Missionary Preparation Student Manual (Religion 130)

P ROFETER OG FRAFALDET
og belære og profetere om Jesus Kristus, verdens
Frelser og Forløser, hans komme og forsoning (se
Amos 3:7)« (»Genoprettelsens budskab«, Liahona,
nov. 2003, s. 74).
Afvisningen af Frelseren, hans lærdomme
og præstedømmemyndighed førte til den
nytestamentlige kirkes frafald.
Flere hundrede år før Jesu Kristi fødsel begyndte
menneskene igen at falde fra. Vor himmelske
Fader sendte sin Søn for at sone for vore synder
og gengive sit evangelium. Frelseren underviste i
evangeliet og udførte mange mirakler i løbet af
sin tjenestegerning. Han kaldte tolv mænd til at
være sine apostle og lagde hænderne på deres
hoveder for at give dem præstedømmets myndighed.
Han organiserede sin kirke og opfyldte profetier.
Vigtigst af alt fuldførte han forsoningen.
Guds Søn fuldførte alt det, hans himmelske Fader
sendte ham for at gøre.
Jesus Kristus gav sine apostle myndighed til at
undervise i sit evangelium, udføre frelsende ordinancer
og grundlægge sin kirke. Alligevel afviste de
fleste Jesus, og han blev korsfæstet. Menneskenes
ondskab førte til forfølgelse, drab og adskillelse af
kirkemedlemmer og apostle. Uden åbenbaring eller
præstedømmemyndighed begyndte der at blive
undervist i falske lærdomme, og Jesu Kristi sande
kirke gik tabt. Gud tillod, at sandheden så vel som
sin præstedømmemyndighed, ordinancer og Kirkens
organisation blev borttaget fra jorden på grund af
sine børns frafald.
Dette frafald førte til, at der med tiden opstod
mange kirker. Der blev undervist i falske lærdomme,
og viden om den sande karakter og natur af Faderen,
hans Søn, Jesus Kristus, og Helligånden gik tabt.
Læren om omvendelse blev fordrejet. Dåb og andre
ordinancer og pagter blev ændret eller glemt.
Helligåndsgaven var ikke længere tilgængelig.
Denne tidsalder, da den sande kirke ikke længere
fandtes på jorden, er blevet kendt som det store
frafald. Det varede indtil genoprettelsen gennem
profeten Joseph Smith.
Kommende missionærer bør have en forståelse af
dette frafald og være i stand til at undervise deres
undersøgere i det på en enkel måde.
66
M ISSIONÆRFORBEREDELSE E LEVENS HÆFTE
Skriftsteder til studium og overvejelse
• Matthæus 24:24
• Apostlenes Gerninger 20:29-30
• 1 Korinther 11:18-19
• Galaterne 1:6-8
• 2 Thessaloniker 2:1-3
• 2 Timotheus 1:15.
Skriv dine indtryk fra disse skriftsteder i din
studiebog.
Præsident Thomas S. Monson, rådgiver i Det
Første Præsidentskab, har beskrevet de faktorer, der
førte til det store frafald:
»De fleste mennesker kom ikke til Kristus, ej heller
fulgte de den vej, han belærte om. Herren blev
korsfæstet, de fleste af apostlene blev myrdet og
sandheden forkastet. Oplysningens klare solskin
døde bort, og en sort nats lange skygge indhyllede
jorden.
Mange generationer før havde Esajas profeteret:
›Mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene‹
(Es 60:2). Amos havde forudsagt en hungersnød i
landet: ›Ikke hunger efter brød eller tørst efter vand,
men efter at høre Herrens ord‹ (Amos 8:11). Den
mørke tid syntes aldrig at få ende. Ville ingen himmelske
sendebud vise sig?« (»De viste vej«, Stjernen,
juli 1997, s. 50).
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles
Kvorum har sagt:
»[Græske] filosofiske begreber forandrede kristendommen
i de første århundreder efter apostlenes
død. Filosofferne hævdede fx dengang, at fysisk
stof var ondt, og at Gud var ånd uden følelser eller
lidenskaber. Mennesker med denne overbevisning,
Paul Mann © 2002 IRI