Den konstituerende sofapude - Dragter i Danmark

2. AKTØR-NETVÆRK TEORI, KULTURANALYSE
OG TRANSITOBJEKT
– et videnskabsteoretisk kaos?
Med henblik på for det første at fokusere analysen på den sociale relation mellem
artefakt og informanten samt dernæst på at indsætte denne relation i et
større socialt netværk kombineres og konfronteres den kulturanalytiske tilgang
med aktør-netværk teorien, også kaldet ANT, udviklet af den franske filosof og
antropolog Bruno Latour. Forholdet mellem ANT og en etnologisk og fænomenologisk
inspireret kulturanalyse er dog ikke helt uproblematisk og kombineret
med teorien om transitobjektet, der er rundet af psykoanalytisk tænkning, samt
teorier fra det narrative felt, synes det videnskabsteoretiske kaos en kendsgerning
i denne afhandling. Dette kaos skal ikke stå ureflekteret hen, og jeg vil i det
følgende forsøge at afklare forholdet mellem undersøgelsens hovedteorier.
2.1 Aktør-netværk teori
Bruno Latour polemiserer i sin konstruktion af aktør-netværk teorien mod de
sociale videnskabers anvendelse af ordet social. Hans pointe er, at begrebet, takket
være de sociale videnskabers succesfulde udvikling, er skrumpet ind til at
betegne en indforstået stabilisering af tingenes tilstand indenfor et afgrænset
område og ikke giver plads for en præcisering af den mangfoldighed og de
forbindelser, der efter Latours mening udgør det sociale i dag. Enten anvendes
begrebet social som betegnelse for en proces, der samler noget eller nogen,
eller også benyttes det som et adjektiv, der betegner en stabiliseret natur af det,
der er samlet, siger Latour. 17
I stedet ønsker han at redefinere ”det sociale” ved at finde tilbage til ordets oprindelige
betydning, og gennem en etymologisk gennemgang af ordet sociologi -
videnskaben om det sociale - genopstår begrebet i Latours terminologi som en
betegnelse for opsporing af forbindelser – tracing of associations 18 – det sociale
betegner dermed ikke et fænomen mellem andre fænomener, men betegner
en type af forbindelser mellem fænomener, der ikke i sig selv er sociale. 19
Det sociales domæne ekstensiveres dermed og defineres bredere, men dog alligevel
begrænset til at omfatte opsporingen af nye forbindelser og disse forbindelsers
design – a reassembling of the social.
Latour ønsker ikke at afstå fra at tale om kulturer, institutioner, lande eller sociale
konstruktioner, hvis grænser allerede er konstrueret af andre, men hvor
en gruppes grænser er usynlige eller usikre opfordrer han forskeren til at følge
aktørerne selv og dermed opdage nye og måske uventede forbindelser. Hvad er
det kollektive blevet til i disse aktørers hænder, hvad kan bedst beskrive de nye
forbindelser, de er blevet tvunget til at skabe? Latour betegner aktør-netværksteorien
(ANT) som en alternativ og hel-relativistisk gren af sociologien.
ANT udfordrer traditionel sociologisk forståelse, både hvad angår metode, aktører
og domæne. Bruno Latour arbejder med fem kilder til usikkerhed, hvoraf
den ene af kilderne omhandler objektets natur, idet Latour tilføjer objekter
eller non-humane aktører, til rækken af mulige aktører i et socialt netværk. 20 På
hvilken måde berettiger Latour objektet eller artefaktet til denne plads i et socialt
netværk og hvilken grad af liv og handlekraft tildeler han objektet i funktionen
som non-human aktør?
17 Latour 2005:1
18 Ibid.: 5
19 Et af Bruno Latours forbilleder er plantesociologen Candolle (1873 – 1987), som betegnede dyr,
træer og koraller som sociale og som med denne udvidelse af det sociales mening provokerede
socialvidenskaberne
20 Ibid.: 5