Læs som PDF - Folkeskolen

Vejledning og processtyring
• Vejledning. Læreren vejleder den enkelte
elev og grupper af elever om, hvordan de
kan gribe arbejdet an, og hvordan de kan
kvalificere det igangværende arbejde. Hun
inspirerer og støtter dem med arbejdssedler,
åbne opgaveformuleringer og med
kvalitetskrav, afstemt efter fælles mål og
elevmål, efter elevforudsætninger og potentialer.
• Processtyring. Læreren hjælper eleverne
med at fastholde, hvad de er i gang med,
hvorfor de er det, og med at analysere,
hvordan det går, og med overvejelser over,
hvordan det kan gå bedre. Det gør hun
gennem at stille krav til formulering af
logbog eller anden procesbeskrivelse.
• Evaluering. Læreren sørger for, at arbejdet
løbende bliver evalueret, og hjælper herved
både sig selv og eleverne til at få øje på,
hvad de har lært, og hvordan de har lært
det, og hun hjælper sig selv og den enkelte
elev med at få øje på nye vigtige og mulige
læringsmål og læringsveje. Evalueringen
danner også afsæt for lærerens refleksioner
over egne didaktiske læreprocesser.
I virkeligheden er det måske
Eva, der mystificerer undervisningsdifferentieringsbegrebet
ved at vælge at tolke sine
indsamlede data som udtryk
illustration: illustration: Mai-Britt Mai-Britt Bernt Bernt Jensen Jensen
for, at lærerne ikke kan finde
ud af det.
»Selv om lærerne er opmærksomme på,
at deres elever er meget forskellige, formår
de ikke at tilrettelægge en undervisning, der i
tilstrækkelig grad tilgodeser elevernes forskellige
styrker, svagheder og behov«, hedder det
således også i pressemeddelelsen 2011.
Hvad er tilstrækkeligt?
Det er altid en åben diskussion, hvad »i tilstrækkelig
grad« vil sige. Der er som sagt ikke
nogen facitliste for, hvordan en differentieret
undervisning ser ud, alle tænkelige muligheder
for differentiering vil aldrig kunne siges
at være udtømte. Der er heller ikke nogen
øvre grænse for, hvad en given elev kan få ud
af sin skolegang, der vil altid være potentiel
mulighed for større udbytte.
Med så usikre størrelser er det både forståeligt
og prisværdigt, at lærere udviser en vis
ydmyghed, når de svarer på, i hvilken grad de
vurderer, at de differentierer deres undervisning.
Ifølge Eva’s evalueringsrapport mener 21
procent af lærerne, at de i høj grad undervisningsdifferentierer,
68 procent mener, at de
gør det i nogen grad, og 11 procent i mindre
grad. Ingen vurderer, at de slet ikke gør det.
Eva’s egne data rummer faktisk en mulighed
for at tegne et mere nuanceret billede af,
hvad lærerne kan og ikke kan. Kritisk/konstruktiv
feedback er et godt afsæt for videre
læring, både når det gælder elever, og når det
gælder lærere. Og der skal selvfølgelig fortsat
og uendeligt arbejdes med at kvalificere den
differentierede undervisning.
Der er inspiration at hente mange steder.
Men der er måske allermest inspiration at
hente i kollegers praksis. Så følg med på
folkeskolen.dk, hvor nogle lærere i den kommende
tid vil beskrive, hvordan de selv gør.
Læs også Lærer til lærer om undervisningsdifferentiering
på side 41. Følg med på folkeskolen.
dk, hvor der vil komme flere artikler om emnet.
folkeskolen / 16 / 2012 / 25