Velfærdssamfund - Økonomiske aspekter, Arbejdsrapport 2004:2

social arv m.m., ii) det har et offentlig gode-element, og iii) der er positive eksternaliteter
involveret, jf. DØR (2003a,b).
En velfungerende markedsøkonomi forudsætter markeder med fuldkommen konkur-
rence. Der kan være en række grunde til, at en sådan situation ikke etableres af sig
selv (barrierer for adgang, markedsbegrænsende aftaler, manglende information
m.m.). I det omfang man via konkurrenceretlige regler kan sikre fuldkommen konkurrence,
er der argumenter herfor (first best). Det er ikke altid muligt at sikre fuldkommen
konkurrence grundet bl.a. problemer knyttet til information. Derfor kan det i tilrettelæggelsen
af den øvrige politik være nødvendigt at tage hensyn til, at der er imperfekt
konkurrence (second best), hvilket bl.a. har en tendens til at mindske den økonomiske
aktivitet.
Endelig
findes der eksempler på offentlig intervention, der er begrundet i en eller anden
form for paternalisme (folk er ikke klar over, hvad der er til eget bedste; folk tænker
for kortsigtet).
5.
Beskatning – forvridninger og common pool-problemer
Den
sociale forsikring i et velfærdssamfund med universelle træk som det danske har
som nævnt en obligatorisk karakter, idet alle kommer til at bidrage til finansieringen
via beskatning ud fra de givne skatteregler, og alle har adgang til at trække på servicetilbud
og transfereringsindkomster efter gældende regler.
Styrken
ved dette system set fra et forsikringsperspektiv er, at alle er med. Samtidig
giver adskillelsen mellem rettigheder og finansiering et ganske omfattende potentiale
for risikospredning. I denne adskillelse mellem rettigheder og finansiering ligger imidlertid
også en af den universelle models potentielle store svagheder. Dette er knyttet til
de såkaldte forvridende effekter, beskatning kan have på den økonomiske aktivitet.
Beskatning
er nødvendigt for at finansiere velfærdssamfundet, og derfor må der nød-
vendigvis for samfundet som helhed være en sammenhæng mellem udgifter og indtægter.
Det er der imidlertid ikke for den enkeltes ”træk” på velfærdssamfundet, og
det er netop et af grundprincipperne i den universelle velfærdsmodel, at alle har rettigheder
i velfærdssamfundet, og finansieringen er kollektiv. I forhold til privat forsikring
er der her en afgørende forskel. Ved privat forsikring er der heller ikke ex post
nogen en til en-sammenhæng mellem betaling og det, man modtager, men der er en
sammenhæng mellem f.eks. den forsikringspræmie, man betaler, og den forsikringsdækning,
man får. På den måde er rettigheden til kompensation knyttet til, at man har
tegnet og betalt forsikringen. Hvis man er interesseret i den sikkerhed, forsikringen
giver, har man altså betalt for noget, man har ønsket sig.
I velfærdssamfundet er rettigheden dermed ikke knyttet til forudgående betaling (dog
med a-kassemedlemskab og efterløn som eksempler på undtagelser), idet rettigheden
er for alle, og finansiering sker kollektivt. Om en enkeltperson betaler mere eller mindre
i skat har ikke har nogen betydning for de rettigheder, man har i velfærdssamfundet.
Den sammenhæng, der er på samfundsplan, eksisterer ikke for den enkelte, og det
er heller ikke meningen. Dette har stor potentiel betydning for den måde, finansieringen
af velfærdssamfundet påvirker økonomien på.
27