Den konstituerende sofapude - Dragter i Danmark

4. METODE
Selve analyserne af sofapudens tilblivelse, anvendelse og tilstedeværelse er
metodisk en kombination af genstandsbeskrivelse og kulturanalyse med aktørnetværk
teorien medtænkt som et gennemgående teoretisk grundlag. Med udgangspunkt
i to fortællinger om den samme sofapude og en præ-ikonografisk
beskrivelse og en ikonografisk analyse af puden 62 , banes der vej for en analyse
af artefaktet rolle som aktant i informantens kulturelle og fagligpædagogiske lokale
netværk. Konstellationen: fortælling – genstandsbeskrivelse - kulturanalyse
har jeg konstrueret og valgt på basis af min erfaring med metoden fra tidligere
undersøgelser, 63 men har her kombineret og udvidet undersøgelsen med aktørnetværk
teori.
I den afsluttende analyse af enkelhedens netværk afsøges det, hvordan enkelhed
som æstetisk og kønnet ideal blev genereret og fastholdt som en del af funktionalismens
sociale program i et socialt globalt netværk af humane og non-humane
aktører med sofapuden og den danske folkehøjskole som to ud af mange aktører.
Metodisk er der her tale om en tilsigtet ANT analyse, der følger Bruno Latours retningslinjer
uden direkte indblanding af kulturanalytisk metode og teori, men som er
direkte baseret på de resultater, der opnås gennem kulturanalysen i kapitel 7, 8 og 9.
4.1 Artefakt, sprog og empiri – om at holde fast i materialet
Når det som et overordnet metodisk princip er vedtaget, at en undersøgelse skal
tage udgangspunkt i et artefakt som empirisk materiale, er det vigtigt at ”holde
fast” i artefaktet som forskningsmateriale. Det kan lyde indlysende og selvfølgeligt,
men mange fristelser lurer om hjørnet, når det videnskabsteoretiske og
metodiske territorium afsøges i starten af en undersøgelsesfase.
4.1.1 Kritik af hermeneutikken og poststrukturalistisk inspireret empirisk
forskning som metode i materialitetsforskning
Den indledende læsning i forbindelse med dette forskningsprojekt havde en søgende
karakter, og flere forskellige teorier og perspektiveringsmuligheder kom
på banen. I en rus af begejstring over nyfundne angrebsmuligheder flyttede
fokus sig næsten umærkeligt, således at artefaktet som empirisk materiale trådte
i baggrunden og overlod pladsen til mere teoretiske indgange. Blændværket blev
opdaget, før det var for sent, og den oprindelige empiriske indgang blev genfundet
og fastholdt. Den kulturanalytiske metode med udgangspunkt i genstandsanalyse
var en form jeg fra forskningsprojektets start ønskede at fastholde og
udvikle, og den teoretiske og metodiske udviklingsproces blev gennem længere
tid påvirket dels af hermeneutiske overvejelser, dels af poststrukturalistisk inspireret
empirisk forskning.
62 Panofsky 1980:10-21. Panofskys billedanalyse anvendes her rent strukturelt for det beskrivende og
ikke som teoretisk supplement.
63 I forbindelse med mit kandidatstudium i håndarbejde på Danmarks Pædagogiske Universitet har
jeg haft positive erfaringer med metodisk at kombinere genstandsanalyser af tekstiler med kulturanalyse
igennem to forskellige undersøgelser. I 1996 skrev jeg på studieenheden ”Tekstilkundskab”
en afhandling med titlen ”Bordløbere og kvindeliv 1940-1965”, hvor jeg gennem en kombination
af genstands- og kulturanalyse påviste, hvordan den vævede bordløber er tegngiver for sammenhængen
mellem en grundtvigiansk kvindelivsform og en skandinavisk funktionalistisk boligform. I
2000 skrev jeg specialeafhandling med titlen ”Kvindelighed og håndspinding - en konstrueret lyst?”,
hvor jeg med udgangspunkt i stemningsbeskrivelse samt i eksemplariske genstande fremstillet af
håndspundet garn fra perioden 1970-1985 undersøgte, hvorvidt kvindeligheden som konstruktion
har indflydelse på kvinders lyst til håndarbejde. Her anvendte jeg kombinationen af genstands- og
kulturanalyse suppleret med personpsykologiske teorier og påviste, hvordan lysten til håndarbejde
opstår, konstrueres, forandres og vedligeholdes i et dialogisk samspil mellem kvinden og hendes
selvobjekt- eller medmenneskemiljø. Endvidere er metoden afprøvet i pilotprojektet om Landshusflidsskolen
i Kalundborg 1930-1950 (Kragelund 2004a).