Læs mere - Og nogle brokker blev hængende

6. Redegørelserne havde ministres interesse, men ikke
departementets sympati
De årlige redegørelser sammenfattede indholdet af de planer, vi modtog
fra kommunalbestyrelser og amtsråd, i et helhedsbillede af, hvordan de
forskellige foranstaltninger på det sociale og sundhedsmæssige område
kunne forventes at ville udvikle sig i de følgende år. Men derudover bestræbte
vi os som nævnt for at tage tendenser, prognoser og udfordringer
op, som vi mente kunne være nyttige for kommunalbestyrelser og
amtsråd at være opmærksomme på.
Dermed indeholdt redegørelserne signaler, der kunne anses for politiske,
og som derfor selvfølgeligt skulle forelægges ministeren til godkendelse
inden udsendelsen. Forelæggelsen skete de første år via vort ”søsterkontor” i departementet, men
afhængigt at, hvor tæt de enkelte ministres interesse og samarbejdet med ”søsterkontoret” var, kom vi
tættere på en fælles forelæggelse. Efter ”fusionen” med departementet var forelæggelsen direkte. Og det
gav oplevelser.
Ét år skiftede ministrene så hurtigt, at jeg nåede at forelægge samme redegørelse for tre ministre! Tredje
gang måtte jeg indlede med at nævne, at dette var farligt stof. To ministre har før set på det. Og begge er
væk! Ministeren tog det i stiv arm og godt humør, og efter gennemgangen blev redegørelsen godkendt og
udsendt.
Et andet år (naturligvis mens forelæggelse hvilede i ”søsterkontoret”, og samarbejdet med dets daværende
chef ikke var optimalt – han brød sig ikke om styrelsen og redegørelsen) blev redegørelsen totalt forkastet.
Vi måtte kun sende tabelbilaget ud, ukommenteret. At udarbejde redegørelsen var et stort arbejde. Det
pinte mig, at hele indsatsen skulle være spildt. Der gik sport i det. Normalt udsendte vi – med ministerens
godkendelse - jævnligt småpublikationer om enkeltemner. Efter nogen tid kunne vi konstatere, at alt fra
redegørelsen var udsendt – undtagen forsiden.
14.4. Kontor i mange frontlinjer
1. Skiftede navn med tidens strømninger, men altid med
medarbejdere i topklasse
Det kontor, jeg kom til at lede, markerede de forskellige udviklingstræk,
specielt i plansystemerne, med undervejs at skifte navn. Det startede som
Koordinationssektionen, så blev det til Planlægningskontoret, derefter til
Plan 1 og siden til Analysekontoret. Opgaverne var på sin vis de samme,
men indholdet af de enkelte opgaver ændredes.
Jette (og kontoret) på skovtur
16