Velfærdssamfund - Økonomiske aspekter, Arbejdsrapport 2004:2

Skattetryk
35
30
25
Figur 6: Skattetryk og mål for graden af centralisering
på arbejdsmarkedet – 1983-87
SW
20 IRE
AUT
BEL NLD FIN
FRA
GBR
GER NOR
15
10
5
0
0
ITA
ESP
PRT
DN
0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7
Centraliseringsindeks-
Note: Skattetryk målt ved direkte og indirekte skatter som andel af BNP. Centraliseringsindeks stammer fra Booth
et al. (2001), regressionslinie: skattetryk = 11,9+19,3(centraliseringsindeks), R 2 = 0,28.
Kilde: OECD, Booth et al. (2001) og egne beregninger.
Udviklingen på det danske arbejdsmarked er i de senere år gået i retning af mere decentralisering.
Dette kan dels skyldes forhold som ønsker om mere fleksibilitet og
individuelt/lokalt tilpassede ordninger, dels være en konsekvens af internationaliseringen
(større pres for, at lønninger m.m. er tilpassede branche-/virksomhedsspecifikke
forhold). For velfærdssamfundet kan det imidlertid være af stor betydning, da det påvirker
konsekvenserne af at basere en veludbygget velfærdsmodel på skattefinansiering.
Som argumenteret ovenfor vil man ved centraliserede lønforhandlinger tage højde
for, at skatterne finansierer ønskede velfærdsordninger. Denne sammenhæng kan
forsvinde i decentrale forhandlinger af den simple grund, at det er et bærende princip i
vores velfærdsmodel, at der for den enkelte ikke skal være nogen sammenhæng mellem
rettigheder og betaling (det universelle eller sociale forsikringsprincip). Det kan
betyde, at konsekvenserne af et højt skattetryk for arbejdsmarkedet bliver større, end
de tidligere har været. Et godt eksempel på dette er de muligheder, der er skabt på
nogle overenskomstområder for frit valg for den enkelte mellem i) mere i løn, ii) mindre
arbejdstid eller iii) øgede pensionsindbetalinger. Dette afspejler et ønske om individuel
frihed og valgmuligheder. For samfundet som helhed er det bare ikke så enkelt.
Vælger man f.eks. løn, er det beskattet, vælger man fritid, er det ikke beskattet. Hvis
for mange vælger mere fritid, vil det betyde både, at arbejdsudbuddet falder, og at
skatteprovenuet falder, og begge dele vil have uheldige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Da der er tegn på, at muligheden for at vælge mere fritid er den mest populære,
understreger dette de samfundsmæssige problemer, der kan være ved en kombination
af høj beskatning af arbejdskraft og mere decentraliserede arbejdsmarkeder.
6. Normer og incitamenter
Spørgsmålet om, i hvilket omfang normer kan understøtte velfærdssamfundet, i den
forstand at de kan medvirke til at mindske incitamentsproblemerne ved omfordeling
og social forsikring og dermed også mindske udgiftsbelastningen ved at opretholde et
31