17.07.2013 Views

Download PDF - Ensomme Gamles Værn

Download PDF - Ensomme Gamles Værn

Download PDF - Ensomme Gamles Værn

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

16 17

HuSet På krydS Og tVærS

Da beboere og brugere bevæger sig rundt i huset og derfor mødes på kryds og tværs af husets rum og

tilbud, er der også indsamlet materiale på andre fysiske steder end de nævnte. Eksempler på dette er

mere eller mindre tilfældige møder på gange, i husets gård, på gaden uden for huset eller omkring indgangsparti

og hall. Enkelte brugere er fulgt ud af huset, hvor fx turen til købmanden eller ophold og

samtaler på en bænk i nærheden af huset har resulteret i ny viden om hverdagen. Ved flere lejligheder

har værestedets lokaler eller specifikke sociale arrangementer desuden været ramme om møder mellem

mennesker fra husets forskellige afdelinger.

Det er i forskningsprocessen blevet tydeligt, hvordan det har været udbytterigt at studere på tværs af

husets afdelinger på samme tid. 11 Det skyldes, at man kan spejle erfaringer fra de enkelte afdelinger, når

man som forsker bevæger sig imellem dem. Men også fordi brugere og beboere anvender huset og den

nærmeste offentlighed som mødesteder på tværs af afdelingerne. At kunne følge en beboer fra fx værelset

på aflastningsafdelingen og ind i værestedet tilbyder med andre ord ny viden om begge steder og det

sociale liv. Der er i denne bevægelse hentet modspil, inspiration og ideer til analysen.

En beboer som fraflyttede en aflastningsafdeling under feltarbejdet, er desuden fulgt i skiftet mellem

Nørrebro og egen bolig i et af Københavns nordvestlige kvarterer. Gennem flere besøg i lejligheden er

tilvejebragt nye perspektiver på Multihuset og beboerens erfaringer derfra. Ved også at spørge til denne

hændelse i det netværk af bekendte, som beboeren havde etableret under opholdet, blev det ligeledes

muligt at skabe en ny viden om sociale sammenhænge i huset.

11 Under samme tag, men anden administration, findes E-huset som er Københavns Kommunes plejehjem for aktivt drikkende alkoholikere.

KaPItel 2:

’Friheden til at række hånden frem’ – om

hverdagen i værestedet Oasen

HVerdageN i VæreStedet OaSeN

Dette kapitel handler om hverdagen i værestedet Oasen, og omdrejningspunktet er stedets sociale vilkår

for fællesskab og deltagelse. Værestedets betydning for brugernes liv, og de sociale bånd der knyttes,

analyseres. Det berøres også, hvordan hverdagen rummer både socialt inkluderende og ekskluderende

elementer. Analysen giver indblik i det hverdagsliv brugerne deler og viser, hvordan stedet fungerer som et

mikrokosmos, en lilleverden, med egne logikker og rutiner.

indgang til værestedet

Oasens lokaler ligger i den røde murstensbygnings stueetage. Fra gadedøren kommer den besøgende

ind i en art entré eller vindfang, der kun bruges til gennemgang. Den næste dør markerer indgangen,

og ved dørtærsklen passeres grænsen til værestedets verden. Indenfor mødes den besøgende af et stort

lokale med borde og stole i forskellige formationer. Til venstre langs med de højtsiddende vinduer mod

gaden findes et langt bord med tilhørende stole. For enden af bordet modsat indgangen står et klaver, der

bruges mere som møbel end som musikinstrument, og på klaveret ligger stedets gæstebog. Nogle mindre

borde med plads til henholdsvis fire og seks personer er ligeledes placeret i denne første ’del’ af rummet.

I højre side af lokalet findes det, der henvises til som ’ryger-afdelingen’. 12 To mindre borde med plads

til 3 og 6 personer og et langbord med 10-12 siddepladser udgør tilsammen med et akvarium, en stor

tv-skærm og trappen til et personalekontor møbleringen her. Fjernest fra gaden findes fire mindre borde

med plads til 3-6 personer, der med udsigt og udgang til husets atriumgård kan sidde i værestedets mest

rolige ’hjørne’. Modsat indgangen i lokalets ende mødes endelig det, der på mange måder kan beskrives

som ’værestedets hjerte’ – køkkenet. Her tilberedes mad og drikke, som kan købes, der laves smørrebrød

og brygges kaffe, og personalet har en række af deres daglige opgaver ved køkkenbordet og den disk,

der udgør stedet for udveksling af mad, kaffe, sodavand, penge og kortere samtaler. Fra køkkenet er der

adgang til et toilet og passage til husets øvrige afdelinger – beboere fra fx husets aflastningsafdelinger og

andre med en vant gang i huset bruger denne indgang til værestedet.

Værestedet er åbent på hverdage fra kl. 8:30 til 15:30 mandag, onsdag og fredag, og fra kl. 11 til 18 tirsdag

og torsdag, hvor der serveres varm mad tilberedt i husets industrikøkken. Et måltid koster 30 kr.

En almindelig dag starter stille; få brugere kommer ved åbningstid på de tidlige dage, men der er alligevel

altid stille aktivitet og mennesker ved bordene i rummet. Ofte er morgenerne præget af stilhed, tavst ophold

eller lavmælt samtale i værestedets mere afsides ’hjørner’. Dagen får lov til at begynde roligt. Lyden af døren

mod gaden, der smækker som et tegn på nogens kommen eller gåen, er altid vigtig, men får i dagens første timer

tilskrevet en ekstra signifikans – noget der kan aflæses på de tidligst ankomnes ansigter. Fra morgenstunden

og op imod frokost ankommer mange af de faste brugere. 13 Langsomt, og til tider næsten umærkeligt, fyldes

flere af stedets stole, og duften af kaffe og tobaksrøg blander sig med lyden af samtale fra de grupper der

gradvist opstår eller genopstår 14 i lokalet. Mad og kaffe er centrale omdrejningspunkter for dagligdagen, og

12 Det var frem til 1. jan. 2012 tilladt at ryge i denne del af lokalet.

13 Anvendes her om de mennesker, der har værestedet som en fast del af deres hverdag.

14 Genopstår bruges her fordi de fleste brugere sidder sammen med mange af de samme mennesker hver dag.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!