veteraner bliver Hjemløse - Hus Forbi

h u s fo r bi
nr. 02 februar 2013 17. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Socialt
udsatte
har tabt
mest på
krisen
Han fik en lejlighed
og blev til
’Hjemløse Henrik’
veteraner
bliver Hjemløse
KOPI
Køb Kun
avisen
af sælgere
med
synligt id
Hus forbi må iKKe sælges i togene

h u s fo r bi
REDAKTION
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Ole Skou
ole@husforbi.dk
JOuRNAliSTiSK REDAKTØR
Poul Struve Nielsen
poul@husforbi.dk
FORSiDEFOTO
Helga C. Theilgaard
KORREKTuR
Bro Kommunikation A/S
lAYOuT
l7/Kim lykke
KONTAKT REDAKTIONEN
tlf. 5240 9079, redaktion@husforbi.dk
SALGSAFDELING
JYllAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128,
jimmy@husforbi.dk
SJÆllAND/ØERNE: Morten Munk Hansen,
tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk
SÆLGERKONTAKT
tlf. 5133 8128
ADMINISTRATION
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,
5240 9049, rasmus@husforbi.dk
Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk
Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089,
ruth@husforbi.dk
UDGIVER
Foreningen Hus Forbi
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N
Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk
DISTRIBUTION
Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere
som distributør for Hus Forbi – dvs. være udleveringssted af avisen til
sælgerne.
Kontakt os på: tlf. 5133 8128
(se listen af distributører på www.husforbi.dk).
ABONNEMENT
STANDARDABONNEMENT: 465 kroner
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).
STØTTEABONNEMENT: 665 kroner
Kontaktperson John Hansen, Tlf 52409069
Mail: abonnement@husforbi.dk
BIDRAG
Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind
på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’.
TRYK Dansk Avistryk
OPLAG 95.000
LÆSERTAL 4 41.000 (2. & 3. kvartal 2012)
ifølge index Danmark/Gallup
ANTAL REGISTREDE SÆLGERE 1.400
ISSN 1397-3282
Næste nummer udkommer den 1. marts 2013
OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af
hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker.
Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.
Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både
via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere
er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af
Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel
kriminalitet. indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle
freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det
internationale netværk af gadeaviser, iNSP.
vi støtter Hus forbi
De er blevet
hjemløse, socialt
udsatte, kriminelle
og misbrugere.
Og det er ikke
noget, de er
kommet over, for
de bliver stadig
mobbet.
| leder |
Mobning
Der er fokus på mobning for tiden. Kendte mennesker stiller op i tv og fortæller,
hvordan de blev mobbet, hvad det betød for dem, og hvordan de kom videre.
Der er al mulig grund til at have respekt for, at de kendte står frem og fortæller
om de ubehagelige og ofte ydmygende oplevelser, som de har været udsat for.
For de fleste bliver mobning en stopklods, som bremser deres menneskelige
udviklingsmuligheder. De bliver påført en smerte, som måske fører dem ind i en ond
cirkel af fortielser, angst og misbrug.
Mange Hus Forbi-sælgere er mobbeofre. De er blevet mobbet, fordi
de var anderledes. De kom fra fattige familier, familier med misbrug,
opløste familier, rigtig mange har slet ikke rigtigt haft en familie. Der
har ikke været meget tryghed at støtte sig til.
Men de er heller ikke – som dem, der taler om mobning i tv - blevet
skuespillere, forfattere eller tv-værter. De er blevet hjemløse, socialt
udsatte, kriminelle og misbrugere. Og det er ikke noget, de er kommet
over, for de bliver stadig mobbet. Også af samfundet.
De får først sent i livet en bolig, hvis de overlever institutionerne,
herbergerne og gaden. De får ikke noget job og inden uddannelse.
Mobningen tager til i disse tider, hvor de bliver mistænkeliggjort
og stigmatiseret i den offentlige debat, fordi de ikke kan klare ’et
rigtigt arbejde’. Deres ydelser bliver beskåret, og tilskuddene til de
få goder, de har, skæres langt voldsommere end tilskuddene til andre
grupper i samfundet.
Bevillingerne til socialt udsatte er gradvist blevet udhulet. Kofoeds Skole kan
kun have halvt så mange socialt udsatte i aktivering på værkstederne som før, fordi
staten har skåret ned på aktiveringsindsatsen. Og brugerne på væresteder oplever,
hvordan behandlere og medarbejdere bruger et socialswahili, de knapt selv forstår.
De kommunale medarbejdere inviterer også Danmarks Radio med, så de kan
filme, hvordan folk uden arbejde er nogle nassere, som bare snyder alle os andre.
Og når en avis skriver om en faglært arbejder, der snyder for 300.000 kroner i skat
om året, så siger den samme politiker, som forarges over de udsatte medmenneskers
ydelser, godt nok, at det er uacceptabelt. Men politikeren får også lige tilføjet, at
manden nærmest er undskyldt på grund af det høje skattetryk.
Jo, voksne bliver også mobbet i samfundet i dag.
Poul Struve Nielsen, redaktør
| indhold |
2 | HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 3
10
14
6
7
28
31
32
v/Annemette lyngh
Socialt udsatte taber mest på krisen
De svageste ledige svigtes
Danseforestilling om Kierkegaard
og om misbrugere
x-ord og DUSADUKU
ny hus forbi-sælger
Fik bolig og blev kaldt ’Hjemløse
Henrik’
Samtidig med, at Henrik Pedersen
fik en lejlighed, deltog han i
tv-programmet ’Mit publikum´.
Dagspressen fulgte op og kaldte
ham ’Hjemløse Henrik.’ læs om
mediernes brug af de hjemløse.
Fra krigshelt til hjemløs
Christian Ring gik ned med flaget,
da han kom hjem efter at have
været udsendt som soldat. Han har
levet 18 år som misbruger og været
hjemløs. Han kæmper stadig for et
almindeligt liv.
19
26
22
“ ”For mig at se anvender de sproget som
et magtmiddel. Hvis der ikke er nogen,
der forstår sproget, så er det kun de indviede,
der kan følge med, så protesterer
ofrene ikke.
Poul, værestedsbruger – om behandleres og medarbejderes sprog
En udfordring
for Aarhus
i denne borgmesterrunde
er det Aarhus’
Jacob Bundsgaard, der
interviewes af et hold
bestående af en hjemløs
journalist og en professionel
journalist. Han
mangler penge til at
støtte hjemløse.
Fra misbruger til
lederstilling
Fie Thomsens børn blev
taget fra hende, da hun
var længst ude i misbrug
af alkohol og stoffer. Nu
har hun fast job og er på
vej frem.
vil du også
støtte
Hus forbi?
Det koster 5.000 kroner
om året at få sit
firmalogo her på siden.
Send en mail til
redaktion@husforbi.dk

FOTO: THE BIG ISSUE JAPAN
Hus Forbi er medlem af den internationale
sammenslutning af hjemløseaviser, INSP.
Unge japanske hjemløse lever et skyggeliv og overnatter i internetcafeer.
Mange unge hjemløse i Japan
Japan oplever en voldsom stigning i antallet af unge hjemløse. Og de
unge hører ikke ind under Japans officielle definition på, hvad det vil sige
at være hjemløs. Der er tale om unge mennesker, som ikke har noget sted
at bo men tilbringer nætterne i byernes internetcafeer, skriver hjemløseavisen
’The Big issue Japan.’ Hjemløseavisen er samtidig en af de få
organisationer i Japan, som både bringer problemet op og prøver at hjælpe
de unge hjemløse. Før i tiden var sælgerne af den japanske hjemløseavis
omkring de 50. Nu er der kommet en ny gruppe til, som er i 20’erne og
30’erne aldersmæssigt. Cirka. 5.000 japanere menes at være ’internetcafehjemløse.’|
4 | HUS FORBI | nr. 01 februar 2013 | 17. årgang
Hjemløse laver
teater i Polen
Som udstødte af det øvrige samfund
bliver de hjemløse i den polske
hovedstad Warszawas gader nemt
usynlige for omverdenen. Nu gør
en gruppe hjemløse opmærksomme
på dem selv, skriver den polske
hjemløseavis WSPAK. Adskillige af
avisens sælgere er med i et teaterprojekt,
hvor de sammen med andre
hjemløse optræder i et stykke, der
handler om forholdet mellem hjemløse
mennesker. Det er storartet at
være med i stykket. Det giver et
godt afbræk i de daglige rutiner,
og du får en mulighed for at oplyse
om, hvordan dit liv er, siger en af
skuespillerne til WSPAK.
Det er ledelsen og studerende
ved Warszawas socialpædagoguddannelse,
der sammen med de hjemløse
har taget initiativ til stykket.|
Rettigheder
for Californiens
hjemløse
Vedtagelsen af et forslag i den
amerikanske delstat Californiens
parlament i december ses som et
stort skridt fremad for hjemløses
rettigheder i uSA, skriver den
amerikanske hjemløseavis Homeward
Street Journal. Et tilsvarende
forslag er tidligere blevet vedtaget
i staten Rhode island. Det betyder
ikke, at hjemløses rettigheder nu
er blevet lov i staten Californien,
men det er et vigtigt skridt mod en
egentlig lovgivning. Rettighederne
omfatter beskyttelse mod diskrimination
af hjemløse, at hjemløse
slipper for ubegrundede personundersøgelser
og beslaglæggelse
af deres personlige ejendele, ret
for hjemløse til at opholde sig på
rige og fattige børn Har Hver sine sKoler
De riges børn vokser op i ghettoer, hvor børn
og forældre har den samme økonomiske og uddannelsesmæssige
baggrund som dem selv – og
de fattiges børn ender som rosset uden positive
forbilleder i klasseværelset, viser en analyse
fra ugebrevet A4 ifølge en af landets førende
skoleforskere, professor Niels Egelund fra Aarhus
universitet. Analysen kortlægger forældrenes
indkomster i gennemsnit for hver eneste af landets
1.862 folke- og privatskoler.
i den katolske privatskole Sct. Joseph
Søstrenes Skole i Gentofte Kommune, er forældrenes
indkomst i gennemsnit pr. husstand
godt 1,5 millioner kroner. Det er landets højeste
gennemsnits-indkomst. Til sammenligning har
forældrene på Tybjerg Privatskole i Herlufmagle
på Vestsjælland landets laveste indkomster. Her
tjener forældre målt pr. husstand i gennemsnit
kun 80.000 kroner.
Der er ikke altid så langt mellem riges og
fattiges skoler. i Randers ligger folkeskolen
Hadstenvejens Skole kun 200 meter fra naboskolen,
privatskolen Randers Realskole, hvor
forældrenes samlede indkomst i gennemsnit er
425.000 kroner højere end forældrenes på Hadstenvejens
Skole er. På Østerbro i København er
offentlige områder, ret til at dele
og indtage mad offentligt, ret til
sikkerhed og beskyttelse af politiet
samt andre rettigheder, der gør
det nemmere at leve på gaden. Det
store forarbejde forud for vedtagelsen
af forslaget står Sacramento
Homeless Organizing Committee
(SHOC) for. Organisationen har
arbejdet for hjemløses rettigheder
siden 1987. Det er håbet, at bedre
rettigheder vil gøre det muligt at
gøre en indsats for mere langvarige
løsninger for hjemløse i Californien
såsom boliger og arbejde.|
Hjemløse måtte op
at stå for retten
til at sidde ned
Man må stadig sidde ned på
fortovet i den kendte universitetsby
Berkeley i den amerikanske stat
Californien. De lokale handlende
i byens strøggader har ellers ofret
mange penge på en kampagne,
der skulle får bystyret i Berkeley
til at forbyde folk at sidde ned,
skriver den amerikanske hjemløseavis
Homeward Street Journal.
Det var selvfølgelig byens hjemløse
og socialt udsatte, de handlende
ville have skaffet af vejen. Men en
kampagne fra en gruppe hjemløse
selv og organisationer, der støtter
hjemløse, fik bystyret på andre
tanker. Forslaget, der blev fremsat,
ville have betydet, at en hjemløs,
der sad på fortovet, kunne idømmes
både bøde og fængselsstraf. Det
blev heldigvis forkastet. |
afstanden mellem privatskolen Krebs Skole og
Klostervængets Heldagsskole kun 2,4 kilometer.
Men børnene kommer fra to meget forskellige
verdener. Forældre til børn på Krebs Skole tjener
mere end en million kroner mere per husstand
end forældre på Klostervængets Skole.
Jeg ville personligt nødig have børn gående
på en fattig skole, når der er en rigmandsskole i
nærheden, fordi jeg ville have fornemmelsen af,
at mine børn gik på b-skolen, siger Niels Egelund
til A4. i gennemsnit kommer de danske skoleelever
fra familier med en husstandsindkomst på
666.246 kroner. |
13,6 millioner til børneHuse
Hjælp til børn efter overgreb skal koordineres
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup
har sammen med satspuljepartierne afsat
en pulje med 13,6 millioner kroner til etablering af
børnehuse, oplyser Socialministeriet. Puljen skal
sikre, at der hurtigst muligt oprettes børnehuse, så
børn og unge, der har været eller mistænkes for at
have været udsat for overgreb, får en højt kvalificeret
og koordineret indsats med barnet i centrum.
i en pressemeddelelse udtaler social- og integrationsminister
Karen Hækkerup, at hun er meget
tilfreds med, at det er muligt at støtte kommunerne
økonomisk i at etablere børnehusene. Formålet
Fra den 6. januar og tre uger frem har
10-årige Jonathan Kongsfelt båret skuespillerinden
Sonja Richter gennem en tv-reklame for
Blå Kors på de regionale danske tv-stationer.
Reklamen handler om børn af misbrugere.
Filmen er en del af Blå Kors Danmarks arbejde
for at få ændret loven, så børnene også får
samme ret til behandling som den der drikker.
Organisationen samler for tiden underskrifter
ind for at understøtte kravet. underskrifterne
overrækkes til sundhedsminister Astrid Krag
ved et arrangement i København d. 28. januar
2013.
Reklamefilmen viser en lille dreng, som må
bære sin mor. Han er tvunget ind i en rolle som
alt for tidligt voksen. Det er det, der alt for
ofte sker, når børn har forældre med misbrugsproblemer,
understreger Blå Kors Danmark.
er, at alle børn, der har været udsat for overgreb,
eller hvor der er mistanke om et overgreb, hurtigst
muligt kan få hjælp af alle relevante fagfolk, der
nu bliver samlet et sted.
- Jeg er overbevist om, at vi kan tilbyde børnene
langt bedre professionel hjælp, når de ikke
længere skal rundt flere forskellige steder, siger
Karen Hækkerup.
Etableringen af de nye børnehuse betyder, at
de relevante myndigheder (sundhedspersonale,
politi, sociale myndigheder og andre, som har noget
at bidrage med.) mødes på ét sted, så barnet
10-årige Jonathan Kongsfelt bærer Sonja Richter i rollen som søn af en mor, der er misbruger.
Kampagne for
børn af misbrugere
- Der er alt for mange børn, der vokser op i
misbrugsfamilier og det er stadig et tabu. Det
betyder, at det er svært at komme disse børn
til hjælp. Det er et meget komplekst problem,
som har vidtrækkende konsekvenser for den
enkelte og for vores samfund, siger Sonja
Richter om sin rolle som den alkoholiserede
mor i filmen og fortsætter:
- Børn af alkoholikere skammer sig og de
føler, at de svigter mor og/eller far, hvis de
fortæller andre om problemet. Det er børn
som lever under et enormt pres og i stor
ensomhed, og derfor skal vi hjælpe dem. Det
er vigtigt for mig at hjælpe, så godt jeg nu kan
med at skabe opmærksomhed omkring dette
problem, siger Sonja Richter.
Hun har medvirket i filmen uden honorar,
oplyser Blå Kors. |
og dets familie undgår at skulle rundt til de forskellige
myndigheder. Målet med børnehuse er at
sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats
af høj kvalitet over for det enkelte barn. Børnehusene
er en del af ’Overgrebspakken – samlet indsats
til beskyttelse af børn mod overgreb’ – som er
en del af satspuljeaftalen for 2013.
Puljen på 13,6 millioner kroner kan søges af de
kommuner, som kommunerne i hver region beslutter
skal drive det kommende børnehus. Formålet er
at sikre, at børnehusene er klar til drift, når loven
træder i kraft 1. oktober 2013. |
Flere hjemløse
i Syd- og Vest jylland
Både på forsorgshjemmet i Esbjerg, Hoptrup
ved Haderslev og i Varde er sengene optaget,
undtaget de akutte pladser, der skal være ledige,
skriver P4 Esbjerg på sin hjemmeside.
- Vi har fuldt hus og har desværre også en del
gengangere, siger souschef på Forsorgshjemmet
i Exnersgade i Esbjerg, Anne Jensen, til regionalradioen.
Det er først i uge 6, at Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd (SFi) foretager den næste
hjemløsetælling. Men allerede nu er der altså
dystre meldinger fra Esbjerg, som også er en af de
kommuner, der har modtaget statslig støtte til at
bekæmpe hjemløshed i forbindelse med Hjemløsestrategien.
Det gælder ikke kun Esbjerg. ifølge
P4 forventes 100 Haderslevborgere at tage ophold
på et forsorgshjem i kortere eller længere tid i år. |
Akutboliger i København
Københavns Kommune opfører nu særlige
akutboliger til de hjemløse, der sover på gaden,
og som det lykkes kommunens gadeplansmedarbejdere
at overtale til at prøve et liv væk fra
gaden, men som ikke kan rummes på et herberg.
Gadesoverne kan være svære at få i tale, da
mange lider af psykiske sygdomme og er sky over
for andre mennesker, skriver Socialforvaltningen
i København i sit nyhedsbrev. De nye akutboliger
er separate lejligheder, og meningen er, at gadesoverne
kan opholde sig der i en måned, inden
de sluses videre til andre tilbud. Akutboligerne er
en forsøgsordning, og det er planen at evaluere
effekten af dem efter et halvt år. |
HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 5

SOcIALT UDSATTE
HAR TABT MEST På KRISEN
Satspuljen har overlevet sig selv, fordi pengene er færrest, når der er mest brug for dem,
mener Landsforeningen af Væresteder
af Peter Andersen
Siden den økonomiske krise satte ind, er
bevillingerne til socialt udsatte gradvist blevet
udhulet. Det viser en beregning fra Landsforeningen
af Væresteder, som har analyseret den
årlige uddeling af støttekroner fra den statslige
satspulje.
I 2008 blev ni procent af midlerne i satspuljen
givet til socialt udsatte i form af støtte til
hjemløse, misbrugere og væresteder. I 2013 er
de socialt udsattes andel faldet til højst syv
procent – men det endelige regnestykke kan
ikke gøres op endnu.
Målt i kolde kontanter er faldet markant,
fordi satspuljen samtidig er skrumpet. De samlede
bevillinger i 2013 er de laveste i satspuljens
historie, og det betyder 116 millioner
kroner mindre at gøre godt med end i 2010, da
den samlede pulje var størst. Landsforeningen
af Væresteder mener, at systemet bør tages op
til revision.
- Satspuljen har overlevet sig selv i den
nuværende form. Når antallet af socialt udsatte
vokser, og der virkelig er brug for ekstra
støtte, er der ingen penge, og når der er mindre
brug for det, er der masser af penge, siger
sekretariatsleder Cliff Kaltoft.
Udvikling sættes i stå
En af konsekvenserne er, at der ikke er ressourcer
til socialt arbejde på værestederne.
- Hvor der tidligere var tid til at tage en
snak om tingene eller hjælpe med en kontakt
til kommunen, er der i dag mest tale om brandslukning.
Man sikrer, at der er et sted at være,
og det betyder også, at folk ikke kommer ind
i systemet. Jeg har lige været i Vejle, hvor der
nærmest er kommet en slags Pusher Street i
den ene af de små gågader, og hvor folk samler
sig i antal, man ikke tidligere har set i provinsbyerne,
siger Cliff Kaltoft.
Siden 1992 er den samlede satspulje vokset
til 12,3 milliarder kroner, som i princippet uddeles
hvert år. Men de fleste af pengene bruges
til at finansiere permanente ordninger og kan
derfor ikke røres – for eksempel behandlingsgarantier
i sundhedsvæsenet.
Når det gælder socialt udsatte, løber projekterne
typisk mellem et og fire år. Så kan
man søge om at få bevillingen forlænget, men
den lille pulje, der er til rådighed i 2013, har
6 | HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang
sat en stopper for flere projekter. De er så blevet
erstattet af andre, som koster væsentligt
mindre.
Rådet for Socialt Udsatte har opgjort, at de
socialt udsatte på den måde har tabt 75 millioner
kroner sammenlignet med sidste år.
- Selvom vi med finansloven for 2013 fik
en særlig socialpakke, når vi ikke op på det
niveau, satspuljen havde for få år siden. Jeg
skal ikke forklejne socialpakken, som indeholder
mange rigtige initiativer, men uden den
havde det været helt ynkeligt. Hovedparten af
satspuljen går i år til at finansiere en indsats,
der skal beskytte børn og unge mod overgreb,
og det er et vigtigt initiativ. Tilbage står
bare, at indsatsen over for udsatte voksne er
voldsomt svækket, siger rådets formand, Jann
Sjursen.
Han henviser til, at den del af satspuljen,
de frivillige organisationer kan søge om at få
del i, også er mindre og har udsigt til at blive
gradvist reduceret de kommende år.
- Ansøgningerne vil langt overstige de
154 millioner kroner, der er til rådighed over
de næste fire år. Det er uholdbart, at der er
færrest penge i puljen nu, hvor vi har lavkonjunktur,
og der tværtimod er ekstra brug for at
styrke indsatsen. Samtidig bliver udviklingen
af nye metoder til at hjælpe de socialt udsatte
sat i stå, siger Jann Sjursen.
Dyre penge at spare
Der er ingen hjælp at hente i kommunerne. Tal
fra Danmarks Statistik viser, at de fra 2010 til
2011 skar fire procent af de generelle serviceudgifter.
På området for socialt udsatte lød
besparelsen imidlertid på 10 procent. Og det er
en tåbelig prioritering, lyder det fra Landsforeningen
af Væresteder.
- Det bliver en enormt dyr regning i den
sidste ende. For det er mennesker, som ender
på sygehuset i længere tid end ellers, fylder
fængslerne endnu længere tid end ellers, og
som i det hele taget er en stor samfundsøkonomisk
belastning. Gruppen er ikke så stor,
men hver enkelt koster rigtig meget, siger Cliff
Kaltoft.
Den sammenhæng er SF’s socialordfører,
Anne Baastrup, helt klar over. Og hun ville
hellere end gerne have flere penge at dele
ud af til sociale formål – de er der bare ikke,
understreger hun.
- Det er et dilemma, at satspuljen er mindst,
når der er mest brug for den, og vi har diskuteret,
hvad man kan gøre i stedet. Jeg vil
meget gerne finde en anden model, men med
den stramme økonomi har jeg svært ved at se
hvordan, siger hun.
Satspuljens størrelse afhænger af, hvor meget
lønnen stiger på arbejdsmarkedet. Sidste år
steg lønnen så lidt, at der ikke kom nye penge
i puljen, og der er også udsigt til små lønstigninger
de kommende år.
Anne Baastrup kan imidlertid ikke love, at
der kommer et supplement i form af nye socialpakker.
Og hun minder om, at den oprindelige
tanke med satspuljen ikke var, at den skulle
finansiere drift af eksempelvis væresteder.
- Ideen var, at satspuljen kunne bruges
til at afprøve nye projekter, som man kunne
afprøve over en fire års periode, og så bruge
de bedste af dem derefter. Men i de gode år
var man ikke så nøje med, hvad man brugte
pengene til. Driften af væresteder og andet må
først og fremmest være en kommunal opgave.
Og så gælder det om at overbevise kommunerne
om, at en forebyggende indsats virkelig er
noget, der batter. Måske koster det penge her
og nu, men måske allerede om to år er de tjent
ind igen, siger hun. |
Satspuljen
Satspuljen er nogle penge, som politikerne
tager fra de fattigste og bevilger til sociale
projekter. Det sker på følgende måde:
Overførselsindkomsterne reguleres årligt,
og 0,3 procent af overførselsindkomsterne
overføres til satspuljen. Overførselsindkomsterne
stiger derfor 0,3 procent mindre end
den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet.
Overførselsindkomsternes stigning
afhænger af lønudviklingen. Så små lønstigninger
betyder færre penge til satspuljen.
Der bliver endnu færre penge, fordi skattereformen,
der er trådt i kraft i år, blandt andet
finansieres ved, at overførselsindkomster
stiger endnu mindre.
På værkstederne kommer eleverne på skolen tættere på arbejdsmarkedet.
De svageste ledige svigtes
Besparelser tvinger Kofoeds Skole til at nedlægge 11 stillinger og lukke tre værksteder
af Kristian Bang Larsen
foto: Lars Ertner
Københavns Kommune vil i den kommende
tid sende langt færre arbejdsløse i aktivering
på Kofoeds Skole på Amager end tidligere. I
2013 vil antallet af aktiverede på skolen blive
skåret ned fra 250 til omkring det halve, og
mange aktiveringsforløb vil blive kortere end
hidtil. Nedskæringen koster Kofoeds Skole fem
millioner kroner. Derfor har skolen nedlagt 11
stillinger og lukket de tre såkaldt åbne værksteder.
Københavns Kommune forklarer nedskæringerne
med, at staten har skåret ned på aktiveringsindsatsen,
samt at man politisk i kommunen
ønsker at opprioritere indsatsen overfor
blandt andet unge med psykiske lidelser og det
tværgående social- og sundhedsarbejde.
- Det betyder samlet set, at der i 2013 er
færre midler til den eksterne beskæftigelsesindsats,
siger direktør i kommunens Beskæftigelses
og Integrationsforvaltning, Kaj Ove
Christiansen.
Ikke fokus på de svageste ledige
På Kofoeds Skole oplever både ansatte og elever
nedskæringerne som et udtryk for, at der
ikke længere er politisk fokus på de svageste
ledige, der er målgruppen for skolens beskæftigelsesindsats.
De, der gerne vil, men ikke kan varetage
et job eller gennemføre en uddannelse, fordi
de har problemer med for eksempel misbrug,
psykiske lidelser eller fysiske skader får ikke
den samme hjælp. Mens de stærke ledige
hjælpes med akutpakker og uddannelsestiltag,
kommer de svage ledige stadigt længere
væk fra arbejdsmarkedet. Senest har regeringen
med finansloven for 2013 flyttet over en
kvart milliard fra aktivering til uddannelse af
arbejdsløse.
- Jeg tror, at uddannelse er udmærket for
dem, der bare er ledige. Men for dem, der har
andre problemer end ledighed, er det vigtigt,
at der er tilbud, hvor de kan få hjælp til at
bearbejde deres komplekse problemer. De skal
opleve, at nogen ser på dem som hele mennesker,
og ikke bare kan gennemføre et AMUkursus,
siger Thomas Pedersen, kommunikationsmedarbejder
på Kofoeds Skole.
Hus Forbi har bedt beskæftigelsesminister
Mette Frederiksen (S) om en kommentar til
nedskæringerne på Kofoeds Skole og spurgt
om ikke regeringens øgede fokus på uddannelse
over aktivering betyder færre aktiveringsmuligheder
for de svageste ledige?
Det ligner en tilståelsessag fra regeringens
side, at de mest udsatte i samfundet svigtes.
I en skriftlig kommentar understreger Mette
HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 7

87 procent synes, at deres livssituation bliver forbedret af skoleopholdet. Besparelser betyder, at færre
vil få den oplevelse.
Frederiksen, at det er kommunernes ansvar at
aktivere de ledige og sikre et ordentligt indhold
i aktiveringen, og svarer videre:
- Spørger du mig, om aktiveringsindsatsen
generelt er god nok, så er svaret nej, og spør-
Af Kristian Bang Larsen
- Det har givet mig en enorm stor livsglæde
at gå på Kofoeds Skole, siger 43-årige Lisbeth
Madsen med tydelig bornholmsk accent.
Den livlige kvinde med de sortlakerede
negle og de store gyldne øreringe, har sin daglige
gang på systuen, en af Kofoeds Skoles tre
åbne værksteder, hvor man kan komme ind fra
gaden af og arbejde kreativt. Lisbeth Madsen
møder fra tidligt de fleste dage, laver perler
og syr til skolens sommer- og julemarkeder,
reparerer sit eget tøj og sludrer med de andre
kvinder på systuen. Hun er kommet på Kofoeds
Skole på Amager i tre år. Først i kommunal
aktivering, siden frivilligt.
- Min ryg og skulder er ødelagt, og jeg
kommer ikke tilbage på arbejdsmarkedet. Nu
er jeg indstillet til førtidspension, fortæller
hun. Den daglige rytme og det sociale netværk,
mange finder på arbejdspladsen, har
Lisbeth Madsen i stedet fundet på systuen,
hvor hun kender alle.
Derfor er hun også utryg for tiden, for
skolen har måttet skære ned, og systuen og de
ger du mig, om vi gør nok for at hjælpe vores
udsatte borgere på kontanthjælp, så er svaret
igen nej, og der vil komme ændringer. Vi ser i
den kommende tid både på beskæftigelsesindsatsen
og kontanthjælpsområdet.
Rigtigt arbejde, der gør nytte
Kofoeds Skoles værksteder giver livs- og arbejdsglæde
andre åbne værksteder bliver snart lagt sammen
med skolens andre værksteder. Det har
gjort Lisbeth Madsen og værkstedernes andre
brugere kede af det og frustrerede. Hun har nu
ikke tænkt sig at stoppe på skolen, for:
- At komme her har en kæmpestor betydning
for mig. Her kan jeg være sammen med
andre voksne i samme situation. Her er plads
til alle forskellige slags mennesker, det, man
laver bliver værdsat, og man kan få støtte fra
psykologer og socialrådgivere.
Klædt på til job
Man skal lære at hjælpe sig selv. Det har i 85 år
været målet for Kofoeds Skole, hvor eleverne,
som det hedder, er socialt udsatte og arbejdsløse.
- Det er primært mennesker, der har oplevet
lang ledighed og har en række andre problemer
derudover – som sygdom, psykiske
lidelser, fysiske skader, misbrug og familieproblemer.
Så hvis problemet kun er, at man er arbejdsløs,
hører man ikke til her. Vores opgave
er så at forberede eleverne til at kunne tage
en uddannelse eller få et arbejde, så de ikke
Triste, forvirrede og vrede
Trods fyringer og værkstedslukninger er meldingen
fra Kofoeds Skole, at man stadig har en
lang række tilbud til ledige og socialt udsatte.
- De åbne værkssteder er dubletter af de
værksteder, vi har i forvejen, så nu integrerer
vi de to værkstedstyper, fortæller afdelingsleder
Hans V. Jensen og forklarer, at man med
sammenlægningen af værkstederne forsøger at
skære ned, uden at det går ud over kvaliteten.
Men på de åbne værksteder oplever eleverne
det anderledes.
- Stemningen er trykket, og folk er triste,
forvirrede og vrede. At de vil lukke de
åbne værksteder, rammer mange mennesker
følelsesmæssigt, siger 43-årige Lisbeth Madsen,
der er elev på det åbne syværksted. Med
sammenlægningen af værkstederne vil man
ikke længere kunne komme ind fra gaden og
arbejde på værkstederne i samme omfang som
før. I stedet skal man tilmelde sig faste hold,
eller komme på særlige tidspunkter, der ikke
passer alle, fortæller Lisbeth Madsen.
- Når værkstederne bliver lukket, er der
ikke noget for de førtidspensionister, der får et
socialt netværk her. Så kan de få lov til at sidde
alene derhjemme, tilføjer Lisbeth Madsen.|
dropper ud efter en måned, fortæller Hans
V. Jensen, der er afdelingsleder for skolens
værksteder.
Det sker dels ved at eleverne kan få hjælp
hos skolens professionelle rådgivere, der
inkluderer socialrådgivere, studievejledere, en
psykolog, en familierådgiver og en advokat. Og
dels ved at eleverne på skolens værksteder får
opbygget færdigheder i de fag, de vil arbejde
med. En ung mand, der drømmer om en læreplads
som mekaniker, kan lære at skifte dæk
på en bil og lave basale reparationer på autoværkstedet,
og en kvinde, der vil være kantinemedarbejder,
kan som elev i skolens cafeteria
lære om rengøring, service og madlavning i
et storkøkken. For mange, handler det desuden
om at lære det helt basale ved at have et job,
som bare at kunne møde op hver dag.
Der er værksteder i de fleste fag inden for
håndværk og service. Lærerne er fagfolk, og
undervisningen bliver tilrettelagt personligt
efter den enkeltes niveau. Så i Håndværkerhuset
arbejder nogle med simple monteringsopgaver,
mens andre snedkererer møbler. Mellem
500 og 600 elever bruger skolen hver dag.
Mange er i kommunale aktiveringsforløb, men
endnu flere kommer frivilligt.
En fast rytme i hverdagen
Blandt de aktiverede er spinkle Helle Bustoft,
der bevæger sig rundt mellem hylder og
tøjstativer på tøjdepotet. Tøjet her er doneret
af private og virksomheder, og eleverne kan
komme to gange om måneden og hente tøj til
sig selv. Det er der omkring 1500, der gør i
løbet af året.
Helle Bustofts job er at sortere tøjet, lægge
det på plads og betjene ’kunderne.’
- Jeg er lige kommet ud af et alkoholmisbrug,
så målet var at starte et sted, hvor der er
noget andet at tænke på. Jeg har altid arbejdet
tidligere, så det er godt at komme her og få
en fast rytme i hverdagen igen. Jeg skal op
hver morgen klokken halv seks, for jeg bor i
Birkerød. Så når jeg får et job, er jeg vant til at
stå op, siger den 48-årige kvinde, der arbejder
i tøjdepotet fire timer om dagen. Aktiveringen
har været det helt rigtige for hende.
- Det er kanongodt. Der har været nogle
svære dage, men folk er meget støttende. Der
er heller ikke nogen, der drikker her, så jeg har
fået nogle gode venner, siger hun.
Meningsfyldt arbejde
Helle Bustoft og Lisbeth Madsen er langt fra
ene om at være glade for skolens værksteder.
Kofoeds Skoles egen tilfredshedsundersøgelse
viser, at 81 procent af værkstedseleverne
oplever, at de bliver bedre rustet til at tage
en uddannelse eller få et arbejde gennem
opholdet på skolen, og at 87 procent synes, at
deres livssituation er blevet forbedret i løbet
af skoleopholdet. Hans V. Jensen forklarer, at
tilfredsheden hænger sammen med, at det arbejde,
der laves, gør nytte. Cafeteriet bespiser
hver dag flere hundrede mennesker, ansatte
og elever, produktionsværkstedet laver blandt
andet monterings- og samleopgaver for
eksterne virksomheder, og maler- tømrer- og
snedker-eleverne vedligeholder skolens mange
bygninger.
- Det betyder rigtig meget for eleverne,
at arbejdet er meningsfyldt. De samler ikke
spagettitårne. Det er rigtigt arbejder, der skal
laves, siger værksteds-afdelingslederen. |
8 | HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 9
Her kan jeg være sammen med andre voksne i samme situation, siger Lisbeth Madsen, som har sin arbejdsdag
og sit sociale netværk på Kofoeds Skole.

| Hjemløs i medierne |
Programmet har været med til at ændre folks syn på hjemløshed, og det er Henrik glad for.
Han fik en bolig –og blev
kaldt ’Hjemløse Henrik’
Medierne digtede løs om Henrik Pedersens liv, efter at han deltog i reality-program
af Poul Struve Nielsen
foto: Lars Ertner
Når der holdes hjemløsedag hvert år den 17.
oktober, er der fest og farver, og både hjemløse
og alle mulige mennesker samles omkring
boder, mad, musik og taler. Hus Forbi-sælger
Henrik Pedersen var med, sidst der blev holdt
hjemløsedag. Han oplevede, at en lille pige
kom hen til ham og spurgte: ’Er det ikke dig,
der har været i tv’.
Henrik var i løbet af kort tid blevet lands-
kendt efter at have deltaget i DR-udsendelsen
’Mit Publikum,‘ hvor en flok fremmede mennesker
fulgte ham for at give ham et råd om en
stor beslutning i livet. Henrik, som dengang
var hjemløs og boede på forsorgshjemmet
Skansegården i Hillerød, skulle beslutte, om
han ville tage imod et tilbud om en lejlighed i
Helsingør.
Beslutningen om at flytte i egen bolig
havde Henrik sådan set allerede taget. Og han
var på det rene med, at programmet var ren
underholdning. Det skal siges, at han faktisk
synes, programmet giver et meget godt billede
af hans situation og de problemer, som det at
være hjemløs er en del af.
Forkerte overskrifter
- Det var et koncept, de havde fra BBC, hvor
det hed ´The Audience.’ Jeg håber, at programmet
har medvirket til, at nogle af seerne har
fået lidt mere viden om, hvad det vil sige at
være hjemløs, og hvordan man kan havne i
den situation, siger Henrik.
Men det har haft konsekvenser at stå frem.
Der skete en række ting, som han aldrig havde
forudset.
- Jeg har skrevet autografer, når jeg har
solgt aviser foran bycentret, fortæller Henrik
om følgerne af den ny status som landskendt,
som kan mærkes, når han sælger Hus Forbi i
Helsingør.
Fint nok med autograferne. Men Henriks
optræden i ’Mit publikum’ har også haft negative
virkninger. Især har dagbladet BT fulgt op
på Henriks historie.
- Artiklerne har sådan set været OK, men
overskrifterne kan jeg godt blive lidt ked af,
siger Henrik.
BT skrev blandt andet ’Henrik fra Mit publikum
må holde jul uden børnene.´
- Jeg har ikke holdt jul med den ældste,
siden jeg og ekskonen blev skilt, og jeg har
aldrig holdt jul med den yngste. Det er der
ikke noget i. Det er bare sådan, vi har valgt at
indrette os. Det er en aftale, jeg selv har lavet
med mødrene til børnene, og helt ærligt: Jeg
synes, det var lidt tarveligt at skrive sådan.
Især over for mødrene. De bliver ligesom taget
som gidsler. Den slags overskrifter er i hvert
fald ikke nogen hjælp, mener Henrik.
Han undrer sig over, at overskriften giver
sådan et forvrænget billede af virkeligheden. I
artiklen kan man læse, at Henrik holdt jul med
sin søster og hendes børn, sådan som han fortalte
journalisten. Hvorfor ikke bare skrive det?
På gaden
En anden absurd overskrift i BT lød:
’Hjemløse Henrik fra Mit publikum tilbage
på gaden.’
- Én, der havde set mig sælge Hus Forbi på
gågaden i Hillerød, fortalte om det på Frederiksborg
Amts Avis’ redaktion. Så kom der en
journalist med et kamera. Jeg forklarede, at jeg
stadig solgte Hus Forbi, og det havde jeg gjort
hele tiden – også mens jeg var i jobtræning
hos min tidligere chef. Men det var ligesom en
forklaring, der røg hen over hovedet på ham,
fortæller Henrik.
Siden samlede BT historien op fra Frederiksborg
Amts Avis og bragte den, så man næsten
anede sensationen: Henrik var gået ned
med flaget igen og var røget ud af sin bolig.
Men det er han ikke. Han er faldet godt til i sin
lejlighed og er glad for at bo der.
Mediernes udlægning har ikke været nogen
hjælp i Henriks bestræbelser på at komme
videre med sit liv efter år med misbrug og
hjemløshed.
- Jeg havde sagt til Danmarks Radios pressemand,
at jeg ikke var interesseret i, at andre
medier fulgte på min historie. Alligevel fandt
BT mit telefonnummer, og da de først ringede,
var det også svært at stå imod, selv om jeg
først sagde nej, fortæller Henrik.
Personlig fiasko
Der blev ellers rippet godt og grundigt op i
en masse forhold. Det var en del af under-
holdningen, at han skulle møde mennesker,
som han har haft relationer til i løbet af livet.
Blandt andet var han på besøg på sin tidligere
arbejdsplads, Thorsted Maskinfabrik, hvor han
mødte chefen.
- Det var tv-programmet, som fandt ud af,
at jeg skulle derud igen, fortæller Henrik.
I programmet bliver han fulgt af et ’publikum’
af mennesker, han overhovedet ikke
kender, og som heller ikke på forhånd kender
ham. Indimellem oplever seerne, hvordan
publikum diskuterer Henriks liv, som de nu
opfatter det. Under en af diskussionerne, som
senere bliver vist i tv, foreslår publikum, at
man skal prøve at hjælpe Henrik til at vende
tilbage til sin gamle arbejdsplads.
Han lader sig overtale og begynder i virksomhedspraktik.
Men efter få dage må han
give op.
- Det var helt uden min viden, at mødet
skulle ende ud i et jobtilbud. Det var ikke mit
ønske. Arbejdspladsen er en del af min fortid.
Det var en personlig fiasko, som jeg oplevede.
Jeg har arbejdet der i sammenlagt syv år. Men
dengang var jeg en maskinarbejder, som ydede
en 100 procent indsats. Nu kan jeg kun flytte
lidt gammelt jern, fortæller Henrik om gensynet
med arbejdspladsen.
Konfrontation
Hans fortid med misbrug kaster stadig lange
skygger. Han arbejder videre på at fungere
bedst muligt, blandt andet er han litteraturansvarlig
i den selvhjælpsgruppe for pårørende
til misbrugere, som han er med i.
- Men efter at jeg er blevet clean, kan jeg
bare ikke de samme ting, som jeg kunne, før
jeg blev misbruger. Papirerne fra min læge taler
desværre et tydeligt sprog: Jeg har i perioder
angst, og jeg er ikke i stand til at arbejde i
længere tid. Jeg trives med at sælge Hus Forbi,
fordi der er så meget frihed i det. Og her kan
jeg måske gøre mig nogle erfaringer, jeg kan
bygge videre på, siger Henrik.
I forbindelse med tv-programmet var det
hårdt at blive konfronteret med ikke længere
at kunne fungere som tidligere.
- Produktionsselskabet havde de her oplysninger
om mig. Dem havde jeg givet dem.
Publikum havde måske også givet mig et andet
råd, hvis de havde haft kendskab til det.
- Men det er jo en god historie. Tv-folkene
vil gerne kunne sige: ’Se, hvad vi har gjort
ved Henrik. Nu har han også arbejde.’ Men jeg
kommer jo ikke over mine problemer, fordi der
render et indstuderet publikum rundt i hælene
på mig med det formål at tage sig underholdende
ud på tv.
- Måske kunne jeg selv have sagt fra. Men
det er jo svært, for det er med til at bygge
nogle forventninger op, når man deltager i
sådan noget og får de her tilbud, siger Henrik.
Ændret syn på hjemløse
Selv om der var en bagside, og det især var
hårdt at blive konfronteret med sin tidligere
arbejdsplads på et tidspunkt, hvor han ikke
var klar til det, så mener Henrik stadig, at der
er kommet noget positivt ud af det.
- Programmet har været med til at ændre
folks syn på hjemløshed. Jeg har fået en del
respons, især når jeg har solgt Hus Forbi. Det
fremgår af kommentarerne, at seernes syn på
hjemløse er blevet mere positivt af programmet,
siger han.
Henrik må så tage det fra den humoristiske
side, at han – netop i det øjeblik, han endelig
får en bolig efter flere år på forsorgshjem, er
blevet kendt som ’Hjemløse Henrik’ på grund
jargonen i BT’s overskrifter. |
Henrik blev presset til at gå i virksomhedspraktik. Men det fungerede slet ikke at komme tilbage på den
tidligere arbejdsplads, hvor han tidligere har været maskinarbejder.
10 | HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 11

| Hjemløs i medierne |
Overskrifterne i BT var stærkt fordrejede.
Medierne nuancerer ikke
billedet af hjemløse
Når hjemløse hitter i medierne i vinterkulden, presses de ind i faste skabeloner,
viser en optælling af 50 avisartikler fra landets største aviser
af Heiner Lützen Ank
Alle hjemløse drikker. Alle hjemløse kommer
fra Rumænien. Alle hjemløse er mænd. Man
får let det indtryk, at alle hjemløse er ens,
hvis man ser på, hvordan danske journalister
beskriver dem. Journalisterne bruger nemlig
ikke meget tid på at nuancere danskernes
forståelse af hjemløse. Og sådan må det være
ifølge Lasse Jensen, vært på Mennesker og
Medier på Danmarks Radios P1 i radioen:
- Det, der er interessant ved hjemløseproblematikken,
er, at det ikke angår mig som
læser. Jeg møder dem, når de står og sælger
Hus Forbi, og en sjælden gang er der én på en
metrostation. Men så længe der ikke sidder 50
på metrostationen og sover, så bliver det bare
sådan en lille irritation eller reminder, men
ikke noget massivt problem for den almindelige
borger. Det rager ikke mig. Hjemløshed
rangerer ikke højt, hvad angår det, som medierne
interesserer sig for.
EU-stof som er til at forstå
Optællingen af 50 avisartikler om hjemløse fra
sommeren 2011 til sommeren 2012 viser nogle
klare mønstre for, hvordan journalisterne i
Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, BT, Politiken
og Kristeligt Dagblad beskriver hjemløse.
Den mest åbenlyse tendens er, at journalisterne
gør hjemløse til rumænere, polakkere
eller slovenere. For østeuropæiske hjemløse
er nemlig den gruppe, journalisterne oftest
skriver om. En af grundene til, at hjemløse østeuropæere
fylder så meget, er ifølge Jon Bøge
Gehlert, journalist ved Kristeligt Dagblad, at
de gør det komplekse EU-tema konkret:
- Her er lige pludselig noget EU-stof, som
faktisk er til at forstå for danskerne. En af
konsekvenserne af EU-samarbejdet er, at der
er meget mere bevægelighed hen over grænserne,
og det medfører blandt andet, at der
kommer mennesker hertil, som ellers ikke ville
være kommet. Som så havner i en situation,
hvor de pludselig ikke har tag over hovedet.
Ud over at gøre EU konkret, så rejser mediernes
massive behandling af østeuropæiske
hjemløse ifølge Jon Bøge Gehlert et etisk
problem:
- Det stiller spørgsmålstegn ved, hvordan
vores velfærdssamfund er bygget op, for det
ender med, at en del af dem er her ulovligt,
og vi må forholde os til, om de skal være her
eller ikke. Så ud fra et journalistisk synspunkt
handler det om en større sag.
Der er slet ikke så mange
At østeuropæiske hjemløse bliver brugt til at
belyse andre problemstillinger, bliver underbygget
af, at mængden af artikler ikke harmonerer
med de faktiske forhold på gaden.
Således skriver Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd (SFI) i deres seneste
hjemløsetælling fra 2011, at blot tre procent
af de 5.290 personer, der blev registreret som
hjemløse, beskrev sig selv som EU-borgere
uden for Norden.
Projekt UDENFOR, en af de organisationer,
der i København dagligt er i kontakt med
gruppen af østeuropæiske hjemløse, vurderer
i en rapport fra 2012, at der på en tilfældig dag
i 2011 var cirka 200 udenlandske hjemløse i
København. En gruppe, der således også dækker
andre udenlandske hjemløse end østeuropæerne.
Der er altså stor forskel på antallet af
østeuropæiske hjemløse i de danske aviser og
på de danske gader.
Hjemløshed på spidsen
En anden tendens i avisernes behandling af
hjemløse er, at de i særlig grad fokuserer på
hjemløse i løbet af vinterperioden. Når vinterkulden
sætter ind, får de hjemløse lettere
adgang til avisernes spalter:
- Hjemløshed bliver jo virkelig sat på spidsen
ved vintertide. Når det er frostvejr uden
for, og der kun er nødherberger til de udenlandske
hjemløse, så kan folk jo rent faktisk
dø af det, siger Jon Bøge Gehlert. Han peger
samtidig på en af de farer, der er ved at sæsonfæstne
hjemløshed til vinteren:
- Noget, man skal være opmærksom på som
journalist, er, at det kan være med til at understrege
fordommene i forhold til hjemløse.
Problemet er der også om sommeren, men
der er det bare ikke helt så akut. Problemet for
os journalister er, at det er svært at få politikerne
til at agere, når det er sommer.
At medierne har en særlig forpligtigelse til
at holde politikerne op på deres ansvar over
for hjemløse også uden for vintermånederne,
er Lasse Jensen, vært på P1s Mennesker og
Medier, ikke helt enig med Jon Bøge Gehlert i:
- Jeg tror ikke, medierne har nogen mærkesager.
Der er ikke sådan en fælles medieoffensiv
omkring bestemte sager. Jeg tror ikke,
at den dækning i pressen, som jeg kan notere
mig, flytter noget. Problemet er ikke stort nok
til, at det gør rigtig indtryk.
Den enkelte hjemløse
Et tredje kendetegn ved journalisternes behandling
af hjemløse er artikler, der tager ud-
gangspunkt i en enkelt hjemløs, situation: Den
hjemløse, der har fået et sted at bo, eller den
hjemløse, der ikke har set sine børn i mange
år. Artikler, der giver hjemløsheden et ansigt
og et navn ved at kæde dem sammen med
hjemløses skæbner og liv. Et klassisk journalistisk
greb, som ifølge Jon Bøge Gehlert dog har
en klar, indbygget fare:
- Det er netop det, vi skal være dygtige til at
holde os for øje som journalister, at vi ikke
bare går ud og fortæller historien om, at det er
synd for Jørgen, der har levet på gaden i 20 år.
Men at vi prøver at løfte det op på et højere
niveau, som for eksempel med østeuropæerne
at fortælle, at her er noget større på spil end
blot nogle enkeltpersoners historie.
For Lasse Jensen tydeliggør enkelthistorierne
et andet problem i forhold til avisernes
behandling af hjemløse, nemlig den kendsgerning
at mange læsere har svært ved at identificere
sig med de hjemløse:
- Men hvor kommer hjemløseproblematikken
ind i forhold til køer på sygehuse, og det
ene og det andet og det tredje? Jeg vil tro, der
er millioner af danskere, der bor i villakvarterer,
og som ikke møder problemet overhovedet
og derfor kun har et teoretiske forhold til det.
Alle, der har en bolig, kender derimod til
finanskrisen på den ene eller anden måde og
kan forholde sig til det.
Jon Bøge Gehlert er enig med Lasse Jensen
i, at almindelige danskere kan have svært ved
at identificere sig med hjemløse, men det
betyder ikke, at journalister ikke skal behandle
emnet:
- Identifikationen vil for mange læsere ligge
meget langt væk. Men så er der andre relevanskriterier,
man kan appellere til. En retfærdighedsfølelse
kan måske blive vakt i folk,
når de læser om hjemløse i avisen, og samtidig
er det mediernes opgave at give stemme til
dem, som har svært ved at trænge igennem i
debatten, siger Jon Bøge Gehlert.
Det samme igen i år og til næste år
Det er blevet vinter igen, og de østeuropæiske
hjemløse er her stadig. De to ting vil i kombinationen
med personlige beretninger for en
kort periode atter give hjemløse spalteplads i
landets store aviser.
Men det er en opmærksomhed, der i følge
Lasse Jensen ikke vil betyde det store, for almindelige
danskere vil beholde deres fordomme
om hjemløse, når vinteren igen er forbi:
- Hvis medierne i en periode beskæftiger
sig med noget, så kan det godt være, det flytter
lidt, men det flytter ikke noget massivt, og i
forhold til hjemløse så har jeg ikke noteret mig
nogen som helst dækning, der har flyttet noget
som helst. Hvis altså Politiken har haft fem sider
om hjemløse, hvad jeg nu ikke kan huske,
de har haft, så kan det være, vi bliver klogere
på hjemløseproblematikken, men det er ikke
sikkert, det flytter vores holdning.|
12 | HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 13
Fakta
Det er 50 tilfældigt udvalgte avisartikler om
hjemløse og hjemløshed, der er brugt som
baggrund for optællingen
Avisartiklerne stammer fra information, Berlingske
Tidende, Politiken, Ekstra Bladet, BT og
Kristeligt Dagblad.Artiklerne har været bragt i
perioden juli 2011 og juli 2012.
ud over østeuropæiske hjemløse, vinterkulde og
personhistorierne så var andre temaer kriminalitet
og artikler, der belyste for eksempel misbrug og
problemer med overførelsesindkomster
Der kan være variation i de forskellige mediers
beskrivelse af hjemløse |
Hus Forbi-sælger
med lejlighed
Tv-programmet ’Mit Publikum,’ som fulgte Hus
Forbi-sælgeren Henrik gav udtryk for en misforståelse.
Én fra publikum siger på et tidspunkt: ’Når
han får en bolig, kan han jo ikke sælge Hus Forbi.’
Det er ikke korrekt. Hus Forbi sælges af hjemløse,
tidligere hjemløse og socialt udsatte mennesker.
Det er ikke et krav, at man skal sove på gaden for
at sælge Hus Forbi. Nogle af sælgerne har ikke
noget sted at overnatte. Men de fleste bor, som
Henrik gjorde, på et forsorgshjem eller et herberg.
Selvom de så får en lejlighed, kan de godt blive
ved med at sælge Hus Forbi, hvilket Henrik også
gør. Han er desuden i foreningslivet som suppleant
til Hus Forbis bestyrelse.|
NEVER, EVER BELIEVE THE WEATHERMAN
Zippo håndvarmer
Varmer i op til 12 timer
Fås i sort og sølv
kr. 199,-
Find din forhandler på
www.zippo.dk

Jeg boede på gaden og
under broer, levede af
kirsebærvin og det, jeg
kunne finde at spise,
og en dag mødte jeg
en, som sørgede for, at
jeg fik en plads på et
forsorgshjem
FRA KRIGSHELT TIL HJEMLøS
Han havde det rædselsfuldt, da han kom hjem fra krigen i Kroatien. Der gik 18 år med
misbrug og hjemløshed, før han fik diagnosen PTDS og kom i behandling. I dag kæmper
han stadig for at få et mere almindeligt liv
af Birgitte Rørdam
foto: Helga c. Theilgaard
Han troede, at han skulle ned og redde mennesker,
da han blev udsendt til Kroatien, men
det viste sig, at han bare skulle være tilskuer.
Danske soldater havde ikke mandat til at
gribe ind, så det eneste, han foretog sig, var at
køre ud med forsyninger til soldaterne i hans
deling, der heller ikke kunne gøre noget. De
kunne kun se passivt til, når civile og soldater
blev tortureret og dræbt.
Det er historien, som Christian Ring,
der var udsendt som oversergent på hold 4 i
Kroatien i 1993, kan fortælle. Selvmordsholdet
kalder han det, for det er et af de hold, hvor
flest soldater siden tog livet af sig selv. Christian
Ring forsøgte ikke at begå selvmord, han
reagerede med vold og druk og endte med at
bo på gaden og under broer.
Først i 2010 fik han hjælp, da en læge stillede
diagnosen PTSD – posttraumatisk stresssyndrom
– som følge af de traumer, opholdet i
Kroatien havde givet ham, og i dag er han på
førtidspension.
- Det var utroligt frustrerende - vi overværede
overgreb og drab på kvinder, børn og soldater
og kunne intet gøre. Jeg føler stadig afmagt
over de ting, jeg så, og de forfølger mig i form af
flash backs selv her 19 år efter, siger han.
Skar hovederne af folk
Men det var også belastende selv at blive truet
på livet, fortæller Christian Ring.
- En dag kørte min patrulje ved et uheld ind
i en serbisk lejr, en paramilitær enhed, som
foretog etnisk udrensning – de var berygtede
for at skære hovederne af folk. De holdt os
tilbage, slukkede vores radio, så vi ikke kunne
komme i kontakt med omverdenen, sigtede
på os alle sammen og truede med, at de ville
fængsle os. Jeg var sikker på, at det var slut,
men efter tre timer slap vi mirakuløst derfra.
To dage efter blev Christian Ring stoppet
på landevejen af en sindsforvirret serber, der
satte ham en pistol for panden og truede med
at skyde hovedet af ham. Igen var han heldig,
idet det serbiske politi tilfældigvis kom forbi
og reddede ham.
- Det var hårde oplevelser. Man er altid
i beredskab, og man ved aldrig, hvad næste
øjeblik bringer. Og vi talte aldrig om de ting, vi
oplevede. Vi gik i messen og drak øl og gik så
i seng og sov. Hvis man først søgte hjælp hos
psykiateren, blev man sendt hjem til Danmark
og regnet for rigtig syg i hovedet, og det ville
ingen jo.
Men heller ikke da Christian Ring kom hjem
til Danmark, fik han talt om sine oplevelser.
- Dengang lavede forsvaret ikke akklimatiseringsforløb,
som de gør i dag. Vi blev linet
op på pladsen og trådte af med det samme. Jeg
tror, at vi fik at vide, at vi kunne ringe til en
psykolog, hvis vi havde brug for det. Men det,
der optog os, var at få udstyret gjort klar og
afleveret, så vi kunne komme derfra, siger han.
Slog og råbte
Derefter startede en årelang vandring for
Christian Ring.
- Jeg havde det af helvede til. Jeg drak
i Kroatien, når jeg havde det skidt, og det
fortsatte jeg med hjemme – men nu drak jeg,
fra jeg stod op, til jeg gik i seng. Jeg boede
med min kone gennem 15 år og vores to børn,
og jeg slog og råbte af dem. Jeg kunne ikke
sove, følte mig meget ensom og syntes ikke, at
jeg hørte til. Jeg så hele tiden billeder af ting,
jeg havde oplevet i Kroatien, og bare en lugt
kunne skabe ubehagelige minder, som gjorde
mig opfarende og aggressiv.
Christian Rings’ kone fik ham til læge, men
her fik han bare at vide, at han skulle tage en
whiskysjus, hvis han ikke kunne sove. Og i
1999 gav hans kone op og flyttede med børnene.
Christian Ring havde på det tidspunkt
arbejde som nattevagt – han kunne alligevel
ikke sove – men da konen forlod ham, mistede
han fuldstændig fodfæstet.
- Jeg blev stresset, så snart jeg så et brev,
så de blev smidt væk. Jeg kunne ikke overskue
at betale regninger, heller ikke huslejen,
og i 2000 blev jeg smidt på gaden. Jeg tænkte
mange gange på at søge ud i skoven, for der
kunne jeg få fred, og jeg ville under ingen omstændigheder
bede kommunen om hjælp, siger
han og fortsætter:
- Jeg syntes, at det var så flovt, at jeg
reagerede så voldsomt og troede bare, at det
var mig, der havde det sådan. På et tidspunkt
landede jeg i Aarhus. Jeg boede på gaden og
under broer, levede af kirsebærvin og det, jeg
kunne finde at spise, og en dag mødte jeg en,
som sørgede for, at jeg fik en plads på et forsorgshjem
i Hørning uden for Aarhus.
Men heller ikke forsorgshjemmet kunne
han holde ud og være på. Han flyttede ind hos
sin søster. Her mødte han en pige, som fik ham
til at starte på pædagoguddannelsen – som
han fuldførte – men psykisk fik han det værre.
Han arbejdede, i årene efter på et forsorgshjem,
i en skovbørnehave, som gadeplansmedarbejder
og som pædagog for misbrugte
børn i Grønland. Men det hele handlede ifølge
Christian Ring om at flygte, inden folk kom for
tæt på ham, og drikke sig væk fra verden.
Måtte have hjælp
I 2010 fik Christian Ring et job i Jyderup Statsfængsel
som pædagog for unge indsatte. Han
havde fået en ny kæreste, han var glad for,
men en dag blev han truet af en af de indsatte,
og så gik det helt galt.
- Jeg brød fuldstændig sammen. Og for
første gang stod det klart for mig, at jeg ikke
kunne klare mig uden hjælp, fortæller han.
Christian Ring måtte igennem distriktspsykiatrien
i Kalundborg, Rigshospitalets Traumeafdeling
og videre til psykologer fra Svanemøllen
Kaserne, før diagnosen var klar: Han
havde kronisk PTSD, og skaderne stammede
helt tilbage fra hans oplevelser i Kroatien. I
dag får Christian Ring førtidspension, han er
i medicinsk behandling, går til psykolog hver
14. dag, og det går langsomt fremad. Blandt
andet har han for første gang siden krigen ikke
problemer med at drikke.
- Der er nok ingen tvivl om, at det ville
have været nemmere, hvis jeg havde fået
hjælp fra starten, for så havde det ikke udviklet
sig så voldsomt. Men jeg tror ikke, at
forsvaret var opmærksomt på de ting, vi blev
udsat for på Balkan, før senere, og jeg var svær
at nå, fordi jeg var alt for stolt til at bede om
hjælp, siger han.
For Christian Ring har det halve år på Balkan
haft en lang række konsekvenser. Han har
mistet 18 år af sit liv, hans søn vil ikke se ham,
han er dybt forgældet, blandt andet fordi hans
lejlighed røg på tvangsauktion, og han er endt
på førtidspension.
- Jeg håber, at jeg en dag får det så godt, at
min søn vil se mig igen. Og at mine nære ikke
konstant skal være nervøse over, om hvordan
mit humør er – om jeg lige pludselig bliver meget
vred. Og så håber jeg, at jeg en dag bliver i
stand til at være på steder, hvor der er mange
mennesker, og gå i butikker uden at gå i helt
panik, siger han.
Christian Ring er en af 1000 krigsveteraner,
der har søgt og fået afslag på arbejdsskadeerstatning,
selvom det er klinisk dokumenteret,
at skaderne stammer fra udsendelsen
i Kroatien. Sagen ligger for øjeblikket hos
Ankestyrelsen.|
Hvis man først søgte hjælp hos psykiateren, blev man sendt hjem til Danmark og regnet for rigtig syg i
hovedet, og det ville ingen jo, siger Christian Ring.
Hjemvendte
soldaters fristed
De danske veteranhjem, som findes i København,
Fredericia og Aalborg, er fristeder, hvor
alle, der har været udsendt, kan mødes og være
sammen med ligesindede. Her kan de hjælpe
sig selv og hinanden med at forebygge varige
psykiske reaktioner efter deres oplevelser som
udsendt, ligesom der er hjælp til hente til dem,
der allerede er ramt af varige psykiske mén. Alle
veteranhjem er indrettet, så de kan huse hjemløse
veteraner. i forbindelse med forlængelsen
af forsvarsforliget er veteranhjemmene sikret
støtte fra forsvaret frem til 2017. læs mere på:
veteranhjem.dk.
14 | HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 15

Fotograf Helga C. Theilgaard har fanget stemningen på Veteranhjem København.
HJÆLP TIL HJEMVENDTE
De danske veteranhjem er til for hindre, at soldater, der har været på krigsmission, går ned som psykisk syge og hjemløse
Mange soldater, som har været sendt ud, lever
et liv i krise. Psykiske sygdomme, misbrug og
hjemløshed plager dem. Vi ser kun toppen af
isbjerget i dag. Først om en årrække forventes
oplevelserne fra Afghanistan at indhente de
soldater, der er i krig nu eller har været de
seneste år.
- Vi ser flere og flere soldater, der er
psykisk ødelagte på grund af de ting, de har
oplevet på krigsmissioner. De kan ikke sove, er
opfarende, kan ikke koncentrere sig, begynder
at drikke, tage stoffer, og en del bliver hjemløse
- og problemet bliver ikke mindre fremover,
siger John Olsen.
Han er fungerende daglig leder af Veteranhjem
København, som er et herberg for
hjemløse veteraner og et samlingssted for
hjemvendte soldater og deres pårørende.
- Vi ved fra undersøgelser, at de psykiske
problemer, som soldater pådrager sig, når
de er sendt i krig, først for alvor viser sig
efter en række år. Og det betyder, at vi slet
ikke har set konsekvenserne af Afghanistan
endnu, tilføjer han.
Hjemvendte soldater er forandrede
Veteranhjemmet, som John Olsen er leder af,
er ét ud af tre i Danmark. Det blev etableret
af Danske Soldaterforeninger i 2010. Det er
drevet ved hjælp af sponsorstøtte og frivillig
arbejdskraft og modtager hvert år et tilskud fra
Forsvarsministeriet på en halv million kroner.
John Olsen er en af de frivillige, der var
med til at åbne veteranhjemmet. Han har
en fortid som soldat for fremmedlegionen i
Frankrig og kender til de belastninger, man
kan komme ud for som udsendt, og han er ikke
i tvivl om veteranhjemmets betydning.
- Soldater, der vender hjem fra krig, har set
og oplevet ting, som gør, at de er forandrede
for altid, og det kan være meget ensomt.
Det er vigtigt, at de har et sted, hvor de kan
møde ligesindede, hvor de kan få hjælp til at
overholde deres forpligtelser, for eksempel
med jobcentret, og en seng at sove i. Og det er
vigtigt, at pårørende, der har fået en søn eller
kæreste hjem med alvorlige psykiske mén på
grund af deres tjeneste i krigsområder, har et
sted, hvor de kan hente støtte, siger han.
At Danmark sender soldater ud i internationale
krigstjenester, er ikke nyt. Det skete
første gang i 1948, hvor danske soldater blev
sendt på fredsbevarende opgaver i Gaza, og
senere fulgte blandt andet missioner i Congo,
Cypern og Kuwait. Men fra 1992, hvor Danmark
begyndte at sende soldater til Balkan,
ændrede vilkårene sig: Der var flere sårede og
flere, der overværede voldsomme krigsscener,
og den alvor er skærpet yderligere i forbindelse
med Irak og Afghanistan, hvor danske
soldater er sendt ud med mandat til at angribe
fjenden og føre krig.
Selvom missionerne siden Balkan på mange
måder er ens, når man ser på de konsekvenser,
de har haft for de udsendte soldater, så har de
alligevel haft hver deres karakteristika, og
dermed belastet soldaterne forskelligt, vurderer
John Olsen.
Kunne ikke forhindre grusomheder
- Balkankrigen var præget af stor afmagt og
magtesløshed for soldaterne. De havde ikke
mandat til at gribe ind og kunne derfor ikke
forhindre de grusomheder og forbrydelser, de
overværede. Mange så kvinder og børn blive
dræbt, og hele landsbyer blive udryddet uden
at kunne stille noget op, og det har efterladt
dem med en voldsom skyld og dårlig samvittighed,
som er svær at slippe af med, fortæller
han og fortsætter:
- I Irak og Afghanistan har soldaterne haft
mandat til at angribe, og det har gjort, at de
har produceret ekstremt meget adrenalin. De
har døgnet rundt været i højeste beredskab,
og har man én gang prøvet et adrenalinkick,
vil mange søge at komme op det på niveau
igen eller endnu højere. Og det er slet ikke
hensigtsmæssigt, når man vender hjem og skal
leve et almindeligt liv.
- Derfor søger mange at opnå det kick ved
hjælp af voldsomme handlinger, alkohol eller
stoffer, forklarer han.
Hver sjette får psykiske sygdomme
At de menneskelige omkostninger er store,
når man sender unge mænd i krig, bekræftes
også af en undersøgelse fra Det nationale
Forskningscenter for Velfærd – SFI – som blev
offentliggjort i efteråret 2012. Den viser, at
næsten hver sjette af de hjemvendte soldater
har fået en psykiatrisk diagnose, medicin mod
psykiske sygdomme eller har været i behandling
for alkohol- eller stofmisbrug – og det
uden at have været registreret for nogen af
delene, før de rejste ud.
For John Olsen er det ikke underligt, at
mange danske soldater får problemer, efter at
de er kommet hjem fra krigsmissioner. For det
er kun de sidste fire år, at forsvaret har tilbudt
akklimatiseringsforløb for hjemvendte soldater.
Et forløb på op til tre måneder, hvor de lærer at
forstå deres efterreaktioner og får hjælp til at
blive genintegreret i det danske samfund.
- Forsvaret er sindssygt dygtigt til at uddanne
soldater. De opbygger en meget stor
stolthed hos soldaterne, som er nødvendig for
at klare sig på en mission. Samtidig lærer de
at være i et konstant højt stressniveau - det,
vi kalder battlemind, som går ud på, at de hele
tiden skal være kampberedt og på vagt, siger
han og fortsætter:
- Soldaterne har været helte og haft ansvaret
for andre menneskers liv, og når de kommer
hjem efter seks måneder, er de pludselig
ingenting. Samtidig er kampen er færdig, og de
skal falde ned, men de fleste har ikke lært af
falde ned. Og den stolthed, de har opbygget i
forsvaret, forhindrer dem i at søge hjælp, hvis
de får det dårligt, og så går mange i hundene,
siger han.
Magter ikke at åbne post
For de soldater, der kommer hjem med psykiske
problemer, kan situationen være invaliderende.
Det ender ofte med misbrug, arbejdsløshed,
isolation og hjemløshed, og nogle
ender med at få posttraumatisk stresssyndrom
(PTSD), som man kan udvikle, hvis man har
været ude for meget voldsomme hændelser
som for eksempel krig og tortur.
- Mange af dem, jeg møder, har det så
dårligt, at de har opgivet at passe selv helt
elementære ting. De har været vant til at være
helte. De har klaret komplekse opgaver og livsfarlige
situationer, og nu magter de ikke engang
at tage et bad, få betalt deres husleje eller åbne
deres post. Jeg har oplevet folk, der er kommet
til os med poser fulde af uåbnede breve.
På Veteranhjem København er der plads til
fem hjemløse, og er der brug for flere senge,
bliver der redt op i stuen eller slået et telt op
i haven. Det er typisk hjemvendte soldater,
der er smidt ud hjemmefra af forældrene eller
kæresten, fordi de er blevet meget opfarende
og anderledes. Det kan også være, at de bliver
smidt ud af deres lejlighed, fordi de har brugt
pengene til alkohol eller stoffer eller ikke
har orket at søge om hjælp til kontanthjælp,
selvom de var berettiget til det. Og så er der
nogle, der trækker sig, fordi de bare ikke orker
at have forpligtelser.
Mange hjemløse veteraner
Der er ikke tal på, hvor mange hjemløse veteraner,
der er i Danmark, men ifølge John Olsen
har mange af de hjemvendte soldater med
svære psykiske eftervirkninger været uden
bolig i kortere eller længere perioder.
- En del af de hjemløse møder vi her, men
vi ved fra undersøgelser, at der er et stort
mørketal. Og de, der har det dårligst, ser vi
slet ikke. Når vi får en person ind, beholder
vi ham, til han har en anden løsning. Vi giver
ikke selv behandling, men vi henviser til nogle,
der kan hjælpe – det kan være en psykolog,
en psykiater eller en misbrugsbehandler. Og så
hjælper vi dem med kontakten til det sociale
system, for det magter de fleste slet ikke.
Ifølge John Olsen er veteranhjemmene dog
langt fra nok til at afbøde eftervirkningerne
af at have været i krig. Set med hans øjne bør
indsatsen over for hjemvendte soldater styrkes.
- Forsvarets akklimatiseringsforløb er for
korte. Vi ved fra Vietnam-krigen, hvor amerikanske
soldater endte i massive sociale problemer,
at det tager lige så lang til at komme ned
af bjerget, som det gjorde at komme op. Hvis
forsvaret lavede længere akklimatiseringsforløb,
ville det kunne gøre en stor forskel. Soldaterne
skal vide, hvad der kan ske med dem,
og hvad de skal gøre ved det. Og måske skulle
man også tænke mere individuelle forløb ind,
hvor man mere specifikt arbejder på at få den
enkelte tilbage i samfundet.
30.000 danske soldater har siden 1992 været
udsendt på internationale krigsmissioner.|
16 | HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 17

Psykologhjælp til soldater
chefpsykolog: Vi kan ikke forhindre traume
- Det er en stor belastning for alle udsendte
at sige farvel til forsvaret, når de kommer
hjem til Danmark. Både for dem, der har oplevet
kamphandlinger og dødsfald, og for dem,
der ’bare’ har været udsendt, Det blev klart for
os efter nogle meget barske episoder i Afghanistan
i 2007, og det fik os til at indføre nogle
’akklimatiseringsforløb,’ siger chefpsykolog
Vibeke Schmidt i Veterancentret, som hører
under forsvaret.
Akklimatiseringsforløbene, som har eksisteret
siden 2008, skal hjælpe de hjemvendte
soldater tilbage til en almindelig tilværelse i
Danmark. Og her er psykologhjælpen obligatorisk.
- Vi blev opmærksomme på, at når soldaterne
er i missionsområder med kampe, bliver
de meget stressede. Adrenalinen pumper, og
det tager lang tid at få hjernen i ro igen. Det
er ikke gjort, bare fordi man lander i Kastrup
Lufthavn, og det er noget af det, vi arbejder
med, siger Vibeke Schmidt og understreger:
- Forløbene er ikke lavet specielt til soldater,
der er psykisk belastede, de er lavet
til alle. Men det kan selvfølgelig være, at en
psykolog bemærker, hvis der er en soldat, der
er meget urolig og ikke fungerer særlig godt.
Det vil tit være en af dem, der senere vil få
psykiske vanskeligheder, og her vil vi tale med
dem og tilbyde hjælp.
Balkan-soldater manglede hjælp
Ifølge Vibeke Schmidt bliver indsatsen over
for de hjemvendte soldater hele tiden justeret.
Under krigen i Irak indførte forsvaret obligatoriske
psykologsamtaler med alle, der havde
været sendt ud.
Men når det gælder soldaterne, der var udsendt
til Balkan, hvor borgerkrigen begyndte i
1992, manglede der i en årrække tilstrækkelig
hjælp.
- I starten havde vi ikke nogen målrettet
indsats for hjemvendte soldater. Det var først
efter nogle meget voldsomme begivenheder
Soldater er psykisk belastede
for de danske soldater i 1995 og 1996, at vi
tænkte, at vi måtte gøre noget. Og fra 1997
begyndte vi at følge op på de hjemvendte soldater
et halvt år efter deres hjemkomst. Dem,
der havde vanskeligheder, tilbød vi behandling.
Og det har rigtig mange benyttet sig af,
fortæller Vibeke Schmidt, der dog understeger,
at ingen kan forbygge traumer.
- Hver krig er forskellig, og hver gang har
vi skulle tilpasse vores indsats, og det tager
tid. Men uanset hvor effektive vi er, eller hvor
dygtige vi er til at hjælpe soldaterne, når de
kommer hjem, vil vi aldrig kunne forhindre, at
de hjemvendte soldater får traumer af det, de har
oplevet under udsendelsen, for det er en menneskelig
reaktion på voldsomme begivenheder. |
Når danske soldater udsendes i international tjeneste, har de generelt et godt psykisk helbred, men
i årene efter at de kommer hjem, stiger udbredelsen af psykiske problemer markant. i alt har knapt
17 procent været i behandling for en psykisk lidelse eller misbrug, blandt dem er 2, 4 procent blevet
diagnosticeret med en posttraumatisk stressreaktion. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd (SFi) fra efteråret 2012, som bygger på data fra de cirka 26.000 danske
soldater, der har været udsendt mellem 1992 og 2009.
læs hele undersøgelsen på: sfi.dk |
BORGMESTERRUNDEN
Hjemløse interviewer borgmestre før kommunalvalg 2013
Til november går Danmark til valg. Der skal vælges
nye kommunalbestyrelser og regionsråd. Det er
et vigtigt valg for de hjemløse og socialt udsatte,
for det sociale område hører under kommunerne.
Det er i kommunerne, boformerne, varmestuerne,
misbrugscentrene, ydelseskontorerne og jobcentrene
ligger.
Derfor interviewer Hus Forbi 10 borgmestre i
årets første 10 måneder. Vi lader en hjemløs og
en professionel journalist arbejde sammen om
interviewet, så spørgsmålene bliver stillet med
udgangspunkt i den hjemløses verden.
i denne måned er vi kommet til borgmesteren i Danmarks
næststørste by, Aarhus, Jacob Bundsgaard. |
’De unge skal vi
nemlig have fat i
hurtigt, for det er et
hårdt miljø, særligt
hvis man ikke er ret
gammel.’
18 | HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 19

Aarhus’ udfordring
bliver økonomien
I fire år er der ydet en ekstra indsats for hjemløse som en del af hjemløsestrategien.
Nu skal indsatsen løses med langt færre midler, og det kan blive svært
af Pia Kirsten Kristensen og Helle Horskjær
foto: claus Sjödin
80 millioner kroner. Så mange penge fik Aarhus
Kommune over en periode på fire år fra
satspuljen til at give hjemløse og gadesovere
et bedre liv. Pengene blev givet som en del
af regeringens hjemløsestrategi. De fire år er
gået, og et af de spørgsmål, der trænger sig på,
er, hvor godt Aarhus er i mål med kommunens
hjemløseplan – en hjemløseplan, der dækker
de målsætninger, som er i den nationale hjemløsestrategi.
Et oplagt sted at spørge er på byens rådhus.
Nærmere bestemt på borgmesterkontoret hos
den socialdemokratiske borgmester, Jacob
Bundsgaard.
Hvad er status efter fire år, hvor kommunen har
arbejdet med sin hjemløseplan?
- Vi er nået et godt stykke vej, men vi har
ikke noget helt præcist billede af, hvor langt
vi er nået, for vi mangler stadig evalueringen
af den nationale hjemløsestrategi. Vi har haft
mulighed for at gøre noget ekstra på området i
en årrække, fordi der er blevet tilført relativt
mange midler til at lave en indsats.
Flere hjemløse i Aarhus
Hvordan ser det ud i kommunen?
- Hvis vi ser på hjemløsetallene i kommunen,
så går det faktisk den forkerte vej. Det kan
skyldes flere ting. Det kan skyldes, at vi er
blevet dygtigere til at finde og være i kontakt
med dem, der har hjemløshed inde på kroppen.
Det kan også skyldes, at vi befinder os i en krise
i øjeblikket, hvor nogle mister deres arbejde
og havner i en situation, hvor de ikke har råd
til at betale husleje og må gå fra hus og hjem.
Eller det kan skyldes, at vores indsats ikke har
været god nok. Det bliver vi lidt klogere på,
når vi har evalueringen, så vi forhåbentligt
kan sætte ind de steder, vi kan se halter, og de
steder, indsatsen virker.
I havde også en del penge at gøre godt med.
- Ja og vi er faktisk ved at have brugt de
fleste på konkrete initiativer, som eksempelvis
Projekt Gadesover, indsatser omkring Housing
First og midler til de organisationer, der
hjælper hjemløse. Vi er også meget opmærksomme
på den gruppe af unge, der opholder sig
i Mølleparken. De unge skal vi nemlig have fat
i hurtigt, for det er et hårdt miljø, særligt hvis
man ikke er ret gammel. Vi er også i gang med
at etablere nogle flere skæve boliger, så alt i
alt synes jeg, at der er mange gode initiativer
rundt i kommunen.
- Der er ikke i orden. Det skal og kan vi ikke acceptere, siger Jacob Bundsgaard til Pia Kirsten Kristensen, som er blevet sendt hjem fra psykiatrisk afdeling, fordi
hun er misbruger, selvom hun var alvorligt syg.
Pia Kirsten Kristensen interviewer borgmester Jacob Bundsgaard. Hun spørger, hvorfor kvindeafdelingen er lukket på Forsorgshjemmet Østervang, hvor hun bor.
De gode initiativer fortsætter
Hvad gør kommunen, når pengene slipper op?
- Det er et rigtigt godt spørgsmål. Vi har afsat
midler på de seneste budgetforhandlinger til
en indsats. Dog ikke et helt så stort beløb som
det, der har været afsat hidtil.
Hvad betyder det?
- Det er klart, at det er en udfordring, at vi
ikke har så mange penge at gøre godt med i
forhold til målgruppen. Vi skal have fundet ud
af, om de ressourcer, vi har afsat, er tilstrækkelige.
Min forventning er, at det ikke vil være
tilstrækkeligt, fordi det beløb, vi har afsat, er
noget lavere end det, vi har haft til rådighed
hidtil. Derfor er det langt fra sikkert, at arbejdet
med at forbedre indsatsen for hjemløse kan
komme op på samme niveau. Det kan betyde,
at vi givetvis skal have tilført området yderligere
midler på sigt.
- Initiativet med den nationale hjemløsestrategi
var jo også at få noget viden om,
hvad det er for indsatser, der virker, og hvor vi
skal sætte ind.
Hvordan tager I ansvar i forhold til de konkrete
projekter eller indsatser, I har etableret?
- De projekter, vi kan se har en god effekt,
vil vi arbejde på at få videreført, så vi
fortsat har en indsats på området, vi kan være
bekendt.
- Og vi kommer til at videreføre en hel del
af de initiativer, der er sat i værk – også i 2013.
Det sker for at sikre, at vi ikke lukker initiativer,
der har en god effekt, ned, mens vi venter
på en evaluering.
Det er jo en målgruppe, som er enormt
udsat, og som slår negativt ud på mange af de
parametre, som vi gerne vil arbejde med at
forbedre for alle århusianere som eksempelvis
sundhedstilstand, levetid og den slags.
Dobbeltdiagnose-patienter har det svært
Jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget
helt andet. Jeg har været indlagt mange gange
på psykiatrisk hospital, da jeg er maniodepressiv
– og jeg har også haft et misbrug. Jeg har aldrig
rigtigt følt, at der var et sted for mig. Når jeg kom
på psykiatrisk hospital, ville de ikke have mig,
fordi jeg var misbruger, og sådan var det også
på misbrugscentret. Hvad gør kommunen for at
hjælpe psykisk syge, som også har et misbrug?
- Det er en kendt problemstilling. Stofmisbrug
er for mange psykisk syge selvbehandling,
og den her målgruppe har det meget
svært. Det kræver et rigtigt godt samarbejde
mellem det regionale tilbud, som psykiatrisk
hospital er, og det kommunale tilbud, som
misbrugsbehandlingen er. Det kan godt være,
at samarbejdet ikke fungerer godt nok, men
det er i hvert fald en problemstilling, vi er
opmærksomme på. Problemstillingen kræver,
at de professionelle, der er omkring borgeren,
samarbejder tæt og tager deres ansvar på sig,
så den enkelte borger ikke bliver kastebold
mellem to systemer.
- Jeg er ikke bekendt med præcis, hvordan
dobbeltdiagnose-patienter bliver håndteret,
men jeg vil undersøge det, så vi får taget hånd
om den særskilte problematik.
Mange bliver sendt hjem fra Risskov (psykiatrisk
hospital, red.) fordi de er misbrugere. De
bliver sendt hjem til ingenting og ingen hjælp. Det
har jeg selv prøvet.
- Ja, det er ikke i orden. Det skal og kan vi
ikke acceptere.
Jeg bor på Forsorgshjemmet Østervang, og de
har lukket deres afdeling for kvinder ...
- Motivet for, at man valgte at lukke kvindeafdelingen,
er, at efterspørgslen ikke har
været stor. Og det er jo positivt. Jeg er godt
klar over, at kvinderne stadig er der, men de
søger måske andre steder hen.
- Når man vælger at lukke kvindeafdelingen
er det vigtigste, at man kan få det til at fungere,
at der bliver taget ordentligt vare på kvinderne,
og at de stadigvæk føler sig trygge. |
HUS FORBIS
AARHUSHOLD:
Pia Kirsten Kristensen bor på Forsorgshjemmet
Østervang syd for Aarhus. i dag er hun
tørlagt, men i mange år kæmpede hun med
et alkoholmisbrug. Et misbrug, der gjorde
det svært for hende at blive behandlet for sin
maniodepressive lidelse. Hun er lige begyndt at
sælge Hus Forbi.
Helle Horskjær Hansen er uddannet fra
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun
har arbejdet som freelancejournalist for blandt
andre Bedre Psykiatri og Psykiatrifonden. Tilknyttet
Hus Forbi siden 2006. Desuden er hun
svært begejstret for fodbold og håndbold, og
træner to håndboldhold i hendes lokale klub.
20 | HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 21

FORSTå NU,
HVAD DE SIGER!
Brugere på værested skriver
socialswahili om til dansk
Aarhus Kommune har nu udgivet små
kort med brugernes oversættelse af
socialswahili til dansk.
tekst og foto: Poul Struve Nielsen
Intet menneske kan lide at være i en situation,
det ikke kan overskue. Men socialt udsatte
mennesker må ofte leve med, at de professionelle,
som er ansat til at hjælpe dem, gør det
helt umuligt for de udsatte at overskue deres
egen situation.
Forskere, behandlere og medarbejdere på
de steder, hvor socialt udsatte kommer, bruger
et simpelt redskab til sikre, at brugerne ikke
fatter en brik af, hvad der foregår. Redskabet
er det sprog, der bliver skrevet og talt.
- For mig at se anvender de sproget som et
magtudøvelsesmiddel. Hvis der ikke er nogen,
der forstår sproget, så det kun er de indviede,
der kan følge med, så protesterer ofrene ikke,
siger Poul, som er bruger på værestedet Den
Grønne Elevator i Tilst ved Aarhus.
De svære begreber anvendes ikke nødvendigvis
i en ond mening.
- Når folk, der arbejder med det her, har
brugt begreberne tilstrækkeligt længe, begynder
de at tro, at brugerne også forstår det, siger
Kurt Kyed, som er socialpædagog og arbejder
med socialt udsatte – og med at undervise
andre medarbejdere i Aarhus Kommune i recovery
– et begreb der vidner om, at det vil være
en fejl at kalde sproget for dansk.
Derfor vælger vi her i artiklen at kalde det
socialswahili.
Det grundlæggende begreb i hjemløsestrategien
housing first er et godt eksempel på
socialswahili. Hvorfor ikke sige ’bolig først.’
Ifølge strategien skal der bruges en CM til at
få en hjemløs i en bolig. En god forkortelse for
begrebet Case Manager, men hvorfor dog ikke
bruge det gode danske ord ’sagsbehandler.’
Rum, rap og behandling
Socialswahilien er et fristende udgangspunkt
for en lille quiz. Er recovery:
et rumprogram?
en cd med rapperen Eminem?
en måde at hjælpe misbrugere
og psykiatriske patienter på?
Hvis du gætter på rumprogrammet, tager
du fejl. Det hed Discovery, ligesom tv-kanalen.
Men hvis du googler recovery, er det første,
du når frem til, at Eminems album Recovery
røg direkte ind på førstepladsen på hitlisten i
USA, da den blev udgivet i 2010. Så det er et af
to rigtige gæt.
Selvom det engelske ord klinger lidt af rapmusik,
kold krig og rumkapløb, så er recovery
faktisk en metode, der skal hjælpe dem, der
udsættes for det.
Men meget få brugere, hvad enten de er
psykiatriske patienter, misbrugere eller bare
God ide at spørge brugerne
Retoriker: Sproget bør være målrettet den situation, det skal virke i
Ideen med at samarbejde med brugerne om
at formulere og præcisere centrale ord i udviklingsprojekter
er rigtig god, siger retoriker Christina
Matthiesen, der arbejder med skrivning og
aktionsforskning på Københavns universitet.
- Sproget bør være målrettet den situation,
det skal virke i. Det er en kongstanke inden for
retorikken. Når vi bruger sproget, kommer vi
længst, hvis det skabes i samklang med situationen,
modtagerne og vores intention, siger
Christina Matthiesen.
- Hvis der opstår en kløft mellem en given
sprogbrug og de specifikke modtagere, kan man
risikere, at sprogbrugen senere bliver anvendt
kommer på et værested, forstår ordet recovery
eller de mange andre begrebet, der indgår i
recoverymetoden.
En gruppe af brugerne fra Den Grønne Elevator
har taget sproget tilbage og sat egne ord
på de underlige begreber, og de har formuleret
socialswahilien til så godt dansk, at Aarhus
Kommune nu har taget brugernes ord til sig
og er begyndt at bruge det gode danske sprog
i deres materialer om recovery, som det dog
stadig hedder.
care
Brugerne forlangte ganske enkelt klar besked
om de begreber, der bliver brugt i arbejdet med
dem. Poul og Michael, som er to af brugerne i
gruppen, fortæller om sig selv:
- Vi kommer ikke fra psykiatrien. Vi hører
til gruppen ’udsatte voksne.’
De tilføjer med glimt i øjnene:
- Problemet er måske, at vi aldrig bliver
voksne.
Det var Michael, som spurgte Kurt Kyed:
’Kan du ikke lære os noget om det her?’ Det
endte med, at der blev nedsat en arbejdsgruppe
med nogle af brugerne på Den Grønne
Elevator og Kurt, som arbejder som socialpædagog
i Den Grønne Elevator og samtidig
underviser medarbejdere i Aarhus Kommune i
recovery.
- Han kender noget til det, så jeg ville gerne
have ham til at oversætte nogle af ordene,
siger Michael om årsagen til, at han bad Kurt
Kyed undervise.
Han tilføjer spørgsmålet:
- Hvad betyder CARE?
Enhver engelskkyndig ved, at det kan betyde
omsorg. Men ikke, hvis man er udsat for
omsorg i en dansk kommune.
- Så betyder det Comprehensive Approach to
Rehabilitation, fortæller Michael og tilføjer:
- Men hvad betyder så det? Det er noget
med helhedsorienteret. Og hvordan skal det nu
forstås? Det her har taget lang tid, og vi er på
ingen måde færdige endnu, siger han.
Ikke desto mindre har arbejdsgruppen
mekanisk, det vil sige loyalt men åndsfraværende,
eller modvilligt, det vil sige vrængende
og måske ironisk, eller ligefrem halv-anarkistisk.
ingen af delene skaber tillid. Og det er selvfølgelig
altid et problem, men jo i særlig grad i
forhold til socialt udsatte, siger hun og tilføjer:
- For både sagsbehandlere og socialt udsatte
kan det være en udfordring overhovedet at
etablere en samtale. Netop derfor er det vigtigt,
at centrale ord, der løber gennem strategier,
processer, planer og samtaler, er klare og håndgribelige.
Så let skaber man selvfølgelig ikke
troværdighed, men hvis man er heldig, kan man
lægge kimen. |
22 | HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 23

Professionelle, der arbejder med de her begreber,
begynder at tro, brugerne også forstår dem, siger
Kurt Kyed.
opnået resultater i form af at sige tingene på et
mere mundret dansk, som er så klart og dækkende
for begreberne, at hele Aarhus Kommune
kan bruge det i fremtiden.
I socialforvaltningen opdagede de, hvad
brugerne havde gang i, fordi nogle medarbejdere,
som er ansat til at finde ’de gode historier’
i Aarhus Kommune, skrev om det på kommunens
intranet. Kommunen var i forvejen i
Forsker- og behandlersproget er ikke som
sådan møntet på en dialog med brugerne. Men
den sproglige afsmitning medvirker til, at brugerne
mister den kontrol med forløbet, som en
metode som recovery netop skal bidrage til, at
de får, mener lektor Leo Andersen, der underviser
på VIA University College i Aarhus. Han
laver efteruddannelse for folk, der beskæftiger
sig med socialt udsatte.
For forskere, behandlere og medarbejdere
har et behov for at vise, at de kan noget, som
kan hjælpe dem, de beskæftiger sig med ved.
Og at de kan det netop ved at have en anden
position. Det kan ofte opleves, som om de
tager afstand fra dem, de beskæftiger sig med
– hvilket desværre også reelt er tilfældet i en
del situationer.
- Sproget indeholder deres viden og deres
ideer om, hvordan de kan hjælpe, men det er
også et sprog, som er svært at forstå for brugerne,
siger Leo Andersen og tilføjer:
- Ofte er det et sprog, der gør brugerne til
’minusmennesker’ – til nogen, der ikke kan.
Og det, de ikke kan, bliver ofte forstået som
mangler ved brugerne og ikke som et resultat
af de umenneskelige vilkår, som brugerne kan
blive udsat for.
Han fortæller, at det ikke kan gå så galt, at
behandlerne ikke selv forstår konsekvenserne
af, hvad de siger, og måden, deres sprog diskvalificerer
dem, som de skulle hjælpe.
- Men hvis kommunikationen ikke funge-
gang med at omformulere værdibegreberne, så
den valgte brugernes tilgang.
På godt dansk
Og brugerne er sikre på, at også medarbejderne
vil få gavn af en oversættelse fra socialswahili
til dansk.
- Det er jo ikke halvdelen af medarbejderne,
der forstår det her. Det er kommet så langt
ud, at selv behandlerne ikke er klar over, hvad
der ligger bag de begreber, de selv bruger, siger
Poul.
Før hans misbrug tog overhånd, blev han
uddannet som og arbejdede som socialrådgiver,
så han kender ikke bare systemet på egen krop.
Han ved også, hvordan det er at være på den
anden side af skranken. Og han kender til sprogets
måde at virke på i den sociale branche.
- Eftersom recovery faktisk handler om
brugerens egen tankegang, og processen skal
være et samarbejde mellem bruger og behandler,
så mener vi, at det er nødvendigt at tale
brugerens sprog. Det er sådan set bare det, vi
har arbejdet for, siger Poul og Michael samstemmende.
I sproget tager vi afstand
Behandlere bruger sproget til at være anderledes
rer, så finder de professionelle snart ud af, at
det er dem, de arbejder med, der er noget galt
med, siger han.
Ikke-klient = socialrådgiver
- De fleste professioner – det gælder både
læger, socialarbejdere, sundhedsplejersker og
lærere – eksisterer i kraft af, at de er noget
andet end deres klienter, patienter og brugere.
En læge skal netop være ikke-patient. En, der
ikke er klient i det sociale system, er en socialrådgiver,
og en ikke-elev er en lærer, siger Leo
Andersen.
Han mener også, at det kan gå den anden
vej. Folk indtager roller som både lærere og
behandlere – og som elever og klienter eller
brugere.
- De ved, hvordan de skal tale i forhold til
det, der forventes. Man får altid det rigtige at
vide. Man tænker: ’Hold kæft, hvor er det godt.
Han er lige ved at blive rask, hun er næsten
ikke misbruger længere.’ Og der sker bare ikke
en meter. Hvis de sagde, hvordan de havde det,
ville de sikkert miste pengene og det hele. Det
ville være dumt, uddyber Leo Andersen.
Han mener, at fordelen ved at have rollen
som elev eller klient er, at hvis man opfører sig
som en ideel elev eller klient, så kan socialrådgiveren
ikke komme efter én.
- Din rolle er det eneste, der beskytter dig
mod magten. Hvis du opfører dig sådan, som
du forventes at gøre, så kan de ikke komme ef-
Aarhus Kommune har i samarbejde med
dem udgivet nogle små kort, hvor man på den
ene side kan læse den danske oversættelse af
recoverymetodernes socialswahili. Der står
dit perspektiv er udgangspunktet, du kan komme
videre i livet, du træffer beslutningerne, og ikke
mindst brugernes egen oversættelse af CARE:
Intet om dig uden dig. |
At komme sig
Ordret oversat fra engelsk betyder recovery
’bedring.’ Det dækker bedre at bruge vendingen
’at komme sig.’
Udgangspunktet for selve metoden er, at
den psykiatriske patient, den udsatte borger
eller hvem, der nu er målgruppe for recoveryprocessen,
skal være med til at ændre sin egen
situation. ’Det er vigtigt for alle mennesker at
have en følelse af at have indflydelse på sit liv,
at man har mulighed for at forbedre og ændre
på praktiske, fysiske, sociale og personlige
forhold i tilværelsen,’ skriver Socialstyrelsen
således om recovery.
ter dig. Det er det, elever overlever på, når de
skal gå så mange år i skoler og bagefter være
på arbejdsmarkedet, siger han.
Medarbejdersamtale
Leo Andersen mener, at vi alle har det med at
spille bestemte roller.
- Hvis du går til medarbejderudviklingssamtale,
skal du ikke sige, hvordan du har det.
Du skal sige, hvordan du har det i forhold til
arbejdsgiverens forventninger, siger han.
Det, at forskere og behandlere har et sprog,
brugerne ikke forstår, er altså med til at skabe
et ’dem og os’, som strider imod det, der er
formålet med en metode som recovery.
- I hele det danske system arbejder man
med evidensbaserede metoder. Så sparer vi
tre milliarder, og alle får det godt. Problemet
er, at man sagtens kan styre, hvad folk siger.
Men hvordan folk er, det kan man ikke gøre
noget ved. Det kræver noget, som ikke står
i metoden, nemlig at man kan være til stede
som menneske, at man tør sætte sig selv i spil
som menneske og træde ud af den rolle, man
er tildelt, siger Leo Andersen og understreger,
at det er der rent faktisk også folk, som gør.
Han betragter således projektet i Den
Grønne Elevator, hvor brugerne har taget
sproget tilbage, som et eksempel på, hvordan
medarbejdere og brugere sammen kan træde
ud af de roller, som de er blevet tildelt. |
Hus Forbi-sælgers
jubilæum fejret
Bjørn er blevet et socialt omdrejningspunkt i Vanløse
af Poul Struve Nielsen
foto: Lars Ertner
Hus Forbi-sælger Bjørn Egede er blevet så
vigtig en del af gadebilledet i Vanløse, at Vanløse
Lokaludvalg fejrede hans 10 års jubilæum
med en reception. Københavns socialborgmester
Mikkel Warming (Enhedslisten) holdt tale
for de cirka 50 mennesker, som var mødt frem
i teltet på Vanløse Torv på en af vinterens
koldeste dage.
- Du skaber liv og glæde i Vanløse i al slags
vejr. Du bidrager til, at det lyser lidt op på
Vanløse Torv. Tak, fordi jeg må være med til at
fejre dine ti år som sælger af Hus Forbi, sagde
Mikkel Warming.
Bjørn Egede har levet på gaden. Han har
søgt ly på Mændenes Hjem og Sundholm. Men
de senere år har han haft sin egen lejlighed i
Vanløse. Socialborgmesteren understregede,
at Bjørn Egede som lokalt omdrejningspunkt
og Hus Forbi-sælger også er med til at skabe
opmærksomhed om hjemløshed og sociale
problemer og bane vejen for, at også andre kan
få hjælp og komme i egen lejlighed.
- Hus Forbi er noget særligt. Ved at sælge
Hus Forbi får du lidt til dagen og vejen, men
du giver også noget tilbage, nemlig oplysning
om det liv, du og andre lever. Du bringer viden
og oplysning om dem, der for alvor lever i
skyggerne. Og den viden har også været med
til at bringe dig derhen, hvor du er i dag, sagde
Mikkel Warming.
Opmærksomhed
Socialborgmesteren takkede socialudvalget i
Vanløse Lokaludvalg for med arrangementet at
bidrage til at gøre opmærksom på hjemløshed
og ensomhed.
- Jeg kommer jo i Føtex, så jeg kan ikke
undgå at kende Bjørn. Han er hyggelig at tale
med, og han kommer altid med en munter
bemærkning, siger formanden for lokalrådet i
Vanløse, Bent Christensen.
Da næstformanden i lokalrådet, Hanne Larsen,
bød velkommen til receptionen, udtrykte
hun taknemmelighed over, at Vanløse havde
en sælger som Bjørn.
Og Bjørn Egede gengælder Vanløseborgernes
kærlighed til ham.
- Det mest fantastiske er de mennesker, jeg
møder. Den kærlighed, folk i Vanløse møder
mig med. Hvis jeg har en dårlig dag, siger kunderne:
’Du ser ikke så godt ud i dag.’ Så taler
vi om det, og humøret får et hak opad, siger
Bjørn Egede.
Han taler også med folk om de problemer,
de har.
- Somme tider bliver jeg ked af det, når
nogle af mine kunder ikke kommer mere, fordi
de dør. Jeg talte med en ældre dame hver dag,
men pludselig kom hun ikke længere. En dag
kom hendes søn så forbi og fortalte mig, at nu
var hun borte, fortæller Bjørn Egede. |
Både Københavns socialborgmester Mikkel
Warming og repræsentanter for lokaludvalget
var mødt op i Vanløse.
24 | HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 25

Af Tine Sejbæk
Engang imellem må 41-årige Fie Thomsen
knibe sig selv i armen, når hun tænker på,
hvad der er hændt, siden hun drak sin sidste øl
og tog kokain for sidste gang.
- Det ER for godt til at være sandt. At alt
det er sket på kun syv år. Jeg har jo været vant
til at dømme mig selv ude. Og jeg har skullet
vænne mig til, at jeg er et godt menneske, der
også kan noget, siger hun.
Fie bor i en lys, lejet lejlighed i et nybyggeri
i en forstadskommune til København. Lejligheden
rummer også hendes sønner, der i dag er
13 og 20 år. Hun arbejder fuld tid og er under
uddannelse til souschef i Fakta.
Indtil slutningen af 2005 var hun misbruger
af alkohol, kokain og speed. Hun tabte grebet
om sit eget liv. Blev fyret. Mistede til sidst
sine børn. Hun var tæt på at ende på gaden.
Da hun nåede bunden, lykkedes det – efter
et par tilbagefald – at blive stoffri. Og herfra
26 | HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang
begyndte hun skridt for skridt at opbygge det
liv, hun har i dag.
Festnarkoman og mor til to
Fie voksede op som den ældste af seks børn i
en familie, hvor de flyttede meget. Opvæksten
var tryg men også præget af tunge begivenheder:
Som 4-årig bliver Fie seksuelt misbrugt
af en ven af familien, der senere indrømmer
gerningen over for hendes mor. Hendes søster
er født multihandicappet. Hendes bror dør som
14-årig i en tragisk ulykke. Fie er en følsom
pige, der i forvejen ikke altid synes, livet er
nemt, og let føler sig anderledes.
Som ung møder hun faren til sit ældste
barn i byen.
- Forholdet starter med, at jeg redder ham
fra et slagsmål. Han har et misbrug, og jeg er
medafhængig fra starten af, siger hun.
Fie bliver gravid som 19-årig. Kæresten er
voldelig, og de går hvert til sit.
Som enlig mor begynder hun at søge ’det for-
Fakta om Fie
1971: født som den ældste af seks –
bor 11 steder som barn
1975: seksuelt misbrugt
1987: bror dør i tragisk ulykke
1989: møder sin første mand i byen
1991: får sit første barn
1993: møder sin anden mand i byen - starter
gradvist sit misbrug i årene efter
1994-2004: kontorjob, bliver til sidst fyret
1999: føder yngste barn
2000: går fra mand nummer to
2000- 2005: enlig mor med heftigt misbrug
2004: mister børn - indskrevet på
Familieambulatoriet på Thoravej
2005: kommer i Minnesota dagbehandling +
NA (Narcotics Anonymous) netværks gruppe
1-11- 2005: stoffri
2006: den ældste søn kommer hjem efter
påske, senere flytter den yngste hjem
2007-2008: får støtte gennem ’Familien i centrum’
2010: uddannet som ’Danish addiction
counsellor’ – skriver opgave om særligt
sensitive mennesker
2011: starter få timer om ugen i Fakta
2012: under uddannelse til souschef
Fra misbruger til leder
Fie Thomsen mistede sine børn under nedturen, nu er hun på vej mod et job
som souschef i en Faktabutik
kerte selskab’ i byen. Fie lærer det yngste barns
far at kende. Han er diskoteksejer og 16 år
ældre. I det miljø er det normalt at drikke, tage
kokain, speed og dubsiner (slankepiller, red.).
- Jeg var smaskforelsket og følte samtidig,
jeg var noget gennem ham, siger Fie, der stille
og roligt begynder at udvikle et misbrug.
Efter seks år bliver Fie gravid, og hun og
kæresten går fra hinanden, da sønnen er født.
Fie fortsætter sit misbrug og er ofte så påvirket,
at den ældste søn, som nu er blevet ni år
gammel, må følge sin lillebror i vuggestue eller
børnehave.
Fie er ’festnarkoman,’ og misbruget foregår
primært i weekenden. Men ofte bliver fredagsbajeren
også til en onsdagsbajer.
- Jeg gik i byen, så snart jeg kunne, og fik
andre til at passe mine unger. I weekenden,
når jeg vågnede op med mine børn, var jeg
stadig ikke ædru. Det var normalt i det miljø,
forklarer hun.
Livsgnist dybt inde
Den ældste søn begynder at få ’dårlige venner’
og blive væk fra skolen. Kommunen bliver
involveret, og Fie bliver indskrevet til afvænning
på Familieambulatoriet på Thoravej i
København. Den ældste kommer på børnehjem
i Skodsborg, og den yngste kommer hjem og bo
hos sin far.
Fie fortsætter dog misbruget. Det når dertil,
at hendes egen mor angiver hende til kommunen,
fordi hun er dybt påvirket, når hun har
sin yngste på besøg. Og hun ankommer fuld på
den ældstes børnehjem.
Fie har flere selvmordsforsøg og bliver mere
og mere ligeglad med det hele.
- Til sidst ville det rage mig, om jeg endte
på gaden og begyndte at trække og fixe. Så
blev jeg bange!
Hun når sin bund i foråret 2005. Hun har
mistet sine børn, skadet sin familie og mistet
sit arbejde – og lejligheden er tæt på at ryge.
- Det skræmte mig alligevel. Jeg havde en
livsgnist liggende dybt inde, fortæller hun.
Så møder hun Minnesotamodellen (misbrugsbehandling
efter 12 trins-programmet,
red.) i 2005, kommer i behandling og starter
i en gruppe med andre eks-misbrugere i NA
(Narcotics Anonymous, red.).
- Det betød noget at komme i NA og høre, at
andre havde haft det som mig, siger Fie, der også
fik en sponsor, hun kunne kontakte dag og nat.
Fie har flere tilbagefald. Men siden 1. november
2005 har hun været stoffri.
- Jeg havde fået smag for, at livet som clean
er bedre end livet som skæv og fuld. Så jeg
kæmpede – en dag ad gangen.
Børnene kommer hjem
Stille og roligt kommer Fie til sig selv. Men
det er hårdt at vågne op til konsekvenserne af
mange års misbrug.
- Det er svært at få sine følelser tilbage på
en gang. Kroppen er heller ikke den samme
efter mange års misrøgt, forklarer hun.
I starten var hun bange for at få sine børn
hjem. Hun følte dårligt, hun kunne finde ud af
at passe på sig selv.
Men da hun har været stoffri i syv-otte
måneder, bliver der ringet fra den ældste søns
børnehjem. Der har været noget tumult, en
pædagog har følt sig truet, og de er i tvivl om,
hvorvidt de kan have ham. Fie bliver klar over,
at tiden er inde til at få sønnen hjem. Senere
samme år begynder den yngste gradvist at
flytte tilbage.
Da sønnerne kommer hjem, bliver det tydeligt,
at hun og hendes børn har brug for hjælp.
Det er på ingen måde nemt at blive stoffri og få
sine børn tilbage.
- Det sværeste er skamfølelsen over at have
svigtet dem! Overbevisningen om, at jeg ikke
duede som mor, siger hun.
Heldigvis er der på det tidspunkt et projekt
i Københavns Kommune, der hedder ’Familien
i centrum.’ Her får hun og hendes yngste søn
massiv støtte af blandt andet en psykolog og
en pædagog. Samtidig kommer sønnen – der
har fået problemer i skolen – i en familieklasse
tre dage om ugen, hvor Fie er med.
- Når forældrene virkelig er med, sker der
mirakler med børnene, siger hun.
Derfor gik det godt
At det lykkedes for Fie at vende sit liv så
grundigt, tilskriver hun flere ting. Støtten fra
’Familien i centrum’ og indsatsen for hendes
søn i skolen var vigtig. Det betød også meget,
at kommunen valgte at ’frede’ hende, så hun
ikke blev tvunget i arbejde, før hun var klar.
Hun fik samtidig bevilget samtaler hos en psykolog,
hvor hun fik mulighed for blandt andet
at bearbejde de overgreb, hun oplevede som
barn. Og hun fik stor støtte af sin familie.
Og mest af alt – hun gik hver dag til mange
møder i NA, hvor hun fandt støtte i samværet
med andre eks-misbrugere.
- I NA lærte jeg at fejre den tid, jeg havde
været clean, siger Fie og henter en hel bunke
nøgleringe i forskellige farver, hvor der står
ting som ’clean og klarsynet i 90 dage.’
Fies forvandling er også kommet, fordi hun
selv har været villig til at gøre noget.
- Jeg har været ærlig og turdet se mine spøgelser
i øjnene. Jeg har indrømmet mine svigt
over for mine børn. Hvis de spørger om noget,
giver jeg et ærligt svar uden at retfærdiggøre
mig selv, fortæller hun.
Det har været nemmest at nå den yngste
søn – han havde, da hun blev stoffri, stadig en
alder, hvor indsatsen i forhold til skoleforløbet
har givet gode resultater. I dag går han i 7.
klasse og trives.
Det er også lykkedes Fie at opbygge et nært
forhold til den ældste.
- Jeg er meget taknemmelig, for med det liv,
jeg har budt ham, ville jeg godt kunne forstå,
hvis han aldrig ville åbne sig for mig mere. Jeg
er ydmyg over, at han søger mig og vil mig!
Fies liv har sat sine præg, så hun har
været sygemeldt med depression og angst
– ligesom hun er diagnosticeret med PTSD
(posttraumatisk stress). For halvandet år siden
troede hun ikke, hun kom på arbejdsmarkedet
igen.
Flair for ledelse
Men så startede hun i praktik i Fakta. I begyndelsen
var det en udfordring at klare en fire
timer arbejdsdag tre dage om, og hun var ofte
sygemeldt. Men efterhånden gik det bedre.
- Og det viser sig jo, at jeg er god til at have
med mennesker at gøre og har en naturlig flair
for at være leder. Og det er rigtig hyggeligt at
være i Fakta. Jeg er en del af en verden med
helt normale mennesker, som bare lærer mig at
kende som Fie og ikke som en tidligere misbruger,
siger Fie, der for tiden går på kurser
for at blive salgsleder – skridtet før, hun bliver
souschef.
- Det pudsige er, at det var, da jeg accepterede,
at jeg aldrig kom til at arbejde på fuld tid,
at det skete!
Fie mener, at misbrugere ofte har mange
ressourcer.
- Det kræver enorme ressourcer at opretholde
en facade og et misbrug i mange år. Der
ligger en ekstrem kampgejst og livsvilje bag et
misbrug! Det er den livsvilje, jeg har brugt til
at komme ovenpå igen, siger hun. |
Familien i centrum
'Familien i centrum' var et fire-årigt projekt,
som Københavns Kommune gennemførte
med støtte fra satspuljen.
Målet er at iværksætte en indsats, der skaber
forandring hos familier, hvor der er alvorlige trusler
mod børnenes trivsel og udvikling, og hvor en
helhedsorienteret, løsningsorienteret og ressourceorienteret
indsats kan bidrage til at forbedre
familiens samlede situation og handlekraft, således
at børnenes udviklingsmuligheder sikres, og de så
vidt muligt kan forblive i hjemmet.
HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 27

ONE handler om at miste fodfæstet. Her balancerer Stephanie Thomasen på loftet af den kasse, som danserne er isoleret i.
Om at holde balancen
og miste fodfæstet
Moderne dans og breakdance med inspiration fra Kierkegaard
af Poul Struve Nielsen
foto: Henrik Sørensen/Uppercut
Livet er på spil i danseforestillingen ONE,
som Uppercut Danseteater kommer landet
rundt med i løbet af 2013. Forestillingen kobler
moderne dans med breakdance og teatrets
fortælleform med de dansende kroppes direkte
nærvær.
Stykket, der spiller i København frem
til 10. februar, indvier samtidig en ny dansk
dansescene, Dansekapellet, i Københavns
Nordvestkvarter. Det tager udgangspunkt i et
citat af Søren Kierkegaard. Den kendte danske
filosof ville være fyldt 200 år den 5. maj.
Citatet lyder: ’At vove er at tabe fodfæste en
kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.’
- Det handler om at turde vove og tabe fodfæstet
en stund for at vinde noget andet. Om
det så er venskabet, kærligheden eller udviklingen
i livet, man vinder, siger koreografen
Stephanie Thomasen.
Hun understreger, at det ikke er en historie,
hvor man vinder hver gang.
- Det er en historie, hvor der er vindere og
tabere, siger hun.
Stephanie Thomasen er danser og koreograf.
Hun er uddannet på Dansestudiet i
Århus og The Ailey School i New York. Derved
adskiller hun sig fra de fleste andre dansere i
Uppercut. De kommer nemlig fra Københavns
Nordvestkvarter, hvor danseteatret ligger.
Dansere fra Nordvest
Det gælder Lukas Larsen, som har arbejdet
som professionel danser i Uppercut i de seneste
5-6 år. Som elev på den lokale Bispebjerg Skole
blev han vildt imponeret af nogle tricks, som
en jævnaldrene elev, Fatih Berber, viste ham.
Så begyndte han at gå til dans ligesom Fatih.
I dag er de begge en del af danseteatret,
som har flere dansere, der også underviser
i danseskolen ’Dans i Nordvest,’ som er tæt
forbundet med Uppercut. Både Danseteatret
Her spiller ONE
Uppercut tager på turne i
Danmark (og Nordtyskland)
med forestillingen ONE. De kan
opleves følgende steder.
8/9 2013: Rudersdal,
11/11: Guldborgssund,
14/11: Vejle,
15/11: Frederikshavn,
17/2 og
18/2 2014: Sydslesvig,
19/2 2014: Sønderborg,
21/2 2014: Hvidovre,
25/2 og
26/2 2014: Silkeborg.
27/2 2014: Mariagerfjord.
Yderligere oplysninger på:
uppercutdance.dk
og danseskolen holder til under kuplen i det
samme nedlagte kapel på Bispebjerg Kirkegård.
- Bispebjerg Skole var en lidt speciel skole
dengang. På et tidspunkt havde et stort flertal
af eleverne en anden etnisk baggrund end
dansk, fortæller Lukas Larsen.
Nordvest var og er et kvarter, som i medierne
forbindes med kriminalitet og uro. Men
Lukas Larsen afviser, at de unge, som i dag
er professionelle dansere, er blevet reddet fra
kriminalitet og forfald af Uppercut og Dans i
Nordvest.
- Jeg turde under ingen omstændigheder
lave hærværk og den slags ting, siger han.
Han sammenligner det med unge, der går
til fodbold eller badminton. De fleste falder fra
eller har deres sport som hobby. Men for nogle
bliver det en levevej.
- Vi var mange til at begynde med. De
fleste er faldet fra, fordi deres andre karrierer
bankede på, fortæller Lukas Larsen.
Han underviser selv hos ’Dans i Nordvest’
og har også undervist både børn i asylcentret i
Sandholm og fysisk handicappede børn.
Dans kan altså hjælpe mennesker med at
finde balancen, hvis de har fået skub i livet.
Nøjagtig som Stephanie Thomasen vil vise med
sin koreografi til ONE. For det har sin pris at
miste fodfæstet. Når et menneske er ude af balance,
kan det vælte og blive nødt til at holde
sig til en eller anden form for krykke i forsøget
på at komme op at stå igen. Det kan være stoffer,
medicin eller meditation.
coke og kvinder
- Det er en pointe i ONE, at vi alle er nødt til
at tage chancen og satse på livet, selv om vi
mister fodfæstet. Ellers kan vi hverken vinde
kærligheden eller noget af alt det andet, vi
stræber efter, fortæller Stephanie Thomasen.
Hun tilføjer, at stykket er opbygget om nogle
mennesker, som alle har nogle ting, der skaber
Morgencafé i nye lokaler
Flere aktiviteter samlet på et sted i København
tekst og foto: Thilde Baden Rasmussen
’Morgencafé for hjemløse’, der tidligere har
holdt til i Kapernaum Kirkes lokaler i Københavns
Nordvestkvarter er flyttet et par
hundrede meter ned ad vejen, hvor de har
fået deres egne lokaler og gunstige forhold til
at samle flere tilbud for hjemløse og socialt
udsatte under samme tag.
Siden 1989 har gadens folk kunnet få
varmen, en snak og et måltid mad hos ’Mor-
vanskeligheder i livet. Men det er ikke entydigt,
hvad problemet er.
- Lukas danser en solo, som handler om at
være afhængig af noget. Jeg hælder noget
hvidt ned over ham. Folk vil tænke: ’Det er
coke!’ Men problemet kunne lige så godt være
kvinden, der hælder det ud over ham. Der
er en dobbelthed i det. Misbrug handler om,
at der er noget, man mangler, som man så
erstatter misbruget med. Men for enhver, der
ser scenen, får det en forskellig mening, siger
Stephanie Thomassen.
Hun giver som et andet eksempel en scene,
hvor der er en, som bliver skubbet, så han helt
bogstaveligt mister fodfæstet.
- Så ser vi hans kamp for at genvinde fodfæstet.
Hvordan det går, er forskelligt fra menneske
til menneske. Noget af det, vi prøver at
vise, er, at ét menneskes livskamp kan handle
om at vinde noget, som det er enormt nemt at
opnå for et andet menneske, fortæller hun.
gencafé for hjemløse’. Adressen på stedet har
varieret, først var det Blågårdsgade Kirke,
senere blev det Brorsons Kirke og senest Kapernaum
Kirke.
- Men nu behøver de hjemløse ’ikke længere
tale med gud for at få mad,’ siger Morgencaféens
leder, Michael Espensen, siger med et
glimt i øjet.
Den populære café for hjemløse har nemlig
fået sine egne lokaler på Theklavej 48 i Nordvest.
Det er skønt med den ekstra plads og muligheden for at lave varm mad, siger Michael Espensen.
Stephanie Thomasen, som også selv danser
med på scenen, har tidligere lavet vinderkoreografien
i ’Copenhagen Choreographers
Competition,’ men ONE er den første store
koreografi, som hun har skabt på egen hånd.
- Det begyndte med en ide om at isolere mennesker
i en kasse, fortæller hun.
Ideen er ændret mange gange. Men det er
lykkedes teatrets scenograf, Victoria Lind, at
kreere en kasse, som er ramme om danserne
med vægge, som de kan kaste sig op ad, og et
loft, som de kan gå på. Stephanie Thomasen
er den eneste kvindelige danser i Uppercut,
og som forklaring på sammenhængen mellem
kassen og Kierkegaard siger hun:
- Når jeg skulle lave et stykke til drengene,
var det vigtigt at have et eller andet filosofisk
inde over, så jeg havde det at holde mig til.
Musikken til stykket er komponeret af Turkman
Souljah, som blandt andet har samarbejdet
med Outlandish.|
- Det er jo ren luksus. Folk er helt oppe at
køre over det – altså på den positive måde,
fortæller Steen Fridberg, der selv er hjemløs
og for tiden arbejder i aktivering hos ’Morgencafé
for hjemløse’. Han forklarer, at det er
skønt med den ekstra plads og muligheden for
at lave varm mad igen, for det kunne de ikke i
lokalerne hos Kapernaum Kirke.
Hjemløse-initiativer samles
Stedets størrelse giver mulighed for at samle
flere initiativer for hjemløse og socialt udsatte.
Den røde murstensbygning på Theklavej kommer
derfor også til at huse ’Hjælperiet’, der er
en tøjbutik, som før lå på Israels Plads, samt
foreningen ’Giv din hånd’.
Samarbejdet mellem de forskellige hjemløse-projekter
giver både økonomiske fordele,
og gør det nemmere for brugerne, der nu kan
få mad, tøj og socialt samvær på ét sted. Det er
desuden planen, at weekend-initiativet Projekt
Hjemløs, som Hus Forbi omtalte i en artikel i
november, også får til huse i lokalerne.
- Vores nye lokaler skaber bedre rammer
for de forskellige initiativer. Det er selvfølgelig
praktisk at have flere ting samlet samme sted,
men først og fremmest betyder den ekstra
plads bedre vilkår i hverdagen, fortæller Morgencaféens
leder, Michael Espensen. Caféen
har blandt andet tilknyttet sundhedsfagligt
personale, og der er et hvilerum med madrasser.
I den lidt mere muntre ende af skalaen er
en grønlandsk madklub og en spirende idé til
biograf – nu er lokalerne i hvert fald klar. |
28 | HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 29

Tonny
Rimsmeds
hjørne
Foto: Holger Henriksen Det er i Venstre de fester -
© Hus Forbi-sælger Tonny,
nummer 0081
når de har en borgmester
Løkke, Brixtofte, Banke -
ja, det er blot en tanke
at i Venstre har de som agt -
at misbruge deres magt
Dicte kom forbi hos Hus Forbi
i første afsnit af TV 2’s nye krimiserie, Dicte, stikker heltinden ubemærket
snuden indenfor hos Hus Forbi i Aarhus. Optagelserne var ganske vist fra
før, det store Hus Forbi-skilt kom op at hænge foran Værestedet i Jægergårdsgade,
hvor Hus Forbi har Århus-kontor.
Men hun var der, opdager-journalisten Dicte i iben Hjejles skikkelse, både i
værestedets opholdsrum og på toilettet. Det er på Værestedet, hun møder
den højgravide kvinde, som er rugemor for en dansk familie og under kontrol
af den bosniske bande, som hun bruger de to første afsnit på at trevle
op. Man ser lige en sælger med en Hus Forbi-taske på lang afstand foran
indgangen, da Dicte er på vej derhen, fordi hun har fået et tip.
Og nej, der er ellers ikke rugemødre styret af bosniske bagmænd til stede.
Det sker kun i filmens verden, skal vi hilse og sige fra Aarhus-kontoret. |
Lange udsigter for hytteby
Den meget forsinkede hytteby for hjemløse i Vejle bliver ikke færdig
foreløbig, skriver P4 Trekanten på sin hjemmeside. Hyttebyen er hjemløseboliger,
og de skulle egentlig have været indviet i slutningen af 2011,
men færdiggørelsen er siden blevet udsat adskillige gange. Efter seneste
forsinkelse håbede bygherren, AAB, at boligerne kunne være klar 1. marts.
- Men der går mindst et halvt år, siger Rolf Dalsgaard Johansen, der er
stabschef i Vejle Kommunes velfærdsforvaltning, til P4 Trekanten. Fundamenterne
er lavet, men de seks boliger og et fælleshus mangler stadig.
Samarbejdet med den virksomhed der stod for byggeriet gik i vasken, og
siden har arbejdet været sendt i udbud igen. Boligerne må ikke være for
dyrere for lejerne, der typisk vil være på førtidspension eller kontanthjælp.|
30 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang
Støtte til Hus Forbi
Store bidrag og mange bække små
Hus Forbi-medarbejder
John og sekretariatsleder
Rasmus i Hus
Forbis cafe for sælgere
og medarbejdere med
de nye halstørklæder,
som sælgerne får takket
være støtten til Hus
Forbi.
Som avis klarer Hus Forbi sig fint. Avisen giver et pænt overskud.
Men Hus Forbi er også mere end en avis. Det er en forening, som udover
sit hovedformål, at udgive avisen, er til for også på anden vis at
yde støtte til de hjemløse og socialt udsatte mennesker, der sælger Hus
Forbi.
Derfor har Hus Forbi brug for støtte til sælgertøj og andre aktiviteter
for sælgerne af Hus Forbi.
I 2012 har Hus Forbi modtaget 100.000 kroner fra fødevarefabrikanten
Kavli, som støtter både indkøb af sælgertøj og driften af Hus
Forbis cafe for sælgere og medarbejdere i Bragesgade på Nørrebro i
København.
Fra de skotske Edrington Groups fond, Robertson Trust, som støtter
humanitære formål, har Hus Forbi ligeledes modtaget 100.000 kroner.
Der er en pudsig historie forbundet med den donation. Det var en
medarbejder fra Edrington Groups kontor i København, som foreslog
Robertson Trust at støtte Hus Forbi, fordi hendes faste Hus Forbi-sælger
havde fortalt hende om Hus Forbi og de forskellige aktiviteter, der
er knyttet til foreningen.
Desuden har Hus Forbi modtaget 30.000 kroner fra medarbejderne
i Mars, som har doneret deres julegaver. Ud over Mars og andet slik
producerer Mars blandt andet Dolmio til madlavning. Donationen går
til et ugentligt måltid til sælgerne, så hver torsdag får de sælgere, der
kommer i Hus Forbis cafe, mad fra Mars Groups medarbejdere.
De vigtigste bidrag er fra dem, der køber avisen – og desuden de
mange, som har bidraget til Hus Forbis vintertøjsindsamling, som har
løbet i november, december og januar. |
X-ord er kreeret af Anne Jensen.
Søren Franck har lavet DUSADUKU.
Vil du vinde
SEND LøSNINGER TIL:
Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N
senest 6. marts.
Mrk. kuverten 'OFFLINE'
Navn _________________________________________
Adresse ______________________________________
Postnr ____ By ________________________________
HUS FORBI | nr. 02 februar 2013 | 17. årgang | 31

3
spørgsmål
Hvad fik du at spise til aftensmad i går?
- Pizza. Men lasagne er min livret, og det laver jeg indimellem
i fælleskøkkenet hos min kæreste, som har et værelse
på herberget i Hillerødgade. Jeg har også opmagasineret
nogle af mine ting hos hende, og er der lidt i dagtimerne,
men hun må ikke have nogen overnattende, så derfor går
jeg ned i natcaféen i kælderen og sover.
Hvor er du på vej hen?
- Til Nørreport Station sammen med en ven. Vi skal sælge
aviser og står sammen og skiftes til at holde pladsen. Men
hvis det er for koldt, må jeg tage hjem til en kammerat og
være et par timer.
Hvad skal der til, for at din livssituation
bliver nemmere?
- Det ved jeg ikke. Et stort spørgsmålstegn.
sælger nr. 1419
Sezer Basyigit
| ny hus forbi-sælger |
af Birgitte Ellemann Höegh
foto: Poul Struve Nielsen
- Hvis jeg ikke havde min hund, så er jeg ikke sikker på, jeg var her,
fortæller Sezer Basyigit med et insisterende og direkte blik. Han er mødt
op i Hus Forbis café på Nørrebro for at få et måltid varm mad til frokost
– kød, sovs og kartofler – og har to hunde fastgjort til to bordben. Den
ene er en hvalp på fire måneder, Chili, som er en krydsning mellem en
rottweiler og en amstaff – og hans egen. Den anden en stor, sort rottweiler,
Tiger, som han passer for sin kæreste.
- Min hund giver mig tryghed og gør mig glad, fordi hun er, som hun er.
Jeg faldt for hende på et billede i Den Blå Avis, og når jeg har hende med
ude at sælge aviser, synes børnene også, hun er ret sød, fordi hun slikker
dem i ansigtet. Når jeg ikke sælger aviser, går jeg lange ture med hende.
Sezer Basyigit har boet på gaden i de sidste seks måneder og sover
hver nat i Natcafeen i herberget i Hillerødgade, som er et af de få herberger
i København, hvor man må have sin hund med sig ind at sove. Her får
han udleveret en madras og et tæppe og går i øjeblikket og venter på, at
han kan få et skab til sine ejendele. Han er skrevet op, men der er mange
om buddet, så det kan godt tage et par måneder. Derfor har han sine ting
i en taske, som han også bruger som hovedpude, når han sover.
- Der er mange, der stjæler på herberget, så jeg skal passe på mine
ting. Der er også tit slåskamp, og så kommer politiet. Jeg gider ikke blande
mig i det, for det har ikke noget med mig at gøre. Men jeg kan godt
lide Hillerødgade, fordi der er stramme regler. Hvis der er én, der truer en
anden, så gør de noget ved det, og det giver tryghed.
Sezer Basyigit er født og opvokset i Farum. Da han var 12 år, kom han
på et opholdssted i Vig, hvor han holdt af at være, blandt andet fordi der
var køer og heste, som han hjalp med at fodre. Men da han var 20 år, fik
han problemer på opholdsstedet og måtte flytte tilbage til sine forældre
i Farum. Nu er han blevet 24 år, og har valgt at gå på gaden, fordi han
syntes, han er blevet for gammel til at dele værelse med sin lillebror.
- Jeg blev nødt til det, fordi mine forældre ikke tog mig seriøst. De
ville ikke hjælpe mig med at finde en bolig. Vi blev uvenner, og de troede
ikke, at jeg kunne klare mig selv, men det kan jeg sagtens. Hillerødgade
kan heller ikke forstå, hvorfor mine forældre ikke har hjulpet mig. Jeg
sagde til mine forældre: ’Jeg går nu, og hvis i vil have noget med mig at
gøre, må i kontakte mig.’ De har ikke kontaktet mig endnu, såeee …
Det var et kæmpe skridt for Sezer Basyigit at flytte hjemmefra, og
hverdagen på gaden har vist tænder.
- Jeg skal jo gå rundt på gaden hele dagen og vente på, at jeg kan
komme indendørs og sove og få mad, kaffe og te. Jeg tænker meget, når
jeg går ude … blandt andet på, hvorfor mine forældre ikke vil have noget
med mig at gøre. Min mor er værge for mig, fordi jeg er født med en
hjerneskade, og da jeg fik tilbudt et fast værelse på Hillerødgade, skulle
hun acceptere det. Det ville hun ikke, så derfor skal jeg blive ved med at
bo på natcaféen.
i den seneste måned er Sezer Basyigit begyndt at sælge Hus Forbi -
blandt andet for at få dagtimerne til at gå.
- Jeg kedede mig for meget og ville gerne prøve noget nyt for at
opleve et skift i mit liv. Og jeg kan godt lide at sælge. De fleste, der kommer
til mig, er glade. Selv vagten i Føtex, som jeg tit står foran, og folk fra
andre butikker kommer hen til mig og køber. Men jeg drømmer om at få
mit eget værelse. Så vil jeg sove der, stå op og gå ud og sælge aviser, for
så er der ikke så mange tanker i gang i mit hoved.
Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i
gang med at sælge Hus Forbi. Hus Forbi har sælgere spredt ud over hele
Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet.