Del 2 - Vordingborg Kommune
Del 2 - Vordingborg Kommune
Del 2 - Vordingborg Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
155<br />
Det blev nemlig gravet frem i1964, da der skulle gaves op til korngrav i laden. Her havde stuehuset<br />
ligget, indtil hele gården brændte i 1861. Branden skyldtes gløder i asken, som tjenestepigen<br />
havde båret ud på møddingen. Tæt op ad stuehuset stod et gammelt pæretræ af sorten<br />
lærkepæren, en pæresort der var meget udbredt over hele Sydsjælland. Sorten stammer muligvis<br />
tilbage fra Prins Jørgens gartnere o. 1700. De gjorde meget for at fremelske nye pære og<br />
æblesorter, bl. a. Dronning Louise. Pæretræet overlevede for øvrigt branden. Det var et meget<br />
højt pæretræ, der samtidig fungerede som lynafleder. Men det kunne ikke klare oktoberstormen<br />
hundrede år senere i 1967.<br />
Da Lars Olsen døde i 1834 har han vist ikke nogen børn. Det blev datteren fra Askholm Margrethe<br />
Marie Bjørn og sønnen fra Jungshavegård Niels Olsen, der overtager fæstet. Niels Olsen dør i<br />
1852 og Margr. Bjørn bliver gift med sønnen fra Pilegård, Matr. nr. 12 Hans Rasmussen. Han<br />
overtager også fæstet. Det er ham, der sammen med Lilliendal må bygge gården op efter branden<br />
i1861; men Margrethe bliver enke igen i 1873. Hun fortsætter med gården som enke til sønnen<br />
Niels Hansen bliver gammel nok til at overtage den i 1881. Han køber den til arvefæste samme år.<br />
Samme år køber han også 12 ha til arvefæste af Teglgården. Det afstod han igen senere samt 2<br />
stykker jord til Knudsvængegård og Saxhave.<br />
I 1895 køber den nuværende ejer Olav F. Olsens oldefar Hemming Olsen Bøgebjerggård. Han var<br />
uddannet væver, og bevaret olmerdug og kornsække vidner endnu om hans kunnen. Hemming<br />
Olsens kornsække er omtalt i Historisk Samfund for Præstø Amt Årbog 2005. I sine unge dage<br />
måtte han supplere sine indtægter fra vævning med at grave dræningsgrøfter til den formidable<br />
sum af 25 øre om dagen.<br />
Han var gift med Maren Sørensdatter, datter af Søren Rasmussen kaldet Søren Hjulmand,<br />
Knudsvængegård, der lå 600 m syd for Bøgebjerggård. Søren Hjulmand lavede også møbler, af<br />
hvilke flere endnu er i slægtens eje.<br />
Da Maren Sørensdatter skulle flytte ind på Bøgebjerggård, gik hun over i Troldebjergskoven og<br />
gravede et lille bøgetræ op og bar det til sit nye hjem i sit forklæde. Det blev plantet i havegærdet.<br />
Sønnen Kristen Olsen overtog gården i 1908. Han var lige blevet gift med Karen Rasmussen fra<br />
Skovmarksgård i Lekkende. I 1926 bygger han nyt stuehus, da væggene i stuehuset fra 1861<br />
begynder at falde ud i haven. Året før havde han købt bil, ifølge købekontrakten Ford Touring SS<br />
med standardudstyr Kr. 2950; men med påsat stempelmærker for 490,60 kr.<br />
I 1944 forpagter sønnen Harald Olsen gården. Der bliver indrettet aftægtsbolig på 33 m 2 . Der var<br />
igen kommet en ung kone på gården, Agnethe Foged Hansen, Fogedgård, Vestenbæk.<br />
Fogedgården har været i slægtens besiddelse siden 1805.<br />
Harald Olsen købte i 1952 Bøgebjerggård, og købte i1964 nabogården Knudsvængegård på 17<br />
ha. Produktionen af mælk og grise bliver sat væsentligt i vejret. Ved Knudsvænges privatvej lå for<br />
100 år siden en gammel rønne ”Kongehuset”, opkaldt efter beboeren ”kongen”, en tørstig sjæl, der<br />
ofte tog afsked med ”kejseren” efter et vådt møde med store omfavnelser og skulderklap.<br />
I 1972 købte sønnen Olav Foged Olsen og hans forlovede Birgitte Skytte Christensen<br />
naboejendommen Saxhave på 9ha. Den blev kaldt ”den lille landsby”. I forbindelse med<br />
renoveringen blev 6 bygninger revet ned. Da det var en gammel skovfogedbolig, var det den<br />
eneste ejendom, der var tegnet med bygninger på det gamle overdrev på udstykningskortet fra<br />
1805.<br />
Gitte og Olav bliver gift i 1972. De køber Bøgebjerggård i 1976, og Agnethe og Harald O. flytter på<br />
Knudsvænge. I 1978 frasolgtes bygningerne til Saxhave, og Ravnegård, matr. nr. 7 i Rødstofte på<br />
22ha blev købt. I købet medfulgte istidsmonumentet Kattebjerg, eller 40 % af det. For det øvrige<br />
var fjernet ved grusgravning. Olav sagde ”Nej tak” til at fjerne det sidste for en pæn pose penge. I<br />
grusgraven var der fundet flere skeletter, som kan have forbindelse med de 2 jernalderhuse, som<br />
Sydsjællands Museum udgravede i 1983 vest for bakken. Der er fundet 70 forskellige planter på<br />
bakken.<br />
I 1983 skete noget forfærdeligt. Olav og Gittes ældste barn Jakob blev påkørt og dræbt på vej til<br />
skole. Det ændrede normer og mål for familien, og tilværelsen fik en anden dimension. Bl. a derfor<br />
blev besætningen solgt og ligeledes bygningerne til Ravnegård.<br />
155