En alge, der tror, at den er fisk - Akademisk Opgavebank

Da Jastrau i begyndelsen af Hærværk anmelder H.C. Stefanis bog, indikeres betydningen
af skrifthandlingen:
Og så var den kommet, den intime kontakt mellem skæret fra den elektriske lampe og
skæret fra det hvide papir, et strålende kosmos var blevet født, der med sit blændende lys
havde virket som en hypnose på ham, og han havde atter kunnet skrive en af disse
kritiske artikler, som tydede på en større begavelse, end han faktisk var i besiddelse af,
og som især røbede en selvdisciplin…han ene skyldte papirets pupilløse, almægtige blik.
Papirets hvide, blanke himle (41).
Fortællerens dækning af Jastraus refleksioner præsenterer Jastraus kunstneriske ideal: nemlig
den romantiske idé om, at kunst kan skabes gennem rus og udefrakommende inspiration. Når
han skriver, formår Jastrau at overskride sin egen person i skabelsen af noget, der er større,
end hvad han reelt evner. Kontakten med ”papirets hvide, blanke himle” fremkalder en
kosmisk inspiration og giver den rummelighed, han ellers ikke kan finde 2 . Oplevelsen
beskrives i metafysiske/ religiøse termer (kosmos, hypnose, papirets himle, almægtige blik)
som en proces, hvor Jastrau selv blot har funktion af den, der fører pennen – i tråd med
romantikkens opfattelse af kunstneren som en videregiver af metafysisk indsigt. Det er en
sådan ophævelse af jeget, Jastrau sætter sin længsel i forhold til – han har oplevet det engang
(indikeret af ordet ’atter’), han oplever det kortvarigt nu, og resten af romanen søger han
efter at genskabe en absolut følelse som denne.
Selv om Jastrau i denne scene ikke selv er skabende kunstner, men skriver kritik, oplever
han tilsyneladende alligevel, at ordene ’kommer’ til ham. Anmeldervirksomheden beskrives
i samme ophøjede vendinger som den kunstneriske skabelse - to erhverv, der ellers holdes
adskilt i Jastraus univers, idet han opfatter bestillingsarbejdet på avisen som ødelæggende for
hans kreativitet 3 . En årsag hertil kan være, at Jastrau dybest set gerne vil tage sine
anmeldelser seriøst i lighed med kollegaen, den affekterede litteraturanmelder og æstetiker
Vuldum, for hvem kritikerrollen er hans identitet 4 . Vuldum repræsenterer en stræben efter en
skønhedens sandhed, som Jastrau selv håber at komme i besiddelse af.
En samtale med den konservative kollega Otto Kryger belyser sammenhængen mellem
Jastraus kunstnerproblem og hans manglende samfundsengagement. Her vedkender Jastrau
sig spagfærdigt en l’art pour l’art holdning, altså en forståelse af kunsten som uforpligtende
2 Jf. ”nu kan jeg kun nå den rumfornemmelse…ved en sjus” (13).
3 Følelsen af at kritikervirksomheden står i vejen for den kunstneriske udfoldelse er netop en væsentlig årsag til,
at Jastrau siger sit arbejde op: ”Man skal have rum omkring sig for at skrive digte. Gå og drive, inden man
skriver dem, og vide, at man kan gå og drive, når de er skrevet” (12).
4 Vuldum karakteriserer sig selv og sine ligesindede med ordene ”vi, der ofrer vort liv for en smuk sætning”
(319).