Download PDF - Ensomme Gamles Værn

104 105
Det beskrives her igen, hvordan det i meget høj grad er uforudsigeligheden, der præger livet i opgangen for
beboere og ansatte. Som uddraget viser, opstår ofte prekære situationer, der involverer både mennesker
og materiel, og det kan være svært for ansatte og beboere at orientere sig i, hvad der præcis foregår.
Som nedenstående uddrag peger i retning af, så bruger de fleste af beboerne døgnet for sig selv.
ansat: […] skal man (en beboer, red.) ud og hente sin medicin, så er det jo det,
man er fokuseret på, det man får dagen til at gå med. Der er en del, der sælger
Hus Forbi, og det får de dagen til at gå med. Først på måneden er der en del,
der ynder at tage en tur på bodega og hygge sig og have noget socialt samvær
der. Der er også mange, der egentlig bare har et døgn, og så kører det, og så er
det egentlig lige meget, hvad klokken er, fordi det eneste det handler om, er at
opretholde en brandert.
Der kan altså ikke tales om et stort aktivt fællesskab, men snarere om en gruppe mennesker med problemkomplekser,
der ligner hinanden, og som lever side om side i en opgang. Hermed ikke forstået
således, at beboerne ikke har noget med hinanden at gøre. De bruger hinanden på forskellige områder: der
lånes penge, og de hjælper hinanden, fordi de, som en ansat formulerer det, ”kan sætte sig rigtig meget i hinandens
sted, […] så der er en virkelig fin vilje til hjælpsomhed”. Supplerende fortælles det om beboerne at:
”man hjælper hinanden, og man ved sgu godt, hvordan det er at stå og være uden penge og have delir
eller.. ja, altså det der med, at have det svært og stå og mangle noget, det kan alle sætte sig ind i”.
Til trods for hjælpsomheden og den fælles identifikation lever beboerne alligevel hver sit liv bag opgangens
døre.
Opsummerende beskriver ordet uforudsigelighed nok livet i opgangen bedst. Hver dag er ny, og hver dag
kan det meste fra både tænkelige og utænkelige hylder forekomme. Analysen viser også, hvordan beboerne
lever deres hverdagsliv side om side, men trods fælles vilkår, erfarings- og følelsesmæssig identifikation
samt den beboelsesmæssige tæthed, alligevel bruger meget af døgnet på egen hånd.
et SOcialt Hierarki
For at forstå dynamikken i opgangen kastes et blik på et af de sociale elementer, der er medvirkende.
Som alle steder hvor mennesker er samlet, eksisterer der et socialt organiseret hierarki, 92 dette gælder
også i opgangen. Det beskrives af en ansat på følgende måde.
interviewer: Du nævnte før, at der er et internt hierarki på opgangen?
informant: Ja, det må man sige. Der er nogle, der både fysisk og psykisk er
stærkere eller svagere end hinanden og det.. det bliver udnyttet. Der er en gadementalitet,
som både er god og skidt, en gadementalitet som er, at den
92 Jf. fx Whyte 1993 [1943].
stærkeste overlever, men som samtidig betyder, at man har en stor empati over
for hinanden.. man giver sgu lige den tier der eller også ’jamen, du kan komme
ind og spise med?’ eller ’jeg har en halv flaske vodka, vi kan dele’ eller.. der er alligevel
en eller anden form for.. venskabelighed. […] der er nogle, der bare skal
flette næbet, og så er der nogle der kan råbe lidt højere end de andre.
interviewer: Og hvordan indvirker det.. er det et hierarki, I kan mærke?
informant: Jeg kan mærke det i hvert fald. Det er ikke noget, som vi arbejder
med eller.. det.. jeg tror heller ikke, vi kan gøre noget ved det, altså.. sådan er
det bare, og sådan er det også ude på gaden, og sådan er det i særdeleshed
på Sundholm, hvor mange af dem kommer fra. Og jeg ved ikke om det et eller
andet sted måske endda er et nødvendigt onde eller.. Det kan jeg ikke rigtig
gennemskue… men det er i hvert fald bare sådan det er.
Det forklares, hvordan hierarkiet i huset baserer sig på både fysisk og psykisk styrke og svaghed, og det fremstår
tydeligt, at disse forskelle bringes i spil i det daglige. Ideen om at den stærkeste overlever, beskrives som en
gadementalitet, der flytter ind i huset sammen med beboerne. Hierarkiet kommer til udtryk i hverdagens små
og store interaktioner, når beboerne forhandler og fordeler de praktiske opgaver i de fælles arealer eller ignorerer
dem. Parallelt med det tydelige hierarki findes en omsorg og en grundlæggende forståelse for hinanden,
som den ansatte kalder empati og venskabelighed i uddraget. Nøglen til at forstå denne dobbelthed skal findes i
den omskiftelighed, som på alle måder kendetegner livet i huset og er resultat af syv menneskers forskellige,
fortumlede og stormfulde liv. Det kan umiddelbart forekomme paradoksalt at tale om den stærkestes overlevelse
og empati i én sammenhæng, men fordi beboernes konfuse liv 93 er karakteriseret ved store udsving i form af
kraftfulde op- og nedture, udgør dette ikke et paradoks i denne sammenhæng.
Personalet arbejder ikke med opgangens hierarki, men det ses derimod som en indgroet del af de hjemløse
miljøer på gaden og den sociale organisering omkring steder som fx Sundholm. 94 Udefra kan det
forekomme opsigtsvækkende, at der ikke arbejdes med disse magtrelationer, men bevæggrunden herfor
kan forklares med base i den overordnede pædagogiske linje i huset. En ansat beskriver personalets
beføjelser på følgende måde:
”[…] vi har ikke nogen sanktionsmuligheder her. De må sådan set, mere eller
mindre, passe sig selv.. og gøre hvad de vil. Vi kan ikke sige, ’du har ikke overholdt
din lejekontrakt, du skal på gaden’, der skal så meget til. De har virkelig
lang line. Vi kan sagtens give advarsler, og vi kan sagtens løfte pegefingre, men
vi kan.. reelt ikke gøre en skid.. faktisk.”
Der ligger en form for selvforvaltningstanke til grund for husets pædagogik. Beboerne tilbydes en lejlighed,
en ramme stilles til rådighed, og herfra er de selv herrer i eget hus. 95 De har en lejekontrakt og
bestemmer selv, hvordan de vil forvalte deres liv og deres bolig. Sideløbende har de adgang til den
nødvendige støtte i praktiske, medicinske og eksistentielle henseender. De ansatte beskriver det daglige
arbejde og de dertil hørende succeskriterier på følgende måde:
93
Livet i opgangen beskrives af de ansatte bl.a. med metaforer som rutsjebanetur og det muntre køkken (en reference til de periodisk
forekommende mange materielle ødelæggelser).
94
Sundholm er en institution tilegnet voksne hjemløse og som indeholder herberg, sygeplejeklinik og et botilbud til psykisk og somatisk
syge hjemløse, som har behov for et længerevarende sundhedsfagligt afklarende ophold. http://www.herbergscentret.dk/
95
Denne tilgang hviler på Housing First princippet, der af Lars Benjaminsen fra SFI beskrives på følgende måde: ”Housing first princippet
består i, at der tidligt i et indsatsforløb for hjemløse etableres en stabilisering af boligsituationen i form af en permanent boligløsning
samtidig med at der gives den fornødne individuelle sociale støtte til den enkelte. Den individuelle støtte består fx af praktisk bostøtte i
hverdagen og hjælp til at håndtere kontakt til offentlige myndigheder, behandlingstilbud o.l. samt til at sikre en sammenhængende indsats.