Velfærdssamfund - Økonomiske aspekter, Arbejdsrapport 2004:2

konkurrence, hvor det offentlige kommer til at betale for høj pris for de private ydelser.
10. Velfærdssamfund og det politiske system – politisk risiko
og rents
Et velfærdssamfund opbygget omkring en stor offentlig sektor implicerer nødvendigvis
betydelig politisk intervention i økonomien. Det forudgående har vurderet dette ud
fra et perspektiv omkring risiko og markedsimperfektioner, dvs. der er et selstændigt
rationale for denne intervention. Det er imidlertid også nødvendigt at betragte politiske
forhold som en selvstændig faktor, dvs. interventionen kan være drevet af andre
forhold end ønsket om korrektion af markedsimperfektioner. 23 Modsætningerne mellem
disse to anskuelsesvinkler kommer tydeligt frem i Buchanan og Musgrave (1999).
10.1. Rent-seeking activities
I det forudgående er det implicit antaget, at politiske beslutninger er drevet af hensynet
til almenvældet. Dette kan ikke tages for givet, idet politiske beslutninger kan være
påvirket af særgruppers interesser, ligesom bureaukratier kan udvikle sig ud fra
egeninteresser.
Et særligt aspekt er her knyttet til det common pool- eller ”1/N”-problem, skattefinansiering
medfører, jf. ovenfor. Når f.eks. lobby-grupper argumenterer for forskellige
tiltag, kan motivationen være at få igangsat aktiviteter, som den almene skattebetaler
kommer til at medvirke til finansieringen af, dvs. man får hele fordelen, men bærer
kun 1/N af de øgede skattebetalinger. En sådan asymmetri mellem fordele og omkostninger
kan selvsagt være udgiftsdrivende.
Disse problemer er ikke mindst vigtige, da finansieringen kan skubbes frem i tid, dvs.
der kan være en politisk bias i retning af underskudsfinansiering – udgifter er populære
og afholdes i dag, skatter er upopulære, og derfor planlægges finansieringen at ske i
fremtiden (jf. teorier om fragmentation, politisk økonomi).
10.2. Politisk risiko
Risiko kan opstå ikke alene i markedsøkonomien, men også i det politiske system.
Denne risiko kan være knyttet til f.eks. den fremtidige politiske udvikling, herunder
spørgsmålet, om bestemte velfærdsordninger vil blive ændret. Lige såvel som politisk
intervention i en given situation kan være velbegrundet, er der mulighed for, at man
fra politisk side fejlvurderer situationen og derfor intervenerer på et utilstrækkeligt
informationsgrundlag. Offentlig intervention er derfor ikke nødvendigvis kun ”reparation”
i forhold til markedsmekanismen, men kan være en medvirkende faktor til at
skabe risiko. Denne form for risiko kan selvfølgelig have lige så negative velfærdskonsekvenser
som risiko genereret i markedssfæren.
23 Et særligt centralt spørgsmål, der ikke er behandlet i dette notat, er, hvorledes der sikres politisk tilslutning
til sociale forsikringsarrangementer, se f.eks. Galasso og Profeta (2002) for en oversigt.
41