Klima Camp `08 - KTC

Willy Eliasen tilskriver Egedals
satsning på lavenergibyggeri, at der
både var politikere, som havde visionerne
og modet til at tage de nødvendige
beslutninger, men også at
en gruppe af kommunens egne teknikere
har været nøglepersoner i at
styre den nye bydel på plads.
”Hvis ikke politikerne kan og vil,
kan det ikke lade sig gøre, men vi
har også været afhængige af nogle
meget dygtige kommunale medarbejdere,
som kan levere både teknisk,
juridisk og økonomisk rådgivning,”
siger han.
Men ifølge Willy Eliasen er erfaringerne
fra Stenløse Syd også, at
danske håndværkere og byggefirmaer
ikke altid er i stand til at bygge i
den kvalitet, der kræves i lavenergibyggeri.
”Desværre må vi konstatere, at
der er konstateret en del fejl og
sjusk i forbindelse med byggerierne
i Stenløse Syd. Energirigtigt byggeri
stiller krav til både ingeniører, arkitekter
og håndværkere. For at sige det
lidt brutalt – den danske byggebranche
skal tage sig sammen. For kommunerne
og bygherrer betyder den
svingende kvalitet, at man skal være
indstillet på en meget grundig kvalitetskontrol
både før, under og efter
byggeriet,” lyder Willy Eliasens råd til
kommuner, som med de nye muligheder
i planloven vil begynde at stille
energi- og miljøkrav til nybyggerier.
Reducere forbrug med faktor
10
Arkitekt Rie Øhlenschlæger har
arbejdet med energirigtigt byggeri i
mange år og i mange sammenhænge,
bl.a. har hun undervist på arkitektskolerne.
Hun har eget firma
AplusB, som står for ”arkitektur plus
bæredygtighed”. Her rådgiver hun
bl.a. bygherrer om lavenergibyggeri.
Hun mener, at Danmark har sovet i
timen, når det gælder bæredygtigt
byggeri.
”Vi har i byggeriet været gode til
funktionalitet og æstetik, men når
det gælder bæredygtighed har man
fuldstændig overladt det til markedet
selv. Men det kan man ikke, for mar-
kedet vil helst gøre, som man altid
har gjort. Det tjener man nemlig her
og nu flest penge på. I andre lande
har man tænkt længere og lavet
incitamenter, som har fremmet
bæredygtigt byggeri. Derfor må vi
arrangere ture til Østrig og Schweiz,
når vi vil vise politikere og bygherrer,
hvordan man kan bygge bæredygtigt,”
siger Rie Øhlenschlæger.
Hun mener, at flere faktorer skal
bringes i spil, hvis Danmark skal rykke
med bæredygtigt byggeri, som
man har rykket med f.eks.
vindenergi.
”Et kernepunkt er at få økonomiske
incitamenter, så det kan betale
sig at bygge bæredygtigt. Et andet
punkt er at skabe ens konkurrencevilkår,
så alle skal rette sig efter samme
krav. Det kan ikke nytte, at det er
frivilligt, om man vil følge lavenergiklasserne
indtil 2010. For det tredje
skal byggebranchen blive dygtigere
til at bygge bæredygtigt. Bare sådan
noget som at bygge tæt. Det plejer
man jo ikke at gøre i Danmark, men
det skal man, hvis man vil have et
kontrolleret luftskifte i en bygning. Så
der skal laves bedre kvalitetssikring,
f.eks. blowerdoor-tests. Den danske
byggebranche er også for dyr, når
det gælder bæredygtigt byggeri. Til
et projekt i boligforeningen Ringgården,
hvor man skal bygge efter
både energiklasse 1 og 2, har man
valgt både tyske arkitekter og byggefolk,
fordi man så kunne få den rigtige
kvalitet til den rigtige pris,” siger
Rie Øhlenschlæger
Hun mener, at det er realistisk at
opnå besparelser på helt op til en
faktor ti, hvis man renoverer typisk
dansk boligmasse fra 1960’erne og
70’erne til passivhus-standard.
”Der er eksempler fra Østrig på
almene boliger, hvor man før havde
et årligt energiforbrug på 150-170
kWh pr. m2 , og hvor man har renoveret
ned til 15 kWh i årligt forbrug.
Selvfølgelig koster det noget at lave
den type renoveringer, men
omvendt må man spørge: Hvor
mange energibesparelser får man
ud af de renoveringer, man typisk
laver i dag?
Er det interessant at spare 100
eller 200 kroner på sin årlige energiregning?
Vi må konstatere, at vi kun
lige akkurat holder vores energiforbrug
på status quo, og at vores elforbrug
stadig stiger. Det er ikke godt
nok, hvis man skal have reduceret
udledningen af drivhusgasser,” siger
Rie Øhlenschlæger.
Hun mener, at man i kommunerne
har tendens til kassetænkning,
der forhindrer, at man laver den rigtige
slags byggeri og renoveringer.
”Typisk er det én kommunal kasse,
som finansierer et byggeri, og en
anden kasse, som står for driften.
Men med lavenergibyggeri bliver
man nødt til at indregne driften af
en bygning. Selv om lavenergibyggeriet
er lidt dyrere, er driften jo billigere,
så man bør se på totaløkonomien,
både når man bygger
nyt og renoverer,” siger Rie Øhlenschlæger.
TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 25
Både pisk og gulerod
Hos det rådgivende ingeniørfirma
Cenergia Energy Consultants, som
har specialiseret sig i lavenergibyggeri,
siger direktør Ove Mørck:
”Man bliver nok nødt til at bruge
både ”pisk og gulerod” for at fremme
mere energirigtigt byggeri. Et
eksempel på det første kunne være
at fremrykke kravene i lavenergiklasse
1 til 2010 og helt springe energiklasse
2 over. Når det gælder lokkemidlerne,
ser man i andre lande
incitamenter som lavere renter på
lån til lavenergihuse.
Man kunne også regulere med
fradragsmuligheder på ejendomsskatten.
Som det er i dag, bliver man
nærmest straffet for at bygge energirigtigt,
for når huset stiger i værdi, stiger
skatten også.
Derfor må man konkludere, at
de politiske intentioner om lavere
CO2-udslip ikke stemmer overens
med de økonomiske realiteter, som
ejere af energirigtigt byggeri må leve
med i dag. En lavere og ikke en
højere ejendomsskat kunne være
den gulerod, som de nye politiske
vinde på dette område burde
udmøntes i”.
Ove Mørck ser også en tendens
til, at mange bygherrer – herunder
kommuner - vælger den på kort sigt
billigste løsning ved blot at følge det
gældende bygningsreglement - i stedet
for at tænke mere langsigtet og
energirigtigt.
”Lavenergiklasse 2 bliver først
obligatorisk fra 2010 og lavenergiklasse
1 fra 2015. Men man bør
overveje, om man ikke både økonomisk
og miljømæssigt er bedst tjent
med allerede nu at bygge og renovere
efter den mest ambitiøse energiklasse.
I stedet for at skulle til at
renovere igen, når man om 10-15
år opdager, at det bedst kunne have
betalt sig at gøre det rigtigt første
gang, fordi energipriserne er steget,
og fordi kravene til nedskæringer i
CO2-udledningen bliver endnu
skrappere. Måske er det bedre at
lave den mest energirigtige renovering
første gang, selv om den er lidt
dyrere. Om 10-15 år er den med
sikkerhed endnu dyrere,” siger han.