En alge, der tror, at den er fisk - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

kunsten. I essayet ”Kunst, økonomi, politik” fra 1932 tager Tom Kristensen afstand fra den æstetiske digtning, som den udformede sig i de første to årtier efter århundredeskiftet: ”Det var dejligt at tro paa Skønhed, naar Verden var Kaos…[d]enne skønhedsdyrkelse med dens dionysiske Livsglæde – trods alt, trods Krig” (citeret fra Mellem Krigene 103), men skønhedsdyrkelsens mangel på socialt og politisk engagement er ifølge Tom Kristensen umoralsk. Den holdning, som kritiseres i essayet, finder vi, som illustreret, hos Jastrau. At Tom Kristensen således lægger afstand til Jastrau, ses i romanens tiltagende latterliggørelse af sin hovedperson. Jastrau udstilles som en patetisk karikatur af Nietzsches dionysiker, der i sin ’Ecce Homo’-spejling refererer til Nietzsches selvbiografiske værk 26 , hvor Nietzsche som bekendt proklamerer sig selv som, ikke menneske, men dynamit! Jastrau er alt andet en dynamit, han er en slatten alge, der mangler konsekvens og vilje. Tom Kristensen udtalte senere, at ”[v]ilje er et Ord, jeg nødig bruger om Jastrau…han ved ikke selv, hvad Vilje betyder” (citeret i Andersen 514-515). Ligeledes står romanens motto 27 som en direkte modsigelse af Jastraus projekt; Jastraus sjæledyrkelse ender i desillusionerende introspektion og Krygers bemærkning om, at Jastrau ”vil have godt af noget statsvidenskab, en smule kendskab til kapitalismens struktur. Tror du ikke, at det har nok så megen betydning som den magiske retning inden for yngre litteratur?” (392) kommer til at stå som en forskrift for Tom Kristensens essay. Selv ikke Steffensen realiserer ekspressionismens farvel til tidligere værdinormer. Han artikulerer revolutionær vilje i sin væmmelse ved alt det bestående, men ender i den mest konforme af alle institutioner, kirken. Steffensens patriark-opgør løber ud i sandet, han tager slægtsnavnet igen og bliver, som sin far, religiøs. I sidste instans anviser Steffensen heller ingen udvej via kunsten. Steffensens omvendelse kan opfattes som en hån mod hans store ord om revolution og faderopgør. Men omvendt er han den person, der trods alt ender med at vælge et ståsted. Nok kan der være grund til at grine af Steffensen, som Jastrau gør i slutningen af romanen, men samtidig må Jastrau erkende, at Steffensen er den, der har fundet hjem (446). Selv sidder Jastrau, hjemløs og alene (ibid.), uden realitet i tilværelsen. Måske på vej til at drikke sig ihjel, måske på vej videre - en mand uden egenskaber og vilje, der ved romanens slutning endnu engang sidder i kurvestolen foran hotellet og betragter ”livet, der [glider] forbi” (457). 26 Ecce Homo (1908). 27 ”Frygt sjælen og dyrk den ikke for den ligner en last.”
Bibliografi: Abrams, M.H. 1999. A Glossary of Literary Terms. Fort Worth: Harcourt Brace College Publishers. Alsig, Karin. 1993. ”Jeg’ets introversion. Tidsopfattelsen i Tom Kristensens Hærværk.” I Synsvinkler nr. 6, side 14-30. Andersen, Jens. 1993. Dansende stjerne - en bog om Tom Kristensen, Aalborg: Gyldendal, Gyldendals Bogklubber. Bager, Poul. 1993. ”Togt mod umuligheden. Om Tom Kristensens Hærværk.” I Spring nr. 5, side 123-139. Dahlerup, Pil. 1991. ”Hvad er modernisme?” I Lien, Asmund (red.): Modernismen i skandinavisk litteratur. Side 28-43. Trondheim: Nordisk institutt, AVH, Universitetet i Trondheim. Ditlevsen, Torben. 1977. ”Frygt sjælen…Det humanistiske subjekts krise og Tom Kristensens Hærværk.” I Holmgaard, Jørgen (red.): Analyser af danske romaner 2. side 234- 329. Holstebro: Borgens billigbogs bibliotek. Egebak, Niels. 1971. Tom Kristensen. København: Munksgaard. Hansen, Mogens Bjerring. 1972. Person og vision. Hærværk og dens forudsætninger. Grenaa: GMT. Joyce, James. 1976 (1922). Ulysses. London: The Bodley Head. Jørgensen, Aage. 1968. Kundskaben på ondt og godt. Århus: Akademisk boghandel. Jørgensen, Aage (red.). 1969. Omkring Hærværk. København: Hans Reitzels Forlag A/S.
Page 1 and 2: ”En alge, der tror, at den er fis
Page 3 and 4: Da Jastrau i begyndelsen af Hærvæ
Page 5 and 6: sindstilstand 7 . Desuden udtrykker
Page 7 and 8: Jastrau finder da også en indre je
Page 9 and 10: Jastrau er som person, i lighed med
Page 11 and 12: forrige generation…Er det sjælen
Page 13 and 14: Jastraus tiltagende oplevelse af ve
Page 15: Jastrau erkender, at digtningen har
Page 19: Stounbjerg, Per. 1991. ”Det ustad

En alge, der tror, at den er fisk - Akademisk Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?