Velfærdssamfund - Økonomiske aspekter, Arbejdsrapport 2004:2

Som eksempel på hvorledes bestemte type risiko kan give problemer i forhold til private
forsikringsmarkeder, anføres det ofte i litteraturen, se f.eks. Barr (2001), at generel
forsikring mod arbejdsløshed er vanskelig via private forsikringsmarkeder. Årsagen
er, at arbejdsløshed ofte er en aggregeret risiko (ved dårlige konjunkturer bliver
mange arbejdsløse på samme tid), og samtidig er der ofte stærk persistens. Arbejdsløshedsproblemer
er typisk vedvarende som f.eks. i 70’erne og 80’erne. Et privat forsikringsselskab
kunne i den situation nemt komme til at stå over for det problem, at
man igennem flere år har større udbetalinger end indbetalinger og på et tidspunkt vil
være fallit, og dermed vil forsikringen de facto være opsagt (alternativt ville man undervejs
være nødsaget til at ændre på vilkårene, dvs. præmier eller forsikringsdækning).
11
I forhold til mulighederne for via private forsikringsmarkeder at etablere spredning af
de forskellige typer risici er der også muligheder for at etablere spredning af aggregeret
og persistent risiko (dog ikke permanent). Dette sker på forsikringsmarkedet via
(international) genforsikring, og på de internationale kapitalmarkeder via erhvervelse
af fordringer i udlandet (se Lewis (1999) for en grundig gennemgang af den rolle,
internationale finansielle markeder spiller for risikofordeling). Empiri viser imidlertid,
at den risikodeling, der internationalt er sket via de finansielle markeder, har været
meget beskeden og under alle omstændigheder langt under det teoretiske potentiale, jf.
Lewis (1999). Integration og globalisering af kapitalmarkederne kan imidlertid ændre
på dette i et fremadrettet perspektiv. En indikation er tendensen til internationalt mere
diversificerede porteføljer i f.eks. pensionskasserne.
Sammenfattende må det konkluderes, at private markeders muligheder for at etablere
risikospredning og dermed forsikring afhænger af typen af risici. Udbuddet af privat
forsikringstilbud vil derfor være koncentreret omkring det ”nordvestlige” hjørne af
tabel 1. Det er empirisk forbundet med store problemer at afgøre, hvor godt markedsmekanismen
løser problemer i relation til risikodeling og -spredning. En lang række
forsikrings- og kapitalmarkeder tilbyder en lang række produkter og dermed muligheder
for at sprede risiko. Undersøgelser viser imidlertid, at mulighederne for at sprede
risiko ikke er udtømte af markedsmekanismen. Et eksempel herpå er, at risikoen knyttet
til variationer i indkomsten ikke er fuldstændig spredt. Det implicerer såkaldte likviditetsbegrænsninger,
dvs. mange personer har svært ved at låne med sikkerhed i
fremtidig arbejdsindkomst. Det betyder, at det løbende forbrug bliver tæt knyttet til
den aktuelle indkomst. Dette er påvist i en række empiriske mikrostudier (se f.eks.
Dynarski et al. (1997), Gruber (1997), Knieser og Ziliak (2002)), ligesom makrostudier
viser, at det samlede private forbrug er mere følsomt over for den aktuelle indkomst,
end det ville være tilfældet med bedre mulighed for at sprede risiko (se f.eks.
Sarantis og Stewart (2003)). Der er selvsagt både adverse selection- og moral hazardproblemer
knyttet hertil, så dette er et væsentligt område, hvor markedsmekanismen
har problemer.
Administrative omkostninger og imperfekt konkurrence
Som det er fremgået af ovenstående, spiller information en afgørende rolle for, hvorledes
forsikringsmarkeder kan fungere. Der vil derfor være omkostninger knyttet til at
11 De problemer, de såkaldte rentegarantier har givet for visse pensionsselskaber, kan ses som problemerne
med at håndtere en aggregeret risiko i form af en generel (uventet) ændring i det nominelle renteniveau.
17