En alge, der tror, at den er fisk - Akademisk Opgavebank

Jastraus tiltagende oplevelse af verden som en hallucination bevirker, at konturerne opløses,
og han finder ikke den objektive virkelighed.
Denne ’tilfangetagelse’ i egen subjektivitet udstilles i Hærværk gennem fortællerens
adgang til Jastraus bevidsthedsstrøm. Romanen er udstyret med en tredjepersons-fortæller,
men alligevel filtreres næsten alt gennem Jastraus bevidsthed via hans indre monolog.
Romanens præsentation af Jastraus psykologiske univers henter inspiration fra den
modernistiske stream of consciousness, der opstod i angelsaksisk litteratur i 1920erne, især
hos forfattere som Virginia Woolf og James Joyce 19 . Et teknisk greb, hvis mål er at
skriftliggøre individets tankestrøm og – i den britiske litteraturkritiker M.H. Abrams’
formulering – ”reproduce, without a narrator’s invention, the full spectrum and continuous
flow of a character’s mental progress, in which sense perceptions mingle with conscious and
half-conscious thoughts, memories, expectations, feelings, and random associations”
(Abrams 299). I Hærværk er tankestrøm-eksperimentet ikke brugt i sin yderste konsekvens,
der er stadig ydre sammenhæng i tingene og for eksempel tegnsætningen bruges traditionelt,
men et eksempel på Jastraus tankestrøm kunne være hans delvise erkendelse og refleksion i
slutningen af romanen:
Sjæl! Sjæl! Sjæl!…Jo, han kendte det ansigt. Ecce homo! Se, hvilket menneske! Men var
det nu ikke løgn, at han havde villet sjæl? Hvad med det mongoleransigt?…Og hvad var
det så blevet til? Ødelagt ægteskab og ødelagt stilling…Slagsmål og ødelagte
ruder….Hallucination og hærværk. Og Ecce Homo! Var det et menneske? Og whisky,
whisky, whisky!…Steffensens digt engang i fortiden, for længe, længe siden (446).
Den kondenserede monolog udtrykker Jastraus forstemmende associationer over det
forgangne år; en løbende bevidsthedsstrøm uden ophold. Den associerende tankestrøm
bruges i romanens væsentlige passager (Andersen 530), hvor Jastrau nærmer sig sandheden
om sig selv.
I Hærværk blandes kendsgerninger med forestillinger i Jastraus bevidsthed; naboens
hvide fortræksgardiner ser han som konkret udtryk for sandhedens slørede og skjulte
karakter 20 , i forlængelse af hans tanke om at skulle bagom maskespillet for at finde dybden,
sjælen. Tingenes tilstand er altid Jastraus tilstand; hans tanker visualiseres - ”[h]an så sin
19 Tom Kristensen har selv ved flere lejligheder omtalt James Joyce,’ og hans roman Ulysses (1922), direkte
indflydelse: f.eks. ”jeg betragtede Ulysses som et rustkammer…og i det gik jeg ind og tog frydigt [sic], hvad
jeg havde brug for…den strømmende bevidstheds stil [og] de tilbagevendende temaer” (Omkring Hærværk
158). Ulysses nævnes desuden direkte flere gange i Hærværk (299, 349).
20 Da Jastrau omsider besøger Sorte Else, der bor i nabolejligheden, står der: ”Nu var han da endelig kommet
bag om det slørede forhæng” (417).