Del 2 - Vordingborg Kommune

155
Det blev nemlig gravet frem i1964, da der skulle gaves op til korngrav i laden. Her havde stuehuset
ligget, indtil hele gården brændte i 1861. Branden skyldtes gløder i asken, som tjenestepigen
havde båret ud på møddingen. Tæt op ad stuehuset stod et gammelt pæretræ af sorten
lærkepæren, en pæresort der var meget udbredt over hele Sydsjælland. Sorten stammer muligvis
tilbage fra Prins Jørgens gartnere o. 1700. De gjorde meget for at fremelske nye pære og
æblesorter, bl. a. Dronning Louise. Pæretræet overlevede for øvrigt branden. Det var et meget
højt pæretræ, der samtidig fungerede som lynafleder. Men det kunne ikke klare oktoberstormen
hundrede år senere i 1967.
Da Lars Olsen døde i 1834 har han vist ikke nogen børn. Det blev datteren fra Askholm Margrethe
Marie Bjørn og sønnen fra Jungshavegård Niels Olsen, der overtager fæstet. Niels Olsen dør i
1852 og Margr. Bjørn bliver gift med sønnen fra Pilegård, Matr. nr. 12 Hans Rasmussen. Han
overtager også fæstet. Det er ham, der sammen med Lilliendal må bygge gården op efter branden
i1861; men Margrethe bliver enke igen i 1873. Hun fortsætter med gården som enke til sønnen
Niels Hansen bliver gammel nok til at overtage den i 1881. Han køber den til arvefæste samme år.
Samme år køber han også 12 ha til arvefæste af Teglgården. Det afstod han igen senere samt 2
stykker jord til Knudsvængegård og Saxhave.
I 1895 køber den nuværende ejer Olav F. Olsens oldefar Hemming Olsen Bøgebjerggård. Han var
uddannet væver, og bevaret olmerdug og kornsække vidner endnu om hans kunnen. Hemming
Olsens kornsække er omtalt i Historisk Samfund for Præstø Amt Årbog 2005. I sine unge dage
måtte han supplere sine indtægter fra vævning med at grave dræningsgrøfter til den formidable
sum af 25 øre om dagen.
Han var gift med Maren Sørensdatter, datter af Søren Rasmussen kaldet Søren Hjulmand,
Knudsvængegård, der lå 600 m syd for Bøgebjerggård. Søren Hjulmand lavede også møbler, af
hvilke flere endnu er i slægtens eje.
Da Maren Sørensdatter skulle flytte ind på Bøgebjerggård, gik hun over i Troldebjergskoven og
gravede et lille bøgetræ op og bar det til sit nye hjem i sit forklæde. Det blev plantet i havegærdet.
Sønnen Kristen Olsen overtog gården i 1908. Han var lige blevet gift med Karen Rasmussen fra
Skovmarksgård i Lekkende. I 1926 bygger han nyt stuehus, da væggene i stuehuset fra 1861
begynder at falde ud i haven. Året før havde han købt bil, ifølge købekontrakten Ford Touring SS
med standardudstyr Kr. 2950; men med påsat stempelmærker for 490,60 kr.
I 1944 forpagter sønnen Harald Olsen gården. Der bliver indrettet aftægtsbolig på 33 m 2 . Der var
igen kommet en ung kone på gården, Agnethe Foged Hansen, Fogedgård, Vestenbæk.
Fogedgården har været i slægtens besiddelse siden 1805.
Harald Olsen købte i 1952 Bøgebjerggård, og købte i1964 nabogården Knudsvængegård på 17
ha. Produktionen af mælk og grise bliver sat væsentligt i vejret. Ved Knudsvænges privatvej lå for
100 år siden en gammel rønne ”Kongehuset”, opkaldt efter beboeren ”kongen”, en tørstig sjæl, der
ofte tog afsked med ”kejseren” efter et vådt møde med store omfavnelser og skulderklap.
I 1972 købte sønnen Olav Foged Olsen og hans forlovede Birgitte Skytte Christensen
naboejendommen Saxhave på 9ha. Den blev kaldt ”den lille landsby”. I forbindelse med
renoveringen blev 6 bygninger revet ned. Da det var en gammel skovfogedbolig, var det den
eneste ejendom, der var tegnet med bygninger på det gamle overdrev på udstykningskortet fra
1805.
Gitte og Olav bliver gift i 1972. De køber Bøgebjerggård i 1976, og Agnethe og Harald O. flytter på
Knudsvænge. I 1978 frasolgtes bygningerne til Saxhave, og Ravnegård, matr. nr. 7 i Rødstofte på
22ha blev købt. I købet medfulgte istidsmonumentet Kattebjerg, eller 40 % af det. For det øvrige
var fjernet ved grusgravning. Olav sagde ”Nej tak” til at fjerne det sidste for en pæn pose penge. I
grusgraven var der fundet flere skeletter, som kan have forbindelse med de 2 jernalderhuse, som
Sydsjællands Museum udgravede i 1983 vest for bakken. Der er fundet 70 forskellige planter på
bakken.
I 1983 skete noget forfærdeligt. Olav og Gittes ældste barn Jakob blev påkørt og dræbt på vej til
skole. Det ændrede normer og mål for familien, og tilværelsen fik en anden dimension. Bl. a derfor
blev besætningen solgt og ligeledes bygningerne til Ravnegård.
155