Den konstituerende sofapude - Dragter i Danmark

FORORD
Denne afhandling er blevet til på Danmarks Pædagogiske Universitet (nu Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet) på basis af en empirisk
undersøgelse gennemført i årene 2003 – 2006. En sådan undersøgelse
involverer mange mennesker både fagligt og socialt. Jeg vil derfor benytte lejligheden
til at takke nogle af de personer, der har fulgt projektet med interesse
og som på forskellig vis har bidraget til undersøgelsens gennemførelse. Samtidig
har de alle haft tillid til projektets gennemførelse samt til dets eksperimenterende
karakter.
Forskningsenheden Materielle Kulturstudier på Institut for Curriculumforskning
på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet har dannet
basis for mit arbejde i en berigende blanding af tryghed og faglig udfordring.
Det er min utrættelige og inspirerende vejleder Minna Kragelund og mine
øvrige kolleger Bent Illum, Jette Benn og Marianne Grønholdt samt i en del af
årene også Søren Nagbøl, Mogens Hansen og Toke Riis Ebbesen. Endvidere tak
til studerende på kandidatuddannelsen i Materiel Kultur fordi I lyttede og gav
konstruktiv kritik.
Også en stor tak for udfordrende forskningsdiskussioner med andre ph.d. studerende
og forskere på konferencer, forskerkurser og symposier i Danmark,
Sverige, Finland og Norge. Jeg kan desværre ikke nævne jer alle her, men det
er bl.a. Anneli Palmsköld fra Lunds Universitet og Siri Homlong fra Uppsala Universitet,
der har fulgt projektet gennem alle årene. Det har været en fornøjelse!
Også tak til Monika Janfelt fra Syddansk Universitet, Odense, for berigende samtaler.
Min informant Edith Bukh, Kerteminde, som gennem årene har givet mig adgang
til sit hjem, sin livshistorie og sine boligtekstiler, skal have en særlig varm
tak.
Mine tidligere kolleger på Museum for Husflid og på Dansk Husflidsselskabs
sekretariat i Kerteminde har åbnet alle døre og arkiver for mig, og jeg kan ikke
takke jer nok for hjælpen.
Tak til Caroline Hundslev for hjælp til den engelske oversættelse, tak til venner
og sidst, men absolut ikke mindst, en varm tak til min familie, min mand Ivan,
mine børn Anna og Jonas samt min mor Bodil, min søster Solveig og min bror
Anders. Uden jeres hjælp, støtte og opmuntring var det ikke gået. Jeg tilegner
afhandlingen til min far Gunnar Hanghøj (1920-2001).
Sara Hanghøj - oktober 2007