Missionary Preparation Student Manual (Religion 130)

myndighed og Kirkens organisation forvansket,
ændret eller tabt (frafald). Når tiden er inde, kalder
Gud en ny profet til at gengive sin sandhed, præstedømmemyndighed
og sine ordinancer og genoprette
Kirkens organisation (genoprettelse).
Denne gentagne cirkel med frafald og genoprettelse
gennem Herrens profeter forsatte gennem en stor
del af den gammeltestamentlige tid.
Skriftsteder til studium og overvejelse
• Amos 8:11-12
• Matthæus 21:33-43
• 2 Thessalonikerne 2:1-3.
• 2 Nefi 25:17; se også Esajas 11:11-12
Skriv dine indtryk fra disse skriftsteder i din
studiebog.
Præsident Marion G Romney beskrev det gentagne
mønster med frafald og genoprettelse: »Dette
har nu været mønsteret i næsten 6.000 år. I hver
enkelt evangelieuddeling har mennesket afvist
evangeliet og er som konsekvens deraf sunket ned
i frafald, udsvævelser og mørke. I hver uddeling er
guddommens sande natur – Faderen, Sønnen og
Helligånden – på ny blevet åbenbaret. De grundlæggende
principper og ordinancer er også igen
blevet åbenbaret og fremhævet. Vigtigheden af at
Gengivelsen af Det Melkisedekske Præstedømme af Kenneth Riley, © 1965 IRI
P ROFETER OG FRAFALDET
efterleve de evangeliske belæringer er blevet understreget«
(»Vælg I i dag«, Den danske Stjerne, feb.
1979, s. 2).
»Adam var den første profet på jorden. Adam
lærte ved åbenbaring om menneskets rette forhold
til Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus og til
Helligånden, om Jesu Kristi forsoning og opstandelse
og om evangeliets første principper og ordinancer.
Adam og Eva underviste deres børn i disse sandheder
og opmuntrede dem til at udvikle tro og til at
efterleve evangeliet i alle livets forhold. Adam blev
efterfulgt af andre profeter, men med tiden forkastede
Adams efterkommere evangeliet og faldt fra,
fordi de valgte at være ugudelige.
Således begyndte det gentagne forløb med profetiske
uddelinger, som udgør en stor del af beretningen i
Det Gamle Testamente. Vor himmelske Fader åbenbarede
sit evangelium ved direkte kommunikation
til profeter som fx Noa, Abraham og Moses. Disse
profeter blev kaldet af Gud til at indlede en ny
evangelisk uddeling. Gud gav hver af disse profeter
præstedømmemyndighed og åbenbarede evige
sandheder for dem. Desværre har menneskene i
hver uddeling anvendt deres handlefrihed til at
vælge at forkaste evangeliet og er derpå faldet fra«
(Forkynd mit evangelium, 2005, s. 33).
Ældste Charles Didier fra De Halvfjerds’
Præsidium forklarede profeternes rolle i gengivelsen
af sandheden i løbet af uddelingerne:
»På grund af det, som Adam hørte, og det, som han
så, var han egnet til at blive kaldet som den første
profet på jorden, et personligt vidne om åbenbaring
givet til mennesket. Hans hovedansvar var nu at
bevare evangeliets sandhed såvel som at undervise
i den, som den var givet ham. Satan, der repræsenterede
den modsatte holdning, ville på den anden
side gøre og undervise i alt, der ville benægte, afvise
eller ignorere det evangelium, der var modtaget ved
åbenbaring, og derved bevirke, at de mennesker, der
havde modtaget det, ville falde i forvirring, splittelse,
ensomhed og nægtelse af deres tidligere tro!
Resten af Det Gamle Testamentes historie bliver
derved en religionshistorie om fortsat åbenbaring
til forskellige profeter som Noa, Abraham og
Moses, for på forskellige tidspunkter – kaldet
uddelinger – at genoprette det, der var gået tabt
på grund af gentagne frafald. Disse profeter blev
altid kaldet af Gud. De fik guddommelig myndighed,
de havde præstedømmets nøgler, de havde
det guddommelige hverv at tale i Herrens navn
M ISSIONÆRFORBEREDELSE E LEVENS HÆFTE
65