Den konstituerende sofapude - Dragter i Danmark

Min mors familie var stærkt knyttet til den danske folkehøjskoles åndelige idealer
og livsformer, og især gennem min mor lærte jeg den grundtvigianske håndarbejdskultur
at kende. Dog skilte den sig først ud i mine øjne som en særlig kultur,
da jeg i forskningsmæssig sammenhæng fik den synliggjort i kontrast til andre
håndarbejdskulturer og livsformer som en kulturel og social konstruktion, der har
præget min hverdag både som inspiration, referenceramme, tolkningsbaggrund
samt kilde til stadig undren. Som forsker i materiel kultur ønsker jeg ikke at holde
denne forforståelse neutral. I en forskningssituation som denne med fokus på
egen kulturbaggrund kan man som forsker ønske at holde sig objektiv i forhold
til egen personlige kulturelle baggrund, fordi den subjektive tilgang opfattes som
hæmmende for distancering og videnskabelig validitet samt førende til en art
hjemmeblindhed, 59 men i stedet for at kæmpe med en næsten utopisk objektivitet
med risiko for at havne i en indforståethed, der aldrig bliver ordsat, vælger
jeg at arbejde bevidst med min egen erfaringsbaserede forforståelse som en art
redskab og anvende den i mødet med undersøgelsens empiri, fordi jeg mener,
at denne forforståelse kan befordre den videnskabelige fantasi og kreativitet for
derefter at åbne for veje, der ellers ville have været lukkede. Den erfaringsbaserede
forforståelse er en del af forskerens medviden, der ikke bør fortrænges eller
skjules, en subjektiv tilgang, der kan medtænkes på en objektiv måde, forstået
således, at den erfaringsbaserede forforståelse ikke får lov at optræde isoleret,
men så vidt muligt kontrasteres og konfronteres med det fremmede i samtiden
og i historien samt relateres til relevante teorier og erfaringer. 60 Den erfaringsbaserede
forforståelse dækker i denne undersøgelse både min håndarbejdsfaglige
og min kulturelle baggrund. Det er en kropslig oplevelse af at være til stede
i forskningsprocessen, en sanselig og kropslig oplevelse af at indleve sig og være
involveret kombineret med en mental bevidsthed om nødvendigheden af distancering.
61
I lyset heraf er det på den anden side nødvendigt af hensyn til undersøgelsens
troværdighed at reflektere over min forskerpositions svagheder og blinde pletter
samt over hvilke resultater en anden kulturforsker med en anden kulturbaggrund
evt. kunne have opnået.
Empati og indlevelse kan sløre og dæmpe den kritiske stillingtagen. Implicit i
min forskerposition ligger en konflikt, da jeg på den ene side ønsker at foretage
en kritisk stillingtagen til den grundtvigianske håndarbejdskulturs kønnede og
æstetiske perspektiv og samtidig er på vagt overfor en deraf følgende devaluering
af de håndarbejdsfaglige, kropslige og sanselige værdier, der ligger i de
beskrevne håndarbejdsmaterialer, produkter og håndarbejdsprocesser. Denne
konflikt kan vise sig som en svaghed i undersøgelsen, som har tendens til harmoniserende
og idylliserende beskrivelser i analyserne af sofapudens tilblivelse,
anvendelse og tilstedeværelse. Efterfølgende diskussioner og nuanceringer
råder forhåbentligt bod på dette. Når jeg undervejs benævner kvinderne bag
Højskolernes Håndarbejde som et ”håndarbejdsdiktatur” kan det for en udenforstående
opfattes som en mild og næsten ironisk kritik, mens det indenfor den
grundtvigianske håndarbejdskulturs kredse er en mere alvorlig anklage. Frygten
for at fornærme nulevende hyldere (bl.a. informanten) af denne håndarbejdskulturs
æstetiske normer ligger latent og kan ikke helt afvises, men burde samtidig
negligeres, da det hindrer en dybdegående undersøgelse.
Ehn og Löfgren 1997: 2001
Litteraturforsker Johan Fjord Jensen taler om etnologiens paradigmatiske distanceringsform, hvor
distancering i samtiden udfolder sig gennem delkulturers spil med hinanden inden for en helhedskultur
(Jensen 1988)