Download PDF - Ensomme Gamles Værn

112 113
KaPItel 5:
At finde sig tilrette i verden
Afslutningsvis relateres Multihusets sociale liv til et alment menneskeligt fænomen, der handler om,
hvordan vi finder os tilrette i verden. Rapporten har givet indblik i, hvordan socialt udsatte og marginaliserede
ældre mennesker, der er ramt af udsathed og ensomhed som følge af sociale, fysiske, psykiske
og samfundsmæssige forhold, finder veje til et liv med sig selv og andre. Vi slutter med at se på, hvordan
lokalmiljøet i Thorsgade spiller en væsentlig rolle for de forbindelser, der knyttes mellem menneskerne i
husets afdelinger – og det vil qua Oasens brugere, som bor i lokalmiljøet, også sige mellem huset og den
nære omverden.
Centralt i denne rapport står spørgsmålet om det at finde sig tilrette, at finde og skabe en plads i verden.
Livet er for alle beboere og brugere kendetegnet ved at være opbrudt. Det er sket enten som følge
af sygdom og handicaps; fysiske som psykiske, som følge af social isolation, nærtståendes død eller
problemer med at passe ind i et etableret system i flere henseender. Multihuset har vist sig at være sted,
hvor en forankring hjælpes på vej. Værestedet stiller lokaler og personale til rådighed for mennesker, der
har brug for at finde, eller genfinde, et socialt fodfæste, gennem det at spise, tale og opleve, udvise og
modtage omsorg, eller bare at være sammen med andre. Med aflastningsafdelingerne hjælpes mennesker
på vej imod en bolig. De placeres i en transittilstand – en tidslomme der kan forekomme meningsløs, men
som kan udgøre vejen til en mere permanent og holdbar situation i deres liv. Beboerne profiterer af den
tryghed og sikkerhed, der findes i afdelingernes døgnbemanding, og nogle finder nye sociale forbindelser
på eller omkring afdelingen. I særboligerne inviteres mennesker, der har levet mange år på gaden, eller
i anden boligløshed, indenfor i en ny fysisk og social ramme om deres liv. Tag over hovedet udgør nye
muligheder og begrænsninger for disse mennesker, men de finder gennem personalet den direkte adgang
til sundhedshjælp og værestedet; vej til et bedre helbred og en eksistentiel støtte i hverdagens små og
store spørgsmål.
Den britiske antropolog Tim Ingold skriver, inspireret af bl.a. Heidegger, at det kun er ved at bygge, at
vi kan finde os tilrette i verden (2000). Dette ’byggeri’ er en aldrig afsluttet proces. Med et sådant perspektiv
er det muligt at forene alle former for menneskeligt liv ved at betragte det som en evig bestræbelse
på at finde og skabe et hjem i verden. Det er vores fællesnævner som mennesker, uanset hvor stabile og
urokkelige vore liv end må tage sig ud. I projektet er processen med at finde sig tilrette beskrevet hos en
særlig gruppe mennesker, der kan betegnes som marginaliserede og udsatte i mange sammenhænge.
Med Ingold gøres vi opmærksom på, at livet er skrøbeligt, og at vi alle må leve med en potentiel og
lurende ensomhed og arbejde på at finde os tilrette i verden, at skabe vores hjem. Hermed fokuseres
ikke længere på forskellene, på det normale og unormale. Med dette perspektiv ’frisættes’ Multihusets
beboere og brugere fra at være ’marginaliserede’. De forenes med alle andre mennesker ved at befinde sig
i en altid igangværende proces, der handler om at skabe sig et hjem og finde sig tilrette i verden, gennem
en aktiv dialog og dynamik med det omgivende sociale og materielle miljø.