Velfærdssamfund - Økonomiske aspekter, Arbejdsrapport 2004:2

og derfor benytter man ofte gennemsnitsindkomsten eller vækst som indikatorer for
efficiens og sætter dem i forhold til enten forskellige lighedsmål (som udtryk for, hvor
meget der bliver omfordelt) eller i forhold til skattetrykket (eller den offentlige sektors
størrelse) som mål for intervention/instrumentanvendelse. Der er en omfattende empirisk
litteratur, der forsøger at afklare, hvilket trade-off der er mellem efficiens målt på
disse måder og indikatorer for velfærdssamfundet, se f.eks. Agell et al. (1997) samt
Temple (1999) for diskussion og referencer. Overordnet må denne litteratur sammenfattes
ved, at det er svært at finde nogle klare sammenhænge på aggregeret plan. 3 Et
eksempel på denne type analyser er givet i figur 2, hvor der for 21 OECD lande over
perioden fra 1961 til 2001 findes en svag negativ (men statistisk insignifikant) sammenhæng
mellem vækst og den offentlige sektors størrelse.
Efficiens
høj
lav
ulige
Figur 1: Klassisk trade-off mellem efficiens og fordeling
A
B
lige
Fordeling
Man kunne også formulere det på den måde, at såfremt der skulle være en klar sammenhæng
som vist i figur 1, hvorfor har det så været muligt for f.eks. Danmark at opretholde
en position som et af verdens rigeste lande, samtidig med at det også er et af
de lande i verden, der har den mest lige indkomstfordeling?
Nyere økonomisk teori peger på flere forhold, der kan forklare, hvorfor sammenhængen
ikke er så simpel som i figur 1, og derfor hvorfor empirien ikke giver et klart svar.
En mere udtømmende oplistning vil blive givet nedenfor, men indledningsvis skal der
peges på en central årsag. I praksis er det meget svært at have en betydelig omfordeling,
uden at der også hermed udføres en forsikringsfunktion. For at se dette betragt da
den simple situation, hvor man ønsker omfordeling fra dem, der har høj indkomst, til
dem, der har lav indkomst. Før man kender sin position, er der betydelig usikkerhed
om ens indkomst, hvilken type jobs vil jeg få? Til hvilken løn? Hvor sikkert er jobbet
osv. osv. Man vil imidlertid vide, at der er omfordeling baseret på ens faktiske løn.
Det betyder, at hvis man er uheldig at få en lav indkomst, vil man få glæde af omfordelingen,
og er man heldig at få en høj indkomst, vil man bidrage til omfordelingen.
3 Mere disaggregerede studier viser, at forskellige offentlig sektor-aktiviteter kan have forskellig betydning
for f.eks. vækst. F.eks. findes der typisk belæg for, at udgifter til uddannelse samt forskning og
udvikling har en positiv effekt på væksten.
3