Den konstituerende sofapude - Dragter i Danmark

3. BEGRUNDELSE OG FORFORSTÅELSE
3.1 Begrundelse
Dr. phil. Margrethe Hald (1897-1982) var i sin udforskning af oldtidens tekstiler
eksemplarisk i ordsætning af de tavse processer, der var gået forud for de vævede
tekstilers eksistens, i detaljerede beskrivelser af materialevalg, trådtæthed
og spindemåder samt i kvalificerede gæt på dragternes bæremåder og på de
tidligere ejeres status, alder, køn og livsform. 48 Hun drog paralleller til folkekunsten
og til etnografiske fund og placerede de vævede tekstiler i et kulturelt og
teknisk udviklingsforløb i tid og rum samt gjorde op med opfattelsen af oldtidens
tekstiler og tekniske kunnen som primitiv. Gennem sin forskning gav hun
sit bidrag til konstruktionen af det nationale, af danskhed og af det danske særpræg.
49 Når en håndvævet sofapude i dag optræder som forskningsgenstand i
et ph.d. - projekt indenfor materialitetsforskningen, er det ikke nationalitetsforskning,
men forskning med henblik på at optrevle og synliggøre de komplekse
sammenhænge menneske og artefakt indgår i og involverer hinanden i, med
ønsket om at diskutere hvordan mennesket og artefaktet konstruerer og påvirker
hinanden både individuelt, kulturelt og samfundsmæssigt samt komme
med bud på hvordan dualismen mellem subjekt og objekt kan nuanceres. Margrethe
Hald havde øje for detaljen i det tilsyneladende selvfølgelige. I dag er
detaljen stadig i fokus i tekstil- og materialitetsforskningen, men hensigten er
snarere at lade detaljen lede forskeren videre til ny viden om relationerne mellem
menneske, materialitet og samfund.
Materialitetsforskning optræder i dag som et tværvidenskabeligt forskningsområde
knyttet til andre forskningsdiscipliner. På Danmarks Pædagogiske Universitet
udgør Forskningsenheden Materielle Kulturstudier en del af den didaktiske forskningskapacitet
på institut for curriculumforskning. Didaktiske tekstilforskning 50
og sammenhængen mellem det tekstile håndværk og materiel kultur er her et
implicit forskningsfelt, jeg ønsker at videreudvikle både teoretisk og metodisk
3.2 Projektets relation til Danmarks Pædagogiske Universitet og Forskningsenheden
Materielle Kulturstudier
Et ph.d. – projekt er som en levende organisme, der ændrer form undervejs. Den
første spæde projektbeskrivelse formuleres søgende og som stipendiat tilstræber
man i problematiseringen at kombinere sin personlige undren med aktuelle akademiske,
kulturelle og pædagogiske diskussioner samt med de krav den stipendiatsøgende
institution opstiller til projektet. Projektet tager farve undervejs af
de videnskabsteoretiske og faglige diskussioner, man som forskerstuderende
deltager i og konfronteres med både indenfor og udenfor egen akademiske institution
gennem den treårige uddannelses- og stipendieperiode. Afgrænsninger
og præciseringer af problemet tager form, og med henblik på at vedligeholde en
vis forbindelse til projektets oprindelse samt befordre kontinuerlighed og sammenhæng
i de handlinger og beslutninger, der vedrører projektet, er det givende
at reflektere retrospektivt i forhold til projektets forløb. Hvad var kernen i begrundelsen
for den første problematisering – er der en forbindelse mellem de første
overvejelser og den endelige udformning? Har fokus ændret sig?
48 Hald 1950
49 Kragelund 2004b: 78-82
50 Didaktisk tekstilforskning er udviklet af lektor, ph.d. Minna Kragelund, Danmarks Pædagogiske Universitet,
som en kombination af genstandsforskning og kulturanalyse til belysning af læringsforholdet
mellem menneske og tekstil set i en samfundsmæssig kontekst (Kragelund 2001b; Kragelund 2005)
51 Opslagets ordlyd var således: ”Et stipendium i materiel kultur med tilknytning til universitetets
kommende forskningsprogram om Sanselige erfaringer. Stipendiet sigter mod ”krop, artefakter og
rum” og omfatter en undersøgelse af sanseerfaringers betydning for refleksion og handling. Stipendiaten
vil indgå i forskningsprogrammets arbejde og i et interuniversitært samarbejde inden for
fagområdet” (Udskrift fra www.offentlige-stillinger.dk lokaliseret 21. november 2002)