Pontoppidans Jegfortællere.pdf - Henrik Pontoppidan

More documents

Recommendations

Info

side. Denne opdeling skyldes forholdet mellem fortælleren og det autoriale publikums reaktioner ved læsningen af teksten. Når læserne støder på upålidelighed i teksten er de nødt til at beslutte om de ”[...] forkaster ordene og rekonstruerer om muligt en mere tilfredsstillende fremstilling [...] ” (Phelan & Martin 1999: 148) eller om de accepterer, hvad fortælleren siger, men drager videre konklusioner herpå. Phelan og Martin forholder sig således også til den trekantsforbindelse mellem den implicitte forfatter, fortæller og læser, som upålidelighed opstår indenfor. De faktorer som ligger til grund for læserens rekonstruktion af teksten eller viderekonklusion herpå, er altså ovennævnte typer. - Fejlrapportering og underrapportering medfører således upålidelighed i forhold til kendsgerninger og begivenheder. - Fejlfortolkning og underfortolkning medfører upålidelighed i forhold til fortællerens viden og opfattelse af hændelserne i historien. - Fejlbetragtning og underbetragtning medfører upålidelighed i forhold til etiske og moralske overvejelser (Phelan & Martin 1999: 149-151). Vi har ud fra Phelan og Martins seks typer upålidelighed udarbejdet et skema, hvori vi tydeliggør sammenhængen mellem typen af upålidelighed og forholdet mellem læser og fortæller: Læser Fortæller Etik og værdi Viden og Læseren forkaster ordene og rekonstruerer om muligt en mere tilfredsstillende fremstilling Læseren accepterer hvad fortælleren siger men supplerer selv. Fortælleren tager fejl. Fejlbetragtning Fortælleren er på rette vej, men vedkommendes evner rækker ikke langt nok. Når fortælleren tager fejl i forhold til etik og moral og værdier Underbetragtning Når en fortællers dømmekraft er på rette vej., men ikke går langt nok. perception Fejlfortolkning Når fortælleren fejlfortolker sin viden fuldstændig. Når fortællerens forståelse ikke er korrekt. Underfortolkning Når fortælleren fejlfortolker dele af sandheden. Når fortælleren ikke helt forstår hvad der sker. Kendsgerninger og begivenheder Fejlrapportering Når fortælleren lyver om kendsgerninger og faktiske hændelser Underrapportering Når fortælleren fortæller mindre end vedkommende ved. Phelan og Martin pointerer, at de forskellige typer af upålidelighed kan optræde samtidigt i teksten, og at fejlrapportering næsten altid vil være ledsaget af andre typer upålidelighed (Phelan & Martin 20
1999: 151). Ironi og upålidelighed Som tidligere nævnt kan upålidelighed være udtrykt gennem ironi, løgn og fortællerens mangel på indsigt. Selv om vi i nærværende teorikapitel har valgt at adskille upålidelighed og ironi, så er det dog vigtigt at holde sig for øje, at disse to begreber hænger meget tæt sammen, og at det derfor tit er nødvendigt at overveje begge disse termer i den faktiske tekst. Vi vil nu komme lidt nærmere ind på ironiens funktion i en tekst. Derudover vil vi dykke lidt dybere ned i, hvilke konkrete ironimarkører 7 en forfatter kan benytte sig af for at gøre sin fortæller upålidelig. Slutteligt vil vi gøre os nogle overvejelser omkring de problemer, der måtte være med ironimarkørerne i forbindelse med vores forestående analyser. Vi gør i dette afsnit primært brug af Booths ’A Rhetoric of Irony’. At identificere ironi Inden vi kan tale om ironimarkører, er det nødvendigt først at kigge på, hvordan læseren kan identificere og definere ironi i en tekst. ’The four steps of reconstruction’ (Booth 1975: 10-12) er en fire punkts liste, som kan bruges til at identificere og definere stabil ironi. Vi finder i vores romaner en del af de ironimarkører, som Booth præsenterer som kendetegnende for den stabile ironi. Vi vil supplere Booths model med nogle af de betragtninger, vi gør os omkring de problemer, der er med et begreb som ironi. Ifølge Booth er der gjort brug af ironi, når et stykke tekst inviterer til, at man som læser skal forkaste den skrevne teksts umiddelbare overflade og selv rekonstruere meningen med teksten. Det første trin i rekonstruktionen er, at læseren skal afvise den bogstavelige mening, idet læseren finder en uoverensstemmelse mellem et udsagn og helheden i teksten. Der er altså også her tale om en trekantsforbindelse mellem læser, implicit forfatter og fortæller. For at første trin overhovedet kan lykkes er det nødvendigt at læseren er i stand til at identificere problemerne med tekstens umiddelbare overflade. En problematik som Booth ikke skænker megen plads i sin behandling af ironi. 7 Booth begrebsliggør ikke de elementer, han trækker frem i sin teori, så vi har valgt at kalde dem ironimarkører. 21
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse Formalia.......
Page 3 and 4: Indledning Formalia Omdrejningspunk
Page 5 and 6: uden for vores fokus. I dagbogsroma
Page 7 and 8: Vi forudsætter, at læseren af det
Page 9 and 10: distance mellem det oplevende og de
Page 11 and 12: de forskellige aktører. Forfattere
Page 13 and 14: Ved at fortælleren fx giver overfl
Page 15 and 16: Upålidelighed I det følgende afsn
Page 17 and 18: naturen i 1800-tallet har virket i
Page 19: Problemet med Booths definition af
Page 23 and 24: Ironimarkører Booth præsenterer i
Page 25 and 26: Ligesom punkt 2 ”Known Error Proc
Page 27 and 28: Analyse af ’Vildt’ Indledning A
Page 29 and 30: distanceret billede, der kun rummer
Page 31 and 32: Med dette udstyr tror det oplevende
Page 33 and 34: kan skyldes, at det fortællende je
Page 35 and 36: Endvidere modsiger det fortællende
Page 37 and 38: Yderligere bruger det fortællende
Page 39 and 40: Her er der dog en konflikt mellem d
Page 41 and 42: Skyld - om også blot af Nysgærrig
Page 43 and 44: vores. Det er vanskeligt for en læ
Page 45 and 46: læserens tolkning. Det oplevende j
Page 47 and 48: Analyse af ’Højsang - skildring
Page 49 and 50: etydningen af titel og undertitel a
Page 51 and 52: illede han giver af sig selv, i ove
Page 53 and 54: efterfølgende handlinger. Disse uo
Page 55 and 56: man så vil [...]” (Pontoppidan 2
Page 57 and 58: igt bevæget Liv, levet i ubeherske
Page 59 and 60: ”Her blev jeg staaende henne ved
Page 61 and 62: Ironi ’Højsang’ er en fortæll
Page 63 and 64: Her er ironien dobbelt. Dels ironis
Page 65 and 66: har allermindst at gøre, og vil ve
Page 67 and 68: Analyse af ’Ung Elskov - blade af
Page 69 and 70: handlingsplanet. Yderligere udgøre
Page 71 and 72:
Vi kan dog udlede det fortællende
Page 73 and 74:
virkelig var tiltrukket af det ople
Page 75 and 76:
Det fortællende jeg siger her dire
Page 77 and 78:
Opsummering I ovenstående analyse
Page 79 and 80:
Syntaktiske signaler som gentagelse
Page 81 and 82:
”Martha blev den Sommer mere og m
Page 83 and 84:
”…ikke kunde være sikker paa s
Page 85 and 86:
oplevende jeg nærer en seksuel int
Page 87 and 88:
Konklusion Vi har i vores analyser
Page 89 and 90:
mellem fortælleren og læseren end
Page 91 and 92:
være Ellens følelser overfor det
Page 93 and 94:
talt om det ’tvetydige’ eller
Page 95:
Pontoppidan, Henrik (1999): Smaa Ro
show all

Pontoppidans Jegfortællere.pdf - Henrik Pontoppidan

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?