Download PDF - Ensomme Gamles Værn

16 17
HuSet På krydS Og tVærS
Da beboere og brugere bevæger sig rundt i huset og derfor mødes på kryds og tværs af husets rum og
tilbud, er der også indsamlet materiale på andre fysiske steder end de nævnte. Eksempler på dette er
mere eller mindre tilfældige møder på gange, i husets gård, på gaden uden for huset eller omkring indgangsparti
og hall. Enkelte brugere er fulgt ud af huset, hvor fx turen til købmanden eller ophold og
samtaler på en bænk i nærheden af huset har resulteret i ny viden om hverdagen. Ved flere lejligheder
har værestedets lokaler eller specifikke sociale arrangementer desuden været ramme om møder mellem
mennesker fra husets forskellige afdelinger.
Det er i forskningsprocessen blevet tydeligt, hvordan det har været udbytterigt at studere på tværs af
husets afdelinger på samme tid. 11 Det skyldes, at man kan spejle erfaringer fra de enkelte afdelinger, når
man som forsker bevæger sig imellem dem. Men også fordi brugere og beboere anvender huset og den
nærmeste offentlighed som mødesteder på tværs af afdelingerne. At kunne følge en beboer fra fx værelset
på aflastningsafdelingen og ind i værestedet tilbyder med andre ord ny viden om begge steder og det
sociale liv. Der er i denne bevægelse hentet modspil, inspiration og ideer til analysen.
En beboer som fraflyttede en aflastningsafdeling under feltarbejdet, er desuden fulgt i skiftet mellem
Nørrebro og egen bolig i et af Københavns nordvestlige kvarterer. Gennem flere besøg i lejligheden er
tilvejebragt nye perspektiver på Multihuset og beboerens erfaringer derfra. Ved også at spørge til denne
hændelse i det netværk af bekendte, som beboeren havde etableret under opholdet, blev det ligeledes
muligt at skabe en ny viden om sociale sammenhænge i huset.
11 Under samme tag, men anden administration, findes E-huset som er Københavns Kommunes plejehjem for aktivt drikkende alkoholikere.
KaPItel 2:
’Friheden til at række hånden frem’ – om
hverdagen i værestedet Oasen
HVerdageN i VæreStedet OaSeN
Dette kapitel handler om hverdagen i værestedet Oasen, og omdrejningspunktet er stedets sociale vilkår
for fællesskab og deltagelse. Værestedets betydning for brugernes liv, og de sociale bånd der knyttes,
analyseres. Det berøres også, hvordan hverdagen rummer både socialt inkluderende og ekskluderende
elementer. Analysen giver indblik i det hverdagsliv brugerne deler og viser, hvordan stedet fungerer som et
mikrokosmos, en lilleverden, med egne logikker og rutiner.
indgang til værestedet
Oasens lokaler ligger i den røde murstensbygnings stueetage. Fra gadedøren kommer den besøgende
ind i en art entré eller vindfang, der kun bruges til gennemgang. Den næste dør markerer indgangen,
og ved dørtærsklen passeres grænsen til værestedets verden. Indenfor mødes den besøgende af et stort
lokale med borde og stole i forskellige formationer. Til venstre langs med de højtsiddende vinduer mod
gaden findes et langt bord med tilhørende stole. For enden af bordet modsat indgangen står et klaver, der
bruges mere som møbel end som musikinstrument, og på klaveret ligger stedets gæstebog. Nogle mindre
borde med plads til henholdsvis fire og seks personer er ligeledes placeret i denne første ’del’ af rummet.
I højre side af lokalet findes det, der henvises til som ’ryger-afdelingen’. 12 To mindre borde med plads
til 3 og 6 personer og et langbord med 10-12 siddepladser udgør tilsammen med et akvarium, en stor
tv-skærm og trappen til et personalekontor møbleringen her. Fjernest fra gaden findes fire mindre borde
med plads til 3-6 personer, der med udsigt og udgang til husets atriumgård kan sidde i værestedets mest
rolige ’hjørne’. Modsat indgangen i lokalets ende mødes endelig det, der på mange måder kan beskrives
som ’værestedets hjerte’ – køkkenet. Her tilberedes mad og drikke, som kan købes, der laves smørrebrød
og brygges kaffe, og personalet har en række af deres daglige opgaver ved køkkenbordet og den disk,
der udgør stedet for udveksling af mad, kaffe, sodavand, penge og kortere samtaler. Fra køkkenet er der
adgang til et toilet og passage til husets øvrige afdelinger – beboere fra fx husets aflastningsafdelinger og
andre med en vant gang i huset bruger denne indgang til værestedet.
Værestedet er åbent på hverdage fra kl. 8:30 til 15:30 mandag, onsdag og fredag, og fra kl. 11 til 18 tirsdag
og torsdag, hvor der serveres varm mad tilberedt i husets industrikøkken. Et måltid koster 30 kr.
En almindelig dag starter stille; få brugere kommer ved åbningstid på de tidlige dage, men der er alligevel
altid stille aktivitet og mennesker ved bordene i rummet. Ofte er morgenerne præget af stilhed, tavst ophold
eller lavmælt samtale i værestedets mere afsides ’hjørner’. Dagen får lov til at begynde roligt. Lyden af døren
mod gaden, der smækker som et tegn på nogens kommen eller gåen, er altid vigtig, men får i dagens første timer
tilskrevet en ekstra signifikans – noget der kan aflæses på de tidligst ankomnes ansigter. Fra morgenstunden
og op imod frokost ankommer mange af de faste brugere. 13 Langsomt, og til tider næsten umærkeligt, fyldes
flere af stedets stole, og duften af kaffe og tobaksrøg blander sig med lyden af samtale fra de grupper der
gradvist opstår eller genopstår 14 i lokalet. Mad og kaffe er centrale omdrejningspunkter for dagligdagen, og
12 Det var frem til 1. jan. 2012 tilladt at ryge i denne del af lokalet.
13 Anvendes her om de mennesker, der har værestedet som en fast del af deres hverdag.
14 Genopstår bruges her fordi de fleste brugere sidder sammen med mange af de samme mennesker hver dag.