Velfærdssamfund - Økonomiske aspekter, Arbejdsrapport 2004:2

9. Organisering, produktion og finansiering af velfærdsydelser
For velfærdssamfundets indretning generelt og den offentlige sektors rolle i særdeles
hed er det vigtigt at sondre mellem mål og midler. Hvilke målsætninger er der i velfærdssamfundets
indretning, og med hvilke midler nås de mål bedst? Da det er sjældent,
at målene kan nås fuldstændigt, er det vigtigt at diskutere fordele og ulemper ved
de forskellige midler.
I forhold til den offentlige sektor er det centralt at sondre mellem følgende tre roller:
den organiserende, den producerende og den finansierende. Man kan også sidestille
det med, hvem bestiller, hvem udfører opgaven og hvem betaler?
De velfærdsydelser, som borgerne i forskellige lande modtager, bliver organiseret,
produceret og finansieret på vidt forskellige måder, hvilket betyder, at fordelingen af
opgaver på de tre roller også er forskellig. Derfor kan det være yderst misvisende i en
international landesammenligning at fokusere på eksempelvis de offentlige bruttoudgifter
til sociale overførsler og velfærdsservice som mål for ”omfanget” af velfærdsydelser
eller statens engagement i sikring af velfærd. 22 I Danmark er sociale overførsler
i stor udstrækning bruttoficeret, i andre lande er overførslerne nettoficeret, mens en
tredje gruppe af lande yder støtten som skatterabat. Endvidere er borgere i en række
lande pålagt at betale bidrag til forsikringslignende velfærdsordninger, der ligger uden
for de offentlige kasser, men som stadig kan indebære elementer af omfordeling. Endelig
er det også muligt for borgere at købe velfærdsydelser i den private velfærdssektor.
Også i Danmark spiller den offentlige sektor forskellige roller i forhold til sikring af
forskellige velfærdsydelser. På en lang række områder varetager staten både organisering,
produktion og finansiering, mens den på andre områder kun står for (aspekter af)
organiseringen. Eksemplet offentlige vs. private hospitaler udspænder mulighedsområdet:
Offentlige hospitaler er et eksempel på en aktivitet, hvor den offentlige sektor
spiller en hovedrolle i forhold til at organisere, producere og finansiere (med generelt
opkrævede skatter). Privathospitaler er (formentlig) underlagt begrænset offentlig
kontrol (især autorisation og kontrol), og det offentlige spiller ingen rolle i forhold til
produktion og finansiering – bortset fra leverancer fra privathospitaler til det offentlige
som følge af eksempelvis ”frit valg”.
Det falder uden for dette notats rammer at give en udtømmende diskussion om de
aspekter, der er knyttet til organisering, produktion og finansiering i relation til den
offentlige sektor. Det er alene formålet at knytte kortfattede kommentarer til de tre
aspekter i relation til den forudgående diskussion om forsikring (omfordeling) og incitamenter
i velfærdssamfundet.
22 Et illustrativt taleksempel kan belyse betydningen af alle disse forhold. I 1997 var de offentlige bruttoudgifter
til sociale overførsler og serviceudgifter i Danmark og USA 36,9 hhv. 15,8 pct. af BNP. De
offentlige og private nettoudgifter til sociale overførsler og serviceudgifter i samme år var imidlertid
27,5 hhv. 23,4 pct. af BNP, jf. Adema (2001).
39