Læs mere - Og nogle brokker blev hængende

Når de indsendte planerne til os, kunne vi sammenfatte og analysere, hvordan udviklingen så
tegnede sig for den sociale sektor i de enkelte kommuner og i landet som helhed. Dette billede
kunne vi formidle dels til kommunalbestyrelser og amtsråd, dels til minister og offentlighed.
Om denne udvikling så gav anledning til justeringer og reaktioner, var op til kommunalbestyrelser,
amtsråd, minister og folketing.
Vores rolle og opgave var således fra starten og hele vejen igennem analyse og informationsformidling. At
tyngden i betegnelsen af den del af ”Planlægnings- og Informationssystemet”, der rakte ud over den enkelte
kommune og amtskommune, flyttede til ”Informationssystemet”, og at kontoret kom til at hedde ”Analysekontoret”,
var for så vidt blot en tilpasning til virkeligheden, som den hele tiden havde været.
5. Temaplanlægning kom til – og SIKON
En rationalisering af plan- og informationssystemet var udviklingen af temaplanlægning. I princippet indberettede
kommunalbestyrelser og amtsråd deres samlede planer hvert
år. Det var imidlertid ikke realistisk, at alle kommunalbestyrelser og
amtsråd reviderede alle planområder hvert år – snarere koncentrerede
de sig om ét område det ene år, et andet det næste år.
Det måtte plansystemet selvfølgeligt tilpasses. Vi udarbejdede og udsendte
årligt – sammen med det relevante fagkontor – temaoplæg på
skiftende områder. Det stod kommunalbestyrelser og amtsråd frit for,
om de ville benytte dette materiale eller tage andre temaer op. De indberettede
derefter resultaterne af deres temaplanlægning, mens indberetningerne
i øvrigt fik mere karakter af en opdatering af vore plandata
på områder, hvor de havde ændret noget. Derved nærmede den
sig mere til en social database, som den da også siden kom til at hedde.
Eksempel på Temamateriale -
her fra 1986
Denne omlægning lå på linje med, at vi i alle årene havde opfordret
kommunalbestyrelser og amtsråd til at fortælle os, hvis de havde forsøg, ideer eller erfaringer af interesse
for staten eller andre kommuner eller amtskommuner – så ville vi bringe det videre og bruge det i redegørelsen.
Det havde vel ikke myldret med sådanne input, men nogen var der dog kommet.
Den kapacitet, kontoret udviklede gennem analyser af kommuners og amtskommuners planer og i sin tid
på særforsorgsområder, viste sig også anvendelig på andre områder: Det betød, at kontoret i årenes løb
kom til at stå for en række konkrete undersøgelser og analyser på skiftende områder, dels selvstændigt og
dels som konsulent eller medvirkende i fagkontorernes undersøgelser.
Da muligheden åbnedes for statslig indtægtsdækket virksomhed, udvidede denne side af kontorets virksomhed
sig også til enkelte eksterne projekter, herunder f.eks. evaluering af nogle forsøg. Administrationen
af styrelsens indtægtsdækkede virksomhed SIKON blev således placeret i kontoret. Denne virksomhed
fik dog aldrig synderligt omfang.
15