Den konstituerende sofapude - Dragter i Danmark

På forskningsenhedens hjemmeside hedder det endvidere:
”De ting og materielle omgivelser, der betyder mest for almindelige menneskers
hverdag, er (…) i fokus for de materielle kulturstudier. Vi forsøger – ved at foretage et
tværsnit af tingene og hverdagens rutiner på arbejde, i skolen og derhjemme – at få indsigt
i bredere psykologiske, sociale, kulturelle og læringsmæssige problemstillinger.”
(www.dpu.dk/materiellekulturstudier lokaliseret 20.06. 2007)
Det er i lyset af dette sigte undersøgelsens emnevalg og problematisering skal
forstås.
Ved ansættelsen som ph.d. - stipendiat i 2003 arbejdede jeg som videnskabelig
medarbejder i et forskningsprojekt om Landshusflidsskolen i Kalundborg 1930 –
1950, en undersøgelse, der forløb i et samarbejde mellem Kalundborg Museum,
Museum for Husflid i Kerteminde og Danmarks Pædagogiske Universitet i årene
2002-2004. Undersøgelsen var en afdækning af professionaliseringsprocessen
inden for udvalgte og eksemplariske praktiske fag indenfor folkeoplysningen og
Dansk Husflidsselskab 1930-1950 med afklaring af processens indflydelse dels
på opfattelsen af det gode liv, dels på relationen mellem sanselig orientering og
fagdidaktiske overvejelser og handlinger.
Denne undersøgelse færdiggjorde jeg efter aftale med DPU i stipendiets første
semester og undersøgelsen fungerede som pilotprojekt for det egentlige ph.d.
– projekt. 54
Indeværende undersøgelse og ph.d. afhandling vil indeholde enkelte referencer
til pilotprojektet, hvor den kulturanalytiske metode blev afprøvet.
3.3 ... og et bidrag til nuancering af subjekt - objekt dualismen
Bag den videnskabelige interesse for at afdække materialiseringsfænomenet ligger
endvidere et ønske om at bidrage til nuancering af traditionelle dualistiske
tankemodeller som dualismen mellem tanke og handling, indre og ydre, subjekt
og objekt. Det, der opfattes som tænkt ideologi og livsværdi, er måske mere håndgribeligt,
kropsligt og sansebåret i sin handling og i sin tilstedeværelse end først
antaget, og de håndgribelige og sanselige handlinger griber måske mere ideologisk
ind i vores hverdagsliv og tanke end først antaget. I den vesteuropæiske
tradition er kroppen og hånden blevet tillagt andre kvaliteter og knyttet til andre
sociale kategorier end tanken og ånden. Den ene part bliver ofte fremhævet
på bekostning af den anden. Dualismen, dvs. tankemæssig opdeling af verden i
dualistisk modstillede par, har rod i den filosofiske tradition fra Descartes (1596
– 1650) og opleves som en selvfølge i vesteuropæisk tænkning: kvinde overfor
mand, hånd overfor ånd, barn overfor voksen, krop overfor sjæl, natur overfor kultur,
sort overfor hvid, indre overfor ydre – og således også subjekt overfor objekt;
men det er konstruktioner, der naturaliserer, determinerer og fastlåser subjektet,
som dermed kan ligge under for et krav om tilpasning og begrænsning. Det virker
til gengæld frisættende at fokusere på det mangetydige og på mulighederne
frem for begrænsningerne. Den franske filosof og fænomenolog Maurice Merleau-Ponty
(1908 – 1961) fokuserede på kroppen og dens væren, og igennem
hans arbejde med at skildre kropsskemaet og egenkropsoplevelsen søgte han et
opgør med den dualistiske model. 55
54 Resultaterne af undersøgelsen er offentliggjort i Kragelund, Minna (red.) (2004a): ”Tingenes
fortællinger – om at lære det gode liv” udgivet på Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, København.
55 Merleau-Ponty 1994