Læs mere - Og nogle brokker blev hængende

Bank-Mikkelsen, I. C. Petersen og jeg delte arbejdet, så vi på skift ledte den delegation, der tog rundt til
forhandlingerne med de enkelte amtsråd. Jeg huske naturligvis kun de forhandlinger, jeg selv deltog i, og
blandt dem husker jeg især besøget i Vejle. Det gik ret trægt. Tilsyneladende sad vi med forskelligt datagrundlag.
Efter nogen tid afbrød amtsborgmesteren, Erling Tiedemann, og foreslog kaffepause. Ret naturligt
satte Tiedemann og jeg os sammen ved kaffen – vi kendte hverandre godt fra tidligere. Vi fandt hurtigt
ud af, hvor vore datagrundlag var forskellige – og at begge sæt byggede på oplysninger fra centerledelsen.
Da vi genoptog forhandlingen, gjorde Tidemann den stedlige centerledelse, der også deltog i mødet, opmærksom
på, at det i amtskommunen var umiddelbar afskedigelsesgrund at give forkerte oplysninger til
overordnede eller politikere. Nu ville han godt vide, hvilket sæt oplysninger centerledelsen stod inde for.
Derefter gik forhandlingerne væsentligt nemmere og sluttede i enighed.
Udlægningen betød et vældigt løft for særforsorgen, og der kom gang i udslusningen, i første række af klienter,
som aldrig burde have været lukket inde i Åndssvageforsorgens institutioner. Man kunne godt få det
indtryk, at der iblandt var nogen, der var lukket inde i Åndssvageforsorgen, fordi de var besværlige i lokalsamfundet,
men uanset, om de fra starten havde haft brug for det, var mange år i institution i sig selv invaliderende,
og det kunne kræve betydelig indsats at ruste dem til et friere
liv. Men det største fremskridt var dog, at man slap af med ”Det firhovede
uhyre”.
14.3. Hele vejen med Informations- og analysesystemet
1. Fra udbygningsplaner til Informations- og analysesystem
Planlægning var temaet gennem alle årene, omend under skiftende betegnelser,
som de skiftende politiske vinde tilsagde: social- og sundhedsplaner,
informationssystemer, analyser mv. Planlægning indadtil, dvs. af Socialstyrelsen udvikling og
ofte barske tilpasninger, præget bl.a. af et ret uforstående departement med stor tiltro til reglers og cirkulærers
styrende kraft, og af udvikling og udlægning af den statslige særforsorg, herunder åndssvageforsorgen,
men især udadtil som et samspil med kommuner og amtskommuner om udviklingen af den sociale
sektor.
Den første tid arbejdede jeg tæt sammen med Ole Asmussen om opbygningen af den Udbygningsplanlægning
på social- og visse sundhedsområder, der netop var blevet lovfæstet i den sociale styrelseslovs § 11.
Begge lagde vi vægt på, at det skete i samspil med omgivelserne og naturligvis især de andre interessenter
i denne planlægning: kommuner, amtskommuner, kommunale organisationer og f.eks. Budgetdepartementet.
Begge var vi som økonomer nok også mere opmærksomme på de politiske og økonomiske rammer
end mange af de fagfolk, vi i det daglige arbejdede sammen med. Det placerede os iblandt på mellemhånd
med en vis skepsis fra begge sider.
11