Panterettigheder - RASMUSSEN / Data

Panterettigheder 

I Panteretten 2 

1. Panteretten og andre sikkerhedsformer 2 

2. Forholdet til fordringsretten 2 

II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen3 

1. Stiftelsen 3 

2. Hvornår foreligger der et pantsætningsløfte 3 

3. Pantsætningsløftets indhold 3 

4. Ugyldighed 4 

III Panteretten og den personlige fordring 5 

1. Den personlige fordring 5 

2. Valgretten mellem panteretten og den personlige 

fordring 5 

3. Panthavers fyldestgørelse, når han har pant i mere 

end én genstand 5 

4. Regresspørgsmål 5 

5. Dividendekravsspørgsmål 6 

IV Sikringsaktens betydning 7 

1. Forholdet til tredjemand 7 

2. Sikringsaktens betydning inter partes 7 

3. Omstødelse 7 

4. Dividendekrav ved konkurs 7 

V Pantets individuelle bestemmelse, 

beskrivelse og identifikaiton. Pant i 

tingsingreb og generalpant 8 

1. Indledning og generelt om individualisering og 

identifikation 8 

2. Underpantsætning af løsøre 8 

3. Håndpantsætning af løsøre og pantsætning af 

fordringer 8 

4. Underpantsætning af fast ejendom 8 

5. Tilfælde, der er reguleret ved særlig lovgivning 8 

VII Pant for kommende gæld 10 

1. Indledning 10 

2. Hvilke dokumenter er egnet til at sikre kommende 

gæld? 10 

VIII Panterettens overdragelse 11 


2. Overdragelse af almindelige pantebreve. Reglen i 

TL§ 2 11 

3. Særligt om overdragelse af ejerpantebreve 11 

4. Særligt om overdragelse af skadesløsbreve 12 

5. Udelukkelse af overdragelse 12 

IX Panterettens ophør 13 


2. Ophør på grund af pantets undergang 13 

3. Ophør på grund af opfyldelse 13 

4. Ophør, selv om den sikrede fordring ikke opfyldes, 

og selv om pantet ikke går til grunde 13 

X Forholdet mellem panthaver og pantsætter 

14 

1. Indledning. Det retlige grundlag 14 

2. Betalingsreglerne vedrørende renter og ordinære 

afdrag 14 

3. Ejerskifte og ejerskifteafdrag 15 

4. Andre forfaldsgrunde 15 

XI Tinglysningslovens § 37 og § 38 16 

1. Problematik 16 

2. Foreløbig karakteristik af TL§ 38 og TL§ 37 16 

3. Andre retsregler af betydning for panterettens 

omfang 16 

4. Reglen i TL§ 38 16 

5. Reglen i tinglysningslovens § 37 17 

XII Prioritetsforhold ved pantsætning af fast 

ejendom 19 

1. Indledning. Det formelle retsanmærkningssystem 

contra den materielle prioritetsstilling 19 

2. Retsstillingen før tinglysningsloven 19 

3. Nogle almindelige bemærkninger om placering 

contra oprykning 19 

4. Indrangeringessystemet 19 

5. Om ejerpant og dispositioner over ejerpant 19 

6. Nærmere om oprykning efter TL§ 40, stk. 3 20 

7. Andre begrænsninger i retten til at besætte ledige 

pladser, der opstår, når en panteret ophører m.v. 20 

8. Rykningsklausuler m.v. 20 

9. Vilkårsændringer (TL§ 40, stk. 3-7) 20 

10. Særligt om kreditforeningspantebreve m.v. og 

indekspantebreve (TL§§ 41 samt 40a, 40b, og 41a) 21 

11. Prioritetsproblemer ved udnyttelse af en ledig 

plads inden for rammen af et ejerpantebrev eller et 

skadesløsbrev 22 

XIV Håndpant i løsøre 24 


2. Stiftelsen af håndpant 24 

3. Etablering af sikringsakten 24 

4. Den fortsatte urådighed 24 

5. Panteforholdets forløb 24 

6. Panthavers fyldestgørelse 24 

XV Underpant i løsøre 26 


2. Stiftelsen af underpant 26 



XVI Pant i fordringer 28 

1. Pant i negotiable fordringer 28 

2. Pant i simple fordringer 28 

3. Pant i indløsningspapirer 28 

4. Pant i fondsaktiver 29 



XVII Tilbageholdsret 30 


2. Hvilke arter af genstande kan der udøves 

tilbageholdsret over? 30 

3. Tilbeholdsrettens omfang 30 

4. Hvilke krav kan der udøves tilbageholdsret for? 30 

5. Krav til besiddelsen 30 

6. Krav om konnektsitet 30 

7. Tilbageholdsrettens prioritetsstilling 31 

8. Tilbageholdsrettens ophør 31

PANT I Panteretten 

I Panteretten 

1. Panteretten og andre sikkerhedsformer 

· Pant adskiller sig fra kaution ved, at der ved pant er tale om realsikkerhed, nemlig 

sikkerhed i en ting (fast ejendom eller løsøre) eller i en fordring, mens kreditor ved 

kaution har sikkerhed i form af en ny personlig hæftelse. 

2. Forholdet til fordringsretten 

· Obligationsret har med fordringer at gøre, at man kan afkræve nogen en ydelse. Pant kan 

diskutteres, da den bliver stiftet ved en fordring, men den hører under ejendomsret da 

den undersøger hvem der har ejendomsretten til en genstand. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 2 af 31

PANT II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen 

II Panterettens stiftelse - 

pantsætningsaftalen 

1. Stiftelsen 

· En panteret kan stiftes ved overdragelsesretshandel (kontraktspant), en retshandling 

(retspant) eller den kan være hjemlet ved lovgivningen (lovbestemt pant). 

1.1 Kontraktspant 

· Normalt stiftet ved aftale, men ensidigt løfte er nok til at stifte pant. 

1.2 Retspant 

· Retspant stiftes ved en judiciel akt til tvungen fyldestgørelse af en fordring. Retspant kan 

enten være specielt, dvs. For enkelte fordringer i bestemte genstande (fx udlæg), eller 

generelt, dvs. For samtlige en persons kreditorer i hans formue som helhed (fx konkurs). 

· Som ved viljesbestemt pant er fortrinsretten i mange tilfælde betinget af en sikringsakts 

iagttagelse. 

1.3 Lovbestemt panteret 

· Det er ikke de pågældende lovbestemmelser, der stifter panteretten. Hertil kræves altid en 

selvstændig retsstiftende kendsgerning. Men når den er indtrådt, hjemler lovbestemmelsen 

panteretten. 

1.4 Retsbestemte panterettigheder 

· Diskussion om der kan være panteret med hjemmel i den almindelige retsopfattelse, og 

konklusionen er nej. 

2. Hvornår foreligger der et pantsætningsløfte 

· Der kan opstå tvivlstilfælde hvis ordet "pant" ikke har været nævnt mellem parterne. Ved 

vurderingen skal der lægges til grund om løsøre eller fordringer er blevet overdraget, 

undersøge , om der skyldes penge i forvejen eller samtidigt stiftes gæld. Er dette tilfældet, 

vil der formentlig i mange tilfælde kunne opstilles en formodning for, at de overdragne 

effekter er ment som et pant. 

3. Pantsætningsløftets indhold 

· Hvad bliver der stillet pant i, og for hvilke fordringer. 

3.1 Den pantsatte genstand 

· Gennemgået i kapitel V. 

3.2 Pantekravets fiksering eller maksimering ved underpantsætning 

· Efter TL§ 10s3, skal et pantebrev i fast ejendom for at kunne tinglyses have et indhold, 

der er endeligt fastsat (fikseret). Skadesløsbreve udstedes under angivelse af et 

størstebeløb for gælden (maksimeret). 

· Da TL§ 10s3, alene er en tingslysningsregel, gælder den ikke for panterettigheder, der 

ikke skal tinglyses (dvs. Håndpant i løsøre og pant i fordringer). Den gælder heller ikke i 

inter partes forholdet mellem panthaver og pantsætter, uanset hvilken form for 

pantsætning der er tale om. 

· Pant kan dog indexreguleres trods fikseringskravet. Men senere panthaver skal dog klart 

have mulighed for at finde ud af hvor meget der tidligere er blevet pantsat i genstanden 

eller fordringen. 

3.3 De sikrede fordringer 

· Bevisbyrden påhviler panthaver, han skal bevise hvilke krav han har pant for. 

· I forholdet til tredjemand, navnlig hvor tredjemand er pantsætters konkursbo, kan det 

ikke udelukkes, at kravene til panthavers bevis for, hvilke krav han har pant for, er noget 

strengere end i det rene inter partes forhold, og under alle omstændigheder er det i 

forholdet til tredjemand klart, at panthavers og pantsætters eventuelt samstemmende 

forklaring ikke ukritisk kan lægges til grund. 

· Alskyldserklæringer bliver ofte fortolket indskrænkende U1951.759H, da de kan give 

betænkeligheder. Det skal være en skyld som skyldner også er klar over når han stifter 

pantet. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 3 af 31

PANT II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen 

4. Ugyldighed 

· De almindelige regler om aftaler ugyldighed gælder også for pantaftaler. Men et særligt 

problem indenfor pant er når det krav som pantet skal sikre er ugyldigt. Hvis pantet skal 

sikre en gæld, men gælden viser sig at være ugyldig, hvad så med den isoleret set gyldige 

pant? For at problemet kan opstå, skal det sikrede krav og panteretten være stiftet på 

forskellige tidspunkter eller have forskellige skyldnere. 

4.1 Pant stillet af tredjemand 

· Er tredjemandspantsætteren i pantsætningsøjeblikket klar over, at den sikrede fordring 

er ugyldig, må udgangspunktet for den konkrete vurdering nok være, at pantsætteren 

forpligtes, hvorimod udgangspunktet i de tilfælde, hvor pantsætteren ikke er klar over 

ugyldigheden, er, at han ikke forpligtes. Altså en afvejning af om det bør være panthaveren 

eller pantsætteren, der skal bære risikoen for, at den sikrede fordring er ugyldig. 

4.2 Pant for egen gæld 

· Er pantsætteren ikke klar over, at den sikrede fordring kan erklæres ugyldig, kan 

panthaveren på samme måde ved pant stillet af tredjemand ikke gøre pantsætningsløftet 

gældende. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 4 af 31

PANT III Panteretten og den personlige fordring 

III Panteretten og den personlige fordring 

1. Den personlige fordring 

· Hvis pantet tvangsrealiseres og ikke indbringer et beløb nok til dækning af den sikrede 

fordring, står og falder panthaverens mulighed for at opnå fyldestgørelse for sin 

restforordning med, om panthaveren kan gøre restfordringen gældende mod en personligt 

hæftende skyldner. 


· Hvis en person stiller pant for egen gæld, hæfter han tillige oftest personligt for gælden. 

· Det er dog muligt at stille pant for egen gæld på en sådan måde, at panthaveren alene har 

panteretten at holde sig til. Dette er dog undtagelsen. Fx "pawnshop". 

· Ved ejerpantebreve hvor man i pantebrevet udtrykker at man ikke er personlig ansvarlig, 

vil dette ikke have mening hvis det underliggende forhold (fx en kassekredit) har et 

personligt forhold. 


· Deklaratorisk regel: tredjemand hæfter ikke personligt for gælden. Panthaver kan således 

kun søge gælden indfriet ved at realisere pantet. Kun hvis tredjemands pantsætter også 

kautionerer personligt for debitor kan panthaver gøre et personligt krav gældende. 

· Er det meningen, at tredjemand tillige skal hæfte som kautionist, bør dette således søges 

udtrykt "som pantsætter og kautionist", idet man i erklæringen medtager en 

bestemmelse om kaution med angivelse af, hvilken form for kaution der er tale om. 

2. Valgretten mellem panteretten og den personlige fordring 

· Når panthaver har både en fordring som han kan gøre personligt gældende og en 

panteret, opstår spørgsmålet hvor han først skal søge fyldestgørelse. 


· HR panthaver har valgfrihed. U1 DL-5-7-17 en panthaver, der havde pant i jord, søge 

fyldestgørelse i pantet, før han kunne søge sig fyldestgjort i anden jord, som pantsætter 

måtte eje (men umuliggør dog ikke fyldestgørelse i løsøre). 

· Panthaver kan altid søge fyldestgørelse i pantet. Hvis han vil søge det i den personlige 

fordring så har skyldner en påvisningsret der skal sikre ham at der gøres udlæg i de ting 

han bedst kan undvære. 

· Ejendomsforbehold har særlige regler for valgfriheden for panthaver. 


· HR panthaver skal først søge fyldestgørelse hos hoveddebitor, og tredjemand er efter det 

almindelige princip indenfor kautionsretligeteori kun subsidiært ansvarlig. (Medmindre 

det er en selvskyldner kaution). 

· U1 er der tale om håndpant i løsøre eller pant i fordringer, er der dog måske nok noget, 

der taler for, at panthaver har valgfrihed med hensyn til rækkefølgen, da en af grundene 

til at vælge en af de to nævnte sikkerhedsformer fremfor andre ofte vil være at opnå 

fordelen ved den særlige nemme fyldestgørelsesadgang. 

3. Panthavers fyldestgørelse, når han har pant i mere end én 

genstand 

· HR Pant-genstandene hæfter solidarisk. U1 Hvis der både findes genstande fra 

hoveddebitor og fra en tredjemand, så kan det ikke udelukkes at det må søges 

fyldestgørelse ved at starte med hoveddebitors pant. 

4. Regresspørgsmål 

4.1 Tredjemandspantsætterens regres mod hoveddebitor 

· Regres kan søges af tredjemandspantsætteren mod hoveddebitoren hvis pantet er blevet 

indløst, eller hvis pantsætteren har betalt kreditor for at undgå at miste pantgenstanden. 

· Kreditors aftale for pant med tredjemand: så er tredjemand regres krav ikke bedre stillet 

mod debitor en den oprindelige kreditor. 

· Debitors ønske for pant med tredjemand: så er tredjemand måske lidt bedre stillet som 

kreditor i hans regres krav. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 5 af 31

PANT III Panteretten og den personlige fordring 

· For at have et regreskrav, skal tredjemandspantsætteren skal oplyse debitor om kreditors 

forsøg på at søge fyldestgørelse i pantet, så hvis debitor har mulighed for at fyldestgøre 

kreditor direkte at han kan gøre dette. 

· Hvis debitor godt kunne betale og kreditor har taget pantet til fyldestgørelse, så må 

tredjemandspantsætteren først søge erstatning hos kreditor. 

4.2 Tredjemandspantsætteres indbyrdes regres 

· Flere tredjemænd hæfter solidarisk overfor kreditor/panthaver. Men for at panthaver ikke 

skal bestemme hvordan tabet skal være pantsætterne indbyrdes, giver man panterne 

andele i tabet alt efter deres værdi. Dog kan man for en gæld på 10 kroner ikke hæfter for 

en større andel end den samlede gæld, så et pant på 20 kroner hæfter kun for 10 kroner. 

5. Dividendekravsspørgsmål 


· Kreditors begrænset anmeldelsesret. Ved konkurs kan der opstå spørgsmål om dividende. 

En kreditor som har en ekstra sikkerhed i pant, skal først realisere denne og så anmelde 

et eventuelt restbeløb som et simpelt krav i konkursboet. 

5.2 Pant stilet af tredjemand 

· Ulogisk, men har fast retsstilling. Kreditor fuld anmeldelsesret. Ved konkurs hvor der 

opstår spørgsmål om dividende. 

· Den praktiske hovedregel er, at fordringshaveren trods afdrag fra en medskyldner har 

fuld dividenderet. Der er således kun begrænset dividenderet ved afdrag, der ikke 

fremkommer som dividende fra en medskyldners konkursbo, og som er betalt senest 3 

mdr før fristdagen, forudsat at medskyldneren ikke har regresret mod fallenten. 

5.2.1. Bestemmelsen i KL§47s1n1 

· Kreditor fuld anmeldelsesret. Afdrag fra en medskyldner, som havde ret til at søge det 

betalte tilbage fra skyldneren. Medskyldner har ikke krav på dividende fra konkursboet, 

trods hans regreskrav på hoveddebitor. 

· Logisk fordi når medskyldner har regres mod hoveddebitor så vil dividenden blive mindre 

for kreditor hvis de begge kunne anmelde, eller hvis medskyldner kunne anmelde. Derfor 

er det mest rimeligt at kreditor får så meget som muligt, og så må regresforholdet hvile, 

da man som kautionist/medskyldner må påregne et muligt tab. 


· Kreditor fuld anmeldelsesret. Tredjemand ikke har regres over for Debitor, og ydelsen 

(afdraget) fra T til K har karakter af dividende fra T's bo. Der skal altså være tale om, at 

såvel D som T er under konkurs. 


· Kreditor fuld anmeldelsesret, selvom han har realiseret pantet indenfor 3 måneder fra 

fristdagen i hoveddebitors konkursbo. 

5.3 Dividendekrav i samejeforhold 

· Afdrag der bliver betalt af fallenten, reguleres efter KL§46. Afdrag betalt af medskyldner 

reguleres efter KL§47. 

5.4 Dividendekrav i interessantskabsforhold 

· Interessentskaber adskiller sig fra de simple samejer bl.a. ved, at interessentskabets 

fælleskreditorer har fortrinsret til fyldestgørelse fremfor de enkelte interessenters 

særkreditorer. 

5.5 Dividendekrav ved pant i livsforsikringer 

· Livsforsikringer har en begunstiget, og derfor bliver det en tredjemands pant hvis 

panthaver skal søge fyldestgørelse i pantet. Man kan anvende FAL§112s1 hvis den 

begunstigede ikke er uigenkaldeligt indsat, kunne denne anmelde et regreskrav svarende 

til livsforsikringssummen i det insolvente bo. 

5.6 Dividendekrav, når debitor har stillet pant over for en kautionist 

· HR boet skal være stillet på samme måde som var pantet stillet overfor debitor direkte. 

Det opnås ved at nedsætte pant-provenuet med dividendeprocenten. Hvis der udbetales 

10% i dividende nedsætte pant-provenuet altså med 10%. KL§50s1. 

5.7 Muligt dividendekrav i tilfælde, hvor panthaverens sikringsakt ikke er iagttaget, og pantsætningen er 

sket uden personligt gældsansvar 

· Sikringsaktens iagttagelse er alene afgørende for, om panthaveren har en fortrinsstilling 

for sit krav, ikke for, om han har et krav. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 6 af 31

PANT IV Sikringsaktens betydning 

IV Sikringsaktens betydning 

1. Forholdet til tredjemand 

· Sikringsakter tilsiger at virke prioritetskonstaterende, offentliggørende og 

rådighedsbegrænsende. 

· Fast ejendom bliver tinglyst og nyder alle tre virkninger af sikringsakten. 

· Bilbogen føres centralt for al underpantsætning, ejendomsforbehold og retsforfølgning af 

motorkøretøjer. 

· Løsøre: kun underpantsætning tinglyses jf. TL§47,1. 

2. Sikringsaktens betydning inter partes 

· Uanset om sikringsakten er iagttaget, er pantsætningen gyldig inter partes. 

3. Omstødelse 

· Når man skal vurdere ikrafttrædnings tidspunktet for et pant ifølge KL§70 (omstødelse) 

bruges datoen på sikringsakten. 

4. Dividendekrav ved konkurs 

· Henvisning til kap-III 5.7 

25-jun-00, kl 20:17 Side 7 af 31

PANT V Pantets individuelle bestemmelse, beskrivelse og identifikaiton. Pant i tingsingreb og generalpant 

V Pantets individuelle bestemmelse, 

beskrivelse og identifikaiton. Pant i 

tingsingreb og generalpant 

1. Indledning og generelt om individualisering og identifikation 

· Ved pantsætning vil der kræves et identifikationsbevis. Et krav er derfor at pantet rent 

faktisk er individuelt bestemt. Hvis den ikke er det mister panthaver sin sikkerhedsret. 

2. Underpantsætning af løsøre 

· Krav om identifikationsbevis og individuelt bestemt. 

2.1 TL§ 47a og § 47b, s1 

· Forbud mod generalpant: på alt hvad man ejer. 

· Forbud mod pantsætning af tingsindbegreb: min bogsamling (ikke nærmere bestemt) 

2.2 Formelle beskrivelseskrav i forbindelse med tinglysning af løsørepantebreve 

· Pantet skal beskrives bedst muligt, ellers vil den måske blive afvist fra tingslysningskontoret. 

Afvisningen af tinglysningsdommeren er en ren service. Og selv om den bliver 

accepteret på tinglysningskontoret er det ikke nogen garanti for at der kan føres 

identifikationsbevis. 

· Tinglysning har kun retsvirkning i forhold til tredjemand. I forholdet inter partes er det 

for så vidt ikke nødvendigt med en tinglysning, men det vil dog lette identifikationsbeviset 

i tilfælde af tvist mellem panthaver og pantsætter omkring identificeringen af pantet. 

3. Håndpantsætning af løsøre og pantsætning af fordringer 

· Kræver ikke tinglysning. Men rådighedsberøvelse/denunciation som er sikringsakten er 

nok til at individualisere pantgenstanden. 

4. Underpantsætning af fast ejendom 

· Giver ikke problemer med identifikation pga matrikel numret. Kan dog i meget sjældne 

tilfælde ske ved sommerhus på lejet grund. 

5. Tilfælde, der er reguleret ved særlig lovgivning 

· Selvom pant i tingsindbegreb ikke er tilladt er der undtagelse for: a) driftsinventar og - 

materiel for lejede kontorer; b) inventar i landbrug. 

· Høstpant giver mulighed for at pantsætte en hel sæsons høst. 

· Apotekerloven, giver mulighed for at stifte pant til staten af hele apotekets inventar og 

varelager. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 8 af 31

PANT VI Pantet og dets frugter og surrogater 

VI Pantet og dets frugter og surrogater 

25-jun-00, kl 20:17 Side 9 af 31

PANT VII Pant for kommende gæld 

VII Pant for kommende gæld 

1. Indledning 

· Pant for kommende gæld er almindeligt og praktisk, men kan misbruges og derfor ikke 

helt problemfri. Misbrug kan ske ved, at en panthaver, der har rigelig pantsikkerhed, 

opkøber fordringer mod pantsætter i en situation, hvor denne er på økonomisk svage 

fødder og fordringernes kurs derfor er lav. 

2. Hvilke dokumenter er egnet til at sikre kommende gæld? 

· I dag bliver skadesløsbrevet ofte brugt. 

2.1 Skadesløsbrevet 

· Da pantsætter ikke i skadesløsbrevet erkender at skylde noget bestemt beløb, men kun 

indrømmer pant op til et angivet maksimum i det omfang der er eller måtte opstå krav, er 

skadesløsbrevet ikke et gældsbrev og som følge heraf heller ikke noget 

omsætningsgældsbrev, selvom skadesløsbrevet måtte give pant i fast ejendom. 

2.2 Akkomodationsobligationen 

· Ikke brugt mere. Man pantsætter sin ejendom til en stråmand, hvorefter denne 

håndpantsætter obligationen til den reelle kreditor. 

2.3 Ejerpantebrevet 

· Mest brugt i dag. Er et rent proforma-dokument som akkomodationsobligationen. Den 

siger, jeg giver mig selv lov til pant i min ejendom for x beløb, hvorefter dokumentet 

håndpantsættes til den reelle kreditor. 

2.4 Det ekstraordinært indfriede pantebrev 

· Et indfriet pantebrev der transporteres til pantsætteren, kan bruges til at sikre 

kommende gæld. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 10 af 31

PANT VIII Panterettens overdragelse 

VIII Panterettens overdragelse 

1. Indledning 

· Fordring kan normalt frit overføres fra én kreditor til en anden. 

2. Overdragelse af almindelige pantebreve. Reglen i TL§ 2 

2.1 Gældsbrevsloven og TL§ 28 

· Et almindeligt pantebrev i fast ejendom eller løsøre hjemler (eller er bevis for eksistensen 

af) en fordring (den sikrede fordring) og knytter samtidig en panteret til denne fordring. 

· Overføres et pantebrev til eje skal de sædvanlige sikringsakter iagttages. Ved et 

negotiabelt pantebrev skal erhververen få pantebrevet i besiddelse for at sikre sig mod 

gensalg af samme pantebrev, og han skal denunciere for at sikre 

legitimationsspørgsmålet, hvem der med frigørende virkning kan betales til. 

· Unegotiabelt (simpelt) pantebrev, der overdrages til eje, skal erhververen for at beskytte 

sig over for såvel overdragerens aftaleerhververe som dennes kreditorer sørge for, at der 

efter reglerne i GBL§ 31s1+2, bliver givet meddelselse (denunciation) til debitor om 

overdragelsen. 

2.2 Skal overdragelse af et pantebrev tinglyses? 

· HR: nej TL§ 2. Da der allerede efter GBL§ 31 skal foretages denunciation som sikringsakt 

ved overdragelse af et simpelt gældsbrev til eje eller pant, kræves der ikke yderligere 

tinglysning. 

· Løsørepantebreve skal også ligeledes sikres efter gældsbrevslovens system. 

3. Særligt om overdragelse af ejerpantebreve 

3.1 Håndpanthaverens benyttelse af en uudnyttet plads inden for ejerpantebrevets ramme til fordel for en 

anden af pantsætters kreditorer 

· Kan ikke forekomme, da kun pantsætter har kompetence til at foretage en ny 

pantsætningsdisposition, altså pantsætte for en ny underliggende fordring. 

3.2 Håndpanthaverens overdragelse af kravet mod debitor med den dertil hørende sikkerhed i medfør af 

ejerpantebrevet. Håndpanthaverens overdragelse (frempantsætning) af panteretten alene 

· Muligt, da kreditorskift normalt kan ske uden debitors samtykke, og det her er 

håndpanthaver ifølge et ejerpantebrev kan overdrage sit krav mod debitor med den dertil 

hørende sikkerhed i medfør af ejerpantebrevet. 

· Efter DL 5-7-4 kan pant overdrages, blot ikke til sikkerhed for en højere fordring. Hvis 

sikkerheden var formuleret: "enhver nuværende og fremtidig gæld", vil erhververen 

imidlertid alene opnå sikkerhed for den eller de sikrede fordringer, der overdrages ham, 

samt sikrede fordringer som den oprindelige håndpanthaver efterfølgende måtte 

overdrage. Der er derimod ikke noget til hinder for, at ejerpantebrevet efter overdragelsen 

kan tjene den oprindelige håndpanthaver til sikkerhed for yderligere fordringer. 

· I modsætning til de almindelige pantebreve i pkt. 2.1 har det i ejerpantebrevssituationen 

mening at sondre mellem på den ene side den sikrede fordring og på den anden side 

panteretten, når erhververens retsstilling i forbindelse med overdragelsen skal 

fastlægges. 

· Ekstinktion efter GBL§ 14 og 15 kan komme på tale hvis en anden får pantebrevet i 

hænde. 

3.3 Pantsætters udnyttelse af en ledig plads inden for ejerpantebrevets ramme 

· Er muligt, men den sekundære håndpanthaver skal sikre sig at pantet er tinglyst og give 

meddelelse om den sekundære pantsætning til den, der har ejerpantebrevet i besiddelse, 

for at forhindre ekstinktion efter GBL§ 14 til fordel for den primære håndpanthaver, 

dersom denne i god tro indgår aftale med pantsætter om udvidelse af kreditten, eller til 

fordel for en konkurrerende sekundære håndpanthaver i god tro. 

· Minder om indbrudspant: Udnyttes en ledig plads inden for rammerne af et ejerpantebrev 

såvel ved tinglysning af pant i ejendom. Tinglysning af et indbrudspantebrev er således 

ikke tilstrækkeligt til beskyttelse mod sekundære håndpantsætninger, idet der yderligere 

må kræves meddelelse til den primære håndpanthaver. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 11 af 31

PANT VIII Panterettens overdragelse 

3.4 Pantsætters genbenyttelse af et ejerpantebrev efter at skyldforholdet til kreditor ifølge 

ejerpantebrevet er ophørt 

· Det hører til et af ejerpantebrevets kendemærker, at det, efter at skyldforholdet til den 

oprindelige håndpanthaver er ophørt, kan bruges igen til sikring af et nyt skyldforhold 

over for samme kreditor eller en ny kreditor. Der skal ikke engang betales nyt stempel ved 

genbenyttelsen. 

· Også her kan der imidlertid opstå særlige problemer, dersom der er stiftet en 

mellemkommende rettighed, hvis indehaver ikke har sørget for at bringe ejerpantebrevet 

ud af pantsætters besiddelse, således at kreditor ifølge det ny skyldforhold har mulighed 

for at eksstingvere efter GBL§ 14. 

4. Særligt om overdragelse af skadesløsbreve 

· Minder om ejerpantebrevet, men er ikke negotiabelt. 

· Pantsætter kan udnytte en ledig plads ved at udvide skyldforholdet indenfor rammen af 

skadesløsbrevet ved, og kan stifte et indbrudspant, men kan ikke håndpantsætte 

skadesløsbrevet. 

5. Udelukkelse af overdragelse 

· Båndlæggelse: en gaveoverdrager af et pantebrev kan bestemme at den er båndlagt. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 12 af 31

PANT IX Panterettens ophør 

1. Indledning 

· Ligesom ophør af en fordring. 

IX Panterettens ophør 

2. Ophør på grund af pantets undergang 

· Går den pantsatte genstand til grunde, ophører panteretten, hvis der ikke er surrogater 

for den pantsatte genstand. 

3. Ophør på grund af opfyldelse 

· Panteretten ophører, når panthaver har opnået fyldestgørelse. 

4. Ophør, selv om den sikrede fordring ikke opfyldes, og selv 

om pantet ikke går til grunde 

4.1 Præklusion 

· Nej. Så vidt angår håndpant i løsøre og pant i fordringer samt pant i fast ejendom er der 

almindelig enighed om, at panteretten ikke prækluderes, mens det samtidigt er klart, at 

det personlige gældsansvar, som måtte være forbundet med panteretten, under alle 

omstændigheder prækluderes. 

· Nej, for skadesløsbreve, ejerpantebreve og pant for tredjemandsgæld, til præklusion, da 

det er nemmere for boet at konstatere om der findes pant i boets ejendele, end det er for 

panthaver at holde øje med præklusions proklamation. 

4.2 Forældelse 

· Pantebreve i fast ejendom forældes ikke jf. TL§ 42. 

· Underpant i løsøre forældes efter 20 år, DL 5-14-4. 

· Håndpant forældes ikke, da den er i panthavers besiddelse. 

· Ved ejerpant og tredjemands pant er forældelsen den samme som hovedforpligtigelsens 

forældelse. 

4.3 Konfusion 

· Bortfald af panteretten når der sker konfusion, altså et sammenfald af debitors og 

kreditors person, uden at kreditor har opnået fyldestgørelse. Pantsætter kan fx arve 

panthaver. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 13 af 31

PANT X Forholdet mellem panthaver og pantsætter 

X Forholdet mellem panthaver og 

pantsætter 

1. Indledning. Det retlige grundlag 

· Det retlige grundlag for pantebreve er: 1) Pantebrevet selv, med tilhørende formular; 2) de 

præceptive regler i TL§ 42a+42b (jf. 47s2 ved løsøre); 3) de almindelige obligationsretlige 

regler, herunder reglerne i kreditaftaleloven, som supplerer pantebrevet. 

· Fortrykte formularer findes til de forskellige pantebreve udgivet af justitsministeriet. 

Disse vil være nødvendige for at få et pantebrev tinglyst. 

2. Betalingsreglerne vedrørende renter og ordinære afdrag 

· De mest betydningsfulde regler er pantebrevsformularernes betalingsregler og herunder 

hvornår kreditor kan forlange kapitalen indfriet, som følge af forsinkelse med betaling af 

pantebrevsydelser. 

· Indfrielse af et pantebrev er en stor likviditets belastning for debitor 

2.1 Betalingsstedet og betalingsmåden 

· Afdragene på pantebrevslånet skal betales på betalingsstedet eller i et pengeinstitut for at 

være rettidige. 

· Checks er først rettidige ved ankomst til betalingsstedet eller pengeinstituttet. 

· Det er debiteringen på debitors konto som er afgørende for at finde ud af hvornår betaling 

er sket rettidig, hvornår rådigheden over pengene går fra debitor til kreditor. 

· Forsinkelse, pga en mindre fejl i adresseringen kan domstolene se bort fra. 

2.2 Om løbedage 

· Man har 7 løbedage fra forfaldsdagen til betalingsdagen. Disse regler er deklaratoriske i 

GBL§ 5s3 og i formular A, men kan altså fraviges ved aftale. 

2.3 Påkrav 

· Den præceptive regel i TL§ 42As2 bestemmer, at kreditor ved ikke rettidig betaling af 

renter og afdrag efter et pantebrev kun kan forlange kapitalen indfriet, hvis debitor ikke 

har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter: a) Skriftligt påkrav herom er afsendt eller 

fremsendt. Kreditors påkrav skal være 2) afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og 3) 

udtrykkeligt angive, at kapitalen kan forlanges indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales 

inden fristens udløb, jf herved §42As1 

· Påkravet skal fremtræde med rimelig klarhed, og vil være ugyldigt hvis man også kræver 

andet end renter og afdrag (hjemlet i pantebrevet, altså ikke morarenter, inkassogebyr) 

betalt for at undgå at kapitalen falder til indfrielse. 

2.3.1. Nærmere om påkravsbetingelserne 

· Påkravsfristen regnes fra afsendelsesdagen af påkravet, så her er der fraveget det 

almindelige obligationsretlige princip om, at påbud først har virkning fra det tidspunkt, 

hvor det kommer frem til adressaten. 

2.3.2. Påkravstilfælde 

· Intet andet end ordinære renter og afdrag er omfattet af påkravsreglen, heller ikke 

ejerskifte afdrag. 

2.3.3. Om påkravsgebyr og andre retsvirkninger af ikke rettidig betaling 

· Afgivelse af påkrav er kun nødvendigt for at kunne hæve låneaftalen. Morarenter fra 

forfaldsdagen og andre misligholdelsesbeføjelser vil eventuelt kunne anvendes over for 

debitor. 

· Tab som misligholdelsen har påført kreditor, vil kunne give erstatning, fx kurstab. 

· Efter formular A, er der deklareret et gebyr ved for sen betaling på 2% af den forfaldne 

ydelse, dog mindst 100 kr. 

· Ekstraordinært afdrag ved for sen betaling er formentlig ok. 

2.4 Om omstændigheder, der trods misligholdelse udelukker kreditor fra at forlange kapitalen indfriet 

· Ved særlige undskyldelige omstændigheder kunne der ses bort fra forfaldsvirkningen, 

men praksis er meget streng, der skal virkelig være en god undskyldning. 

· Hvis kreditor tidligere har accepteret forsinkelser, kan han næppe pludselig ændre sin 

praksis. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 14 af 31

PANT X Forholdet mellem panthaver og pantsætter 

3. Ejerskifte og ejerskifteafdrag 

· Deklaratorisk regel i formular A pkt. 8 er at kapitalen ikke forfalder ved ejerskifte, der vil 

dog ofte være aftalt en ekstraordinær ejerskifte afdrag på 5-10% af restgælden. 

3.1 Nærmere om ejerskiftebegrebet 

· Der foreligger ejerskifte når ejendomsretten går fra en juridisk person til en anden. Det vil 

sige at en udskiftning af aktionere i et aktieselskab ikke er ejerskifte, da det stadig er 

aktieselskabet som er ejer. Men udskiftning i et sameje eller et interessentskab er 

ejerskifte da disse ikke er selvstændige juridiske personer. Kollektiver kan diskutteres, da 

de i nogen skattemæssige henseender er en juridisk person. 

3.2 Nærmere om underretning af kreditor om ejerskifte og om gebyr for notering af ejerskifte 

· Efter formular A, pkt 8, skal debitor underrette kreditor om ethvert ejerskifte senest 3 

uger efter at endeligt skøde er tinglyst. 

· Kreditor kan endvidere forlange, at den ny ejer berigtiger gældsovertagelsen og afholder 

omkostningerne derved. 

3.3 Forfaldstiden for ejerskifteafdragets betaling 

3.3.1. Pantebreve oprettet på formular I uden individuel frist 

· Ikke medtaget i bogen 

3.3.2. Pantebreve oprettet på formular I med individuel frist 

· Den individuelle frist lægges til grund. 

3.3.3. Pantebreve oprettet på formular A uden individuel frist 

· Betaling skal ske inden for to frister, der hver for sig skal være opfyldt: a) senest 3 uger 

efter, at endeligt skøde er lyst uden frist og udleveret af tinglysningskontoret, og b) senest 

3 måneder efter ejendommens endelige overtagelse. A) er hovedfristen, mens b) blot skal 

sikre at der ikke sker en omgåelse af a). 

· Løbedagsbestemmelsen i pkt 2 formular A på 7 dage er deklaratorisk gældende. 

3.3.4. Pantebreve oprettet på formular A med individuel frist 

· Her lægges den individuelle frist til grund. 

3.4 Retsvirkninger af forsinket betaling 

· Forsinkelse med betaling af ejerskifteafdrag bevirker, at kreditor kan forlange kapitalen 

indfriet, jf formular A pkt 9 f, uden forinden at skulle afgive påkrav efter reglerne i TL§ 

42As2. 

3.5 Gældsovertagelse ved ejerskifte 

· Den nye ejer indtræder i stedet for den gamle ejer, reguleret i TL§ 39s1. Den tidligere ejer 

frigøres imidlertid først fra forpligtelsen over for panthaver, når der er givet meddelelse om 

overtagelsen og tinglysningen af den ny ejers adkomst med fornødent bevis herfor. 

3.6 Om ejerskiftegebyr 

· Ejerskiftegebyret, hvis et sådant aftales i pantebrevet, vil typisk være på 2-2½% af 

restgælden. Den afskrives ikke på restgælden og er således en ren tillægsydelse, der 

tilfalder kreditor. 

· Ejerskiftegebyret er ikke det samme som ejerskifteafdraget nævnt i formular A pkt 8. 

4. Andre forfaldsgrunde 

4.1 Forringelse af pantet 

· Hvis der sker en forringelse af pantets værdi uden at stille væsentlig sikkerhed. Altså hvis 

risikomargin formindskes fra da panthaver overtog pantet. 

· En del formindskelser i risikomargin bærer panthaver risikoen for, fx hvis der ændres i 

lokalplanen eller konjunktur udsving. Kun hvis pantsætter nedriver bygninger eller 

undlader at foretage nødvendig vedligeholdelse kan der være tale om pantsætters risiko. 

4.2 Andre tilfælde, der er reguleret i pantebrevsformularerne 

· Efter formular A, pkt 9d, forfalder kapitalen, hvis debitor nægter kreditor adgang til at 

efterse pantet, og efter pkt 9e forflader kapitalen, hvis debitor ikke på opfordring godtgør, 

at ejendommen er behørigt brandforsikret. 

4.3 Restancer på forprioriteter m.v. TL§ 42 b 

· Med den nye TL§ 42b er der et problem med terminskontopantebreve, der nok er i strid 

med den nye lov. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 15 af 31

PANT XI Tinglysningslovens § 37 og § 38 

XI Tinglysningslovens § 37 og § 38 

1. Problematik 

· Det er i alles interesse at tilbehør til en fast ejendom hører med i pantet og ikke kan 

udskilles fra denne. Hvis man fx har en gård og der til denne høre en malkemaskine er 

det i alles interesse denne maskine hører under pantet for landbrugsejendommen. Ellers 

risikerer man at en anden har pant i netop malkemaskinen, søger fyldestgørelse i den, og 

så kan gården ikke længere fungere. Malkemaskinen er den del af gården. 

· Senere er det blevet en interesse at man kan finansiere genstande ved at købe dem med 

ejendomsforbehold eller pant, så det er nemmere at anskaffe ting. 

2. Foreløbig karakteristik af TL§ 38 og TL§ 37 

2.1 TL§ 38 

· Tilhørende bygningen er udover mursten og mørtel, ledninger, varmeanlæg, 

husholdningsmaskiner. 

· Det er ikke muligt at have en særskilt ret over disse genstand, fx ejendomsforbehold i en 

vaskemaskine. 

· For så vidt angår pantsætning af disse objekter kan det kun ske sammen med 

pantsætning med den faste ejendom. 

2.2 TL§ 37 

· Gælder for erhvervsejendomme. Specificerer hvad der hører derudover med til fast 

ejendom, dvs også driftsmateriel, ved gårde også besætningen. 

2.3 Om udskillelse af bestanddele og tilbehør 

· Efter §37 har ejeren mulighed for udskiftning og udskillelse for hvad der hører til den 

normale drift. Også jf §38 vil ejeren af en ejendom have mulighed herfor ifølge forholdets 

natur. 

3. Andre retsregler af betydning for panterettens omfang 

3.1 Ejendommens enhed, jf TL§ 10 s1 

· Først og fremmest jorden, den enkelte matrikel nummer som er ejendommen. Altså 

jorden er del af panterettens omfang. 

3.2 Indlagte bestanddele bekostet af ejeren 

· Hører med til ejendommen hvis de er bekostet af ejeren. Altså alt som er bygget til 

ejendommen og beplantet på jorden som er bekostet af ejeren hører med til panterettens 

omfang. 

3.3 Tilvækstlæren 

· I virkeligheden bortfjernelseslæren. Hvis en tredjemand installere fx en benzintank på en 

tankstation, om han så har lov til at fjerne den igen. Ofte vil han ikke kunne da det vil 

være chikanøst, og stride imod aftl§36 for redelig handlemåde. 

4. Reglen i TL§ 38 

4.1 Retstilstanden før tinglysningsloven 

· Tredjemand havde vid udstrækning til at fjerne de ting som han satte ind i en ejendom. 

4.2 TL§ 38 i tiden 1927-1982 

· Bestemmelse som omfattede alt stationært, varigt anbragt driftsmateriel, enten til 

bygningen eller til erhvervsvirksomheden. 

· Denne lov er gældende for alt som er installeret i bygningen inden 1982. 

4.3 TL§ 38 efter 1.7.1982 

· Man var imod at alt indlagt skulle høre med til ejendommen, da fx edb-anlæg er indlagt, 

men ikke hører med til ejendommen. Højesteret dømte også i en sag fra 1976 imod at det 

var del af §38 ejendomme. Det blev omgået ved at kalde det for kontormateriel som ikke 

var del af bygningen. 

· Loven blev ændret efter en betænkning i 1980. 

4.3.1. "Indlagt" 

· Vil sige skal være varigt tilknyttet bygningen, genstande der typisk skal tjene 

ejendommen og være til forbedring af denne. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 16 af 31


4.3.2. "På ejerens bekostning" 

· Kan være direkte eller indirekte betalt af ejeren. 

· Undtagelse ved tyverialarm, som var anset for at være abonnement og ikke at ejeren 

havde bekostet selve maskineriet. Ligesom vandmåleren som tilhører vandselskabet. 

· Hvis en lejer køber noget med gyldigt ejendomsforbehold, og han senere flytter 

genstanden til en ejendom han ejer, vil der stadig være gyldigt ejendomsforbehold i 

genstanden. Dog vil genstanden når den er ubehæftet være del af §38. 

· Hvis køber af en genstand med ejendomsforbehold, svigagtigt siger at den vil blive 

opstillet i en lejet ejendom, og senere alligevel opstiller den i en ejendom som denne ejer; 

vil sælgeren alligevel kunne påberåbe sig ejendomsforbeholdet. 

4.3.3. "Bygning", "i bygningen", "til brug for bygningen" 

· Alt som kan anvendes af bygningen af generel karakter hører med. Fx drænrør, 

varmeanlæg. 

4.3.4. Nærmere om arten af § 38-genstande 

· I loven er definitionen med vilje undladt, men kan def. som en genstand som "naturligt, 

nødvendigt eller sædvanligt" anbringes varigt til brug i ejendommen i almindelighed. 

4.3.4.1 Beboelsesejendomme 

· Alle større hårde hvidevarer er inkluderet. Røremaskiner osv. er ikke. Vægt til væg tæppe 

hvis den ligger direkte på betongulvet er inkluderet, da den er del af byggematerialer. 

· Ved vurderingen er det ikke så vigtigt om genstanden er indlagt med fast forbindelse til 

ejendommen, som det er om den er indlagt til varig anbringelse. Derfor falder TV og 

stereoanlæg udenfor, da disse vil ejeren ofte tage med sig. 

4.3.4.2 Erhvervsejendomme 

· Ændringen af TL§ 38 i 1982 indebærer, at diverse specialudstyr til forskellige typer af 

erhvervsvirksomheder holdes uden for TL§ 38 og altså vil kunne finansieres særskilt 

gennem ejendomsforbehold, leasing eller særskilt løsørepantebrev, selv om tilbehøret efter 

de hidtil anvendte kriterier måtte kunne anses for at være indlagt i ejendommen. 

· Under TL§ 38 hører nu kun genstande som er tilbehør til bygningen. Altså ting som er 

nødvendige for bygningen, og ikke nødvendige for at drive erhvervsvirksomheden. 

· Hvis det er en integreret del af konstruktionen på bygningen, falder det ind under §38. 

4.3.4.3 Særligt om energiforsyningsanlæg 

· Energiforsyningsanlæg som skal forsyne hele bygningen med energi hører under §38. Et 

energi anlæg som kun leverer energi til en enkelt maskine hører ikke under §38. 

5. Reglen i tinglysningslovens § 37 

· Gælder kun erhvervsejendomme. Gælder for så vidt ikke andet er aftalt. 

· En panthaver kan således gyldigt give afkald på pant i § 37-tilbehør, og selv om 

panthaver ikke har givet afkald, vil panteretten ikke gribe tilbehør, over hvilket der er 

stiftet særskilte rettigheder, før - eller i nær sammenhæng med - at de blev inddraget 

under virksomheden. 

5.1 "Varigt indrettet" 

· Betyder om der er brugt udgifter til at få den til at fungere til netop sit specifikke formål. 

5.2 "Særlig erhvervsvirksomhed" 

· Driver der flere slags virksomhed fra ejendommen, omfatter TL§ 37 kun det driftsmateriel, 

der hører til den virksomhed, hvortil ejendommen er indrettet, fx ikke indrettet til 

entreprenørforretning, men til tømrervirksomhed. 

· Særligt betyder nok, at det er noget specielt inventar som bruges til en speciel 

virksomhed. Advokatvirksomhed og lignende vil således næppe kunne henføres under 

TL§ 37. 

· Negation. Er kontorvirksomheden derimod et administrativt led i en videregående 

erhvervsvirksomhed, hører kontorinventaret under §37. 

5.3 "Erhvervsvirksomhed" 

· Erhvervsvirksomhed er alt hvad der bliver drevet for at skabe en produktion eller 

beskæftigelse. 

5.4 Skal hele ejendommen være indrettet til erhvervsvirksomhed? 

· Erhvervsvirksomheden skal være af ikke uvæsentlig betydning for ejendommens drift. 

5.5 "Dertil hørende" 

· Udtrykket indebærer et krav om et vist tilhørsforhold af blandet stedlig og driftsmæssig 

art. 

· I særlige tilfælde vil der dog kunne være grundlag for at statuere, at antallet af maskiner 

væsentligt overstiger, hvad der overhovedet kan være behov for på den pågældende 

25-jun-00, kl 20:17 Side 17 af 31


virksomhed. I sådanne tilfælde vil det overskydende antal kunne holdes uden for TL§ 37 

under henvisning til, at maskinerne slet ikke hører til virksomheden. 

· Kostbart udstyr som f.eks. Edb-anlæg vil således være omfattet af TL§ 37, selv om dets 

værdi måtte være anselig i forhold til ejendommens værdi. 

· Entreprenørforretning foregår på byggepladser, og administrationsbygningen har ikke 

noget at gøre med entreprenør maskinerne. Derfor hører de sidste ikke som §37 til 

administrationsbygningen. 

· Dersom den del af virksomhedens arbejde, der udføres på ejendommen, kan betegnes 

som værende af administrativ karakter, vil panteretten efter §37 ikke omfatte 

driftsmateriel, der er bestemt til anvendelse udenfor ejendommen. 

· Negation. En maskinstation ansås maskinerne for at være §37. Måske fordi ejendommen 

var varigt indrettet til maskinstation, og fordi det meste af tiden stod maskinerne 

opmagasineret her. 

· Negation, negation. Materiel der benyttedes til et omrejsende tivoli var opmagasineret i en 

ejendom, men hørte ikke som §37. 

5.6 "Driftsinventar og driftsmateriel" 

5.6.1. Den almindelige regel 

· Alt "driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art". 

· ÷ varelager, ÷ overkapacitet som kan udskilles. 

· Tilbehør, der benyttes til udlejning, vil ofte være bestemt til anvendelse uden for 

ejendommen og vil derfor falde udenfor TL§ 37, dersom den virksomhed, der udøves på 

ejendommen, kan betegnes som rent administrativ i forhold til udlejningsvirksomheden. 

Derimod vil genstande, der benyttes til udlejning som led i en anden form for virksomhed, 

hvortil ejendommen er indrettet, kunne være omfattet af §37. 

5.6.2. Særligt om motorkøretøjer 

· Skæringsdato 1.6.1993. Før denne er køretøjer med i panteretten; efter denne er de 

udenfor panteretten på ejendommen. 

5.6.3. Den særlige regel om landejendomme 

· Ved landejendomme er der behov for at også afgrøder og frembringelser hører under 

driften, da disse også kan bruges til opfodring af besætningen. 

· Ved landejendom forstås at der drives jordbrugsvirksomhed, derfor ÷ hønseri, dambrug. 

· TL§ 37 omtaler ikke foder, men "afgrøder", hvorved forstås ejendommens egen avl, og 

foder, der i det moderne landbrug for en stor dels vedkommende er indkøbt, kan næppe 

henføres under en analogislutning fra bestemmelsen. 

· Under udtrykket "gødning" falder derimod også kunstgødning, U1923.226!! 

· Afgrøder omfatter kun afgrøder som følge af landbrugsvirksomhed. Udenfor falder derfor 

produkter fra skovbrug, grus- og lergrave m.v. De er ikke en bestanddel af ejendommen. 

· Moms, i U1981.567V antaget, at et momsbeløb, der hidrørte fra besætningssalg foretaget 

af pantsætterens advokat, og som denne havde deponeret på særskilt konto, ikke indgik 

under panterettigheder. 

5.7 Udskillelse ifølge regelmæssig drift 

· Et centralt led i bedømmelsen af, om der er sket en udskillelse ifølge regelmæssig drift, 

må være, om der fortsat er tilstrækkeligt tilbehør tilbage til at sikre en forsvarlig drift af 

erhvervsvirksomheden. 

· Sale and lease back er ikke godkendte. 

5.7.1. Ekstinktion af panthaverens ret 

· Udover udskillelse ifølge §37, kan der også udskilles med ekstinktion af panthaveres ret. 

Men et slag af tilbehørsgenstand er gyldigt, medmindre erhververen indså eller burde 

indse, at overdragelsen gik ud over, hvad der er foreneligt med panteretten. Dvs en lastbil 

solgt på en bilauktion vil køberen være i god tro, og kunne beholde lastbilen, selvom det 

var en §37 genstand. 

5.7.2.

PANT XII Prioritetsforhold ved pantsætning af fast ejendom 

XII Prioritetsforhold ved pantsætning af 

fast ejendom 

1. Indledning. Det formelle retsanmærkningssystem contra den 

materielle prioritetsstilling 

· Den formelle retsanmærkning af tinglysningskontoret er en service fra denne til 

panthaver. Men den endelige materielle prioritetsstilling bliver bestemt af fogedretten. 

2. Retsstillingen før tinglysningsloven 

· Før skete der en automatisk oprykning i prioritetsrækken når en panteret på forprioritet 

helt eller delvis ophørte. På den måde bliver "huller" i prioritetsrækken ikke accepteret. 

· Man har nu mere i TL§ 40 et princip om faste pladser. 

3. Nogle almindelige bemærkninger om placering contra 

oprykning 

3.1 Placeringsreglerne 

· Et pantebrev kan altid placeres efter den sidste krone i prioritetsrækken, men ellers kan 

der laves en prioritetsaftale med pantsætter om den tiltænkte placering. 

3.2 Oprykningsreglerne 

· 3 situationer: 1) Ophør og aflysning af en foranstående panteret uden samtidig besættelse 

af pladsen med en ny panteret ved tvangsauktion m.v. TL§ 40s1p3; 2) Bortfald af ejerpant 

ved tvangsauktion mv TL§ 40 stk 1 4 og 5 pkt; 3) Oprykning efter forudberegnelige 

indfrielser af forprioriteter TL§ 40s3. 

3.3 Nedrykningsreglerne 

· Normalt skal panthaver ikke ”tåle” nedrykning. Undtagelse herfra kan dog fx komme på 

tale på grund af ekstinktion, pkt 11.4 »udvidelsestilfælde«. 

4. Indrangeringessystemet 

4.1 Successive prioriteter 

· Det mest almindelige. Betyder at der ikke bliver noget til 2.prioritet før 1.prioritet har fået 

alle hans penge fra tvangsauktionen. 

4.2 Sideordnede prioriteter 

· Sideordnede betyder at de to pantebreve bliver behandlet som én stor prioritet. 

4.3 Brudte prioriteter 

· Panteretten er delt op, således at den står flere steder i prioritetsrækken. 

4.4 Rykningstilsagn (herunder uvirksomme respektangivelser i pantebreve) 

· Svært. Uvirksomme respektangivelser kommer i konflikt med udlæg der ikke har 

respektangivelser. 

5. Om ejerpant og dispositioner over ejerpant 

· TL§ 40 stk 1. Ejeren har ret til straks eller senere at besætte en plads i prioritetsordenen 

der bliver ledig. Bestemmelsen er præceptiv da ejer ikke på forhånd kan give afkald på 

den, først når den bliver ledig. Dog kan, TL§ 40s3, et efterstående pantebrev være 

formuleret sådan at den automatisk rykker op når der opstår ledig plads. 

· Når der er opstået et ejerpant, så har pantsætter mulighed for at stifte ejerpant. Han skal 

gøre det samtidigt med at han aflyser det gamle pantebrev, da ellers sker det at de 

efterstående panthavere rykker op. 

· Der skal være en formel samtidighed med aflysningen af den ophørte panteret og 

lysningen af den ny, hvis man vil undgå at de efterstående automatisk rykker op. 

· Ved forkert lysning, vil den blive rettet hvis der ikke opstår nogle nye panteretter. Men 

hvis der opstår en ny panteret og panthaver er i god tro, så vil TL§ 27 eksstingvere den 

gamle panteret. 

· Et ejerpant er ikke nogen panteret, men er alene udtryk for, at den pågældende plads er 

reserveret med henblik på, at ejeren placerer en panteret på pladsen. Derfor falder den 

bort ved tvangsauktion. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 19 af 31


6. Nærmere om oprykning efter TL§ 40, stk. 3 

· Ved aftale kan et pant rykke op efterhånden som foranstillede pant bliver indfriet. 

· Sker der ikke en rettidig betaling ifølge det foranstillede pantebrev, kan den efterstillede 

med oprykningsklausul ikke mulighed for at rykke op. Han kan heller ikke påberåbe sig, 

at der foreligger en misligholdelse af hans pantebrev med den virkning, at kapitalen er 

forfalden til indfrielse. Han er derimod i stedet henvist til over for ejeren at kræve det 

misligholdte afdrag udbetalt til ham selv. Herved opnår han – når der ses bort fra 

kursforhold – det samme som han ville have opnået ved oprykning, nemlig at den sidste 

krone i hans pantebrev flyttes 5.000 kr. op i prioritetsrækken. 

· Der kan ikke ske oprykning i et ejerpantebrev eller et skadesløs brev, da man ikke kender 

det underliggende skyldforhold her. 

7. Andre begrænsninger i retten til at besætte ledige pladser, 

der opstår, når en panteret ophører m.v. 

· Hvis en anden panthaver har forret til at besætte ledig plads, da han tidligere er blevet 

skubbet ud af ledig plads pga svig, så har pantsætter ikke lov til at udnytte opstået ledig 

plads til ejerpant. 

· Hvis man har ejerpantebrev tinglyst på sidsteprioriteten uden beløbsangivelse kan det 

skabe problemer for udpantninger som bliver foretaget senere. 

8. Rykningsklausuler m.v. 

8.1 TL§ 40 stk. 2 

· Hvis et pantebrev nævner en respektangivelse med specifik formulering, så er 

spørgsmålet om pantsætter senere kan ændre denne, så en anden bliver begunstiget i 

stedet. Næppe. 

8.2 Anvendelse af en rykningsklausul flere gange 

· Hvis der er nænt respekt af »private midler, 9%, dog ikke udover 500.000 kr.« kan 

pantsætter når som helst indsætte privat pantebrev 9% på forprioritet, betale den af og 

gøre det igen, uden at behøve at stifte ejerpant for at bevare forprioriteten. 

8.3 TL§ 15 a 

· Særlig tinglysningsregel. Hvis et pantebrev indeholder er respekt angivelse uden nærmere 

beløb, så skal den, når den bliver udnyttet, anmærkes på den efterprioriterede pantebrev. 

8.4 Om fortolkning af rykningsklausuler i pantebreve 

· Pantebreves oprindelige prioritetsstilling afhænger af ejendommens prioritetsforhold på 

placeringstidspunktet, prioritetsaftalen med ejeren og eventuelle rykningstilsagn fra 

panthaverne ifølge de allerede eksisterende panterettigheder i ejendommen. 

· Rykningstilsagn fra de eksisterende panthavere kan også tænkes meddelt efter sin 

oprindelige placering således at pantebrevet senere får sin prioritetsstilling forbedret. 

· Ofte havde parterne ikke noget bestemt i tankerne, da de oprettede pantebrevet, således 

at man ikke i kraft af en subjektiv fortolkning kan løse problemet. 

9. Vilkårsændringer (TL§ 40, stk. 3-7) 

9.1 Indledning 

· Efter TL§ 40 s1 siger at ejeren af en fast ejendom frit kan ombytte et pantebrev med et 

andet. Derudover kan ejeren frit indgå aftale med en forpanthaver om ændringer af 

vilkårene for forpanteretten. Forandringer oppe i prioritetsrækken kræver altså normalt 

ikke samtykke fra efterpanthavere TL§ 40 stk. 7. 

· Reglerne i §40 stk. 3-6, tager sigte på at fastsætte begrænsninger i en panthavers adgang 

til at aftale vilkårsændringer med ejeren (debitor) uden samtykke fra efterstående og 

sideordnede rettighedshavere. 

9.2 Henstand og restance m.v. med hensyn til forudberegnelige afdrag 

· TL§ 40 stk. 3, 2. Pkt siger at der ikke med hensyn til forprioritet kan vedtages en 

nedsættelse af afdragets tørrelse eller anden standsning i lånets afvikling uden samtykke 

fra efterpanthavere, som har oprykningsret. 

· Hvis bestemmelsen i 2. pkt. tilsidesættes, kan en efterpanthaver dog ikke af den grund 

kræve sit pantebrev indfriet. Derimod kan efterpanthaver forlange, at pantsætter betaler 

ham et beløb svarende til det forfaldne afdrag. 

9.3 Henstand og restance m.v. med hensyn til renter, TL§ 40 stk. 4 

· Renter som ikke bliver betalt efter de er forfaldne, mister deres fortrinsret for 

renterestancen efter et år. Derimod bevares panteretten for de gamle renter, men den er 

rykket ned efter sidste prioriterede krone. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 20 af 31


· I skadesløsbreve kan renterne for det underliggende skyldforhold bevares indenfor 

rammen af skadesløsbrevet. TL§ 40 stk. 4 sidste pkt. 

· Ejerpantebreve bliver taget som skadesløsbreve, da det er deres realitet, og man kan 

derfor beholde de gamle renter indenfor rammen af ejerpantebrevet. 

· Panteret ud over ejerpantebrevets pålydende kan kun opnås i forhold til efterstående 

retsforfølgende kreditorer og godtroende panthavere hvis dette fremgår af selve det 

tinglyste ejerpantebrev. 

· Negation. Retssædvane har givet specielt realkreditinstitutter mulighed ved tvangsauktion 

at gøre morarenter af forfaldne, ubetalte terminsydelser gældende på det pågældende 

pantebrevs plads, uanset §40, stk. 4 2.pkt. 

9.4 Renteforhøjelse, TL§ 40 stk. 5, 2 pkt 

· Hvis renteforøgelsen er større end 5%, så skal panthaver aftale dette også med de 

efterstillede panthavere. 

9.5 Aftaler om længere uopsigelighed, TL§ 40, stk. 5, 1. Pkt. 

· Hvis opsigelsesvarslet for debitor forlænges, skal det aftales med sidestillede og 

efterstillede panthavere. 

9.6 Ændringer af tvangsauktionsklausuler på forprioritet, TL§ 40, stk 6 

· Tvangsauktionsklausuler kan ikke ophæves eller ændres, uden aftale med sidestillede og 

efterstillede panthavere. Tvangsauktionsklausuler er ikke nødvendige i pantebreve med er 

der ofte, fx i Formular A pkt. 10. Den betyder at selv om en panteret er misligholdt, 

forbliver indestående i tilfælde af tvangsauktion. 

9.7 TL§ 40, stk. 7 

· Hvad der ikke er forbudt, er altså tilladt, og kan ikke forbydes. 

10. Særligt om kreditforeningspantebreve m.v. og 

indekspantebreve (TL§§ 41 samt 40a, 40b, og 41a) 

10.1 TL§ 41, kun lån af offentlige midler 

10.1.1. Kun offentlige midler 

· Det kan aftales i et pantebrev, at den kun vil respektere på forprioritet lån af »offentlige 

midler«, dvs. kun fra godkendte realkreditinstitutioner. 

· Retsvirkningen af, at TL§ 41 stk. 1, overtrædes, er, at det »ureglementerede« pantebrev får 

retsanmærkning, og at det ikke på tvangsauktion vil kunne forlange prioritet forud for det 

pågældende pantebrev på forprioritet. 

10.1.2. Ombytning af offentlige midler til privatlån 

· Kræver samtykke af efterstillede panthavere 

10.1.3. Ombytning af privatlån til realkredit lån med solidarisk hæftelse 

· Kræver samtykke af efterstillede panthavere, medmindre de allerede har aftalt at de står 

tilbage for lån med offentlige midler. 

10.2 De særlige regler om indekspantebreve, TL§§ 40a, 40b og 41a 

10.2.1. 40a 

· Der kan alligevel ske oprykning, selvom man ikke på forhånd kan beregne hvornår lånet 

er afbetalt, eller hvor langt i afbetalingen man er nået på indekspantebrevet. 

10.2.2. 40b 

· Hvis indekspantebrevet er oprettet uden de efterstillede panthaveres godkendelse, så vil 

indekspantebrevet når det overstiger sin ledige plads, få sidstepladsen for det beløb som 

overstiger den ledige plads. 

10.2.3. 40b stk2 

· Oprykningsregel, de efterstående panthavere i tilfælde af manglende samtykke til en 

omprioritering med et indekspantebrev – automatisk rykker op, som de ville have gjort, 

dersom den tidligere panteret var blevet bibeholdt, og afdragene ifølge denne var blevet 

betalt. 

10.2.4. 40b stk3 

· Ved manglende samtykke kan efterstillede panthavere kræve alternativt opråb på 

tvangsauktion. Dersom der ved alternative opråb opnås højere bud hvis indekseringen 

ikke skal respekteres, kan det kræves at indekspantebrevet konverteres til et traditionelt. 

10.2.5. 41a 

· Hvis man er gået med på at respektere lån af offentlige midler på forprioritet gælder dette 

ikke indekspantebreve. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 21 af 31


11. Prioritetsproblemer ved udnyttelse af en ledig plads inden 

for rammen af et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev 


· Indbrudspantebrev: bryder ind i et eksisterende forhold, men har selvstændig ret. Hvis 

den bliver presset ud af ejerpantebrevet fordi den primære panthavers ret vokser, så har 

indbrudspanthaveren stadig ret, bare på den sidste krone. 

· Sekundær håndpanteret: Denne kan rykke op og ned efterhånden som den primære får 

betalt afdrag. Men ryger den sekundære først ud af ejerpantebrevet har han mistet hele 

sin ret. 

· Skadesløsbrevet: kan ikke håndpantsættes igen til sekundær. Kan kun stiftes 

indbrudspantebrev. 

11.2 Sikringsakterne ved udnyttelse af ejerpantebreve 

11.2.1. Den primære håndpanthavers sikringsakter 

· A) Tinglysning af ejerpantebrevet, B) pantebrevet rådighedsberøves pantsætteren. 

· Hvis dette ikke foretages kunne der argumenteres for ekstinktion vha. GBL§ 14+22. Man 

kan ikke bruge TL§ 1 til ekstinktion da håndpantsætning af ejerpantebreve ikke kræver 

tinglysning. 

11.2.2. Den sekundære håndpanthavers sikringsakter 

· A) Tinglysning af ejerpantebrevet, B) pantebrevet rådighedsberøves pantsætteren. 

· Det vil sige, at manglende rådighedsberøvelse bevirker, at den sekundære 

håndpanthavers ret kan fortrænges af: 1) Den primære håndpanthavers, hvis han i god 

tro går med til at udvide kreditten jf. GBL§ 14,2 2) en kolliderede sekundær 

håndpanteret, hvis rettighedshaveren sørger for rådighedsberøvelse. 

· Praktisk foregår rådighedsberøvelsen ved meddelelse om den sekundære 

håndpantsætning til den, som ligger inde med ejerpantebrevet (primære håndpanthaver). 

· Der skal ske en bindende underretning for at den er gyldig se kap 14, pkt. 3.2 

11.2.3. Indbrudspanthavers sikringsakter 

· A) Tinglysning af indbrudspanteretten, B) meddelelse om indbrudspantsætningen til den, 

der ligger inde med ejerpantebrevet. 

· I forholdet mellem kolliderede indbrudspanthavere er det TL§ 1 som er afgørende, da 

indbrudspant skal tinglyses. I forholdet til sekundær håndpanteret er kun meddelelsen til 

den som ligger inde med ejerpantet nok, og man bruger GBL§ 14 for at begrunde 

ekstinktion. 

· En tinglyst ret kan eksstingvere en ikke tinglyst ret. En sekundær pantsætning, hvor der 

er givet meddelelse til indehaveren, kan ikke eksstingvere andre end der hvor der ikke er 

givet meddelelse. 

11.2.4. Særligt om spørgsmålet om god tro, jf GBL§ 14 

· Det vil ofte være uagtsomt ikke at efterse tingbogen, og dermed ikke god tro. 

11.3 Sikringsakterne ved udnyttelse af skadesløsbreve 

· Skadesløsbreve kræver tinglysning. Men er ikke et gældsbrev og GBL§ gælder derfor ikke. 

· Hvis der kommer udlæg i ledig plads på skadesløsbrevet uden at der gives meddelelse til 

indehaveren så er der et problem da GBL§ 14 ikke kan bruges på skadesløsbreve. Man 

antager at den primært berettigede kan eksstingvere hvis der ikke er givet meddelelse. 

11.4 Den primært berettigedes kreditudvidelser m.v., omgåelse af meddelelsen 

· I nogle tilfælde kan den primært berettiget under alle omstændigheder, dvs. uanset 

meddelse, forlange at få sikkerhed. Dette gælder ved 

· A) Gæld som opstår automatisk, som renter og omkostninger. 

· B) Gæld, der hidrører fra tidligere påtagne forpligtelser. 

· C) Gælder, der opstår som følge af, at kreditor har krav på at yde kredit for at undgå tab. 

· Dvs. alle for gæld der hidrører fra den tidligere aftale. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 22 af 31

PANT XIII Panthavers fyldestgørelse i fast ejendom 

XIII Panthavers fyldestgørelse i fast 

ejendom 

25-jun-00, kl 20:17 Side 23 af 31

PANT XIV Håndpant i løsøre 

XIV Håndpant i løsøre 

1. Indledning 

· Fast ejendom kan ikke håndpantsættes, DL 5-7-5 og fordringer kan ikke 

underpantsættes TL§ 47s4. Kun løsøre kan håndpantsættes og underpantsættes. 

· Har ikke praktisk betydning i erhvervsforhold, da rådighedsberøvelsen er upraktisk for 

alle parter. 

2. Stiftelsen af håndpant 

· Er ikke lovreguleret, og der er ingen formkrav, stiftes blot ved aftale. 

3. Etablering af sikringsakten 

3.1 Kravet om effektiv rådighedsberøvelse 

· For beskyttelse mod pantsætters aftaleerhververe kræves effektiv rådighedsberøvelse. 

· Panthaver skal være sikker på at pantsætter ikke kan komme til pantet, og han skal 

endvidere føre kontrol dermed. 

3.2 Særligt om håndpant i løsøre, som befinder sig hos tredjemand, og om sekundært håndpant i løsøre 

· Befinder pantet sig hos tredjemand, vil sikringsakten kunne iagttages ved, at der (af 

pantsætter eller panthaver) gives tredjemand meddelelse om pantsætningen. Meddelelsen 

skal være på en sådan måde at det etablerer en effektiv rådighedsberøvelse. 

4. Den fortsatte urådighed 

· Der skal føres kontrol med pantet fra panthavers side. 

· Hvis panthaveren frivilligt udleverer det pantsatte til pantsætteren, bortfalder 

sikkerhedsretten som udgangspunkt. 

· Må dog sikkert godt udleveres for et kort tidsrum, hvis det er til fx fremvisning for en 

liebhaver. Panthaver bevarer sikkerhedsretten, men misbruger pantsætter besiddelsen af 

pantet ved at overdrage det til en aftaleerhverver i god tro, vil der antagelig indtræde 

ekstinktion til fordel for aftaleerhververen. 

5. Panteforholdets forløb 

5.1 Faktiske og retlige dispositioner 

· Panthaver har ikke ret til at benytte pantet, kun til at opbevare det. 

5.1.1. Pantsætters retlige dispositioner 

· Pantsætter kan disponere retligt over pantet som han lyster, blot han respekterer 

håndpanthavers ret. 

5.1.2. Panthavers retlige dispositioner 

· Panthaver kan overdrage den pantsikrede fordring med eller uden pantesikkerhed. Han 

kan også overdrage den pantsatte genstand alene til sikkerhed for sin egen gæld. 

Overdrager panthaveren pantet (alene eller sammen med den underliggende fordring), 

foreligger der en frempantsætning, som efter princippet DL 5-7-4 ikke kan ske til 

sikkerhed for et større beløb end det panthaveren/frempantsætteren selv har sikkerhed 

for. 

5.2 Om oprykning 

· TL§ § 40s3 finder hverken direkte eller analogt anvendelse på håndpantsætning. Men der 

sker oprykning efter ombytningslæren og læren om abstrakte og individuelle klausuler. 

6. Panthavers fyldestgørelse 

· Hvis pantsætter ikke opfylder den sikrede fordring, kan panthaver uden videre sælge 

pantet på auktion, RPL§ 538A. Den praktiske fremgangsmåde er beskrevet i RPL§ kap. 49 

og 50. 

· Der kan aftales en anden fyldestgørelses måde end bortauktionæring, som fx overtagelse 

af pantet uden vurdering. Men kan komme i konflikt med AFTL§36 (redelig 

forretningsmåde) eller KL§91s2p2, om konkursboets vurdering af pantet. 

· Overstiger købesummen den sikrede fordring kan auktionskøberen betale pengene til 

fogedretten som så sørger for fordelingen. 

· Går pantsætter konkurs, har håndpanthaveren separatiststilling i konkursboet, KL§ 91. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 24 af 31

PANT XIV Håndpant i løsøre 

· Med hensyn til panthavers valgret mellem fyldestgørelse i pantet og i en eventuel 

personlig fordring, henvises til kap 3, pkt. 2.1. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 25 af 31

PANT XV Underpant i løsøre 

XV Underpant i løsøre 

1. Indledning 

· Mere praktisk i erhvervsforhold, da pantsætter stadig kan gøre brug af panteobjektet. 

· Ved forbrugerkøb, kan kreditor ikke få pant som sikkerhed for at køberen opfylder sine 

forpligtelser, jf kreditaftaleloven §21. 

· Løsørefinansiering kan også ske ved leasing, eller ejendomsforbehold. 

2. Stiftelsen af underpant 

· Stiftes ved aftale, eller blot viljeserklæring. 

· Som sikringsakt kræves tinglysning, TL§ 42D og 47s1. Tinglysning sker ved indførelse af 

dokumentet i personbogen, TL§ 43As1, dog i bilbogen, hvis der er tale om et motorkøretøj 

m.v. TL§ 42E s1. 

· Der skal til tinglysningen bruges de specielle formularer som løsøreformularen, eller 

pantebrevsformularen BIL. 

2.1 Lysningsstedet og ejerskifte 

· Bilbogen og personbogen i Aarhus. 

· Hvis der sker ejerskifte, og den ny ejer skal overtage gælden skal der ske en ny 

pantsætning, som dog kan lyses stempelfrit. 

2.2 Om grundlaget for tinglysning, de dokumenter der skal medfølge, for at tinglysningen kan finde sted, 

og de nærmere regler om tinglysningsmåden m.v. 

· Henvises til tinglysningsbekendtgørelsen. 

2.3 Prøvelsen af pantsætters kompetence 

· Det er meget svært for tinglysningsdommeren at prøve pantsætters kompetence, så dette 

sker ikke fuldt ud. 

2.4 Fornyelse af tinglysningen 

· Der skal ske fornyelse af tinglysningen for ikke at blive slettet fra personbogen og 

bilbogen, TL§ 42Gs2 og 47s3. 

· Retsvirkningen for fornyelse er kun mellem kreditor og andre kreditorer i god tro. Mellem 

panthaver og pantsætter vil aftalen imidlertid ikke forældes efter 10 år. 

2.5 Om forbuddet mod underpant i fordringer 

· TL§ 47s4 omsætningspapirer, simple gældsbreve og andre fordringer kan ikke 

underpantsættes ved tinglysning. Skal ses i sammenhæng med, at der ved GBL§ 31 blev 

givet adgang til at pantsætte simple gældsbreve og simple fordringer ved meddelelse til 

debitor. For omsætningspapirer kan man ikke have underpantrettigheder når retten til 

dokumentet er knyttet til dens besiddelse, GBL§ 14. 

· Frugter at et pantsat objekt kan godt accessorisk høre med under pantet. 

· Goodwill kan også pantsættes, sågar særskilt. 

· Spillekontrakter kan pantsættes. Det er en tinglig ret og en fordring. 

· En interessents part i et interessentselskab, er nok en fordring og kan derfor ikke 

pantsættes. 

· Man vil dog ofte være restriktiv her i grænsetilfælde. 

2.6 Om underpant i skibe og luftfartøjer 

· Skibe skal registreres i skibsregistret når de er over 5 bruttoton 

· Luftfartøjer skal registreres efter luftfartsloven. 


3.1 Pantebrevsformularerne og TL§ 42A 

· Inter partes forholdet er reguleret af løsørepantebrevet med formularer og TL§ 42A jf 

§47s2, ikke 42B. 

· Betalingsreglerne for underpant i løsøre og biler er de samme som for fast ejendom. 

· Kapitalen ifølge et pantebrev forfalder ved ejerskifte i underpant i løsøre, medmindre 

andet er aftalt. Eller hvis pantet mister værdi/vanrøgtes. 

3.2 Pantsætters retlige dispositioner 

· Pantsætter kan disponere med respekt for underpanthavers ret. Fx sekundær 

underpantsætning. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 26 af 31

PANT XV Underpant i løsøre 

· Indbrudspanteret skal meddeles til primær pantehaver for at denne ikke i god tro udvider 

kreditten. 

· Ekstinktion til fordel for kreditor er udelukket hvis underpanthavers har sørget for 

tinglysning og vist tilstrækkelig forsigtighed. 

3.3 Panthavers retlige dispositioner 

· Kan overdrage pantefordringen med eller uden sikkerhed, typisk ved transport af 

løsørepantebrevet. 

3.4 Om oprykning og evt. Analog anvendelse af bestemmelserne i TL§ 40s3-4 

· Kan ske ikke efter tinglysningsloven, men efter læren om ombytning og abstrakte og 

individuelle klausuler. 

· Dermed et princip om automatisk oprykning. 

· Undtaget herfra hvis forpantebrevet ombyttes med et andet pantebrev, og der i forbindelse 

med ombytningen foreligger en reel og formel samtidighed. Også selvom der er en er en 

individuel klausul om kun at respektere den oprindelige forpanthaver. 

· Løsøreejerpantebrev på forprioritet er en abstrakt respektangivelse med den virkning, at 

pantsætter til enhver tid kan udnytte ejerpantebrevet op til dets maksimum i forhold til 

den efterstående panthaver. 

· Ved renterestancer kan de ikke tilskrives hovedstolen så denne opskrives. Der indtræder 

stadig en 5-årig forældelsesfrist efter 1908-loven. 


· Mangler rettidig betaling, kan der umiddelbart foretages udlæg, jf RPL§ 478s2n6. 

· Når underpanthaveren søger sig fyldestgjort, kan pantsætter ikke udnytte 

påvisningsretten efter RPL§ 517, jf stk. 2, men han kan evt. Påberåbe sig RPL§ 509 om 

trangsbeneficiet. 

· Gør panthaveren den personlige fordring gældende, har pantsætteren naturligvis fuld 

beskyttelse efter RPL§§509+517. 

· Går pantsætter konkurs, har underpanthaveren ikke som håndpanthaveren 

separatiststilling i pantsætters konkursbo, jf KL§ 91 modsætningsvis og §85, men 

underpanthaveren kan overfor boet gøre sin fortrinsret gældende, og han kan kræve, at 

boet uden ophold gennemfører tvangsauktionen, når der er forløbet 6 måneder efter 

konkursdekretets afsigelse, jf KL§ 86. 

· Det er omtvistet om en forpanthaver i underpantsat løsøre kan modsætte sig, at en 

sekundært berettiget underpanthaver eller udlægshaver realiserer den pantsatte 

genstand. Det er antaget som udgangspunkt siden U1993.214V. Problematikken er om 

den primært berettigede kan tilpligtes at modtage betaling i »utide«. 

· Ved tredjemandspant må der gælde de samme regler som ved kaution, og det vil sige, at 

en dom over den personlige skyldner ikke er bindende i forhold til tredjemandspantsætteren 

og omvendt. Vil panthaveren derfor sikre sig, at han kan eksekvere både 

panteretten og den personlige fordring, må han inddrage dem begge under sagen. 

· Ved pant for egen gæld er der betænkeligheder hvis pantet overdrages, men der er ingen 

løsninger. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 27 af 31

PANT XVI Pant i fordringer 

XVI Pant i fordringer 

1. Pant i negotiable fordringer 

· Negotiable fordringer kan kun håndpantsættes, TL§ 47s4. 

· Panthaver skal sørge for at gældsbrevet rådighedsberøves pantsætteren, GBL§ 22. I 

modsat fald har pantsætningen ikke gyldighed over for pantsætterens kreditorer. 

· Rådighedberøvelsen sikrer samtidig mod at pantsætter overdrager fordringen til 

aftaleerhverver med eksstinktiv virkning efter GBL§ 14. 

· Overdrages til eje, kræves ingen sikringsakt. 

· Legitimationsproblemet kræver at erhververen normalt bør sørge for at underrette 

gældsbrevets debitor. 

2. Pant i simple fordringer 


· Simple fordringer kan ikke underpantsættes, TL§ 47s4, men kan i bogstaveligste forstand 

heller ikke håndpantsættes da de ikke er negotiable. 

· Overdrages en simpel fordring til eje eller til pant, har overdragelsen således kun 

gyldighed over for overdragerens aftaleerhververe i god tro og kreditorer, hvis 

overdrageren eller erhververen har underrettet (denunciation) skyldneren ifølge fordringen 

om overdragelsen, GBL§ 31s1+s2. 

· Den aftaleerhverver, som skal fortrænge en usikret ret, skal selv have iagttaget sin 

sikringsakt (underretning til skyldneren), og aftaleerhververens gode tro skal foreligge helt 

indtil dette tidspunkt. 

· Denunciation er sikringsakten, den behøver ikke at være ubetinget men skal dog være 

etableret så debitor ikke er i tvivl. 

· Legitimationsreglerne i GBL§ 29 går kun ude på at sikre at debitor frigøres for gælden når 

han betaler til pantsætteren. Men efter der er foretaget denunciation efter §31 kan debitor 

ikke længere sige han er i god tro angående betalingen til jf. §29 legitimationsproblemet. 

2.2 Meddelelsens adressat 

· Man skal meddele til debitor, ham der sidder på pengene. Det kan være et problem hvis 

debitor er overdraget til en hovedtransporthaver. Men når man har fået meddelelse om 

transport, så er dette en »effektiv rådighedsberøvelse«. 

· Der skal denuncieres til skyldneren til debitor. 

2.3 Hvad skal meddelelsen nærmere gå ud på? 

· Der er ingen formkrav, men den skal være meget tydelig. 

· Meddelelsen skal være 1) endelig og uigenkaldelig, 2) specificere hvilken fordring der er 

tale om, og 3) nok også specificere at der kun kan betales med frigørende virkning overfor 

erhververen. 

2.4 Særligt om transporters indbyrdes prioritetsstilling og udelukkelse af transport 

· Flere transporters indbyrdes prioritetsstilling bliver afgjort ved tidspunktet for 

denunciationen. 

· Der kan være aftalt at transport er udelukket og dette skal respekteres af 

transporthaveren. 

2.5 Særligt om transport af fakturafordringer (factoring) 

· Factoring kan ske som ren administration, til fakturabelåning eller som fakturabelåning 

med overtagelse af kreditrisiko. 

· Der kan også skabes et finansieringsselskab som skal lave factoring, ved 

koncerndannelse. Dermed får långivende bank større sikkerhed, da de yder lån til 

finansselskabet og skal derfor ikke kæmpe med handelsselskabets kreditorer om en 

dividende ved konkurs. 

3. Pant i indløsningspapirer 

· Indløsningspapirer forekommer ikke ofte. 

· Ikke negotiable dokumenter reguleres for sikringsakt og legitimation efter GBL§ 31s1+s2 

og §29. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 28 af 31

PANT XVI Pant i fordringer 

· Indløsningspapirer er simple gældsbreve med særlig beskaffenhed som medfører at 

skyldner ikke frigøres ved at betale til andre end ihændehaveren. Her er sikringsakten 

rådighedsberøvelse af gældsbrevet. 

· For legitimationsspørgsmålet bestemmer GBL§ 29, at skyldner, når ikke andet følger af 

gældsbrevets særlige beskaffenhed, kan betale med frigørende virkning til overdrageren, 

hvis skyldneren var i god tro om overdragelsen. 

4. Pant i fondsaktiver 

· Fondsaktiver skal registreres i en værdipapircentral. Derfor overdragelse til pant eller til 

sikkerhed der er sikringsakten registrering hos værdipapircentralen. 


5.1 Pantsætters dispositioner 

· Pantsætter bevarer retten til retlige dispositioner efter en pantsætning både af negotiable 

eller ikke-negotiable fordringer. 

· Pantsætter kan dog ikke eftergive den pantsatte fordring eller give henstand uden 

panthavers samtykke, da dette vil forøge panthavers risiko. 

· Pantsætter kan ikke indfri den pantsatte fordring ekstraordinært hvis den er 

rentebærende. 

5.2 Panthaverens dispositioner 

· Panthaver kan frempante, men igen efter DL5-7-4, kan dette ikke ske til et større beløb 

end frempantsætteren selv har fået fordringen i pant for. 

· Har panthaveren pant i hele den pantsatte fordring, har han formentlig også ret til at 

oppebære den hos fordringens debitor, selv om den sikrede fordring måtte være mindre 

end den pantsatte fordring, jf. måske U1979.357H. Dette må i hvert fald gælde, hvis den 

sikrede fordring ikke kan opgøres endeligt på det tidspunkt, hvor den pantsatte fordring 

indfries. 

· Panthaver kan ikke opnå bedre ret over debitor end pantsætter. 


· Misligholdes aftalen kan panthaver søge fyldestgørelse efter RPL§ 538A. Han kan vælge at 

inddrive fordringen eller lade fordringen bortsælge på auktion. Værdipapirer sælges på 

fondsbørsen eller gennem en bank. 

· Panthaver har ikke større ret over debitor end pantsætter havde. Men det kan indenfor 

disse rammer godt være aftalt andre fyldestgørelsesmåder. 

· Konkurs: så er panthaver separatist i pantsætters konkursbo, KL§ 91s1, og kan søge sig 

fyldestgjort i den pantsatte fordring, uafhængigt af konkusbehandlingen. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 29 af 31

PANT XVII Tilbageholdsret 

XVII Tilbageholdsret 

1. Indledning 

· Tilbageholdsretten kan minde om håndpanteretten, men med den forskel, at retinenten i 

modsætning til håndpanthaveren ikke kan søge sig fyldestgjort i den tilbageholdte 

genstand, før han har erhvervet et eksekutionsgrundlag, typisk en dom over skyldneren, 

og har foretaget udlæg i genstanden. Men retinenten er prioritetsbeskyttet mod 

skyldnerens kreditorer allerede fra tidspunktet for tilbageholdsrettens etablering. 

2. Hvilke arter af genstande kan der udøves tilbageholdsret 

over? 

· Ikke fast ejendom. Dog domme hvor det har været muligt, men normalt ikke. 

· Genstande uden formueværdi, kan der udøves tilbageholdsret over, da tilbageholdsret 

ikke kun skal bruges til sikkerhed, men også til at udøve pression skyldner. 

· Tilbageholdsret over regnskabsmateriale må efter omstændighederne afvises, da fx. en 

bogføringspligtig skyldner, der ikke er i besiddelse af nødvendigt materiale til opfyldelse af 

bogføringspligten, ikke lovligt kan drive sin forretningsvirksomhed, således at der ved 

tilbageholdsretten lægges et uforholdsmæssigt stort pres på ham. Derfor heller ikke 

tilbageholdsret over pas eller kørekort. 

· Der er i princippet ikke noget i vejen for, at der for at øve pression kan udøves 

tilbageholdsret over åndsværker, fx en forfatters manuskript eller en billedhuggers 

skulptur, men retinenten kan ikke mod kunstnerens ønske realisere åndsværket, 

medmindre kunstneren i forvejen havde besluttet sig for at offentliggøre det og eventuelt 

tillige udbyde det til salg. 

3. Tilbeholdsrettens omfang 

· Man må godt tilbageholde noget hvis værdi langt overstiger det skyldige beløb. Man kan 

ikke tilbageholde mange genstande når blot en vil være nok. 

4. Hvilke krav kan der udøves tilbageholdsret for? 

4.1 Fælles betingelser 

· Kravet skal være forfalden, eller der skal være anticiperet misligholdelse. 

4.2 Beskaffenheden af de krav, der kan udøves tilbageholdsret for 

· Normalt kan der udøves tilbageholdsret over alle krav, også for erstatning udenfor 

kontrakt. Men et krav er dog at kreditor skal være i besiddelse af genstanden, og ikke 

bare tage den fra / stjæle den fra debitor. 

5. Krav til besiddelsen 

· Retinenten skal inden eller senest samtidig med kravets forfaldstid være i besiddelse af 

genstanden. 

· Rådighedsberøvelsen skal være effektiv, men kan godt være hos tredjemand. 

· Der skal være en tilstrækkelig selvstændighed i besiddelsen. En hotelvært vil derfor ikke 

kunne udøve tilbageholdsret over effekter, der tilhører en hotelgæst, og som befinder sig i 

gæstens værelse på hotellet. Kun hvis gæsten definitivt forlader hotellet og dermed 

opgiver sin besiddelse af genstandene kan hotellet tage en selvstændig besiddelse af 

bagagen. 

6. Krav om konnektsitet 

· For at kunne foretage tilbageholdsret, skal der være en nærmere forbindelse (konneksitet) 

mellem kravet og besiddelsen. Det kræves derimod ikke, at kravet vedrører netop den 

genstand, der udøves tilbageholdsret over. Der kan således også udøves tilbageholdsret 

over andre genstande, når blot der er forbindelse mellem kreditors besiddelse og det krav, 

han har. 

· Udleveres genstanden ophører muligheden for tilbageholdsret. 

· Der er nok ikke mulighed for at udøve tilbageholdsret for ældre restancer i et løbende 

mellemværende, medmindre der konkret er en så tæt forbindelse mellem de enkelte led i 

25-jun-00, kl 20:17 Side 30 af 31

PANT XVII Tilbageholdsret 

det løbende mellemværende, at det ville være formalistisk at opfatte det som andet end en 

kontrakt. 

7. Tilbageholdsrettens prioritetsstilling 

· Tilbageholdsretten reserverer plads for – og specielt for- retinentens senere udlæg. 

· Retinenten skal dog respektere ældre rettigheder over genstanden, fx tidligere 

ejendomsforbehold, udlæg eller pantebrev. 

· Fra dette udgangspunkt gælder imidlertid den modifikation, at hvis det er kommet den 

ældre rettighedshaver til gode fx vedligeholdelse af den pantsatte genstand, så kan der 

godt udøves tilbageholdsret. Men det kræver altså at der er sket en værdiforøgelse. Og 

hvis der ikke opnås meget ved bortsalg på auktion, så må ældrerettighedshaver ikke være 

stillet dårligere end før auktionen. 

8. Tilbageholdsrettens ophør 

· Ophører ved: 

i) Frivillig opfyldelse 

ii) Ved at stille anden sikkerhed for fordringen. 

iii) Hvis retinenten frivilligt udleverer genstanden uden at tage forbehold. 

· Retinenten kan ikke søge sig fyldestgjort uden forudgående dom. Der må dog anerkendes 

en umiddelbar fyldestgørelsesadgang, hvis de genstande, der udøves tilbageholdsret over, 

er letfordærvelige, eller hvis sikkerheden på anden måde kommer i fare ved at afvente 

dom, fx høje udgifter ved opbevaringen. 

25-jun-00, kl 20:17 Side 31 af 31

Panterettigheder - RASMUSSEN / Data

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?