Den konstituerende sofapude - Dragter i Danmark

Sofapuden i den blå sofa i Kerteminde kan på den måde være tilstede i det
lokale sociale netværk som ligeværdig aktør med andre aktører, mens jeg som
forsker forfølger et af sofapudens spor, enkelhedens spor, 27 og undersøger hvordan
den danske folkehøjskoles opfattelse af enkelhed som æstetisk og kønnet
ideal blev genereret og fastholdt som en del af funktionalismens sociale
program i et socialt netværk af humane og non-humane aktører. Det er ikke
hensigten at afdække et fuldkomment og endegyldigt netværk, hvilket Bruno
Latour netop ikke er fortaleren for, men at tydeliggøre det krinklede og sætte
den håndvævede sofapude ind i et større netværk uden at gemme og glemme
den inderst i Babuschka dukken, som er Bruno Latours metafor for den sociologiske
forsknings traditionelle metode, hvor mikrohistorien fortælles og derefter
indsættes eller indkapsles i makrohistoriens mange lag (eller den større
samfundsmæssige sammenhæng), der som Babuschka dukkens mange dukker
omgiver og skjuler den lille dukke inderst. Det globale er i Latours netværk ikke
længere en større enhed, hvor den lille lokale enhed gemmer sig. Det globale er
et andet lokalt sted i netværkets flade struktur. Ingen steder er non-lokale, men
dog hersker der en hakkeorden. Latour gør op med mikro- og makrohistorien,
taler om flugten fra Babuschka dukken og om aktør/systemdilemmaet 28 og
forstyrrer dermed de formelle og traditionelle krav til god akademisk opførsel.
Latour er ikke fortaler for et enten-eller hvad angår mikroniveau eller makroniveau,
men et både-og i en horisontal og flad struktur.
Set i en materielkulturel og hverdagskulturel forskningssammenhæng er det er
et meget tiltalende træk ved ANT, at respekten for det lokale netværks betydning
på denne måde fremhæves og vægtes. Det selvfølgelige vendes på hovedet
og giver plads for nye fortolkninger.
2.2 Transitobjektet - det tekstile materiale som genstand
Bruno Latour taler om objektet som non-human aktør. Jeg vælger at præcisere
undersøgelsens primære objekt, dvs. sofapuden, som artefakt, forstået som genstand
skabt og forarbejdet af menneskehånd i tilsigtet form. 29
Sofapuden kan betegnes som en genstand i to forskellige betydninger af ordet:
- for det første er sofapuden genstand for forskning, den er undersøgelsens forskningsgenstand
og udgør undersøgelsens empiriske udgangspunkt
- for det andet er den en menneskeskabt tekstil genstand fra hverdagen, et artefakt,
og optræder som medaktant 30 i informantens hverdagsliv
Anvendelsen af et boligtekstil som empirisk materiale kræver en stillingtagen til
tekstil som genstand i den materielle hverdagskultur. Det nuancerer undersøgelsen
at reflektere over hvilket særkende et boligtekstil som en håndvævet sofapude
har i forhold til andre genstande og at tage stilling til, hvilke særlige træk
den tekstile materialitet omkring sofapuden har i hverdagskulturen. Implicit i
undersøgelsens problematisering og metode ligger et analytisk potentiale for
at få nogle bud på dette.
27 Her foregribes et af den kommende analyses resultater, men set i et videnskabssteoretisk perspektiv
synes det nødvendigt at nævne forbindelsen mellem undersøgelsens empiri og ANT her.
28 Latour 2005: 169
29 Hansjörg Hohr definerer det æstetiske som skabt og tilsigtet form (Hohr 1994:1-10)
30 Begrebet aktant er hentet fra den franske filosof og antropolog Bruno Latours aktør-netværk teori
(ANT) og er blot et andet ord for objekts rolle som non-human aktør i et socialt netværk af ligeværdige
humane og non-humane aktører.