bilag 1 - Mercuri Urval

More documents

Recommendations

Info

I efteråret 2012 bliver der udregnet priser for de enkelte dele af de forskellige hovedtyper af træningsforløb. Detaljeringsniveauet er sådan, at der er udregnet priser for deltagelse på typiske hold, med en gennemsnitlig størrelse og en gennemsnitlig personale normering. Hertil kommer udregning af afvikling af træning i henholdsvis eget hjem og på de i dag kendte træningssteder som Lindehøj, Præsthøjgaarden, Vesterled i Brædstrup og Ceres-centeret. Herved skabes grundlaget for, at udregne en individuel pris for det individuelle resultat på sigt. Udregningen af priser for de enkelte tilbud vil desuden, styrke den løbende budgetopfølgning, muligheden for at udregne cost-benefit for de forskellige forløbstyper samt øge gennemsigtigheden ved brug af henholdsvis egne eller eksterne tilbud. Sammenfatning Sammenfattende er de delkomponenter i kvalitetsudviklingen for Danmarks bedste rehabiliteringstilbud: DDKM, CARF, elektronisk monitorering og prisfastsættelse. DDKM vil understøtte en ensartet høj kvalitet i de sundhedsfaglige tilbud, hvor der er en best practice eller evidens for, at de bedste resultater opnås ved, at følge bestemte standardiserede procedurer. De procedurer som understøttes af DDKM vil være en del af de indsatser, der skal resultatmåles på, ved hjælp af de udredningsmetoder og resultatmålingsværktøjer. Progressionsmålinger kan efterfølgende give feedback til praksis, og vil således fremadrettet være basis for opsamling af viden om resultaterne. Denne viden om resultaterne kan, sammen med prisfastsættelse af alle de delforløb, der indgår i rehabiliteringsforløbet, give mulighed for at tilpasse tilbuddene fremadrettet sådan, at de bedste og billigste forløb er dem, som Horsens Kommune tilbyder borgerne. Med valid og let tilgængelig viden om indsatser, resultater og effekter, vil Horsens Kommune fremadrettet være i stand til, at stille data til rådighed for praksisnær forskning. 28
6. Ressourcer der ikke er kommunale – frivillige og civilsamfundet Civilsamfundet og de frivillige har igennem længere tid været i fokus på ældre- og sundhedsområdet: Dette samarbejde skal udbredes til rehabiliterings- og træningsområdet. Udgangspunktet er altid borgernes ressourcer og netværk. Borgerens egne ressourcer og netværk Nogle steder har man arbejdet systematisk med inddragelse af borgernes netværk i årevis, mens det på andre områder vil det være en helt ny måde, at løse opgaverne på. Ressourcerne kan både være adgangen til træningsfaciliteter igennem medlemskab af fitnesskæder eller motivation igennem ønsket om igen, at kunne lufte sin hund eller kunne løfte sit barnebarn. Dette fokus betyder, at medarbejderne i stedet for at være ”eksperten henne på centeret” også skal kunne træde ind i rollen som coach eller vejleder med afsæt i netop de mål, som motiverer borgeren. Denne tilgang er daglig praksis for nogle medarbejdere og ny for andre. Medarbejderne skal derfor ikke primært være knyttet til tilbud i bestemte bygninger eller tilbud, men være knyttet til de opgaver, der bedst løses med medarbejdernes kompetencer. Center for Sundhed og Træning skal arbejde for, at træningen kommer så tæt på borgerens nærmiljø eller helt hjem til borgerne, der hvor det er realistisk og relevant. I mange træningsforløb vil udgangspunktet være den borger, der modtager træning, men i forløbet efter den hjerneblødning som personaen ”Anna” får, vil det være ligeså relevant, at arbejde for, at der støttes op om den ægtefælle, som borgeren ofte bliver helt afhængig af. De pårørende vil på grund af borgernes sygdom, skulle løfte nye opgaver i hjemmet og ofte vil den borger, som gennemgår et trænings- eller sygdomsforløb, være helt afhængig af sin(e) pårørende. Selvhjælpsgrupper er allerede udbredte, men introduktionen er ikke systematisk på alle områder, og der er et koordinationspotentiale særligt mellem tilbud og i forhold til aktiviteter, der ikke er sygdoms- eller diagnose specifikke. Sådanne tilbud kan være med til at aflaste familier og pårørende, der pludselig måske fra den ene dag til den anden, skal udfylde en ny og meget mere krævende rolle. En forsættelse af denne udvikling kan fokusere på borgernes adgang til interessefællesskaber, der bryder ensomhed og understøtter identitet og fællesskaber, der ikke er koblet til sygdom eller funktionsnedsættelse. Derfor bør rehabiliteringen strække sig ud til rehabilitering af det hele liv som borgeren havde før sygdommen eller ulykken. Understøttelsen af inklusionen eller forsættelsen af sådanne aktiviteter skal være med til at borgere, med særlige behov kan rummes i de almindelige tilbud og at der ikke skal oprettes særlige tilbud til hver enkelt målgruppe. Civilsamfundet Samarbejdet med civilsamfundet er et prioriteret fokusområde. Civilsamfundet forstås her i bred forstand som foreninger, individuelle frivillige og de sociale netværk som borgerne indgår i. På ældreområdet er det almindeligt at samarbejde med pårørende, individuelle frivillige og forenin- 29
Page 1 and 2: Implementeringsplan for Center for
Page 3 and 4: 1. Rammerne for fremtidens rehabili
Page 5 and 6: Pejlemærker 2011-2014 Horsens Komm
Page 7 and 8: 2. Samarbejde på tværs af rehabil
Page 9 and 10: Ved hvert komplekst forløb, der br
Page 11 and 12: 3. Hvad skal Center for Sundhed og
Page 13 and 14: Personaer Personaerne er borgere me
Page 15 and 16: Myndighedsafdelingen visiterer til
Page 17 and 18: Jannes aktiveringsforpligtigelse op
Page 19 and 20: er ergoterapeuten i denne indsats,
Page 21: Praktiserende læge vurderer, at Ni
Page 24 and 25: Jens indgår i et dagtræningsforl
Page 26 and 27: Ledelsen af disse tilbud skal balan
Page 30 and 31: ger som Ældre Sagen og Dansk Røde
Page 32: Mod målet, at den rehabiliterende

bilag 1 - Mercuri Urval

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?