bilag 1 - Mercuri Urval

er ergoterapeuten i denne indsats, Klaras kontaktperson. Hjemmesygeplejersken / KOL konsulenten
samarbejder ligeledes med Klara om aktiv medvirken i dagligdags aktiviteter og vurderer
i samarbejde med praktiserende læge sygdomsforløbet. Endvidere har hun et særligt fokus på
Klaras motivation til at nedtrappe rygning eller helt at stoppe. Rygning, vurderes at være den
vigtigste enkeltfaktor for succesfuld rehabilitering og i forhold til at minimere risikoen for efterfølgende
blodpropper.
Efter 2 uger har Klara genvundet selvtilliden til at være alene og den virtuelle plads fjernes. Efter
8 uger aftrappes hjælpen til morgenpleje og et aftenbesøg ved sengetid. 19
Efter 8 uger vurderes Klara, at hun kan overkomme transport til sygehuset og hjerterehabiliteringsforløbet
påbegyndes. Klaras lægeordinerede genoptræningsplan fra hospitalet er forsat
gældende, selvom at hun i en periode ikke har været i stand til at deltage i det regionale genoptræningsforløb.
Som en del af Klaras genoptræning starter hun i et kombineret 12 ugers KOL-
og Hjerteforløb ved det Kommunale Sundhedsteam 20 .
”Morten”
Morten er 24 år, og henvises til Hjerneskaderådgivningen via en bekendt, der tilfældigvis er lærer på
ASV. Årsagen til hans henvisning er Mortens oplevelse af tiltagende kognitive vanskeligheder efter en
erhvervet hjerneblødning, som følge af trafikuheld 21 , halvandet år forinden, som nu resulterer i en sygemelding
og et uafklaret forsørgelsesmæssigt grundlag 22 . På tidspunktet for sin sygemelding var Morten
blevet optaget på en videregående uddannelse, som han nu er i tvivl om, om han kan gennemføre 23 .
Morten bor med sin kæreste i en lejet lejlighed. Frem til sin sygdom har Morten haft deltidsstilling som
pædagogmedhjælper i et fritidshjem.
Sagsforløb
Hjerneskaderådgivningen indhenter alt relevant sygehusmateriale og holder et indledende møde
med Morten og hans forældre. På baggrund heraf laver forløbskoordinatoren en neurofagligt
funderet udredning, som vurderer behovet for videre tiltag, der sendes til Morten selv og relevante
samarbejdspartnere, herunder Myndighedsafdelingen, Jobcenter og egen læge.
Udredningen peger på, at arten og omfanget af Mortens skadesfølger er utilstrækkeligt belyst,
og at en neuropsykologisk undersøgelse vil kunne medvirke til at identificere og målrette de
trænings- og undervisningstiltag, som kan hjælpe Morten tilbage til uddannelses- og arbejdsmarkedet.
I samråd med Jobcentret iværksættes den neuropsykologiske undersøgelse.
På baggrund af undersøgelsens resultater og i et samarbejde mellem Jobcenter, og Hjerneskaderådgivningen,
opstarter Morten herefter i individuel studieforberedende undervisning på ASV
samt i fysioterapeutisk holdtræning med andre yngre hjerneskaderamte i et lokalt fitnesscenter.
Kort forud for sin studiestart får Morten endvidere tilknyttet en mentor, der bl.a. hjælper ham
19SEL § 83 og 84: 15 minutter morgen og 10 min aften. § 83 Rengøring 45 min hver 14. dag. § 83 Tøjvask hjælp til ophængning og nedtagning,
hjælp til at lægge sengetøj sammen. Ca. 30 min hver 14. dag
20 Eller på det centrale tilbud alt efter lungefunktionen. Hvis lungefunktionen er under 50% FVE1 dvs. svær til meget svær KOL.
21 Mænd bliver langt oftere ramt af traumatiske hjerneskader end kvinder. Det skyldes, at mænd i langt højere grad end kvinder er involveret i vold
og trafikulykker. Dette ses særlig tydeligt for gruppen af unge mellem 18 og 24 år, hvor andelen af unge mænd der får traumatiske hjerneskader er
mere end dobbelt så høj som andelen af kvinder. Kilde Sundhedsstyrelsen, 2011
22 Hvert år indlægges 1000 børn og unge op til 24 år efter ulykker eller på grund af sygdomme, som kan give hjerneskader. Kilde Sundhedsstyrelsen
2011
23 Morten afspejler en væsentlig målgruppe for Hjerneskaderådgivningens arbejde: De yngre og erhvervsmæssigt uafklarede senhjerneskadede.
19