Download PDF - Ensomme Gamles Værn

56 57
KaPItel 3:
At være imellem hjem
– om hverdAgen på aflastningsafdeling
Aflastningsafdelingerne har det overordnede mål at tage imod og tilbyde en midlertidig bolig til mennesker,
som ikke har et hjem eller som af forskellige grunde ikke kan være i deres eget hjem. For langt
de fleste følger opholdet en længere hospitalsindlæggelse, hvor fysiske skader og sygdom udgør nye og
andre vilkår, og hvor beboerens tidligere bolig derfor ikke kan anvendes i en periode med fx genoptræning
og afklaring af fremtidige muligheder. Andre visiteres til afdelingen, fordi de inden en indlæggelse
levede som hjemløse på gaden eller boede på herberger. Endnu andre bor på afdelingen i en periode for
at få en tiltrængt pause fra deres hjem som følge af psykiske, sociale og fysiske problemstillinger. Fælles
for de fleste beboere er, at de lever med en mere eller mindre uafklaret situation, som der arbejdes på
under opholdet. De to afdelinger huser henholdsvis 12 og 14 beboere med en omtrent ligelig fordeling
blandt mænd og kvinder, varierende med strømmen af mennesker, der flytter ind og ud. Nogle beboere
bor på en afdeling i et par måneder, men for en ret stor gruppe kommer opholdet til at vare op imod et
år eller endnu længere.
iNtrOduktiON til tO aFlaStNiNgSaFdeliNger
Bevægelsen til hovedindgangen i Arbejde Adlers hus går fra Thorsgade op ad en flisebelagt rampe, der
er bygget parallelt med husets facade og fortovet. Her nås en overdækket platform, der ofte anvendes
af husets mange beboere og besøgende 43 til mere kortvarige stop. Ofte lader disse ophold til at fungere
som en art pauser fra livet i huset, hvor beboere fx tager sig en cigaret, en øl 44 eller, i kortere og
længere perioder, iagttager det liv, der udfolder sig i gaden. Fra platformen ledes man igennem to automatiserede
glasdøre og står så i bygningens hall. Umiddelbart til venstre ses indgangen til husets ene
aflastningsafdeling i stueetagen. Nogle meter længere fremme findes ansatsen til en trappe, der leder
op gennem husets etager, og modsat entréen mødes to elevatorer og indgangen til det køkken som
producerer mad til de respektive afdelinger. Fra denne hall er der ligeledes passage til værestedet Oasen,
husets atriumgård, forstanderens kontor og nogle rum og faciliteter, der benyttes af husets personale.
Husets anden aflastningsafdeling er placeret på fjerde sal, bygningens øverste etage. Bortset fra indgang
og fordeling af fx personalerum er de to aflastningsafdelinger, stuen og fjerde, stort set identiske i fysisk
forstand. I begge tilfælde udgør en lang gang afdelingens kerne. Beboernes værelser, som indeholder eget
toilet og en lille entré, er placeret på begge sider af denne gang, kun afbrudt af personalerum, skyllerum
og afdelingens kombinerede køkken og opholdsstue. Der laves ikke mad i dette køkken, men det er her
måltiderne anrettes og arrangeres af det daglige personale, og her laves te og kaffe til brug på afdelingen.
Opholdsstuernes indretning varierer en smule i de to afdelinger, men består af de samme elementer: Et
hjørne, der søger at ligne en dagligstue med sofagruppe, et fjernsyn med tilhørende dvd-afspiller og en
bogreol. Desuden findes et større spisebord og et mindre bord, der anvendes ved måltider, kaffedrikning
etc.
43 Primært af mennesker der har deres gang i husets aflastningsafdelinger og E-huset.
44 Denne praksis gør sig hovedsageligt gældende for E-husets beboere.
Måderne som disse lokaler tages i anvendelse på, er, som hele stemningen på disse omskiftelige afdelinger,
afhængig af den aktuelle sammensætning af beboere. Under feltarbejdet fremstår opholdsstue
og gangareal på fjerde sal langt mere livlig end i stueetagen. På fjerde sal anvender beboere stuen til
aktiviteter som fx lejlighedsvise spil, samtaler, fjernsyn og film. Imens stueetagens opholdsstue, med få
undtagelser, står ubenyttet hen imellem de faste samlingspunkter, som udgøres af måltider med mere.
Den lange gang fungerer på begge etager som et forbindelsessted i både fysisk og social forstand. Når
beboerne bevæger sig ud på gangen fra deres egne domæner, værelserne, går de fra en rumlig isolation
til at signalere åbenhed i retning af behovet for noget fælles. 45 Gangen er, sammen med opholdsstuen,
scene for det fælles liv, der kan til- og fravælges af beboerne, og kan beskrives som afdelingernes offentlige
strøg. 46 Her findes også den, for mange beboere, centrale rygekabine, som udgør eneste mulighed for at
ryge indendørs. I kabinen udfolder sig et socialt liv, og der foregår også en række magtkampe imellem
beboerne. Kabinen er mere brugt på fjerde sal end i stueetagen, hvor en del af afdelingens beboere også
anvender udearealerne: husets atriumgård, rampen uden for hovedindgangen og fortovet.
Afdelingerne er døgnbemandet med personale i skiftende dag-, aftenhold og nattevagt. Den fælles dag
starter med morgenmaden, der serveres i opholdsstuen fra klokken halv otte. Beboerne indfinder sig i
takt med, at de er stået op og er klar til at spise. Enkelte beboere spiser ét, flere eller alle dagens måltider
på værelserne, men de fleste tager del i de fælles måltider i stuen. Spisningen er karakteriseret af en
fast struktur på flere måder. Stort set alle beboere har deres faste plads ved et af bordene i stuen. Det
både fortælles af beboerne og iagttages under feltarbejdet, hvordan nye beboere finder sig tilrette i dette
uformelle rumlige system ved at indtage en af de pladser, som er blevet ’frigivet’ med en tidligere beboers
exit. Den faste plads og den orden, som dette system bringer ind i det fælles liv omkring de institutionaliserede
samlingspunkter, fremstår som vigtigt for mange beboere. Afdelingens personale serverer maden
i opholdsstuen og gør meget ud af at servicere beboerne op til og under spisningen. Dette bidrager
til en konform og struktureret stemning omkring måltiderne. Efter morgenmaden fortrækker beboerne
til deres værelser, forlader stuen til fordel for rygekabinen eller afdelingen til fordel for lokalområdet.
Hverdagen er struktureret om de fælles begivenheder i den kombinerede opholds- og spisestue. Det betyder
samtidig, at perioderne mellem disse strukturmæssige samlingspunkter – måltider og kaffetider – er
præget af rastløshed, tavshed og venten, men også af lejlighedsvise hyggestunder, samtaler og beboere
der gør noget sammen.
HVerdag På aFdeliNgerNe
Vi skal nærme os en forståelse af hverdagen på afdelingerne ved at se, hvordan beboerne oplever og
tænker deres hverdag.
interviewer: Så hvordan ser et typisk døgn ud for dig?
informant: Jamen, det er jo det med, at man kommer op af sengen, så sidder man
i kørestolen det meste af dagen og lægger sig så igen.. så der er ikke rigtig noget..
det er lidt svært at få tiden til at gå. Derfor har jeg så også puslespil liggende for.. at
kunne gå i gang med det en gang imellem ligesom.. for at fordrive tiden, ikk’..
interviewer: Så dagene ligner meget hinanden?
informant: Ja, det gør de. Men der er det jo rart at have genoptræningen.. så
har man da noget, og kan finde ud af dagene.. altså nu skal man noget.. og det
er da en styrke. Det er helt klart.
45
Dette fortælles af flere beboere på afdelingerne.
46
For at hente terminologi og funktionalitet fra det offentlige rum ind i afdelingens verden. Hvis værelserne er lejligheder,
er gangen en gade og opholdsstuen en plads.