NordAmerikA - De Berejstes Klub

December 2010 / nr. 42 

Globen 

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b 

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n 

Japan 

i børnehøjde 

Guide til 

Buenos Aires 

På vulkaner 

i Italien 

Naturoplevelser 

fra Canada, 

Alaska og 

Labrador 

Tema: 

NordAmerikA

Udstyr til alle der 

deler facinationen af, 

hvad der ligger rundt 

om det næste hjørne! 

Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat 15%. Gps Gps Gps og og 

kano/kajak er er er er er undtaget fra fra fra fra fra 

rabatordningen. Medlemskort 

med med billede skal fremvises. 

www.friluftsland.dk 

KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 

ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30 

AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50 

2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24 

22 

artiKler 

6 Temaopslag: Fem fede steder i 

Nordamerika 

af Morten Frederiksen & Jimmi Kim Persson 

Hvis du ikke lige ved, hvor du skal tage hen i 

Nordamerika, er her et par bud. 

8 Canada: I de store søers land 

af Jakob Linaa Jensen 

Følg med Jacob rundt om Lake Superior i 

Nordamerika 

12 Japan: Hello Japan – hjemme hos Kitty 

af Heidi Korsgaard 

Heidis datter får lov til at møde sit idol, og 

vi hører om, hvordan det er at rejse med 

børn i Japan 

16 Alaska: Alaska 71,17 grader nord – 

ishelvedets forgård 

af Anette Lillevang Kristiansen 

USA’s sidste rest af ’wild west’ findes her i 

den nordlige ødemark 

20 Albanien: Hvad fan... laver man i 

Albanien? 

af Jacob V. la Cour 

Det er spørgsmålet, man får svar på i denne 

artikel, der også spår Albanien som et 

muligt fremtidigt turistmål 

22 Caribien: Med kurs mod Den Fede 

Jomfru 

af Jakob Øster 

En malende beskrivelse af fordele og 

ulemper ved at tage på et ægte amerikanerkrydstogtskib 

28 Eritrea: Pizza og Macchiato på Afrikas 

Horn 

af Theis Sølling 

En beretning om Eritreas unikke blanding af 

Mellemøsten og 50’ernes Italien 

28 

32 Et land en by: Choccinq 

af Eva Marie Hein 

Denne gang får vi gode råd om noget så 

specielt som et vestkinesisk vækstcenter 

34 Argentina: En guide til Buenos Aires 

af Jacob Gowland Jørgensen 

Jacob har udarbejdet en insiderguide til 

Buenos Aires og vil næste gang følge den op 

med en insiderguide til Argentina 

38 Italien: Tag med til Stromboli, den 

glemte vulkanø... 

af Henning Andersen 

En opfordring til at besøge en af Europas 

mest oversete naturoplevelser 

46 Uruguay: ”Undskyld, De kunne vel ikke 

fortælle mig vejen til Montevideo..?” 

af Henrik Frier Hansen 

Historien om et lille land i det østlige 

Sydamerika, der har så meget at byde på - 

og så lige et smut rundt om Samsø... 

50 Ghana, Sydafrika, Soweto og Botswana: 

Mit hjerte hang fast i det sydlige Afrika 

af Jørgen Assenholt 

De sidste 40 år har Jørgen været draget 

mod det sydlige Afrika 

56 Namibia: NAMIBIA – Kontrasternes land 

af Mai Nygaard 

Roadtrip i Namibia 

59 Labrador: En tur rundt i et hårdt land - 

Newfoundland og Labrador. 

af Bertel Kristensen 

Tag en tur tilbage i tiden til 1979 med Bertel 

og oplev et barskt område 

Klubben 

4 Leder 

5 Næste Tema 

Næste tema er ”Verdens Kulturarv” – vi 

håber I sidder med rigtigt mange gode 

historier at fortælle om den. 

15 Forsidekandidater 

Se de flotte fotos, der var med i 

opløbet om at komme på forsiden. 

27 Bedste postkort: 

Se vinderen af det bedste indsendte 

postkort. 

27 Skribentkonkurrencen 

Se, hvem der har vundet dette års 

skribentkonkurrence. 

Et lille hint: Personen har deltaget i 

konkurrencen mere end én gang 

41 Konkurrencen 

Vi har til dette nummer modtaget utrolig 

mange konkurrenceartikler om ”en 

usædvanlig flyvetur” 

55 Folkersenprisen 

Se hvem der har modtaget dette års 

Folkersenpris 

62 Formandens beretning 

Lars beretter, hvordan 2010 er gået for De 

Berejstes Klub 

64 Nye medlemmer 

Se de nye ansigter i klubben 

66 Klubbens kontaktpersoner 

56 

GLOBEN nr. 42 / December 2010 3

Rejsemagasin fra De Berejstes Klub 

Redaktion: 

Redaktion: Jimmi Kim Persson (ansv.), 

Anja Povlsen, Jacob Gowland 

Jørgensen, Gerner Thomsen, Per Allan 

Jensen og Søren Fodgaard. 

Adresser s. 66 

Indsendelse: 

Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til: 

globen@berejst.dk 

Tekst / fotos: 

Medlemmer af De Berejstes Klub 

Forsidefoto: 

I nærheden af Monument Valley 

Af Erik Bennike 

Scan af billeder: Per Danielsen 

Tryk: 

Scanprint 

Jens Juuls Vej 2 

DK-8260 Viby J 

Oplag: 600 

ISSN: 1603-1458 

Deadline til næste nummer: 

5. februar 2011 

Tema: Verdens kulturarv 

Annoncer: 

annoncer@berejst.dk 

Medlemskab: 

www.berejst.dk 

Formand: 

Lars Munk, adresse s. 66 

De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt 

stof og alle meninger, der kommer til udtryk i 

bladet, er derfor skribentens synspunkter og 

deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller 

klubbens øvrige medlemmer. 

Alle rettigheder til de enkelte artikler og 

fotografier forbeholdes de respektive forfattere 

og fotografer og indholdet må ikke 

videreformidles eller sælges uden ophavsmandens 

godkendelse deraf. 

intro redaktørens forord næste tema Verdens kulturarV 

Nordamerika 

- og resten af verden 

Vi byder velkommen til et nummer fyldt med gode historier fra alle kontinenter. 

Mens sneen vælter ned over Danmark er det dejligt at tage fat i det nye Globen og 

drømme sig væk til varme steder som Caribien, namibia og eritrea sammen med 

Jakob Øster, Mai nygaard og Theis Sølling. 

er man helt vild med sne og kulde er der også mulighed for at høre om Anette 

Kristiansens tur til USA’s nordligste by, Point barrow. eller følge med Jakob linaa 

Jensen på en tur til de store søer i Canada. 

Hvis det er gode råd der mangler har Jacob Gowland lavet en guide til buenos Aires 

og Henning Andersen en guide til en af europas mest oversete naturoplevelser. 

Der har til dette nummer ikke været indsendt så mange temaartikler, hvilket blot 

betyder at det er blevet et mere globalt nummer, hvilket jo er glimrende. 

Allerede nu vil jeg gerne opfordre alle til, at lægge hovederne i blød for at tænke på 

jeres yndlingssteder. Til juni udkommer nemlig Globen nemlig i et større sidetal og 

et større oplag, idet vi fejrer De berejstes Klubs 15 års jubilæum. Derfor har vi valgt 

at fokusere på medlemmernes yndlingssteder og skal bruge jeres bedste historier. 

Til sidst vil jeg gerne takke alle de frivillige, som har knoklet med bladet. Herunder 

vil jeg gerne byde Anja, vores grafiker, velkommen tilbage fra barsel. 

Venlig hilsen 

Jimmi Kim Persson 

Verdens kulturarv 

TeksT: Jimmi kim Persson 

næste tema nærmest råber til alle fotografer, natur- og historieinteresserede om at komme på banen. I martsnummeret af 

Globen skal vi på en unik tur til Jordens mest interessante og bevaringsværdige steder. Internt i klubben er der godt gang i 

Unesco-konkurrencen, og nu vil vi så gerne høre nogle af historierne om jeres rejser til disse smukke, mytiske og forfaldne 

steder. 

Verdenskulturarven består af alt fra vandingsanlæg og isbræer til templer og savanner. Skulle du have en godt fortalt historie 

fra et kulturarvssted, der endnu ikke er på Unescos liste – men burde være det – så kom bare frem med den også. Det er 

således tilladt at lege med temaet. Det kan også være en del af verdens kulturarv, som ikke er geografisk som fx sprog, skikke 

eller noget helt tredje. 

Vi opfordrer både etablerede og nye skribenter/fotografer til at formidle jeres oplevelser. Redaktionen hjælper med både 

sparring, korrektur og opsætning, så tøv ikke. Men send en mail til redaktorgloben@gmail.com hurtigst muligt for at høre om 

der er plads til artiklen, og helst inden du går i gang med at skrive eller finde billeder. 

husk, at deadline for de færdige artikler er d. 5. februar 2011. 

Kommende temaer 

juni 2011: jubilæumsnummer: 

medlemmernes yndlingssteder (deadline 5. maj) 

september 2011: rundt om middelhavet (deadline 5. august) 

Fotos: Wikipidia 

Fotos: Google og Anja Povlsen 

December 2011: ekstreme rejseoplevelser (deadline 5. november) 

4 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 5

tema nordamerika 

3 højdepunkter i USA, 

ét i Canada samt ét i Mexico 

harpers ferry 

Harpers Ferry, i West Virginia, kan ved først øjekast virke 

som lidt af en masseturismedestination, hvilket det også 

er. Men det skal man ikke lade sig afskrække af, stedet er 

klart et besøg værd. 

Først og fremmest er Harpers Ferry kendt som stedet, 

hvor John brown sammen med en gruppe på tyve mand 

(deriblandt flere sorte) angreb den lokale garnison og 

dermed var med til at smide brænde på det bål, der skulle 

føre til den amerikanske borgerkrig. netop borgerkrigen 

er et hovedtema, når man besøger byen. På grund af dens 

strategiske placering blev der udkæmpet adskillige slag 

med udgangspunkt i byen, der skiftede side flere gang i 

løbet af krigen. 

når man er færdig med at se den historiske by, følger den 

obligatoriske og smukke tur langs floden op til punktet, 

hvor de tre stater Maryland, Virginia og West Virginia 

mødes. efter at man har fået overstået den ”normale” del 

af besøget i Harpers Ferry, er det tid til den sjove del. Der 

er et selskab, der udlejer ”inner tubes”, hvor man bliver 

placeret et godt stykke oppe ad floden og så driver ned 

ad floden tilbage til Harpers Ferry. Der er rimelig tryk på 

floden, så det er ret sjovt, men dog ikke mere tryk på 

end at man sagtens kan nyde en ”six-pack” på vejen. En 

perfekt måde at afslutte et besøg i Harpers Ferry på. 

Kobberkløften i mexico 

Her kan den tog- og naturinteresserede få en på opleveren. Der kører tog fra 

los Mochis på Stillehavskysten 655 kilometer til Chihuahua. Under hele turen 

er der storslået natur lige uden for vinduet. 

Hele området består af tyve kløfter, som udgør et areal fire gange så stort 

som Grand Canyon. Jernbanen løber henholdsvis i bunden af kløften, op ad 

siderne på bjergene og over utallige smukke broer igennem landskabet. Hele 

Kobberkløften er del af en naturpark og er derfor rig på vild natur. 

Der er mulighed for at stå af undervejs og overnatte i en af Mexicos mest 

afsondrede indianerlandsbyer. Dette er muligheden for at se et af de skønneste 

naturområder i Mexico, som masseturismen ikke rigtig har opdaget endnu. 

Quebec city 

nordamerikas frankofone hovedstad er placeret i meget naturskønne omgivelser 

langs Saint Lawrence floden. Quebec City regnes for at være den ældste – 

ikke spanske – permanente koloni i nordamerika, så der er i nordamerikansk 

målestok tale om en ældgammel by. byen er meget smuk, med masser af gamle 

bygninger, der ligger i harmoni med bygninger af nyere dato. 

Man kan let bruge timer på at gå rundt i byen og nyde dens atmosfære. når 

man synes man har travet nok rundt, er der masser af fine restauranter - det 

kulinariske niveau i Quebec City er enestående. Når man er færdig med middagen 

er udvalget af barer og andre former for natteliv ligeledes stort. Det bedste er, 

at prisniveauet er ganske fornuftigt sammenlignet med andre nordamerikanske 

storbyer. Får man lyst til at komme ud og opleve den storslåede canadiske natur, 

er der masser af muligheder lige omkring Quebec City. 

samuel adams bryggeriet 

er man bare tilnærmelsesvis ølfan og 

tilfældigvis i nærheden af boston, så bør 

man sætte et besøg på Samuel Adams 

bryggeriet på ”must do” listen. en tur 

på Samuel Adams er alt det en tur på 

Carlsberg var i gamle dage – man kommer 

ud i de rigtige produktionshaller og får lov 

til at stikke hovedet ind i et kar og få sig 

en ”snuseoplevelse”, såvel som mulighed 

for at tage nærmere bestik af råvarerne, 

før de bliver lavet til gudedrik. 

Som kronen på værket afsluttes turen med 

en tur i baren, hvor man får rig mulighed for 

at smage de gamle Sam-kendinge, såvel 

som mulige fremtidige Sam-produkter. De 

bruger dette som en slags ”fokus gruppe”, 

hvor folk bliver bedt om at svare på et par 

spørgsmål om de øl, der bliver serveret, 

og de bruger faktisk svarene, når de 

vurderer, om en af deres nyskabelser skal 

introduceres til markedet. 

når man efter et pilgrimsbesøg på Samuel 

Adams igen bevæger sig ud i den herlige 

by boston, ser byen endnu bedre ud og er 

endnu mere indbydende end før besøget. 

Hvis man har fået smag for mere, ja så er 

der jo heldigvis masser af dejlige steder 

i boston, hvor de serverer gudedrikkene 

fra Sam Adams. 

fantastiske virginia 

Staten Virginia bliver desværre overset af rigtig mange der besøger USA, hvilket er synd og 

skam, da Virginia er en fantastisk destination. Indenfor et relativt begrænset geografisk område 

er der mulighed for at vandre i nogle fantastiske bjergområder og få enestående naturoplevelser. 

Hvis man mere er til det historiske, er der i Virginia masser af smukke byer og bygninger. 

endvidere har Virginia været ”vært” for nogle af de afgørende slag i den amerikanske borgerkrig, 

så staten er et overflødighedshorn af oplevelser for den historisk interesserede. 

er man mere til det søde liv tilbyder Virginia dejlige strande, hvor man kan bade, surfe, dykke 

og bare leve strandlivet på lækre barer og restauranter langs kysten. Mad og vin er et af 

Virginias varemærker, og et besøg på en af de mange vingårde er en herlig måde at få udvidet 

sit kendskab til vin og vinproduktion. efter et besøg på en vingård kan man smutte ind på en af 

de mange restauranter, der serverer mad med udgangspunkt i lokalt producerede råvarer (ofte 

økologiske og altid af meget høj kvalitet). 

Der er masser af fantastiske steder at besøge i Virginia, men et par højdepunkter inkluderer: 

Arlington national Cemetery, blue Ridge Mountains, Charlottesville, Cumberland Gap national 

Historic Park, Fredericksburg and Fredericksburg National Battlefield Parks, Monticello, 

Mount Vernon, natural bridge, Shenandoah national Park, Shenandoah Valley, Skyline Drive, 

Winchester. 



I de store søers land 

nybyggere, bjørne, pelsjægere, skibskatastrofer og en status af Peter Plys! 

De store søer har det hele! tag med jakob linaa jensen rundt om verdens 

største ferskvandsområde, der byder på skønne oplevelser, sommer og 

vinter…. 

TeksT og foTo: Jakob Linaa Jensen 

Stort billede: Isfiskere på Lake Superior udenfor Munising 

Billede forrige side til venstre: Torontos skyline i solnedgangen 

Billede forrige side til højre: Peter Plys hilser på i White River 

Billede nedenfor: Sort bjørn i vejkanten 

Billede nederst: The Antlers: dyreelskernes mareridt 

Billede øverst til højre: Endnu et lukket fyrtårn langs søen 

Billede nederst til højre: Lake Superior i skumringen 

De Store Søer har en mytisk klang for mange. Tanken går til nybyggere, 

skovhuggere, laura Ingalls Wilder’s bøger om livet i de store skove 

(før de flyttede i det Lille Hus på Prærien) og måske også til enorme 

morgenmåltider med pandekager, bacon og tonsvis af ahornsirup? 

De har kaldt på mine forestillinger, siden jeg var barn, og da jeg for 

nogle år siden boede et halvt år i Minnesota, var der rig anledning til at 

udforske området. Det blev gjort på to store ture, første gang i påsken 

syd om Superior og ned langs lake Michigan sammen med min mor, 

anden gang i juni nord om Superior, over til Toronto og niagara Falls og 

tilbage gennem Pennsylvania, ohio og Wisconsin. 

De store søer er store 

Lake Superior er verdens største sø målt i overfladeareal, men både 

bajkal og Victoria rummer mere vand, fordi de er dybere. (og så til 

nørderne: Det Kaspiske Hav er ikke en sø, for den består af brakvand). 

De store søer består ud over lake Superior af lake Michigan, lake Huron, 

lake ontario og lake erie. Der er selvfølgelig mange andre mindre søer 

(defineret som værende mindre end et område svarende til Sjælland!). 

Søerne er tilsammen så store, at det skaber deres eget kystklima, og i 

en tid før jernbaner og motorveje var de essentielle i det tidlige USA's 

og Canada’s udvikling, fordi de kunne anvendes til fragt af tømmer, 

pelsværk og jern. Mange legender er knyttet til søerne om heroiske 

opdagelsesrejsende, slag mod og med indianere og dramatiske 

skibsforlis.

Overblik over de store søer 

Således lastet med forestillinger og 

forventninger starter jeg en kold morgen 

før påske fra Minneapolis. Med i bilen er 

min mor, der er taget fra Danmark for 

at besøge sin eneste søn og undslippe 

sin runde fødselsdag derhjemme! Det 

er sidst i marts, og alt er sneklædt 

eller frossent, for i nordstaterne varer 

vinteren længe, ganske som i laura 

Ingalls Wilder’s berømte bøger. 

Første glimt af lake Superior får vi i 

Duluth, en ret kedelig by, der minder en 

del om Hvide Sande på en dårlig dag. 

både museet og fyrtårnet var lukket, 

ganske som de er det resten af vejen 

rundt om søerne. 

Heroppe er tingene lukket om vinteren, 

for hvem kan dog finde på at køre rundt, 

når søerne er frosset til og der ligger 

to meter sne langs vejkanten? I stedet 

spiser vi frokost på en restaurant, hvor 

vi får bekræftet, at den lokale mode 

minder om den i Twin Peaks: ternede 

skjorter, rødternede jakker, solide 

støvler. 

Fra Duluth går det langs lake Superior 

ind i det nordlige Wisconsin, hvor 

vi overnatter i Bayfield med udsigt 

over søen. næste dag er vejret blevet 

dårligere, så vi holder et minimum 

af stop, mens vi kører gennem det 

nordlige Wisconsins uendelige skove. 

Ind imellem er der små byer, der ikke 

har ændret sig væsentligt, siden de 

første nybyggere kom. 

landskaber og søer er overalt 

gennemfrosne og svarer fuldstændigt 

til drengebøgernes fremstillinger af 

vildmarken i det nordlige Amerika. Man 

kan næsten høre ulvene kalde! 

På grænsen til Michigan ligger byen 

Ironwood, i dag et kedeligt sted præget 

af industrielt forfald, men for 100 år 

siden var den et vigtigt knudepunkt 

i jernindustrien med mange miner 

placeret omkring byen. Mest kendt 

i dag er den 16 meter høje statue 

af stammelederen Hiawatha, kaldet 

”verdens højeste indianer”. only in 

America! 

Marquette er en langt hyggeligere 

by, hvor vi overnatter og får en 

fremragende ørred på en lokal 

fiskerestaurant. Deres øl trodser enhver 

beskrivelse: ahornsmag, blåbærsmag, 

valnøddesmag…. Det er kun det faktum, 

at jeg er chauffør, der redder mig fra en 

frugtforgiftning. 

ulvene kommer 

Næste dag er vejret atter flot. Da vi 

tager en afstikker fra vejen for at se på 

nogle klippeformationer ved Pictured 

Rocks, indtræffer turens dramatiske 

højdepunkt. Halvvejs inde i skoven 

ender den ryddede vej, og jeg kører 

uhjælpeligt fast i sneen. Jeg efterlader 

min mor i bilen og vandrer et par 

kilometer ad den frosne vej. 

er det ulve, jeg aner lyden af i det 

fjerne? Herovre er det ret usædvanligt 

med fodgængere, så den første bil, 

jeg møder, stopper. Den viser sig 

at indeholde en flink familie med 

firehjulstræk og slæbetov, så det tager 

ikke lang tid at få os fri. Sådan er USA 

også, fuldt af flinke og hjælpsomme 

mennesker. 

Hovedvejen er nu også ganske vinterlig. 

På begge sider ligger to meter høje 

snebunker, og min stakkels bil bliver 

maltrakteret af sne og isklumper på 

selve vejen. Der er fuldt af snescootere, 

for det er 31. marts, sidste dag hvor 

det er tilladt at køre i snescooter på 

hovedvejene, og der skal brændes 

benzin af! 

Alle er tilsyneladende ude denne sene 

vinterdag. Isfiskere har rejst små skure 

og telte ude på den frosne sø. Det er vist 

også sidste udkald, før forårstøvejret 

sætter ind. 

Dyreelskernes skræk 

Efter mange flere kilometer og mange 

smukke, frosne vandfald og lukkede 

fyrtårne når vi frem til Sault Sainte 

Marie, der ikke blot er grænseby mellem 

USA og Canada, men også skiller lake 

Superior fra resten af søsystemet. 

Vi er blevet anbefalet at spise på ”The 

Antler”, en legendarisk restaurant 

totalt fyldt med udstoppede dyr. Det 

ville have glædet enhver jæger, men 

formentlig givet formanden for Dyrenes 

Beskyttelse en blodprop! Maden fejler 

ingenting og bliver kun afbrudt af 

pludselige hornlyde, klokker og sirener 

og andre underlige uventede lyde! I 

sandhed en speciel spiseoplevelse. 

Herfra går det sydpå ned langs lake 

Michigan. efterhånden som vi kommer 

sydpå, bliver det langt varmere, og 

nede ved Indiana i søens sydlige ende 

er det nærmest forår. Derfor er det 

en stor skuffelse at komme tilbage 

til Minneapolis, hvor der ligger 30 

centimeter sne i min indkørsel. 

nord om superior – og ind i 

civilisationen! 

Det er blevet sommer. De frosne 

søer og hvide landskaber er afløst af 

grønne enge med markblomster og 

alle sommerens dufte. Min gode ven 

Mikkel er kommet på besøg, og det er 

vores plan at tage turen nord om lake 

Superior og fortsætte over til bl.a. 

Toronto og niagara Falls. 

Turen op gennem det nordligste 

Minnesota er flot. Her ligger Split Rock 

lighthouse, ét af Minnesotas vartegn. 

Det ligger med flotte udsigter ud over 

søen, og en fyrmester i originalt antræk 

fra 30erne viser os rundt i fyrtårnet og 

den gamle fyrmesterbolig. I nærheden 

ligger Gooseberry Falls, som er en 

ganske imponerende samling vandfald. 

Videre nordpå bliver landskabet ny 

ren skov. Grænsen til Canada ligger 

i en dyb slugt ved Pigeon River, og en 

sød kvindelig grænsebetjent byder os 

velkommen til Canada. Jeg drager et 

lettelsens suk. 

Selv om jeg holder meget af USA, 

er jeg klar til at komme væk efter 

fem måneder, og i Canada mærker 

man omgående, man er kommet til 

civilisationen. Afstande er i kilometer, 

og om aftenen i Thunder bay får jeg min 

første ordentlige pizza i nordamerika, 

med laks og kirsebær og meget andet. 

Som Mikkel bemærker, er det eneste, 

den mangler, en stjernekaster! 

næste morgen er vejret atter strålende. 

Vi kører østpå ud til Mount McKay, 

hvorfra der er en flot udsigt over bugten 

ved Thunder bay og ud over Superior. 

Ved halvøen Sleeping Giant lidt derfra 

er der meget flotte klippeformationer, 

og skoven er næsten urtidig. en 

dukkert i den kolde sø svaler godt i 

sommervarmen, temperaturen nærmer 

sig de 25 grader! 

Vi havde regnet med at se vilde dyr, men 

vi havde ikke forestillet os at se dem i 

vejkanten. Flere gange stopper vi for at 

se på sorte bjørne, elge og bævere med 

deres karakteristiske huler. 

Særligt spændende er en Grizzlybjørnemor 

med unger, som vi sidder 

og kigger på et stykke tid, forsvarligt 

lukket inde i bilen. en bjørnemor er ikke 

at spøge med, ingen tvivl om at hun 

både kan løbe fra os og flænse os med 

de skarpe kløer. Men søde er de at se 

på. 

Turen videre østpå byder på endnu 

vildere landskaber. Quimet Canyon 

er en kløft, der skærer sig gennem 

landskabet i en dybde af 100 meter. 

I bunden er der et vildnis af skove og 

floder, og de væltede træer ligner små 

tændstikker. 

nipigon bay er en lang fjord, som skærer 

sig ind i landet nord for søen, og her er 

den ene flotte udsigt efter den anden. 

Ind i mellem ligger små bjælkehytter 

eller større paladser, der alle ville kunne 

udgøre udmærkede sommerhuse, hvis 

ikke de lå så langt væk. 

Ørred med udsigt 

Vores opmærksomhed fanges af et skilt 

langs vejen: ”Rossport Inn – authentic 

19th century acoomodation”. nu skal 

man passe på med ordet ”autentisk” i 

nordamerika, men vi kører nærmere for 

at kigge på det. 

Stedet viser sig at være lidt af en 

perle. Kroen ligger i en nedlagt 

jernbanestation, resterne af sporet kan 

stadig skimtes udenfor. Vi er solgt på 

stedet og bliver indlogeret i et værelse 

af i går med gamle møbler, vaskefade 

og bad på gangen. 

Vi når lige præcist middagen, nøddestegt 

ørred ”a la Hemingway” serveret med 

gode canadiske specialøl, som vi nyder, 

mens mørket falder på. næste morgen 

får vi den store canadiske morgenmad 

med æg, bacon, pandekager og masser 

af ahornsirup. Sikken et sted! 

byerne længere østpå ligner mere og 

mere de rene nybyggersteder. De eneste 

butikker er bjælkehytter med blandede 

landhandler, hvor man kan købe alt fra 

klatregrej til David Crocket-huer. 

Midt i den søvnige landsby White River 

ser vi pludseligt en statue af ingen 

ringere end Peter Plys. Historien er, 

at en canadisk soldat her anskaffede 

en bjørn, som han senere tog med til 

england. Her inspirerede den A.A. Milne 

til at skrive de berømte børnebøger. 

Intet er for lille til at lave en turistfælde 

ud af det, og stedet er forsynet med en 

hæslig souvenirbutik. 

Den ene gode udsigt afløses af den 

anden. Man kunne køre i uger her uden 

at blive træt af det. Men mørket falder 

på, og vi indlogerer os på et tarveligt 

motel i Montreal River Harbour, hvor 

eneste gæst er en sølle lastbilchauffør, 

der sidder ved bardisken og krænger 

sit elendige liv ud til alle, der ikke gider 

høre på det. 

Jeg går i stedet en tur i skumringen, 

udstyret med to sten. Instruktionen er 

at slå dem sammen over hovedet, hvis 

man møder en bjørn. Det skulle efter 

sigende skræmme dem væk. Stenene 

når dog ikke at blive brugt. 

verdensbyen toronto 

Vi kører nu langs Superiors østlige bred 

og har kursen rettet mod Toronto. efter 

den landlige idyl er det overvældende 

at komme til denne kosmopolitiske 

storby. Vartegnet er Cn Tower, på 

daværende tidspunkt verdens højeste 

bygningsværk, så det er jo næsten et 

must at spise i panoramarestauranten 

øverst oppe. Maden er lækker, prisen 

derefter og udsigten fantastisk, mens 

vi roterer til panoramaer over hele byen 

og lake ontario. 

Toronto byder også på fine kunstmuseer, 

gode restauranter og en meget 

international stemning. et særligt 

højdepunkt for mig er verdens eneste 

ishockeymuseum med pokaler, udstyr 

og alt om den berømte nordamerikanske 

ligas historie. 

og så er der sushi i lange baner. Dét 

kan de virkelig i Canada, med en perfekt 

blanding af asiatiske indvandrere og 

friske fisk. 

”the newly wed and the 

nearly dead” 

efter en tur vest og syd om lake 

ontario når vi frem til endemålet for 

selve turen langs søerne, niagara Falls. 

Amerikanerne kalder det ”the place for 

the newly wed and the nearly dead”, og 

sikkert er det, at der er mange nygifte, 

ligesom de talrige busser fyldt med 

pensionister med rollatorer, stokke og 

krykker bekræfter denne forestilling. 

Stedet giver virkelig mening til bogen 

”1000 steder du skal se, før du dør”. 

Selve vandfaldene fejler dog ikke noget, 

og vist er de da imponerende, selv om 

de blegner i forhold til f.eks. Iguazu (i 

Brasilien/Argentina). Over den modsatte 

bred på den amerikanske side hænger 

en luftballon påtrykt ”I love n.Y.”, som 

en påmindelse om, at vi er på vej tilbage 

til USA. 

På den anden side af floden kører vi 

ind i new York State, der sjovt nok går 

helt herover. Hermed har vi også forladt 

De Store Søer, og turen kan fortsætte 

videre syd og vestpå. Men søerne har 

sat deres præg, og der går et stykke 

tid, før vi kan spise pandekager og 

ahornsirup igen! 


– se Kitty! Der er Kitty, mor. 

Øjnene og hænderne bevæger sig 

begejstret på Amy-emilie, da vi træder 

ind i Sanrio Puroland, som er Hello Kittys 

hjem – et stort treetagers forlystelsesslot 

i en fjern forstad til Tokyo. 

– Mere Kitty, mor, se, mere Kitty, 

fortsætter hun, da vi kigger rundt i 

den store foyer, mens jeg forsøger at 

finde garderoben, hvor vi skal aflevere 

klapvognen. 

De næste fem minutter kører Kittynavnet 

i ring, og der bliver peget i ét 

væk. Men så går det pludselig op for 

min knap toårige datter, at det hele er 

Kitty. Helt bogstaveligt. Kitty-katten 

pryder nemlig både vægge, gulvtæpper, 

isvafler, juicekartoner og barnestole 

– sågar sushien har form som det 

verdensberømte kattehoved. 

Jeg takker mig selv for, at vi holdt ud 

på den halvanden times togtur med 

flere togskift herud. Da jeg opdagede, 

vi skulle ende på en station, som end 

ikke var markeret på bykortet, havde jeg 

nær droppet projektet. Med Tokyos 12 

millioner indbyggere indikerer det en vis 

afstand, men nu er vi her, og det vrimler 

med Hello Kitty-forlystelser, små teatre, 

biografer og store shows. 

Fra slottets inderste brager musik ud 

af højtalerne. Japanske børn er linet 

op i snorlige rækker foran showscenen, 

men Amy-emilie, som ud over mig er 

den eneste lyshårede på hele slottet, er 

nu mest tryg ved at sidde på mit skød. 

Ind suser de kendte tegneseriefigurer i 

kæmpe størrelser. 

børnene sidder tryllebundne, mens et par 

fædre rundt om mig sover! At japanerne 

arbejder ekstremt meget er kendt, men 

der skal noget af et søvnunderskud til at 

falde i søvn på et hårdt gulv i buddhastilling 

med en dunkende bas i ørerne. 

Amy-emilie elsker hvert minut. Det 

samme gør jeg. Disneys store shows er 

intet sammenlignet med Kittys Happy 

birthday Show. I mørket kan jeg ikke 

lade være med at smile. Hele Japanturen 

begyndte nemlig på min egen 

fødselsdag. 

Hello Japan 

– hjemme hos Kitty 

I en forstad til Tokyo bor selveste 

Hello Kitty. Her tager hun begejstret 

imod alle sine gæster, præcis som Japan 

smilende byder børnefamilier fra nær 

og fjern velkommen. I Japan kan store 

og små synge karaoke i private saloner, 

klappe guldfisk og spise den lækreste 

sushi. Engang var en Japan-rejse en dyr 

fornøjelse, i dag er prisniveauet lavere 

end herhjemme. Tag med … 

TeksT: Heidi korsgaard, skriveværksTedeT 

FoTo: Heidi korsgaard og eric Lin 

mødre på langtur 

nogle måneder tidligere er resterne af 

min internationale mødregruppe samlet 

til min fødselsdag, da en siger: 

– Vi skal til Japan, vil I ikke med? Det er 

bare 12 dage. 

– Til Japan? er det ikke dyrt, svarer jeg og 

mindes en ven, der engang har spenderet 

ligeså meget på én uge i Japan, som han 

har levet for i over to måneder i Kina. 

– Flybilletterne koster kun 4.000 kr., hvis 

I bestiller inden søndag midnat på nettet. 

Og så skal vi nok finde billige hoteller, 

lyder de gode argumenter videre. 

Det er fredag eftermiddag. Drømmen 

er plantet, og de følgende dage er den 

insisterende som en toårig. Rejsen er 

bare et par klik væk, og under dække af 

at være en fødselsdagsgave til mig selv 

stryger ordrebekræftelsen frejdigt ind i 

mailboksen, og vi kan se frem til at skulle 

på tur med et vennepar og deres datter. 

Hoteller bliver som lovet booket – eller 

rettere overnatninger på såkaldte 

børnerejsen til 

japan 

Det bedste: 

• Hello Kittys store forlystelsesslot var så 

gennemført, at vi overgav os til 

både shows og forlystelser. 

• De japanske haver var skønne oaser 

med flotte træer, små vandløb og 

meget store guldfisk – haverne lå 

både i forlængelse af husene og ved 

templerne, så der var altid et åndehul. 

• De mange 100 yen-butikker – den 

japanske udgave af Tiger, men med 

meget bedre varer. Her gjorde vi 

virkelig gode fund og købte brugbare 

souvenirer med hjem samt alle gaverne 

til næste års pakkekalender. 

• Japanernes hygiejnestandard ligger 

klasser over den danske, så den 

næsten obligatoriske feriemave på 

en Asien-tur var der ingen af os, der 

mærkede noget til på trods af, at vi 

slubrede alle de japanske lækkerier 

i os uden forbehold. 

Det værste: 

• Mange japanerne bærer hvide masker, 

og det kan virke lidt skræmmende i 

gadebilledet. 

• Man kommer let til at føle sig som 

en gris, når man kører i tog og 

giver sine børn frugt og snacks, for 

japanerne snacker ikke. Det er utroligt 

svært at finde skraldespande, så man 

ender tit med lommerne fulde af 

appelsinskræller og lignende. 

• Myldretiden i undergrundsbanen i Tokyo 

er ikke sjov. Det er umuligt at 

få en klapvogn presset ind. 

• Frugt er svært at finde og dyrt, men kig 

i de store supermarkeder, hvor 

priserne er ok. 

• At vi skulle hjem igen … 

så let er det: 

• Hold øje med SAS' priser. Der er ofte 

kampagnepriser på den direkte tur 

København-Tokyo. en returbillet til 

kampagnepris ligger på omkring 

4.000 kr. per person. børn under to år 

rejser gratis. 

• book hoteller hjemmefra – i Japan 

møder du ikke bare op. Prisen på et 

værelse på et hyggeligt gæstehus er 

omkring 400 kr. per nat. 

• Vil du rundt i landet, kan du med fordel 

købe Japan Rail Pass og rejse 

ubegrænset i en periode på f.eks. 1, 2 

eller 3 uger. Små børn rejser 

gratis. en uges pas koster ca. 1.700 kr. 


yokans, gæstehuse, hvor rum er 

indrettet på traditionel japansk vis. Men 

derudover er det bare at vente, for man 

skal hverken have vaccinationer eller 

visum til Japan. 

Da dagen oprinder, og de omkring 11 

timer i flyet er tilbagelagt, åbner jeg for 

alvor fødselsdagsgaven ... 

smuk fastfood og sko 

Vi lander i Tokyo, men tager direkte fra 

lufthavnen med hurtigtoget Shinkansen, 

der kan køre op mod 285 km/t, til 

den hellige by, Kyoto. Toget kører på 

sekundet og er effektivt som sit ry. Vi 

skyder igennem det bjergrige landskab, 

der folder sig ud i en blanding af sirlige 

templer, smukke rismarker og ahorntræer 

med blade i varme farver. 

Vi er udstyret med et utal af lækkerier 

i smukke æsker pakket ind i flerfarvet 

gavepapir. Fastfood i Japan er en æstetisk 

nydelse, og prisen på omkring 20-30 kr. 

for en stor boks med nok til mor og barn 

er tillokkende. Amy-emilie kaster sig med 

stor appetit ud i de japanske lækkerier, 

selv de mere ubestemmelige af slagsen. 

Vi leger med spisepindene og bliver mere 

ferme til at styre dem, efterhånden som 

vi nærmer os Kyoto. 

Den gamle kejserby, der var hovedstad 

i over 1.000 år, skal efter sigende være 

en af Japans smukkeste byer. Det vidner 

turen til vores ryokan om. Det gamle 

Japan med små templer, bonsaitræer 

og fine detaljer ses her tydeligere end 

Samsung- og Toyota-skilte. Smukt er 

også værelset, der bliver enden på den 

lange rejse fra Danmark. 

bambusmåtter udgør gulvtæppet og 

tapetet, og det lave bord, de børnevenlige 

stole, tekopperne og tedåsen forvandler 

Amy-emilie hurtigt til et teselskab for 

sine bamser ved bordet, mens personalet 

giver mig en udførlig instruktion i 

skoetikette. Ikke alene skal vi stille vores 

sko og tage et par slippers på, inden vi 

går ind i selve huset. Vi skal også skifte 

til andre slippers, før vi går på toilettet, 

så der er en mindre skobutik spredt rundt 

på gangene. 

Derefter lærer jeg at rede en japansk 

seng. Den venlige japaner åbner skabet 

i vores lille entre, der rummer både 

madrasser, sengetøj, køleskab og 

safeboks! De tunge madrasser viser sig at 

være super praktiske, for Amy-emilie kan 

14 GLOBEN nr. 42 / December 2010 

til enhver tid bare falde om på dem, og 

det bliver benyttet de efterfølgende dage, 

når vi kommer hjem efter et tætpakket 

program. 

Guldfisk og plasticmad 

Vi besøger smukke templer med Golden 

Temple som klar favorit. Her er guldfiskene 

i de omkringliggende søer så store, at 

Amy-emilie og rejseveninden, erika, kan 

røre dem. Her er også en bambusskov, 

hvor pigerne kan løbe, og flere fontæner, 

hvor de pjasker med vand i små skåle. 

At besøge templer i Japan er befriende, 

fordi der er så store børnevenlige haver 

omkring. 

når sulten melder sig, står tjenere altid 

klar med sjove børnetallerkener og bestik, 

og uden at kende ret mange japanske 

ord får vi let bestilt, fordi japanerne 

altid udstiller de retter, man kan få, på 

tallerkener i vinduet. Ikke rigtig mad, men 

plasticmad a la den i et legekøkken. Selv 

den grønne dusk på toppen af en suppe 

eller ketchuppen til kartoflerne bliver nøje 

vist, så vi får præcis det, vi peger på. 

tilbage i tokyo 

efter en uge i det afstressende Kyoto 

venter Tokyo. Vi besøger den gigantiske 

legetøjsbutik Kiddy Land, der har flere 

etager, end vi har energi. energi mangler 

der dog ikke, da vi senere lejer en privat 

karaokesalon, og Amy-emilie styrer 

mikrofonen i en mor-barn-duet til AbbAs 

Dancing Queen. 

De private former med små rum med eget 

tv, mikrofoner og roomservice tiltaler os 

alle, og vi får serveret små varme retter 

og synger os igennem en lang række hits, 

indtil telefonen på væggen ringer og gør 

opmærksom på, at der er fem minutter 

tilbage af vores tid. Skuffelsen er tydelig 

hos de små, men så kan jeg lokke med, 

at turens højdepunkt er kommet. næste 

morgen skal vi af sted til Kittys hus. 

På toilet med Kitty 

efter det imponerende fødselsdagsshow, 

vi indleder med, stiller vi os op i 

køen til Kittys private gemakker. 

Indenfor er alt lyserødt og totalt tøset! 

badeværelset med Kitty-badekar og 

bruser, rejseværelset med kuffert og 

garderobe, det opdækkede køkken og det 

imponerende bibliotek suger Amy-emilie 

til sig med samme appetit som den Kittysushi-barnemenu, 

hun kort forinden har 

sat til livs. 

Da vi når til den store himmelseng, flår 

hun skoene af, for nu skal der hoppes. 

Sammen med tre japanske piger hviner 

hun fra den bløde madras, inden jeg siger, 

at vi også skal nå at hilse på selveste 

Kitty. Men det møde, hvor vi helt alene 

kommer i audiens hos katten, er ikke et 

hit. Amy-emilie gemmer sig i mit hår og 

vil bare ud til den store Kitty-sportsvogn 

udenfor. Kitty forsøger ellers med sine 

bedste børnetrick, men Amy-emilie 

vil end ikke røre katten, så jeg smiler 

undskyldende og stryger ud til bilen. 

lige inden lukketid ser vi showet, believe, 

hvor figurerne kommer ned fra det 

stjernefunklende loft i liner, svinger sig 

over flere etager og kører vinkende rundt 

i kæmpe kareter. Jeg kigger på klokken og 

iler over til bådene, der fører os igennem 

et eventyrunivers, inden højtalerne 

annoncerer, at slottet lukker. Dagen har 

kostet mindre end en dag i Tivoli, men 

den har skrevet sig ind i evigheden. 

Mens vi tjekker ud fra hotellet næste 

morgen, spørger receptionisten, hvordan 

der var i Hello Kitty-land. Jeg er i gang 

med at fortælle, da hun sender mig et 

drillende blik og siger, der er noget, hun 

skal vise mig. 

– Jamen, det er jo Hello Kitty det hele, 

udbryder jeg og lyder som Amy-emilie, 

da vi ankom til Kitty-land. 

– Ja, næste gang du kommer, må du sidde 

her og varme dig, svarer hun og henviser 

til det japanske toilet, der ligesom de 

fleste andre steder er stort og udstyret 

med et kontrolpanel, der gør det muligt 

at få varme i toiletsædet, skylle efter 

med masserende vandstråler og udsende 

forskellige lyde, så man kan skjule sine 

egne. 

Kitty-mætte sidder vi lidt efter i toget mod 

lufthavnen, hvor jeg fra vinduerne kan 

se, at bladene på ahorntræerne er blevet 

endnu smukkere. efterårsmånederne 

og foråret, hvor alle kirsebærtræerne 

springer ud, er de to bedste tider at 

besøge Japan på. Vi har stadig den sidste 

årstid til gode. 

I lufthavnen ser jeg en plakat med de 

smukke lyserøde træer. Da ved jeg med 

sikkerhed, at vi skal tilbage. Der er også 

et par forlystelser i Kitty-land, vi ikke 

nåede at prøve … 

FORSIDEKANDIDATER 

billedet på forsiden er udvalgt blandt de indsendte billeder fra nordamerika. her på siden 

kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløbet. 


Globen 




Globen 



1. 2. 

3. 


Globen 




Globen 



4. 5. 

6. 


Globen 




Globen 



1. jonas på the bliss natklub på norwegian Pearl, jakob Øster 

2. hvalkæbeport mod Det arktiske hav, anette Kristiansen 

3. monument valley, erik bennike 

4. Patriotisk malet livreddertårn i south beach, miami, jakob Øster 

5. Isfiskere udenfor Muniseng, Jakob Linaa Jensen 

6. route 66, erik bennike


Alaska 71,17 grader nord 

- ishelvedets forgård 

TeksT og foTo: aneTTe LiLLevang krisTiansen 

Den lille Inupiat-bosættelse barrow 

i det nordlige Alaska er en af verdens 

alleryderste endestationer og forposten 

til nordpolens ismasser. I 2007 satte 

jeg mig for at føje et nyt nordligt punkt 

til min liste og det skulle være stort, 

vildt og øde! Så jeg besluttede mig for, 

at besøge landsbyen ved Det Arktiske 

Hav som er den nordligste bebyggelse 

i nordamerika. Det blev mit første 

møde med polaregnenes ødemark 

og både midnatssolen og den barske 

vildhed gjorde et usletteligt indtryk på 

mig. Samtidig blev jeg overrasket over 

hvilket interessant persongalleri den lille 

by rummede. Hvem havde for eksempel 

lige forventet at møde mexicanske 

senoritas sammen med isbjørnene ved 

verdens ende? 

”Do you have a returnticket?” spørg 

taxichaufføren bekymret, da vi kører 

ud af Fairbanks mod lufthavnen. Han 

rynker brynene og iagttager mig med 

faderlig mine, som om han er ved at 

sende sin datter til verdens ende. Det er 

heller ikke helt løgn. Det er juni 2007 og 

jeg har planlagt at tilføje et nyt nordligt 

punkt på min liste. Det nordligste har 

indtil nu været oslo. egentlig skulle 

jeg have været til Svalbard, men da 


jeg opdager, at billetten til Alaska kun 

er et par tusind kroner dyrere vælger 

jeg turen til Anchorage. Jeg bruger 

først tiden omkring Fairbanks, ser bl.a. 

den berømte Alaska pipeline og får 

smagt mit livs første rensdyrstuvning. 

Men jeg kan mærke, at de nordlige 

polaregne har et fast greb i mig og på 

turistkontoret booker jeg en billet til 

et lille udsted der hedder barrow. Det 

koster en formue at flyve dertil, og der 

findes ingen hoteller til under 100 USD 

pr. nat, men jeg er fast besluttet. Det 

er min første rejse i det arktiske, så jeg 

ved ikke helt hvad jeg skal forvente. 

Taxichaufføren er den anden jeg har 

mødt, der ser underligt på mig. Jeg 

har været over 24 timer undervejs til 

Anchorage over Atlanta og Seattle. Da 

jeg sidder i flyet mod Seattle, spørger 

en ung fyr interesseret, hvor jeg skal 

hen. ”Jeg skal til Alaska” svarer jeg 

kækt og straks er det som om manden 

mister al farve i ansigtet. Allerede dér 

går det op for mig, at mit forehavende 

åbenbart ikke er helt almindeligt – i 

hvert fald ikke set med den jævne 

amerikaners øjne. Jeg fornemmer 

hurtigt, at folk simpelthen syntes jeg er 

bindegal. De anser Alaska for verdens 

ende, og et sted man kun forvilder sig 

En hvalfangerbåd på slæde – jeg er kommet til 

Inupiatternes land! 

hen, hvis man enten ikke er rigtig klog, 

eller virkelig er i alvorlig økonomisk 

knibe. (olieindustrien i Alaska betaler 

en god hyre, men vil til gengæld kun se 

mænd med hår på brystet). Åbenbart 

er det fjerne nord også verdens røvhul, 

hvis du spørger en person bosiddende i 

det centrale Alaska. Der er ingen tvivl 

om, at denne taxichauffør mener det 

alvorligt – ér jeg nu i stand til at komme 

tilbage til civilisationen? ”Der sker ikke 

en skid i Barrow!” lader han mig vide, da 

jeg slæber min rygsæk hen til check-in 

skranken. Jeg smiler bare lidt ved mig 

selv, for deres reaktion har nøjagtig den 

modsatte effekt på mig, den skærper 

blot min umættelige nysgerrighed og 

eventyrlyst. 

slædehunde og bilvrag 

Flyets hvinende motorer falder 

langsomt til ro og ud gennem vinduet 

mødes jeg af et umådeligt øde og barsk 

landskab. Turen har varet et par timer, 

og har taget mig hen over store vidder 

med tilfrosne søer og et landskab der er 

goldt og uspoleret. Det ligner noget fra 

en fremtidsfilm og en lille bitte snert af 

usikkerhed strejfer mig – er det virkelig 

så vildt som taxichaufføren antydede? 

overdrev han ikke bare en lille smule? 

Men der er ingen vej tilbage – jeg er på 

vej mod verdens absolutte ende og det 

kildre frydefuldt i maven. Eventyr! Yes! 

Kulden svider i næseborene og virker 

næsten elektrisk, da jeg stiger ud af 

maskinen. Der fejer en krystalklar kold 

vind hen over landingsbanen og det er en 

komplet anden oplevelse end de gange, 

hvor jeg er stået ud af flyet et tropehedt 

eksotisk sted. Der slår den ramme varme 

vind mig i møde, her får jeg nærmest et 

skarpt svirp med en pisk. Skarpheden 

gør næsten ondt i halsen, for selvom det 

er højsommer og der er en klar solrig 

himmel, så er temperaturen stadig 

kun et par grader over frysepunktet 

og luften er isnende. Wauw tænker 

jeg, det er så sandelig anderledes 

end alt jeg nogensinde har prøvet. et 

skilt indikerer, at jeg er landet i USAs 

nordligste bosættelse, 71,17 grader 

nordlig og 4215 miles fra Danmark. 

Jeg træder ud af ankomsthallen og ud 

i et helt særegent samfund, en verden 

for sig. Ankomsthallen er flankeret af 

uldne slædehunde, advarselskilte mod 

isbjørne, små butikker med dyreskind 

Sælskind hænger til tørre i den kolde vind ved 

Det Arktiske hav. 

Den smukke hvalkæbeport ud mod Det Arktiske Hav – et 

symbol på en gammel fanger - og eskimokultur. 

og gamle bilvrag i vejkanten. Mit hotel 

ligger i gåafstand lige overfor lufthavnen 

og mit første indtryk af stedet er, at her 

er der i hvert fald ikke brug for hverken 

taxier eller bybusser. 

Jeg har booket fire nætter på 

hundrede-dollar-hotellet, der viser sig 

at være et lille træhus. Der er både 

mørklægningsgardiner og satellit-tv 

med adskillige kanaler, så helt udenfor 

lands lov og ret er jeg trods alt ikke 

landet. når jeg ankommer til et nyt 

sted kan jeg godt lide, at tage en lille 

inspektionstur rundt i nærmiljøet for 

at se hvad der foregår, så jeg smider 

rygsækken og går på opdagelse. Det 

første der slår mig, da jeg går ned af 

hovedgaden, er hvor vanvittigt stille 

der er. Roen brydes kun nu og da af 

en traktor med tilhørende vandtank, 

der spreder vand ud på jordvejene 

for at binde støvet. Der bor ca. 4500 

indbyggere på denne lille isolerede plet, 

og de kan køre lige så langt de vil - ud 

i intetheden. omgivelserne præges af 

mos, gult afsvedet græs og sparsom 

vegetation og få skridt ude af byen, 

er der store endeløse og langstrakte 

vidder. Der er højt til himlen og så fladt, 

at jeg med lethed kan se flere kilometer 

væk. 

langs vejen ligger stillestående 

smeltevandslaguner med snavsede 

snedriver, der endnu ikke forsvundet 

trods sommerens højere temperatur. en 

tung rørledning følger vejens krumning 

- her er det umuligt at grave i jorden 

pga. permanent frost. byen består af to 

mindre dele med en stor smeltevandssø 

imellem. Det tager vel omkring en halv 

times tid at gå fra den ene ende af byen 

til den anden. Udkanten af begge bydele 

ligger klods op af Det Arktiske Hav, 

der er frosset til flere kilometer ude i 

horisonten. Jeg går ned på stranden, 

som er gråt groft sand. I stedet for en 

brænding ligger isen i tykke isflager. 

Farverne er intense, himlen klar blå 

og isen skinnende hvid. Ved stranden 

opdager jeg – hvad der vist må siges 

at være byens vartegn - en port rejst 

af hvalkæber der skuer udover det 

kolde hav. Der hænger sælskind på en 

tørresnor og hvalfangerbåde er slæbt 

4215 miles til Danmark – så er man kommet hjemmefra! 

En blandet landhandel af hundeslæder og 

skrammel som man ikke kan komme af med.

på land – alt sammen symbolet på 

ældgammel fangerkultur og inupiattradition. 

Kontrastfyldt trøstesløshed 

Som dagene går begynder jeg at finde 

barrow ganske charmerende på sin 

helt egen facon. Den lille flække minder 

allermest om en afsides beliggende 

grønlandsk bygd med huse af træ og 

slædehunde, der rusker aggressivt i 

lænkerne og gør vildt når man nærmer 

sig. Men byen er også en gammel 

begravelsesplads for udtjente biler og 

skrot, der aldrig forgår i det knastørre 

klima. Det er enten umuligt eller for 

dyrt at skaffe det af vejen, så brugt 

materiel efterlades, og bevares for evigt 

i den lave luftfugtighed. Det hele giver 

indtryk af en eller anden kontrastfyldt 

trøstesløshed. På den ene side, kan 

man ikke lade være med at falde for den 

ekstreme stilhed og brutale skønhed. 

På den anden side har byen en svag 

undertone af at være en depressionens 

sump med forfald og håbløshed. Der 

er sådan et vagt strejf af en trøstesløs 

ensformighed. et dovent Stars and 

Stripes klasker mod flagstangen ved 

et af træhusene, og jeg går rundt på 

byens lille kirkegård med forfrosne 

afskallede gravsten, der vidner om et 

opslidende liv i kulden og mørket. Her 

finder de døde hvile i permafrosten med 

plastikblomster til minde og frit udsyn 

over ishavet. et liv med sommer uden 

nat og vinter uden dag - fuldkomment 

i naturens vold. Det står klart for selv 

den hårdeste sjæl, at mennesker kun 

er små i forhold til naturens luner på 

disse kanter. barrow er samtidig et 

kontrastfyldt forsøg på en mellemting 

mellem et supereffektivt USA og en 

totalt tilbagelænet eskimokultur, hvor 

den moderne verden møder noget 

ældgammelt og traditionelt. 

Mens jeg går rundt i byen, kommer jeg 

til at tænke på min storebror. Han tog 

til Thulebasen i 1984 for at arbejde, 

da jeg var 10 – 12 år gammel. Jeg var 

vant til, at han altid var et eller andet 

sted henne, og mens jeg trasker rundt 

i egne tanker på jordvejene, forstår 

jeg pludselig hvad det var, der trak 

i ham – udover den fede løn. Der må 

skulle en moden ro til, for at holde disse 

breddegrader ud i flere år i træk. Jeg 

forstår knapt, hvordan han udholdt syv 

år i det allernordligste Grønland. Det 

forudsætter et specielt temperament 

og stærk vilje, men jeg forstår godt 


hans passion for polaregne – naturen er 

fantastisk smuk og rough – og virkelig 

skåret helt ind til benet. 

Alene at kunne rumme kulden og 

mørket i vintermånederne må kræve 

sin mand, og når man så oven i købet 

er isoleret i et lille bitte samfund, må 

det virkelig kræve nogle ofre for ikke 

at blive komplet desperat. Jeg får 

rigeligt tid og rum til at tænke mange 

dybsindige tanker, mens jeg vandrer 

rundt i den lille by, og føler jeg kommer 

ind til noget virkeligt essentielt, en 

ægte væren og en stor følelse af frihed. 

ens hjerne bliver ganske enkelt tømt 

for tanker, og der er ingen tvivl om, 

at det er god mentalhygiejne for en 

stresset europæer at opholde sig i disse 

uvejsomme egne, hvor tiden synes at 

have stået stille i årtier. byen kører i 

sit eget tempo, og begrebet tid er en 

naturbunden relativ størrelse. Jeg føler 

stilheden som ren helse, men kunne 

man bo her i en længere periode? 

Jeg er måske lidt tilbøjelig til at give 

taxichaufføren ret efterhånden – det er 

nok meget godt at jeg har en returbillet. 

barrow er mit hjem 

I løbet af tiden i barrow begynder 

jeg at snakke med de indfødte og på 

byens turistkontor i en hotelreception, 

støder jeg på en ung kvinde, der 

er født og opvokset i byen. Fuld af 

beundring spørger jeg ind til hendes 

liv på dette lille udsted. Hun har rejst 

som backpacker i europa efter endt 

skolegang, men længtes så smerteligt 

tilbage til sin hjemby, hvor hun nu er 

glad for sit arbejde på hotellet. ”barrow 

er mit hjem” fortæller hun med en 

særlig varme i stemmen og kunne slet 

ikke forestille sig at bo andre steder. 

Det er svært at sætte sig ind i, at nogen 

kan betragte isolationen ved verdens 

ende som sit hjem. Jeg bliver nok lige 

lidt eftertænksom ved den udmelding 

og forlader hende med en helt klar 

overbevisning om, at man skal være 

født her, for at forstå det helt ind i 

hjertet. Dagen efter har jeg meldt mig 

på en midnatstur ud på tundraen for 

at se isbjørne og Point barrow – det 

nordligste punkt i nordamerika, der 

ligger et par timers kørsel udenfor selve 

byen. Guiden fra Tundratours er midt 

i trediverne, og bor i et omhyggeligt 

isoleret hus af bølgeplader på tundraen 

med sin familie. Han fremviser stolt sit 

hjem og lader os vide, at han også er 

glad for at bo hvor han bor. Imponerende 

hvor mennesket kan finde på at 

bosætte sig, tænker jeg og så oven i 

købet se ud til at trives. Vi kører forbi 

militære radaranlæg og vejrstationer 

og en isnende blæst fyger over de 

gigantiske ødemarksstrækninger. 

Kulden får næsten luften til at knitre, 

da vi klokken ca. 3 om natten når 

ud til stedet, hvor vi skal forsøge 

at få et glimt af isbjørnene. De har 

gravet et hvalkadaver ned i sandet 

for at tiltrække dyrene og vi spejder 

koncentreret. Jeg falder i snak med 

canadiske Jennifer, der er i Alaska 

på ferie inden hun og hendes mand 

rejser til Tyskland for at arbejde på 

en amerikansk militærbase. Vi ryster 

begge af kulde, men betages alligevel 

over det bjergtagende natursceneri, 

der udspiller sig i denne arktiske 

nat. om dagen er lyset meget 

gennemtrængende, men om natten er 

midnatssolen blød, klar og gyldenrød 

med en helt speciel glød. I dette 

guddommelige lys er det svært at 

forestille sig det uigennemtrængelige 

vintermørke 24 timer i døgnet 9 – 10 

måneder om året. Vi leder grundigt 

efter isbjørnene, men isen ligger øde 

hen i pudderblødt solskin. Jennifer 

fortæller, at hun kender en kvinde, 

som er skolelærer i barrow og som 

hun siger, så er livet på ingen måder 

lutter idyl her. Som det ses ofte med 

grønlænderne i Danmark har den 

indfødte eskimobefolkning i barrow 

det svært. Arbejdspladserne er 

begrænsede, deres kultur er på vej til 

at forsvinde og mange reagerer med 

sociale problemer og alkoholmisbrug. 

Andre igen har det svært med mørket 

i vintermånederne, som er skyld i en 

høj rate af depressioner og selvmord. 

Så min fornemmelse af et sted med 

mange menneskelige tragedier er 

ikke helt forkert. Det får mig dog 

ikke til at skifte mening om naturen, 

der er tårefremkaldende smuk og 

fredfyldt på en morgen som denne. 

Jeg slentrer alene hjem til hotellet 

kl. 4.30 og horisonten ligger badet 

i et sælsomt lys, mens bosættelsen 

fremtræder ensom og tavs som en 

nøgen spøgelsesby. 

sprøde tortillas og hede 

senoritas 

Selvom eskimokulturen præger det 

nordlige Alaska, så finder jeg snart 

ud af at befolkningen i barrow også er 

et fascinerende multietnisk blend fra 

hele USA og resten af verden. byen 

har trods sin afsides beliggenhed 

tiltrukket alskens lykkejægere i 

tidens løb og mange fremmede har 

bosat sig i det gådefulde nord. et 

af de mere eksotiske indslag og 

iøjnefaldende oplevelser i byen 

er mexicanerrestauranten Pepe’s 

north of the border. Stedet har 

til huse i noget, der minder om 

en gammel militærbarak. Da jeg 

træder ind i restauranten mødes 

jeg af et charmerende broget og 

surrealistisk syn af mørklødede 

senoritas og loftbjælker dekoreret 

med ranker af tørrede chilipebre. 

Kulørte crepepapirs-guirlander 

blander sig med vægmalerier af 

spanske kolonibygninger i stærke 

farver, der øjeblikkeligt sender 

tankerne på langfart mod mere lune 

breddegrader. Det er som at gå 

ind i en helt anden verden – et lille 

stykke hedt og temperamentsfuldt 

latinamerika små 50 meter fra et 

iskoldt hav. Rygende hedt og sensuelt 

kontra isnende kulde - en ultimative 

kontrast som to yderpunkter af 

verden. Jeg får serveret rygende 

varme tortillas og en lerskål med 

stærk dip på mexicanske duge i 

klare farver, og bagefter får jeg 

udleveret et flot Polarcirkelcertifikat 

med underskrift og et billede af 

hvalkæbeporten. Jeg er nu på livstid 

medlem af den eksklusive skare, der 

har passeret polarcirklen i The Great 

State of Alaska. 

Da jeg få dage senere går ud til 

flyet, kaster jeg et sidste blik ud over 

den øde tundra – et sted der har 

efterladt et usletteligt spor i mit sind. 

Jeg er kommet til at holde af denne 

lille besynderlige flække med dens 

pudsige personligheder og indslag, 

og så har jeg forelsket mig dybt i 

de vide horisonter. Jeg ønskede mig 

virkelig noget barsk vildhed, og det 

fik jeg. Jeg søgte efter et sted helt 

derude, hvor man kan høre hvad 

man selv tænker – og det fandt jeg. 

Der var magiske øjeblikke og jeg 

indrømmer gerne, at jeg efterlod 

et stykke af min sjæl i Alaska, og 

aldrig blev helt den samme igen efter 

oplevelsen. Følelsen af, at få lov til at 

vende tilbage til naturen i sin reneste 

form var helt unik. 

Billede i baggrund: Midnatssolen er fantastisk 

midt om natten i Nordamerikas nordligste by. 

Billede nedenfor: Point Barrow – det absolut 

nordligste punkt i Nordamerika - stedet ligger 

et par kilometer udenfor selve byen. 

Billede nederst: Jeg bruger den første tid i 

Alaska til bl.a. at se den næsten 2000 km lange 

olierørledning – Alaska Pipeline.

Hvad fan… laver 

man i Albanien? 

navnet albanien 

fremkalder 

billeder for det 

indre øje hos de 

fleste. Billeder af 

udtjente ladaer, 

der kæmper sig 

frem over hullede 

veje; små gamle 

koner i slidt tøj og 

med tørklæde om 

håret, der går og 

hakker ukrudt på 

en stenet mark; 

rækker af triste 

betonbyggerier; 

det regner – 

og det hele er i 

sort/hvid. men 

det er langt fra 

sandheden! 

TeksT og foTo: 

Jacob v. La cour 

Billede øverst: Hele Albaniens historie 

i ét billede, fra middelalderhelten 

Skanderbeg til det nye højhus 

European Trade Center. 

Da mine kolleger bemærkede ordet ’Albanien’ i min kalender 

i bededagsferien fremkaldte det mange spørgsmål: ’Hvad 

i alverden skal I der?’. Det er jo heller ikke et sted, man 

hører alt for mange rejse hen, men det er faktisk synd. 

Albanien har seriøst brug for nogle bedre PR-folk. De kunne 

for eksempel starte med at oprette hjemmesiden www. 

Albaniahasit.al – for der er virkelig meget at komme efter. 

Det første indtryk, der møder den besøgende, er en splinterny 

topmoderne lufthavn fra 2006. Den ligger ca. halv 

times kørsel fra Tirana, og turen derind går med taxa til 

en fast forudbetalt pris. Der er motorvej. Vejen passerer 

gennem industriområder med rækkevis af billboards og 

nyopførte forretningsdomiciler som ved indkørslen til en 

hvilken som helst sydeuropæisk by. Inde i selve Tirana 

begynder husene naturligvis at blive lidt ældre og lidt 

mere slidte, men der er stadig forholdsvis pænt. 

Der findes tre store moderne 4-5 stjernede hoteller 

i Tirana. Det bedst placerede er det gamle Tirana 

International – en 15-etagers betonbygning lige på 

den centrale plads, bygget af det kommunistiske 

regime fra 1974-1984 som et prestigeprojekt. Det er 

imidlertid nyistandsat og af international standard 

– og med en helt fantastisk udsigt over pladsen og 

dens virvar af trafik. 

en masse historie på et lille sted 

På pladsen kan man med et enkelt blik fange hele 

Albaniens historie. I midten står en kæmpe rytterstatue 

af Albaniens nationalhelt Skanderbeg, som i 

1400-tallet ad flere omgange forsvarede Albanien 

(og ifølge albanerne hele Europa) mod tyrkisk 

invasion. 

Billede 1: Endestationen for tovbanen på Dajti-bjerget samt det 

splinternye hotel med roterende bar på øverste etage. 

Billede 2: En række af Hoxhas beton-forsvarsbunkere på en mark 

langs hovedvejen til Berat. 

Billede 3: Torvet i Berat, med den kristne kirke på den ene side og 

moskeen på den anden, set fra borgen på bjergtoppen. 

Billede 4: Det imponerende museum for Skanderbeg, bygget blandt 

ruinerne af hans borg i Kruja. 

Tyrkerne – eller det 

osmanniske Imperium – 

vandt dog til sidst (5 år 

efter Skanderbeg var død 

af malaria), og lige over for 

rytterstatuen står byens 

ældste moské fra 1700tallet. 

Rundt om pladsens ene 

ende står to flotte nyrenoverede 

okkerfarvede paladser, 

bygget i starten af 1900-tallet, 

da landet var kontrolleret af 

Italien. 

I den modsatte ende står 

flere bombastiske betonkolosser 

og vidner om landets 

kommunistiske tid fra 1945-92. 

I et hjørne af pladsen leder en 

trappe op til en tom piedestal – 

her stod en 10 meter høj statue 

af den kommunistiske diktator 

Enver Hoxha [udtales hodja]. Den 

blev væltet efter regimeskiftet i 

1992. og endelig lidt fra pladsen 

knejser dét, der om kort tid bliver 

byens højeste bygning på omkring 

40 etager – det nye european 

Trade Center. 

Hovedgaden gennem Tirana er en 

flot allé med flere store bygninger, 

der illustrerer de forskellige perioder 

i landets historie. en af de mest 

markante er den såkaldte Pyramide 

– der dog mere ligner en nedstyrtet 

UFo – bygget til at huse et museum 

for Hoxha (og designet af hans 

datter og svigersøn), men som nu 

ligger forladt, efter i nogle år at have 

fungeret som diskotek. Der er også 

flere parker, butikker, restauranter og 

springvand. en dejlig spadseretur på 

lidt over en kilometer, til Mother Teresa 

Aquare i den anden ende – ved byens 

universitet. 

På en bakke over byen ligger en heltekirkegård 

for 900 partisaner, der kæmpede 

under krigen, og der står en pompøs 

(kommunistisk) statue – Mother Albania 

– med en fantastisk udsigt over byen. 

udsigtspunktet på Dajtibjerget 

Et oplagt udflugtsmål fra Tirana er det 

nærliggende 1600 meter høje bjerg Dajti, 

hvor en topmoderne fem km lang svævebane 

fører op. Herfra er udsigten endnu 

mere imponerende – luften er klar og ren 

(men selve Tirana virkede dog heller ikke 

voldsomt forurenet). 

Her kan man både nyde en bid mad på en 

hyggelig restaurant, der lige så godt kunne 

have ligget på en bjergtop i Schweiz, eller 

bo på det nyåbnede hotel beliggende i et 

lille aluminiumsbeklædt tårn, der mest af alt 

ligner et kontroltårn i en moderne lufthavn. 

En lidt længere udflugt fra Tirana kunne 

føre til den nærmeste havneby Dürres, 

cirka 45 minuntters kørsel væk. Hertil leder 

endnu en motorvej, der flankeres for hver 

kilometer af funklende nye benzinstationer. 

bilerne på vejene er i øvrigt overvejende 

tyske – og 25-30 % er Mercedes. 

Vi spurgte vores guide om, hvad Albanien 

eksporterer og fik svaret: ”Intet”. 

Spørgsmålet om, hvordan landet så får 

fremmed valuta til at betale bilimporten, 

lader vi bare stå et øjeblik. 

Dürres er en stor vigtig havneby – ikke 

videre hyggelig – og syd derfor ligger en 

af landets længste strande på cirka 10 km, 

med en lige så lang række af (formentlige) 

billige hoteller. Det er nok ikke lige dette, 

der vil tiltrække vestlige turister, da vandet 

her er ret forurenet, men vores guide 

fortalte, at der i den sydlige ende af landet 

er store områder med skønne bugter og 

uspolerede strande med krystalklart vand. 

middelalderbyen berat 

Fra Dürres kan man fortsætte sydpå og 

ind i landet til middelalderbyen berat. Den 

blev som den eneste skånet under kulturrevolutionen 

i 60’erne. Den er bevaret som 

museumsby i sin oprindelige osmanniske 

udformning, med skinnende hvide huse 

med mørkebrunt bindingsværk. Alt var så 

flot holdt, at det så ud som om, det var 

helt nyopført – selvom det stammer fra det 

18.-19. århundrede. 

På toppen af et lille bjerg ligger den ældste 

del af byen omkranset af en bymur og 

beskyttet af en borg – fra hvis vagttårne 

helt ude på den yderste klippeafsats der 

var en helt overnaturlig flot udsigt over 

dalen og til det 2400 meter høje snedækkede 

Tomorri-bjerg. 

Kvaliteten af vejene varierer meget. Visse 

veje er udmærkede, men indimellem 

kommer der stykker, hvor man bliver i tvivl 

om, hvorvidt der er asfalteret eller ej, og 

der kan være store huller midt på vejene, 

så man skal køre forsigtigt – hvis man 

overhovedet tør køre selv. 

Dertil kommer at mængden af vejskilte 

ikke helt når europæisk standard, og at 

lokalbefolkningen ikke taler engelsk. Først i 

midten af 90’erne begyndte man at undervise 

i engelsk i skolerne - så det er svært at 

spørge om vej. 

bunkerne 

landskabet man kører igennem er ret 

fladt – et frodigt landbrugsland med en 

god fed jord, hvor der ser ud til at kunne 

dyrkes alverdens grøntsager. Rundt 

omkring i landskabet ser man endnu et af 

Hoxhas bidrag til den albanske arkitektur – 

massevis af betonbunkere. 

Hoxha var bange for invasion fra de 

omkringliggende lande, og for at kunne 

forsvare landet planlagde han et landsdækkende 

system af forsvarsbunkere – én til 

hver indbygger i landet! Meningen var så 

at befolkningen i tilfælde af invasion skulle 

gribe til våben og forsvare sig fra disse 

bunkere. 

Mindst 70.000 nåede at blive bygget, og de 

ligger over alt i landskabet: På marker, på 

bakkeskråninger, midt i landsbyerne osv. 

De er umådelig solide, og derfor stort set 

umulige at fjerne. 

På vejen til lufthavnen fra Tirana kan man 

lige nå at besøge en anden middelalderby: 

Kruja. Det var Skanderbegs tilholdssted, 

og han forsvarede sin by og sin borg imod 

fem tyrkiske angreb. Selve borgen er der 

ikke meget tilbage af, men der er opført 

et fantastisk museum – en helt ny borg – 

med riddersale, tårnværelser og kamre, 

spækket med billeder, byster, statuer, 

bøger og breve af og om Skanderbeg. 

Det er alvorligt ment, selvom det for en 

europæer minder lidt om noget, der kunne 

stå i Disneyland. også fra denne borg var 

der en storslået udsigt over bjerge til den 

ene side og det frodige marklandskab til 

den anden. 

På grund af vejenes mange steder lidt 

tvivlsomme kvalitet og ret meget trafik, 

er aktionsradius på dagsture fra Tirana 

begrænset. Der er en lang række seværdigheder 

i den sydlige del af landet, som 

man kun kan besøge, hvis man overnatter 

i nærheden, f.eks. de romerske ruinbyer 

Appolonia og butrint og kystområderne 

langs det Ioniske hav. Vi så også reklamer 

for white water rafting og andre aktiviteter. 

Så ét er sikkert: Albanien kunne sagtens 

blive et velbesøgt turistmål i fremtiden – 

der er masser at se. 


Med kurs mod 

Stort billede: ”The Pearl” for anker ved Great Stirrup Cay, Bahamas. Et 

reggaeband, to bådfulde mad og tretusinde mennesker blev sejlet ind 

på stranden og så var der fest. 

Lille billede til venstre: Norwegian Pearl stævner ud fra Miami. På 

soldækket spillede afrobandet op til fest i tide og utide, mens folk 

solede sig foran vandrutschebanen (som havde en politisk korrekt 

hældning på noget nær nul grader) 

Lille billede til højre: Familien Felk Øster langs rælingen af det 300 

meter lange skib på vej mod aftenbuffeten i Garden Café. 


Den Fede Jomfru 

feeling hot hot hot. tag med jakob 

og charlotte og deres to små børn, 

når de ombord på norwegian Pearl 

stævner ud fra miami og sætter 

kursen mod Den fede jomfru, der 

befinder sig et eller andet sted midt 

ude i caribien. hør om hoppende 

hvaler, ufattelig luksus og få at 

vide, hvad der sker, hvis man ikke 

når med ombord før ”the Pearl” 

sejler videre. 

TeksT og foTo: Jakob ØsTer 

”Feeling hot hot hot! - Party people 

all around me feeling hot hot hot!”, 

skrålede den glade afroforsanger med 

de kridhvide tænder oppe fra sin lige så 

hvide pavillon. Under den brændende 

sol på den åbne del af dæk 12 gloede 

vi lamslåede ud over forsamlingen. 

Trivelige krydstogtturister luftede deres 

anseelige bare maver i talrige solsenge 

spredt rundt om ”The Tahitian Pool”, 

mens filippinske tjenere i spraglede 

hawaiiskjorter forsynede dem med 

farvestrålende ”welcome aboard drinks”. 

Midt i det hele dansede et par svedige og 

aldrende bikiniklædte amerikanerdamer 

småplørede rundt på det lille dansegulv 

foran pavillonen, mens de fornøjede 

skrålede med på ”feeling hot hot hot!”. 

Rundt om det hele stod endeløse 

rækker af caféborde og tilhørende 

ekstra brede stole. Hver en plet i solen 

var optaget af olieindsmurte kroppe, 

og hver en caféstol syntes bemægtiget 

af en bedaget hvid amerikaner med 

et smil som et dollargrin. Musikken 

fra afrobandet bragede ud over 

soldækket fra voluminøse højttalere 

og umuliggjorde næsten al indbyrdes 

kommunikation. Sveden drev, støjen var 

infernalsk, og folk var pakket tættere 

end dyrene i en kinesisk zoologisk have. 

Hverken vores to utålmodige børn i hver 

deres klapvogn eller vores egne sultne 

maver gjorde situationen meget lettere. 

Det eneste ledige bord befandt sig lige 

under den snoede gule vandrutsjebane, 

og det var formentlig kun ledigt, 

fordi det lignede et sted, hvor man 

ville blive gennemblødt så snart den 

næste barnenumse pløjede sig vej ned 

gennem forlystelsen. ”Me mind on fire - 

Me soul on fire - Party people all around 

me - Feeling HOT HOT HOT!”, brægede 

afromanden, mens jeg overvejede de 

mulige konsekvenser af at strangulere 

ham med min ene sok. 

the magic city 

Gennem kæmpe plexiglasplader, der 

skulle forhindre at folk faldt overbord, 

skuede vi ind over Miami, som vores 

enorme skude, der lød navnet norwegian 

Pearl, endnu ikke havde forladt. langt 

under os skar den opdæmmede, 

palmeflankerede MacArthur Causeway 

sig igennem den krystalblå biscayne 

bay og tilbød de unge, rige og smukke 

fra fastlandet let adgang ud til den 

mondæne Miami beach-halvø. Røde 

Mustanger, sorte Audier og en enkelt 

Ferrari cruisede forbi på den hævede 

vej. bag vejen tronede paradisøen 

Star Island sig op, og vi kunne skimte 

et par knaldhytter til omkring 40 

millioner dollar stykket, som tilhørte 

Julio Iglesias, Gloria estafan, Shaquille 

o’neal og Simon Cowell. 

Knap tre tusinde turister og 

ellevehundrede besætningsmedlemmer 

kunne skibet rumme. Kort tid før 

afsejlingen, hvor vi ligesom alle 

andre ventede på at få adgang til 

vores kahyt, føltes det som om at 

alle ombordværende befandt sig her 

på det varme soldæk, hvor afroman 

insisterede på at blive ved med at gøre 

opmærksom på netop det faktum, som 

vel de færreste efterhånden kunne 

være i tvivl om. 

freestyle cruising 

Rederiet, der var ansvarlige for vores 

strabadser, hed norwegian Cruise 

line, og vi havde valgt dem, fordi 

de havde billige børnebilletter og 

havde reklameret med noget, der hed 

”Freestyle Cruising”. Freestyle betød 

ingen faste spisetider, ingen formelle 

middage og ingen tvungen dresscode. 

Åbenbart betød det også et åbningsbal 

med store drinks, høj musik og 

overgearet grisefeststemning. 

”Welcome aboard, folks”, skrattede det 

pludselig med syngende skandinavisk 

dialekt ud over højttalerne. Kaptajnen 

var en lun svensk lurendrejer, der hed 

lars. For en uge siden havde han stået 

og skovlet store snedriver foran sit hus 

hjemme i Småland, fortalte han. nu 

lovede han 25 grader og sol den næste 

uge og tilføjede: ”Jeg skal ikke blande mig 

i hvilken form for beskyttelse I benytter 

i andre af livets forhold her ombord, men 

jeg vil anbefale jer, når solen skinner at 

påføre jer rigeligt med solcreme”. 

om bord på norwegian Pearl 

Vores kahyt var i den billigste kategori 

på hele skibet. Helt nede på dæk 5 lige 

over tjenestefolkenes kahytter og kun 

et par dæk over maskinrummet lå den 

klemt inde midtskibs blandt dens talløse 

naboer. Der var høje træpaneler, tykke 

tæpper og kunst på væggene. Men 

sammenlignet med resten af skibet 

var det røven af fjerde division. Tolv 

kvadratmeter, uden så meget som et 

koøje, på hvilke det på besynderlig vis 

lykkedes os at stoppe såvel vores 75 

kilos bagage, os selv, vores to unger og 

deres to klapvogne ind. 

Det var ellers ikke fordi, det skortede 

på mere luksuriøse overnatningstilbud 

ombord. oppe på dæk 14 kunne 

man for eksempel leje sig en 400 

kvadratmeter stor Garden Villa, såfremt 

man syntes, at man havde gjort sig 

fortjent til tre badeværelser, tre 

soveværelser, en enorm stue udstyret 

med panoramavinduer og piano, tre 

private solterrasser, et privat udendørs 

boblebad og en privat butler, der 

(hvordan helvede han så bar sig ad 

med det) stod til rådighed alle døgnets 

24 timer. Dér kunne man så sidde i sin 

kahyt, der fyldte lige så meget som 33 

monkey class-kahytter, og æde kaviar, 

mens man ydede sit eksorbitante 

bidrag til at skaffe vind i sejlene til den 

verdensøkonomi, der samtidig var ved 

at skylle ud i kloakken 

Ud over luxussuiter med privat alt 

muligt bød skibet på 16 restauranter, 

13 barer og lounger, klatrevæg, 

bowling, tennisbane, fitnesscenter, 

børnehave – og i stævnen (fordelt 

over tre dæk) havde man klemt et 

”broadway Stardust Theater” ind, 

hvor op til 1042 passagerer kunne 

fornøje sig med daglige varietéshows. 

enhver bekvemmelighed man kunne 

forestille sig, og enhver aktivitet, man 

kunne drømme om at deltage i, kunne 

man med stor sandsynlighed finde et 

sted på skibet. om man ville spille sin 

formue op på kasinoet, ryge cigarer i en 

champagnebar eller blive gift i et kapel, 

kunne det selvfølgelig lade sig gøre 

ombord på ”The Pearl”. 

Fattigrøve som os, der ikke 

havde budgetteret med at ekstra 

bekvemmeligheder, eller ”amenities” 

som besætningen kaldte alt det, der 

kostede en masse penge, var henvist 

til en af de fem gratisrestauranter. 

Kunne man nøjes med dem, undlod 

man at drikke spiritus og sodavand 

og holdt man sig fra arrangerede 

udflugter, ansigtsbehandlinger, kasino 

og kaviar kunne man gå fra borde uden 

at have brugt en krone udover det, 

man havde betalt for billetten. Dog 

fraregnet de obligatoriske drikkepenge, 

som blev automatisk opkrævet og 

meget sympatisk blev fordelt ligeligt 

blandt både de synlige tjenere og 

alle opvaskere, lokumsrenserne og 

kartoffelskrællerne, der arbejdede i det 

skjulte.

Ocean Drive, South Beach Miami. De unge, rige og smukke drikker kæmpecocktails i barerne 

mens Ferrarier og Lamborghinier cruiser op og ned ad gaden. 

happy happy. Washy Washy. 

”Happy happy. Washy washy!” gentog 

den smilende filippinerpige uafladeligt. 

Ved indgangen til “Garden Café”, skibets 

største buffetrestaurant, stod hun hver 

dag otte timer og afsprittede hænderne 

på de gæster, der var på vej ind i 

restauranten. Hver eneste gang med et 

smittende humør som om at rengøring 

af hænder var det mest eventyrlige, hun 

havde prøvet i hele sit liv. overskud. 

længere inde i restauranten hang en 

plakat, hvor der stod, at hvis du fik 

dårlig mave, skulle du ringe efter en 

læge, der gratis ville undersøge dig, 

og derefter sætte dig i karantæne i to 

dage i din kahyt. ”Karantæne” – min 

bare røv! Fandeme om vi skulle sidde 

to dage og glo nede i vores hummer, 

hvis vi fik dårlig mave af skibets egen 

mad. Først forgifter vi dem og bagefter 

spærrer vi dem inde, var angiveligt ”The 

Pearls” valgte strategi for at minimere 

smittespredning. lur mig om ikke folk 

med selv det mindste anløb til diarré 

holdt kæft af frygt for at blive spærret 

inde. 

en enorm buffet 

Da vi havde fået monteret vores afkom 

i højstole, pakket dem ind i forklæder 

og sikret os, at alt der kunne hærges 

var uden for rækkevidde, satte vi kurs 

mod buffeten. Restauranten var af 

en sådan størrelse, at der fra vores 

afsidesliggende bord var en vandretur 

på omkring fem minutter for at nå 

frem til den forjættede buffet. Indiske, 

italienske, asiatiske og amerikanske 

retter sloges om pladsen på buffeten, 

der var lang som en munkerække i 

Myanmar. Mens amerikanere i alle 

størrelser - mange af dem bevæbnet 

med en genopfyldelig ”pepsi branded 

souvenir cup”, der gav adgang til 

sodavand i uindskrænkede mængder så 

længe cruiset varede - ragede kylling, 

softice og pølser til sig i lange baner, 

prøvede vi at danne os et overblik over 

madhavet. Kokke med fine, hvide huer 

stod rundt omkring og lavede friske 

omeletter med fyld efter folks eget 

valg, bagte pandekager eller kogte 

pastaretter med folks valg blandt seks 

forskellige slags pasta og med en af seks 

forskellige saucer. Det tog let ti minutter 

at vælge, hvad man skulle have, og tit 

endte vi med at komme tilbage til vores 

bord med et grådigt sammensurium 

af delikatesser, der overhovedet ikke 

passede sammen. For vores børn var 

det et slaraffenland, og var man til sund 

mad var der desuden masser af frugt, 

salater og brød at vælge i mellem. Mest 

foruroligende var dessertudvalget og 

gæsternes ubeskedne forbrug heraf. 

Ved vores nabobord sad et ægtepar 

der gav associationer om tvangsfodret 

anguskvæg. efter et anseeligt måltid 

slog angusfruen lige et smut op forbi 

den tredive meter lange kagebuffet 

og returnere med et udvalg af fem 

forskellige slags kager. 

Samme nat gik der kun kort tid fra jeg 

vågnede med mavesmerter, til jeg var 

i gang med at sprøjtemale toilettet. 

Farven var brun. Jeg undlod at hidkalde 

doktormanden og undlod ligeledes at 

informere restauranten om, at deres 

ellers lækre mad havde sendt mig til 

tælling. Dagen efter var jeg frisk igen, 

men da var det Charlottes tur. På vores 

tv i kahytten fortalte Cnn os lidt for 

apropos, at et krydstogtskib dagen 

Fritgående leguan i Coral World på St. Thomas. Absolut ikke 

bange for mennesker og man kunne komme helt tæt på. 

forinden var returneret til Miami fordi 

800 passagerer ud af 1700 havde fået 

diarré. Vi bad til, at de to skibe ikke 

havde brugt samme cateringfirma. 

Den Dominikanske republik 

”Stadig klokken 10. Hold øje klokken 

10. Den har været nede i over tyve 

minutter”, skrattede Kim bedalls 

stemme i megafonen på øverste dæk 

af fartøjet, der lød navnet Victoria II. 

Den lille båd med plads til omkring 60 

passagerer skvulpede hidsigt op og ned, 

når de store bølger rullede ud gennem 

Samanábugten og ud i Atlanterhavet 

her langs den nordlige kyst af den 

Dominikanske Republik. Flere sad blege 

og så tomt ud i luften med brækposer 

i hænderne. Alle der var i stand til det 

fulgte instruksen fra vores turleder, 

marinebiologen Kim, og havde deres 

telelinser rettet mod punktet foran 

i skibets venstre side. Alligevel kom 

det bag på de fleste, da havoverfladen 

pludselig blev brudt og en femten 

meter lang Megaptera novaeangliae 

(bedre kendt som pukkelhval) pludselig 

strøg i vejret foran snuderne på os. et 

forsvindende øjeblik, som de færreste 

kunne nå at forevige, hang det knudrede 

pattedyr i luften for sekundet efter at 

lande på ryggen i et kæmpe plask. 

Men hvordan hulen kommer man 

overhovedet på hvaltur, når man har 

to helt små unger med på slæb, hvoraf 

den største normalt kaster op, bare hun 

kommer en tur med storebæltsfærgen? 

Vores plan var at afsætte vores datter, 

Ava på 3 år, i skibets børnehave og tage 

vores lillebitte knægt, Jonas på otte 

måneder, med om bord og afstemme 

Djævlefugl poserer i Everglades National Park. Fuglen hedder 

egentlig Anhinga, men kaldes både djævle- og slangefugl. 

tidspunktet med hans middagslur. 

Men for at komme i børnehave skulle 

Ava være stor nok til at forstå, når 

der på engelsk blev spurgt om, man 

skulle på toilettet, og derefter skulle 

hun selv være i stand til at gå derud 

og besørge. ”Vi må ikke gå med ud 

på toilettet. Faktisk må vi slet ikke 

være i nærheden af børnene, når de 

ikke har noget tøj på”, sagde en af de 

unge fyre, der arbejdede i børnehaven. 

”US parental health regulations, sir”, 

tilføjede han. nå, sagde jeg. ”Men 

hvad gør i så i børnehaverne i USA?”, 

spurgte jeg. ”Det er noget andet, der 

har personalet tilladelse, sir”, svarede 

han. Javel, så. Men så skaf da for hulen 

sådan en forpulet tilladelse, tænkte 

jeg. ellers kan man vel ikke drive en 

børnehave. ”nå, men vores datter kan 

godt selv gå på toilettet” sagde jeg, og 

håbede, jeg havde ret. ”Men hvis hun 

tisser i bukserne, og vi har givet jer 

noget skiftetøj, kan I vel give hende tørt 

tøj på?”. ”Sorry, sir, det er også mod 

reglerne. Hvis noget sådant sker, og vi 

ikke kan få fat i jer, ringer vi efter en 

sygeplejerske, som kommer og skifter 

jeres datter. Det koster 200 dollars, sir”. 

Javel ja. Tusind dask for at skifte en ble. 

Tak for kaffe. Sateme en god forretning. 

Hvad skal man med en børnehave, når 

de ikke må passe ens unge, når man vil 

ud at se hvaler og derved i øvrigt befri 

hende fra at blive søsyg? Der var ikke 

andet for, end at vi måtte slæbe Ava 

med på turen og prøve at proppe en 

søsygepille i hende. 

legesyge hvaler 

Vores næste udfordring var, at 

”norwegian Pearl” først ankom til den 

Legesyg pukkelhval boltrer sig i det lune vand 

i Bahia de Samana ud for Den Dominikanske 

Republik. I parringssæsonen (januar til marts) 

gør hvalerne kur til hinanden, bl.a. ved at slå med 

halerne i vandet. 

Dominikanske Republik klokken 10 og 

vores lokalt opererede hvaltur startede 

klokken 10.45. Masser af tid, troede vi 

godt nok, men hvad vi ikke vidste var, at 

vi, og cirka tretusinde andre, først lige 

skulle sejles ind til land i ”tenders”, som 

de sjove små shuttlebåde kaldtes. og 

hvad værre var, så viste det sig, at den 

første halve time blev brugt på at sejle 

folk, der havde været så elskværdige at 

købe en af rederiet egne ture af sted. 

Heldigvis fik vi arrangeret det sådan, 

at vi kom ombord på ”tender no. 1”. 

Klokken 10.40 var vi i land. Vi spurtede 

med vores to klapvogne foran os langs 

kajen og nåede lige akkurat vores 

hvalbåd. 

Fire en halv time iagttog vi talrige hvaler 

fra den vippende båd. legesyge boltrede 

de sig omkring båden; dykkede ned, 

slog med halerne, viftede med finnerne 

og ved to lejligheder brød en omtrent 

36 tons tung pukkelhval overfladen i 

et hop. Vores børn var vi svineheldige 

med. Tre en halv time sov de bedøvet 

af middagstræthed og søsygemedicin, 

og derefter kiggede de på hvaler og 

delfiner den sidste time, hvor søen ikke 

var så hård. 

Patriotisk malet livreddertårn i håbets og 

drømmenes land. South Beach, Miami. 

fakta om 

norwegian 

Pearl 

• Panamax dimensioner: 294 

meter langt, 33 meter 

bredt, dvs er bygget til lige 

netop at kunne gå igennem 

Panamakanalen med 30 cm. 

frigang på hver side. 

• Tonnage 93.502 tons 

(Tonnagen er vægten af det 

vand skibet fortrænger når 

det flyder). 

• bygget i Tyskland, 

indregistreret i nassau, 

bahamas 

• Ét besætningsmedlem er 

fuldtidsansat kun til at skifte 

elpærer 

• brandalarmer er næsten altid 

forårsaget af at folk (som 

regel kvinder) går i bad og 

ikke vil have damp på 

spejlet og derfor åbner døren 

til badeværelset. 

• Skibet er inddelt i 7 brandsikre 

zoner, der kan sikres, så 

eventuel ild ikke kan brede sig. 

• Skibet kan sejle videre med 

vand i to (og formentlig også 

tre) opslusede sektioner 

• I hård sø skydes otte meter 

lange stabiliseringsplader 

ud fra bunden af skibet 

for at minimere bådens 

sideværtsrullende bevægelser. 

• olieforbrug pr. uge: 800 tons 

svarende til 200 liter pr. 

passager (200 liter olie kan 

varme et gennemsnitligt 

dansk parcelhus op cirka tyve 

dage om vinteren) 


great stirrup cay, bahamas 

Vores bahamas stop havde vi imødeset 

med blandede forventninger. Great 

Stirrup Cay er en lillebitte ø som 

norwegian Cruise line har købt. Øen 

er ubeboet, og udover at være på 

stranden er der absolut intet at foretage 

sig. Ikke noget optimalt udgangspunkt 

for at danne sig et indtryk af hverken 

bahamas eller lokalbefolkningen. 

På rekordtid blev sværmen af tre tusinde 

turister parret med tre tusinde gratis 

strandstole i den idylliske lille bugt. 

et par tenders ankom proppet med 

mad og snart var en overdådig, gratis 

grillbuffet etableret. Afrobandet iførte 

sig hawaiiskjorter og blomsterkranse 

og spillede blid reggaemusik. Til 

tonerne af ”buffalo soldier” spillede folk 

beachvolley, og børnene rutsjede ned 

ad en gigantisk oppustelig rutsjebane. 

Der var dømt stranddag. Poul Folkersen 

ville sikkert have vendt sig i sin grav. 

Men faktisk var det fedt. Stranden var 

perfekt; blødt hvidt sand, ingen strøm 

eller bølger og det var let at bunde i 

det klare, varme vand. Der var ingen 

irriterende strandsælgere og absolut 

intet andet at foretage sig end at nyde 

stranden, livet og maden. 

jomfruøerne 

To dagsrejser med skib væk fra Miami 

lå Jomfruøerne. Vi traskede med vores 

klapvogne gennem Charlotte Amalie på 

St. Thomas med de danske gadenavne. 

Gennem Dronningens Gade, der 

fortsatte ud i Kronprinsens Gade, op 

ad den stejle Trompeter Gade. Videre 

af Regierings Gade og op mod piraten 

blackbeards slot ad Kommandant 

Gade, mens vi prøvede at komme i 

tanke om, hvad vi havde lært i skolen 

om stedet. Muséet i Haagensen House 

kunne hjælpe hukommelsen lidt på vej. 

Det fortalte om slaveoprøret i 1848, 

der startede på St. Croix. Slaverne 

fik deres frihed, men fortsatte med at 

arbejde under kummerlige forhold. og 

om salget af øerne til amerikanerne 

i 1917, der blandt andet kom i stand, 

fordi amerikanerne var bange for at 

øerne skulle falde på tyske hænder, hvis 

tyskerne valgte at invadere Danmark i 

første verdenskrig. 

På nær tre passagerer sejlede vi med 

”The Pearl” videre til den engelske 

jomfru- og sejlerø Tortola. ”Dette skib 

sejler til tiden”, sagde kaptajnen i 

højttaleren, og så var det bare ærgerligt 

for de tre mand, der var kommet for sent 

til afgangen i Charlotte Amalie. Især 

taget i betragtning af, at de formentlig 

hverken havde medbragt deres pas 

eller ret meget bagage. Heldigvis er 

der dog ikke langt mellem de forskellige 

Jomfruøer, så de tog selv en lokal færge 

til Tortola og kom med ombord dér. 

Den fede jomfru 

”Welcome to Virgin Gorda” stod der på 

skiltet. Velkommen til Den Fede Jomfru. 

et navn, som Columbus i sin tid gav 

Tortolas naboø, fordi han syntes, at 

den lignede en tilbagelænet, voluminøs 

kvinde. omgivet af amerikanere, 

som tilsvarende var af en betragtelig 

størrelse, og enkelte af dem muligvis 

tillige jomfruer, stavrede jeg i gåsegang 

gennem Virgin Gordas ”baths” med 

”Giant boulders”; et smalt grottesystem 

med havvand og klipper, der leder frem 

til en strand. Det var stort set umuligt 

at komme hverken frem eller tilbage, 

så mange mennesker var forsamlet i 

grotterne. Jeg havde taget en lille lokal 

monsterbølger og krydstogtskibe 

Monsterbølger (på engelsk ”rogue waves” eller ”freak waves”) er bølger, der 

kan forekomme ud af det blå. Typisk opstår de kun på store havdybder. De er 

umulige at forudse, kan blive op til omkring 30 meter høje og er typisk mange 

gange højere end de omkringliggende bølger. De er yderst sjældne, men når de 

opstår, udgør de en trussel mod selv de største fartøjer som krydstogtsskibe og 

supertankere. I april 2005 blev norwegian Dawn - norwegian Pearls søsterskib - 

ramt af en serie på tre monsterbølger hver på omkring 21 meter. Fire personer 

blev såret. To kahytter på niende og tiende dæk fik smadret deres vinduer og 

blev fyldt med vand. Tæpper og møbler blev ødelagt i 61 kahytter. 

I marts 2010 blev krydstogtskibet MS louis Majesty ramt af en serie af tre 

monsterbølger hver på omkring otte meter i det relativt lille og lukkede 

Middelhav. To passagerer blev dræbt af flyvende glasstykker i en af skibets 

lounges. 

Det er ikke muligt hverken at forudse eller forberede sig på monsterbølger. 

færge fra Tortola og var nu ankommet 

samtidig med alle de organiserede ture 

fra krydstogtskibet, og kunne godt have 

været dem alle foruden. Især på det 

tidspunkt, da en hasarderet overhaling 

langs en glat klippe sendte mig på 

røven i havvandet. Det kostede mig en 

mobiltelefon, en ipod, et vådt pas og 42 

våde dollars. Fra Den Fede Jomfru, det 

punkt på ruten der lå længst fra Miami, 

satte vi kursen hjemad. 

Konklusion 

Var det en succes? Var det pengene 

værd? Ville vi gøre det igen? Ja, for 

fanden! Indrømmet, det var både opulent, 

kommercielt og nærmest umuligt at nå at 

komme ind på livet af de lokale eller nå 

ordentligt ind til øernes sjæl. Men det var 

en let måde at rejse med børn og samtidig 

få muligheden for at besøge nogle smukke 

øer, man ellers ikke lige ville komme forbi. 

Alt var særdeles velorganiseret, og på 

trods af lejlighedsvise pubertære drikkedanselege 

og høj musik på soldækket, var 

der for det meste fredeligt og rart ombord 

på båden. Maden var - vores udfordringer 

til trods - sublim. Serviceniveauet var 

latterligt højt og svarede til dét på de 

allerbedste hoteller. Så ja, det var alle 

pengene værd. er man til opvartning, 

luksus, god mad, flotte strande, 

roomservice og et væld af underholdning, 

så er et krydstogt i en billig monkeyclass 

kahyt uforlignelig værdi for pengene. og 

hvem er ikke til det? 

Varmt vand, blødt sand, blåt vand. Der var optimale 

småbørnsbadebetingelser på Great Stirrup Cay, 

Bahamas. 

Praktiske 

oplysninger 

bookning af krydstogt: Expedia. 

com (ikke expedia.dk) har en fin 

oversigtside over krydstogter, 

hvor man kan sammenligne de 

forskellige selskaber, destinationer 

og priser. Desværre kan det være 

umuligt at betale for sit krydstogt 

via expedia.com da det kræver en 

amerikansk postadresse at få lov 

at betale rejsen med kreditkort. 

I stedet bookede og betalte vi for 

krydstogtet via rederiets egen 

hjemmeside www.ncl.com, hvor 

en sådan begrænsning heldigvis 

ikke fandtes. Vær opmærksom på, 

at det oftest er billigere at booke 

via amerikanske .com sites end 

europæiske .eu eller .dk sites. 

Vi betalte totalt knap 2.000$ for 

7 nætters cruise for 2 voksne og 

2 børn i indvendig kahyt. Dertil 

kom i alt 250$ i obligatoriske 

drikkepenge (12$ pr person over 

2 år pr dag), der fordeles ligeligt 

blandt alle servicemedarbejdere 

(undtagen dem der arbejder på 

barer og i skibets kasino) 

fly: Vi fløj med Lufthansa til 

Miami. Ud via Frankfurt og hjem 

via Düsseldorf. Pris ca. 3.500 kr. 

pr voksen i alt 10.000 kroner for 2 

voksne, et barn og et spædbarn. 

Vi bookede gennem et rejsebureau 

for at kunne reservere vores 

billetter, indtil vi havde bestilt 

vores krydstogt, og for at kunne 

få hjælp til at reservere bassinet 

(babyseng). 

hotel i miami: Hoteller er dyre i 

South beach Miami i højsæsonen 

januar - marts. Det billigste vi 

kunne finde var Tropics Hotel. 

Det kostede 600 kroner pr. nat 

for et stort værelse med 3 senge. 

Hotellet har swimmingpool, 

køkken, fælles udendørs 

spiseområde, gratis internet og 

superb beliggenhed på Collins 

Avenue. 

billeje i miami: Vi havde lejet 

bil hjemmefra for tiden før 

krydstogtet via expedia.dk. For 

fem dage i Miami gav vi kun 900 

kroner for en Dodge Caliber med 

forsikring og ubegrænset antal 

kilometer. Til gengæld kostede leje 

af to autostole og en obligatorisk 

tankfuld benzin ved afhentning 

yderligere kr. 1.100. en GPS er en 

ret god ting at have når man kører 

i Miami. Parkering i South beach 

Miami koster 100 kr. pr døgn i de 

fleste centrale parkeringshuse. 

bedste indsendte postkort 

i sidste kvartal 

Kære Berejste. 

Jeg kan nu fejre en slags jubilæum her i Monaco 

(nyt land), hvor jeg er sammen med familien. Siden 

jeg startede i DBK i 2006 har jeg nu besøgt 100 

lande, heraf 24 nye lande. Der er dog stadigvæk 

et stykke op til “100-klubben” fra de 71 lande jeg 

har nu, med Monaco som sidste skud på stammen. 

For statistik freaks, så har jeg fløjet 706.365 km 

med 299 flystarter på 6 kontinenter, 0 territorier 

og krydset Ækvator 15 gange i DBK regi. Jo, det er 

dejligt at rejse! 

PS: Monaco er flot. Vi har plantet farmor og mormor 

på en café foran casinoet, og imens vi vil traske 

Formel 1 banen rundt. Vi håber på at damerne ikke 

har taget stokkene på nakken, og smuttet ind i 

casinoet for at spille alle pengene op, inden vi er 

tilbage. Det er også i dag min ældste datter Maria 

har rundet 30 lande, og hun er nu klar som nyt 

medlem i DBK. Claus Søndergaard 

vindere DbKs 

skribentkonkurrence 2010 

nr navn Præmie Værdi 

1 Arne Runge Friluftsland Kr. 3000 

2 Jesper Grønkjær Viktors Farmor Kr. 2000 

3 Kenneth Hvolbøl Penguin Kr. 1500 

4 Christer lænkholm Penguin Kr. 1500 

5 Kenneth Sorento Friluftsland Kr. 500 

Jakob Øster Friluftsland Kr. 500 

7 Michael nyholm 

Anette Kristensen 

9 Jytte Christensen 

Claus Qvist Jessen 


Pizza og Macchiato på Afrikas Horn 

en beretning om eritreas unikke blanding af mellemøsten og 50’ernes italien 

TeksT og foTo:Theis sØLLing 

Her betaler man i Nakfa! Ordene er 

Tedros’. Vi sidder på Cafe Roma og 

spiser pizza i Afrikas højest-beliggende 

hovedstad, Asmara. De omkringliggende 

Art Deco bygninger her på Harnet 

Avenue i eritreas hjerte får dog mere 

en til at tænke på Rom. Det samme gør 

den fantastiske kaffe - duften af frisk 

brændte bønner og ingefær bringer dog 

hurtigt en tilbage til Afrika eller måske 

nærmere til Yemen, der kun ligger et 

stenkast væk over Rødehavet. eritrea 

er en sand smeltedigel af kulturer med 

ni etniske grupper, der spænder fra 

Rashida ørkennomaderne i Dankaliaørkenen 

til de oldkristne Tigrinjaer med 

de afsidesliggende klostre i højlandet. 

Tedros’ landcruiser skal sørge for, 

at vi kommer rundt i hjørnerne af 

det fantastiske land, der udover en 

kulturrigdom og nationalstolthed 

uden lige byder på natur af Grand 

Canyonske dimensioner og glemte 

historiske mindesmærker a la Knossos. 

nationalstoltheden kommer fra årtiers 

selvstændighedskamp mod en etiopisk 

overmagt. Det var i nakfa et af de 

store slag blev slået, og byen har givet 

eritreas valuta navn. Det er derfor 

Tedros fremhæver den. nu er der 

fred og ingen fare - det slår os med 

det samme, at eritrea er et land med 

massivt rejsepotentiale! 


harnet avenue: italien 

møder afrika 

Mens vi sidder og taler med Tedros 

om ruten rundt i landet glider livet 

langsomt forbi. Mændene er i habit, og 

kvinderne har hvide tunikaer på. nogle 

har et koptisk kors tatoveret i panden. 

Der er en mærkelig ro over Asmaras 

hovedåre, det er næsten som om tiden 

går langsommere her end andre 

steder. Trafik er der ikke meget 

af, det skyldes nok at benzinen er 

dyr og rationeret - 30 kr. literen. 

eritrea har ikke hård valuta til at 

købe olie for, der produceres ikke 

meget, der kan eksporteres. På 

papiret er landet derfor blandt 

verdens fattigste, men det virker 

ikke som om folk er i knæ, og 

det er ikke fordi Harnet Avenue 

oser af fattigdom. Fra hvor vi sidder 

han man se over i Asmaras vestlige del, 

hvor de store italienske villaer stråler 

om kap med den evigt blå himmel og 

bourgonvillaerne, der omgiver dem. På 

nogle af vores utallige ture rundt i den 

bakkede hovedstad slår det os, at den 

materielle fattigdom, der nok alligevel 

hersker, er afbalanceret af en massiv 

kulturel rigdom og venlighed; overalt 

bliver man mødt af spraglede markeder, 

koptiske kirker og smukke moskéer i én 

fredelig harmoni. Man afbrydes kun af 

begejstrede nysgerrige børneflokke i 

grønne uniformer på vej til skole eller 

af venlige kvinder, der inviterer ind 

for at vise bryllupsforberedelser eller 

ølbrygning frem. 

midt i det hele er byens 

pulserende hjertehøjdepunkt, 

det ugentlige mandagsmarked, 

hvor folk kommer fra de 

omkringliggende lerklinede 

hytter for at handle med 

blandt andet kameler. 

genbrugsmarked – fra 

nødhjælpstønder til koptiske 

kors 

Det eneste sted man for alvor 

mærker, at man er i den nedre ende 

af tredjeverdenslandenes rangstige, er 

når man bevæger sig ud i den østlige 

ende af Asmara. Her bliver asfalten 

afløst af jordvej, og der er her man 

finder Medebar genbrugsmarkedet med 

alt hvad en jernhandlers hjerte kan 

begære. Der er alt fra metaltønder, 

der tidligere har indeholdt nødhjælp fra 

UScare eller Fn, til indmaden af gamle 

paraplyer. Det kan alt sammen bruges. 

Hvis ikke til koptiske kors så til ovne eller 

gryder. brug-og-smid-væk-kulturen er 

ikke kommet til eritrea endnu. Det kan 

anbefales at gå derud en tidlig søndag 

morgen, da vejen går forbi et hav af 

kirker, som alle er proppede til randen 

af folk i hvide tunikaer, som alle messer 

og synger, så man næsten tror at man 

er kommet i himmerige. Stemningen 

af Asmaras fantastiske orden i kaos er 

for alvor ved at gå os i blodet, og nu 

er planen for rundrejsen lagt. næste 

skridt er at søge tilladelse til at forlade 

Asmara. Det er nemlig ikke alle der får 

lov til det, faktisk er det utroligt svært 

for andre end lige netop turister at få lov 

til det. Det er en af de ting, der har givet 

eritrea tilnavnet ”Afrikas nordkorea”. 

Udover rejsetilladelsen er det også 

nødvendigt med tilladelser til at besøge 

de afsidesliggende klostre i eritreas 

højland og oldtidsminderne i landets 

sydlige del. Det kan lyde besværligt, 

men indhentning af tilladelserne er 

faktisk en del af oplevelsen, og besøget 

på patriarkens kontor er bestemt et 

highlight, hvis man vælger at tage det 

som en del af hele Afrika-konceptet. 

mod vest til tigrinyaernes 

klostre i Keren 

Det går nedad mod Keren, som er 

eritreas næststørste by. Tedros peger 

på landcruiserens højdemåler. Vi er 

væk fra Asmara og kører igennem 

landskaber med store klippeblokke på 

frodige bakkedrag. Det har regnet - 

et ægte tropisk monsunskyl. Det gør 

luften helt klar, og Keren dukker op 

forude på et plateau mellem bjergene. 

Det er svært at tro, at Keren er 

landets næststørste by, den er lille og 

overskuelig med en harmonisk blanding 

af kirker og moskéer. Man får et godt 

overblik fra det ægyptiske fort, som 

ligger på en bakke lidt fra centrum. 

Midt i det hele er byens pulserende 

hjertehøjdepunkt, det ugentlige 

mandagsmarked, hvor folk kommer fra 

de omkringliggende lerklinede hytter 

for at handle med blandt andet kameler. 

Udover kamelerne er sølv en vigtig 

handelsvare i Keren, hvor de fleste af 

eritreas sølvsmykker produceres. Folk i 

bazaren er usædvanlig venlige, og der 

mulighed for en god handel over en kop 

te med nogle af bilèn-kvinderne, fra en 

af de særligt farverigt klædte klaner her 

i det vestlige eritrea.

På off-road pilgrimsfærd til 

Debra sina klostret 

Vi får ikke tilladelse til tage videre til 

grænselandet mod etiopien. I stedet 

kører vi af den Fn-sponsorerede 

”hovedvej” ud i de øde og 

ufremkommelige bjergegne mellem 

Keren og Asmara - kendt for de 

mystiske og afsidesliggende oldkristne 

klostre. et skilt med de oldkristne 

aramæiske skrifttegn viser vej igennem 

en lille landsby, som er sidste tegn på 

civilisation, inden vi bevæger os ud på 

noget, der dårligt kan kaldes en vej. Det 

er smukt og meget øde på vej til Debra 

Sina. De store tilsyneladende løsrevne 

klipper afløser store kaktus og ukendte 

buske med røde blomster. efter femten 

kilometer og to timer står vi for foden 

af den forrevne top, hvor Jomfru Maria 

efter sigende søgte tilflugt på vej til 

egypten. Det er lidt af en omvej, så det 

gælder om at være stærk i troen - men 

stedet er magisk, så hvorfor ikke. Vi 

tager den sidste halve times vandring op 

igennem bevoksningen i stiv arm, der er 

god udsigt på vej og lavlandet folder sig 

ud for vores fødder med sine kaktus og 

små søer. På toppen ligger der en stor 

kirke udført i sten fra de store blokke, 

der ligger overalt i landskabet. Vi bliver 

budt velkommen af en munk med sort 

dragt samt gul kappe og hat, og munken 

fortæller, at kirken er bygget af den 

etiopiske kejser Haile Selassie over den 

hule, hvor den hellige Jomfru skulle have 

boet. Inde i kirken er der meget atypiske 

ikoner. en blanding af traditionelle 

katolske stilarter, afrikanske rytmer 

og flammehav af røde nuancer. Vi får 

lov at gå med lige til hulens indgang. 

Derefter er der te i køkkenet, hvor vi får 

et indblik i munkenes liv - den står på 

bøn første gang kl. 04:30. Vi bestemmer 

os for at forsætte turen sydpå, den 

stemningsfyldte beliggenhed til trods er 

munkelivet vist ikke noget for os. 

natur af grand canyonske 

dimensioner og glemte 

historiske mindesmærker 

ala Knossos 

Adi Keyh ligger 200 kilometer syd for 

Keren og noget højere end Asmara i 

næsten 3000 meters højde. Det er en 

by, der ligger for foden af en række 

dramatiske kløfter og midt i et af det 

store afrikanske oldtidsriger, Qouhaitu. 

Styret af Axumkulturen og født af den 

vigtige tilgang til det Røde Hav. Der 

ligger et overraskende lækkert hotel 

i Adi Keyh - et godt udgangspunkt for 

et besøg til Qouhaitu. Oldtidsbyen er 

anslået kun udgravet en procent, og det 

er ikke nemt at finde til området, men 

Tedros klarede skærene ved at spørge 

sig frem hos de tropper, der ligger i lejr 

i bushen. Vi er nu kun 25 kilometer fra 

den etiopiske grænse. efter en tur op 

ad en bjergvej, der kun lige er stor nok 

til landcruiseren, finder vi Ismail - eller 

rettere han finder os. Han arbejder for 

nationalmuseet i Asmara og er tydeligt 

ophidset over, at vi ikke stoppede i 

Saphira, byen med den grønne moské! 

Den havde vi altså desværre ikke 

bemærket som en by, forklarede vores 

chauffører. Vi endte med at falde godt 

i hak med Ismail. Han viste os rundt 

i det store område som Qouhaito 

dækker, og havde det ikke været for 

ham havde vi aldrig fundet Mariam 

Wakinos tempel eller det ægyptiske 

gravkammer, som begge står der i den 

tynde luft med deres søjler og sære 

inskriptioner, som ingen kan forklare, 

og vidner om tidligere tiders storhed. 

lige i nærheden tager Ismail os hen til 

turens absolutte højdepunkt, en kløft 

med et lodret fald på 800 meter lige ned 

til de kaffebeplantede skråninger og 

kamelvejen til Rødehavet, som vi kan se 

glitre i det fjerne. Fra kanten af kløften 

går der en lille sti ned for de frygtløse. 

For enden er der endnu en overraskelse 

i form af hulemalerier, der forestiller 

de vilde dyr, der strejfede omkring i 

de eritreanske bjerge i en fjern glemt 

fortid. eritrea er i sandhed en gemt 

juvel. 

sol, strand, øde øer og det 

varmeste sted på jorden 

efter en seriøs bumpetur rundt i 

afkrogene af eritrea hungrer vi efter at 

se rødehavskysten. Varmt klart vand og 

hvidt sand, der får topresorts længere 

mod nord i Ægypten til at ligne brøndby 

Strand. Sidegevinsten er så også, at 

i eritrea er strandene tomme og de 

omkringliggende Dahlak øer ubeboede 

for de flestes vedkommende. Vi kører 

nedad. Man skal fra omkring 2600 meter 

til havoverfladen på 90 stejle kilometer. 

Temperaturen stiger mens vi bevæger 

os mod målet i Massawa. byen kunne for 

så vidt lige så godt have ligget i Yemen 

eller et andet sted i Mellemøsten. 

Der er kun 25 kilometer til den 

arabiske halvø fra eritreas kyst, og de 

Eritreanske Afar-fiskere har pløjet de 25 

kilometer siden tidernes morgen og har 

taget de kulinariske, arkitektoniske og 

genetiske særpræg med sig. Massawa 

er med sine snævre kringlede gader og 

krummelurefyldte hvide huse vitterligt 

et sted, hvor man føler sig hensat til 

1001 nats eventyr. Der er mange små 

steder, hvor man kan sætte sig og 

få en fiskekebab eller en hel fisk fra 

tandoriovnen. Maden er i top, og vi 

finder for første gang siden Asmara is til 

den yngste turdeltager på seks år. 

Den geografiske beliggenhed gør 

Massawa til et af de suverænt varmeste 

steder på jorden, og havvandet har 

næsten kropstemperatur. Det er et 

perfekt sted til en badeferie. Den bedste 

strand hedder Gorgussum og ligger ti 

kilometer uden for Massawa. På vejen 

derud kan man stoppe ind hos Rashidanomaderne, 

der bor i telte op langs 

kysten til grænsen med Sudan. De laver 

et hårdt liv i det barske ørkenlandskab i 

Dankalia ørkenen, og det er en god ide 

eventuelt at med bringe små gaver i 

form af købmandsvarer. 

eritreas isolation betyder også, 

at koralrevene ud fra kysten er 

fuldstændigt uberørte og at dykning er 

i absolut verdensklasse. Det er muligt 

chartre en båd til Dahlak øgruppen ud 

for Massawa. Dahlak består at omkring 

900 øer, hvoraf de fleste er ubeboede 

og resten har små fiskerlandsbyer, der 

bebos af Afar klanen. Mange af øerne 

bærer historiske vidnesbyrd om de 

arabiske søfarere, der fra tid til anden 

har beboet dem. Der er ingen faciliteter 

på Dahlakøerne, så man bor enten på en 

båd eller på stranden under den tropiske 

stjernehimmel. Det er rasende dyrt at 

nå Dahlakøerne, men turen derud er 

en oplevelse af pionertypen. Som at 

besøge en hvid plet på landkortet. Dem 

er der mange af i Eritrea, og vi fik set 

ting i dette mellemøstlige, afrikanske, 

italienske land, som har sat spor i os for 

evigt. 

GLOBEN nr. 42 / December 2010 31

et land - en by 

5 tips til Chongqing 

Operaen i Chongqing, samt en af byens mange broer 

chongqing er 

besøg nan 

stor, meget 

shan og nyd 

1 stor, det 2 udsigten over 3 

er verdens 

største municipalitet 

med 32 mill. 

indbyggere. heldigvis 

er det ganske billigt at 

køre med taxa, 8rmb 

for de første 3km, 

så undgå de lokale 

busser og farlige 

motorcykeltaxaer. 

Du kan endda køre 

i taxa med god 

samvittighed, da de 

kører på naturgas. 

vær dog opmærksom 

på at der kl. 16 er 

vagtskifte, hvorfor det 

der er umuligt at finde 

en taxa. 

chongqings 

jie fang bei halvø. 

Det koster ca. 30rmb 

fra centrum i taxa, 

og 20rmb i entré, 

men det er det værd. 

Denne slags citylights 

er slet ikke 

hvad man forventer at 

se i det vestlige Kina. 

vær dog opmærksom 

på at lysene på 

bygningerne bliver 

slukket kl. 22, for at 

spare strøm, så kom 

inden da. 

lær at sige 

”bu la!” 

(ikke stærkt) 

inden du går 

ud for at få noget 

at spise; chongqing 

er kendt for sin 

hot pot, som er 

ekstremt stærk. om 

sommeren kommer 

temperaturen i 

chongqing op over 

40 grader, hvorfor 

kroppen skal svede 

ekstra meget, og 

derfor spiser man 

meget stærke 

retter. vær også 

opmærksom på de 

små peberkorn i 

maden, der lammer 

munden let. 

af eva hein 

4 

skulle du 

komme i 

problemer, 

eller have 

lyst til at høre lidt 

mere om businessmulighederne 

i 

denne boomende 

storby, besøg 

da Det Danske 

Konsulat og 

handelskontor og 

hør mere. adressen 

er metropolitan 

tower, 31/f#1, 

68 Zou rong 

road, Yu Zhong 

District. Konsulatet 

varetager de 

danske interesser i 

vest-Kina. 

5 

besøg 

chongqing 

urban 

Planning 

center (1 chaodong 

road, Yu Zhong 

District) og se hvordan 

det er planlagt at 

byen skal udvikle sig 

frem til 2020, samt 

hvilke simple rødder 

byen kommer fra. 

chongqing blev i 1997 

udnævnt til spydspids 

i regeringens ”go- 

West”-politik, og 

siden da er byen 

bare eksploderet. 

museet har lukket om 

mandagen. 

9 tips til Kina 

Chengde 

Chengde, nord for Beijing, var Qingkejsernes 

sommerresidens 

”Fuglereden” 

Det olympiske Stadium, også kaldet 

”Fuglereden” et af de nye sights i 

bejing 

Jiu Zhai Gou 

Stort naturreservat i Sichuan berømt 

for det flotte sceneri 

Den Kinesiske Mur 

Muren kan besøges mange steder, 

sigt dog efter Huang Hua Cheng 

Gobi-Ørkenen 

en lille bid af Gobi-Ørkenen besøgs 

let fra baotou i Indre Mongoliet 

Den Lille Havfrue 

Expo i Shanghai er netop lukket, 

men den kinesiske pavillon kan til 

stadighed besøges 

Di Tan (Jordens Tempel) 

Kinesiske udendørsaktiviteter i 

pavillion ved Di Tan (Jordens Tempel) 

Huang Long 

lille naturreservat i det nordlige 

Sichuan, kendt for de turkise vandfald 

Tian Tan (Himlens Tempel) 

Et af de flotteste og mest 

farvestrålende templer i beijing, altid 

et besøg værd 


Insiderguide til 

Buenos Aires 

efter at have besøgt argentina seks 

gange i løbet af de seneste seks år er jeg 

nu ved at få styr på den fascinerende og 

ret uoverskuelige samling af kvarterer og 

mennesker kaldet buenos aires, ba. og 

selvom byen er kolossal med sine 10 mio. 

mennesker, kan du måske ikke engang 

finde den på den GPS, du har taget 

med, for de lokale kalder den som regel 

”capital federal” eller bare ”cf”... 

TeksT: Jacob gowLand JØrgensen 

foTo: Jacob gowLand JØrgensen m.fL. 

Her er derfor en insiderguide om byen og en fotosafari om det noget 

nær perfekte rejseland, den ligger i. Det er altsammen baseret på 

viden fra egne rejser, fra andre berejste og fra en stribe venner i 

buenos Aires, der kender byen som deres egen bukselomme. 

Den bedste måde at rejse 

buenos Aires er en enorm by med mange mennesker samlet på lidt 

plads, og samtidig er Argentina verdens 8. største land. Det er også 

et land med store indkomstforskelle og med et tydeligt sydeuropæisk 

præg på service og kvalitet. Det er et udpræget servicesamfund, hvor 

alle former for praktisk hjælp kan fås billigt. 

Det betyder, at: 

• Det tager rigtig lang tid at køre rundt i landet på egen hånd. 

Brug de mange indenrigsfly til at se noget, prioritér hvad du vil se 

og kombiner eventuelt med langtursbusserne, som er ren luksus 

• Vejret er altid godt et eller andet sted i landet, og møgfugtigt et 

andet sted! 

• I buenos Aires bør man i den grad afholde sig fra at køre selv pga. 

trafikkulturen og dårligt skiltede, ensrettede veje; det er hurtigt at 

komme frem med taxa og metro 

• Det kan være billigere at leje en bil med chaffør (en remis) end at 

leje bil selv eller tage en bus 

• Det kan være bedre – og billigere – at få fx et lokalt rejseburau 

til at arrangere en tur end at gøre det selv, fordi de har mange 

lokale kunder og derfor gode aftaler med hoteller. en tur til Iquazu 

nationalparken fra Buenos Aires fx. 

• Med andre ord: At gøre det hele selv er ikke altid bedst og billigst i 

det her land. nyd det faktum og få mere ud af din ferie ved at 

overlade noget af arbejdet til de lokale guider, chaffører, kokke 

osv. Skulle du blive syg kan du også få lægen til at komme til 

hotellet! 

De bedste steder at bo 

Det, der oftest snyder ved buenos Aires er, at 

man tror der er et centrum. Det er der også, 

faktisk mindst en 5-6 stykker, og de er langt 

fra lige interessante set fra en rejsendes 

synspunkt. 

Ved det oprindelige centrum, Microcentro, har 

du parlamentet, obelisken og en lang gågade, 

og her ville jeg personligt ikke overnatte. 

Det er lidt en blanding af en turistfælde og et 

kontorområde, og der er derfor ret affolket her 

om aftenen. 

På kanten af området er der nogle enorme veje 

med trafik døgnet rundt (bl.a. verdens bredeste 

boulevard). Argentinerne har et andet forhold 

til støj, så et hostel kan godt ligge lige ud til 

det vi ville kalde en motorvej. Det nærmeste 

man kan sammenligne området med, er nok 

det oprindelige centrum i en amerikansk storby, 

hvor der nok er liv om dagen, men sjældent om 

aftenen. 

et andet klassisk centrum er San Telmo, som 

ligger umiddelbart syd for Microcentro. Det er 

her tangoen siges at stamme fra, og hvor man 

finder nogle flotte pladser og brostensbelagte 

gader. 

San Telmo er som microcentro et must at 

besøge, men placeringen ned til havnekvarteret 

la boca gør det desværre til et lidt mere råt 

kvarter end de romantiske billeder, der oftest 

vises derfra. San Telmo og la boca er på mange 

måder bA's svar på Vesterbro og nordvest i 

København, bare i fattigere udgaver. 

Der er andre områder som er langt mere 

interessante. Alle ligger i overskuelig afstand til 

attraktionerne i Microcentro, og har derudover 

en masse charme og muligheder i sig selv: 

Recoleta, Palermo, Viejo/Soho og Puerto 

Madero. 

Udvalget af overnatningsmuligheder er enormt, 

så der er frit slag. Hvis man skal bo i byen mere 

end bare 3-4 dage og er nogle stykker, kan det 

godt betale sig at leje en lejlighed, som findes 

i alle størrelser og prisklasser. Det er også en 

enkel måde at se mere til det liv som de lokale 

lever. 

Af anbefalelsesværdige hostels og hoteller kan 

nævnes ”HI Hostels Suites Palermo” i Palermo 

Viejo, ”Juncal Palace Hotel” på grænsen mellem 

Recoleta og barrio norte og designerhotellet 

”Vitrum” i Palermo Hollywood (spørg efter 

rabat). Kig dig godt for inden du booker, for der 

er stor forskel på priser på sammenlignelige 

hoteller og nogle af dem ligger på/op til store 

veje. 

Recoleta er BA classic på den gode måde. Her finder 

du den berømte kirkegård, og ikke mindst en mængde 

fantastiske restauranter, flotte bygninger, designcentre 

og luft og lys. 

barrio norte, der støder op til, er lidt mere beskeden, 

men stadig meget hyggeligt, og her har du til gengæld 

en masse brugbare butikker på Santa Fe og få turister. 

Disse barrios – kvarterer – minder mest om indre og 

ydre Østerbro i København, også ifht. grønne områder 

og placeringen i byen. 

en forholdsvis ny mulighed er Puerto Madero tæt på 

Microcentro. bydelen er et gammelt havneområde med 

varehuse, der er blevet restaureret og tilbygget – ikke 

helt ulig langelinje i København i stil og placering. Det 

ligger nemt for hele byen og der er masser af gode 

restauranter der, men er omvendt også noget affolket 

om aftenen. 

Palermo Viejo er bA, som bA så ud engang, og mit eget 

yndlingskvarter. Den del der ligger omkring den centale plads, 

Plaza Serrano/ Plaza Cortázar, kaldes også Palermo Soho, hvilket 

er meget rammende. Det er her du finder de sjoveste, mærkeligste 

og billigste butikker – og de mest trendy hoteller – og her går 

mange lokale går ud for at spise eller gå i byen. Det er på én gang 

storby og landsby, trendy og jordtrillende, fredeligt og brusende. 

Her ligger også restaurantgaden Cabrera, som er buenos Aires når 

det er bedst og mest originalt. 

Det bette nabokvarter Palermo Hollywood har mere kant og er 

mere rodet, men er absolut også en mulighed. Det er her du finder 

en masse outlets, hvor fx outletudgaven af læderbutikken ”Prüne” 

nær krydset Gurruchaga/loyola bør få enhver kvinde til at gå 

shop-amok. 

Yves Saint laurent til herrerne ligger tæt på Cordoba-gaden. Ved 

siden af disse to kvarterer ligger det fashionable område Palermo 

med parker og ambassader. I København ville Palermo Viejo nok 

svare til områderne omkring Studiestræde, Sankt Hans Torv og 

Christianshavn (dog uden vandet). 

når du vælger hvor du skal bo, er det også værd at huske, at det 

er meget billigt og nemt at komme rundt. Der er en hær af taxaer 

(med fungerende taxametre), som sjældent vil koste dig over 20 

kr. at køre i, og en metro med billetter til et par kroner. Så find 

hellere et sted, hvor du har lyst til at være både dag og aften, og 

snup en taxa af og til. 


gode steder at spise i 

buenos aires 

Det nemme svar på spørgsmålet om 

hvor man skal spise i BA er: Overalt! 

Det er decideret svært at finde dårlig 

mad, og det er da heller ikke en 

tilfældighed, at bA er på Tripadvisors 

liste ”Top-10 Food & wine destinations 

in the world”, med en klar 1. plads i 

Syd- og Mellemamerika. Til gengæld 

er det oftest billigt og kommer i store 

portioner. Så hvis tjeneren siger, at I er 

ved at bestille for meget mad, har han 

garanteret ret. 

Her kommer dog nogle staldtips til, 

hvordan du får endnu mere ud af det 

gastronomiske paradis, så du også får 

prøvet nogle af de lokale specialiteter. 

Ko: Find en parilla, og bekend dig til 

livet som kødæder. For det bliver svært 

at finde et bedre udvalg end her. Lomo 

(mørbrad), Bife de chorizo (entrecote) 

og Ojo de Bife (rib-eye) stegt a punto 

(medium) er sikre vindere med batatas 

(søde kartofler) eller zapallo (græskar) 

til. Portionerne er som regel ret store. 

Skal du prøve noget nyt så prøv 

chinchulines (indvolde) eller deres 

forskellige chorizos og morcillas 

(pølser), som ofte er fremragende, og 

husk at spise chimichurri til – det er en 

kold krydderdressing, der som regel 

følger med. 

Man kan også være heldig at finde lam fra 

Patagonien og vildt fra Andesbjergene. 

Anbefalede bøfpaladser er las lilas i 

Puero Madero (dyrt), sen frokost på 

Cabrera og Cabrera norte i Palermo 

Viejo (mellem) og La Caballeriza i 

Palermo Hollywood og andre steder 

i byen (billigt). Alle tre steder kan du 

også få andre typer mad. 

empanadas: De lokale spiser store 

mængder af empanadas, som er dej 

med forskelligt slags snask i, som så 

er bagt eller stegt. Humito og carne 

picante er to af de oprindelige slags fra 

Salta, hvor de stammer fra. Spis dem 

fx på billige og hyggelige La Pena Del 

Colorado i Palermo, hvor der også er 

folkeretten locro og livemusik. 

Pasta: Det italienske køkken lever i 

bedste velgående i bA, og sPkal du 

prøve noget ekstraordinært så bestil 

”Sorrentinos”, en slags kæmperavioli, 

som bl.a. kan fås på den kendte 

restaurant lola lige overfor Recoleta 

kirkegården – på lola kan man også 

sidde udenfor og nyde byen. 

Dessert: Argentinerne elsker meget 

søde sager, men prøv en vigilante med 

dulce de batata, der er lavet på friskost 

og søde kartofler. Det holder og det er 

ikke alt for tungt eller sødt. Derudover 

er der nok verdens bedste is på næsten 

hvert gadehjørne, prøv en sød dulce de 

leche hvis du vil ”go local”. Min egen 

favorit er maracuya. 

Drikkelse: Det er nemt at finde en god 

vin, fordi udvalget af kvalitetsvine er 

rigtig stort, priserne er lave og de blander 

oftest ikke druetyperne. Så hvis du er 

til kraftig vin er en Malbec lige i øjet, og 

en Merlot er et sikkert hit, hvis du er til 

mindre kraftig rødvin. Prøv en argentinsk 

chablis hvis du vil overraskes positivt. 

Det er svært at finde andet end lokal 

vin, og specielt chilensk vin er ikkeeksisterende. 

Men vi drikker jo heller 

ikke svensk øl i Danmark... 

Prøv den grønne the, maté, på en 

restaurant, og skal du have noget 

afkølende og tørstslukkende, så er det 

svært at slå ”Terma patagonica” blandet 

med lidt vand – kig efter plastikflaskerne 

i en kiosk eller i et supermarked. 

På in-stedet ”Ølsen” (det hedder det 

faktisk) i Palermo Hollywood kan du 

få god øl og vodka, og det endda i et 

hyggeligt hus med have til. 

her kan du få hjælp 

Her er to oplagte hjælpere, som 

vil kunne gøre din rejse lidt mere 

spændende - eller lidt billigere – 

end du sandsynligvis ville kunne 

gøre selv. og det endda på 

engelsk: 

www.argentinaescapes.com (Super 

service, og kan klare de fleste 

budgetter undtagen helt lavbudget) 

www.hitravel.com.ar (større 

turarrangør, kun lavbudget) 

vil du vide mere? 

Så kig fx på tre berejstes 

hjemmesider: www.sopax.dk, 

www.futtrup.name og www.linaa. 

net hvor Søren Padborg, erik 

Futtrup og Jakob linaa fortæller 

om deres fine ture til Argentina i 

år. 

ellers er du velkomme til at 

skrive til mig på jacob.gowland. 

jorgensen@gmail.com 

På www.berejst.dk > beretninger er 

der også guld at hente. 

Det mest interessante at se 

Der er masser at opleve ved at følge de turistruter, som guidebøgerne viser. 

Udover klassikerne i Microcentro og Palermo Viejo er mine favoritsteder i byen kunstmuseet 

Malba, Plaza Dorrego i San Telmo, Designcenter Recoleta (bagsiden af kirkegården), 

Avear-gaden samt Tigre og deltaet lige nord for byen. et af de billeder man oftest ser fra 

bA er de farvede huse i la boca, hvilket for mig er den eneste reelle turistfælde i byen. 

Det kan være spændende at se det store stadion, men resten er og bliver et farverigt flop. 

Så det bedste råd er at tage vandreskoene på, for så ser man bare mere, og fx kan man 

tage på gratis guidede vandreture i byen. 

et alternativ er sightseeing på cykel med bike Tours eller måske en tur i den særlige kirke, 

hvor idolet Maradona og fodbolden tilbedes? eller en tur i en religiøs temapark (Tierra 

Santa = Det hellige land)? 

Det vigtigste er dog at komme ud og mærke pulsen på byen. Tag til tangoshow i San 

Telmo (El viejo almacen fx) selv om du ikke er til tango, gå på restaurant kl. 22 når de 

lokale kommer, find noget livemusik (bl.a. ved River stadion) og opsøg de lokale på det 

bedste spanglish du nu kan, og de vil overvælde dig med viden og gæstfrihed. 

Har du børn med så er den zoo, der ligger i byen, ikke så meget værd, men der ligger en flot 

dyrepark kaldet Temaiken lige udenfor byen, og der kører bus direkte dertil fra centrum. Smart. 

anbefalesværdige restauranter 

Her er en række restauranter, som alle er højt anbefalet af mine venner i byen 

• ”Siga la vaca”, mange steder i byen: billig buffet-restaurant med mange af de klassiske retter. 

• ”El Quartito”, Recoleta: Meget lokal med no-nonsense pizzaer og empanadas af bedste skuffe. 

• ”Happening”, Puerto Madero: Klassisk mad og topmoderne design 

• ”lelè de Troya”, Palermo Viejo: Klassisk mad i moderne udgaver 

• ”osaka”, Palermo Hollywood: Peru møder Japan, halv-dyrt og topkvalitet 

• ”Guidos bar”, Palermo: Italiensk uden menu – hvis du kan leve med at blive overrasket 

• ”Nemo”, Palermo: Fiskerestaurant i centrum, hvilket der ikke er mange af. Prøv også fiskerestauranterne i Tigre 

og i deltaet nord for byen. 


Tag 

med til 

Stromboli den 

glemte vulkanø... 

Stromboli er og bliver europas mest 

aktive vulkan – endda mere end etna, 

der har stjålet opmærksomheden fra 

Stromboli. Men heldigvis er Stromboli 

ved at blive genopdaget bl.a. af 

turisterne ved at der er hydrofoilbåde, 

som lægger til ved øen – ti i perioden fra 

maj til oktober. 

Stromboli er ikke overrendt af turister 

og står under Unescos beskyttelse. Man 

vil bl.a. ikke have ret mange hoteller på 

øen, og derfor besøges den generelt 

kun på korte endagsudflugter. 

lava, aske og slagger 

Med 10 - 20 minutters mellemrum 

slynges glødende lavablokke og slagger 

op i luften. om dagen ligner det 

røde røgskyer - om natten et ildrødt 

festfyrværkeri. 

Lavaen er trægtflydende, og der kan 

forekomme korte lavastrømme, men 

for det meste slynges materialet ud 

som småsten, lavabomber og aske. 

Denne vulkans hyppige, mindre udbrud 

har givet navn til Stromboliansk 

vulkanvirksomhed – altså svag men 

næsten konstant vulkansk aktivitet med 

udslyngning af lava i form af sten, aske 

og lavabomber med korte intervaller. 

Enkelte lavastrømme flyder engang 

imellem ned ad Sciara del Fuoco 

("Ildvejen") på vulkanøens nordflanke, 

fordi krateråbningen her er lav og åben. 

Udbruddene er engang imellem – men 

heldigvis sjældent – eksplosive, som i 

1930, i 1971 og igen i år 2002. 

Vulkanøen har opført sig på denne måde 

i de sidste 5000 år. I oldtiden blev den 

kaldt "Middelhavets fyrtårn" på grund 

af de talrige udbrud. om natten kunne 

man på forbisejlende skibe se de røde 

lavafontæner, og så vidste man, at 

man var ved Stromboli i havet nord for 

Sicilien. 

smedeguden 

Stromboli er dannet for mange millioner 

år siden ved underskydning af den 

Afrikanske Kontinentalplade ind under 

Italien fra syd og øst. Stromboli er fra 

havbunden ca. 3000 meter, men fra 

havets overflade 926 meter høj. 

navnet Stromboli kommer af det 

græske ord Strongyle og betyder den 

runde. Grækerne mente, at deres ildog 

smedegud Hefaistos havde et ekstra 

værksted under Stromboli, hvor han 

arbejdede ihærdigt sammen med de 

Lavaen flyder ned igennem "Ildvejen" på 

Strombolis nordflanken. Jeg har selv taget det, 

da Stromboli var i et kraftigere udbrud i 2002. 

enøjede kykloper. lavastenene som 

udslyngedes måtte være de gnister, 

der føg, når guden og hans hjælpere 

bearbejdede det glødende jern og 

brugte blæsebælgen i det underjordiske 

værksted. 

bestigning i 1971 

I 1971 besøgte jeg for første gang 

Stromboli. Jeg var rejseleder på Sicilien 

og fik mulighed for at holde fri i tre 

dage. Dengang var der ikke – som i 

dag – hydrofoilbåde fra hverken Sicilien 

eller napoli - man kunne tage et mindre 

passagerskib fra Siciliens nordkyst 

direkte til Stromboli. 

omsider dukkede den kegleformede 

vulkanø op af havet. en røgsøjle steg 

op fra toppen, og med 5 – 10 minutters 

mellemrum blev den forvandlet til en 

rødglødende flamme. Der var ikke 

rigtigt hoteller på øen dengang, og jeg 

indkvarterede mig derfor privat hos 

en fiskerfamilie, hvor jeg fik et stort 

værelse med en kæmpe jernseng. 

Det begyndte at regne hen under 

aften, og det haglede også. Jeg følte en 

forventningsfuld spænding i kroppen. 

Jeg havde nemlig besluttet at bestige 

Stromboli alene kl. 4 næste morgen. 

Billede øverst: Strombolis udbrud set om dagen. 

Billede nederst til venstre: Strombolis tre kratere 

set ovenfra i luften fra en helikopter. 

Billede nederst til højre: Ildsøjlerne er et pragtfuldt 

skue i mørke og om natten. 

stromboli er en af de 

syv lipariske Øer. man 

kalder dem også de 

eoliske Øer, da der tit 

er meget stormfuldt 

og blæsende vejr 

omkring øerne. De 

gamle grækere påstod, 

at vindguden aeolis 

boede her, hvilket også 

fortælles i beretningen 

om odysseus. 

TeksT og foTo: henning andersen 

Mine værtsfolk vækkede mig, og jeg 

havde bestilt en madpakke og vand, som 

jeg fik med. De advarede mig kraftigt 

mod at gå ned i selve krateret, hvilket er 

strengt forbudt i dag, hvor man desuden 

skal have en fører med, uanset om man 

er alene eller i en gruppe. 

Jeg begyndte opstigningen af den 926 

meter høje vulkankegle. De første 

300 meter kunne jeg følge en sti. Så 

begyndte underlaget at blive blødere, 

og det gik langsommere. 

Så med et hørte jeg det: en buldren fra 

vulkanens indre. Spændingen drev mig 

videre op mod toppen. Det tog ca. 2 

timer. 

Jeg stod og kiggede ned i den store 

grydeformede kraterdal. Helt alene 

med det Tyrrenske Hav som selve øens 

moderskød. nede i selve den brede 

kraterdal var der tre mindre rygende 

krateråbninger omtrent 100 meter fra 

hvor jeg stod. 

Jeg satte mig ned, og med minutters 

mellemrum lyd der en underjordisk 

brusende buldren. Pludselig blev luften 

hedere. Høje springvand af ild og 

glødende lavasten blev slynget 200 - 300 

meter i vejret, og de nærmeste faldt ned 

20 - 30 meter fra hvor jeg sad, mens 

skyer af svovldampe kom bølgende 

over mod mig. Jeg sad her i over en 

time, mens mine drengefantasier blev 

til virkelighed i disse øjeblikke. 

rejsen til jordens indre 

Det var her den italienske digter Gisoue 

Carducci i det 19. århundrede påstod, 

at goterkongen Theoderik skulle være 

set forsvinde ned i vulkanens flammer, 

klamrende sig til sin sorte ustyrlige 

hest. 

orangeagtige røde skær kunne skimtes 

gennem røgskyerne. Jeg må indrømme, 

at det må have været svært for 

Theoderik at få sin hest op ad Strombolis 

stejle løse askeskråninger, og hvorfor 

skulle han dog også derop. 

Det var også igennem Strombolis 

ildkratere, at Jules Verne lod sine 

brave videnskabsmænd i sin bog 

”Rejsen til jordens indre” komme 

ud fra Jordens indre, selvom det er 

den mest urealistiske af Jules Vernes 

fremtidsromaner. 

Andre har beskrevet Stromboli som en 

gammel højt snorkende hidsig mand. 

Den kan jeg bedre gå med til. 


Strombolis konstante udbrudscyklus har givet navn 

til den strombolianske vulkantype 

H.C. Andersen beskrev levende 

vulkanøen, da han sejlede forbi øen i 

midten af 1800-tallet. ”nu er det nat, 

skibsdrengen kalder, vågn op, vågn 

op, Stromboli flammer. Kom dog og se. 

Indhyllede i kapper står vi ved rælingen 

forude, vi ser i den mørke nat over havet 

raketter, røde, grønne, blå, der vælter 

frem som flammer, det er Stromboli, 

den brændende ø, der engang steg 

op fra havdybet. Det er etnas barn, 

hun dukkede med sine søstre op fra 

havdybet, udenfor moderlandet”. 

stromboli i dag 

Stromboli er faktisk mere aktiv end etna 

men står til dels i skyggen af denne. 

Det synes jeg er synd, fordi Stromboli 

ligger på en mere ufarbar vej langt ude 

i havet. 

I december år 2002 havde Stromboli 

et kraftigere udbrud, der skabte en 

mindre tsunami-bølge i Middelhavet. 

Pyroklastiske askeskyer sendtes som 

en bølge gennem ”Il Scara del Fuocco” 

– Ildvejen – en lavakøft på nordflanken 

og ud i havets bølger. Mængder af 

sten og aske haglede ned over husene 

i Stromboli, men heldigvis omkom der 

ingen mennesker. 

Øens to kirker og vejaltre er bevis på, 

at vulkanen bestemmer og hersker 

over øen. Det er også det indtryk man 

får af vulkanøen, når man ser Roberto 

Rosselinis berømte film ”Stromboli” fra 

1949 med Ingrid bergman i hovedrollen, 

en hed kærlighedshistorie, der kun kan 

ende ulykkeligt. 

Øen er et smukt, isoleret, nådeløst 

sted, hvor folk lever spartansk og med 

vulkanen og havet som konstante trusler 

ca. 70 kilometer nord for Sicilien. Der 

findes ikke vand på øen, så det bliver 

importeret fra fastlandet. befolkningen 

har i århundreder ernæret sig ved 

fiskeri. 

Øens ældste husker endnu Ingrid 

Bergmanns ophold på øen, da filmen 

blev indspillet. Cafeen ”Club Ingrid” 

ligger på torvepladsen. 

”Jeg har boet her i hele mit liv, og jeg 

vil ikke flytte andre steder hen”, siger 

Turid Hatlen, en af øens 500 beboere. 

”Selvom vulkanen rører på sig, har den 

ikke gjort noget alvorligt i min tid”. 

Der er ikke rigtige biler på Stromboli, da 

gaderne er for snævre. Trehjulede vogne 

og knallerter er transportmidlerne. Der 

er ikke gadebelysning om aftenen, man 

har jo vulkanen med den røde ild til at 

lyse op. 

"Man skal se tre udbrud, hvoraf det 

tredje betyder, at man skal vende 

tilbage til Stromboli igen”. 

Ingrid Bergman indspillede 

filme Stromboli oig gjorde øen 

verdensberømt i 1949. 

med DbK til stromboli 

Jeg vil gerne tilbage til Stromboli igen. Helst med De berejste Klubs medlemmer 

og gerne onsdag den 11. maj kl. 16 om eftermiddagen. Vi mødes i Klub Ingrid 

på torvepladsen i selve byen Stromboli. Jeg giver champagne til alle. 

Så kan vi bestige vulkanen om natten med fører, hvilket jo er lovpligtig nu. Maj 

måned er en fantastisk tid at tage til Stromboli i. 

Der er skibsforbindelser til Stromboli fra henholdsvis napoli – Tropea i 

Calabrien og så fra Milazzo på Siciliens nordkyst. De nye færgetider fra 2011 

er endnu ikke kommet. 

Skal man have et udbytterigt ophold på Stromboli, så skal man helst bruge to 

fulde døgn, inklusiv ankomstdagen. Den første nat falder man til på øen, og 

næste eftermiddag, eventuelt kl. 18, bestiger man vulkanen på den natlige 

udflugt, der varer til om morgenen. 

Vi kan også besøge Vulkaninstituttet og se de instrumenter de bruger til at 

holde øje med vulkanen. Det er ganske interessant og gratis. Det skal jeg så 

arrangere. 

Der er flere oplysninger om overnatningsmuligheder på Stromboli på: 

www.stromboliadventures.it og www.giardinosegretobb.it 

Jeg håber at se så mange af jer som muligt. 

konkurrence usædVanlig flyVetur 

1. pladsen går til: 

Når 

Døden 

flyver 

med 

af cLaus sØndergaard, 

medLem nr. 321 

Natflyet LH 565, den 5. december 2007 

fra lagos, nigeria til Frankfurt. en lille 

time efter start blev maden serveret. 

efter indtagelse af måltidet sad jeg 

og blundede lidt. en måske 2 timer 

senere skulle jeg på toilettet. lyset 

var slukket, og kun et par læselamper 

var tændt rundt omkring. Da jeg gik 

ud fra toilettet hørte jeg et bump bag 

døren. Det var mørkt, og jeg kunne 

kun se et par ben udenfor døren. Mine 

øjne havde endnu ikke vænnet sig til 

mørket, og da jeg prøvede at se efter 

hvem benene tilhørte, kunne jeg kun 

se det hvide i øjnene på en sort mand, 

der lå på gulvet. Jeg klappede ham lidt 

på kinderne og spurgte: ”Are you oK 

mister?” – der kom ikke noget svar. Jeg 

prøvede at rejse manden op på benene, 

men de var som gele, og jeg kunne kun 

høre en dyb rallen. Med det samme var 

jeg klar over, at den var helt gal. Jeg 

nåede at tænke på, ikke at skabe panik 

i flyet og gik med meget hurtige skridt 

ned bag i flyet, for at fortælle personalet 

om manden. Stewardesserne smed 

alt, hvad de havde i hænderne og i 

løbet af få øjeblikke, var de i gang med 

hjertemassage og genoplivningsforsøg. 

De arbejdede målrettet, og forsøgte 

med alle midler at genoplive manden. 

I løbet af et kort øjeblik var kaptajnen 

ved mikrofonen, og spurgte om der var 

en læge tilstede blandt passagerne. 

Det var der desværre ikke. Jeg véd 

ikke, hvor lang tid de arbejdede med 

manden, men på et tidspunkt kunne jeg 

skimte, at de lagde et tæppe over ham, 

og så var jeg godt klar over hvad der 

var sket. Det var en meget surrealistisk 

oplevelse, at sidde dér med viden om, at 

der lå en død mand i køkkenet. De fleste 

andre passagerer anede ikke hvad der 

var sket – de blundede bare videre. 

Efter et par timers flyvning, var 

kaptajnen igen ved mikrofonen, for at 

underrette alle om, hvad der var sket. 

efter landing i Frankfurt ville vi blive 

parkeret i en afkrog af lufthavnen. 

Ingen måtte forlade flyet, før læger og 

politi kunne konstatere, at der ikke var 

tale om en forbrydelse. 

Da jeg antageligvis nok har været den 

sidste, som har set manden i live, blev 

jeg afhørt af det tyske politi. Alt foregik 

meget roligt. Da flyet var tømt, blev jeg 

inviteret ud i cockpittet og fik talt med 

kaptajnen og stewardesserne om min 

oplevelse af sagen. Selv med mange 

års tjeneste bag sig, så havde ingen før 

oplevet noget lignende. Det er heldigvis 

yderst sjældent, at der er dødsfald på 

et fly. 

Takket være lufthansas effektivitet, 

blev min bagage pillet ud af flyet, og 

jeg blev kørt direkte ud til maskinen til 

København – uden forsinkelse. De kan 

deres kram, når det gælder. 

efterfølgende har jeg ikke hørt noget 

som helst fra hverken myndigheder eller 

lufthansa. Må den døde hvile i fred. 


En mindeværdig oplevelse 

med Aeroflot 

af aneTTe LiLLevang krisTiansen 

Da jeg for år tilbage skulle rejse til 

Indien ringede jeg til rejsebureauet. Jeg 

husker endnu samtalen som ret spøjs, 

for det første fyren spurgte mig om var 

“ok snakker vi Aeroflot eller snakker vi 

ikke Aeroflot?” 

Der var stort set ikke den ting jeg ikke 

havde hørt om det flyselskab, lige fra 

fulde piloter og elendige fly til mangelfuld 

service, men tit havde jeg overvejet, 

om det virkelig var så slemt. Men for 

mig var der ikke andet at gøre end at 

afprøve det. Desuden var en rejse til 

bombay latterlig billig med russerne, så 

jeg hoppede kækt på en Aeroflot-billet. 

Og hvilken oplevelse! 

Jeg mødte op i Kastrup lufthavn en kold 

februardag, og gennem de store ruder 

fik jeg et glimt af flyet, som så ganske 

velholdt og tilforladeligt ud. Jeg havde 

godt nok hørt rygter om, at det var 

indenrigsflyene, der var i dårligst stand, 

hvorimod udenrigsflyene jo blev checket 

og skulle leve op til internationale 

standarder. 

Flyveturen til Moskva gik fint, flyet 

var også pænt indvendig og servicen 

var helt ok. Vi landede i snefygning 

i den russiske hovedstad – men i god 

behold. Nu var jeg spændt på flyet til 

bombay, men det samme skete. Pænt 

fly, udmærket service, rolig flyvning og 

landing uden problemer. 

nu kunne jeg med god samvittighed 

fortælle folk, at Aeroflot var et fornuftigt 

selskab, og at de onde rygter var helt 

overdrevne. 

fra new Delhi til moskva 

På hjemrejsen skulle jeg flyve fra New 

Delhi til Moskva - en strækning på 7 

timer – og her skulle jeg få den sande 

Aeroflot-sjæl at føle. Vi blev gennet ud 

i maskinen, som jeg ved første øjekast 

syntes så underligt stor og ufiks ud. 

Sikkerhedsbælterne var rustne og 

svære at spænde, og bagagerummene 

hang faretruende skæve og truede 

med at skvatte ned hvert øjeblik. Flyet 

mindede om et gammelt militærfly, der 

lige havde fået et hurtigt makeover, og 

det lignede absolut ikke et fly, der var 

født som passagerfly. 

Vi kom i luften, og fra start var der 

voldsom turbulens, flyet rystede og 

bragede, og sommetider virkede det som 

om det knirkede i sammenføjningerne. 

Så gik personalet i gang med at dele 

mad ud, rystelserne blev værre og 

værre, de væltede rundt, maden fløj 

ud til alle sider, og til sidst opgav de at 

arbejde. Det føltes som om en stor hånd 

ruskede i flyet. 

På et tidspunkt lyder pilotens susende 

og skrattende stemme i højtaleren. Han 

taler engelsk med russisk accent. Jeg 

anstrenger mig for at fange hans ord, 

men stemmen drukner i støj. Det lyder 

som om han siger, at vi skal nødlande. 

Jeg ser ud af vinduet. Så vidt jeg kan 

regne ud må vi være over ørkenområder 

i Pakistan, og der er absolut intet 

at se ud over sanddyner og enkelte 

sandstensklipper. Skal vi nødlande der? 

Flyet bliver kastet rundt i luften, og 

mange passagerer ligger ned, nogle 

kaster op og atter andre sidder med 

skrækken malet i ansigtet. Mange 

tanker passerer gennem min hjerne. 

Skal jeg dø nu? 

Jeg holder krampagtigt om armlænet og 

tænker, at hvis det er nu jeg skal dø, 

så er det nu! Jeg er underligt afklaret, 

og hvis det er her er slutningen, så har 

jeg i hvert fald levet intenst mens jeg 

var her. 

På en eller anden måde kommer vi 

gennem hjemturen og lander uden 

problemer i Moskva. Jeg har lige 

overlevet mit livs værste flyvetur og 

føler mig mere levende end nogensinde, 

da jeg træder ind i den kedelige grå 

lufthavnsbygning. 

Flyet mod Kastrup er straks af bedre 

kvalitet, og lettet sætter jeg fødderne 

på dansk jord. Jeg har nu fået syn for 

sagen! Aeroflot kan selvfølgelig ikke 

gøre for turbulens, men de gamle slidte 

fly på ruter ud af Europa og åbenbart 

også ud af Indien er en realitet. 

Jeg har aldrig fløjet med Aeroflot siden 

og føler mig heller ikke videre fristet 

til at gøre det igen. Jeg fastholder dog 

stadig, at jeg ikke vil lytte til rygter, 

men afprøve tingene selv, men jeg 

ville nok have været ked af at ligge ude 

i Pakistans ørken og rode rundt i et 

flyvrag i atomer - hvis vi overhovedet 

havde overlevet. Men som rejsende 

er man jo nødt til at tro på, at højere 

magter holder hånden over en. 

Pantanal i marts 

af eLsebeTh finnick 

Til højre i det store mudderlandskab er 

en lastbil efterladt med kraftig slagside. 

Vandet trænger ind i førerrummet. Til 

venstre står en 4-hjulstrækker, der har 

givet op. også vi sidder uhjælpeligt fast 

og må ud i mudderet til myggene. 

efter seks timer når vi Ponta Pará/ Pedro 

Juan de Cabellero. Den ene side af byens 

eneste vej er i brasilien, den anden i 

Paraguay. Ponta Pará er lammende. Det 

virker som et af de sværeste steder at 

komme fra, når man nu engang er der. 

Efter flere dage i en hængekøje i regnen 

begynder jeg at blive ret desperat. Jeg 

skal møde den nye danske direktør i São 

Paulo om få dage. Han er kommet til 

brasilien med det ene formål, at jeg skal 

introducere ham til selskabet og derpå 

overlevere forretningen. 

Så finder en ud af, at jeg har en gammel 

elektrisk hårtørrer, som jeg ikke 

har deklareret ved ankomst til dette 

mærkelige toldfrie område. Vi begiver 

os til fods ned til politistationen. Min 

hårtørrer bliver noteret i politiets bøger, 

og det nye bekendtskab fejres med en 

kop kaffe. 

Politiet oplyser, at der om to dage 

sandsynligvis afgår en postflyver til 

São Paulo fra Presidente 

Prudente, der ligger 

ca. 500 km østpå. 

beredskabskorpset kunne 

nok finde ud af at tage mig 

med i retning af Presidente 

Prudente, hvis jeg har mod 

på at forsøge den mulighed. 

Uden garanti selvfølgelig. 

Jeg begiver mig igen ud i 

mudderlandskabet. Denne 

gang i en bil med kæmpehjul 

med kæder på. også den 

forsøger mudderet at holde 

på, men vi vinder kampen. 

stjernerne 

Den lille maskine letter 

fra Presidente Prudente i 

sydlig retning kl. 21 med tre 

mand ombord, førstepiloten 

og mig i cockpittet, 

andenpiloten læser dagens 

avis bagved i lastrummet. 

Vi flyver lige ind i den 

klare stjernehimmel. Alle 

bånd bliver frigjort, og 

jeg bliver omfavnet af en 

tryghed og grænseløshed. Tyngden og 

magtesløsheden vendes til svævende 

frihed. Saint-Exupéry kunne ikke have 

oplevet en mere vidunderlig nat. 

Stjernerne smiler til mig. ”Vi har været 

her hele tiden. Du har bare ikke kunnet 

se os.” også piloten smiler til mig, da 

han ser mig slippe jorden og suge alle 

stjernerne ind. De bliver ved at komme 

fra alle sider, indtil jeg synes jeg kender 

dem, og der kommer ro over tankerne. 

efter noget tid i den levende nat 

begynder jeg at skelne en buket af 

lys på jorden og en række lamper, der 

markerer en lille landingsbane. Flyet 

lander uden bump på et kort stykke 

faststampet jord. Jeg undres over, at 

der er så mange mennesker samlet her 

midt om natten. er der nogen, der skal 

med os eller kommer der snart et andet 

fly. Hvad venter de på? 

Andenpiloten Marco smiler og siger, 

at det er os, der er så vigtige. De to 

ugentlige postflyvere er højdepunkterne 

for byens beboere. Det vil ingen gå glip 

af. Mens han går ind med posten, går 

førstepiloten - Alberto - og jeg ud ad 

landingsbanen for at strække benene, 

mens han tager sig en cigaret. 

Stjernerne fortryller endnu mere, når 

man også kan føle dem og den milde 

nat. Jeg kan se på Alberto, at han heller 

aldrig bliver træt af dem. Jeg takker 

ham for at have taget mig med. Han 

betragter mig lidt og smiler tilbage. 

I næste by er der endnu flere mennesker, 

der venter på os, selv om det er tæt på 

midnat. Denne gang går jeg med Marco 

og nyder folks spænding ved postens 

ankomst. Der bliver udvekslet nyheder, 

og Marco går ind og får frisk kaffe på 

kanden. 

efter de første byer bliver postsækken 

overladt til mig. Jeg bliver mødt som 

en sand messias, og jeg nyder hvert 

sekund. er der post til dem? Jeg smiler 

igen – ”måske”. 

I londrina, der er vort sydligste punkt, 

gør vi et længere ophold. Vi bliver 

inviteret ind på lufthavnschefens kontor 

til kaffe, og piloterne får tid til en cigar. 

lufthavnschefen spørger interesseret, 

hvad der får mig til at krydse brasilien 

på denne måde i zigzag midt om 

natten i stedet for at tage en lige rute. 

Jeg fortæller om Ponta Pará og mine 

problemer med at komme væk derfra. 

Han ler, så overskægget hopper. ”não 

consegue”. Det kan man ikke. Der 

sidder man fast. 

Tilbage til flyet, nu med kurs østpå. 

natten er stadig mild, meget mørk og 

med sin helt særegne stjernebelagte 

personlighed. en ny stjernebestrøet 

tur, en ny by med forventningsfulde 

mennesker. Det er svært ikke at føle sig 

meget lykkelig og let om hjertet. 

Men den fantastiske nat får en ende. et 

eller andet sted oppe i stjernerne tror 

jeg, Saint-Exupéry vinker farvel til os, 

da dagen begynder at komme. 

Klokken 8 næste morgen ankommer vi 

til Congonhas lufthavnen i São Paulo. 

nu skal de vise den mærkelige dansker, 

at brasilianerne også kan være præcise, 

hvis de skal. De får lufthavnspolitiet til 

at eskortere mig til mit hotel og vente, 

mens jeg gør mig klar. 

Kort før kl. 9.00, der var det aftalte 

tidspunkt, kan jeg sige goddag til såvel 

den brasilianske stab som den danske 

direktør. en varm tanke går til Marco, 

Alberto og stjernerne. 


Flykaprer over Equador 

af karen hammer 

December 1975 var jeg og 15 andre fra 

Verdensnaturfonden på en 4 ugers tur 

til Andesbjergene og Galapagosøerne. 

Rejsen havde været planlagt i flere 

år, og var to gange blevet udsat, da 

der var uoverensstemmelse mellem 

den daværende regering og det 

militærstyrede flyselskabs behov for en 

øget indtægt. 

I København var man bekymret 

for reservationen af billetterne fra 

Guayaquil til Galapagosøerne, men nu 

syntes alt at være i orden. 

Vi tilbragte 2 spændende dage i Quito, 

hvor de tunge regnskyer hang nede 

om tårnet på den klassiske spanske 

domkirke , og vi tog på en daglang 

udflugt højt op i Andesbjergene nær 

vulkanen Cotopaxi. 

Det var smukt og klart vejr, den morgen 

vi fløj sydpå mod Guayaquil. Jeg nød 

at se Amazonskoven oppefra med de 

mange forskellige grønne og skriggule 

træer, inden vi drejede ud over havet 

og kom tæt ind over Guayaquils 

fattigkvarter med hundreder af små 

hytter på pæle ude i flodmundingen. 

I lufthavnen blev vi anmodet om at 

forlade flyet og gå ind i transithallen, 

men fordi vejret var så pragtfuldt og 

der var mange forskellige fugle at kigge 

på, blev halvdelen af gruppen ude på 

pladsen nær det ret lille fly. 

Kort efter blev vi klar over, at der var 

noget galt. Man prøvede at køre vores 

bagage væk, men det fik overlærer 

Rasmus fra lyngby stoppet ved at true 

med sin store dolk; det var før den 

nutidige terroristskræk. 

Da vores billetter ikke gav os ret til at 

rejse videre, slukkede flyets besætning 

for airconditionen, og bad os tage vores 

håndbagage og stige ud. I vores lille 

gruppe var der flere, der udmærket 

forstod spansk, men lige i disse øjeblikke 

var der pludselig ingen, der fattede et 

kuk af, hvad der blev sagt. Vi smilede 

venligt, og satte os ind på vores pladser. 

en halv time senere kom 2 

militærpersoner med hunde og 

maskingeværer for at eskortere os ud, 

men vi fattede stadigvæk ikke, hvad de 

ville. Vi blev siddende, og de kunne jo 

dårligt begynde at skyde på europæiske 

passagerer, især da der ville være 

vidner til et eventuelt overgreb. 

Udover os var der nemlig en ældre 

amerikansk dame, der skulle videre til 

Påskeøen og en kvinde med 2 børn, der 

skulle besøge sin mand, der var forsker 

på Galapagos. Deres billetter var i 

orden. 

Det blev efterhånden lidt varmt inde 

i flyet, så vi forgreb os på køkkenets 

juicemaskiner, og var temmelig høje af 

spændingen, ville vi klare den — eller 

? Vi jokede med, at vi følte os som 

flykaprere, hvilket fik den ældre dame 

op på mærkerne: ”Jeg er sandelig ikke 

en flykaprer!” – udbrød hun meget 

fornærmet. 

Militærpersoner kom forbi engang 

imellem - uden at forsøge yderligere 

trusler. Tiden gik, og vi spekulerede 

over, hvad vores leder, botanikeren 

ole Hamann, mon foretog sig inde i 

transithallen. 

Han berettede senere, at uden vores 

passive modstand, ville han aldrig have 

kunnet klare at overbevise generalerne i 

Quito om vores ret til at besøge Darwinforsøgstationen, 

som delvis blev betalt 

af os - dvs Verdensnaturfonden 

Nu blev flyselskabet nødt til, at bekoste 

en luksus overnatning i Guayaquil til 

de 16 amerikanske turister, som havde 

bestukket sig til vores pladser. De ville 

blive fløjet videre i en militærmaskine 

næste dag. 

Tre timer efter landingen kom de 

øvrige fra vores gruppe atter op i flyet, 

flypersonalet tændte for airconditionen 

og indtog deres pladser. Med adrenalinen 

pumpende rundt i kroppen oplevede jeg, 

at flyet lettede og fløj væk fra fastlandet 

udover Stillehavet mod det forjættede 

mål - Galapagosøerne. 

Vi havde vundet! 

næste 

konkurrence 

Da jeg blev berømt 

er du nogensinde blevet berømt? 

Det kan være alt lige fra 

verdensberømt til berømt på en 

lokal beværtning i Sydspanien. 

eksempelvis gjorde du noget sjovt/ 

mærkeligt, mens du var på rejse, 

som betød at du kom i den lokale 

avis og blev genkendt på gader 

og stræder. Måske var du bare 

den eneste hvide mand på en ø i 

Stillehavet, så alle på øen havde 

hørt om dig før du mødte dem. eller 

du reddede et lille barn og blev den 

lokale helt. 

Hvor mange mennesker du var 

berømt for er ikke så vigtigt som at 

du har en god historie at fortælle. 

Så vil vi nemlig gerne høre den. 

bedste artikel vælges alene på 

baggrund af tekst, men send meget 

gerne ét billede med, der kan 

illustrere artiklen. Artikler må max. 

fylde 4.000 tegn. 

Præmie: ”Politikens, turen går til 

(eget valg)” eller gavekort til Cafe 

Globen på 250 kr. 

På afveje til lufthavnen 

af rasmus veJersØe gregersen 

De kører som død og ødelæggelse og 

uden hjelm. Høns og hunde spæner for 

livet. Det tørre støv hvirvles op og bæres 

af den lette brise fra havet, over de små 

skæve bambushegn og ind i folks haver. 

Midt gennem en landsby bliver den 

hullede grusvej afløst af asfalt i rimelig 

dårlig stand, og turen bliver bestemt 

ikke mere kedelig. 

Motorcyklens baghjul rammer en kant 

ved et hul i vejen. Det er mere end 

det gamle dæk kan holde til. efter få 

hundrede meter må min chauffør og 

jeg sagtne farten og standse helt op, 

mens vi ser min kæreste elsa og hendes 

chauffør forsvinde videre ud af vejen, 

dreje mod højre og forsvinde ind i 

junglen. 

Vi er ud for Sulawesi, Indonesien, på 

den lille ø Wangiwangi, i det ørige hvor 

Pippi langstrømpes far er konge. Vi 

brugte tre dage på at komme hertil, og 

vi har ikke set andre turister undervejs. 

nu har vi været her i fem dage, og 

det har været pragtfuldt. Alligevel har 

vi valgt, at det nu var tid til at vende 

tilbage til The beaten Track, og se lidt 

mere af det Sulawesi har at byde på. 

Denne historie finder sted på en støvet 

landevej mellem byen Wanci og øens 

lufthavn. 

nu er jeg og min chauffør, som jeg – på 

grund af sproglige barrierer – ikke rigtig 

kan få til at kaste lys over situationen, 

på vej til fods ud ad den støvede 

landevej. Det virker som om vi er 100 år 

væk fra alting, og til min forundring er vi 

drejet til venstre ud over markerne, der 

hvor elsa og hendes chauffør er drejet 

til højre ind i junglen. 

Jeg ved, at der var ca. 30 km til 

lufthavnen, da vi startede. Vi har kørt 

ca. i tre kvarter, så jeg formoder der 

er, ja – under 30 km tilbage?? Flytider 

er ikke noget man tager så nøje her, og 

min chauffør virker rolig, så mon ikke vi 

nok skal nå det. 

Det næste der møder os er for mig 

meget mærkeligt. Det ser ikke ud til, 

at min chauffør ser noget underligt 

i det, men her ude midt i ingenting, 

krydser vi noget der mest minder om 

en 6 sporet motorvej. Så vidt jeg ved, 

er der ikke meget andet på denne ø end 

den by vi kommer fra, som ligger bag 

os, og så lufthavnen, som jeg formoder 

ligger foran os. nu går der pludselig en 

motorvej på tværs af det hele. 

Vejen er tom. Her er ikke en bil, her er 

faktisk ikke nogen som helst ud over os. 

Det er en meget mærkelig fornemmelse. 

Vi går som Palle alene i verden, bare os 

to, ud ad denne brede motorvej. Her er 

ikke et øje. Her er helt stille. 

efter et kvarters tid, hvor vi har gået 

og smilet lidt til hinanden i den bagende 

middagssol, hører vi pludselig motorstøj 

bag os. Det er elsas chauffør, der er 

vendt alene tilbage for at finde os. 

Det forvirrer mig lidt, at han kommer 

kørende bagfra. Det får mig til at tro, at 

vi måske alligevel er gået den forkerte 

vej. Hvor er Elsa?! 

Lufthavnen. I den lille bygning skulle vi registreres 

ved 3 forskellige skranker for at komme med flyet 

og alligevel missede vi selve betalingen og kom med 

flyet gratis. 

elsas chauffør kan heldigvis lidt engelsk, 

og kan fortælle at han har sat elsa af 

ude ved lufthavnen, og er kommet 

tilbage for at køre mig det sidste stykke 

vej derud. Vi er tilsyneladende ikke gået 

forkert. Da jeg er kommet op på hans 

motorcykel og rygsækken er læsset, 

fortsætter vi ud ad den brede vej. 

Gennem motorstøjen forsøger jeg at 

spørge lidt til hvor vi er, og hvor vi skal 

hen. Jeg har lidt svært ved at få hele 

navigationen til at gå op og brikkerne til 

at falde på plads. 

Jeg spørger ham, hvor langt der er 

tilbage til lufthavnen. Han vender sig 

stolt og en smule slingrende, peger 

skråt ind til højre og råber ”over there 

sir”. 

nu begynder brikkerne at falde på 

plads. Det er godt nok en meget lille 

lufthavnsbygning, men man kan godt 

se, at det er en lufthavnsbygning. 

Det ligner faktisk bagsiden af en 

lufthavnsbygning, den side der vender 

ud mod landingsbanen, og nu når jeg 

tænker mig om, ligner den brede vej 

vi drejede ind på for godt en halv time 

siden måske i virkeligheden mere en 

landingsbane. 

Der går en del tanker gennem hovedet 

på en, når man pludselig opdager, 

at man har rendt rundt ude på en 

landingsbane i omkring en halv time 

uden at vide det. Jeg ved ikke meget om 

flytrafik, men efter at have tænkt over 

det vil jeg mene at vi nok skulle kunne 

nå at springe i grøften, uden først at få 

en tur gennem en jetmotor. 

Jeg tror faktisk også, at vi ville slippe 

uden den helt store skideballe fra 

lufthavnspersonalet. Sådan er det, når 

man kommer ud på landet i Indonesien. 

Det kan jeg faktisk godt lide. Men lige 

da det gik op for mig og min vestlige 

tankegang, blev jeg nok en smule bleg. 


”Undskyld, De kunne vel ikke 

fortælle mig vejen til Montevideo..?” 

Min morfar Alfred havde engang en 

konservesfabrik på Samsø. Han var 

lidt af en verdensmand og tog ofte 

helt til Jylland for at opkøbe grønt hos 

bønderne og for at etablere kontakter 

med det lokale forretningsliv. 

På rejsen til Jylland var han ofte i selskab 

med Thordrup, som også var samsing 

og handlende i hårshampo og andre 

sæbeprodukter. De var begge lidt af 

nogle charmører og verdensmænd, der 

godt kunne lide god mad og ikke mindst 

en lille én. når de så havde spist en god 

portion flæskesteg på en af kongens 

færger og havde drukket rigeligt dertil 

- satte de hinanden godt i stævne. De 

var begge velklædte i habit og med blød 

hat, og sammen kørte de i Alfreds store 

Ford mod nye horisonter. Jeg tror nok, 

de havde mere sjov og spas, end de rent 

faktisk gjorde noget ved forretningerne. 

Men hvor om alting er, så går denne 

historie på, at Thordrup og Alfred skulle 

til Herning. Da de kører igennem en lille 

landsby, standser Alfred Ford´en ved et 

lyskryds, og Thordrup ruller vinduet ned, 

stikker hovedet ud og spørger en lille 

ældre dame, der passerer på fortorvet: 

”Undskyld frue, men De kunne vel ikke 

fortælle os vejen til Montevideo..?” 

Dette var i tressernes Danmark og var, 

dengang, nok tæt på at være lidt uden 

for gængs etikette. Historien om, hvor 

meget der blev grinet, både i Herning 

og på Samsø, har været fortalt mere 

end flere gange ved middagsborde 

rundt omkring i familien. Men lige siden 

jeg hørte historien første gang, har 

Montevideo og Uruguay altid ligget på 

ønske-rejselisten. 

montevideo 

Montevideo er fantastisk at besøge. 

Den er gammel, smuk og original. 

også noget forfalden. Den sidste tids 

økonomiske kriser har været hård ved 

landet Uruguay, og man kan tydeligt se, 

historien om et lille land i det 

østlige sydamerika, der har så 

meget at byde på - og så lige et 

smut rundt om samsø... 

TeksT & foTo: henrik frier hansen 

at folk ikke har meget at rutte med, når 

man rejser rundt i landet. 

Montevideo med dens gamle bygninger 

og gamle biler kan næsten minde 

om Havana på Cuba. Majestætisk og 

imponerende, men også noget slidt 

i kanten. Men for mig er det smukt, 

jeg elsker at opleve de efterhånden 

sjældne steder, der ikke er befængt 

med moderne indkøbscentre, 

amerikanske burgerbarer og glimtende 

konsumhelvede. 

Her i byen er det små gamle butikker 

med hvert deres udvalg, caféer med 

gamle mahogni-diske, hvor der sælges 

dejlig stærk og velsmagende kaffe, 

flotte teatre, der stadig emmer af 

storhedstid, små spisesteder, der 

serverer lækre 'chivitos'. byen er nok 

gammel, men 'Ciudad Vieja' - den gamle 

bydel - er næsten et museums-stykke. 

Skønt at vandre rundt i en svunden tid. 

'el Puerto' - havnen - er en oplevelse 

værd, ikke mindst det gamle marked, 

der er fyldt med små spisesteder, hvor 

maden tilberedes over åben grill, og 

hvor man både kan se og ikke mindst 

dufte de store saftige bøffer. 

Der er præsidentvalg i Uruguay en 

af dagene, og overalt i byen ser man 

forsamlinger af byboere, der diskuterer, 

holder møder, taler og protesterer. 

Det er tydeligt, at folk er politisk 

interesseret, og jeg har sjældent set 

en så meget engagement i forbindelse 

med et præsidentvalg, et fredeligt 

engagement, vel at mærke. Det giver et 

behageligt liv i gaderne. 

næsten samtidigt spiller Uruguay 

fodboldkamp mod Costa Rica. Det er 

den sidste kamp, der skal afgøre, om 

Uruguay skal deltage ved næste års 

VM. Pludselig, i halvanden time, ligger 

gaderne øde hen. Alle er samlet på 

caféer eller sidder hjemme i de TV-blå 

stuer. byen går fuldstændig død. 

Indtil der scores.....og et jubelskrig 

gennemstrømmer byen. Uruguay 

vinder, og stikket bliver sat i igen. byen 

vågner, og der bliver festet igennem 

med råb og skrig, dyttende og tudende 

biler, og lykkelige uruguayanere løber, 

kører og danser rundt med store hvide 

og lyseblå nationalflag. 

[Uruguay blev senere nr. 4 ved VM, så 

det var jo godt, de vandt. Red.] 

Socialist-kandidaten vinder 

præsidentvalget, de blå-hvide vinder 

fodbolden - og det er i et sus af rus, vi 

nu tager ud mod kysten. 

atlanterhavet 

Uruguays Atlanterhavskyst er nok den 

mest charmerende kyststrækning, jeg 

har oplevet. og så er den så varieret. 

På trods af mange anbefalinger, skipper 

De fortryllede og krogede Olmu-buske 

Fiskerbåde på standen i Cabo Polonia 

vi resort-byen Punta del este og vælger 

en lille by på kortet: la Paloma. Vi vil 

jo have fred og ro, og ikke glitter og 

glamour. Måske er det en fejl, men 

nogle gange må mange bare vælge og 

prioritere på en rejse. 

Vi hopper på en bus på den flotte 

busterminal i hovedstaden og sætter 

kursen mod kysten. bussen er 

behagelig. Fyldt med folk, der sludrer, 

og to chauffører, der skiftes til at køre og 

servicere under køreturen. Der standses 

overalt, nye passagerer samles op i små 

landsbyer - og stemningen i bussen er 

bare behagelig og rar. 

Hovedstadens boulevarder og høje huse 

afløses ret hurtigt af et grønt og frodigt 

landskab. 

Der er noget originalt ved det her sted. 

Ikke så meget påduttet og plastisk 

fantastisk. Uruguay virker som et 

originalt sted, et sted hvor folk bare 


Bussen til Cabo Polonia er en sekshjulstrukket Dodge fra 1943 Foto 2: Fred, ro og støvede gader i La Paloma 

er som folk er. De lokale er nysgerrige 

over for de besøgende. De er dannede 

og høflige og behandler os godt. 

og så er de vidende. et par hyggelige 

tømrer-svende spiser frokost i et lille 

lokalt spisehus, og vi falder i snak. 

De kender til Danmark og spørger til, 

hvordan det går med Christiania. 

la Paloma viser sig at være en mindre 

badeby, med sandede fyrretræslunde 

i baghaven og store brede strande ud 

mod det brusende Atlanterhav. lave 

huse og sand i gaderne. Heldigvis er 

vi her uden for sæsonen, og landsbyen 

emmer af doven ro og fred. 

Det samme gør de andre små landsbyer, 

der ligger som perler på en snor op langs 

kysten; la Aguada, Costa Azul, Valizas 

og Aguas Dulces. De to tømrer havde 

meget sigende sat deres pegefingre op 

foran munden og sagt til os: ”Schhhh 

- de her små steder er stadig lidt af 

en hemmelighed...I må ikke fortælle 

verden om os....” 

transportmidler af den sjove 

slags 

Vi lejer en scooter og kører nordpå 

langs kysten. og selv om scooteren 

både er lille og kinesisk bygget, så går 

det strygende med vind i håret og det 

grønne sceneri, der suser forbi. Pludselig 

er vi forvandlet til et par 'easy Riders', 

der brøler afsted ud mod friheden mod 

nye eventyr. Sådan, stemningen er sat, 

og humøret er i top. 


Grønne bakker og gule kornmarker. Det 

ligner jo næsten Samsø, det her. Men det 

er det ikke, for pludselig dukker der en 

palmelund op. Så en gammel Chevrolet 

fra halvtredserne med vaskeægte 'mate'drikkende 

Gaucho. I skovene flyver 

eksotiske fugle, og på stranden vrimler 

det med søløver og hvaler i sæsonen. 

Vi når til Cabo Polonia: et lille 

landsbysamfund ved havet, som efter 

sigende skulle huse en masse gamle 

hippier og kunstnere. Dem må vi ud og 

se. 

Men for at nå frem til landsbyen, må vi 

stille vores tohjulede og hoppe op i en 

specialbygget bus, der kan køre helt frem 

til byen. Cabo Polonia ligger nemlig gemt 

bag flere kilometer af store sanddyner, og 

den eneste måde man kan komme frem 

på, er ved hjælp af store firehjulstrukne 

køretøjer. De fleste busser er gamle, 

aflagte militærkøretøjer, hvor man sidder 

på ladet på bænke eller i gamle stole. 

Vi får plads i en ældgammel Dodge 

6x6 militærlastbil, hvor vi, stuvet 

sammen på ladet med andre rejsende, 

bliver transporteret gennem de store 

sandklitter. op og ned gennem klitterne 

ad snoede hjulspor, ind igennem skoven 

og ud mod havet. Den gamle Dodge 

arbejder sig gennem sandet, så man 

høre alle 8 cylindere synge. 

”Det er en rigtig drengerøvs-tur, dét 

her”, siger min kone, men jeg kan se, 

hun selv nyder det med et stort grin om 

munden. Jeg selv synes, at det er det 

rene 'Wild West' dét her, og begynder at 

tænke på, om jeg mon ikke skulle slå 

mig ned som buschauffør her på den 

uruguayanske østkyst. 

Turen tager 30-40 minutter, og 

pludselig dukker Atlanterhavet op 

bag den største af sanddynerne. Det 

er højvande, så chaufføren må dreje 

Dodge-bussen helt ud i bølgerne, inden 

han kan svinge rundt om pynten og 

køre ind og sætte os af på byens torv. 

cabo Polonia - byen bag 

sandet 

Vi mærker straks en hel speciel 

atmosfære over Cabo Polonia. Gaderne 

er som sandkasser, og alle huse er 

små træhytter malet i stærke farver. 

Vegetationen er siv og grønt græs, hvor 

køer, heste og høns går roligt rundt 

og hygger sig - selv midt i byen. Med 

det brusende hav lige ved døren kan 

naturen næsten minde om Færøerne 

eller måske nordby bakker på Samsø? 

og så er der en tydelig hippie-stemning 

over byen. Alle går afslappet klædt, og 

de fleste beboere bestyrer små caféer, 

butikker med kunsthåndværk eller små 

skæve skure, der tjener som hostels 

for et stigende antal turister. Fra 

den lille købmand hører vi gyngende 

reggaemusik drøne ud af højtalerne, 

og ved et lille spisested kan vi købe 

økologiske empanadas og hjemmelavet 

chokoladekage. 

Vi sætter os, og får en sludder med 

ejeren, der fortæller at byen bebos af 

kunsthåndværkere, malere, forfattere 

og folk der bare foretrækker at leve 

simpelt. byen har ingen elektricitet, 

samler regnvand i tanke og må bringe 

gasflasker og al øvrig proviant ind med 

de ombyggede køretøjer, som er eneste 

vej ind og ud af Cabo. Men folk er glade 

og tilfredse, for det simple og enkle liv 

er lige dét, folk vil ha'.... 

Vi bruger dagen på at slentre rundt i 

byen, besøge et nærliggende fyrtårn 

og på at se en af Uruguays store 

søløvekolonier. Vi kunne have blevet 

her længere, men må tilbage med 

sandbussen og hente vores kinesiske 

scooter - så vi kan komme tilbage, inden 

mørkets frembrud. 

Det unikke - og det 

overraskende 

Uruguay er lidt af en ener på mange 

måder. Det overrasker hele tiden. Man 

tror, man er i Sydamerika, og alligevel 

er befolkningen, stemningen og naturen 

næsten europæisk. 

Og netop som man tror, man befinder 

sig i Italien, eller i en andalusisk landsby, 

så vender billedet pludselig igen, og 

man ved bare, at man er i eventyrlige 

Sydamerika. Som når man kommer så 

tæt på en søløve, at man kan lugte dens 

dårlige ånde. eller når man ser grønne 

papegøjer sidde på terrassen og nette 

sig, eller meterlange firben lunte rundt 

i skoven. 

Vi ser på store træer, men får at vide, 

at det faktisk er buske. ”olmu-træet” 

kan vi finde, når man sejler ind gennem 

floderne og ind i skoven. De store, 

krogede buske, som kan nå næsten 20 

meter i højden, siges at være op til 500 

år gamle og findes kun i Uruguay og 

Argentina. når man går rundt mellem 

de gamle snoede stammer, føles det 

som at befinde sig i en troldeskov eller i 

en scene fra Ringenes Herre. 

Selv når vi skal spise, bliver vi 

overraskede. Ikke bare af de enorme 

bøffer, man har for vane at svinge over 

disken her, men også langt ude på landet, 

i de små afsidesliggende landsbyer, kan 

man få positive overraskelser. Som da 

vi efter en lang dagstur gennem støvede 

landdistrikter ikke kunne finde et eneste 

sted at spise, fordi det var uden for 

sæsonen, og alting var lukket. 

Ved noget, der ligner en gammel 

firelænget bondegård, ser vi et skilt, 

hvorpå der står ”spisehus”. Stedet ser 

lukket ud, men vi tager chancen og 

åbner hoveddøren. og ind kommer vi, 

til en gammel hacienda i ægte kolonistil. 

Vi træder ind i en gårdhave, belagt 

med brosten, blomster over det hele 

og en gammel brønd i midten. Hele 

vejen rundt stod borde og stole, og folk 

der sad og spiste. Det var charme og 

råhygge ved første øjekast. 

Vi blev mødt og budt velkommen af 

et par unge mennesker, der fortalte, 

at de havde købt stedet for et par år 

siden som en ruin, og nu forsøgte de 

at lave den gamle gård om til hostel og 

spisested. Vi spurgte, om køkkenet var 

åbent, og det var det. Det viste sig, at 

den ene af de unge iværksættere var 

gourmet-kok, og han tilberedte mad, 

der kunne tiltrække gæster. 

fakta om uruguay 

indbyggere: ca. 3,4 mill. 

størrelse: 176.220 km2 (Sydamerikas 

næstmindste land - kun Suriname er mindre) 

hovedstad: Montevideo 1,3 mill. indb. (også 

landets største by) 

befolkning: 88% europæisk afstamning 

(hovedsageligt italienere) 

religion: Hovedsageligt Romersk-Katolsk (men 

ca. 1/3-del af befolkning tilhører ingen religion). 

regering:Republik (nuværende præsident: Jose 

Mujíca, socialist) 

møntfød: Peso Uruguayo (1 DKK = 3,43 UYU) 

International lufthavn: Montevideo (MVD). 

Forbindelser fra hele Sydamerika og Madrid, 

Spanien. ellers mange gode forbindelser via 

buenos Aires, hvorfra man også kan sejle til 

Montevideo. 

Således fik vi på dette rustikke, gamle 

sted midt ude i ingenting serveret de 

lækreste fiske- og pastaretter, man kan 

forestille sig. Èn af de overraskende og 

positive oplevelser, man får, når man 

bevæger sig væk fra turistområderne 

og tør prøve sig lidt frem på rejsen. 

hasta Pronto - uruguay 

Vi er blevet hængende her på kysten, og 

tiden er gået. Vi havde egentlig planlagt 

at se mere af landet, men tilbage i la 

Paloma skete der dét, som jo kan ske, 

når man rejser lidt improviseret; vi 

valgte at blive hængende et sted. 

Vi havde fundet et dejligt sted at bo ved 

havet, og vi kunne simpelthen ikke få os 

selv til at tage derfra. Afslappede dage 

med bøger og gåture, møde med de 

søde lokale mennesker, vende tilbage 

til det samme spisehus hvor madmor 

møder én med genkendelsens smil. 

Men der er så meget, vi slet ikke har 

fået set. bare her på kysten kunne jeg 

sagtens have brugt et par uger mere. og 

så er der hele det indre Uruguay. Ind til 

skovene og det grønne bakkelandskab. 

De små landsbyer og de termiske 

bade. Grænselandet op mod brasilien. 

Det rige fugleliv. og alle gauchoerne 

med deres kvæg og heste. Den gamle 

smukke koloniby Colonia. Uruguay er et 

lille land, men det smager af mere. 

Men i det mindste kan jeg nu sige, at jeg 

har vist vejen for Thordrup og morfar 

Alfred....helt til Montevideo...! 

Sand, strand og sol over det østlige Uruguay

Mit hjerte hang fast i det 

sydlige Afrika 

TeksT og foTo: JØrgen assenhoLT 

bitch og bjerre var 2 personer som i 

min barndom rejste rundt med film fra 

fjerne kulturer på danske folkeskoler. 

Det lagde kimen til en enorm interesse 

for fjerne og primitive kulturer i den 

store verden. Men at følge i fodsporet af 

de gamle eventyrere – var en umulighed 

– dengang i 50-erne. 

ePoKe 1: 

I 70-erne indbød DUF (Dansk Ungdoms 

Fællesråd) til en 3 ugers studietur 

til Ghana. Valget af Ghana skyldtes 

at Ghana var første land der blev 

selvstændigt. lidt af et kulturchok at 

komme dertil – støjende – farverigt – 

men utroligt åbne og venlige mennesker. 

Vi blev splittet op i tre små grupper 

efter eget valg – der så selvstændigt 

skulle rejse rundt. Jeg valgte den mest 

primitive og længste af turene som 

via Kumasi – Tamale – bragte os op til 

burkino Faso – som er et af Afrikas mest 

isolerede og fattigste lande. Vi deltog 

i praktiske workshops til gavn for de 

enkelte landsbyer. Arbejdsfællesskabet 

med de lokale gjorde et dybt indtryk på 

mig. 

Vi mødte lokale høvdinge undervejs og 

sluttede af i hovedstaden Accra – hvor 

vi sammen med ghanesiske unge var 

inviteret til et lille party hos præsidenten 

privat. Det specielle ved hans bolig 

var at det var en gammel dansk borg 

fra den tid danskerne var aktive på 

”Guldkysten” med bl.a. afskibning af 

slaver til Dansk Vestindien. borgen 

hedder Christiansborg – velbevaret 

med mange danske symboler. (borgen 

kaldes i dag også osu Castle og er ikke 

længere residens for landets præsident, 

red.). 

opholdet skærpede specielt min 

interesse for Afrika – kunne godt tænke 

mig at opholde mig i kulturen i længere 

tid og derved komme tættere ind på 

livet af afrikanere. 

ePoKe 2 

5 år senere i begyndelsen af 80-erne fik 

jeg bevilget 3 års orlov fra mit lærerjob 

på en efterskole for at kunne tage til 

Afrika – nærmere bestemt botswana 

i det sydlige Afrika som domineres 

af den store Kalahariørken hvor 

buskmændene holdt til. Skulle være 

lærer på et lærerseminarium i landets 

næststørste by Francistown (ca. 35.000 

indb.) og havde forberedt mig hjemme 

fra i det pensum jeg skulle undervise i i 

matematik. 

overraskelsen var stor da jeg ved 

ankomsten fik at vide at planerne var 

lavet om. normalt blev de frivillige 

placerede i byer med en rimelig 

boligstandard. Man havde besluttet at 

lave et forsøg med at placere én helt ude 

i bushen uden vand og el – og det blev 

så mig. Det var i den yderste landsby 

mod øst – ikke langt fra grænserne til 

Zimbabwe og Sydafrika. 

Jeg var først på kursus i stammesproget 

– Setswana – et ret svært sprog 

sammenlignet med Swahili – som jeg 

undervejs havde stødt på i Tanzania 

hvor MS har sin modtagelseslejr for 

Afrika. Skulle undervise på en fattig 

privatskole – hvor halvdelen af eleverne 

blev undervist under træer udendørs – 

da der ikke var penge til lokaler til alle. 

Jeg skulle dels føre de ældste elever op 

til eksamen, dels undervise de lærere 

der ikke var uddannede. Matematik var 

det fag der havde den absolut laveste 

rate af beståede elever, og dumpede 

man i matematik dumpede man i det 

hele – lidt af et hårdt skolesystem. 

Undervisningen foregik på engelsk. 

Sammen med en amerikaner var jeg 

eneste ”blegansigt” i lokalsamfundet. 

Min nabo var viceforstanderen – som 

var flygtning fra Sydafrika – og jeg blev 

hurtigt en del af deres familie og levede 

med i deres glæder og sorger – og blev 

hurtig vænnet til at deres ”snack” om 

aftenen ved bålet var tørrede larver. 

Jeg havde samme bolig som de lokale 

lærere – 2 rum uden dør imellem – uden 

vand og el, og et lille primitivt WC med 

blik omkring var vi 50 mennesker der 

var fælles om. Var kun et problem når 

der var omgangssyge – så måtte man 

sætte sig bag en lille busk. 

Der var godt 50 elever i klasserne. Ved 

siden af mit job på skolen sagde jeg ja 

til at hjælpe med primitiv matematik i 

den nærliggende håndværksbrigade – 

her foregik undervisningen udenfor min 

hytte. Min eneste lyskilde i hytten var 

stearinlys, og det gav lidt øjenproblemer, 

og desuden smeltede stearinlysene ofte 

i den værste varme – der var bliktag på 

hytten. 

Senere fik jeg bevilget en gaslampe 

– som gav et godt lys men forøgede 

varmen i hytten som i forvejen var 

høj. Vi havde en del slanger (black 

mamba + spyttende cobra) + masser af 

skorpioner så man følte sig aldrig alene. 

Var hjemmefra også sportslærer – så 

via penge jeg fik sendt ned fra mine 3 

sportsklubber i Danmark fik jeg lavet 

et lille primitivt stadion hvor eleverne 

ryddede et område for tornebuske. 

Metalstængerne til fodboldmål var ikke 

lige store så der var en forskel på 1 

meter i bredden på de to mål – men pyt 

– man skiftede jo side halvvejs. 

Det primitive stadion betød at vi brød 

isolationen lidt, idet vi nu kunne deltage 

i turneringer med naboskoler (op til 100 

km væk). Så blev eleverne stuvet på 

en lastbil i 3 lag og overnattede på den 

skole de skulle møde – her gik man ikke 

så meget op i køresikkerhed. 


Jeg kom selvsagt tæt ind på de lokales 

hverdag og deres kultur. De fleste var 

meget fattige, og tre års tørke gjorde 

det bestemt ikke bedre – alligevel 

mødte jeg glade mennesker – med 

nemt til smil. Utroligt gæstfrie og 

med et familiemønster og indbyrdes 

hjælpsomhed som vi herhjemme kunne 

lære meget af. 

Det slog mig ved tilbagekomsten til 

Danmark at vi er et rigtigt ”brokkesamfund” 

– trods vores store velstand. 

Jeg fik ændret syn på utrolig mange 

ting ved at bo der i tre år – detvar hårdt 

psykisk at bo i så fremmedartet kultur 

men det kastede oplevelser for livet af 

sig. 

Kunne ikke få visum til apartheid-styret 

i Sydafrika – tror de vidste at jeg i min 

omgangskreds havde mange flytgninge 

fra Sydafrika. Mod nord var Zimbabwe 

lige blevet selvstændig med Mugabe 

som den store befrier. Var deroppe for 

at fejre deres 1-årsdag i bulawayo – 

hvor der på det lokale stadion var vild 

eufori da Mugabe blev hyldet. 

Besøgte Zimbabwe flere gange – det var 

et rigt land. beskæmmende at se i dag – 

hvor Mugabe har kørt landet helt i sænk 

gennem nepotisme og korruption og det 

står i skærende kontrast til Sydafrika. 

Var virkelig svært at forlade den varme 

kultur efter 3 år – og de efterfølgende 

mange år var jeg meget ude og holde 

foredrag. 


ePoKe 3 

nåede desværre ikke at besøge 

Sydafrika grundet apartheidstyret. et 

år efter systemets afskaffelse i 1994 

var jeg så heldig at være med i en 

lille delegation fra DGI (Stor Dansk 

Folkelig Idrætsorganisation) – som i 

apartheidtiden plejede humanitære 

forbindelser til AnC. 

Soweto blev valgt som sted fordi det var 

her at AnC’s mest markante skikkelser 

boede (Mandela m.fl.) Soweto er en 

slum-township af værste kaliber med 

over 2 mio på de ca. 65 km2 og ligger 

udenfor Johannesburg. Det var her 

apartheidstyret viste sit grusomme 

ansigt mest i form af mange dræbte – 

billedet af den dræbte skoleelev Hector 

Petersen gik verden rundt. 

Vores base var et slags ”medborgerhus” 

som blev drevet af kirken og indeholdt 

et lille hostel + undervisningslokaler. 

Under opholdet mødtes vi med et bredt 

spektrum af myndighedspersoner 

(vicepræsidenten Thabo Mbeki – som 

blev præsident efter Mandela – ministre 

– borgmesteren i Johannesburg + 

sportsorganisationer). 

Det mest interessante skete dog 

udenfor det store officielle program. 

Medborgerhuset var hegnet ind med 

et højt jerngitter og der sporadiske 

skudsalver når det var mørkt som 

mindede os om at det nok var klogt 

at holde sig indenfor det beskyttende 

gitter om aftenen. 

Der foregik mange ting på centret – der 

var mange tiltag for at få unge væk 

fra den store kriminalitet i den fattige 

slumtownship. Der var dramagrupper 

– danse-grupper – trommegrupper – 

kurser i syning + maskinskrivning m.fl. 

listede rundt og lyttede og så på. 

Med stor begejstring blev jeg budt 

indenfor, og det var et utroligt 

engagement fra både undervisere og 

elever der blev udvist. Specielt blev 

jeg imponeret over de to undervisere i 

tromning som var utrolig karismatiske. 

Aftalte med dem at jeg ville arbejde med 

planer om kulturbesøg i Danmark når 

jeg kom hjem. 

I Danmark sad jeg på daværende 

tidspunkt i ”Det Internationale Udvalg” 

i såvel DGI som i efterskoleforeningen. 

Allerede året efter lykkedes det 

i efterskoleregi at bringe de to 

undervisere rundt på danske efterskoler 

i 3 måneder – 1 uge hvert sted – hvor 

de holdt foredrag, underviste og 

debatterede med eleverne. Det blev en 

bragende succes som jeg gentog året 

efter. Måtte sige nej til mange skoler. 

Det var chokerende for skolernes elever 

at erfare hvad de to havde oplevet i 

Soweto under apartheidtiden. 

Deres besøg i Danmark fik også positiv 

indflydelse på Medborgerhuset i Soweto. 

De mange avisartikler fra Danmark fik en 

del donorer til at støtte aktivitetshusets 

mange aktiviteter. Sidste tre måneders 

besøg i Danmark omfattede en 

kombineret danse- og trommegruppe på 

i alt 6 personer. De havde lavet et show 

som var utroligt professionelt. De to 

undervisere har sidenhen været i mange 

lande som gæstelærere. 

efter tre års besøg i Danmark var der 

mange lærere og forstandere på danske 

efterskoler som var interesseret i at se 

de forhold de kom fra. Så jeg besluttede 

at lave en studietur derned. 

Her skal man lige tænke på at 

Soweto besøges af turistbusser fra 

Johannesburg som kører til de berømte 

steder (Mandelas hus – Hector Petersen 

Memorial o.lign.) og så ellers tilbage til 

Johannesburg igen. Turens base blev 

meget naturligt medborgerhuset. 

Valgte at rejse med en lille gruppe 

af hensyn til sikkerheden. om dagen 

blev gruppen delt op i to da vi brugte 

det lokale minibussystem, og mine to 

sowetodrenge var en slags bodyguards 

for de to grupper. Den ene var fra Zulustammen, 

og han formidlede besøg hos 

den lokale Zulu-høvding og derved blev 

det muligt at besøge den fattigste del af 

slummen. 

Vi besøgte en børnehave – en slags privat 

hospice for Aids-ramte (var i mange 

år tabubelagt i Sydafrika) – små lokale 

steder for kunsthåndværk – en stor 

friluftsgudstjeneste med flere tusinde 

mennesker, hvor prædikanten bragte 

menneskemassen i vild ekstase, og hvor 

fællessangen gjorde et dybt indtryk. 

Havde besluttet mig for at lave et 24-timers 

”homestay” hvor deltagerne 2 og 2 skulle 

overnatte hos fattige familier. Deltagerne 

var lidt betænkelige ved at forlade vores 

sikre base om natten. Men alle besluttede 

sig til sidst at deltage. Det skulle vise sig 

at være den største oplevelse på turen. 

I det hele taget blev det en tur ingen 

af deltagerne vil glemme. Sidste aften 

lavede vi en stor afskedsfest hvor 

værtsfamilierne også deltog. Det blev en 

uforglemmelig aften hvor vi skiftedes til 

at synge for hinanden – heldigvis havde vi 

forberedt os godt inden. 

Det der nok imponerede de lokale mest 

var at det var alle ”blegansigterne” som 

efter spisning stod ude i køkkenet og 

vaskede op – det havde de aldrig oplevet 

før. 

IKKe SÆRT AT MIT HJeRTe HÆnGeR 

FAST I DeT SYDlIGe AFRIKA. 

netop denne sommer blev Soweto kendt 

igen – åbningskampen ved VM i fodbold 

fandt sted på det nybyggede Stadium i 

Soweto – som står i skærende kontrast til 

townshippens slum. 

Apartheidsystemets fald har skabt en stor 

veluddannet sort middelklasse. Mange 

har valgt at blive i Soweto – så i dag 

ligger flotte villaer side om side med små 

faldefærdige huse. en tikkende bombe er 

der, nemlig de mange fattige der stadig 

lever i slum og med en udsigtsløs fremtid 

– det bliver helt sikkert Sydafrikas største 

udfordring. 

80% af befolkningen i SA er sorte. 40% af 

befolkningen er under fattigdomsgrænsen 

– fortrinsvis sorte. Men en del hvide føler 

sig efterhånden pressede. Tidligere var 

deres hudfarve et sikkert adgangskort 

til et job. nu er dette ”sikkerhedsnet” 

trukket væk. 

Det har ellers været imponerende at se 

hvordan ”Regnbuenationens” forskellige 

racer lever rimelig fredeligt side om side. 

Her har Mandela haft sin store betydning – 

med Mugabe i Zimbabwe som sit grimme 

modstykke. 

Har efterhånden besøgt det sydlige Afrika 

9-10 gange og kan varmt anbefale at 

kombinere Sydafrika med namibia og 

botswana. Cape-området i SA er bare 

helt fantastik med Garden Route (fra 

Capetown til Port Elizabeth) som et MUST. 

Namibia rummer verden flotteste ørken 

(den røde ørken) + et rigt dyreliv i nord. 

både SA og namibia har en fantastisk 

infra-struktur der gør det nemt og sikkert 

at komme rundt. Desuden er det utrolig 

billigt at leje bil i begge lande. Som 

dansker gør det jo heller ikke noget at SA 

byder på fantastiske bøffer og store vine 

– til billige penge.

Namibia - Kontrasternes land 

TeksT: mai nygård 

next stop namibia 

Det er Påskefredag og jeg er klar til 

nye eventyr. Min rejsefælle Heather 

er allerede ankommet, vinterbleg og 

forventningsfuld fra Danmark. Jeg 

kunne næsten ikke vente med at komme 

afsted og sætte mine ben i namibia, 

kontrasternes land. 

Allerede på turen fra lufthavnen til 

hovedstaden Windhoek fornemmer 

du, at du er i Afrika. Her er smukt og 

grønt da regntiden kun lige er ved at 

være slut. namibia er ellers det tørreste 

land i det sydlige Afrika med store 

ørkenområder og barsk natur, hvor kun 

de dyr der tilpasser sig overlever. Her 

bor kun ca 2 mio. mennesker på et areal 

svarende til to gange Sverige, så her er 

masser af plads. 

Heather møder mig på Tamboti 

guesthouse. eftersom jeg ankommer en 

dag forsinket, tager vi direkte til Hertz 

for at hente vores bil, som viser sig at 

være en mega 4WD Ford Ranger, som 

vi skal gå hen at blive rigtig begejstrede 

for på vores færden på de namibiske 

sand- og grusveje. 

etosha national Park 

Vi har 4.5 time til at nå etosha, som er 

namibia’s mest kendte nationalpark, 

for de lukker gaten til parken for natten 

ved solnedgang. På de lange lige veje 

hvor horisonten og vejen går i eet 

bliver foden lidt blytung på speederen… 

Heldigvis når vi gennem gaten, og kører 

ind i vores camp lige før lukketid. 

De første tre dage overnatter vi i etosha 

på okakuijo lodge, og vores rutine 

bliver hurtigt at gå i seng kl. ni og stå 

op kl fem, for at være første bil ude af 

gaten og spotte det altid morgenfriske 

dyreliv. Duggen hænger stadig i luften, 

og her dufter så herligt af morgen og 

savanne, at man gerne bytter det 

smukke afrikanske morgengry med en 

time ekstra i sengen. 

efter at have mødt antiloper, giraffer, 

zebraer, strudse og masser af smukke 

fugle runder vi ved 9-tiden igen lodgen 

til morgenmad og en lille slapper inden 

vi begiver os ud igen om eftermiddagen 

for at jagte løver og elefanter. 

løverne skuffer os ikke, og allerede 

næste aften får vi underholdning på 

første række fra to hanner der rivaliserer 

om den samme hunløve. næste morgen 

tjekker vi samme sted igen, og denne 

gang er der endda ekstra action for 

den heldige hanløve foran de snurrende 

kameraer. Vi ser også næsehorn, men 

elefanterne er som sunket i jorden – 

lider vi mon af elefantitis? 

Solnedgangene i etosha er fantastiske 

– den afrikanske himmel er så stor og 

betagende at man ikke kunne ønske at 

være noget andet sted. efter et ildrødt 

farveorgie sænker mørket sig for at give 

plads til natten med Mælkevejen som en 

fakta om 

turen 

namibia er sydafrikanernes 

foretrukne feriedestination. 

Vi havde et lille sydafrikansk 

boutique-rejsebureau, blue 

elephant, til at hjælpe os 

med at booke overnatninger 

og organisere en 4WD og 

kørselsvejledning til en 12 dages 

safari og adventuretur. 

namibia regnes for et meget 

sikkert land at rejse i på egen 

hånd. Det officielle sprog er 

engelsk, men namibia’s historie 

som tidligere tysk koloni og 

senere under sydafrikansk 

administration (indtil 1990) er 

stadig meget tydelig. 

Vi overnattede 2-3 nætter hvert 

sted, og afstanden mellem hver 

destination var typisk 350-400 

km primært på gode grusveje. 

Der er venstrekørsel ligesom i 

Sydafrika, men det er nemt at 

køre selv. budgettet for turen 

var ca 1000 lokale dollars per 

dag/person, svarende til ca 750 

kr. 

Vi var afsted i april, som er 

deres sensommer. Man kan 

besøge namibia hele året, men 

de fleste vil nok foretrække den 

tørreste årstid (maj-oktober) 

hvor dyrene samles ved 

vandhullerne. namibia kan med 

fordel kombineres med en rejse 

til Sydafrika, hvis man har flere 

uger. 

stor lysende vej, trukket henover den 

tætpakkede stjernehimmel. 

Allerede efter den første dag her, har 

man glemt alt om blackberry’en og 

hverdagens forpligtelser – det kommer 

helt banalt mere til at handle om 

hvor der sidst er spottet elefanter og 

leoparder, og hvilke nye dyr vi vil se. Ved 

sengetid er Heather allermest optaget 

af om der er langhårede edderkopper 

under sengen! Med myggenet omkring 

hele himmelsengen er der dog intet 

at bekymre sig om i vores fine lille 

afrikanske lodgeværelse. 

Palmwag 

efter at have hævet kontanter i outjo 

(ATM’s er tilsyneladende ligeså sjældne 

som elefanter) og fyldt tanken op med 

diesel i en lille by, Kanmanjab, er der 

endnu 120 km grusvej før vi når til 

Palmwag, som er næste stop. Vi kører 

derudad og nyder ensomheden på vejen 

med intet andet end bølgende bakker 

og storslåede bjergkamme. Der er røde 

stenformationer spættet med grønne 

farvepletter af hårdføre buske og træer, 

og gyldne græstotter, der skinner i 

solen. 

og dog er vi ikke helt alene... et par 

giraffer dukker op i vejkanten, og 

smukke oryxantiloper (Gemsbok) 

betragter os nysgerrigt. Pludseligt råber 

Heather SToooP, bremsen hviner, og 

der står han så – enlig og smuk med 

blafrende ører på bjergsiden – vi har set 

en sjælden ørkenelefant! 

Palmwag er et kæmpe privat ejet 

naturområde, der strækker sig ud til 

Skeleton Coast. næste morgen på 

vores safaritur fortæller Stephanus, 

vores lokale guide, os mere om 

området og dyrene. Han fortæller bla. 

at oryxantilopen med de lange lige horn 

er på landets våbenskjold og at den 

symboliserer namibia – smuk, stolt og 

hårdfør, med evnen at tilpasse sig det 

barske klima. Man må sige han har 

ret. Den er et meget repræsentativt 

nationaldyr for et land, som vi allerde 

nu har oplevet som fantastisk smukt og 

fyldt af kontraster. 

efter vores off-road morgen-drive 

slapper vi af ved poolen på Palmwag, der 

er en fin lille kvalitetslodge hvor ejeren 

og overhovedet fra områdets lokale 

etniske gruppe sludrer med gæsterne. 

Vi er i ualmindeligt dejlige omgivelser, 


personalet er tip top, forplejningen 

super, og vi nyder et glas kølig Savanna 

cider på terassen før solen går ned 

over den palmeklædte horisont. Selv 

de sydafrikanske vine er til min store 

glæde udvalgt med omhu, og jeg får et 

glas topklasse Cabernet Sauvignon til 

vores fine middag. 

“Husk skoene“... siger Stella, vores 

værtinde med de fine afrikanske 

fletninger, da vi bliver vist omkring på 

området, hvor sjove ørkentilpassede 

og multifarvede gekkoer piler rundt. 

Senere bliver vi mindet om det gode 

råd. en sort mambaslange har bevæget 

sig ind ved poolbaren og bliver gennet 

ud af personalet med en kost, mens vi 

kigger til på behørig afstand – parat til 

at hoppe i sikkerhed på den nærmeste 

stol. 

swakopmund 

Vi ankommer til næste destination, 

kystbyen Swakopmund, namibia’s 

foretrukne ferie- og legeplads, efter 

en lang køretur gennem flad ørken. 

Swakopmund ligger ved havet i et syret 

ørkenlandskab med kæmpe sandklitter 

og måneagtige formationer. Stedet 

er kendt for adventure-aktiviteter 

såsom sandboarding, quadbiking, 

faldskærmsudspring og har også et rigt 

marineliv som tiltrækker lystfiskere. 

Swakop er også stedet hvor man kan 

nyde en god seafood-middag og se 

solen gå ned med et par kølige Savanna 

eller en god flaske vin. Tæt ved ligger 

nabobyen Walvis bay som er kendt for 

flamingoer og pelikaner. Og så var det i 

øvrigt her på det lokale hospital at brad 

Pitt og Angelina Jolie valgte at føde 

deres datter. 

Vi beslutter os for at tage på en ridetur, 

og for at prøve sandboarding. 62 km/t 


er ret hurtigt når man ligger på et 

masonitbræt på vej ned ad en stejl 

sandklit! Adrenalinen pumper rundt i 

blodet på første klit, men vi er hurtigt 

totalt solgt på konceptet, selvom det 

kræver gode ben at gå op på toppen igen 

til næste adrenalinrush. Hvis man kan 

snowboarde, så er der også mulighed 

for at teste evnerne i sandklitterne. 

Desert camp 

når man først har lært at udtale stedets 

navn og vænnet sig til at termometeret 

sniger sig op på 40 C midt på dagen, 

så er er vores Desert Camp ved 

Sossusvlei et klart hit. Midt i naturen 

sover vi under et kanvastelt på et muret 

fundament med eget bad og toilet samt 

mini-feltkøkken. Vores 4WD er også 

perfekt, da vi kan komme længere ind i 

Soussusvlei-området på sandvejene, og 

vi får trænet vores evner i at køre 4WD. 

omkring Sossusvlei kan selv 

amatørfotografen få postkortbilleder. 

landskabet er fascinerende smukt og 

kontrastfuldt. Vi står igen tidligt op 

for at få det flotteste lys på de røde 

sandformationer og når at klatre op 

langs kanten af de 150-200 m høje 

sandklitter inden solen bliver for stærk. 

belønningen overstiger langt indsatsen i 

det dybe sand. et af højdepunkterne er 

Dead vlei som er en rund udtørret “pan“ 

med døde trær, hvoraf nogle er mere 

end 500 år gamle. De står ensomt som 

mørke skygger i den lyse pan omgivet af 

kæmpe røde sandklitter. Sossusvlei er 

det mest turistede sted vi har besøgt på 

vores tur, og vi skal lige vænne os til at 

der også er turistbusser og at priserne 

er noget højere end i resten af namibia. 

Den anden aften bestiller vi take-away 

fra en lokal lodge leveret til vores desert 

camp, og på slaget ankommer lækker 

salat og fire kuduantilopebøffer, som 

vi dog må konstatere vi selv skal grille! 

Spejdergenet må findes frem, og en 

printet business plan må ofres for at få 

gang i det afrikanske bål, så vi kan nyde 

vores gourmetmiddag i bålets skær. 

Men hold op hvor det smager sammen 

med rødvinen og endnu en storslået 

stjernehimmel. næste aften gentager vi 

succesen med elandantilopebøffer, der 

er helt suveræne. 

Ørkenkuller 

Vi har fået lidt ørkenkuller da vi sidste 

dag vender næsen retur mod Windhoek, 

hvor vi overnatter den sidste nat på 

Tamboti Guesthouse. lidt mærkeligt 

pludselig at være tilbage i civilisationen 

med trafik og lyskryds, men det er 

nok godt at vi langsomt vænner os til 

hverdagen, da Windhoek ikke ligefrem 

kan betegnes som en storby! Faktisk 

er her ikke engang McDonalds eller 

Starbucks, hvilket er ganske befriende, 

og vi finder en hyggelig cafe ved det 

lokale crafts center. Så kan vi også få 

shoppet lidt lokale souvenirs med hjem. 

Det er med blandede følelser at vi 

pakker sammen og gør klar til at rejse 

hjem. namibia har været et fantastisk 

bekendtskab som vi klart kan anbefale 

som feriedestination – specielt hvis man 

er til storslået natur og har mod på at 

køre selv. 


En tur rundt i et hårdt land 

- Newfoundland og Labrador 

følg med bertel rundt i newfoundland og 

labrador i det herrens år 1979. 

TeksT og foTo: berTeL krisTensen 

(18.7.) Mens vi endnu befinder os over 

åbent hav, påbegyndes indflyvningen, 

og skiltet med ”fasten seat belts” 

tændes. efter et stykke tid dukker sorte 

granskove frem af regnskyerne, et 

jernbanespor og en række telefonpæle, 

igen grå moseflader med sorte, 

pindeagtige graner, og endelig en 

metalblank, regnvåd landingsbane. Vi er 

landet i Gander internationale lufthavn, 

i sin tid anlagt på det sted, hvor der er 

kortest fra Amerika til europa, dengang 

da flytrafikken ligesom trækfuglene 

søgte de kortest mulige ruter over åbent 

hav. På begge sider er landingsbanen 

omgivet af en mur af graner , kun brudt 

af lysninger med flammende rødviolette 

gederams, et syn, der skal følge os 

de næste uger undervejs gennem 

newfoundland og labrador. 

Endnu to timers flyvning, og vi befinder 

os i Goose bay, labrador, en anden af 

de lufthavne, over hvilke tusinder af 

tons amerikansk militær udrustning 

blev transporteret til europa under 

anden verdenskrig. 

Happy Valley er navnet på labradors 

hovedstad. efter at luftbasen, 11 

kilometer derfra, har mistet sin 

strategiske betydning, og et par 

savværker har barberet omgivelserne 

for skovvækst i det omfang, det var 

økonomisk lønsomt, og derefter drejet 

nøglen om, har det lille bysamfund 

måttet kæmpe for sin eksistens. Små 

spinkle birketræer er ved at generobre 

de sandede skovrydninger med de små 

afskallede træhuse, samtidig med, at 

hærskarer af sultne myg og små sorte 

fluer synes at have erklæret krig på 

skovens vegne mod de mennesker, der 

ved en fejltagelse har slået sig ned her. 

overalt ser man også her bevoksninger 

af gederams eller ildurter, som de 

er kommet til at hedde i den danske 

oversættelse af ”Ringenes Herre”. 

Fireweed hedder de her, fordi de dækker 

den bare skovbund som et rødviolet 

tæppe året efter en skovbrand. 

ellers er det gamle kendinge fra den 

nordskandinaviske nåleskov, som man 

træffer på i skovbunden. Cornus suecica, 

hønsebær, med sine hvide blomster og 

den lille yndefulde linnaea borealis, 

opkaldt efter den svenske botaniker 

Carl von linné, grundlæggeren af den 

botaniske videnskab og systemet med 

slægter og arter. Det skal have været 

hans yndlingsblomst. 

(20.7.) Fredag aften vågner 

byens to-tre hoteller op til liv og 

aktivitet, når boremandskaberne fra 

olieefterforskningsfelterne ud for 

labrador-kysten kommer til byen for 

at holde weekend. Spøgelsesbyens 

jordveje støver ørkenagtigt i den varme 

aften, men i baren er der liv og glade 

dage, alt hvad et off-shore borehold på 

landlov kan ønske sig, er tilsyneladende 

til rådighed. 

(21.7.) Lørdag middag kommer 

indianerne fra northwest River, 40 

kilometer borte, til byen i en lejet 

pick-up for at købe øl til weekenden.

(22.7.) Søndag morgen klokken otte 

afgår motorskibet ”bonavista” fra 

savværkskajen i Goose bay med gods 

og passagerer til labrador-kystens 

nordlige bygder. Hele søndagen sejler 

vi gennem den 200 kilometer lange 

fjord, der fører ind til Goose bay. Det 

er blikstille med bagende sol. om 

eftermiddagen anløber vi Rigolet, der 

skal være verdens sydligste bygd beboet 

af inuitter. Stedet ligger sydligere 

end Danmarks sydligste punkt, men 

træhusene mellem de mørke graner 

leder tankerne hen på nordnorge. 

efter snævringen ved Rigolet åbner 

farvandet sig. Inden for en time bliver 

det bidende koldt, og mod aften er vi 

ude i det åbne hav. Herfra kan man sejle 

mod syd til Cartwright, Charlottetown 

og Mary`s Harbour, fiskerlejer, hvis 

befolkning er efterkommere af 

newfoundlandske fiskere, der oprindelig 

kun opholdt sig på disse ugæstfrie 

steder i to-tre sommermåneder for at 

fiske torsk og behandle fangsten. Men 

selv her kan der virke indbydende, når 

de store hvide træhuse ligger omgivet 

af saftgrønne enge med et væld af gule 

smørblomster og blå iris. 

Ved solnedgang ankrer vi op ud for 

Indian Harbour, en af den sydlige 

kyststræknings mange såkaldte 

sommerstationer, én eller to hytter på 

et øde og nøgent skær, hvor en håndfuld 

mænd tilbringer nogle sommeruger for 

at være nær de gode fangstpladser for 

torsk, så længe trækket langs kysten 

varer, selv om torskefiskeriet også her, 

som så mange andre steder, er gået 

tilbage. 

(23.7.) Mandag morgen er vi på vej 

nordover. Det er gråvejr, koldt og 

blæsende. Vi er ankret op ud for Cape 

Harrison, hvor en anden sommerstation 

er beliggende. Øverst på en fjeldknude 

ligger der ligesom ved Indian Harbour 

resterne af en radarvarslingsstation, 

som udviklingen har gjort overflødig. 

Tilbage er kun rustne stålskeletter 

og en betonskal af en bygning, hvor 

vinduesåbningerne glor som tomme 

øjenhuler ud i det grå forblæste øde. 

Det kræver ikke megen anstrengelse 

at forestille sig stedet i en hylende 

snestorm og 25 graders frost. 

Det meste af dagen sejler vi udenskærs, 

og båden ruller en del. Senere skal 

det vise sig, at det kun er på denne 

strækning, at søen mærkes, eller 

også er vi heldige. nu og da ses 

kæmpemæssige drivende isfjelde mod 

nordøst ude i ”the iceberg alley”. Det er 

i dette havområde, at olieefterforskning 

finder sted, med hvad dette indebærer 

af risiko for et sårbart havmiljø. 

Midt på eftermiddagen lyder 

skibssirenen, og bygden Makkovik 

dukker frem bag et næs. Her som i 

Rigolet er der fyldt med mennesker 

på anløbsbroen, da båden lægger 

til, og endnu flere, mørklødede og 

sorthårede beboere strømmer til. 

Mange er tosprogede, og hvem, der er 

efterkommere af labradors oprindelige 

befolkning, og hvem, der nedstammer 

fra ”settlers”, fiskerfamilier sydfra, kan 

være svært at afgøre i denne bygd, 

hvor det almindeligste familienavn er 

Andersen – efter en norsk immigrant, 

der sammen sin kone, der var fra 

labrador, var blandt de første, der 

bosatte sig på dette sted for godt 

hundrede år siden. Slæder beregnet 

til hundeforspand fortæller, at man er 

i inuit-kulturens område, og i centeret 

for kunsthåndværk, som der bliver tid 

til at besøge, ses et udvalg af handsker 

og kamikker af sælskind, knapper af 

rensdyrtak, samt udskårne arbejder af 

træ og fedtsten. 

Hen på aftenen anløber vi bygden 

Postville inderst i en lang smal fjord 

med skovbevoksede skråninger, et 

landskab helt forskelligt fra den ydre 

kyst med dens nøgne klipper og 

spredte snedriver. Tilsyneladende er 

størsteparten af de små 200 indbyggere 

mødt frem på kajen, og mens børnene 

myldrer op og ned ad landgangen, 

kommer nogle af de voksne om bord og 

sætter sig i salonen, nogen drikker en 

kop kaffe, mens de i nogle timer suger 

indtryk af den verden, der kommer til 

udefra. De sidste går i land, da sirenen 

ved et-tiden lyder til afgang. Mens 

flammende nordlys konkurrerer med 

den lyse nordhimmel om at gøre nat til 

dag, sejler vi ud gennem en spejlblank 

fjord. 

(24.7.) Tirsdag morgen. Ankomst til 

Hopedale i strålende sol. et mylder af 

børn og hunde mellem kulørte træhuse 

og glatte runde klipper. Fiskeredskaber, 

cykler, snescootere og hundeslæder 

flyder rundtom. I Hopedale eksisterer 

der – ligesom i Makkovik – en forening til 

hundeslædekørselens fremme. Hundene 

ser nærmest ud som grønlandske 

slædehunde. Der ses ikke en eneste 

labrador-hund. 

Stedet er grundlagt i 1782 af missionærer 

fra den tyske brødremenighed, der 

kom herover fra Grønland, og byens 

mest fremtrædende bygning er 

brødremenighedens kirke med klokken 

anbragt midt på tagryggen ligesom på 

den gamle kirke i Qaqortoq/Julianehåb. 

Ved fem-tiden når vi Davis Inlet, en 

bygd, hvis befolkning så godt som 

udelukkende er indianere af naskaupistammen. 

Før rensdyrjagten begyndte at 

svigte, kom indianerne kun sjældent ud 

til kysten. nu bor næsten hele stammen 

størstedelen af året langs bygdens ene 

gade med de to rækker ramponerede 

træhuse mellem graner og gederams. 

Så snart landgangen er sat, stimler en 

flok brunøjede unger om bord for at lege 

tagfat op og ned ad kahytstrapperne. 

Foran toiletterne har der dannet sig en 

lang kø af børn, der ikke skal gå glip af 

de forlystelser, en mindre passagerbåd 

kan byde på, om det så blot er et ægte 

vandskyllende toilet. 

”bonavista” tuder til afgang, og 

børnene farer ned ad landgangen. 

Snart forsvinder bygden bag granerne, 

el-værkets motorstøj dør væk, og forude 

ligger igen det åbne hav med spredte 

klippeskær belyst af aftensolen. nogle 

børn, som er med fra Hopedale, sidder 

i salonen og spiller kort om penge. en af 

drengene, som er blevet blanket af, får 

gratis sodavand af de andre på resten af 

turen. 

(25.7.) Onsdag morgen i gråvejr og 

støvregn ankommer vi til rutens 

endestation nain, som er den største 

af bygderne og samtidig den nordligste 

bygd, der er beboet året rundt. Af de fire 

større bygder, der tidligere lå længere 

nordpå, blev den sidste, Hebron, opgivet 

i efteråret 1959, og befolkningen blev 

flyttet til Nain. Her er Hebron nu navnet 

på den bydel, hvor de blev bosat, uden at 

de føler noget større tilhørsforhold til det 

nye sted af den grund. Med sine kun 900 

indbyggere har byen sin rigelige andel af 

misbrugsproblemer og andre problemer, 

som har ramt samfund af oprindelige 

folk mange steder i verden. 

op ad formiddagen skærer solen 

gennem støvregnen og skinner på vådt 

græs, grantræer og hvide huse med 

sommerblomster foran. Sværme af myg 

kaster sig over endagsturisterne, der 

under de fire timers ophold søger tilflugt, 

dels i byens lille interessante museum, 

dels i kunsthåndværkscenteret og 

dels i brødremenighedens hvidmalede 

trækirke. 

Ved middagstid sættes kursen igen 

sydpå. Snart er vi igen omgivet af 

sneplettede klippeøer, bevoksede med 

multebærheder. om aftenen Davis Inlet. 

(26.7.) Torsdag har vi forladt Hopedale 

tidligt om morgenen. Postville og Makkovik 

genser vi i løbet af dagen i silende regn. 

lige før solen forsvinder under horisonten, 

dukker den frem i en smal stribe klar 

himmel og får et isfjeld tæt ved os til at 

glitre og gløde som et eventyrslot mod 

den blysorte regnhimmel. 

Meget sent på aftenen lyder skibssirenen 

ud i det tomme, sorte, regntunge øde. 

Maskinen stilner, mens båden ruller i 

søen, igen og igen lyder den melankolske 

tuden. langt om længe høres motorlarm 

ude i mørket, og projektørerne indfanger 

en lille åben motorbåd med tre mand om 

bord. landgangen hejses ned, to mand i 

gule plasticfrakker forlader motorbåden, 

og to andre stiger ned i den lille båd, der 

igen forsvinder i mørket på vej ind til 

Cape Harrison, hvor nye folk nu er klar til 

at tage nogle ugers ensom og ensformig 

tørn med fiskeriet fra en lille og forblæst 

sommerstation 

(27.7.) Fredag middag anløber vi igen 

Rigolet, og resten af dagen sejler vi i 

strålende sol ind gennem den langstrakte 

fjord til Goose bay. De yderste skær, 

isfjeldene og snedriverne ligger igen 

bagude. 

18.-27.juli 

labrador. 

1979, newfoundland og 


klub info 

Formandens beretning 

- Richard Mortensen stuen, Århus Universitet. 

Richard Mortensen var en dansk 

kunstner af de allerstørste, med speciale 

i abstrakt billedkunst. Richard’ billeder 

er farverige og med et stort og varieret 

indhold – lige fra enkle små streger til 

fuldstændig kaos. Personligt synes jeg, 

at malerierne udstråler passion og at 

de har et stort indhold – som det store 

univers. Passion for det, som han er i 

gang med at udføre. Passion for livet, 

passion for omgivelserne, passion for 

kunstnerens glæde ved sit forehavende. 

og når man betragter malerierne 

kan man ikke bliver overrasket 

over, at Richards ambition med sine 

kunstværker var, ”at skabe en syntese 

mellem sansning og tanke, mellem form 

og ånd”. 

Parallellen mellem Richard’ malerier og 

de berejstes rejseliv er slående… 

Rejser er noget individuelt. Som 

berejste har vi hver vores måde at 

rejse på og hvert vores formål med 

rejserne. nogle tager ud for at arbejde 

– evt. for at hjælpe andre, som er i 

nødlidende situation – andre tager af 

sted for at opleve verden, mens atter 

andre drager udenlands for at opdage 

sig selv. Men fællesnævneren for alle 

berejste er, at vi alle tager ud for at få 

verden ind under huden. Undervejs på 

rejsen sanser vi ting – oplever ting – 

som vi over tid tænker og spekulerer 

over. Via refleksioner kommer rejserne 

ind i sjælen, hvor oplevelserne og 

indtryk ligger og spirer og over tid 

tager form og udvikler sig til et større 

formål – måske hele livet, vil nogle 

mene. Ånden i os selv. Alle vores små 

rejser bidrager til, at vi bliver mere 

helstøbte som mennesker. 

Så når Richard har ambitionen om 

at skabe syntesen mellem sansning 

og tanke, mellem form og ånd i sine 

malerier, så mener jeg, at vi som 

berejste - via vores rejser - skaber 

selv samme syntese. Syntesen mellem 

sansning og tanke, mellem form 

og ånd. Richards stue her på Århus 

Universitet synes derfor som værende 

det helt perfekte sted til at afholde DbK 

Generalforsamling og julefrokost i. 

Set med berejste briller har året 

været et herligt år. Det kan godt 

være, at finanskrisen stadig raser med 

orkanstyrke, men det er egentlig ikke 

noget, som vi som klub har mærket så 

meget til – skønt en del medlemmer 

desværre har været nødt til at skrue ned 

for rejseaktiviteten. 

For bestyrelsens vedkommende var der 

ved forrige Generalforsamling genvalg 

hele vejen rundt, hvilket betød, at vi 

kunne fortsætte vores opgaveløsningen 

som hidtidigt. Vi behøvede ikke engang 

at have en konstituering, idet alle blot 

bibeholdte sine ansvarsområder. 

Arbejdsmoralen og samarbejdet i 

bestyrelsen er rigtig god, hvilket 

betyder, at arbejdsopgaverne bliver løst 

”af sig selv”, og der er overskud til at 

iværksætte selvstændige projekter ude 

over den almindelige drift. 

Drift: 

I år er der afholdt 24 møder (mod 23 

sidste år) med i alt 146 forskellige 

medlemmer (149 sidste år) (svarende 

til 42% (50% sidste år)). Det 

gennemsnitlige deltagerantal var 19 pr. 

møde (samme som sidste år). I år var 

Per Danielsen den mest aktive (med 

hele 13 møder!) – det er rigtig godt 

gået Per. De næste 3 (ewa, Helle Munk 

og Søren Fodgaard) har hver været til 

9 møder. 

Toastmastrene – Per og linaa – lægger 

et stort stykke arbejde i, at vi hver 

måned kan mødes i hhv. øst og vest. en 

stor tak til jer, for jeres store arbejde. 

DBK weekenden i år foregik dels i Århus 

med middag i byen og ølsmagning i 

nabolokalerne i Universitetsbaren, dels 

med en rotur fra Ry til Silkeborg via 

camping tæt ved Himmelbjerget. Vejret 

var helt i top, humøret var fantastisk – 

en helt igennem verdensklassetur. en 

stor tak til linaa og Fiil for at arrangere 

denne fortræffelige weekend. 

Klubture har der også været lidt af 

i år, hvor hovedsageligt Øst-timor 

turen, arrangeret af lone Friis larsen, 

var ekstraordinær, men også Penguin 

Travel’ tur til libyen var speciel. en 

stor tak lone for at arrangere turen til 

Østtimor. 

Antallet af medlemmer er gået fra 325 

aktive til 347, hvilket er en stigning på: 

7 %. På passivsiden er vi gået fra 197 til 

225, hvilket er en stigning på 14 %. erik 

Futtrup knokler på med at få alle de nye 

medlemmer indlemmet i klubben – en 

stor tak for det. 

Igen i år præsterer Globen på et 

imponerende niveau, takket være 

en flok entusiastiske skribenter og 

fotografer, en dygtig redaktør og en 

meget kreativ grafiker. En stor tak til 

skribenterne, til Anja og til Jimmi, samt 

til de korrekturlæsere: Per Allan, Gerner, 

Pia Andersen og Michael nyholm, der 

har været over bladet i løbet af året, 

samt til Jacob Gowland, som har støttet 

Jimmi fra tid til anden. 

Projekter: 

I foråret blev der udskrevet en 

konkurrence om et slogan til the/ 

kaffekrus og tegning til T-shirt. Vinderne 

af begge konkurrencer er blevet fundet, 

men endnu ikke afsløret. Produktionen 

af krus og T-shirts er blevet udskudt til 

foråret, grundet at der vil blive designet 

et nyt klublogo. Mere info følger. 

Scanning af Globen ved Claus 

Søndergaard har ført til, at alle vores 

gamle beretninger og historier nu er at 

finde på nettet. Stor til at Claus og Niels 

for det store arbejde. opfordringen 

herfra skal lyde, at I kigger i de gamle 

Globen og nyhedsbrevet – der er mange 

underholdende artikler og beretninger. 

Årets altoverskyggende projekt har 

været: ”DbK strategier – formulering 

og implementering (ny hjemmeside)”. 

Dette vil jeg komme nærmere ind på 

senere i aften, og jeg vil her nøjes 

med at nævne, at projektet kører 

planmæssigt fremad. Jeg vil dog lige 

benytte lejligheden til en særlig tak til 

Mette lundorf og Jacob Gowland for 

at have været med til at udfærdige 

konceptet for den nye hjemmeside, 

samt tak til Jens Tidemann, Kira leisau, 

Helle Munk og Ib Stejlborg, samt erik 

Futtrup og niels Iversen, for at være 

med i den projektgruppe, som skal få 

hjemmesiden op at køre. 

medlemmer: 

D. 12. januar var der et altødelæggende 

jordskælv på Haiti, 25 km. fra 

hovedstaden, hvilket havde katastrofale 

konsekvenser for lokalbefolkningen. et 

par uger herefter tog Jens Poul Madsen 

til Haiti med Rød Kors for at hjælpe de 

lokale med at komme oven på igen. 

Her bidrag han med at uddele tømmer, 

presenninger og værktøj til mindre 

lejre på 500 – 1000 familier, men også 

organiseringen af en større lejr og 

transporten af folk dertil, var noget af 

det, som Jens Poul opleve undervejs. 

lidt senere på året, nemlig d. 27. 

februar, ramte et jordskælv Chile. Ca. 

200 km. fra epic centeret vågnede 

Henrik Frier ved 0330 tiden ved at 

huset gyngede og svajede – det var helt 

klart et jordskælv. 800 omkom denne 

skæbnesvanger nat og de efterfølgende 

dage. Henrik forsøgte at rejse penge til 

Chile og i det hele taget havde han hele 

katastrofen inde på det nærmeste af 

sit liv med bekymringer om venner og 

familie, som var nærmere epik centeret. 

Alle Henriks bekendtskaber slap dog 

med forskrækkelsen 

Rasmus Krath fik sin film: På rejse med 

kamera og Kalashnikov (Krath møder 

Somalia’ pirater) i DR2. Herudover har 

han afholdt så mange foredrag om 

filmen og rejserne, at de mest garvede 

foredragsholdere i DbK er dybt, dybt 

misundelig. Det er rigtig godt gået 

Rasmus!! 

I år har vi desværre måtte sige farvel 

til medlem nr. 010 Michael Mini, kun 51 

år gammel. Michael har været med i 

klubben lige siden starten, og igennem 

hele sit medlemskab har han været 

aktiv med sit gode humør. Æret være 

hans minde. 

2011: 

D. 30. maj 2011 fylder klubben officielt 

15 år. Dette markeres med: 

• 17-19/6. DbK Weekend, hvor vi 

mødes nogenlunde centralt i Danmark, 

nemlig på Skarø, lige vest for Tåsinge. 

• Globen juni øges med 2.000 

eksemplarer 

• ny hjemmeside – i luften d. 1. juli. 

Det er tidligere meldt ud, at der vil 

blive stablet en fotogruppe på benene. 

Dette har desværre ikke været muligt 

af praktiske grunde, men nu skulle 

den være god nok… Primo 2011 vil 

fotogruppen blive etableret. 

tak til… 

12 medlemmer hjalp til med Øksnehallen 

ultimo oktober. en stor tak for indsatsen. 

Specielt tak til Søren Fodgaard for at 

have organiseret messen for DbK. 

endelig skal der lyde en stor tak 

til Iversen for at varetage vores 

hjemmeside (og for at være en del 

af den nye side), Gerner for at være 

næstformand og sponsoransvarlig, 

Søren Fodgaard, Jakob Øster og nikolaj 

Witte for øvrig bestyrelsesarbejde. 

Til hele bestyrelsen: tak for et godt 

samarbejde i 2010. 

Til allersidst vil jeg bringe en opfordring 

til jer alle: tilmeld jer PBS!!! Det vil lette 

administrationen helt utrolig meget, 

så hvis du vil hjælpe klubben bare en 

lille smule, og samtidig selv slippe for 

at skulle på netbank eller posthuset for 

at betale dit kontingent, så tilmeld dig 

PBS. På forhånd tak :-) 

lars Munk, Formand 


klub info 

Nye medlemmer 

531 tina thrysøe 

Mit første store eventyr var i 1993 i Israel. Det blev til 6 måneder i kibbutz plus to måneders rundrejse i 

egypten og Sinai-halvøen. Siden da har jeg rejst i 50 lande, både store og små rejser. Mine store rejser: 

1997 - 4 måneder rundrejse i Asien; 2005 - 1 års jordomrejse; 2007 - 8 måneder udstationering i Peru 

og derefter 4 måneder rundrejse i Sydamerika; 2009 - 7 måneder rundrejse i Asien: 2010 - 1 måneder 

MC-tur i USA på Harley fra kyst til kyst, i alt 6800 km. Jeg regner med at næste rejse går tilbage til 

Sydamerika i 2011. 

532 nicklas Krogstrup 

Min mor er englænder og jeg er opdraget 100% tosproget. Min engelske familie er nu flyttet til USA 

(Colorado). Min tosprogede baggrund har bevirket, at jeg altid har haft et ”internationalt udsyn”, hvilket 

også har farvet mine studier i statskundskab. Mine første store selvstændige ture gik til USA for at 

besøge familien. efter gymnasiet studerede jeg et år i brisbane i Australien, og bagefter rejste jeg 

rundt i Australien, Malaysia samt USA på vejen hjem. Herefter har jeg taget længere backpackerture i 

sommerferien - til Pyrenæerne, Mellemamerika, Sydøastasien og Sydamerika. Jeg har desuden studeret i 

Montana, USA, i et halvt år samt lavet feltarbejde til mit speciale i Kenya. 

533 Kit rasmussen 

Jeg har altid elsket at tage på eventyr, både ved at rejse i fantasien og ved at rejse i verden. nu 

kombinerer jeg de to typer rejser ved at skrive børnebøger. Halvdelen af fornøjelsen ved at skrive er min 

egen, men jeg håber også at pirke til børnenes eventyrlyst, så de selv får lyst til at opleve verden. Jeg 

har set meget af verden takket være mine berejste forældre. Min store forkærlighed er steder med en 

spændende forhistorie og helst en ruin eller to, så jeg kan føle mig som Indiana Jones, men storby-rejser 

er heller ikke af vejen. og hvis en rejse kan kombinere storby med spændende ruiner … så er det perfekt. 

534 cathie jean crosby hansen 

Mine forældre er globetrottere og trodsede den udbredte holdning om, at man ikke kan rejse med børn. 

Udover Australien og New Zealand (min mors fødeland) har mine forældre venner i Canada, England, 

Spanien og Tyskland, som jeg har besøgt på egen hånd. Jeg rejste alene første gang som 17-årig til 

Canada i en sommerferie. Jeg har tilbragt lang tid flere steder for at få indtryk af lokale kulturer og 

lære sprog. Jeg har arbejdet i new Zealand, Guatemala, nicaragua og Peru, og jeg har læst i Frankrig, 

Argentina og Australien. Jeg har tilbragt 1½ år i latinamerika, bl.a. med volontørarbejde i slumområder. 

Jeg er uddannet cand.scient.pol. og ansat i Deloitte, hvor jeg arbejder med social- og sundhedsområdet. 

535 Daniel riis nielsen 

Jeg er 28 år og studerer film. Min første egentlige rejse var efter gymnasiet til Israel i kibbutz, efterfulgt 

af rundrejse i Ægypten. Siden da har jeg været på tre større ture i nord-, Mellem- og Sydamerika, jeg har 

boet i barcelona i 3 måneder og 1½ måned i Argentina og brasilien. Derudover har jeg været på mange 

tougers-ture til diverse destinationer, og jeg var rundt i europa i sommeren 2010. I september 2010 er 

jeg flyttet til Kina, hvor min kæreste har fået job, og min plan er at rejse så meget som muligt, da jeg 

mangler at besøge mange dele af Asien (og Afrika). Jeg vil formentlig tage hjem med den transibiriske 

jernbane for at opleve Mongoliet og Rusland. 

536 henrik fastergaard 

Jeg er vestjyde, født i 1966 og bosat i Holstebro, hvor jeg som ingeniør arbejder med vandløb og 

vådområder. Cykelferier er min foretrukne rejseform, fordi den højner oplevelsen af natur og kultur. Jeg 

har været på længere cykelrejser i Afrika, i Sydamerika, fra Canada til Panama, i Tyrkiet og på balkan. 

Jeg har også rejst med rygsæk i Sydamerika, Mellemøsten, Afrika og Indien/nepal, men cyklingen er og 

bliver nummer et. Med de ”langsomme” rejser er det også sagt, at jeg står af, når det gælder landetælleri. 

Derfor har jeg i mange år har været tilfreds med at være passivt medlem, men med udsigt til bedre at 

kunne tage del i klubbens liv er jeg nu blevet aktivt medlem. 

Billede i baggrund: Grand Canyon af Erik Bennike 

537 torben b. hansen 

På min første rejse med mine forældre er vi i Kiel som værtsby for den olympiske sejlsport i 1972. 

Siden da har jeg bl.a. været på cykeltur over Alperne, vandretur i Grand Canyon, gåtur på den 

Kinesiske mur, frygt i USSR, et britisk Hong Kong, gastronomiske oplevelser i Indien, tango på 

toppede brosten i buenos Aires, myntete og vandpibe i Kuwait, samt etiopien med smil. Alt dette 

mens jeg tænker – ”Hvor er jeg som menneske dog privilegeret”! Der er fortsat lande som jeg 

mangler at besøge, og øverst på listen er Australien, med et Sydney Harbour bridge Climb. 

538 tommy bækdalhus 

Med en far der var engelsk soldat i Kenya og siden levede som fanger på Grønland, var min 

interesse for rejser måske medfødt. Efter endt militærtid fik jeg arbejde i et canadisk firma som 

sælger og levede i den periode bl.a. 4 år i Finland, i The Smoky Mountains i USA, Luxembourg, 

Tyskland og Norge. I dag driver jeg et konsulentfirma der laver såvel salgstræning som 

undervisning i min store lidenskab: Tech-dykning. Som salgstræner har jeg ca. 15 udenlandsrejser 

om året som giver mig indsigt i andre landes (arbejds-)kulturer, men sjældent levner tid til 

sightseeing. Mine ferier tilbringes mest under havoverfladen, og min passion for dykning har ført 

mig til egypten, Kroatien, Gibraltar, Spanien, Island og Mozambique. 

539 rebecca langhorn 

Da jeg var 12 var jeg på min første rigtige rejse - på turne med et kor. 24 dage i Argentina, 

brasilien og Paraguay var en stor og øjen-åbnende oplevelse. Siden har musik og rejser været 

mine største interesser. Med kor har jeg besøgt 11 lande på 4 kontinenter - foruden Grønland og 

Færøerne. Vi blev ofte indkvarteret privat og lærte derigennem landets kultur at kende. Vi mødte 

kor fra hele verden og lærte som små at snakke med alle og at vise respekt. Særligt spændende 

var en rejse til brasilien i forbindelse med Dronningens statsbesøg i 1999, hvor 16 piger fra 

Danmarks Radios Pigekor sang ved officielle begivenheder. Naturoplevelser er vigtige for mig – jeg 

er uddannet dyrlæge og oplever en stor glæde ved at se dyreliv. 

540 Peter holm jørgensen 

Jeg mødte verden uden for europa som 20 årig da jeg kørte på motorcykel alene rundt om 

Middelhavet, i alt 18.000 km, og det blev grundlaget for overland rejsen som min foretrukne. I 

1991 var jeg i Indien og mødte en tosset nordmand med en bus. Han havde kun et øje og ikke 

noget kørekort, men vi fik en enestående tur hjem gennem stammeområderne i Vestpakistan, 

en enkelt ildebrand i bussen i Iran og videre gennem Tyrkiet. I 2005/2006 kørte jeg på min hidtil 

længste rejse 33.000 km gennem Europa og 13 vestafrikanske lande (og hjem igen) i en 20 år 

gammel Toyota landcruiser i løbet af 8 måneder. Jeg er i mit civile liv selvstændig tømrer/snedker, 

gift med nima og far til Albert fra 2010 og Yasmine fra 2008. 

541 salka Wollesen breum 

Jeg hedder Salka, er født i 1991 og har rejst hele mit liv. Det startede da jeg var 12 dage gammel 

og mine forældre og jeg flyttede til Spanien. Siden da har jeg også boet i Italien og Singapore. 

Jeg elsker at rejse, og det er altid fedt at komme nye steder hen og udforske anderledes kulturer, 

smage ny mad og ellers nyde at være væk fra det normale liv i Danmark. Jeg har både rejst meget 

med familien, men har også rejst alene, bl.a. i Grønland, england og Israel. 

542 gunnar olesen 

Født rejse- og samfundsinteresseret. Studieophold (statskundskab) i Mexico i 1974 og dyrket 

østlandene før de blev åbne. Første lange livskapitel (1979-93) mest som NGOer, ulandsoplysningskonsulent 

i Fn-forbundet, juniorekspert i Fn og koordinator af internationalt 

hjælpearbejde i Røde Kors, herunder under jordskælvet i Armenien og børnehjemmene i 

Rumænien. næste lange kapitel fra 1994 og frem mest som konsulent med speciale i udviklings- 

og østbistand samt evalueringer deraf for Danida, EU m.fl. Kortere og længere opgaver med 

tilknyttede ferier i ca 60 lande og territorier på fem kontinenter. Desuden skrevet en del bøger, 

samt indlæg til pressen om internationale forhold.

klub info 

Kontaktpersoner 


Lars K. Munk 

Formand for De Berejstes Klub 

Ansvarlig for klubben og 

bestyrelsesarbejdet 

Tlf. 40 89 46 67 

munkens@gmail.com 

Gerner Thomsen 

Næstformand, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for sponsorer, PR og 

berejstblog 

Tlf. 32 59 60 95 

annoncer@berejst.dk 

Per Danielsen 

Toastmaster, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for klubarrangementer 

øst for Storebælt 

Tlf. 33 13 56 18 

toastmaster-east@berejst.dk 

Jakob Linaa 

Toastmaster, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for klubarrangementer 

vest for Storebælt 

Tlf. 20 86 77 77 

toastmaster-west@berejst.dk 

Erik Futtrup 

Kasserer, medlemskoordinator, 

bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for regnskab og nye medlemmer 

Tlf. 76 42 05 26 

kasserer@berejst.dk / nytmedlem@berejst.dk 

Maria Malbeck Sørensen 

Medlemskoordinator in spe, 

Bestyrelsesmedlem 

Tlf. 25 48 87 45 

mms.75@hotmail.com 

Niels Iversen 

Webmaster 

Ansvarlig for adresseændringer, 

landeregistrering og berejst.dk 

Tlf. 86 28 18 56 

webmaster@berejst.dk 

Mette Lunddorf 

Ny hjemmeside mm, 

Bestyrelsesmedlem 

Tlf. 61 55 56 34 

mlundorf@hotmail.com 

Jimmi Kim Persson 

Globen redaktør 

Ansvarlig for udgivelsen af bladet. 

Tlf. 22 50 60 48 

redaktorgloben@gmail.com 

Jacob Gowland Jørgensen 

Medredaktør Globen, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for dele af bladet 

Tlf. 42 79 68 62 

jacob.gowland.jorgensen@gmail.com 

Søren Fodgaard 

Medredaktør Globen, 

bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for dele af bladet 

Tlf. 35 39 27 33 

sf@skovforeningen.dk 

Per Allan Jensen 

Medredaktør Globen 

Ansvarlig for statistik og korrektur 

Tlf. 38 10 10 78 

Per.Allan.Jensen@sdk.sas.com 

Anja Povlsen 

Grafiker 

Ansvarlig for layout af Globen 

Tlf. 24 65 55 22 

apovlsen@yahoo.dk 

32 lande 

54 cykelrejser 

363 vandreferier 

76 turledere ...og dig! 

Tanzania, Kilimanjaro 

Darjeeling, Sikkim og Bhutan www.kiplingtravel.dk 

En rejse til Darjeelings temarker, Sikkims klostre 

Jhaldaparas næsehorn - og selvfølgelig Bhutan - 

verdens sidste Shangri La. 

16 dage, fra 24.980,- 

Afrejse: 12/4 (udsolgt), 17/4, 6/10 

Kerala, Western Ghats & strand 

Sydindien i skønne Kerala med Cochin og 

Western Ghats med Munnar og Periyar, det 

berømte Backwaters og stranden ved Kovalam er 

ganske enkelt fantastisk. 

Daglig afrejse 7/1-30/4, få pladser. 

13 dags skræddersyet rejse, fra 14.580,- 

Mexico, Guatemala og Belize 

Maya ruten med Chichen Itza, Uxmal, Palenque 

og Tikal til koloniidyl i Meridas hjerte, jungle og 

vandfald og caribiske bølger med uformel rastafaristemning 

på Caye Caulker i Belize. Et brag af 

en kulturrejse! Daglig afrejse 7/1-30/4, få pladser. 

15 dags skræddersyet rejse, fra 14.580,- 

Tlf: 47 16 12 20 - www.kiplingtravel.dk 

www.topas.dk 

Tanzania og Zanzibar 

Safari i verdensklasse - til Tanzanias flotteste 

nationalparker, Serengeti, Lake Manyara og 

Ngorongoro - afsluttende med badeferie på 

vidunderlige Zanzibar. 

Daglig afrejse året rundt. 

SUPERTILBUD: 14 dage fra 18.980,

eturadresse: De berejstes Klub, c/o café globen, turesensgade 2b, 1368 København K 

Bhutan – Tordendragens land 

Eventyrrejse gennem det østlige Bhutan 

De mægtige Himalayabjerge har beskyttet Bhutan, og efterladt 

kongedømmet uberørt af resten af verden. Vi møder den enestående 

kultur, som tidløse billeder fra fortiden, med et venligt 

og imødekommende folk, med dets borge, utallige gamle 

templer, klostre og stupaer spredt i det smukke landskab. Her 

er brændende smørlys, spindende bedemøller og mumlen af 

mantras (bønner). Vi oplever to af Bhutans festivaler til ære for 

Guru Padmasambhava. 

Intet sted i Himalaya er naturen mere rig og varieret end i Bhutan. 

13 dage • 24.900 kr • 4. til 16. oktober. 

EVENTYR I ASIEN 

Laos og Vietnam 

Rundrejse blandt farverige minoriteter i Indokinas højland 

Denne helt unikke rejse giver os mulighed for at opleve sjældent 

besøgte minoritetslandsbyer, hvor lokale traditioner og oprindelig 

kultur er bevaret. Vi besøger markeder, hvor minoriteter fra 

de omkringliggende bjerglandsbyer kommer for at handle tøj, 

grøntsager, kød og kvæg. Vi kører gennem bjergrige landskaber, 

sejler mellem Halongbugtens mange kalkstensformationer og 

ad oder omgivet af jungle og huler. Vi oplever også de hyggelige 

byer Hanoi og Luang Prabang samt Den Gyldne Trekant i 

Thailand. 

20 dage • 25.600 kr • 28. februar til 19. marts 

Indonesien 

Unik kultur på Sulawesi og fortidsøgler på Komodo Øerne 

Sulawesi har en af Indonesiens mest spændende kulturer, der 

kæmpes hårdt for at bevare. Vi besøger Toraja folket, der er 

kendte for de mange ceremonier i forbindelse med begravelser 

og de mange menneskelignende gurer på små balkoner foran 

gravene på klippesiderne. 

Vi sejler med båd til de smukke Komodo og Rinca Øer, hvor vi er 

på vandreture for at opleve de imponerende varaner og andet 

spændende dyre- og fugleliv. Rejsen afsluttes i Balis kulturelle 

hovedstad Ubud samt den smukke østkyst ved Candidasa. 

16 dage • 24.900 kr • 7. til 22. maj. 

Over Himalaya til Ladakh 

Ekspeditionstur til Lille Tibet 

Med streg under ordet ”ekspedition”, køres hele vejen fra Delhi til 

Ladakh i det nordligste Indien. Ladakh har et fantastisk landskab, 

øde bjergpas og udsigt til de højeste tinder. Blandingen af Himalayas 

bjerge og den ældgamle buddhistiske kultur gør oplevelsen 

total. Undervejs er vi forbi Dalai Lamas hjem i Dharamsala og 

Det Gyldne Tempel i Amritsar i Punjab. Vi besøger også Agra og 

ser fantastiske Taj Mahal. En rejse hvor du oplever buddhisme, 

sikhisme og hinduisme samt en fantastisk natur. 

19 dage • 19.000 kr • 13. til 31. juli 

Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

NordAmerikA - De Berejstes Klub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?