Pontoppidans Jegfortællere.pdf - Henrik Pontoppidan

– modstridende elementer i fortællerens tale og handling.
– andre karakterers dialog og kropssprog.
– syntaktiske signaler fx ellipser og gentagelser (Olson 2003: 95-98).
I forbindelse med paratekstuelle elemeter som upålidelighedhedsmarkør kan nævnes titlen
’Højsang’, der indeholder en vis grad af tvetydighed. Lignende forhold gør sig gældende for ’Vildt’.
De øvrige upålidelighedsmarkører har også en fremtrædende plads i romanerne, hvilket vi
naturligvis vil behandle i analyserne.
Der er dog en svaghed ved de opremsede upålidelighedsmarkører, idet Booth og Nünning ikke tager
højde for den specifikke jegfortælling. De forudsætter begge, at læseren har direkte adgang til andre
aktørers udsagn. Dette er dog ikke tilfældet i en jegfortælling, da jegfortælleren udelukkende
beskriver verden ud fra sit synspunkt. Andres udsagn bliver også formidlet gennem ham, hvorved en
direkte selvmodsigelse mellem jegfortællerens selvopfattelse og andres opfattelse af ham
sandsynligvis ikke vil forekomme. Det er jegfortællerens valg, hvilken information han vil
videregive, og vi må derfor forlade os på de antydninger, som slipper igennem.
Booth definerer ikke upålidelighed meget nærmere, men nævner dog, at upålidelighed kan være
udtrykt gennem ironi og løgn. Samtidig kommer han dog også ind på, at disse ting også kan
eksistere i teksten, uden der er tale om en upålidelig fortæller (Booth 1987: 159).
At Booth ikke præciserer upålidelighed meget nærmere kan muligvis også være en pointe, idet han
altså ikke mener, at det er muligt, at komme med en ”facitliste” for forskellige typer upålidelighed.
Dette gør dog Booths teoriapparat sværere at anvende konkret. Her tilbyder Phelan og Martin et
alternativ, der er lettere at operationalisere.
Phelan og Martins seks typer upålidelighed
I artiklen ’”Weymouths” Lektioner: Homodiegesis, upålidelighed, og Resten af Dagen’ kritiserer
Phelan og Martin Booths definition af upålidelighed for at være uklar. De udvider derfor Booths
definition og opstiller seks typer af upålidelighed. De skelner først og fremmest mellem to typer
fortællere: Den upålidelige fortæller, der bevidst skjuler information for læseren og den upålidelige
fortæller, der ubevidst skjuler information for læseren.
18