21.07.2013 Views

NordAmerikA - De Berejstes Klub

NordAmerikA - De Berejstes Klub

NordAmerikA - De Berejstes Klub

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />

Globen<br />

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />

Japan<br />

i børnehøjde<br />

Guide til<br />

Buenos Aires<br />

På vulkaner<br />

i Italien<br />

Naturoplevelser<br />

fra Canada,<br />

Alaska og<br />

Labrador<br />

Tema:<br />

<strong>NordAmerikA</strong>


Udstyr til alle der<br />

deler facinationen af,<br />

hvad der ligger rundt<br />

om det næste hjørne!<br />

Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat 15%. Gps Gps Gps og og<br />

kano/kajak er er er er er undtaget fra fra fra fra fra<br />

rabatordningen. Medlemskort<br />

med med billede skal fremvises.<br />

www.friluftsland.dk<br />

KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4<br />

ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30<br />

AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50<br />

2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24<br />

22<br />

artiKler<br />

6 Temaopslag: Fem fede steder i<br />

Nordamerika<br />

af Morten Frederiksen & Jimmi Kim Persson<br />

Hvis du ikke lige ved, hvor du skal tage hen i<br />

Nordamerika, er her et par bud.<br />

8 Canada: I de store søers land<br />

af Jakob Linaa Jensen<br />

Følg med Jacob rundt om Lake Superior i<br />

Nordamerika<br />

12 Japan: Hello Japan – hjemme hos Kitty<br />

af Heidi Korsgaard<br />

Heidis datter får lov til at møde sit idol, og<br />

vi hører om, hvordan det er at rejse med<br />

børn i Japan<br />

16 Alaska: Alaska 71,17 grader nord –<br />

ishelvedets forgård<br />

af Anette Lillevang Kristiansen<br />

USA’s sidste rest af ’wild west’ findes her i<br />

den nordlige ødemark<br />

20 Albanien: Hvad fan... laver man i<br />

Albanien?<br />

af Jacob V. la Cour<br />

<strong>De</strong>t er spørgsmålet, man får svar på i denne<br />

artikel, der også spår Albanien som et<br />

muligt fremtidigt turistmål<br />

22 Caribien: Med kurs mod <strong>De</strong>n Fede<br />

Jomfru<br />

af Jakob Øster<br />

En malende beskrivelse af fordele og<br />

ulemper ved at tage på et ægte amerikanerkrydstogtskib<br />

28 Eritrea: Pizza og Macchiato på Afrikas<br />

Horn<br />

af Theis Sølling<br />

En beretning om Eritreas unikke blanding af<br />

Mellemøsten og 50’ernes Italien<br />

28<br />

32 Et land en by: Choccinq<br />

af Eva Marie Hein<br />

<strong>De</strong>nne gang får vi gode råd om noget så<br />

specielt som et vestkinesisk vækstcenter<br />

34 Argentina: En guide til Buenos Aires<br />

af Jacob Gowland Jørgensen<br />

Jacob har udarbejdet en insiderguide til<br />

Buenos Aires og vil næste gang følge den op<br />

med en insiderguide til Argentina<br />

38 Italien: Tag med til Stromboli, den<br />

glemte vulkanø...<br />

af Henning Andersen<br />

En opfordring til at besøge en af Europas<br />

mest oversete naturoplevelser<br />

46 Uruguay: ”Undskyld, <strong>De</strong> kunne vel ikke<br />

fortælle mig vejen til Montevideo..?”<br />

af Henrik Frier Hansen<br />

Historien om et lille land i det østlige<br />

Sydamerika, der har så meget at byde på -<br />

og så lige et smut rundt om Samsø...<br />

50 Ghana, Sydafrika, Soweto og Botswana:<br />

Mit hjerte hang fast i det sydlige Afrika<br />

af Jørgen Assenholt<br />

<strong>De</strong> sidste 40 år har Jørgen været draget<br />

mod det sydlige Afrika<br />

56 Namibia: NAMIBIA – Kontrasternes land<br />

af Mai Nygaard<br />

Roadtrip i Namibia<br />

59 Labrador: En tur rundt i et hårdt land -<br />

Newfoundland og Labrador.<br />

af Bertel Kristensen<br />

Tag en tur tilbage i tiden til 1979 med Bertel<br />

og oplev et barskt område<br />

<strong>Klub</strong>ben<br />

4 Leder<br />

5 Næste Tema<br />

Næste tema er ”Verdens Kulturarv” – vi<br />

håber I sidder med rigtigt mange gode<br />

historier at fortælle om den.<br />

15 Forsidekandidater<br />

Se de flotte fotos, der var med i<br />

opløbet om at komme på forsiden.<br />

27 Bedste postkort:<br />

Se vinderen af det bedste indsendte<br />

postkort.<br />

27 Skribentkonkurrencen<br />

Se, hvem der har vundet dette års<br />

skribentkonkurrence.<br />

Et lille hint: Personen har deltaget i<br />

konkurrencen mere end én gang<br />

41 Konkurrencen<br />

Vi har til dette nummer modtaget utrolig<br />

mange konkurrenceartikler om ”en<br />

usædvanlig flyvetur”<br />

55 Folkersenprisen<br />

Se hvem der har modtaget dette års<br />

Folkersenpris<br />

62 Formandens beretning<br />

Lars beretter, hvordan 2010 er gået for <strong>De</strong><br />

<strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />

64 Nye medlemmer<br />

Se de nye ansigter i klubben<br />

66 <strong>Klub</strong>bens kontaktpersoner<br />

56<br />

GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 3


Rejsemagasin fra <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />

Redaktion:<br />

Redaktion: Jimmi Kim Persson (ansv.),<br />

Anja Povlsen, Jacob Gowland<br />

Jørgensen, Gerner Thomsen, Per Allan<br />

Jensen og Søren Fodgaard.<br />

Adresser s. 66<br />

Indsendelse:<br />

Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til:<br />

globen@berejst.dk<br />

Tekst / fotos:<br />

Medlemmer af <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />

Forsidefoto:<br />

I nærheden af Monument Valley<br />

Af Erik Bennike<br />

Scan af billeder: Per Danielsen<br />

Tryk:<br />

Scanprint<br />

Jens Juuls Vej 2<br />

DK-8260 Viby J<br />

Oplag: 600<br />

ISSN: 1603-1458<br />

<strong>De</strong>adline til næste nummer:<br />

5. februar 2011<br />

Tema: Verdens kulturarv<br />

Annoncer:<br />

annoncer@berejst.dk<br />

Medlemskab:<br />

www.berejst.dk<br />

Formand:<br />

Lars Munk, adresse s. 66<br />

<strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong> er en upolitisk forening. Alt<br />

stof og alle meninger, der kommer til udtryk i<br />

bladet, er derfor skribentens synspunkter og<br />

deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller<br />

klubbens øvrige medlemmer.<br />

Alle rettigheder til de enkelte artikler og<br />

fotografier forbeholdes de respektive forfattere<br />

og fotografer og indholdet må ikke<br />

videreformidles eller sælges uden ophavsmandens<br />

godkendelse deraf.<br />

intro redaktørens forord næste tema Verdens kulturarV<br />

Nordamerika<br />

- og resten af verden<br />

Vi byder velkommen til et nummer fyldt med gode historier fra alle kontinenter.<br />

Mens sneen vælter ned over Danmark er det dejligt at tage fat i det nye Globen og<br />

drømme sig væk til varme steder som Caribien, namibia og eritrea sammen med<br />

Jakob Øster, Mai nygaard og Theis Sølling.<br />

er man helt vild med sne og kulde er der også mulighed for at høre om Anette<br />

Kristiansens tur til USA’s nordligste by, Point barrow. eller følge med Jakob linaa<br />

Jensen på en tur til de store søer i Canada.<br />

Hvis det er gode råd der mangler har Jacob Gowland lavet en guide til buenos Aires<br />

og Henning Andersen en guide til en af europas mest oversete naturoplevelser.<br />

<strong>De</strong>r har til dette nummer ikke været indsendt så mange temaartikler, hvilket blot<br />

betyder at det er blevet et mere globalt nummer, hvilket jo er glimrende.<br />

Allerede nu vil jeg gerne opfordre alle til, at lægge hovederne i blød for at tænke på<br />

jeres yndlingssteder. Til juni udkommer nemlig Globen nemlig i et større sidetal og<br />

et større oplag, idet vi fejrer <strong>De</strong> berejstes <strong>Klub</strong>s 15 års jubilæum. <strong>De</strong>rfor har vi valgt<br />

at fokusere på medlemmernes yndlingssteder og skal bruge jeres bedste historier.<br />

Til sidst vil jeg gerne takke alle de frivillige, som har knoklet med bladet. Herunder<br />

vil jeg gerne byde Anja, vores grafiker, velkommen tilbage fra barsel.<br />

Venlig hilsen<br />

Jimmi Kim Persson<br />

Verdens kulturarv<br />

TeksT: Jimmi kim Persson<br />

næste tema nærmest råber til alle fotografer, natur- og historieinteresserede om at komme på banen. I martsnummeret af<br />

Globen skal vi på en unik tur til Jordens mest interessante og bevaringsværdige steder. Internt i klubben er der godt gang i<br />

Unesco-konkurrencen, og nu vil vi så gerne høre nogle af historierne om jeres rejser til disse smukke, mytiske og forfaldne<br />

steder.<br />

Verdenskulturarven består af alt fra vandingsanlæg og isbræer til templer og savanner. Skulle du have en godt fortalt historie<br />

fra et kulturarvssted, der endnu ikke er på Unescos liste – men burde være det – så kom bare frem med den også. <strong>De</strong>t er<br />

således tilladt at lege med temaet. <strong>De</strong>t kan også være en del af verdens kulturarv, som ikke er geografisk som fx sprog, skikke<br />

eller noget helt tredje.<br />

Vi opfordrer både etablerede og nye skribenter/fotografer til at formidle jeres oplevelser. Redaktionen hjælper med både<br />

sparring, korrektur og opsætning, så tøv ikke. Men send en mail til redaktorgloben@gmail.com hurtigst muligt for at høre om<br />

der er plads til artiklen, og helst inden du går i gang med at skrive eller finde billeder.<br />

husk, at deadline for de færdige artikler er d. 5. februar 2011.<br />

Kommende temaer<br />

juni 2011: jubilæumsnummer:<br />

medlemmernes yndlingssteder (deadline 5. maj)<br />

september 2011: rundt om middelhavet (deadline 5. august)<br />

Fotos: Wikipidia<br />

Fotos: Google og Anja Povlsen<br />

<strong>De</strong>cember 2011: ekstreme rejseoplevelser (deadline 5. november)<br />

4 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 5


tema nordamerika<br />

3 højdepunkter i USA,<br />

ét i Canada samt ét i Mexico<br />

harpers ferry<br />

Harpers Ferry, i West Virginia, kan ved først øjekast virke<br />

som lidt af en masseturismedestination, hvilket det også<br />

er. Men det skal man ikke lade sig afskrække af, stedet er<br />

klart et besøg værd.<br />

Først og fremmest er Harpers Ferry kendt som stedet,<br />

hvor John brown sammen med en gruppe på tyve mand<br />

(deriblandt flere sorte) angreb den lokale garnison og<br />

dermed var med til at smide brænde på det bål, der skulle<br />

føre til den amerikanske borgerkrig. netop borgerkrigen<br />

er et hovedtema, når man besøger byen. På grund af dens<br />

strategiske placering blev der udkæmpet adskillige slag<br />

med udgangspunkt i byen, der skiftede side flere gang i<br />

løbet af krigen.<br />

når man er færdig med at se den historiske by, følger den<br />

obligatoriske og smukke tur langs floden op til punktet,<br />

hvor de tre stater Maryland, Virginia og West Virginia<br />

mødes. efter at man har fået overstået den ”normale” del<br />

af besøget i Harpers Ferry, er det tid til den sjove del. <strong>De</strong>r<br />

er et selskab, der udlejer ”inner tubes”, hvor man bliver<br />

placeret et godt stykke oppe ad floden og så driver ned<br />

ad floden tilbage til Harpers Ferry. <strong>De</strong>r er rimelig tryk på<br />

floden, så det er ret sjovt, men dog ikke mere tryk på<br />

end at man sagtens kan nyde en ”six-pack” på vejen. En<br />

perfekt måde at afslutte et besøg i Harpers Ferry på.<br />

Kobberkløften i mexico<br />

Her kan den tog- og naturinteresserede få en på opleveren. <strong>De</strong>r kører tog fra<br />

los Mochis på Stillehavskysten 655 kilometer til Chihuahua. Under hele turen<br />

er der storslået natur lige uden for vinduet.<br />

Hele området består af tyve kløfter, som udgør et areal fire gange så stort<br />

som Grand Canyon. Jernbanen løber henholdsvis i bunden af kløften, op ad<br />

siderne på bjergene og over utallige smukke broer igennem landskabet. Hele<br />

Kobberkløften er del af en naturpark og er derfor rig på vild natur.<br />

<strong>De</strong>r er mulighed for at stå af undervejs og overnatte i en af Mexicos mest<br />

afsondrede indianerlandsbyer. <strong>De</strong>tte er muligheden for at se et af de skønneste<br />

naturområder i Mexico, som masseturismen ikke rigtig har opdaget endnu.<br />

Quebec city<br />

nordamerikas frankofone hovedstad er placeret i meget naturskønne omgivelser<br />

langs Saint Lawrence floden. Quebec City regnes for at være den ældste –<br />

ikke spanske – permanente koloni i nordamerika, så der er i nordamerikansk<br />

målestok tale om en ældgammel by. byen er meget smuk, med masser af gamle<br />

bygninger, der ligger i harmoni med bygninger af nyere dato.<br />

Man kan let bruge timer på at gå rundt i byen og nyde dens atmosfære. når<br />

man synes man har travet nok rundt, er der masser af fine restauranter - det<br />

kulinariske niveau i Quebec City er enestående. Når man er færdig med middagen<br />

er udvalget af barer og andre former for natteliv ligeledes stort. <strong>De</strong>t bedste er,<br />

at prisniveauet er ganske fornuftigt sammenlignet med andre nordamerikanske<br />

storbyer. Får man lyst til at komme ud og opleve den storslåede canadiske natur,<br />

er der masser af muligheder lige omkring Quebec City.<br />

samuel adams bryggeriet<br />

er man bare tilnærmelsesvis ølfan og<br />

tilfældigvis i nærheden af boston, så bør<br />

man sætte et besøg på Samuel Adams<br />

bryggeriet på ”must do” listen. en tur<br />

på Samuel Adams er alt det en tur på<br />

Carlsberg var i gamle dage – man kommer<br />

ud i de rigtige produktionshaller og får lov<br />

til at stikke hovedet ind i et kar og få sig<br />

en ”snuseoplevelse”, såvel som mulighed<br />

for at tage nærmere bestik af råvarerne,<br />

før de bliver lavet til gudedrik.<br />

Som kronen på værket afsluttes turen med<br />

en tur i baren, hvor man får rig mulighed for<br />

at smage de gamle Sam-kendinge, såvel<br />

som mulige fremtidige Sam-produkter. <strong>De</strong><br />

bruger dette som en slags ”fokus gruppe”,<br />

hvor folk bliver bedt om at svare på et par<br />

spørgsmål om de øl, der bliver serveret,<br />

og de bruger faktisk svarene, når de<br />

vurderer, om en af deres nyskabelser skal<br />

introduceres til markedet.<br />

når man efter et pilgrimsbesøg på Samuel<br />

Adams igen bevæger sig ud i den herlige<br />

by boston, ser byen endnu bedre ud og er<br />

endnu mere indbydende end før besøget.<br />

Hvis man har fået smag for mere, ja så er<br />

der jo heldigvis masser af dejlige steder<br />

i boston, hvor de serverer gudedrikkene<br />

fra Sam Adams.<br />

fantastiske virginia<br />

Staten Virginia bliver desværre overset af rigtig mange der besøger USA, hvilket er synd og<br />

skam, da Virginia er en fantastisk destination. Indenfor et relativt begrænset geografisk område<br />

er der mulighed for at vandre i nogle fantastiske bjergområder og få enestående naturoplevelser.<br />

Hvis man mere er til det historiske, er der i Virginia masser af smukke byer og bygninger.<br />

endvidere har Virginia været ”vært” for nogle af de afgørende slag i den amerikanske borgerkrig,<br />

så staten er et overflødighedshorn af oplevelser for den historisk interesserede.<br />

er man mere til det søde liv tilbyder Virginia dejlige strande, hvor man kan bade, surfe, dykke<br />

og bare leve strandlivet på lækre barer og restauranter langs kysten. Mad og vin er et af<br />

Virginias varemærker, og et besøg på en af de mange vingårde er en herlig måde at få udvidet<br />

sit kendskab til vin og vinproduktion. efter et besøg på en vingård kan man smutte ind på en af<br />

de mange restauranter, der serverer mad med udgangspunkt i lokalt producerede råvarer (ofte<br />

økologiske og altid af meget høj kvalitet).<br />

<strong>De</strong>r er masser af fantastiske steder at besøge i Virginia, men et par højdepunkter inkluderer:<br />

Arlington national Cemetery, blue Ridge Mountains, Charlottesville, Cumberland Gap national<br />

Historic Park, Fredericksburg and Fredericksburg National Battlefield Parks, Monticello,<br />

Mount Vernon, natural bridge, Shenandoah national Park, Shenandoah Valley, Skyline Drive,<br />

Winchester.<br />

6 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 7


tema nordamerika<br />

I de store søers land<br />

nybyggere, bjørne, pelsjægere, skibskatastrofer og en status af Peter Plys!<br />

<strong>De</strong> store søer har det hele! tag med jakob linaa jensen rundt om verdens<br />

største ferskvandsområde, der byder på skønne oplevelser, sommer og<br />

vinter….<br />

TeksT og foTo: Jakob Linaa Jensen<br />

Stort billede: Isfiskere på Lake Superior udenfor Munising<br />

Billede forrige side til venstre: Torontos skyline i solnedgangen<br />

Billede forrige side til højre: Peter Plys hilser på i White River<br />

Billede nedenfor: Sort bjørn i vejkanten<br />

Billede nederst: The Antlers: dyreelskernes mareridt<br />

Billede øverst til højre: Endnu et lukket fyrtårn langs søen<br />

Billede nederst til højre: Lake Superior i skumringen<br />

<strong>De</strong> Store Søer har en mytisk klang for mange. Tanken går til nybyggere,<br />

skovhuggere, laura Ingalls Wilder’s bøger om livet i de store skove<br />

(før de flyttede i det Lille Hus på Prærien) og måske også til enorme<br />

morgenmåltider med pandekager, bacon og tonsvis af ahornsirup?<br />

<strong>De</strong> har kaldt på mine forestillinger, siden jeg var barn, og da jeg for<br />

nogle år siden boede et halvt år i Minnesota, var der rig anledning til at<br />

udforske området. <strong>De</strong>t blev gjort på to store ture, første gang i påsken<br />

syd om Superior og ned langs lake Michigan sammen med min mor,<br />

anden gang i juni nord om Superior, over til Toronto og niagara Falls og<br />

tilbage gennem Pennsylvania, ohio og Wisconsin.<br />

<strong>De</strong> store søer er store<br />

Lake Superior er verdens største sø målt i overfladeareal, men både<br />

bajkal og Victoria rummer mere vand, fordi de er dybere. (og så til<br />

nørderne: <strong>De</strong>t Kaspiske Hav er ikke en sø, for den består af brakvand).<br />

<strong>De</strong> store søer består ud over lake Superior af lake Michigan, lake Huron,<br />

lake ontario og lake erie. <strong>De</strong>r er selvfølgelig mange andre mindre søer<br />

(defineret som værende mindre end et område svarende til Sjælland!).<br />

Søerne er tilsammen så store, at det skaber deres eget kystklima, og i<br />

en tid før jernbaner og motorveje var de essentielle i det tidlige USA's<br />

og Canada’s udvikling, fordi de kunne anvendes til fragt af tømmer,<br />

pelsværk og jern. Mange legender er knyttet til søerne om heroiske<br />

opdagelsesrejsende, slag mod og med indianere og dramatiske<br />

skibsforlis.


Overblik over de store søer<br />

Således lastet med forestillinger og<br />

forventninger starter jeg en kold morgen<br />

før påske fra Minneapolis. Med i bilen er<br />

min mor, der er taget fra Danmark for<br />

at besøge sin eneste søn og undslippe<br />

sin runde fødselsdag derhjemme! <strong>De</strong>t<br />

er sidst i marts, og alt er sneklædt<br />

eller frossent, for i nordstaterne varer<br />

vinteren længe, ganske som i laura<br />

Ingalls Wilder’s berømte bøger.<br />

Første glimt af lake Superior får vi i<br />

Duluth, en ret kedelig by, der minder en<br />

del om Hvide Sande på en dårlig dag.<br />

både museet og fyrtårnet var lukket,<br />

ganske som de er det resten af vejen<br />

rundt om søerne.<br />

Heroppe er tingene lukket om vinteren,<br />

for hvem kan dog finde på at køre rundt,<br />

når søerne er frosset til og der ligger<br />

to meter sne langs vejkanten? I stedet<br />

spiser vi frokost på en restaurant, hvor<br />

vi får bekræftet, at den lokale mode<br />

minder om den i Twin Peaks: ternede<br />

skjorter, rødternede jakker, solide<br />

støvler.<br />

Fra Duluth går det langs lake Superior<br />

ind i det nordlige Wisconsin, hvor<br />

vi overnatter i Bayfield med udsigt<br />

over søen. næste dag er vejret blevet<br />

dårligere, så vi holder et minimum<br />

af stop, mens vi kører gennem det<br />

nordlige Wisconsins uendelige skove.<br />

Ind imellem er der små byer, der ikke<br />

har ændret sig væsentligt, siden de<br />

første nybyggere kom.<br />

landskaber og søer er overalt<br />

gennemfrosne og svarer fuldstændigt<br />

til drengebøgernes fremstillinger af<br />

vildmarken i det nordlige Amerika. Man<br />

kan næsten høre ulvene kalde!<br />

På grænsen til Michigan ligger byen<br />

Ironwood, i dag et kedeligt sted præget<br />

af industrielt forfald, men for 100 år<br />

siden var den et vigtigt knudepunkt<br />

i jernindustrien med mange miner<br />

placeret omkring byen. Mest kendt<br />

i dag er den 16 meter høje statue<br />

af stammelederen Hiawatha, kaldet<br />

”verdens højeste indianer”. only in<br />

America!<br />

Marquette er en langt hyggeligere<br />

by, hvor vi overnatter og får en<br />

fremragende ørred på en lokal<br />

fiskerestaurant. <strong>De</strong>res øl trodser enhver<br />

beskrivelse: ahornsmag, blåbærsmag,<br />

valnøddesmag…. <strong>De</strong>t er kun det faktum,<br />

at jeg er chauffør, der redder mig fra en<br />

frugtforgiftning.<br />

ulvene kommer<br />

Næste dag er vejret atter flot. Da vi<br />

tager en afstikker fra vejen for at se på<br />

nogle klippeformationer ved Pictured<br />

Rocks, indtræffer turens dramatiske<br />

højdepunkt. Halvvejs inde i skoven<br />

ender den ryddede vej, og jeg kører<br />

uhjælpeligt fast i sneen. Jeg efterlader<br />

min mor i bilen og vandrer et par<br />

kilometer ad den frosne vej.<br />

er det ulve, jeg aner lyden af i det<br />

fjerne? Herovre er det ret usædvanligt<br />

med fodgængere, så den første bil,<br />

jeg møder, stopper. <strong>De</strong>n viser sig<br />

at indeholde en flink familie med<br />

firehjulstræk og slæbetov, så det tager<br />

ikke lang tid at få os fri. Sådan er USA<br />

også, fuldt af flinke og hjælpsomme<br />

mennesker.<br />

Hovedvejen er nu også ganske vinterlig.<br />

På begge sider ligger to meter høje<br />

snebunker, og min stakkels bil bliver<br />

maltrakteret af sne og isklumper på<br />

selve vejen. <strong>De</strong>r er fuldt af snescootere,<br />

for det er 31. marts, sidste dag hvor<br />

det er tilladt at køre i snescooter på<br />

hovedvejene, og der skal brændes<br />

benzin af!<br />

Alle er tilsyneladende ude denne sene<br />

vinterdag. Isfiskere har rejst små skure<br />

og telte ude på den frosne sø. <strong>De</strong>t er vist<br />

også sidste udkald, før forårstøvejret<br />

sætter ind.<br />

Dyreelskernes skræk<br />

Efter mange flere kilometer og mange<br />

smukke, frosne vandfald og lukkede<br />

fyrtårne når vi frem til Sault Sainte<br />

Marie, der ikke blot er grænseby mellem<br />

USA og Canada, men også skiller lake<br />

Superior fra resten af søsystemet.<br />

Vi er blevet anbefalet at spise på ”The<br />

Antler”, en legendarisk restaurant<br />

totalt fyldt med udstoppede dyr. <strong>De</strong>t<br />

ville have glædet enhver jæger, men<br />

formentlig givet formanden for Dyrenes<br />

Beskyttelse en blodprop! Maden fejler<br />

ingenting og bliver kun afbrudt af<br />

pludselige hornlyde, klokker og sirener<br />

og andre underlige uventede lyde! I<br />

sandhed en speciel spiseoplevelse.<br />

Herfra går det sydpå ned langs lake<br />

Michigan. efterhånden som vi kommer<br />

sydpå, bliver det langt varmere, og<br />

nede ved Indiana i søens sydlige ende<br />

er det nærmest forår. <strong>De</strong>rfor er det<br />

en stor skuffelse at komme tilbage<br />

til Minneapolis, hvor der ligger 30<br />

centimeter sne i min indkørsel.<br />

nord om superior – og ind i<br />

civilisationen!<br />

<strong>De</strong>t er blevet sommer. <strong>De</strong> frosne<br />

søer og hvide landskaber er afløst af<br />

grønne enge med markblomster og<br />

alle sommerens dufte. Min gode ven<br />

Mikkel er kommet på besøg, og det er<br />

vores plan at tage turen nord om lake<br />

Superior og fortsætte over til bl.a.<br />

Toronto og niagara Falls.<br />

Turen op gennem det nordligste<br />

Minnesota er flot. Her ligger Split Rock<br />

lighthouse, ét af Minnesotas vartegn.<br />

<strong>De</strong>t ligger med flotte udsigter ud over<br />

søen, og en fyrmester i originalt antræk<br />

fra 30erne viser os rundt i fyrtårnet og<br />

den gamle fyrmesterbolig. I nærheden<br />

ligger Gooseberry Falls, som er en<br />

ganske imponerende samling vandfald.<br />

Videre nordpå bliver landskabet ny<br />

ren skov. Grænsen til Canada ligger<br />

i en dyb slugt ved Pigeon River, og en<br />

sød kvindelig grænsebetjent byder os<br />

velkommen til Canada. Jeg drager et<br />

lettelsens suk.<br />

Selv om jeg holder meget af USA,<br />

er jeg klar til at komme væk efter<br />

fem måneder, og i Canada mærker<br />

man omgående, man er kommet til<br />

civilisationen. Afstande er i kilometer,<br />

og om aftenen i Thunder bay får jeg min<br />

første ordentlige pizza i nordamerika,<br />

med laks og kirsebær og meget andet.<br />

Som Mikkel bemærker, er det eneste,<br />

den mangler, en stjernekaster!<br />

næste morgen er vejret atter strålende.<br />

Vi kører østpå ud til Mount McKay,<br />

hvorfra der er en flot udsigt over bugten<br />

ved Thunder bay og ud over Superior.<br />

Ved halvøen Sleeping Giant lidt derfra<br />

er der meget flotte klippeformationer,<br />

og skoven er næsten urtidig. en<br />

dukkert i den kolde sø svaler godt i<br />

sommervarmen, temperaturen nærmer<br />

sig de 25 grader!<br />

Vi havde regnet med at se vilde dyr, men<br />

vi havde ikke forestillet os at se dem i<br />

vejkanten. Flere gange stopper vi for at<br />

se på sorte bjørne, elge og bævere med<br />

deres karakteristiske huler.<br />

Særligt spændende er en Grizzlybjørnemor<br />

med unger, som vi sidder<br />

og kigger på et stykke tid, forsvarligt<br />

lukket inde i bilen. en bjørnemor er ikke<br />

at spøge med, ingen tvivl om at hun<br />

både kan løbe fra os og flænse os med<br />

de skarpe kløer. Men søde er de at se<br />

på.<br />

Turen videre østpå byder på endnu<br />

vildere landskaber. Quimet Canyon<br />

er en kløft, der skærer sig gennem<br />

landskabet i en dybde af 100 meter.<br />

I bunden er der et vildnis af skove og<br />

floder, og de væltede træer ligner små<br />

tændstikker.<br />

nipigon bay er en lang fjord, som skærer<br />

sig ind i landet nord for søen, og her er<br />

den ene flotte udsigt efter den anden.<br />

Ind i mellem ligger små bjælkehytter<br />

eller større paladser, der alle ville kunne<br />

udgøre udmærkede sommerhuse, hvis<br />

ikke de lå så langt væk.<br />

Ørred med udsigt<br />

Vores opmærksomhed fanges af et skilt<br />

langs vejen: ”Rossport Inn – authentic<br />

19th century acoomodation”. nu skal<br />

man passe på med ordet ”autentisk” i<br />

nordamerika, men vi kører nærmere for<br />

at kigge på det.<br />

Stedet viser sig at være lidt af en<br />

perle. Kroen ligger i en nedlagt<br />

jernbanestation, resterne af sporet kan<br />

stadig skimtes udenfor. Vi er solgt på<br />

stedet og bliver indlogeret i et værelse<br />

af i går med gamle møbler, vaskefade<br />

og bad på gangen.<br />

Vi når lige præcist middagen, nøddestegt<br />

ørred ”a la Hemingway” serveret med<br />

gode canadiske specialøl, som vi nyder,<br />

mens mørket falder på. næste morgen<br />

får vi den store canadiske morgenmad<br />

med æg, bacon, pandekager og masser<br />

af ahornsirup. Sikken et sted!<br />

byerne længere østpå ligner mere og<br />

mere de rene nybyggersteder. <strong>De</strong> eneste<br />

butikker er bjælkehytter med blandede<br />

landhandler, hvor man kan købe alt fra<br />

klatregrej til David Crocket-huer.<br />

Midt i den søvnige landsby White River<br />

ser vi pludseligt en statue af ingen<br />

ringere end Peter Plys. Historien er,<br />

at en canadisk soldat her anskaffede<br />

en bjørn, som han senere tog med til<br />

england. Her inspirerede den A.A. Milne<br />

til at skrive de berømte børnebøger.<br />

Intet er for lille til at lave en turistfælde<br />

ud af det, og stedet er forsynet med en<br />

hæslig souvenirbutik.<br />

<strong>De</strong>n ene gode udsigt afløses af den<br />

anden. Man kunne køre i uger her uden<br />

at blive træt af det. Men mørket falder<br />

på, og vi indlogerer os på et tarveligt<br />

motel i Montreal River Harbour, hvor<br />

eneste gæst er en sølle lastbilchauffør,<br />

der sidder ved bardisken og krænger<br />

sit elendige liv ud til alle, der ikke gider<br />

høre på det.<br />

Jeg går i stedet en tur i skumringen,<br />

udstyret med to sten. Instruktionen er<br />

at slå dem sammen over hovedet, hvis<br />

man møder en bjørn. <strong>De</strong>t skulle efter<br />

sigende skræmme dem væk. Stenene<br />

når dog ikke at blive brugt.<br />

verdensbyen toronto<br />

Vi kører nu langs Superiors østlige bred<br />

og har kursen rettet mod Toronto. efter<br />

den landlige idyl er det overvældende<br />

at komme til denne kosmopolitiske<br />

storby. Vartegnet er Cn Tower, på<br />

daværende tidspunkt verdens højeste<br />

bygningsværk, så det er jo næsten et<br />

must at spise i panoramarestauranten<br />

øverst oppe. Maden er lækker, prisen<br />

derefter og udsigten fantastisk, mens<br />

vi roterer til panoramaer over hele byen<br />

og lake ontario.<br />

Toronto byder også på fine kunstmuseer,<br />

gode restauranter og en meget<br />

international stemning. et særligt<br />

højdepunkt for mig er verdens eneste<br />

ishockeymuseum med pokaler, udstyr<br />

og alt om den berømte nordamerikanske<br />

ligas historie.<br />

og så er der sushi i lange baner. Dét<br />

kan de virkelig i Canada, med en perfekt<br />

blanding af asiatiske indvandrere og<br />

friske fisk.<br />

”the newly wed and the<br />

nearly dead”<br />

efter en tur vest og syd om lake<br />

ontario når vi frem til endemålet for<br />

selve turen langs søerne, niagara Falls.<br />

Amerikanerne kalder det ”the place for<br />

the newly wed and the nearly dead”, og<br />

sikkert er det, at der er mange nygifte,<br />

ligesom de talrige busser fyldt med<br />

pensionister med rollatorer, stokke og<br />

krykker bekræfter denne forestilling.<br />

Stedet giver virkelig mening til bogen<br />

”1000 steder du skal se, før du dør”.<br />

Selve vandfaldene fejler dog ikke noget,<br />

og vist er de da imponerende, selv om<br />

de blegner i forhold til f.eks. Iguazu (i<br />

Brasilien/Argentina). Over den modsatte<br />

bred på den amerikanske side hænger<br />

en luftballon påtrykt ”I love n.Y.”, som<br />

en påmindelse om, at vi er på vej tilbage<br />

til USA.<br />

På den anden side af floden kører vi<br />

ind i new York State, der sjovt nok går<br />

helt herover. Hermed har vi også forladt<br />

<strong>De</strong> Store Søer, og turen kan fortsætte<br />

videre syd og vestpå. Men søerne har<br />

sat deres præg, og der går et stykke<br />

tid, før vi kan spise pandekager og<br />

ahornsirup igen!<br />

10 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 11


– se Kitty! <strong>De</strong>r er Kitty, mor.<br />

Øjnene og hænderne bevæger sig<br />

begejstret på Amy-emilie, da vi træder<br />

ind i Sanrio Puroland, som er Hello Kittys<br />

hjem – et stort treetagers forlystelsesslot<br />

i en fjern forstad til Tokyo.<br />

– Mere Kitty, mor, se, mere Kitty,<br />

fortsætter hun, da vi kigger rundt i<br />

den store foyer, mens jeg forsøger at<br />

finde garderoben, hvor vi skal aflevere<br />

klapvognen.<br />

<strong>De</strong> næste fem minutter kører Kittynavnet<br />

i ring, og der bliver peget i ét<br />

væk. Men så går det pludselig op for<br />

min knap toårige datter, at det hele er<br />

Kitty. Helt bogstaveligt. Kitty-katten<br />

pryder nemlig både vægge, gulvtæpper,<br />

isvafler, juicekartoner og barnestole<br />

– sågar sushien har form som det<br />

verdensberømte kattehoved.<br />

Jeg takker mig selv for, at vi holdt ud<br />

på den halvanden times togtur med<br />

flere togskift herud. Da jeg opdagede,<br />

vi skulle ende på en station, som end<br />

ikke var markeret på bykortet, havde jeg<br />

nær droppet projektet. Med Tokyos 12<br />

millioner indbyggere indikerer det en vis<br />

afstand, men nu er vi her, og det vrimler<br />

med Hello Kitty-forlystelser, små teatre,<br />

biografer og store shows.<br />

Fra slottets inderste brager musik ud<br />

af højtalerne. Japanske børn er linet<br />

op i snorlige rækker foran showscenen,<br />

men Amy-emilie, som ud over mig er<br />

den eneste lyshårede på hele slottet, er<br />

nu mest tryg ved at sidde på mit skød.<br />

Ind suser de kendte tegneseriefigurer i<br />

kæmpe størrelser.<br />

børnene sidder tryllebundne, mens et par<br />

fædre rundt om mig sover! At japanerne<br />

arbejder ekstremt meget er kendt, men<br />

der skal noget af et søvnunderskud til at<br />

falde i søvn på et hårdt gulv i buddhastilling<br />

med en dunkende bas i ørerne.<br />

Amy-emilie elsker hvert minut. <strong>De</strong>t<br />

samme gør jeg. Disneys store shows er<br />

intet sammenlignet med Kittys Happy<br />

birthday Show. I mørket kan jeg ikke<br />

lade være med at smile. Hele Japanturen<br />

begyndte nemlig på min egen<br />

fødselsdag.<br />

Hello Japan<br />

– hjemme hos Kitty<br />

I en forstad til Tokyo bor selveste<br />

Hello Kitty. Her tager hun begejstret<br />

imod alle sine gæster, præcis som Japan<br />

smilende byder børnefamilier fra nær<br />

og fjern velkommen. I Japan kan store<br />

og små synge karaoke i private saloner,<br />

klappe guldfisk og spise den lækreste<br />

sushi. Engang var en Japan-rejse en dyr<br />

fornøjelse, i dag er prisniveauet lavere<br />

end herhjemme. Tag med …<br />

TeksT: Heidi korsgaard, skriveværksTedeT<br />

FoTo: Heidi korsgaard og eric Lin<br />

mødre på langtur<br />

nogle måneder tidligere er resterne af<br />

min internationale mødregruppe samlet<br />

til min fødselsdag, da en siger:<br />

– Vi skal til Japan, vil I ikke med? <strong>De</strong>t er<br />

bare 12 dage.<br />

– Til Japan? er det ikke dyrt, svarer jeg og<br />

mindes en ven, der engang har spenderet<br />

ligeså meget på én uge i Japan, som han<br />

har levet for i over to måneder i Kina.<br />

– Flybilletterne koster kun 4.000 kr., hvis<br />

I bestiller inden søndag midnat på nettet.<br />

Og så skal vi nok finde billige hoteller,<br />

lyder de gode argumenter videre.<br />

<strong>De</strong>t er fredag eftermiddag. Drømmen<br />

er plantet, og de følgende dage er den<br />

insisterende som en toårig. Rejsen er<br />

bare et par klik væk, og under dække af<br />

at være en fødselsdagsgave til mig selv<br />

stryger ordrebekræftelsen frejdigt ind i<br />

mailboksen, og vi kan se frem til at skulle<br />

på tur med et vennepar og deres datter.<br />

Hoteller bliver som lovet booket – eller<br />

rettere overnatninger på såkaldte<br />

børnerejsen til<br />

japan<br />

<strong>De</strong>t bedste:<br />

• Hello Kittys store forlystelsesslot var så<br />

gennemført, at vi overgav os til<br />

både shows og forlystelser.<br />

• <strong>De</strong> japanske haver var skønne oaser<br />

med flotte træer, små vandløb og<br />

meget store guldfisk – haverne lå<br />

både i forlængelse af husene og ved<br />

templerne, så der var altid et åndehul.<br />

• <strong>De</strong> mange 100 yen-butikker – den<br />

japanske udgave af Tiger, men med<br />

meget bedre varer. Her gjorde vi<br />

virkelig gode fund og købte brugbare<br />

souvenirer med hjem samt alle gaverne<br />

til næste års pakkekalender.<br />

• Japanernes hygiejnestandard ligger<br />

klasser over den danske, så den<br />

næsten obligatoriske feriemave på<br />

en Asien-tur var der ingen af os, der<br />

mærkede noget til på trods af, at vi<br />

slubrede alle de japanske lækkerier<br />

i os uden forbehold.<br />

<strong>De</strong>t værste:<br />

• Mange japanerne bærer hvide masker,<br />

og det kan virke lidt skræmmende i<br />

gadebilledet.<br />

• Man kommer let til at føle sig som<br />

en gris, når man kører i tog og<br />

giver sine børn frugt og snacks, for<br />

japanerne snacker ikke. <strong>De</strong>t er utroligt<br />

svært at finde skraldespande, så man<br />

ender tit med lommerne fulde af<br />

appelsinskræller og lignende.<br />

• Myldretiden i undergrundsbanen i Tokyo<br />

er ikke sjov. <strong>De</strong>t er umuligt at<br />

få en klapvogn presset ind.<br />

• Frugt er svært at finde og dyrt, men kig<br />

i de store supermarkeder, hvor<br />

priserne er ok.<br />

• At vi skulle hjem igen …<br />

så let er det:<br />

• Hold øje med SAS' priser. <strong>De</strong>r er ofte<br />

kampagnepriser på den direkte tur<br />

København-Tokyo. en returbillet til<br />

kampagnepris ligger på omkring<br />

4.000 kr. per person. børn under to år<br />

rejser gratis.<br />

• book hoteller hjemmefra – i Japan<br />

møder du ikke bare op. Prisen på et<br />

værelse på et hyggeligt gæstehus er<br />

omkring 400 kr. per nat.<br />

• Vil du rundt i landet, kan du med fordel<br />

købe Japan Rail Pass og rejse<br />

ubegrænset i en periode på f.eks. 1, 2<br />

eller 3 uger. Små børn rejser<br />

gratis. en uges pas koster ca. 1.700 kr.<br />

12 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 13


yokans, gæstehuse, hvor rum er<br />

indrettet på traditionel japansk vis. Men<br />

derudover er det bare at vente, for man<br />

skal hverken have vaccinationer eller<br />

visum til Japan.<br />

Da dagen oprinder, og de omkring 11<br />

timer i flyet er tilbagelagt, åbner jeg for<br />

alvor fødselsdagsgaven ...<br />

smuk fastfood og sko<br />

Vi lander i Tokyo, men tager direkte fra<br />

lufthavnen med hurtigtoget Shinkansen,<br />

der kan køre op mod 285 km/t, til<br />

den hellige by, Kyoto. Toget kører på<br />

sekundet og er effektivt som sit ry. Vi<br />

skyder igennem det bjergrige landskab,<br />

der folder sig ud i en blanding af sirlige<br />

templer, smukke rismarker og ahorntræer<br />

med blade i varme farver.<br />

Vi er udstyret med et utal af lækkerier<br />

i smukke æsker pakket ind i flerfarvet<br />

gavepapir. Fastfood i Japan er en æstetisk<br />

nydelse, og prisen på omkring 20-30 kr.<br />

for en stor boks med nok til mor og barn<br />

er tillokkende. Amy-emilie kaster sig med<br />

stor appetit ud i de japanske lækkerier,<br />

selv de mere ubestemmelige af slagsen.<br />

Vi leger med spisepindene og bliver mere<br />

ferme til at styre dem, efterhånden som<br />

vi nærmer os Kyoto.<br />

<strong>De</strong>n gamle kejserby, der var hovedstad<br />

i over 1.000 år, skal efter sigende være<br />

en af Japans smukkeste byer. <strong>De</strong>t vidner<br />

turen til vores ryokan om. <strong>De</strong>t gamle<br />

Japan med små templer, bonsaitræer<br />

og fine detaljer ses her tydeligere end<br />

Samsung- og Toyota-skilte. Smukt er<br />

også værelset, der bliver enden på den<br />

lange rejse fra Danmark.<br />

bambusmåtter udgør gulvtæppet og<br />

tapetet, og det lave bord, de børnevenlige<br />

stole, tekopperne og tedåsen forvandler<br />

Amy-emilie hurtigt til et teselskab for<br />

sine bamser ved bordet, mens personalet<br />

giver mig en udførlig instruktion i<br />

skoetikette. Ikke alene skal vi stille vores<br />

sko og tage et par slippers på, inden vi<br />

går ind i selve huset. Vi skal også skifte<br />

til andre slippers, før vi går på toilettet,<br />

så der er en mindre skobutik spredt rundt<br />

på gangene.<br />

<strong>De</strong>refter lærer jeg at rede en japansk<br />

seng. <strong>De</strong>n venlige japaner åbner skabet<br />

i vores lille entre, der rummer både<br />

madrasser, sengetøj, køleskab og<br />

safeboks! <strong>De</strong> tunge madrasser viser sig at<br />

være super praktiske, for Amy-emilie kan<br />

14 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />

til enhver tid bare falde om på dem, og<br />

det bliver benyttet de efterfølgende dage,<br />

når vi kommer hjem efter et tætpakket<br />

program.<br />

Guldfisk og plasticmad<br />

Vi besøger smukke templer med Golden<br />

Temple som klar favorit. Her er guldfiskene<br />

i de omkringliggende søer så store, at<br />

Amy-emilie og rejseveninden, erika, kan<br />

røre dem. Her er også en bambusskov,<br />

hvor pigerne kan løbe, og flere fontæner,<br />

hvor de pjasker med vand i små skåle.<br />

At besøge templer i Japan er befriende,<br />

fordi der er så store børnevenlige haver<br />

omkring.<br />

når sulten melder sig, står tjenere altid<br />

klar med sjove børnetallerkener og bestik,<br />

og uden at kende ret mange japanske<br />

ord får vi let bestilt, fordi japanerne<br />

altid udstiller de retter, man kan få, på<br />

tallerkener i vinduet. Ikke rigtig mad, men<br />

plasticmad a la den i et legekøkken. Selv<br />

den grønne dusk på toppen af en suppe<br />

eller ketchuppen til kartoflerne bliver nøje<br />

vist, så vi får præcis det, vi peger på.<br />

tilbage i tokyo<br />

efter en uge i det afstressende Kyoto<br />

venter Tokyo. Vi besøger den gigantiske<br />

legetøjsbutik Kiddy Land, der har flere<br />

etager, end vi har energi. energi mangler<br />

der dog ikke, da vi senere lejer en privat<br />

karaokesalon, og Amy-emilie styrer<br />

mikrofonen i en mor-barn-duet til AbbAs<br />

Dancing Queen.<br />

<strong>De</strong> private former med små rum med eget<br />

tv, mikrofoner og roomservice tiltaler os<br />

alle, og vi får serveret små varme retter<br />

og synger os igennem en lang række hits,<br />

indtil telefonen på væggen ringer og gør<br />

opmærksom på, at der er fem minutter<br />

tilbage af vores tid. Skuffelsen er tydelig<br />

hos de små, men så kan jeg lokke med,<br />

at turens højdepunkt er kommet. næste<br />

morgen skal vi af sted til Kittys hus.<br />

På toilet med Kitty<br />

efter det imponerende fødselsdagsshow,<br />

vi indleder med, stiller vi os op i<br />

køen til Kittys private gemakker.<br />

Indenfor er alt lyserødt og totalt tøset!<br />

badeværelset med Kitty-badekar og<br />

bruser, rejseværelset med kuffert og<br />

garderobe, det opdækkede køkken og det<br />

imponerende bibliotek suger Amy-emilie<br />

til sig med samme appetit som den Kittysushi-barnemenu,<br />

hun kort forinden har<br />

sat til livs.<br />

Da vi når til den store himmelseng, flår<br />

hun skoene af, for nu skal der hoppes.<br />

Sammen med tre japanske piger hviner<br />

hun fra den bløde madras, inden jeg siger,<br />

at vi også skal nå at hilse på selveste<br />

Kitty. Men det møde, hvor vi helt alene<br />

kommer i audiens hos katten, er ikke et<br />

hit. Amy-emilie gemmer sig i mit hår og<br />

vil bare ud til den store Kitty-sportsvogn<br />

udenfor. Kitty forsøger ellers med sine<br />

bedste børnetrick, men Amy-emilie<br />

vil end ikke røre katten, så jeg smiler<br />

undskyldende og stryger ud til bilen.<br />

lige inden lukketid ser vi showet, believe,<br />

hvor figurerne kommer ned fra det<br />

stjernefunklende loft i liner, svinger sig<br />

over flere etager og kører vinkende rundt<br />

i kæmpe kareter. Jeg kigger på klokken og<br />

iler over til bådene, der fører os igennem<br />

et eventyrunivers, inden højtalerne<br />

annoncerer, at slottet lukker. Dagen har<br />

kostet mindre end en dag i Tivoli, men<br />

den har skrevet sig ind i evigheden.<br />

Mens vi tjekker ud fra hotellet næste<br />

morgen, spørger receptionisten, hvordan<br />

der var i Hello Kitty-land. Jeg er i gang<br />

med at fortælle, da hun sender mig et<br />

drillende blik og siger, der er noget, hun<br />

skal vise mig.<br />

– Jamen, det er jo Hello Kitty det hele,<br />

udbryder jeg og lyder som Amy-emilie,<br />

da vi ankom til Kitty-land.<br />

– Ja, næste gang du kommer, må du sidde<br />

her og varme dig, svarer hun og henviser<br />

til det japanske toilet, der ligesom de<br />

fleste andre steder er stort og udstyret<br />

med et kontrolpanel, der gør det muligt<br />

at få varme i toiletsædet, skylle efter<br />

med masserende vandstråler og udsende<br />

forskellige lyde, så man kan skjule sine<br />

egne.<br />

Kitty-mætte sidder vi lidt efter i toget mod<br />

lufthavnen, hvor jeg fra vinduerne kan<br />

se, at bladene på ahorntræerne er blevet<br />

endnu smukkere. efterårsmånederne<br />

og foråret, hvor alle kirsebærtræerne<br />

springer ud, er de to bedste tider at<br />

besøge Japan på. Vi har stadig den sidste<br />

årstid til gode.<br />

I lufthavnen ser jeg en plakat med de<br />

smukke lyserøde træer. Da ved jeg med<br />

sikkerhed, at vi skal tilbage. <strong>De</strong>r er også<br />

et par forlystelser i Kitty-land, vi ikke<br />

nåede at prøve …<br />

FORSIDEKANDIDATER<br />

billedet på forsiden er udvalgt blandt de indsendte billeder fra nordamerika. her på siden<br />

kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløbet.<br />

<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />

Globen<br />

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />

<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />

Globen<br />

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />

1. 2.<br />

3.<br />

<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />

Globen<br />

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />

<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />

Globen<br />

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />

4. 5.<br />

6.<br />

<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />

Globen<br />

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />

<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />

Globen<br />

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />

1. jonas på the bliss natklub på norwegian Pearl, jakob Øster<br />

2. hvalkæbeport mod <strong>De</strong>t arktiske hav, anette Kristiansen<br />

3. monument valley, erik bennike<br />

4. Patriotisk malet livreddertårn i south beach, miami, jakob Øster<br />

5. Isfiskere udenfor Muniseng, Jakob Linaa Jensen<br />

6. route 66, erik bennike


tema nordamerika<br />

Alaska 71,17 grader nord<br />

- ishelvedets forgård<br />

TeksT og foTo: aneTTe LiLLevang krisTiansen<br />

<strong>De</strong>n lille Inupiat-bosættelse barrow<br />

i det nordlige Alaska er en af verdens<br />

alleryderste endestationer og forposten<br />

til nordpolens ismasser. I 2007 satte<br />

jeg mig for at føje et nyt nordligt punkt<br />

til min liste og det skulle være stort,<br />

vildt og øde! Så jeg besluttede mig for,<br />

at besøge landsbyen ved <strong>De</strong>t Arktiske<br />

Hav som er den nordligste bebyggelse<br />

i nordamerika. <strong>De</strong>t blev mit første<br />

møde med polaregnenes ødemark<br />

og både midnatssolen og den barske<br />

vildhed gjorde et usletteligt indtryk på<br />

mig. Samtidig blev jeg overrasket over<br />

hvilket interessant persongalleri den lille<br />

by rummede. Hvem havde for eksempel<br />

lige forventet at møde mexicanske<br />

senoritas sammen med isbjørnene ved<br />

verdens ende?<br />

”Do you have a returnticket?” spørg<br />

taxichaufføren bekymret, da vi kører<br />

ud af Fairbanks mod lufthavnen. Han<br />

rynker brynene og iagttager mig med<br />

faderlig mine, som om han er ved at<br />

sende sin datter til verdens ende. <strong>De</strong>t er<br />

heller ikke helt løgn. <strong>De</strong>t er juni 2007 og<br />

jeg har planlagt at tilføje et nyt nordligt<br />

punkt på min liste. <strong>De</strong>t nordligste har<br />

indtil nu været oslo. egentlig skulle<br />

jeg have været til Svalbard, men da<br />

16 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />

jeg opdager, at billetten til Alaska kun<br />

er et par tusind kroner dyrere vælger<br />

jeg turen til Anchorage. Jeg bruger<br />

først tiden omkring Fairbanks, ser bl.a.<br />

den berømte Alaska pipeline og får<br />

smagt mit livs første rensdyrstuvning.<br />

Men jeg kan mærke, at de nordlige<br />

polaregne har et fast greb i mig og på<br />

turistkontoret booker jeg en billet til<br />

et lille udsted der hedder barrow. <strong>De</strong>t<br />

koster en formue at flyve dertil, og der<br />

findes ingen hoteller til under 100 USD<br />

pr. nat, men jeg er fast besluttet. <strong>De</strong>t<br />

er min første rejse i det arktiske, så jeg<br />

ved ikke helt hvad jeg skal forvente.<br />

Taxichaufføren er den anden jeg har<br />

mødt, der ser underligt på mig. Jeg<br />

har været over 24 timer undervejs til<br />

Anchorage over Atlanta og Seattle. Da<br />

jeg sidder i flyet mod Seattle, spørger<br />

en ung fyr interesseret, hvor jeg skal<br />

hen. ”Jeg skal til Alaska” svarer jeg<br />

kækt og straks er det som om manden<br />

mister al farve i ansigtet. Allerede dér<br />

går det op for mig, at mit forehavende<br />

åbenbart ikke er helt almindeligt – i<br />

hvert fald ikke set med den jævne<br />

amerikaners øjne. Jeg fornemmer<br />

hurtigt, at folk simpelthen syntes jeg er<br />

bindegal. <strong>De</strong> anser Alaska for verdens<br />

ende, og et sted man kun forvilder sig<br />

En hvalfangerbåd på slæde – jeg er kommet til<br />

Inupiatternes land!<br />

hen, hvis man enten ikke er rigtig klog,<br />

eller virkelig er i alvorlig økonomisk<br />

knibe. (olieindustrien i Alaska betaler<br />

en god hyre, men vil til gengæld kun se<br />

mænd med hår på brystet). Åbenbart<br />

er det fjerne nord også verdens røvhul,<br />

hvis du spørger en person bosiddende i<br />

det centrale Alaska. <strong>De</strong>r er ingen tvivl<br />

om, at denne taxichauffør mener det<br />

alvorligt – ér jeg nu i stand til at komme<br />

tilbage til civilisationen? ”<strong>De</strong>r sker ikke<br />

en skid i Barrow!” lader han mig vide, da<br />

jeg slæber min rygsæk hen til check-in<br />

skranken. Jeg smiler bare lidt ved mig<br />

selv, for deres reaktion har nøjagtig den<br />

modsatte effekt på mig, den skærper<br />

blot min umættelige nysgerrighed og<br />

eventyrlyst.<br />

slædehunde og bilvrag<br />

Flyets hvinende motorer falder<br />

langsomt til ro og ud gennem vinduet<br />

mødes jeg af et umådeligt øde og barsk<br />

landskab. Turen har varet et par timer,<br />

og har taget mig hen over store vidder<br />

med tilfrosne søer og et landskab der er<br />

goldt og uspoleret. <strong>De</strong>t ligner noget fra<br />

en fremtidsfilm og en lille bitte snert af<br />

usikkerhed strejfer mig – er det virkelig<br />

så vildt som taxichaufføren antydede?<br />

overdrev han ikke bare en lille smule?<br />

Men der er ingen vej tilbage – jeg er på<br />

vej mod verdens absolutte ende og det<br />

kildre frydefuldt i maven. Eventyr! Yes!<br />

Kulden svider i næseborene og virker<br />

næsten elektrisk, da jeg stiger ud af<br />

maskinen. <strong>De</strong>r fejer en krystalklar kold<br />

vind hen over landingsbanen og det er en<br />

komplet anden oplevelse end de gange,<br />

hvor jeg er stået ud af flyet et tropehedt<br />

eksotisk sted. <strong>De</strong>r slår den ramme varme<br />

vind mig i møde, her får jeg nærmest et<br />

skarpt svirp med en pisk. Skarpheden<br />

gør næsten ondt i halsen, for selvom det<br />

er højsommer og der er en klar solrig<br />

himmel, så er temperaturen stadig<br />

kun et par grader over frysepunktet<br />

og luften er isnende. Wauw tænker<br />

jeg, det er så sandelig anderledes<br />

end alt jeg nogensinde har prøvet. et<br />

skilt indikerer, at jeg er landet i USAs<br />

nordligste bosættelse, 71,17 grader<br />

nordlig og 4215 miles fra Danmark.<br />

Jeg træder ud af ankomsthallen og ud<br />

i et helt særegent samfund, en verden<br />

for sig. Ankomsthallen er flankeret af<br />

uldne slædehunde, advarselskilte mod<br />

isbjørne, små butikker med dyreskind<br />

Sælskind hænger til tørre i den kolde vind ved<br />

<strong>De</strong>t Arktiske hav.<br />

<strong>De</strong>n smukke hvalkæbeport ud mod <strong>De</strong>t Arktiske Hav – et<br />

symbol på en gammel fanger - og eskimokultur.<br />

og gamle bilvrag i vejkanten. Mit hotel<br />

ligger i gåafstand lige overfor lufthavnen<br />

og mit første indtryk af stedet er, at her<br />

er der i hvert fald ikke brug for hverken<br />

taxier eller bybusser.<br />

Jeg har booket fire nætter på<br />

hundrede-dollar-hotellet, der viser sig<br />

at være et lille træhus. <strong>De</strong>r er både<br />

mørklægningsgardiner og satellit-tv<br />

med adskillige kanaler, så helt udenfor<br />

lands lov og ret er jeg trods alt ikke<br />

landet. når jeg ankommer til et nyt<br />

sted kan jeg godt lide, at tage en lille<br />

inspektionstur rundt i nærmiljøet for<br />

at se hvad der foregår, så jeg smider<br />

rygsækken og går på opdagelse. <strong>De</strong>t<br />

første der slår mig, da jeg går ned af<br />

hovedgaden, er hvor vanvittigt stille<br />

der er. Roen brydes kun nu og da af<br />

en traktor med tilhørende vandtank,<br />

der spreder vand ud på jordvejene<br />

for at binde støvet. <strong>De</strong>r bor ca. 4500<br />

indbyggere på denne lille isolerede plet,<br />

og de kan køre lige så langt de vil - ud<br />

i intetheden. omgivelserne præges af<br />

mos, gult afsvedet græs og sparsom<br />

vegetation og få skridt ude af byen,<br />

er der store endeløse og langstrakte<br />

vidder. <strong>De</strong>r er højt til himlen og så fladt,<br />

at jeg med lethed kan se flere kilometer<br />

væk.<br />

langs vejen ligger stillestående<br />

smeltevandslaguner med snavsede<br />

snedriver, der endnu ikke forsvundet<br />

trods sommerens højere temperatur. en<br />

tung rørledning følger vejens krumning<br />

- her er det umuligt at grave i jorden<br />

pga. permanent frost. byen består af to<br />

mindre dele med en stor smeltevandssø<br />

imellem. <strong>De</strong>t tager vel omkring en halv<br />

times tid at gå fra den ene ende af byen<br />

til den anden. Udkanten af begge bydele<br />

ligger klods op af <strong>De</strong>t Arktiske Hav,<br />

der er frosset til flere kilometer ude i<br />

horisonten. Jeg går ned på stranden,<br />

som er gråt groft sand. I stedet for en<br />

brænding ligger isen i tykke isflager.<br />

Farverne er intense, himlen klar blå<br />

og isen skinnende hvid. Ved stranden<br />

opdager jeg – hvad der vist må siges<br />

at være byens vartegn - en port rejst<br />

af hvalkæber der skuer udover det<br />

kolde hav. <strong>De</strong>r hænger sælskind på en<br />

tørresnor og hvalfangerbåde er slæbt<br />

4215 miles til Danmark – så er man kommet hjemmefra!<br />

En blandet landhandel af hundeslæder og<br />

skrammel som man ikke kan komme af med.


på land – alt sammen symbolet på<br />

ældgammel fangerkultur og inupiattradition.<br />

Kontrastfyldt trøstesløshed<br />

Som dagene går begynder jeg at finde<br />

barrow ganske charmerende på sin<br />

helt egen facon. <strong>De</strong>n lille flække minder<br />

allermest om en afsides beliggende<br />

grønlandsk bygd med huse af træ og<br />

slædehunde, der rusker aggressivt i<br />

lænkerne og gør vildt når man nærmer<br />

sig. Men byen er også en gammel<br />

begravelsesplads for udtjente biler og<br />

skrot, der aldrig forgår i det knastørre<br />

klima. <strong>De</strong>t er enten umuligt eller for<br />

dyrt at skaffe det af vejen, så brugt<br />

materiel efterlades, og bevares for evigt<br />

i den lave luftfugtighed. <strong>De</strong>t hele giver<br />

indtryk af en eller anden kontrastfyldt<br />

trøstesløshed. På den ene side, kan<br />

man ikke lade være med at falde for den<br />

ekstreme stilhed og brutale skønhed.<br />

På den anden side har byen en svag<br />

undertone af at være en depressionens<br />

sump med forfald og håbløshed. <strong>De</strong>r<br />

er sådan et vagt strejf af en trøstesløs<br />

ensformighed. et dovent Stars and<br />

Stripes klasker mod flagstangen ved<br />

et af træhusene, og jeg går rundt på<br />

byens lille kirkegård med forfrosne<br />

afskallede gravsten, der vidner om et<br />

opslidende liv i kulden og mørket. Her<br />

finder de døde hvile i permafrosten med<br />

plastikblomster til minde og frit udsyn<br />

over ishavet. et liv med sommer uden<br />

nat og vinter uden dag - fuldkomment<br />

i naturens vold. <strong>De</strong>t står klart for selv<br />

den hårdeste sjæl, at mennesker kun<br />

er små i forhold til naturens luner på<br />

disse kanter. barrow er samtidig et<br />

kontrastfyldt forsøg på en mellemting<br />

mellem et supereffektivt USA og en<br />

totalt tilbagelænet eskimokultur, hvor<br />

den moderne verden møder noget<br />

ældgammelt og traditionelt.<br />

Mens jeg går rundt i byen, kommer jeg<br />

til at tænke på min storebror. Han tog<br />

til Thulebasen i 1984 for at arbejde,<br />

da jeg var 10 – 12 år gammel. Jeg var<br />

vant til, at han altid var et eller andet<br />

sted henne, og mens jeg trasker rundt<br />

i egne tanker på jordvejene, forstår<br />

jeg pludselig hvad det var, der trak<br />

i ham – udover den fede løn. <strong>De</strong>r må<br />

skulle en moden ro til, for at holde disse<br />

breddegrader ud i flere år i træk. Jeg<br />

forstår knapt, hvordan han udholdt syv<br />

år i det allernordligste Grønland. <strong>De</strong>t<br />

forudsætter et specielt temperament<br />

og stærk vilje, men jeg forstår godt<br />

18 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />

hans passion for polaregne – naturen er<br />

fantastisk smuk og rough – og virkelig<br />

skåret helt ind til benet.<br />

Alene at kunne rumme kulden og<br />

mørket i vintermånederne må kræve<br />

sin mand, og når man så oven i købet<br />

er isoleret i et lille bitte samfund, må<br />

det virkelig kræve nogle ofre for ikke<br />

at blive komplet desperat. Jeg får<br />

rigeligt tid og rum til at tænke mange<br />

dybsindige tanker, mens jeg vandrer<br />

rundt i den lille by, og føler jeg kommer<br />

ind til noget virkeligt essentielt, en<br />

ægte væren og en stor følelse af frihed.<br />

ens hjerne bliver ganske enkelt tømt<br />

for tanker, og der er ingen tvivl om,<br />

at det er god mentalhygiejne for en<br />

stresset europæer at opholde sig i disse<br />

uvejsomme egne, hvor tiden synes at<br />

have stået stille i årtier. byen kører i<br />

sit eget tempo, og begrebet tid er en<br />

naturbunden relativ størrelse. Jeg føler<br />

stilheden som ren helse, men kunne<br />

man bo her i en længere periode?<br />

Jeg er måske lidt tilbøjelig til at give<br />

taxichaufføren ret efterhånden – det er<br />

nok meget godt at jeg har en returbillet.<br />

barrow er mit hjem<br />

I løbet af tiden i barrow begynder<br />

jeg at snakke med de indfødte og på<br />

byens turistkontor i en hotelreception,<br />

støder jeg på en ung kvinde, der<br />

er født og opvokset i byen. Fuld af<br />

beundring spørger jeg ind til hendes<br />

liv på dette lille udsted. Hun har rejst<br />

som backpacker i europa efter endt<br />

skolegang, men længtes så smerteligt<br />

tilbage til sin hjemby, hvor hun nu er<br />

glad for sit arbejde på hotellet. ”barrow<br />

er mit hjem” fortæller hun med en<br />

særlig varme i stemmen og kunne slet<br />

ikke forestille sig at bo andre steder.<br />

<strong>De</strong>t er svært at sætte sig ind i, at nogen<br />

kan betragte isolationen ved verdens<br />

ende som sit hjem. Jeg bliver nok lige<br />

lidt eftertænksom ved den udmelding<br />

og forlader hende med en helt klar<br />

overbevisning om, at man skal være<br />

født her, for at forstå det helt ind i<br />

hjertet. Dagen efter har jeg meldt mig<br />

på en midnatstur ud på tundraen for<br />

at se isbjørne og Point barrow – det<br />

nordligste punkt i nordamerika, der<br />

ligger et par timers kørsel udenfor selve<br />

byen. Guiden fra Tundratours er midt<br />

i trediverne, og bor i et omhyggeligt<br />

isoleret hus af bølgeplader på tundraen<br />

med sin familie. Han fremviser stolt sit<br />

hjem og lader os vide, at han også er<br />

glad for at bo hvor han bor. Imponerende<br />

hvor mennesket kan finde på at<br />

bosætte sig, tænker jeg og så oven i<br />

købet se ud til at trives. Vi kører forbi<br />

militære radaranlæg og vejrstationer<br />

og en isnende blæst fyger over de<br />

gigantiske ødemarksstrækninger.<br />

Kulden får næsten luften til at knitre,<br />

da vi klokken ca. 3 om natten når<br />

ud til stedet, hvor vi skal forsøge<br />

at få et glimt af isbjørnene. <strong>De</strong> har<br />

gravet et hvalkadaver ned i sandet<br />

for at tiltrække dyrene og vi spejder<br />

koncentreret. Jeg falder i snak med<br />

canadiske Jennifer, der er i Alaska<br />

på ferie inden hun og hendes mand<br />

rejser til Tyskland for at arbejde på<br />

en amerikansk militærbase. Vi ryster<br />

begge af kulde, men betages alligevel<br />

over det bjergtagende natursceneri,<br />

der udspiller sig i denne arktiske<br />

nat. om dagen er lyset meget<br />

gennemtrængende, men om natten er<br />

midnatssolen blød, klar og gyldenrød<br />

med en helt speciel glød. I dette<br />

guddommelige lys er det svært at<br />

forestille sig det uigennemtrængelige<br />

vintermørke 24 timer i døgnet 9 – 10<br />

måneder om året. Vi leder grundigt<br />

efter isbjørnene, men isen ligger øde<br />

hen i pudderblødt solskin. Jennifer<br />

fortæller, at hun kender en kvinde,<br />

som er skolelærer i barrow og som<br />

hun siger, så er livet på ingen måder<br />

lutter idyl her. Som det ses ofte med<br />

grønlænderne i Danmark har den<br />

indfødte eskimobefolkning i barrow<br />

det svært. Arbejdspladserne er<br />

begrænsede, deres kultur er på vej til<br />

at forsvinde og mange reagerer med<br />

sociale problemer og alkoholmisbrug.<br />

Andre igen har det svært med mørket<br />

i vintermånederne, som er skyld i en<br />

høj rate af depressioner og selvmord.<br />

Så min fornemmelse af et sted med<br />

mange menneskelige tragedier er<br />

ikke helt forkert. <strong>De</strong>t får mig dog<br />

ikke til at skifte mening om naturen,<br />

der er tårefremkaldende smuk og<br />

fredfyldt på en morgen som denne.<br />

Jeg slentrer alene hjem til hotellet<br />

kl. 4.30 og horisonten ligger badet<br />

i et sælsomt lys, mens bosættelsen<br />

fremtræder ensom og tavs som en<br />

nøgen spøgelsesby.<br />

sprøde tortillas og hede<br />

senoritas<br />

Selvom eskimokulturen præger det<br />

nordlige Alaska, så finder jeg snart<br />

ud af at befolkningen i barrow også er<br />

et fascinerende multietnisk blend fra<br />

hele USA og resten af verden. byen<br />

har trods sin afsides beliggenhed<br />

tiltrukket alskens lykkejægere i<br />

tidens løb og mange fremmede har<br />

bosat sig i det gådefulde nord. et<br />

af de mere eksotiske indslag og<br />

iøjnefaldende oplevelser i byen<br />

er mexicanerrestauranten Pepe’s<br />

north of the border. Stedet har<br />

til huse i noget, der minder om<br />

en gammel militærbarak. Da jeg<br />

træder ind i restauranten mødes<br />

jeg af et charmerende broget og<br />

surrealistisk syn af mørklødede<br />

senoritas og loftbjælker dekoreret<br />

med ranker af tørrede chilipebre.<br />

Kulørte crepepapirs-guirlander<br />

blander sig med vægmalerier af<br />

spanske kolonibygninger i stærke<br />

farver, der øjeblikkeligt sender<br />

tankerne på langfart mod mere lune<br />

breddegrader. <strong>De</strong>t er som at gå<br />

ind i en helt anden verden – et lille<br />

stykke hedt og temperamentsfuldt<br />

latinamerika små 50 meter fra et<br />

iskoldt hav. Rygende hedt og sensuelt<br />

kontra isnende kulde - en ultimative<br />

kontrast som to yderpunkter af<br />

verden. Jeg får serveret rygende<br />

varme tortillas og en lerskål med<br />

stærk dip på mexicanske duge i<br />

klare farver, og bagefter får jeg<br />

udleveret et flot Polarcirkelcertifikat<br />

med underskrift og et billede af<br />

hvalkæbeporten. Jeg er nu på livstid<br />

medlem af den eksklusive skare, der<br />

har passeret polarcirklen i The Great<br />

State of Alaska.<br />

Da jeg få dage senere går ud til<br />

flyet, kaster jeg et sidste blik ud over<br />

den øde tundra – et sted der har<br />

efterladt et usletteligt spor i mit sind.<br />

Jeg er kommet til at holde af denne<br />

lille besynderlige flække med dens<br />

pudsige personligheder og indslag,<br />

og så har jeg forelsket mig dybt i<br />

de vide horisonter. Jeg ønskede mig<br />

virkelig noget barsk vildhed, og det<br />

fik jeg. Jeg søgte efter et sted helt<br />

derude, hvor man kan høre hvad<br />

man selv tænker – og det fandt jeg.<br />

<strong>De</strong>r var magiske øjeblikke og jeg<br />

indrømmer gerne, at jeg efterlod<br />

et stykke af min sjæl i Alaska, og<br />

aldrig blev helt den samme igen efter<br />

oplevelsen. Følelsen af, at få lov til at<br />

vende tilbage til naturen i sin reneste<br />

form var helt unik.<br />

Billede i baggrund: Midnatssolen er fantastisk<br />

midt om natten i Nordamerikas nordligste by.<br />

Billede nedenfor: Point Barrow – det absolut<br />

nordligste punkt i Nordamerika - stedet ligger<br />

et par kilometer udenfor selve byen.<br />

Billede nederst: Jeg bruger den første tid i<br />

Alaska til bl.a. at se den næsten 2000 km lange<br />

olierørledning – Alaska Pipeline.


Hvad fan… laver<br />

man i Albanien?<br />

navnet albanien<br />

fremkalder<br />

billeder for det<br />

indre øje hos de<br />

fleste. Billeder af<br />

udtjente ladaer,<br />

der kæmper sig<br />

frem over hullede<br />

veje; små gamle<br />

koner i slidt tøj og<br />

med tørklæde om<br />

håret, der går og<br />

hakker ukrudt på<br />

en stenet mark;<br />

rækker af triste<br />

betonbyggerier;<br />

det regner –<br />

og det hele er i<br />

sort/hvid. men<br />

det er langt fra<br />

sandheden!<br />

TeksT og foTo:<br />

Jacob v. La cour<br />

Billede øverst: Hele Albaniens historie<br />

i ét billede, fra middelalderhelten<br />

Skanderbeg til det nye højhus<br />

European Trade Center.<br />

Da mine kolleger bemærkede ordet ’Albanien’ i min kalender<br />

i bededagsferien fremkaldte det mange spørgsmål: ’Hvad<br />

i alverden skal I der?’. <strong>De</strong>t er jo heller ikke et sted, man<br />

hører alt for mange rejse hen, men det er faktisk synd.<br />

Albanien har seriøst brug for nogle bedre PR-folk. <strong>De</strong> kunne<br />

for eksempel starte med at oprette hjemmesiden www.<br />

Albaniahasit.al – for der er virkelig meget at komme efter.<br />

<strong>De</strong>t første indtryk, der møder den besøgende, er en splinterny<br />

topmoderne lufthavn fra 2006. <strong>De</strong>n ligger ca. halv<br />

times kørsel fra Tirana, og turen derind går med taxa til<br />

en fast forudbetalt pris. <strong>De</strong>r er motorvej. Vejen passerer<br />

gennem industriområder med rækkevis af billboards og<br />

nyopførte forretningsdomiciler som ved indkørslen til en<br />

hvilken som helst sydeuropæisk by. Inde i selve Tirana<br />

begynder husene naturligvis at blive lidt ældre og lidt<br />

mere slidte, men der er stadig forholdsvis pænt.<br />

<strong>De</strong>r findes tre store moderne 4-5 stjernede hoteller<br />

i Tirana. <strong>De</strong>t bedst placerede er det gamle Tirana<br />

International – en 15-etagers betonbygning lige på<br />

den centrale plads, bygget af det kommunistiske<br />

regime fra 1974-1984 som et prestigeprojekt. <strong>De</strong>t er<br />

imidlertid nyistandsat og af international standard<br />

– og med en helt fantastisk udsigt over pladsen og<br />

dens virvar af trafik.<br />

en masse historie på et lille sted<br />

På pladsen kan man med et enkelt blik fange hele<br />

Albaniens historie. I midten står en kæmpe rytterstatue<br />

af Albaniens nationalhelt Skanderbeg, som i<br />

1400-tallet ad flere omgange forsvarede Albanien<br />

(og ifølge albanerne hele Europa) mod tyrkisk<br />

invasion.<br />

Billede 1: Endestationen for tovbanen på Dajti-bjerget samt det<br />

splinternye hotel med roterende bar på øverste etage.<br />

Billede 2: En række af Hoxhas beton-forsvarsbunkere på en mark<br />

langs hovedvejen til Berat.<br />

Billede 3: Torvet i Berat, med den kristne kirke på den ene side og<br />

moskeen på den anden, set fra borgen på bjergtoppen.<br />

Billede 4: <strong>De</strong>t imponerende museum for Skanderbeg, bygget blandt<br />

ruinerne af hans borg i Kruja.<br />

Tyrkerne – eller det<br />

osmanniske Imperium –<br />

vandt dog til sidst (5 år<br />

efter Skanderbeg var død<br />

af malaria), og lige over for<br />

rytterstatuen står byens<br />

ældste moské fra 1700tallet.<br />

Rundt om pladsens ene<br />

ende står to flotte nyrenoverede<br />

okkerfarvede paladser,<br />

bygget i starten af 1900-tallet,<br />

da landet var kontrolleret af<br />

Italien.<br />

I den modsatte ende står<br />

flere bombastiske betonkolosser<br />

og vidner om landets<br />

kommunistiske tid fra 1945-92.<br />

I et hjørne af pladsen leder en<br />

trappe op til en tom piedestal –<br />

her stod en 10 meter høj statue<br />

af den kommunistiske diktator<br />

Enver Hoxha [udtales hodja]. <strong>De</strong>n<br />

blev væltet efter regimeskiftet i<br />

1992. og endelig lidt fra pladsen<br />

knejser dét, der om kort tid bliver<br />

byens højeste bygning på omkring<br />

40 etager – det nye european<br />

Trade Center.<br />

Hovedgaden gennem Tirana er en<br />

flot allé med flere store bygninger,<br />

der illustrerer de forskellige perioder<br />

i landets historie. en af de mest<br />

markante er den såkaldte Pyramide<br />

– der dog mere ligner en nedstyrtet<br />

UFo – bygget til at huse et museum<br />

for Hoxha (og designet af hans<br />

datter og svigersøn), men som nu<br />

ligger forladt, efter i nogle år at have<br />

fungeret som diskotek. <strong>De</strong>r er også<br />

flere parker, butikker, restauranter og<br />

springvand. en dejlig spadseretur på<br />

lidt over en kilometer, til Mother Teresa<br />

Aquare i den anden ende – ved byens<br />

universitet.<br />

På en bakke over byen ligger en heltekirkegård<br />

for 900 partisaner, der kæmpede<br />

under krigen, og der står en pompøs<br />

(kommunistisk) statue – Mother Albania<br />

– med en fantastisk udsigt over byen.<br />

udsigtspunktet på Dajtibjerget<br />

Et oplagt udflugtsmål fra Tirana er det<br />

nærliggende 1600 meter høje bjerg Dajti,<br />

hvor en topmoderne fem km lang svævebane<br />

fører op. Herfra er udsigten endnu<br />

mere imponerende – luften er klar og ren<br />

(men selve Tirana virkede dog heller ikke<br />

voldsomt forurenet).<br />

Her kan man både nyde en bid mad på en<br />

hyggelig restaurant, der lige så godt kunne<br />

have ligget på en bjergtop i Schweiz, eller<br />

bo på det nyåbnede hotel beliggende i et<br />

lille aluminiumsbeklædt tårn, der mest af alt<br />

ligner et kontroltårn i en moderne lufthavn.<br />

En lidt længere udflugt fra Tirana kunne<br />

føre til den nærmeste havneby Dürres,<br />

cirka 45 minuntters kørsel væk. Hertil leder<br />

endnu en motorvej, der flankeres for hver<br />

kilometer af funklende nye benzinstationer.<br />

bilerne på vejene er i øvrigt overvejende<br />

tyske – og 25-30 % er Mercedes.<br />

Vi spurgte vores guide om, hvad Albanien<br />

eksporterer og fik svaret: ”Intet”.<br />

Spørgsmålet om, hvordan landet så får<br />

fremmed valuta til at betale bilimporten,<br />

lader vi bare stå et øjeblik.<br />

Dürres er en stor vigtig havneby – ikke<br />

videre hyggelig – og syd derfor ligger en<br />

af landets længste strande på cirka 10 km,<br />

med en lige så lang række af (formentlige)<br />

billige hoteller. <strong>De</strong>t er nok ikke lige dette,<br />

der vil tiltrække vestlige turister, da vandet<br />

her er ret forurenet, men vores guide<br />

fortalte, at der i den sydlige ende af landet<br />

er store områder med skønne bugter og<br />

uspolerede strande med krystalklart vand.<br />

middelalderbyen berat<br />

Fra Dürres kan man fortsætte sydpå og<br />

ind i landet til middelalderbyen berat. <strong>De</strong>n<br />

blev som den eneste skånet under kulturrevolutionen<br />

i 60’erne. <strong>De</strong>n er bevaret som<br />

museumsby i sin oprindelige osmanniske<br />

udformning, med skinnende hvide huse<br />

med mørkebrunt bindingsværk. Alt var så<br />

flot holdt, at det så ud som om, det var<br />

helt nyopført – selvom det stammer fra det<br />

18.-19. århundrede.<br />

På toppen af et lille bjerg ligger den ældste<br />

del af byen omkranset af en bymur og<br />

beskyttet af en borg – fra hvis vagttårne<br />

helt ude på den yderste klippeafsats der<br />

var en helt overnaturlig flot udsigt over<br />

dalen og til det 2400 meter høje snedækkede<br />

Tomorri-bjerg.<br />

Kvaliteten af vejene varierer meget. Visse<br />

veje er udmærkede, men indimellem<br />

kommer der stykker, hvor man bliver i tvivl<br />

om, hvorvidt der er asfalteret eller ej, og<br />

der kan være store huller midt på vejene,<br />

så man skal køre forsigtigt – hvis man<br />

overhovedet tør køre selv.<br />

<strong>De</strong>rtil kommer at mængden af vejskilte<br />

ikke helt når europæisk standard, og at<br />

lokalbefolkningen ikke taler engelsk. Først i<br />

midten af 90’erne begyndte man at undervise<br />

i engelsk i skolerne - så det er svært at<br />

spørge om vej.<br />

bunkerne<br />

landskabet man kører igennem er ret<br />

fladt – et frodigt landbrugsland med en<br />

god fed jord, hvor der ser ud til at kunne<br />

dyrkes alverdens grøntsager. Rundt<br />

omkring i landskabet ser man endnu et af<br />

Hoxhas bidrag til den albanske arkitektur –<br />

massevis af betonbunkere.<br />

Hoxha var bange for invasion fra de<br />

omkringliggende lande, og for at kunne<br />

forsvare landet planlagde han et landsdækkende<br />

system af forsvarsbunkere – én til<br />

hver indbygger i landet! Meningen var så<br />

at befolkningen i tilfælde af invasion skulle<br />

gribe til våben og forsvare sig fra disse<br />

bunkere.<br />

Mindst 70.000 nåede at blive bygget, og de<br />

ligger over alt i landskabet: På marker, på<br />

bakkeskråninger, midt i landsbyerne osv.<br />

<strong>De</strong> er umådelig solide, og derfor stort set<br />

umulige at fjerne.<br />

På vejen til lufthavnen fra Tirana kan man<br />

lige nå at besøge en anden middelalderby:<br />

Kruja. <strong>De</strong>t var Skanderbegs tilholdssted,<br />

og han forsvarede sin by og sin borg imod<br />

fem tyrkiske angreb. Selve borgen er der<br />

ikke meget tilbage af, men der er opført<br />

et fantastisk museum – en helt ny borg –<br />

med riddersale, tårnværelser og kamre,<br />

spækket med billeder, byster, statuer,<br />

bøger og breve af og om Skanderbeg.<br />

<strong>De</strong>t er alvorligt ment, selvom det for en<br />

europæer minder lidt om noget, der kunne<br />

stå i Disneyland. også fra denne borg var<br />

der en storslået udsigt over bjerge til den<br />

ene side og det frodige marklandskab til<br />

den anden.<br />

På grund af vejenes mange steder lidt<br />

tvivlsomme kvalitet og ret meget trafik,<br />

er aktionsradius på dagsture fra Tirana<br />

begrænset. <strong>De</strong>r er en lang række seværdigheder<br />

i den sydlige del af landet, som<br />

man kun kan besøge, hvis man overnatter<br />

i nærheden, f.eks. de romerske ruinbyer<br />

Appolonia og butrint og kystområderne<br />

langs det Ioniske hav. Vi så også reklamer<br />

for white water rafting og andre aktiviteter.<br />

Så ét er sikkert: Albanien kunne sagtens<br />

blive et velbesøgt turistmål i fremtiden –<br />

der er masser at se.<br />

20 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 21


Med kurs mod<br />

Stort billede: ”The Pearl” for anker ved Great Stirrup Cay, Bahamas. Et<br />

reggaeband, to bådfulde mad og tretusinde mennesker blev sejlet ind<br />

på stranden og så var der fest.<br />

Lille billede til venstre: Norwegian Pearl stævner ud fra Miami. På<br />

soldækket spillede afrobandet op til fest i tide og utide, mens folk<br />

solede sig foran vandrutschebanen (som havde en politisk korrekt<br />

hældning på noget nær nul grader)<br />

Lille billede til højre: Familien Felk Øster langs rælingen af det 300<br />

meter lange skib på vej mod aftenbuffeten i Garden Café.<br />

22 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />

<strong>De</strong>n Fede Jomfru<br />

feeling hot hot hot. tag med jakob<br />

og charlotte og deres to små børn,<br />

når de ombord på norwegian Pearl<br />

stævner ud fra miami og sætter<br />

kursen mod <strong>De</strong>n fede jomfru, der<br />

befinder sig et eller andet sted midt<br />

ude i caribien. hør om hoppende<br />

hvaler, ufattelig luksus og få at<br />

vide, hvad der sker, hvis man ikke<br />

når med ombord før ”the Pearl”<br />

sejler videre.<br />

TeksT og foTo: Jakob ØsTer<br />

”Feeling hot hot hot! - Party people<br />

all around me feeling hot hot hot!”,<br />

skrålede den glade afroforsanger med<br />

de kridhvide tænder oppe fra sin lige så<br />

hvide pavillon. Under den brændende<br />

sol på den åbne del af dæk 12 gloede<br />

vi lamslåede ud over forsamlingen.<br />

Trivelige krydstogtturister luftede deres<br />

anseelige bare maver i talrige solsenge<br />

spredt rundt om ”The Tahitian Pool”,<br />

mens filippinske tjenere i spraglede<br />

hawaiiskjorter forsynede dem med<br />

farvestrålende ”welcome aboard drinks”.<br />

Midt i det hele dansede et par svedige og<br />

aldrende bikiniklædte amerikanerdamer<br />

småplørede rundt på det lille dansegulv<br />

foran pavillonen, mens de fornøjede<br />

skrålede med på ”feeling hot hot hot!”.<br />

Rundt om det hele stod endeløse<br />

rækker af caféborde og tilhørende<br />

ekstra brede stole. Hver en plet i solen<br />

var optaget af olieindsmurte kroppe,<br />

og hver en caféstol syntes bemægtiget<br />

af en bedaget hvid amerikaner med<br />

et smil som et dollargrin. Musikken<br />

fra afrobandet bragede ud over<br />

soldækket fra voluminøse højttalere<br />

og umuliggjorde næsten al indbyrdes<br />

kommunikation. Sveden drev, støjen var<br />

infernalsk, og folk var pakket tættere<br />

end dyrene i en kinesisk zoologisk have.<br />

Hverken vores to utålmodige børn i hver<br />

deres klapvogn eller vores egne sultne<br />

maver gjorde situationen meget lettere.<br />

<strong>De</strong>t eneste ledige bord befandt sig lige<br />

under den snoede gule vandrutsjebane,<br />

og det var formentlig kun ledigt,<br />

fordi det lignede et sted, hvor man<br />

ville blive gennemblødt så snart den<br />

næste barnenumse pløjede sig vej ned<br />

gennem forlystelsen. ”Me mind on fire -<br />

Me soul on fire - Party people all around<br />

me - Feeling HOT HOT HOT!”, brægede<br />

afromanden, mens jeg overvejede de<br />

mulige konsekvenser af at strangulere<br />

ham med min ene sok.<br />

the magic city<br />

Gennem kæmpe plexiglasplader, der<br />

skulle forhindre at folk faldt overbord,<br />

skuede vi ind over Miami, som vores<br />

enorme skude, der lød navnet norwegian<br />

Pearl, endnu ikke havde forladt. langt<br />

under os skar den opdæmmede,<br />

palmeflankerede MacArthur Causeway<br />

sig igennem den krystalblå biscayne<br />

bay og tilbød de unge, rige og smukke<br />

fra fastlandet let adgang ud til den<br />

mondæne Miami beach-halvø. Røde<br />

Mustanger, sorte Audier og en enkelt<br />

Ferrari cruisede forbi på den hævede<br />

vej. bag vejen tronede paradisøen<br />

Star Island sig op, og vi kunne skimte<br />

et par knaldhytter til omkring 40<br />

millioner dollar stykket, som tilhørte<br />

Julio Iglesias, Gloria estafan, Shaquille<br />

o’neal og Simon Cowell.<br />

Knap tre tusinde turister og<br />

ellevehundrede besætningsmedlemmer<br />

kunne skibet rumme. Kort tid før<br />

afsejlingen, hvor vi ligesom alle<br />

andre ventede på at få adgang til<br />

vores kahyt, føltes det som om at<br />

alle ombordværende befandt sig her<br />

på det varme soldæk, hvor afroman<br />

insisterede på at blive ved med at gøre<br />

opmærksom på netop det faktum, som<br />

vel de færreste efterhånden kunne<br />

være i tvivl om.<br />

freestyle cruising<br />

Rederiet, der var ansvarlige for vores<br />

strabadser, hed norwegian Cruise<br />

line, og vi havde valgt dem, fordi<br />

de havde billige børnebilletter og<br />

havde reklameret med noget, der hed<br />

”Freestyle Cruising”. Freestyle betød<br />

ingen faste spisetider, ingen formelle<br />

middage og ingen tvungen dresscode.<br />

Åbenbart betød det også et åbningsbal<br />

med store drinks, høj musik og<br />

overgearet grisefeststemning.<br />

”Welcome aboard, folks”, skrattede det<br />

pludselig med syngende skandinavisk<br />

dialekt ud over højttalerne. Kaptajnen<br />

var en lun svensk lurendrejer, der hed<br />

lars. For en uge siden havde han stået<br />

og skovlet store snedriver foran sit hus<br />

hjemme i Småland, fortalte han. nu<br />

lovede han 25 grader og sol den næste<br />

uge og tilføjede: ”Jeg skal ikke blande mig<br />

i hvilken form for beskyttelse I benytter<br />

i andre af livets forhold her ombord, men<br />

jeg vil anbefale jer, når solen skinner at<br />

påføre jer rigeligt med solcreme”.<br />

om bord på norwegian Pearl<br />

Vores kahyt var i den billigste kategori<br />

på hele skibet. Helt nede på dæk 5 lige<br />

over tjenestefolkenes kahytter og kun<br />

et par dæk over maskinrummet lå den<br />

klemt inde midtskibs blandt dens talløse<br />

naboer. <strong>De</strong>r var høje træpaneler, tykke<br />

tæpper og kunst på væggene. Men<br />

sammenlignet med resten af skibet<br />

var det røven af fjerde division. Tolv<br />

kvadratmeter, uden så meget som et<br />

koøje, på hvilke det på besynderlig vis<br />

lykkedes os at stoppe såvel vores 75<br />

kilos bagage, os selv, vores to unger og<br />

deres to klapvogne ind.<br />

<strong>De</strong>t var ellers ikke fordi, det skortede<br />

på mere luksuriøse overnatningstilbud<br />

ombord. oppe på dæk 14 kunne<br />

man for eksempel leje sig en 400<br />

kvadratmeter stor Garden Villa, såfremt<br />

man syntes, at man havde gjort sig<br />

fortjent til tre badeværelser, tre<br />

soveværelser, en enorm stue udstyret<br />

med panoramavinduer og piano, tre<br />

private solterrasser, et privat udendørs<br />

boblebad og en privat butler, der<br />

(hvordan helvede han så bar sig ad<br />

med det) stod til rådighed alle døgnets<br />

24 timer. Dér kunne man så sidde i sin<br />

kahyt, der fyldte lige så meget som 33<br />

monkey class-kahytter, og æde kaviar,<br />

mens man ydede sit eksorbitante<br />

bidrag til at skaffe vind i sejlene til den<br />

verdensøkonomi, der samtidig var ved<br />

at skylle ud i kloakken<br />

Ud over luxussuiter med privat alt<br />

muligt bød skibet på 16 restauranter,<br />

13 barer og lounger, klatrevæg,<br />

bowling, tennisbane, fitnesscenter,<br />

børnehave – og i stævnen (fordelt<br />

over tre dæk) havde man klemt et<br />

”broadway Stardust Theater” ind,<br />

hvor op til 1042 passagerer kunne<br />

fornøje sig med daglige varietéshows.<br />

enhver bekvemmelighed man kunne<br />

forestille sig, og enhver aktivitet, man<br />

kunne drømme om at deltage i, kunne<br />

man med stor sandsynlighed finde et<br />

sted på skibet. om man ville spille sin<br />

formue op på kasinoet, ryge cigarer i en<br />

champagnebar eller blive gift i et kapel,<br />

kunne det selvfølgelig lade sig gøre<br />

ombord på ”The Pearl”.<br />

Fattigrøve som os, der ikke<br />

havde budgetteret med at ekstra<br />

bekvemmeligheder, eller ”amenities”<br />

som besætningen kaldte alt det, der<br />

kostede en masse penge, var henvist<br />

til en af de fem gratisrestauranter.<br />

Kunne man nøjes med dem, undlod<br />

man at drikke spiritus og sodavand<br />

og holdt man sig fra arrangerede<br />

udflugter, ansigtsbehandlinger, kasino<br />

og kaviar kunne man gå fra borde uden<br />

at have brugt en krone udover det,<br />

man havde betalt for billetten. Dog<br />

fraregnet de obligatoriske drikkepenge,<br />

som blev automatisk opkrævet og<br />

meget sympatisk blev fordelt ligeligt<br />

blandt både de synlige tjenere og<br />

alle opvaskere, lokumsrenserne og<br />

kartoffelskrællerne, der arbejdede i det<br />

skjulte.


Ocean Drive, South Beach Miami. <strong>De</strong> unge, rige og smukke drikker kæmpecocktails i barerne<br />

mens Ferrarier og Lamborghinier cruiser op og ned ad gaden.<br />

happy happy. Washy Washy.<br />

”Happy happy. Washy washy!” gentog<br />

den smilende filippinerpige uafladeligt.<br />

Ved indgangen til “Garden Café”, skibets<br />

største buffetrestaurant, stod hun hver<br />

dag otte timer og afsprittede hænderne<br />

på de gæster, der var på vej ind i<br />

restauranten. Hver eneste gang med et<br />

smittende humør som om at rengøring<br />

af hænder var det mest eventyrlige, hun<br />

havde prøvet i hele sit liv. overskud.<br />

længere inde i restauranten hang en<br />

plakat, hvor der stod, at hvis du fik<br />

dårlig mave, skulle du ringe efter en<br />

læge, der gratis ville undersøge dig,<br />

og derefter sætte dig i karantæne i to<br />

dage i din kahyt. ”Karantæne” – min<br />

bare røv! Fandeme om vi skulle sidde<br />

to dage og glo nede i vores hummer,<br />

hvis vi fik dårlig mave af skibets egen<br />

mad. Først forgifter vi dem og bagefter<br />

spærrer vi dem inde, var angiveligt ”The<br />

Pearls” valgte strategi for at minimere<br />

smittespredning. lur mig om ikke folk<br />

med selv det mindste anløb til diarré<br />

holdt kæft af frygt for at blive spærret<br />

inde.<br />

en enorm buffet<br />

Da vi havde fået monteret vores afkom<br />

i højstole, pakket dem ind i forklæder<br />

og sikret os, at alt der kunne hærges<br />

var uden for rækkevidde, satte vi kurs<br />

mod buffeten. Restauranten var af<br />

en sådan størrelse, at der fra vores<br />

afsidesliggende bord var en vandretur<br />

på omkring fem minutter for at nå<br />

frem til den forjættede buffet. Indiske,<br />

italienske, asiatiske og amerikanske<br />

retter sloges om pladsen på buffeten,<br />

der var lang som en munkerække i<br />

Myanmar. Mens amerikanere i alle<br />

størrelser - mange af dem bevæbnet<br />

med en genopfyldelig ”pepsi branded<br />

souvenir cup”, der gav adgang til<br />

sodavand i uindskrænkede mængder så<br />

længe cruiset varede - ragede kylling,<br />

softice og pølser til sig i lange baner,<br />

prøvede vi at danne os et overblik over<br />

madhavet. Kokke med fine, hvide huer<br />

stod rundt omkring og lavede friske<br />

omeletter med fyld efter folks eget<br />

valg, bagte pandekager eller kogte<br />

pastaretter med folks valg blandt seks<br />

forskellige slags pasta og med en af seks<br />

forskellige saucer. <strong>De</strong>t tog let ti minutter<br />

at vælge, hvad man skulle have, og tit<br />

endte vi med at komme tilbage til vores<br />

bord med et grådigt sammensurium<br />

af delikatesser, der overhovedet ikke<br />

passede sammen. For vores børn var<br />

det et slaraffenland, og var man til sund<br />

mad var der desuden masser af frugt,<br />

salater og brød at vælge i mellem. Mest<br />

foruroligende var dessertudvalget og<br />

gæsternes ubeskedne forbrug heraf.<br />

Ved vores nabobord sad et ægtepar<br />

der gav associationer om tvangsfodret<br />

anguskvæg. efter et anseeligt måltid<br />

slog angusfruen lige et smut op forbi<br />

den tredive meter lange kagebuffet<br />

og returnere med et udvalg af fem<br />

forskellige slags kager.<br />

Samme nat gik der kun kort tid fra jeg<br />

vågnede med mavesmerter, til jeg var<br />

i gang med at sprøjtemale toilettet.<br />

Farven var brun. Jeg undlod at hidkalde<br />

doktormanden og undlod ligeledes at<br />

informere restauranten om, at deres<br />

ellers lækre mad havde sendt mig til<br />

tælling. Dagen efter var jeg frisk igen,<br />

men da var det Charlottes tur. På vores<br />

tv i kahytten fortalte Cnn os lidt for<br />

apropos, at et krydstogtskib dagen<br />

Fritgående leguan i Coral World på St. Thomas. Absolut ikke<br />

bange for mennesker og man kunne komme helt tæt på.<br />

forinden var returneret til Miami fordi<br />

800 passagerer ud af 1700 havde fået<br />

diarré. Vi bad til, at de to skibe ikke<br />

havde brugt samme cateringfirma.<br />

<strong>De</strong>n Dominikanske republik<br />

”Stadig klokken 10. Hold øje klokken<br />

10. <strong>De</strong>n har været nede i over tyve<br />

minutter”, skrattede Kim bedalls<br />

stemme i megafonen på øverste dæk<br />

af fartøjet, der lød navnet Victoria II.<br />

<strong>De</strong>n lille båd med plads til omkring 60<br />

passagerer skvulpede hidsigt op og ned,<br />

når de store bølger rullede ud gennem<br />

Samanábugten og ud i Atlanterhavet<br />

her langs den nordlige kyst af den<br />

Dominikanske Republik. Flere sad blege<br />

og så tomt ud i luften med brækposer<br />

i hænderne. Alle der var i stand til det<br />

fulgte instruksen fra vores turleder,<br />

marinebiologen Kim, og havde deres<br />

telelinser rettet mod punktet foran<br />

i skibets venstre side. Alligevel kom<br />

det bag på de fleste, da havoverfladen<br />

pludselig blev brudt og en femten<br />

meter lang Megaptera novaeangliae<br />

(bedre kendt som pukkelhval) pludselig<br />

strøg i vejret foran snuderne på os. et<br />

forsvindende øjeblik, som de færreste<br />

kunne nå at forevige, hang det knudrede<br />

pattedyr i luften for sekundet efter at<br />

lande på ryggen i et kæmpe plask.<br />

Men hvordan hulen kommer man<br />

overhovedet på hvaltur, når man har<br />

to helt små unger med på slæb, hvoraf<br />

den største normalt kaster op, bare hun<br />

kommer en tur med storebæltsfærgen?<br />

Vores plan var at afsætte vores datter,<br />

Ava på 3 år, i skibets børnehave og tage<br />

vores lillebitte knægt, Jonas på otte<br />

måneder, med om bord og afstemme<br />

Djævlefugl poserer i Everglades National Park. Fuglen hedder<br />

egentlig Anhinga, men kaldes både djævle- og slangefugl.<br />

tidspunktet med hans middagslur.<br />

Men for at komme i børnehave skulle<br />

Ava være stor nok til at forstå, når<br />

der på engelsk blev spurgt om, man<br />

skulle på toilettet, og derefter skulle<br />

hun selv være i stand til at gå derud<br />

og besørge. ”Vi må ikke gå med ud<br />

på toilettet. Faktisk må vi slet ikke<br />

være i nærheden af børnene, når de<br />

ikke har noget tøj på”, sagde en af de<br />

unge fyre, der arbejdede i børnehaven.<br />

”US parental health regulations, sir”,<br />

tilføjede han. nå, sagde jeg. ”Men<br />

hvad gør i så i børnehaverne i USA?”,<br />

spurgte jeg. ”<strong>De</strong>t er noget andet, der<br />

har personalet tilladelse, sir”, svarede<br />

han. Javel, så. Men så skaf da for hulen<br />

sådan en forpulet tilladelse, tænkte<br />

jeg. ellers kan man vel ikke drive en<br />

børnehave. ”nå, men vores datter kan<br />

godt selv gå på toilettet” sagde jeg, og<br />

håbede, jeg havde ret. ”Men hvis hun<br />

tisser i bukserne, og vi har givet jer<br />

noget skiftetøj, kan I vel give hende tørt<br />

tøj på?”. ”Sorry, sir, det er også mod<br />

reglerne. Hvis noget sådant sker, og vi<br />

ikke kan få fat i jer, ringer vi efter en<br />

sygeplejerske, som kommer og skifter<br />

jeres datter. <strong>De</strong>t koster 200 dollars, sir”.<br />

Javel ja. Tusind dask for at skifte en ble.<br />

Tak for kaffe. Sateme en god forretning.<br />

Hvad skal man med en børnehave, når<br />

de ikke må passe ens unge, når man vil<br />

ud at se hvaler og derved i øvrigt befri<br />

hende fra at blive søsyg? <strong>De</strong>r var ikke<br />

andet for, end at vi måtte slæbe Ava<br />

med på turen og prøve at proppe en<br />

søsygepille i hende.<br />

legesyge hvaler<br />

Vores næste udfordring var, at<br />

”norwegian Pearl” først ankom til den<br />

Legesyg pukkelhval boltrer sig i det lune vand<br />

i Bahia de Samana ud for <strong>De</strong>n Dominikanske<br />

Republik. I parringssæsonen (januar til marts)<br />

gør hvalerne kur til hinanden, bl.a. ved at slå med<br />

halerne i vandet.<br />

Dominikanske Republik klokken 10 og<br />

vores lokalt opererede hvaltur startede<br />

klokken 10.45. Masser af tid, troede vi<br />

godt nok, men hvad vi ikke vidste var, at<br />

vi, og cirka tretusinde andre, først lige<br />

skulle sejles ind til land i ”tenders”, som<br />

de sjove små shuttlebåde kaldtes. og<br />

hvad værre var, så viste det sig, at den<br />

første halve time blev brugt på at sejle<br />

folk, der havde været så elskværdige at<br />

købe en af rederiet egne ture af sted.<br />

Heldigvis fik vi arrangeret det sådan,<br />

at vi kom ombord på ”tender no. 1”.<br />

Klokken 10.40 var vi i land. Vi spurtede<br />

med vores to klapvogne foran os langs<br />

kajen og nåede lige akkurat vores<br />

hvalbåd.<br />

Fire en halv time iagttog vi talrige hvaler<br />

fra den vippende båd. legesyge boltrede<br />

de sig omkring båden; dykkede ned,<br />

slog med halerne, viftede med finnerne<br />

og ved to lejligheder brød en omtrent<br />

36 tons tung pukkelhval overfladen i<br />

et hop. Vores børn var vi svineheldige<br />

med. Tre en halv time sov de bedøvet<br />

af middagstræthed og søsygemedicin,<br />

og derefter kiggede de på hvaler og<br />

delfiner den sidste time, hvor søen ikke<br />

var så hård.<br />

Patriotisk malet livreddertårn i håbets og<br />

drømmenes land. South Beach, Miami.<br />

fakta om<br />

norwegian<br />

Pearl<br />

• Panamax dimensioner: 294<br />

meter langt, 33 meter<br />

bredt, dvs er bygget til lige<br />

netop at kunne gå igennem<br />

Panamakanalen med 30 cm.<br />

frigang på hver side.<br />

• Tonnage 93.502 tons<br />

(Tonnagen er vægten af det<br />

vand skibet fortrænger når<br />

det flyder).<br />

• bygget i Tyskland,<br />

indregistreret i nassau,<br />

bahamas<br />

• Ét besætningsmedlem er<br />

fuldtidsansat kun til at skifte<br />

elpærer<br />

• brandalarmer er næsten altid<br />

forårsaget af at folk (som<br />

regel kvinder) går i bad og<br />

ikke vil have damp på<br />

spejlet og derfor åbner døren<br />

til badeværelset.<br />

• Skibet er inddelt i 7 brandsikre<br />

zoner, der kan sikres, så<br />

eventuel ild ikke kan brede sig.<br />

• Skibet kan sejle videre med<br />

vand i to (og formentlig også<br />

tre) opslusede sektioner<br />

• I hård sø skydes otte meter<br />

lange stabiliseringsplader<br />

ud fra bunden af skibet<br />

for at minimere bådens<br />

sideværtsrullende bevægelser.<br />

• olieforbrug pr. uge: 800 tons<br />

svarende til 200 liter pr.<br />

passager (200 liter olie kan<br />

varme et gennemsnitligt<br />

dansk parcelhus op cirka tyve<br />

dage om vinteren)<br />

24 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 25


great stirrup cay, bahamas<br />

Vores bahamas stop havde vi imødeset<br />

med blandede forventninger. Great<br />

Stirrup Cay er en lillebitte ø som<br />

norwegian Cruise line har købt. Øen<br />

er ubeboet, og udover at være på<br />

stranden er der absolut intet at foretage<br />

sig. Ikke noget optimalt udgangspunkt<br />

for at danne sig et indtryk af hverken<br />

bahamas eller lokalbefolkningen.<br />

På rekordtid blev sværmen af tre tusinde<br />

turister parret med tre tusinde gratis<br />

strandstole i den idylliske lille bugt.<br />

et par tenders ankom proppet med<br />

mad og snart var en overdådig, gratis<br />

grillbuffet etableret. Afrobandet iførte<br />

sig hawaiiskjorter og blomsterkranse<br />

og spillede blid reggaemusik. Til<br />

tonerne af ”buffalo soldier” spillede folk<br />

beachvolley, og børnene rutsjede ned<br />

ad en gigantisk oppustelig rutsjebane.<br />

<strong>De</strong>r var dømt stranddag. Poul Folkersen<br />

ville sikkert have vendt sig i sin grav.<br />

Men faktisk var det fedt. Stranden var<br />

perfekt; blødt hvidt sand, ingen strøm<br />

eller bølger og det var let at bunde i<br />

det klare, varme vand. <strong>De</strong>r var ingen<br />

irriterende strandsælgere og absolut<br />

intet andet at foretage sig end at nyde<br />

stranden, livet og maden.<br />

jomfruøerne<br />

To dagsrejser med skib væk fra Miami<br />

lå Jomfruøerne. Vi traskede med vores<br />

klapvogne gennem Charlotte Amalie på<br />

St. Thomas med de danske gadenavne.<br />

Gennem Dronningens Gade, der<br />

fortsatte ud i Kronprinsens Gade, op<br />

ad den stejle Trompeter Gade. Videre<br />

af Regierings Gade og op mod piraten<br />

blackbeards slot ad Kommandant<br />

Gade, mens vi prøvede at komme i<br />

tanke om, hvad vi havde lært i skolen<br />

om stedet. Muséet i Haagensen House<br />

kunne hjælpe hukommelsen lidt på vej.<br />

<strong>De</strong>t fortalte om slaveoprøret i 1848,<br />

der startede på St. Croix. Slaverne<br />

fik deres frihed, men fortsatte med at<br />

arbejde under kummerlige forhold. og<br />

om salget af øerne til amerikanerne<br />

i 1917, der blandt andet kom i stand,<br />

fordi amerikanerne var bange for at<br />

øerne skulle falde på tyske hænder, hvis<br />

tyskerne valgte at invadere Danmark i<br />

første verdenskrig.<br />

På nær tre passagerer sejlede vi med<br />

”The Pearl” videre til den engelske<br />

jomfru- og sejlerø Tortola. ”<strong>De</strong>tte skib<br />

sejler til tiden”, sagde kaptajnen i<br />

højttaleren, og så var det bare ærgerligt<br />

for de tre mand, der var kommet for sent<br />

til afgangen i Charlotte Amalie. Især<br />

taget i betragtning af, at de formentlig<br />

hverken havde medbragt deres pas<br />

eller ret meget bagage. Heldigvis er<br />

der dog ikke langt mellem de forskellige<br />

Jomfruøer, så de tog selv en lokal færge<br />

til Tortola og kom med ombord dér.<br />

<strong>De</strong>n fede jomfru<br />

”Welcome to Virgin Gorda” stod der på<br />

skiltet. Velkommen til <strong>De</strong>n Fede Jomfru.<br />

et navn, som Columbus i sin tid gav<br />

Tortolas naboø, fordi han syntes, at<br />

den lignede en tilbagelænet, voluminøs<br />

kvinde. omgivet af amerikanere,<br />

som tilsvarende var af en betragtelig<br />

størrelse, og enkelte af dem muligvis<br />

tillige jomfruer, stavrede jeg i gåsegang<br />

gennem Virgin Gordas ”baths” med<br />

”Giant boulders”; et smalt grottesystem<br />

med havvand og klipper, der leder frem<br />

til en strand. <strong>De</strong>t var stort set umuligt<br />

at komme hverken frem eller tilbage,<br />

så mange mennesker var forsamlet i<br />

grotterne. Jeg havde taget en lille lokal<br />

monsterbølger og krydstogtskibe<br />

Monsterbølger (på engelsk ”rogue waves” eller ”freak waves”) er bølger, der<br />

kan forekomme ud af det blå. Typisk opstår de kun på store havdybder. <strong>De</strong> er<br />

umulige at forudse, kan blive op til omkring 30 meter høje og er typisk mange<br />

gange højere end de omkringliggende bølger. <strong>De</strong> er yderst sjældne, men når de<br />

opstår, udgør de en trussel mod selv de største fartøjer som krydstogtsskibe og<br />

supertankere. I april 2005 blev norwegian Dawn - norwegian Pearls søsterskib -<br />

ramt af en serie på tre monsterbølger hver på omkring 21 meter. Fire personer<br />

blev såret. To kahytter på niende og tiende dæk fik smadret deres vinduer og<br />

blev fyldt med vand. Tæpper og møbler blev ødelagt i 61 kahytter.<br />

I marts 2010 blev krydstogtskibet MS louis Majesty ramt af en serie af tre<br />

monsterbølger hver på omkring otte meter i det relativt lille og lukkede<br />

Middelhav. To passagerer blev dræbt af flyvende glasstykker i en af skibets<br />

lounges.<br />

<strong>De</strong>t er ikke muligt hverken at forudse eller forberede sig på monsterbølger.<br />

færge fra Tortola og var nu ankommet<br />

samtidig med alle de organiserede ture<br />

fra krydstogtskibet, og kunne godt have<br />

været dem alle foruden. Især på det<br />

tidspunkt, da en hasarderet overhaling<br />

langs en glat klippe sendte mig på<br />

røven i havvandet. <strong>De</strong>t kostede mig en<br />

mobiltelefon, en ipod, et vådt pas og 42<br />

våde dollars. Fra <strong>De</strong>n Fede Jomfru, det<br />

punkt på ruten der lå længst fra Miami,<br />

satte vi kursen hjemad.<br />

Konklusion<br />

Var det en succes? Var det pengene<br />

værd? Ville vi gøre det igen? Ja, for<br />

fanden! Indrømmet, det var både opulent,<br />

kommercielt og nærmest umuligt at nå at<br />

komme ind på livet af de lokale eller nå<br />

ordentligt ind til øernes sjæl. Men det var<br />

en let måde at rejse med børn og samtidig<br />

få muligheden for at besøge nogle smukke<br />

øer, man ellers ikke lige ville komme forbi.<br />

Alt var særdeles velorganiseret, og på<br />

trods af lejlighedsvise pubertære drikkedanselege<br />

og høj musik på soldækket, var<br />

der for det meste fredeligt og rart ombord<br />

på båden. Maden var - vores udfordringer<br />

til trods - sublim. Serviceniveauet var<br />

latterligt højt og svarede til dét på de<br />

allerbedste hoteller. Så ja, det var alle<br />

pengene værd. er man til opvartning,<br />

luksus, god mad, flotte strande,<br />

roomservice og et væld af underholdning,<br />

så er et krydstogt i en billig monkeyclass<br />

kahyt uforlignelig værdi for pengene. og<br />

hvem er ikke til det?<br />

Varmt vand, blødt sand, blåt vand. <strong>De</strong>r var optimale<br />

småbørnsbadebetingelser på Great Stirrup Cay,<br />

Bahamas.<br />

Praktiske<br />

oplysninger<br />

bookning af krydstogt: Expedia.<br />

com (ikke expedia.dk) har en fin<br />

oversigtside over krydstogter,<br />

hvor man kan sammenligne de<br />

forskellige selskaber, destinationer<br />

og priser. <strong>De</strong>sværre kan det være<br />

umuligt at betale for sit krydstogt<br />

via expedia.com da det kræver en<br />

amerikansk postadresse at få lov<br />

at betale rejsen med kreditkort.<br />

I stedet bookede og betalte vi for<br />

krydstogtet via rederiets egen<br />

hjemmeside www.ncl.com, hvor<br />

en sådan begrænsning heldigvis<br />

ikke fandtes. Vær opmærksom på,<br />

at det oftest er billigere at booke<br />

via amerikanske .com sites end<br />

europæiske .eu eller .dk sites.<br />

Vi betalte totalt knap 2.000$ for<br />

7 nætters cruise for 2 voksne og<br />

2 børn i indvendig kahyt. <strong>De</strong>rtil<br />

kom i alt 250$ i obligatoriske<br />

drikkepenge (12$ pr person over<br />

2 år pr dag), der fordeles ligeligt<br />

blandt alle servicemedarbejdere<br />

(undtagen dem der arbejder på<br />

barer og i skibets kasino)<br />

fly: Vi fløj med Lufthansa til<br />

Miami. Ud via Frankfurt og hjem<br />

via Düsseldorf. Pris ca. 3.500 kr.<br />

pr voksen i alt 10.000 kroner for 2<br />

voksne, et barn og et spædbarn.<br />

Vi bookede gennem et rejsebureau<br />

for at kunne reservere vores<br />

billetter, indtil vi havde bestilt<br />

vores krydstogt, og for at kunne<br />

få hjælp til at reservere bassinet<br />

(babyseng).<br />

hotel i miami: Hoteller er dyre i<br />

South beach Miami i højsæsonen<br />

januar - marts. <strong>De</strong>t billigste vi<br />

kunne finde var Tropics Hotel.<br />

<strong>De</strong>t kostede 600 kroner pr. nat<br />

for et stort værelse med 3 senge.<br />

Hotellet har swimmingpool,<br />

køkken, fælles udendørs<br />

spiseområde, gratis internet og<br />

superb beliggenhed på Collins<br />

Avenue.<br />

billeje i miami: Vi havde lejet<br />

bil hjemmefra for tiden før<br />

krydstogtet via expedia.dk. For<br />

fem dage i Miami gav vi kun 900<br />

kroner for en Dodge Caliber med<br />

forsikring og ubegrænset antal<br />

kilometer. Til gengæld kostede leje<br />

af to autostole og en obligatorisk<br />

tankfuld benzin ved afhentning<br />

yderligere kr. 1.100. en GPS er en<br />

ret god ting at have når man kører<br />

i Miami. Parkering i South beach<br />

Miami koster 100 kr. pr døgn i de<br />

fleste centrale parkeringshuse.<br />

bedste indsendte postkort<br />

i sidste kvartal<br />

Kære Berejste.<br />

Jeg kan nu fejre en slags jubilæum her i Monaco<br />

(nyt land), hvor jeg er sammen med familien. Siden<br />

jeg startede i DBK i 2006 har jeg nu besøgt 100<br />

lande, heraf 24 nye lande. <strong>De</strong>r er dog stadigvæk<br />

et stykke op til “100-klubben” fra de 71 lande jeg<br />

har nu, med Monaco som sidste skud på stammen.<br />

For statistik freaks, så har jeg fløjet 706.365 km<br />

med 299 flystarter på 6 kontinenter, 0 territorier<br />

og krydset Ækvator 15 gange i DBK regi. Jo, det er<br />

dejligt at rejse!<br />

PS: Monaco er flot. Vi har plantet farmor og mormor<br />

på en café foran casinoet, og imens vi vil traske<br />

Formel 1 banen rundt. Vi håber på at damerne ikke<br />

har taget stokkene på nakken, og smuttet ind i<br />

casinoet for at spille alle pengene op, inden vi er<br />

tilbage. <strong>De</strong>t er også i dag min ældste datter Maria<br />

har rundet 30 lande, og hun er nu klar som nyt<br />

medlem i DBK. Claus Søndergaard<br />

vindere DbKs<br />

skribentkonkurrence 2010<br />

nr navn Præmie Værdi<br />

1 Arne Runge Friluftsland Kr. 3000<br />

2 Jesper Grønkjær Viktors Farmor Kr. 2000<br />

3 Kenneth Hvolbøl Penguin Kr. 1500<br />

4 Christer lænkholm Penguin Kr. 1500<br />

5 Kenneth Sorento Friluftsland Kr. 500<br />

Jakob Øster Friluftsland Kr. 500<br />

7 Michael nyholm<br />

Anette Kristensen<br />

9 Jytte Christensen<br />

Claus Qvist Jessen<br />

26 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 27


Pizza og Macchiato på Afrikas Horn<br />

en beretning om eritreas unikke blanding af mellemøsten og 50’ernes italien<br />

TeksT og foTo:Theis sØLLing<br />

Her betaler man i Nakfa! Ordene er<br />

Tedros’. Vi sidder på Cafe Roma og<br />

spiser pizza i Afrikas højest-beliggende<br />

hovedstad, Asmara. <strong>De</strong> omkringliggende<br />

Art <strong>De</strong>co bygninger her på Harnet<br />

Avenue i eritreas hjerte får dog mere<br />

en til at tænke på Rom. <strong>De</strong>t samme gør<br />

den fantastiske kaffe - duften af frisk<br />

brændte bønner og ingefær bringer dog<br />

hurtigt en tilbage til Afrika eller måske<br />

nærmere til Yemen, der kun ligger et<br />

stenkast væk over Rødehavet. eritrea<br />

er en sand smeltedigel af kulturer med<br />

ni etniske grupper, der spænder fra<br />

Rashida ørkennomaderne i Dankaliaørkenen<br />

til de oldkristne Tigrinjaer med<br />

de afsidesliggende klostre i højlandet.<br />

Tedros’ landcruiser skal sørge for,<br />

at vi kommer rundt i hjørnerne af<br />

det fantastiske land, der udover en<br />

kulturrigdom og nationalstolthed<br />

uden lige byder på natur af Grand<br />

Canyonske dimensioner og glemte<br />

historiske mindesmærker a la Knossos.<br />

nationalstoltheden kommer fra årtiers<br />

selvstændighedskamp mod en etiopisk<br />

overmagt. <strong>De</strong>t var i nakfa et af de<br />

store slag blev slået, og byen har givet<br />

eritreas valuta navn. <strong>De</strong>t er derfor<br />

Tedros fremhæver den. nu er der<br />

fred og ingen fare - det slår os med<br />

det samme, at eritrea er et land med<br />

massivt rejsepotentiale!<br />

28 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />

harnet avenue: italien<br />

møder afrika<br />

Mens vi sidder og taler med Tedros<br />

om ruten rundt i landet glider livet<br />

langsomt forbi. Mændene er i habit, og<br />

kvinderne har hvide tunikaer på. nogle<br />

har et koptisk kors tatoveret i panden.<br />

<strong>De</strong>r er en mærkelig ro over Asmaras<br />

hovedåre, det er næsten som om tiden<br />

går langsommere her end andre<br />

steder. Trafik er der ikke meget<br />

af, det skyldes nok at benzinen er<br />

dyr og rationeret - 30 kr. literen.<br />

eritrea har ikke hård valuta til at<br />

købe olie for, der produceres ikke<br />

meget, der kan eksporteres. På<br />

papiret er landet derfor blandt<br />

verdens fattigste, men det virker<br />

ikke som om folk er i knæ, og<br />

det er ikke fordi Harnet Avenue<br />

oser af fattigdom. Fra hvor vi sidder<br />

han man se over i Asmaras vestlige del,<br />

hvor de store italienske villaer stråler<br />

om kap med den evigt blå himmel og<br />

bourgonvillaerne, der omgiver dem. På<br />

nogle af vores utallige ture rundt i den<br />

bakkede hovedstad slår det os, at den<br />

materielle fattigdom, der nok alligevel<br />

hersker, er afbalanceret af en massiv<br />

kulturel rigdom og venlighed; overalt<br />

bliver man mødt af spraglede markeder,<br />

koptiske kirker og smukke moskéer i én<br />

fredelig harmoni. Man afbrydes kun af<br />

begejstrede nysgerrige børneflokke i<br />

grønne uniformer på vej til skole eller<br />

af venlige kvinder, der inviterer ind<br />

for at vise bryllupsforberedelser eller<br />

ølbrygning frem.<br />

midt i det hele er byens<br />

pulserende hjertehøjdepunkt,<br />

det ugentlige mandagsmarked,<br />

hvor folk kommer fra de<br />

omkringliggende lerklinede<br />

hytter for at handle med<br />

blandt andet kameler.<br />

genbrugsmarked – fra<br />

nødhjælpstønder til koptiske<br />

kors<br />

<strong>De</strong>t eneste sted man for alvor<br />

mærker, at man er i den nedre ende<br />

af tredjeverdenslandenes rangstige, er<br />

når man bevæger sig ud i den østlige<br />

ende af Asmara. Her bliver asfalten<br />

afløst af jordvej, og der er her man<br />

finder Medebar genbrugsmarkedet med<br />

alt hvad en jernhandlers hjerte kan<br />

begære. <strong>De</strong>r er alt fra metaltønder,<br />

der tidligere har indeholdt nødhjælp fra<br />

UScare eller Fn, til indmaden af gamle<br />

paraplyer. <strong>De</strong>t kan alt sammen bruges.<br />

Hvis ikke til koptiske kors så til ovne eller<br />

gryder. brug-og-smid-væk-kulturen er<br />

ikke kommet til eritrea endnu. <strong>De</strong>t kan<br />

anbefales at gå derud en tidlig søndag<br />

morgen, da vejen går forbi et hav af<br />

kirker, som alle er proppede til randen<br />

af folk i hvide tunikaer, som alle messer<br />

og synger, så man næsten tror at man<br />

er kommet i himmerige. Stemningen<br />

af Asmaras fantastiske orden i kaos er<br />

for alvor ved at gå os i blodet, og nu<br />

er planen for rundrejsen lagt. næste<br />

skridt er at søge tilladelse til at forlade<br />

Asmara. <strong>De</strong>t er nemlig ikke alle der får<br />

lov til det, faktisk er det utroligt svært<br />

for andre end lige netop turister at få lov<br />

til det. <strong>De</strong>t er en af de ting, der har givet<br />

eritrea tilnavnet ”Afrikas nordkorea”.<br />

Udover rejsetilladelsen er det også<br />

nødvendigt med tilladelser til at besøge<br />

de afsidesliggende klostre i eritreas<br />

højland og oldtidsminderne i landets<br />

sydlige del. <strong>De</strong>t kan lyde besværligt,<br />

men indhentning af tilladelserne er<br />

faktisk en del af oplevelsen, og besøget<br />

på patriarkens kontor er bestemt et<br />

highlight, hvis man vælger at tage det<br />

som en del af hele Afrika-konceptet.<br />

mod vest til tigrinyaernes<br />

klostre i Keren<br />

<strong>De</strong>t går nedad mod Keren, som er<br />

eritreas næststørste by. Tedros peger<br />

på landcruiserens højdemåler. Vi er<br />

væk fra Asmara og kører igennem<br />

landskaber med store klippeblokke på<br />

frodige bakkedrag. <strong>De</strong>t har regnet -<br />

et ægte tropisk monsunskyl. <strong>De</strong>t gør<br />

luften helt klar, og Keren dukker op<br />

forude på et plateau mellem bjergene.<br />

<strong>De</strong>t er svært at tro, at Keren er<br />

landets næststørste by, den er lille og<br />

overskuelig med en harmonisk blanding<br />

af kirker og moskéer. Man får et godt<br />

overblik fra det ægyptiske fort, som<br />

ligger på en bakke lidt fra centrum.<br />

Midt i det hele er byens pulserende<br />

hjertehøjdepunkt, det ugentlige<br />

mandagsmarked, hvor folk kommer fra<br />

de omkringliggende lerklinede hytter<br />

for at handle med blandt andet kameler.<br />

Udover kamelerne er sølv en vigtig<br />

handelsvare i Keren, hvor de fleste af<br />

eritreas sølvsmykker produceres. Folk i<br />

bazaren er usædvanlig venlige, og der<br />

mulighed for en god handel over en kop<br />

te med nogle af bilèn-kvinderne, fra en<br />

af de særligt farverigt klædte klaner her<br />

i det vestlige eritrea.


På off-road pilgrimsfærd til<br />

<strong>De</strong>bra sina klostret<br />

Vi får ikke tilladelse til tage videre til<br />

grænselandet mod etiopien. I stedet<br />

kører vi af den Fn-sponsorerede<br />

”hovedvej” ud i de øde og<br />

ufremkommelige bjergegne mellem<br />

Keren og Asmara - kendt for de<br />

mystiske og afsidesliggende oldkristne<br />

klostre. et skilt med de oldkristne<br />

aramæiske skrifttegn viser vej igennem<br />

en lille landsby, som er sidste tegn på<br />

civilisation, inden vi bevæger os ud på<br />

noget, der dårligt kan kaldes en vej. <strong>De</strong>t<br />

er smukt og meget øde på vej til <strong>De</strong>bra<br />

Sina. <strong>De</strong> store tilsyneladende løsrevne<br />

klipper afløser store kaktus og ukendte<br />

buske med røde blomster. efter femten<br />

kilometer og to timer står vi for foden<br />

af den forrevne top, hvor Jomfru Maria<br />

efter sigende søgte tilflugt på vej til<br />

egypten. <strong>De</strong>t er lidt af en omvej, så det<br />

gælder om at være stærk i troen - men<br />

stedet er magisk, så hvorfor ikke. Vi<br />

tager den sidste halve times vandring op<br />

igennem bevoksningen i stiv arm, der er<br />

god udsigt på vej og lavlandet folder sig<br />

ud for vores fødder med sine kaktus og<br />

små søer. På toppen ligger der en stor<br />

kirke udført i sten fra de store blokke,<br />

der ligger overalt i landskabet. Vi bliver<br />

budt velkommen af en munk med sort<br />

dragt samt gul kappe og hat, og munken<br />

fortæller, at kirken er bygget af den<br />

etiopiske kejser Haile Selassie over den<br />

hule, hvor den hellige Jomfru skulle have<br />

boet. Inde i kirken er der meget atypiske<br />

ikoner. en blanding af traditionelle<br />

katolske stilarter, afrikanske rytmer<br />

og flammehav af røde nuancer. Vi får<br />

lov at gå med lige til hulens indgang.<br />

<strong>De</strong>refter er der te i køkkenet, hvor vi får<br />

et indblik i munkenes liv - den står på<br />

bøn første gang kl. 04:30. Vi bestemmer<br />

os for at forsætte turen sydpå, den<br />

stemningsfyldte beliggenhed til trods er<br />

munkelivet vist ikke noget for os.<br />

natur af grand canyonske<br />

dimensioner og glemte<br />

historiske mindesmærker<br />

ala Knossos<br />

Adi Keyh ligger 200 kilometer syd for<br />

Keren og noget højere end Asmara i<br />

næsten 3000 meters højde. <strong>De</strong>t er en<br />

by, der ligger for foden af en række<br />

dramatiske kløfter og midt i et af det<br />

store afrikanske oldtidsriger, Qouhaitu.<br />

Styret af Axumkulturen og født af den<br />

vigtige tilgang til det Røde Hav. <strong>De</strong>r<br />

ligger et overraskende lækkert hotel<br />

i Adi Keyh - et godt udgangspunkt for<br />

et besøg til Qouhaitu. Oldtidsbyen er<br />

anslået kun udgravet en procent, og det<br />

er ikke nemt at finde til området, men<br />

Tedros klarede skærene ved at spørge<br />

sig frem hos de tropper, der ligger i lejr<br />

i bushen. Vi er nu kun 25 kilometer fra<br />

den etiopiske grænse. efter en tur op<br />

ad en bjergvej, der kun lige er stor nok<br />

til landcruiseren, finder vi Ismail - eller<br />

rettere han finder os. Han arbejder for<br />

nationalmuseet i Asmara og er tydeligt<br />

ophidset over, at vi ikke stoppede i<br />

Saphira, byen med den grønne moské!<br />

<strong>De</strong>n havde vi altså desværre ikke<br />

bemærket som en by, forklarede vores<br />

chauffører. Vi endte med at falde godt<br />

i hak med Ismail. Han viste os rundt<br />

i det store område som Qouhaito<br />

dækker, og havde det ikke været for<br />

ham havde vi aldrig fundet Mariam<br />

Wakinos tempel eller det ægyptiske<br />

gravkammer, som begge står der i den<br />

tynde luft med deres søjler og sære<br />

inskriptioner, som ingen kan forklare,<br />

og vidner om tidligere tiders storhed.<br />

lige i nærheden tager Ismail os hen til<br />

turens absolutte højdepunkt, en kløft<br />

med et lodret fald på 800 meter lige ned<br />

til de kaffebeplantede skråninger og<br />

kamelvejen til Rødehavet, som vi kan se<br />

glitre i det fjerne. Fra kanten af kløften<br />

går der en lille sti ned for de frygtløse.<br />

For enden er der endnu en overraskelse<br />

i form af hulemalerier, der forestiller<br />

de vilde dyr, der strejfede omkring i<br />

de eritreanske bjerge i en fjern glemt<br />

fortid. eritrea er i sandhed en gemt<br />

juvel.<br />

sol, strand, øde øer og det<br />

varmeste sted på jorden<br />

efter en seriøs bumpetur rundt i<br />

afkrogene af eritrea hungrer vi efter at<br />

se rødehavskysten. Varmt klart vand og<br />

hvidt sand, der får topresorts længere<br />

mod nord i Ægypten til at ligne brøndby<br />

Strand. Sidegevinsten er så også, at<br />

i eritrea er strandene tomme og de<br />

omkringliggende Dahlak øer ubeboede<br />

for de flestes vedkommende. Vi kører<br />

nedad. Man skal fra omkring 2600 meter<br />

til havoverfladen på 90 stejle kilometer.<br />

Temperaturen stiger mens vi bevæger<br />

os mod målet i Massawa. byen kunne for<br />

så vidt lige så godt have ligget i Yemen<br />

eller et andet sted i Mellemøsten.<br />

<strong>De</strong>r er kun 25 kilometer til den<br />

arabiske halvø fra eritreas kyst, og de<br />

Eritreanske Afar-fiskere har pløjet de 25<br />

kilometer siden tidernes morgen og har<br />

taget de kulinariske, arkitektoniske og<br />

genetiske særpræg med sig. Massawa<br />

er med sine snævre kringlede gader og<br />

krummelurefyldte hvide huse vitterligt<br />

et sted, hvor man føler sig hensat til<br />

1001 nats eventyr. <strong>De</strong>r er mange små<br />

steder, hvor man kan sætte sig og<br />

få en fiskekebab eller en hel fisk fra<br />

tandoriovnen. Maden er i top, og vi<br />

finder for første gang siden Asmara is til<br />

den yngste turdeltager på seks år.<br />

<strong>De</strong>n geografiske beliggenhed gør<br />

Massawa til et af de suverænt varmeste<br />

steder på jorden, og havvandet har<br />

næsten kropstemperatur. <strong>De</strong>t er et<br />

perfekt sted til en badeferie. <strong>De</strong>n bedste<br />

strand hedder Gorgussum og ligger ti<br />

kilometer uden for Massawa. På vejen<br />

derud kan man stoppe ind hos Rashidanomaderne,<br />

der bor i telte op langs<br />

kysten til grænsen med Sudan. <strong>De</strong> laver<br />

et hårdt liv i det barske ørkenlandskab i<br />

Dankalia ørkenen, og det er en god ide<br />

eventuelt at med bringe små gaver i<br />

form af købmandsvarer.<br />

eritreas isolation betyder også,<br />

at koralrevene ud fra kysten er<br />

fuldstændigt uberørte og at dykning er<br />

i absolut verdensklasse. <strong>De</strong>t er muligt<br />

chartre en båd til Dahlak øgruppen ud<br />

for Massawa. Dahlak består at omkring<br />

900 øer, hvoraf de fleste er ubeboede<br />

og resten har små fiskerlandsbyer, der<br />

bebos af Afar klanen. Mange af øerne<br />

bærer historiske vidnesbyrd om de<br />

arabiske søfarere, der fra tid til anden<br />

har beboet dem. <strong>De</strong>r er ingen faciliteter<br />

på Dahlakøerne, så man bor enten på en<br />

båd eller på stranden under den tropiske<br />

stjernehimmel. <strong>De</strong>t er rasende dyrt at<br />

nå Dahlakøerne, men turen derud er<br />

en oplevelse af pionertypen. Som at<br />

besøge en hvid plet på landkortet. <strong>De</strong>m<br />

er der mange af i Eritrea, og vi fik set<br />

ting i dette mellemøstlige, afrikanske,<br />

italienske land, som har sat spor i os for<br />

evigt.<br />

GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 31


et land - en by<br />

5 tips til Chongqing<br />

Operaen i Chongqing, samt en af byens mange broer<br />

chongqing er<br />

besøg nan<br />

stor, meget<br />

shan og nyd<br />

1 stor, det 2 udsigten over 3<br />

er verdens<br />

største municipalitet<br />

med 32 mill.<br />

indbyggere. heldigvis<br />

er det ganske billigt at<br />

køre med taxa, 8rmb<br />

for de første 3km,<br />

så undgå de lokale<br />

busser og farlige<br />

motorcykeltaxaer.<br />

Du kan endda køre<br />

i taxa med god<br />

samvittighed, da de<br />

kører på naturgas.<br />

vær dog opmærksom<br />

på at der kl. 16 er<br />

vagtskifte, hvorfor det<br />

der er umuligt at finde<br />

en taxa.<br />

chongqings<br />

jie fang bei halvø.<br />

<strong>De</strong>t koster ca. 30rmb<br />

fra centrum i taxa,<br />

og 20rmb i entré,<br />

men det er det værd.<br />

<strong>De</strong>nne slags citylights<br />

er slet ikke<br />

hvad man forventer at<br />

se i det vestlige Kina.<br />

vær dog opmærksom<br />

på at lysene på<br />

bygningerne bliver<br />

slukket kl. 22, for at<br />

spare strøm, så kom<br />

inden da.<br />

lær at sige<br />

”bu la!”<br />

(ikke stærkt)<br />

inden du går<br />

ud for at få noget<br />

at spise; chongqing<br />

er kendt for sin<br />

hot pot, som er<br />

ekstremt stærk. om<br />

sommeren kommer<br />

temperaturen i<br />

chongqing op over<br />

40 grader, hvorfor<br />

kroppen skal svede<br />

ekstra meget, og<br />

derfor spiser man<br />

meget stærke<br />

retter. vær også<br />

opmærksom på de<br />

små peberkorn i<br />

maden, der lammer<br />

munden let.<br />

af eva hein<br />

4<br />

skulle du<br />

komme i<br />

problemer,<br />

eller have<br />

lyst til at høre lidt<br />

mere om businessmulighederne<br />

i<br />

denne boomende<br />

storby, besøg<br />

da <strong>De</strong>t Danske<br />

Konsulat og<br />

handelskontor og<br />

hør mere. adressen<br />

er metropolitan<br />

tower, 31/f#1,<br />

68 Zou rong<br />

road, Yu Zhong<br />

District. Konsulatet<br />

varetager de<br />

danske interesser i<br />

vest-Kina.<br />

5<br />

besøg<br />

chongqing<br />

urban<br />

Planning<br />

center (1 chaodong<br />

road, Yu Zhong<br />

District) og se hvordan<br />

det er planlagt at<br />

byen skal udvikle sig<br />

frem til 2020, samt<br />

hvilke simple rødder<br />

byen kommer fra.<br />

chongqing blev i 1997<br />

udnævnt til spydspids<br />

i regeringens ”go-<br />

West”-politik, og<br />

siden da er byen<br />

bare eksploderet.<br />

museet har lukket om<br />

mandagen.<br />

9 tips til Kina<br />

Chengde<br />

Chengde, nord for Beijing, var Qingkejsernes<br />

sommerresidens<br />

”Fuglereden”<br />

<strong>De</strong>t olympiske Stadium, også kaldet<br />

”Fuglereden” et af de nye sights i<br />

bejing<br />

Jiu Zhai Gou<br />

Stort naturreservat i Sichuan berømt<br />

for det flotte sceneri<br />

<strong>De</strong>n Kinesiske Mur<br />

Muren kan besøges mange steder,<br />

sigt dog efter Huang Hua Cheng<br />

Gobi-Ørkenen<br />

en lille bid af Gobi-Ørkenen besøgs<br />

let fra baotou i Indre Mongoliet<br />

<strong>De</strong>n Lille Havfrue<br />

Expo i Shanghai er netop lukket,<br />

men den kinesiske pavillon kan til<br />

stadighed besøges<br />

Di Tan (Jordens Tempel)<br />

Kinesiske udendørsaktiviteter i<br />

pavillion ved Di Tan (Jordens Tempel)<br />

Huang Long<br />

lille naturreservat i det nordlige<br />

Sichuan, kendt for de turkise vandfald<br />

Tian Tan (Himlens Tempel)<br />

Et af de flotteste og mest<br />

farvestrålende templer i beijing, altid<br />

et besøg værd<br />

32 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 33


Insiderguide til<br />

Buenos Aires<br />

efter at have besøgt argentina seks<br />

gange i løbet af de seneste seks år er jeg<br />

nu ved at få styr på den fascinerende og<br />

ret uoverskuelige samling af kvarterer og<br />

mennesker kaldet buenos aires, ba. og<br />

selvom byen er kolossal med sine 10 mio.<br />

mennesker, kan du måske ikke engang<br />

finde den på den GPS, du har taget<br />

med, for de lokale kalder den som regel<br />

”capital federal” eller bare ”cf”...<br />

TeksT: Jacob gowLand JØrgensen<br />

foTo: Jacob gowLand JØrgensen m.fL.<br />

Her er derfor en insiderguide om byen og en fotosafari om det noget<br />

nær perfekte rejseland, den ligger i. <strong>De</strong>t er altsammen baseret på<br />

viden fra egne rejser, fra andre berejste og fra en stribe venner i<br />

buenos Aires, der kender byen som deres egen bukselomme.<br />

<strong>De</strong>n bedste måde at rejse<br />

buenos Aires er en enorm by med mange mennesker samlet på lidt<br />

plads, og samtidig er Argentina verdens 8. største land. <strong>De</strong>t er også<br />

et land med store indkomstforskelle og med et tydeligt sydeuropæisk<br />

præg på service og kvalitet. <strong>De</strong>t er et udpræget servicesamfund, hvor<br />

alle former for praktisk hjælp kan fås billigt.<br />

<strong>De</strong>t betyder, at:<br />

• <strong>De</strong>t tager rigtig lang tid at køre rundt i landet på egen hånd.<br />

Brug de mange indenrigsfly til at se noget, prioritér hvad du vil se<br />

og kombiner eventuelt med langtursbusserne, som er ren luksus<br />

• Vejret er altid godt et eller andet sted i landet, og møgfugtigt et<br />

andet sted!<br />

• I buenos Aires bør man i den grad afholde sig fra at køre selv pga.<br />

trafikkulturen og dårligt skiltede, ensrettede veje; det er hurtigt at<br />

komme frem med taxa og metro<br />

• <strong>De</strong>t kan være billigere at leje en bil med chaffør (en remis) end at<br />

leje bil selv eller tage en bus<br />

• <strong>De</strong>t kan være bedre – og billigere – at få fx et lokalt rejseburau<br />

til at arrangere en tur end at gøre det selv, fordi de har mange<br />

lokale kunder og derfor gode aftaler med hoteller. en tur til Iquazu<br />

nationalparken fra Buenos Aires fx.<br />

• Med andre ord: At gøre det hele selv er ikke altid bedst og billigst i<br />

det her land. nyd det faktum og få mere ud af din ferie ved at<br />

overlade noget af arbejdet til de lokale guider, chaffører, kokke<br />

osv. Skulle du blive syg kan du også få lægen til at komme til<br />

hotellet!<br />

<strong>De</strong> bedste steder at bo<br />

<strong>De</strong>t, der oftest snyder ved buenos Aires er, at<br />

man tror der er et centrum. <strong>De</strong>t er der også,<br />

faktisk mindst en 5-6 stykker, og de er langt<br />

fra lige interessante set fra en rejsendes<br />

synspunkt.<br />

Ved det oprindelige centrum, Microcentro, har<br />

du parlamentet, obelisken og en lang gågade,<br />

og her ville jeg personligt ikke overnatte.<br />

<strong>De</strong>t er lidt en blanding af en turistfælde og et<br />

kontorområde, og der er derfor ret affolket her<br />

om aftenen.<br />

På kanten af området er der nogle enorme veje<br />

med trafik døgnet rundt (bl.a. verdens bredeste<br />

boulevard). Argentinerne har et andet forhold<br />

til støj, så et hostel kan godt ligge lige ud til<br />

det vi ville kalde en motorvej. <strong>De</strong>t nærmeste<br />

man kan sammenligne området med, er nok<br />

det oprindelige centrum i en amerikansk storby,<br />

hvor der nok er liv om dagen, men sjældent om<br />

aftenen.<br />

et andet klassisk centrum er San Telmo, som<br />

ligger umiddelbart syd for Microcentro. <strong>De</strong>t er<br />

her tangoen siges at stamme fra, og hvor man<br />

finder nogle flotte pladser og brostensbelagte<br />

gader.<br />

San Telmo er som microcentro et must at<br />

besøge, men placeringen ned til havnekvarteret<br />

la boca gør det desværre til et lidt mere råt<br />

kvarter end de romantiske billeder, der oftest<br />

vises derfra. San Telmo og la boca er på mange<br />

måder bA's svar på Vesterbro og nordvest i<br />

København, bare i fattigere udgaver.<br />

<strong>De</strong>r er andre områder som er langt mere<br />

interessante. Alle ligger i overskuelig afstand til<br />

attraktionerne i Microcentro, og har derudover<br />

en masse charme og muligheder i sig selv:<br />

Recoleta, Palermo, Viejo/Soho og Puerto<br />

Madero.<br />

Udvalget af overnatningsmuligheder er enormt,<br />

så der er frit slag. Hvis man skal bo i byen mere<br />

end bare 3-4 dage og er nogle stykker, kan det<br />

godt betale sig at leje en lejlighed, som findes<br />

i alle størrelser og prisklasser. <strong>De</strong>t er også en<br />

enkel måde at se mere til det liv som de lokale<br />

lever.<br />

Af anbefalelsesværdige hostels og hoteller kan<br />

nævnes ”HI Hostels Suites Palermo” i Palermo<br />

Viejo, ”Juncal Palace Hotel” på grænsen mellem<br />

Recoleta og barrio norte og designerhotellet<br />

”Vitrum” i Palermo Hollywood (spørg efter<br />

rabat). Kig dig godt for inden du booker, for der<br />

er stor forskel på priser på sammenlignelige<br />

hoteller og nogle af dem ligger på/op til store<br />

veje.<br />

Recoleta er BA classic på den gode måde. Her finder<br />

du den berømte kirkegård, og ikke mindst en mængde<br />

fantastiske restauranter, flotte bygninger, designcentre<br />

og luft og lys.<br />

barrio norte, der støder op til, er lidt mere beskeden,<br />

men stadig meget hyggeligt, og her har du til gengæld<br />

en masse brugbare butikker på Santa Fe og få turister.<br />

Disse barrios – kvarterer – minder mest om indre og<br />

ydre Østerbro i København, også ifht. grønne områder<br />

og placeringen i byen.<br />

en forholdsvis ny mulighed er Puerto Madero tæt på<br />

Microcentro. bydelen er et gammelt havneområde med<br />

varehuse, der er blevet restaureret og tilbygget – ikke<br />

helt ulig langelinje i København i stil og placering. <strong>De</strong>t<br />

ligger nemt for hele byen og der er masser af gode<br />

restauranter der, men er omvendt også noget affolket<br />

om aftenen.<br />

Palermo Viejo er bA, som bA så ud engang, og mit eget<br />

yndlingskvarter. <strong>De</strong>n del der ligger omkring den centale plads,<br />

Plaza Serrano/ Plaza Cortázar, kaldes også Palermo Soho, hvilket<br />

er meget rammende. <strong>De</strong>t er her du finder de sjoveste, mærkeligste<br />

og billigste butikker – og de mest trendy hoteller – og her går<br />

mange lokale går ud for at spise eller gå i byen. <strong>De</strong>t er på én gang<br />

storby og landsby, trendy og jordtrillende, fredeligt og brusende.<br />

Her ligger også restaurantgaden Cabrera, som er buenos Aires når<br />

det er bedst og mest originalt.<br />

<strong>De</strong>t bette nabokvarter Palermo Hollywood har mere kant og er<br />

mere rodet, men er absolut også en mulighed. <strong>De</strong>t er her du finder<br />

en masse outlets, hvor fx outletudgaven af læderbutikken ”Prüne”<br />

nær krydset Gurruchaga/loyola bør få enhver kvinde til at gå<br />

shop-amok.<br />

Yves Saint laurent til herrerne ligger tæt på Cordoba-gaden. Ved<br />

siden af disse to kvarterer ligger det fashionable område Palermo<br />

med parker og ambassader. I København ville Palermo Viejo nok<br />

svare til områderne omkring Studiestræde, Sankt Hans Torv og<br />

Christianshavn (dog uden vandet).<br />

når du vælger hvor du skal bo, er det også værd at huske, at det<br />

er meget billigt og nemt at komme rundt. <strong>De</strong>r er en hær af taxaer<br />

(med fungerende taxametre), som sjældent vil koste dig over 20<br />

kr. at køre i, og en metro med billetter til et par kroner. Så find<br />

hellere et sted, hvor du har lyst til at være både dag og aften, og<br />

snup en taxa af og til.<br />

34 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 35


gode steder at spise i<br />

buenos aires<br />

<strong>De</strong>t nemme svar på spørgsmålet om<br />

hvor man skal spise i BA er: Overalt!<br />

<strong>De</strong>t er decideret svært at finde dårlig<br />

mad, og det er da heller ikke en<br />

tilfældighed, at bA er på Tripadvisors<br />

liste ”Top-10 Food & wine destinations<br />

in the world”, med en klar 1. plads i<br />

Syd- og Mellemamerika. Til gengæld<br />

er det oftest billigt og kommer i store<br />

portioner. Så hvis tjeneren siger, at I er<br />

ved at bestille for meget mad, har han<br />

garanteret ret.<br />

Her kommer dog nogle staldtips til,<br />

hvordan du får endnu mere ud af det<br />

gastronomiske paradis, så du også får<br />

prøvet nogle af de lokale specialiteter.<br />

Ko: Find en parilla, og bekend dig til<br />

livet som kødæder. For det bliver svært<br />

at finde et bedre udvalg end her. Lomo<br />

(mørbrad), Bife de chorizo (entrecote)<br />

og Ojo de Bife (rib-eye) stegt a punto<br />

(medium) er sikre vindere med batatas<br />

(søde kartofler) eller zapallo (græskar)<br />

til. Portionerne er som regel ret store.<br />

Skal du prøve noget nyt så prøv<br />

chinchulines (indvolde) eller deres<br />

forskellige chorizos og morcillas<br />

(pølser), som ofte er fremragende, og<br />

husk at spise chimichurri til – det er en<br />

kold krydderdressing, der som regel<br />

følger med.<br />

Man kan også være heldig at finde lam fra<br />

Patagonien og vildt fra Andesbjergene.<br />

Anbefalede bøfpaladser er las lilas i<br />

Puero Madero (dyrt), sen frokost på<br />

Cabrera og Cabrera norte i Palermo<br />

Viejo (mellem) og La Caballeriza i<br />

Palermo Hollywood og andre steder<br />

i byen (billigt). Alle tre steder kan du<br />

også få andre typer mad.<br />

empanadas: <strong>De</strong> lokale spiser store<br />

mængder af empanadas, som er dej<br />

med forskelligt slags snask i, som så<br />

er bagt eller stegt. Humito og carne<br />

picante er to af de oprindelige slags fra<br />

Salta, hvor de stammer fra. Spis dem<br />

fx på billige og hyggelige La Pena <strong>De</strong>l<br />

Colorado i Palermo, hvor der også er<br />

folkeretten locro og livemusik.<br />

Pasta: <strong>De</strong>t italienske køkken lever i<br />

bedste velgående i bA, og sPkal du<br />

prøve noget ekstraordinært så bestil<br />

”Sorrentinos”, en slags kæmperavioli,<br />

som bl.a. kan fås på den kendte<br />

restaurant lola lige overfor Recoleta<br />

kirkegården – på lola kan man også<br />

sidde udenfor og nyde byen.<br />

<strong>De</strong>ssert: Argentinerne elsker meget<br />

søde sager, men prøv en vigilante med<br />

dulce de batata, der er lavet på friskost<br />

og søde kartofler. <strong>De</strong>t holder og det er<br />

ikke alt for tungt eller sødt. <strong>De</strong>rudover<br />

er der nok verdens bedste is på næsten<br />

hvert gadehjørne, prøv en sød dulce de<br />

leche hvis du vil ”go local”. Min egen<br />

favorit er maracuya.<br />

Drikkelse: <strong>De</strong>t er nemt at finde en god<br />

vin, fordi udvalget af kvalitetsvine er<br />

rigtig stort, priserne er lave og de blander<br />

oftest ikke druetyperne. Så hvis du er<br />

til kraftig vin er en Malbec lige i øjet, og<br />

en Merlot er et sikkert hit, hvis du er til<br />

mindre kraftig rødvin. Prøv en argentinsk<br />

chablis hvis du vil overraskes positivt.<br />

<strong>De</strong>t er svært at finde andet end lokal<br />

vin, og specielt chilensk vin er ikkeeksisterende.<br />

Men vi drikker jo heller<br />

ikke svensk øl i Danmark...<br />

Prøv den grønne the, maté, på en<br />

restaurant, og skal du have noget<br />

afkølende og tørstslukkende, så er det<br />

svært at slå ”Terma patagonica” blandet<br />

med lidt vand – kig efter plastikflaskerne<br />

i en kiosk eller i et supermarked.<br />

På in-stedet ”Ølsen” (det hedder det<br />

faktisk) i Palermo Hollywood kan du<br />

få god øl og vodka, og det endda i et<br />

hyggeligt hus med have til.<br />

her kan du få hjælp<br />

Her er to oplagte hjælpere, som<br />

vil kunne gøre din rejse lidt mere<br />

spændende - eller lidt billigere –<br />

end du sandsynligvis ville kunne<br />

gøre selv. og det endda på<br />

engelsk:<br />

www.argentinaescapes.com (Super<br />

service, og kan klare de fleste<br />

budgetter undtagen helt lavbudget)<br />

www.hitravel.com.ar (større<br />

turarrangør, kun lavbudget)<br />

vil du vide mere?<br />

Så kig fx på tre berejstes<br />

hjemmesider: www.sopax.dk,<br />

www.futtrup.name og www.linaa.<br />

net hvor Søren Padborg, erik<br />

Futtrup og Jakob linaa fortæller<br />

om deres fine ture til Argentina i<br />

år.<br />

ellers er du velkomme til at<br />

skrive til mig på jacob.gowland.<br />

jorgensen@gmail.com<br />

På www.berejst.dk > beretninger er<br />

der også guld at hente.<br />

<strong>De</strong>t mest interessante at se<br />

<strong>De</strong>r er masser at opleve ved at følge de turistruter, som guidebøgerne viser.<br />

Udover klassikerne i Microcentro og Palermo Viejo er mine favoritsteder i byen kunstmuseet<br />

Malba, Plaza Dorrego i San Telmo, <strong>De</strong>signcenter Recoleta (bagsiden af kirkegården),<br />

Avear-gaden samt Tigre og deltaet lige nord for byen. et af de billeder man oftest ser fra<br />

bA er de farvede huse i la boca, hvilket for mig er den eneste reelle turistfælde i byen.<br />

<strong>De</strong>t kan være spændende at se det store stadion, men resten er og bliver et farverigt flop.<br />

Så det bedste råd er at tage vandreskoene på, for så ser man bare mere, og fx kan man<br />

tage på gratis guidede vandreture i byen.<br />

et alternativ er sightseeing på cykel med bike Tours eller måske en tur i den særlige kirke,<br />

hvor idolet Maradona og fodbolden tilbedes? eller en tur i en religiøs temapark (Tierra<br />

Santa = <strong>De</strong>t hellige land)?<br />

<strong>De</strong>t vigtigste er dog at komme ud og mærke pulsen på byen. Tag til tangoshow i San<br />

Telmo (El viejo almacen fx) selv om du ikke er til tango, gå på restaurant kl. 22 når de<br />

lokale kommer, find noget livemusik (bl.a. ved River stadion) og opsøg de lokale på det<br />

bedste spanglish du nu kan, og de vil overvælde dig med viden og gæstfrihed.<br />

Har du børn med så er den zoo, der ligger i byen, ikke så meget værd, men der ligger en flot<br />

dyrepark kaldet Temaiken lige udenfor byen, og der kører bus direkte dertil fra centrum. Smart.<br />

anbefalesværdige restauranter<br />

Her er en række restauranter, som alle er højt anbefalet af mine venner i byen<br />

• ”Siga la vaca”, mange steder i byen: billig buffet-restaurant med mange af de klassiske retter.<br />

• ”El Quartito”, Recoleta: Meget lokal med no-nonsense pizzaer og empanadas af bedste skuffe.<br />

• ”Happening”, Puerto Madero: Klassisk mad og topmoderne design<br />

• ”lelè de Troya”, Palermo Viejo: Klassisk mad i moderne udgaver<br />

• ”osaka”, Palermo Hollywood: Peru møder Japan, halv-dyrt og topkvalitet<br />

• ”Guidos bar”, Palermo: Italiensk uden menu – hvis du kan leve med at blive overrasket<br />

• ”Nemo”, Palermo: Fiskerestaurant i centrum, hvilket der ikke er mange af. Prøv også fiskerestauranterne i Tigre<br />

og i deltaet nord for byen.<br />

36 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 37


Tag<br />

med til<br />

Stromboli den<br />

glemte vulkanø...<br />

Stromboli er og bliver europas mest<br />

aktive vulkan – endda mere end etna,<br />

der har stjålet opmærksomheden fra<br />

Stromboli. Men heldigvis er Stromboli<br />

ved at blive genopdaget bl.a. af<br />

turisterne ved at der er hydrofoilbåde,<br />

som lægger til ved øen – ti i perioden fra<br />

maj til oktober.<br />

Stromboli er ikke overrendt af turister<br />

og står under Unescos beskyttelse. Man<br />

vil bl.a. ikke have ret mange hoteller på<br />

øen, og derfor besøges den generelt<br />

kun på korte endagsudflugter.<br />

lava, aske og slagger<br />

Med 10 - 20 minutters mellemrum<br />

slynges glødende lavablokke og slagger<br />

op i luften. om dagen ligner det<br />

røde røgskyer - om natten et ildrødt<br />

festfyrværkeri.<br />

Lavaen er trægtflydende, og der kan<br />

forekomme korte lavastrømme, men<br />

for det meste slynges materialet ud<br />

som småsten, lavabomber og aske.<br />

<strong>De</strong>nne vulkans hyppige, mindre udbrud<br />

har givet navn til Stromboliansk<br />

vulkanvirksomhed – altså svag men<br />

næsten konstant vulkansk aktivitet med<br />

udslyngning af lava i form af sten, aske<br />

og lavabomber med korte intervaller.<br />

Enkelte lavastrømme flyder engang<br />

imellem ned ad Sciara del Fuoco<br />

("Ildvejen") på vulkanøens nordflanke,<br />

fordi krateråbningen her er lav og åben.<br />

Udbruddene er engang imellem – men<br />

heldigvis sjældent – eksplosive, som i<br />

1930, i 1971 og igen i år 2002.<br />

Vulkanøen har opført sig på denne måde<br />

i de sidste 5000 år. I oldtiden blev den<br />

kaldt "Middelhavets fyrtårn" på grund<br />

af de talrige udbrud. om natten kunne<br />

man på forbisejlende skibe se de røde<br />

lavafontæner, og så vidste man, at<br />

man var ved Stromboli i havet nord for<br />

Sicilien.<br />

smedeguden<br />

Stromboli er dannet for mange millioner<br />

år siden ved underskydning af den<br />

Afrikanske Kontinentalplade ind under<br />

Italien fra syd og øst. Stromboli er fra<br />

havbunden ca. 3000 meter, men fra<br />

havets overflade 926 meter høj.<br />

navnet Stromboli kommer af det<br />

græske ord Strongyle og betyder den<br />

runde. Grækerne mente, at deres ildog<br />

smedegud Hefaistos havde et ekstra<br />

værksted under Stromboli, hvor han<br />

arbejdede ihærdigt sammen med de<br />

Lavaen flyder ned igennem "Ildvejen" på<br />

Strombolis nordflanken. Jeg har selv taget det,<br />

da Stromboli var i et kraftigere udbrud i 2002.<br />

enøjede kykloper. lavastenene som<br />

udslyngedes måtte være de gnister,<br />

der føg, når guden og hans hjælpere<br />

bearbejdede det glødende jern og<br />

brugte blæsebælgen i det underjordiske<br />

værksted.<br />

bestigning i 1971<br />

I 1971 besøgte jeg for første gang<br />

Stromboli. Jeg var rejseleder på Sicilien<br />

og fik mulighed for at holde fri i tre<br />

dage. <strong>De</strong>ngang var der ikke – som i<br />

dag – hydrofoilbåde fra hverken Sicilien<br />

eller napoli - man kunne tage et mindre<br />

passagerskib fra Siciliens nordkyst<br />

direkte til Stromboli.<br />

omsider dukkede den kegleformede<br />

vulkanø op af havet. en røgsøjle steg<br />

op fra toppen, og med 5 – 10 minutters<br />

mellemrum blev den forvandlet til en<br />

rødglødende flamme. <strong>De</strong>r var ikke<br />

rigtigt hoteller på øen dengang, og jeg<br />

indkvarterede mig derfor privat hos<br />

en fiskerfamilie, hvor jeg fik et stort<br />

værelse med en kæmpe jernseng.<br />

<strong>De</strong>t begyndte at regne hen under<br />

aften, og det haglede også. Jeg følte en<br />

forventningsfuld spænding i kroppen.<br />

Jeg havde nemlig besluttet at bestige<br />

Stromboli alene kl. 4 næste morgen.<br />

Billede øverst: Strombolis udbrud set om dagen.<br />

Billede nederst til venstre: Strombolis tre kratere<br />

set ovenfra i luften fra en helikopter.<br />

Billede nederst til højre: Ildsøjlerne er et pragtfuldt<br />

skue i mørke og om natten.<br />

stromboli er en af de<br />

syv lipariske Øer. man<br />

kalder dem også de<br />

eoliske Øer, da der tit<br />

er meget stormfuldt<br />

og blæsende vejr<br />

omkring øerne. <strong>De</strong><br />

gamle grækere påstod,<br />

at vindguden aeolis<br />

boede her, hvilket også<br />

fortælles i beretningen<br />

om odysseus.<br />

TeksT og foTo: henning andersen<br />

Mine værtsfolk vækkede mig, og jeg<br />

havde bestilt en madpakke og vand, som<br />

jeg fik med. <strong>De</strong> advarede mig kraftigt<br />

mod at gå ned i selve krateret, hvilket er<br />

strengt forbudt i dag, hvor man desuden<br />

skal have en fører med, uanset om man<br />

er alene eller i en gruppe.<br />

Jeg begyndte opstigningen af den 926<br />

meter høje vulkankegle. <strong>De</strong> første<br />

300 meter kunne jeg følge en sti. Så<br />

begyndte underlaget at blive blødere,<br />

og det gik langsommere.<br />

Så med et hørte jeg det: en buldren fra<br />

vulkanens indre. Spændingen drev mig<br />

videre op mod toppen. <strong>De</strong>t tog ca. 2<br />

timer.<br />

Jeg stod og kiggede ned i den store<br />

grydeformede kraterdal. Helt alene<br />

med det Tyrrenske Hav som selve øens<br />

moderskød. nede i selve den brede<br />

kraterdal var der tre mindre rygende<br />

krateråbninger omtrent 100 meter fra<br />

hvor jeg stod.<br />

Jeg satte mig ned, og med minutters<br />

mellemrum lyd der en underjordisk<br />

brusende buldren. Pludselig blev luften<br />

hedere. Høje springvand af ild og<br />

glødende lavasten blev slynget 200 - 300<br />

meter i vejret, og de nærmeste faldt ned<br />

20 - 30 meter fra hvor jeg sad, mens<br />

skyer af svovldampe kom bølgende<br />

over mod mig. Jeg sad her i over en<br />

time, mens mine drengefantasier blev<br />

til virkelighed i disse øjeblikke.<br />

rejsen til jordens indre<br />

<strong>De</strong>t var her den italienske digter Gisoue<br />

Carducci i det 19. århundrede påstod,<br />

at goterkongen Theoderik skulle være<br />

set forsvinde ned i vulkanens flammer,<br />

klamrende sig til sin sorte ustyrlige<br />

hest.<br />

orangeagtige røde skær kunne skimtes<br />

gennem røgskyerne. Jeg må indrømme,<br />

at det må have været svært for<br />

Theoderik at få sin hest op ad Strombolis<br />

stejle løse askeskråninger, og hvorfor<br />

skulle han dog også derop.<br />

<strong>De</strong>t var også igennem Strombolis<br />

ildkratere, at Jules Verne lod sine<br />

brave videnskabsmænd i sin bog<br />

”Rejsen til jordens indre” komme<br />

ud fra Jordens indre, selvom det er<br />

den mest urealistiske af Jules Vernes<br />

fremtidsromaner.<br />

Andre har beskrevet Stromboli som en<br />

gammel højt snorkende hidsig mand.<br />

<strong>De</strong>n kan jeg bedre gå med til.<br />

38 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 39


Strombolis konstante udbrudscyklus har givet navn<br />

til den strombolianske vulkantype<br />

H.C. Andersen beskrev levende<br />

vulkanøen, da han sejlede forbi øen i<br />

midten af 1800-tallet. ”nu er det nat,<br />

skibsdrengen kalder, vågn op, vågn<br />

op, Stromboli flammer. Kom dog og se.<br />

Indhyllede i kapper står vi ved rælingen<br />

forude, vi ser i den mørke nat over havet<br />

raketter, røde, grønne, blå, der vælter<br />

frem som flammer, det er Stromboli,<br />

den brændende ø, der engang steg<br />

op fra havdybet. <strong>De</strong>t er etnas barn,<br />

hun dukkede med sine søstre op fra<br />

havdybet, udenfor moderlandet”.<br />

stromboli i dag<br />

Stromboli er faktisk mere aktiv end etna<br />

men står til dels i skyggen af denne.<br />

<strong>De</strong>t synes jeg er synd, fordi Stromboli<br />

ligger på en mere ufarbar vej langt ude<br />

i havet.<br />

I december år 2002 havde Stromboli<br />

et kraftigere udbrud, der skabte en<br />

mindre tsunami-bølge i Middelhavet.<br />

Pyroklastiske askeskyer sendtes som<br />

en bølge gennem ”Il Scara del Fuocco”<br />

– Ildvejen – en lavakøft på nordflanken<br />

og ud i havets bølger. Mængder af<br />

sten og aske haglede ned over husene<br />

i Stromboli, men heldigvis omkom der<br />

ingen mennesker.<br />

Øens to kirker og vejaltre er bevis på,<br />

at vulkanen bestemmer og hersker<br />

over øen. <strong>De</strong>t er også det indtryk man<br />

får af vulkanøen, når man ser Roberto<br />

Rosselinis berømte film ”Stromboli” fra<br />

1949 med Ingrid bergman i hovedrollen,<br />

en hed kærlighedshistorie, der kun kan<br />

ende ulykkeligt.<br />

Øen er et smukt, isoleret, nådeløst<br />

sted, hvor folk lever spartansk og med<br />

vulkanen og havet som konstante trusler<br />

ca. 70 kilometer nord for Sicilien. <strong>De</strong>r<br />

findes ikke vand på øen, så det bliver<br />

importeret fra fastlandet. befolkningen<br />

har i århundreder ernæret sig ved<br />

fiskeri.<br />

Øens ældste husker endnu Ingrid<br />

Bergmanns ophold på øen, da filmen<br />

blev indspillet. Cafeen ”Club Ingrid”<br />

ligger på torvepladsen.<br />

”Jeg har boet her i hele mit liv, og jeg<br />

vil ikke flytte andre steder hen”, siger<br />

Turid Hatlen, en af øens 500 beboere.<br />

”Selvom vulkanen rører på sig, har den<br />

ikke gjort noget alvorligt i min tid”.<br />

<strong>De</strong>r er ikke rigtige biler på Stromboli, da<br />

gaderne er for snævre. Trehjulede vogne<br />

og knallerter er transportmidlerne. <strong>De</strong>r<br />

er ikke gadebelysning om aftenen, man<br />

har jo vulkanen med den røde ild til at<br />

lyse op.<br />

"Man skal se tre udbrud, hvoraf det<br />

tredje betyder, at man skal vende<br />

tilbage til Stromboli igen”.<br />

Ingrid Bergman indspillede<br />

filme Stromboli oig gjorde øen<br />

verdensberømt i 1949.<br />

med DbK til stromboli<br />

Jeg vil gerne tilbage til Stromboli igen. Helst med <strong>De</strong> berejste <strong>Klub</strong>s medlemmer<br />

og gerne onsdag den 11. maj kl. 16 om eftermiddagen. Vi mødes i <strong>Klub</strong> Ingrid<br />

på torvepladsen i selve byen Stromboli. Jeg giver champagne til alle.<br />

Så kan vi bestige vulkanen om natten med fører, hvilket jo er lovpligtig nu. Maj<br />

måned er en fantastisk tid at tage til Stromboli i.<br />

<strong>De</strong>r er skibsforbindelser til Stromboli fra henholdsvis napoli – Tropea i<br />

Calabrien og så fra Milazzo på Siciliens nordkyst. <strong>De</strong> nye færgetider fra 2011<br />

er endnu ikke kommet.<br />

Skal man have et udbytterigt ophold på Stromboli, så skal man helst bruge to<br />

fulde døgn, inklusiv ankomstdagen. <strong>De</strong>n første nat falder man til på øen, og<br />

næste eftermiddag, eventuelt kl. 18, bestiger man vulkanen på den natlige<br />

udflugt, der varer til om morgenen.<br />

Vi kan også besøge Vulkaninstituttet og se de instrumenter de bruger til at<br />

holde øje med vulkanen. <strong>De</strong>t er ganske interessant og gratis. <strong>De</strong>t skal jeg så<br />

arrangere.<br />

<strong>De</strong>r er flere oplysninger om overnatningsmuligheder på Stromboli på:<br />

www.stromboliadventures.it og www.giardinosegretobb.it<br />

Jeg håber at se så mange af jer som muligt.<br />

konkurrence usædVanlig flyVetur<br />

1. pladsen går til:<br />

Når<br />

Døden<br />

flyver<br />

med<br />

af cLaus sØndergaard,<br />

medLem nr. 321<br />

Natflyet LH 565, den 5. december 2007<br />

fra lagos, nigeria til Frankfurt. en lille<br />

time efter start blev maden serveret.<br />

efter indtagelse af måltidet sad jeg<br />

og blundede lidt. en måske 2 timer<br />

senere skulle jeg på toilettet. lyset<br />

var slukket, og kun et par læselamper<br />

var tændt rundt omkring. Da jeg gik<br />

ud fra toilettet hørte jeg et bump bag<br />

døren. <strong>De</strong>t var mørkt, og jeg kunne<br />

kun se et par ben udenfor døren. Mine<br />

øjne havde endnu ikke vænnet sig til<br />

mørket, og da jeg prøvede at se efter<br />

hvem benene tilhørte, kunne jeg kun<br />

se det hvide i øjnene på en sort mand,<br />

der lå på gulvet. Jeg klappede ham lidt<br />

på kinderne og spurgte: ”Are you oK<br />

mister?” – der kom ikke noget svar. Jeg<br />

prøvede at rejse manden op på benene,<br />

men de var som gele, og jeg kunne kun<br />

høre en dyb rallen. Med det samme var<br />

jeg klar over, at den var helt gal. Jeg<br />

nåede at tænke på, ikke at skabe panik<br />

i flyet og gik med meget hurtige skridt<br />

ned bag i flyet, for at fortælle personalet<br />

om manden. Stewardesserne smed<br />

alt, hvad de havde i hænderne og i<br />

løbet af få øjeblikke, var de i gang med<br />

hjertemassage og genoplivningsforsøg.<br />

<strong>De</strong> arbejdede målrettet, og forsøgte<br />

med alle midler at genoplive manden.<br />

I løbet af et kort øjeblik var kaptajnen<br />

ved mikrofonen, og spurgte om der var<br />

en læge tilstede blandt passagerne.<br />

<strong>De</strong>t var der desværre ikke. Jeg véd<br />

ikke, hvor lang tid de arbejdede med<br />

manden, men på et tidspunkt kunne jeg<br />

skimte, at de lagde et tæppe over ham,<br />

og så var jeg godt klar over hvad der<br />

var sket. <strong>De</strong>t var en meget surrealistisk<br />

oplevelse, at sidde dér med viden om, at<br />

der lå en død mand i køkkenet. <strong>De</strong> fleste<br />

andre passagerer anede ikke hvad der<br />

var sket – de blundede bare videre.<br />

Efter et par timers flyvning, var<br />

kaptajnen igen ved mikrofonen, for at<br />

underrette alle om, hvad der var sket.<br />

efter landing i Frankfurt ville vi blive<br />

parkeret i en afkrog af lufthavnen.<br />

Ingen måtte forlade flyet, før læger og<br />

politi kunne konstatere, at der ikke var<br />

tale om en forbrydelse.<br />

Da jeg antageligvis nok har været den<br />

sidste, som har set manden i live, blev<br />

jeg afhørt af det tyske politi. Alt foregik<br />

meget roligt. Da flyet var tømt, blev jeg<br />

inviteret ud i cockpittet og fik talt med<br />

kaptajnen og stewardesserne om min<br />

oplevelse af sagen. Selv med mange<br />

års tjeneste bag sig, så havde ingen før<br />

oplevet noget lignende. <strong>De</strong>t er heldigvis<br />

yderst sjældent, at der er dødsfald på<br />

et fly.<br />

Takket være lufthansas effektivitet,<br />

blev min bagage pillet ud af flyet, og<br />

jeg blev kørt direkte ud til maskinen til<br />

København – uden forsinkelse. <strong>De</strong> kan<br />

deres kram, når det gælder.<br />

efterfølgende har jeg ikke hørt noget<br />

som helst fra hverken myndigheder eller<br />

lufthansa. Må den døde hvile i fred.<br />

40 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 41


En mindeværdig oplevelse<br />

med Aeroflot<br />

af aneTTe LiLLevang krisTiansen<br />

Da jeg for år tilbage skulle rejse til<br />

Indien ringede jeg til rejsebureauet. Jeg<br />

husker endnu samtalen som ret spøjs,<br />

for det første fyren spurgte mig om var<br />

“ok snakker vi Aeroflot eller snakker vi<br />

ikke Aeroflot?”<br />

<strong>De</strong>r var stort set ikke den ting jeg ikke<br />

havde hørt om det flyselskab, lige fra<br />

fulde piloter og elendige fly til mangelfuld<br />

service, men tit havde jeg overvejet,<br />

om det virkelig var så slemt. Men for<br />

mig var der ikke andet at gøre end at<br />

afprøve det. <strong>De</strong>suden var en rejse til<br />

bombay latterlig billig med russerne, så<br />

jeg hoppede kækt på en Aeroflot-billet.<br />

Og hvilken oplevelse!<br />

Jeg mødte op i Kastrup lufthavn en kold<br />

februardag, og gennem de store ruder<br />

fik jeg et glimt af flyet, som så ganske<br />

velholdt og tilforladeligt ud. Jeg havde<br />

godt nok hørt rygter om, at det var<br />

indenrigsflyene, der var i dårligst stand,<br />

hvorimod udenrigsflyene jo blev checket<br />

og skulle leve op til internationale<br />

standarder.<br />

Flyveturen til Moskva gik fint, flyet<br />

var også pænt indvendig og servicen<br />

var helt ok. Vi landede i snefygning<br />

i den russiske hovedstad – men i god<br />

behold. Nu var jeg spændt på flyet til<br />

bombay, men det samme skete. Pænt<br />

fly, udmærket service, rolig flyvning og<br />

landing uden problemer.<br />

nu kunne jeg med god samvittighed<br />

fortælle folk, at Aeroflot var et fornuftigt<br />

selskab, og at de onde rygter var helt<br />

overdrevne.<br />

fra new <strong>De</strong>lhi til moskva<br />

På hjemrejsen skulle jeg flyve fra New<br />

<strong>De</strong>lhi til Moskva - en strækning på 7<br />

timer – og her skulle jeg få den sande<br />

Aeroflot-sjæl at føle. Vi blev gennet ud<br />

i maskinen, som jeg ved første øjekast<br />

syntes så underligt stor og ufiks ud.<br />

Sikkerhedsbælterne var rustne og<br />

svære at spænde, og bagagerummene<br />

hang faretruende skæve og truede<br />

med at skvatte ned hvert øjeblik. Flyet<br />

mindede om et gammelt militærfly, der<br />

lige havde fået et hurtigt makeover, og<br />

det lignede absolut ikke et fly, der var<br />

født som passagerfly.<br />

Vi kom i luften, og fra start var der<br />

voldsom turbulens, flyet rystede og<br />

bragede, og sommetider virkede det som<br />

om det knirkede i sammenføjningerne.<br />

Så gik personalet i gang med at dele<br />

mad ud, rystelserne blev værre og<br />

værre, de væltede rundt, maden fløj<br />

ud til alle sider, og til sidst opgav de at<br />

arbejde. <strong>De</strong>t føltes som om en stor hånd<br />

ruskede i flyet.<br />

På et tidspunkt lyder pilotens susende<br />

og skrattende stemme i højtaleren. Han<br />

taler engelsk med russisk accent. Jeg<br />

anstrenger mig for at fange hans ord,<br />

men stemmen drukner i støj. <strong>De</strong>t lyder<br />

som om han siger, at vi skal nødlande.<br />

Jeg ser ud af vinduet. Så vidt jeg kan<br />

regne ud må vi være over ørkenområder<br />

i Pakistan, og der er absolut intet<br />

at se ud over sanddyner og enkelte<br />

sandstensklipper. Skal vi nødlande der?<br />

Flyet bliver kastet rundt i luften, og<br />

mange passagerer ligger ned, nogle<br />

kaster op og atter andre sidder med<br />

skrækken malet i ansigtet. Mange<br />

tanker passerer gennem min hjerne.<br />

Skal jeg dø nu?<br />

Jeg holder krampagtigt om armlænet og<br />

tænker, at hvis det er nu jeg skal dø,<br />

så er det nu! Jeg er underligt afklaret,<br />

og hvis det er her er slutningen, så har<br />

jeg i hvert fald levet intenst mens jeg<br />

var her.<br />

På en eller anden måde kommer vi<br />

gennem hjemturen og lander uden<br />

problemer i Moskva. Jeg har lige<br />

overlevet mit livs værste flyvetur og<br />

føler mig mere levende end nogensinde,<br />

da jeg træder ind i den kedelige grå<br />

lufthavnsbygning.<br />

Flyet mod Kastrup er straks af bedre<br />

kvalitet, og lettet sætter jeg fødderne<br />

på dansk jord. Jeg har nu fået syn for<br />

sagen! Aeroflot kan selvfølgelig ikke<br />

gøre for turbulens, men de gamle slidte<br />

fly på ruter ud af Europa og åbenbart<br />

også ud af Indien er en realitet.<br />

Jeg har aldrig fløjet med Aeroflot siden<br />

og føler mig heller ikke videre fristet<br />

til at gøre det igen. Jeg fastholder dog<br />

stadig, at jeg ikke vil lytte til rygter,<br />

men afprøve tingene selv, men jeg<br />

ville nok have været ked af at ligge ude<br />

i Pakistans ørken og rode rundt i et<br />

flyvrag i atomer - hvis vi overhovedet<br />

havde overlevet. Men som rejsende<br />

er man jo nødt til at tro på, at højere<br />

magter holder hånden over en.<br />

Pantanal i marts<br />

af eLsebeTh finnick<br />

Til højre i det store mudderlandskab er<br />

en lastbil efterladt med kraftig slagside.<br />

Vandet trænger ind i førerrummet. Til<br />

venstre står en 4-hjulstrækker, der har<br />

givet op. også vi sidder uhjælpeligt fast<br />

og må ud i mudderet til myggene.<br />

efter seks timer når vi Ponta Pará/ Pedro<br />

Juan de Cabellero. <strong>De</strong>n ene side af byens<br />

eneste vej er i brasilien, den anden i<br />

Paraguay. Ponta Pará er lammende. <strong>De</strong>t<br />

virker som et af de sværeste steder at<br />

komme fra, når man nu engang er der.<br />

Efter flere dage i en hængekøje i regnen<br />

begynder jeg at blive ret desperat. Jeg<br />

skal møde den nye danske direktør i São<br />

Paulo om få dage. Han er kommet til<br />

brasilien med det ene formål, at jeg skal<br />

introducere ham til selskabet og derpå<br />

overlevere forretningen.<br />

Så finder en ud af, at jeg har en gammel<br />

elektrisk hårtørrer, som jeg ikke<br />

har deklareret ved ankomst til dette<br />

mærkelige toldfrie område. Vi begiver<br />

os til fods ned til politistationen. Min<br />

hårtørrer bliver noteret i politiets bøger,<br />

og det nye bekendtskab fejres med en<br />

kop kaffe.<br />

Politiet oplyser, at der om to dage<br />

sandsynligvis afgår en postflyver til<br />

São Paulo fra Presidente<br />

Prudente, der ligger<br />

ca. 500 km østpå.<br />

beredskabskorpset kunne<br />

nok finde ud af at tage mig<br />

med i retning af Presidente<br />

Prudente, hvis jeg har mod<br />

på at forsøge den mulighed.<br />

Uden garanti selvfølgelig.<br />

Jeg begiver mig igen ud i<br />

mudderlandskabet. <strong>De</strong>nne<br />

gang i en bil med kæmpehjul<br />

med kæder på. også den<br />

forsøger mudderet at holde<br />

på, men vi vinder kampen.<br />

stjernerne<br />

<strong>De</strong>n lille maskine letter<br />

fra Presidente Prudente i<br />

sydlig retning kl. 21 med tre<br />

mand ombord, førstepiloten<br />

og mig i cockpittet,<br />

andenpiloten læser dagens<br />

avis bagved i lastrummet.<br />

Vi flyver lige ind i den<br />

klare stjernehimmel. Alle<br />

bånd bliver frigjort, og<br />

jeg bliver omfavnet af en<br />

tryghed og grænseløshed. Tyngden og<br />

magtesløsheden vendes til svævende<br />

frihed. Saint-Exupéry kunne ikke have<br />

oplevet en mere vidunderlig nat.<br />

Stjernerne smiler til mig. ”Vi har været<br />

her hele tiden. Du har bare ikke kunnet<br />

se os.” også piloten smiler til mig, da<br />

han ser mig slippe jorden og suge alle<br />

stjernerne ind. <strong>De</strong> bliver ved at komme<br />

fra alle sider, indtil jeg synes jeg kender<br />

dem, og der kommer ro over tankerne.<br />

efter noget tid i den levende nat<br />

begynder jeg at skelne en buket af<br />

lys på jorden og en række lamper, der<br />

markerer en lille landingsbane. Flyet<br />

lander uden bump på et kort stykke<br />

faststampet jord. Jeg undres over, at<br />

der er så mange mennesker samlet her<br />

midt om natten. er der nogen, der skal<br />

med os eller kommer der snart et andet<br />

fly. Hvad venter de på?<br />

Andenpiloten Marco smiler og siger,<br />

at det er os, der er så vigtige. <strong>De</strong> to<br />

ugentlige postflyvere er højdepunkterne<br />

for byens beboere. <strong>De</strong>t vil ingen gå glip<br />

af. Mens han går ind med posten, går<br />

førstepiloten - Alberto - og jeg ud ad<br />

landingsbanen for at strække benene,<br />

mens han tager sig en cigaret.<br />

Stjernerne fortryller endnu mere, når<br />

man også kan føle dem og den milde<br />

nat. Jeg kan se på Alberto, at han heller<br />

aldrig bliver træt af dem. Jeg takker<br />

ham for at have taget mig med. Han<br />

betragter mig lidt og smiler tilbage.<br />

I næste by er der endnu flere mennesker,<br />

der venter på os, selv om det er tæt på<br />

midnat. <strong>De</strong>nne gang går jeg med Marco<br />

og nyder folks spænding ved postens<br />

ankomst. <strong>De</strong>r bliver udvekslet nyheder,<br />

og Marco går ind og får frisk kaffe på<br />

kanden.<br />

efter de første byer bliver postsækken<br />

overladt til mig. Jeg bliver mødt som<br />

en sand messias, og jeg nyder hvert<br />

sekund. er der post til dem? Jeg smiler<br />

igen – ”måske”.<br />

I londrina, der er vort sydligste punkt,<br />

gør vi et længere ophold. Vi bliver<br />

inviteret ind på lufthavnschefens kontor<br />

til kaffe, og piloterne får tid til en cigar.<br />

lufthavnschefen spørger interesseret,<br />

hvad der får mig til at krydse brasilien<br />

på denne måde i zigzag midt om<br />

natten i stedet for at tage en lige rute.<br />

Jeg fortæller om Ponta Pará og mine<br />

problemer med at komme væk derfra.<br />

Han ler, så overskægget hopper. ”não<br />

consegue”. <strong>De</strong>t kan man ikke. <strong>De</strong>r<br />

sidder man fast.<br />

Tilbage til flyet, nu med kurs østpå.<br />

natten er stadig mild, meget mørk og<br />

med sin helt særegne stjernebelagte<br />

personlighed. en ny stjernebestrøet<br />

tur, en ny by med forventningsfulde<br />

mennesker. <strong>De</strong>t er svært ikke at føle sig<br />

meget lykkelig og let om hjertet.<br />

Men den fantastiske nat får en ende. et<br />

eller andet sted oppe i stjernerne tror<br />

jeg, Saint-Exupéry vinker farvel til os,<br />

da dagen begynder at komme.<br />

Klokken 8 næste morgen ankommer vi<br />

til Congonhas lufthavnen i São Paulo.<br />

nu skal de vise den mærkelige dansker,<br />

at brasilianerne også kan være præcise,<br />

hvis de skal. <strong>De</strong> får lufthavnspolitiet til<br />

at eskortere mig til mit hotel og vente,<br />

mens jeg gør mig klar.<br />

Kort før kl. 9.00, der var det aftalte<br />

tidspunkt, kan jeg sige goddag til såvel<br />

den brasilianske stab som den danske<br />

direktør. en varm tanke går til Marco,<br />

Alberto og stjernerne.<br />

42 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 43


Flykaprer over Equador<br />

af karen hammer<br />

<strong>De</strong>cember 1975 var jeg og 15 andre fra<br />

Verdensnaturfonden på en 4 ugers tur<br />

til Andesbjergene og Galapagosøerne.<br />

Rejsen havde været planlagt i flere<br />

år, og var to gange blevet udsat, da<br />

der var uoverensstemmelse mellem<br />

den daværende regering og det<br />

militærstyrede flyselskabs behov for en<br />

øget indtægt.<br />

I København var man bekymret<br />

for reservationen af billetterne fra<br />

Guayaquil til Galapagosøerne, men nu<br />

syntes alt at være i orden.<br />

Vi tilbragte 2 spændende dage i Quito,<br />

hvor de tunge regnskyer hang nede<br />

om tårnet på den klassiske spanske<br />

domkirke , og vi tog på en daglang<br />

udflugt højt op i Andesbjergene nær<br />

vulkanen Cotopaxi.<br />

<strong>De</strong>t var smukt og klart vejr, den morgen<br />

vi fløj sydpå mod Guayaquil. Jeg nød<br />

at se Amazonskoven oppefra med de<br />

mange forskellige grønne og skriggule<br />

træer, inden vi drejede ud over havet<br />

og kom tæt ind over Guayaquils<br />

fattigkvarter med hundreder af små<br />

hytter på pæle ude i flodmundingen.<br />

I lufthavnen blev vi anmodet om at<br />

forlade flyet og gå ind i transithallen,<br />

men fordi vejret var så pragtfuldt og<br />

der var mange forskellige fugle at kigge<br />

på, blev halvdelen af gruppen ude på<br />

pladsen nær det ret lille fly.<br />

Kort efter blev vi klar over, at der var<br />

noget galt. Man prøvede at køre vores<br />

bagage væk, men det fik overlærer<br />

Rasmus fra lyngby stoppet ved at true<br />

med sin store dolk; det var før den<br />

nutidige terroristskræk.<br />

Da vores billetter ikke gav os ret til at<br />

rejse videre, slukkede flyets besætning<br />

for airconditionen, og bad os tage vores<br />

håndbagage og stige ud. I vores lille<br />

gruppe var der flere, der udmærket<br />

forstod spansk, men lige i disse øjeblikke<br />

var der pludselig ingen, der fattede et<br />

kuk af, hvad der blev sagt. Vi smilede<br />

venligt, og satte os ind på vores pladser.<br />

en halv time senere kom 2<br />

militærpersoner med hunde og<br />

maskingeværer for at eskortere os ud,<br />

men vi fattede stadigvæk ikke, hvad de<br />

ville. Vi blev siddende, og de kunne jo<br />

dårligt begynde at skyde på europæiske<br />

passagerer, især da der ville være<br />

vidner til et eventuelt overgreb.<br />

Udover os var der nemlig en ældre<br />

amerikansk dame, der skulle videre til<br />

Påskeøen og en kvinde med 2 børn, der<br />

skulle besøge sin mand, der var forsker<br />

på Galapagos. <strong>De</strong>res billetter var i<br />

orden.<br />

<strong>De</strong>t blev efterhånden lidt varmt inde<br />

i flyet, så vi forgreb os på køkkenets<br />

juicemaskiner, og var temmelig høje af<br />

spændingen, ville vi klare den — eller<br />

? Vi jokede med, at vi følte os som<br />

flykaprere, hvilket fik den ældre dame<br />

op på mærkerne: ”Jeg er sandelig ikke<br />

en flykaprer!” – udbrød hun meget<br />

fornærmet.<br />

Militærpersoner kom forbi engang<br />

imellem - uden at forsøge yderligere<br />

trusler. Tiden gik, og vi spekulerede<br />

over, hvad vores leder, botanikeren<br />

ole Hamann, mon foretog sig inde i<br />

transithallen.<br />

Han berettede senere, at uden vores<br />

passive modstand, ville han aldrig have<br />

kunnet klare at overbevise generalerne i<br />

Quito om vores ret til at besøge Darwinforsøgstationen,<br />

som delvis blev betalt<br />

af os - dvs Verdensnaturfonden<br />

Nu blev flyselskabet nødt til, at bekoste<br />

en luksus overnatning i Guayaquil til<br />

de 16 amerikanske turister, som havde<br />

bestukket sig til vores pladser. <strong>De</strong> ville<br />

blive fløjet videre i en militærmaskine<br />

næste dag.<br />

Tre timer efter landingen kom de<br />

øvrige fra vores gruppe atter op i flyet,<br />

flypersonalet tændte for airconditionen<br />

og indtog deres pladser. Med adrenalinen<br />

pumpende rundt i kroppen oplevede jeg,<br />

at flyet lettede og fløj væk fra fastlandet<br />

udover Stillehavet mod det forjættede<br />

mål - Galapagosøerne.<br />

Vi havde vundet!<br />

næste<br />

konkurrence<br />

Da jeg blev berømt<br />

er du nogensinde blevet berømt?<br />

<strong>De</strong>t kan være alt lige fra<br />

verdensberømt til berømt på en<br />

lokal beværtning i Sydspanien.<br />

eksempelvis gjorde du noget sjovt/<br />

mærkeligt, mens du var på rejse,<br />

som betød at du kom i den lokale<br />

avis og blev genkendt på gader<br />

og stræder. Måske var du bare<br />

den eneste hvide mand på en ø i<br />

Stillehavet, så alle på øen havde<br />

hørt om dig før du mødte dem. eller<br />

du reddede et lille barn og blev den<br />

lokale helt.<br />

Hvor mange mennesker du var<br />

berømt for er ikke så vigtigt som at<br />

du har en god historie at fortælle.<br />

Så vil vi nemlig gerne høre den.<br />

bedste artikel vælges alene på<br />

baggrund af tekst, men send meget<br />

gerne ét billede med, der kan<br />

illustrere artiklen. Artikler må max.<br />

fylde 4.000 tegn.<br />

Præmie: ”Politikens, turen går til<br />

(eget valg)” eller gavekort til Cafe<br />

Globen på 250 kr.<br />

På afveje til lufthavnen<br />

af rasmus veJersØe gregersen<br />

<strong>De</strong> kører som død og ødelæggelse og<br />

uden hjelm. Høns og hunde spæner for<br />

livet. <strong>De</strong>t tørre støv hvirvles op og bæres<br />

af den lette brise fra havet, over de små<br />

skæve bambushegn og ind i folks haver.<br />

Midt gennem en landsby bliver den<br />

hullede grusvej afløst af asfalt i rimelig<br />

dårlig stand, og turen bliver bestemt<br />

ikke mere kedelig.<br />

Motorcyklens baghjul rammer en kant<br />

ved et hul i vejen. <strong>De</strong>t er mere end<br />

det gamle dæk kan holde til. efter få<br />

hundrede meter må min chauffør og<br />

jeg sagtne farten og standse helt op,<br />

mens vi ser min kæreste elsa og hendes<br />

chauffør forsvinde videre ud af vejen,<br />

dreje mod højre og forsvinde ind i<br />

junglen.<br />

Vi er ud for Sulawesi, Indonesien, på<br />

den lille ø Wangiwangi, i det ørige hvor<br />

Pippi langstrømpes far er konge. Vi<br />

brugte tre dage på at komme hertil, og<br />

vi har ikke set andre turister undervejs.<br />

nu har vi været her i fem dage, og<br />

det har været pragtfuldt. Alligevel har<br />

vi valgt, at det nu var tid til at vende<br />

tilbage til The beaten Track, og se lidt<br />

mere af det Sulawesi har at byde på.<br />

<strong>De</strong>nne historie finder sted på en støvet<br />

landevej mellem byen Wanci og øens<br />

lufthavn.<br />

nu er jeg og min chauffør, som jeg – på<br />

grund af sproglige barrierer – ikke rigtig<br />

kan få til at kaste lys over situationen,<br />

på vej til fods ud ad den støvede<br />

landevej. <strong>De</strong>t virker som om vi er 100 år<br />

væk fra alting, og til min forundring er vi<br />

drejet til venstre ud over markerne, der<br />

hvor elsa og hendes chauffør er drejet<br />

til højre ind i junglen.<br />

Jeg ved, at der var ca. 30 km til<br />

lufthavnen, da vi startede. Vi har kørt<br />

ca. i tre kvarter, så jeg formoder der<br />

er, ja – under 30 km tilbage?? Flytider<br />

er ikke noget man tager så nøje her, og<br />

min chauffør virker rolig, så mon ikke vi<br />

nok skal nå det.<br />

<strong>De</strong>t næste der møder os er for mig<br />

meget mærkeligt. <strong>De</strong>t ser ikke ud til,<br />

at min chauffør ser noget underligt<br />

i det, men her ude midt i ingenting,<br />

krydser vi noget der mest minder om<br />

en 6 sporet motorvej. Så vidt jeg ved,<br />

er der ikke meget andet på denne ø end<br />

den by vi kommer fra, som ligger bag<br />

os, og så lufthavnen, som jeg formoder<br />

ligger foran os. nu går der pludselig en<br />

motorvej på tværs af det hele.<br />

Vejen er tom. Her er ikke en bil, her er<br />

faktisk ikke nogen som helst ud over os.<br />

<strong>De</strong>t er en meget mærkelig fornemmelse.<br />

Vi går som Palle alene i verden, bare os<br />

to, ud ad denne brede motorvej. Her er<br />

ikke et øje. Her er helt stille.<br />

efter et kvarters tid, hvor vi har gået<br />

og smilet lidt til hinanden i den bagende<br />

middagssol, hører vi pludselig motorstøj<br />

bag os. <strong>De</strong>t er elsas chauffør, der er<br />

vendt alene tilbage for at finde os.<br />

<strong>De</strong>t forvirrer mig lidt, at han kommer<br />

kørende bagfra. <strong>De</strong>t får mig til at tro, at<br />

vi måske alligevel er gået den forkerte<br />

vej. Hvor er Elsa?!<br />

Lufthavnen. I den lille bygning skulle vi registreres<br />

ved 3 forskellige skranker for at komme med flyet<br />

og alligevel missede vi selve betalingen og kom med<br />

flyet gratis.<br />

elsas chauffør kan heldigvis lidt engelsk,<br />

og kan fortælle at han har sat elsa af<br />

ude ved lufthavnen, og er kommet<br />

tilbage for at køre mig det sidste stykke<br />

vej derud. Vi er tilsyneladende ikke gået<br />

forkert. Da jeg er kommet op på hans<br />

motorcykel og rygsækken er læsset,<br />

fortsætter vi ud ad den brede vej.<br />

Gennem motorstøjen forsøger jeg at<br />

spørge lidt til hvor vi er, og hvor vi skal<br />

hen. Jeg har lidt svært ved at få hele<br />

navigationen til at gå op og brikkerne til<br />

at falde på plads.<br />

Jeg spørger ham, hvor langt der er<br />

tilbage til lufthavnen. Han vender sig<br />

stolt og en smule slingrende, peger<br />

skråt ind til højre og råber ”over there<br />

sir”.<br />

nu begynder brikkerne at falde på<br />

plads. <strong>De</strong>t er godt nok en meget lille<br />

lufthavnsbygning, men man kan godt<br />

se, at det er en lufthavnsbygning.<br />

<strong>De</strong>t ligner faktisk bagsiden af en<br />

lufthavnsbygning, den side der vender<br />

ud mod landingsbanen, og nu når jeg<br />

tænker mig om, ligner den brede vej<br />

vi drejede ind på for godt en halv time<br />

siden måske i virkeligheden mere en<br />

landingsbane.<br />

<strong>De</strong>r går en del tanker gennem hovedet<br />

på en, når man pludselig opdager,<br />

at man har rendt rundt ude på en<br />

landingsbane i omkring en halv time<br />

uden at vide det. Jeg ved ikke meget om<br />

flytrafik, men efter at have tænkt over<br />

det vil jeg mene at vi nok skulle kunne<br />

nå at springe i grøften, uden først at få<br />

en tur gennem en jetmotor.<br />

Jeg tror faktisk også, at vi ville slippe<br />

uden den helt store skideballe fra<br />

lufthavnspersonalet. Sådan er det, når<br />

man kommer ud på landet i Indonesien.<br />

<strong>De</strong>t kan jeg faktisk godt lide. Men lige<br />

da det gik op for mig og min vestlige<br />

tankegang, blev jeg nok en smule bleg.<br />

44 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 45


”Undskyld, <strong>De</strong> kunne vel ikke<br />

fortælle mig vejen til Montevideo..?”<br />

Min morfar Alfred havde engang en<br />

konservesfabrik på Samsø. Han var<br />

lidt af en verdensmand og tog ofte<br />

helt til Jylland for at opkøbe grønt hos<br />

bønderne og for at etablere kontakter<br />

med det lokale forretningsliv.<br />

På rejsen til Jylland var han ofte i selskab<br />

med Thordrup, som også var samsing<br />

og handlende i hårshampo og andre<br />

sæbeprodukter. <strong>De</strong> var begge lidt af<br />

nogle charmører og verdensmænd, der<br />

godt kunne lide god mad og ikke mindst<br />

en lille én. når de så havde spist en god<br />

portion flæskesteg på en af kongens<br />

færger og havde drukket rigeligt dertil<br />

- satte de hinanden godt i stævne. <strong>De</strong><br />

var begge velklædte i habit og med blød<br />

hat, og sammen kørte de i Alfreds store<br />

Ford mod nye horisonter. Jeg tror nok,<br />

de havde mere sjov og spas, end de rent<br />

faktisk gjorde noget ved forretningerne.<br />

Men hvor om alting er, så går denne<br />

historie på, at Thordrup og Alfred skulle<br />

til Herning. Da de kører igennem en lille<br />

landsby, standser Alfred Ford´en ved et<br />

lyskryds, og Thordrup ruller vinduet ned,<br />

stikker hovedet ud og spørger en lille<br />

ældre dame, der passerer på fortorvet:<br />

”Undskyld frue, men <strong>De</strong> kunne vel ikke<br />

fortælle os vejen til Montevideo..?”<br />

<strong>De</strong>tte var i tressernes Danmark og var,<br />

dengang, nok tæt på at være lidt uden<br />

for gængs etikette. Historien om, hvor<br />

meget der blev grinet, både i Herning<br />

og på Samsø, har været fortalt mere<br />

end flere gange ved middagsborde<br />

rundt omkring i familien. Men lige siden<br />

jeg hørte historien første gang, har<br />

Montevideo og Uruguay altid ligget på<br />

ønske-rejselisten.<br />

montevideo<br />

Montevideo er fantastisk at besøge.<br />

<strong>De</strong>n er gammel, smuk og original.<br />

også noget forfalden. <strong>De</strong>n sidste tids<br />

økonomiske kriser har været hård ved<br />

landet Uruguay, og man kan tydeligt se,<br />

historien om et lille land i det<br />

østlige sydamerika, der har så<br />

meget at byde på - og så lige et<br />

smut rundt om samsø...<br />

TeksT & foTo: henrik frier hansen<br />

at folk ikke har meget at rutte med, når<br />

man rejser rundt i landet.<br />

Montevideo med dens gamle bygninger<br />

og gamle biler kan næsten minde<br />

om Havana på Cuba. Majestætisk og<br />

imponerende, men også noget slidt<br />

i kanten. Men for mig er det smukt,<br />

jeg elsker at opleve de efterhånden<br />

sjældne steder, der ikke er befængt<br />

med moderne indkøbscentre,<br />

amerikanske burgerbarer og glimtende<br />

konsumhelvede.<br />

Her i byen er det små gamle butikker<br />

med hvert deres udvalg, caféer med<br />

gamle mahogni-diske, hvor der sælges<br />

dejlig stærk og velsmagende kaffe,<br />

flotte teatre, der stadig emmer af<br />

storhedstid, små spisesteder, der<br />

serverer lækre 'chivitos'. byen er nok<br />

gammel, men 'Ciudad Vieja' - den gamle<br />

bydel - er næsten et museums-stykke.<br />

Skønt at vandre rundt i en svunden tid.<br />

'el Puerto' - havnen - er en oplevelse<br />

værd, ikke mindst det gamle marked,<br />

der er fyldt med små spisesteder, hvor<br />

maden tilberedes over åben grill, og<br />

hvor man både kan se og ikke mindst<br />

dufte de store saftige bøffer.<br />

<strong>De</strong>r er præsidentvalg i Uruguay en<br />

af dagene, og overalt i byen ser man<br />

forsamlinger af byboere, der diskuterer,<br />

holder møder, taler og protesterer.<br />

<strong>De</strong>t er tydeligt, at folk er politisk<br />

interesseret, og jeg har sjældent set<br />

en så meget engagement i forbindelse<br />

med et præsidentvalg, et fredeligt<br />

engagement, vel at mærke. <strong>De</strong>t giver et<br />

behageligt liv i gaderne.<br />

næsten samtidigt spiller Uruguay<br />

fodboldkamp mod Costa Rica. <strong>De</strong>t er<br />

den sidste kamp, der skal afgøre, om<br />

Uruguay skal deltage ved næste års<br />

VM. Pludselig, i halvanden time, ligger<br />

gaderne øde hen. Alle er samlet på<br />

caféer eller sidder hjemme i de TV-blå<br />

stuer. byen går fuldstændig død.<br />

Indtil der scores.....og et jubelskrig<br />

gennemstrømmer byen. Uruguay<br />

vinder, og stikket bliver sat i igen. byen<br />

vågner, og der bliver festet igennem<br />

med råb og skrig, dyttende og tudende<br />

biler, og lykkelige uruguayanere løber,<br />

kører og danser rundt med store hvide<br />

og lyseblå nationalflag.<br />

[Uruguay blev senere nr. 4 ved VM, så<br />

det var jo godt, de vandt. Red.]<br />

Socialist-kandidaten vinder<br />

præsidentvalget, de blå-hvide vinder<br />

fodbolden - og det er i et sus af rus, vi<br />

nu tager ud mod kysten.<br />

atlanterhavet<br />

Uruguays Atlanterhavskyst er nok den<br />

mest charmerende kyststrækning, jeg<br />

har oplevet. og så er den så varieret.<br />

På trods af mange anbefalinger, skipper<br />

<strong>De</strong> fortryllede og krogede Olmu-buske<br />

Fiskerbåde på standen i Cabo Polonia<br />

vi resort-byen Punta del este og vælger<br />

en lille by på kortet: la Paloma. Vi vil<br />

jo have fred og ro, og ikke glitter og<br />

glamour. Måske er det en fejl, men<br />

nogle gange må mange bare vælge og<br />

prioritere på en rejse.<br />

Vi hopper på en bus på den flotte<br />

busterminal i hovedstaden og sætter<br />

kursen mod kysten. bussen er<br />

behagelig. Fyldt med folk, der sludrer,<br />

og to chauffører, der skiftes til at køre og<br />

servicere under køreturen. <strong>De</strong>r standses<br />

overalt, nye passagerer samles op i små<br />

landsbyer - og stemningen i bussen er<br />

bare behagelig og rar.<br />

Hovedstadens boulevarder og høje huse<br />

afløses ret hurtigt af et grønt og frodigt<br />

landskab.<br />

<strong>De</strong>r er noget originalt ved det her sted.<br />

Ikke så meget påduttet og plastisk<br />

fantastisk. Uruguay virker som et<br />

originalt sted, et sted hvor folk bare<br />

46 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 47


Bussen til Cabo Polonia er en sekshjulstrukket Dodge fra 1943 Foto 2: Fred, ro og støvede gader i La Paloma<br />

er som folk er. <strong>De</strong> lokale er nysgerrige<br />

over for de besøgende. <strong>De</strong> er dannede<br />

og høflige og behandler os godt.<br />

og så er de vidende. et par hyggelige<br />

tømrer-svende spiser frokost i et lille<br />

lokalt spisehus, og vi falder i snak.<br />

<strong>De</strong> kender til Danmark og spørger til,<br />

hvordan det går med Christiania.<br />

la Paloma viser sig at være en mindre<br />

badeby, med sandede fyrretræslunde<br />

i baghaven og store brede strande ud<br />

mod det brusende Atlanterhav. lave<br />

huse og sand i gaderne. Heldigvis er<br />

vi her uden for sæsonen, og landsbyen<br />

emmer af doven ro og fred.<br />

<strong>De</strong>t samme gør de andre små landsbyer,<br />

der ligger som perler på en snor op langs<br />

kysten; la Aguada, Costa Azul, Valizas<br />

og Aguas Dulces. <strong>De</strong> to tømrer havde<br />

meget sigende sat deres pegefingre op<br />

foran munden og sagt til os: ”Schhhh<br />

- de her små steder er stadig lidt af<br />

en hemmelighed...I må ikke fortælle<br />

verden om os....”<br />

transportmidler af den sjove<br />

slags<br />

Vi lejer en scooter og kører nordpå<br />

langs kysten. og selv om scooteren<br />

både er lille og kinesisk bygget, så går<br />

det strygende med vind i håret og det<br />

grønne sceneri, der suser forbi. Pludselig<br />

er vi forvandlet til et par 'easy Riders',<br />

der brøler afsted ud mod friheden mod<br />

nye eventyr. Sådan, stemningen er sat,<br />

og humøret er i top.<br />

48 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />

Grønne bakker og gule kornmarker. <strong>De</strong>t<br />

ligner jo næsten Samsø, det her. Men det<br />

er det ikke, for pludselig dukker der en<br />

palmelund op. Så en gammel Chevrolet<br />

fra halvtredserne med vaskeægte 'mate'drikkende<br />

Gaucho. I skovene flyver<br />

eksotiske fugle, og på stranden vrimler<br />

det med søløver og hvaler i sæsonen.<br />

Vi når til Cabo Polonia: et lille<br />

landsbysamfund ved havet, som efter<br />

sigende skulle huse en masse gamle<br />

hippier og kunstnere. <strong>De</strong>m må vi ud og<br />

se.<br />

Men for at nå frem til landsbyen, må vi<br />

stille vores tohjulede og hoppe op i en<br />

specialbygget bus, der kan køre helt frem<br />

til byen. Cabo Polonia ligger nemlig gemt<br />

bag flere kilometer af store sanddyner, og<br />

den eneste måde man kan komme frem<br />

på, er ved hjælp af store firehjulstrukne<br />

køretøjer. <strong>De</strong> fleste busser er gamle,<br />

aflagte militærkøretøjer, hvor man sidder<br />

på ladet på bænke eller i gamle stole.<br />

Vi får plads i en ældgammel Dodge<br />

6x6 militærlastbil, hvor vi, stuvet<br />

sammen på ladet med andre rejsende,<br />

bliver transporteret gennem de store<br />

sandklitter. op og ned gennem klitterne<br />

ad snoede hjulspor, ind igennem skoven<br />

og ud mod havet. <strong>De</strong>n gamle Dodge<br />

arbejder sig gennem sandet, så man<br />

høre alle 8 cylindere synge.<br />

”<strong>De</strong>t er en rigtig drengerøvs-tur, dét<br />

her”, siger min kone, men jeg kan se,<br />

hun selv nyder det med et stort grin om<br />

munden. Jeg selv synes, at det er det<br />

rene 'Wild West' dét her, og begynder at<br />

tænke på, om jeg mon ikke skulle slå<br />

mig ned som buschauffør her på den<br />

uruguayanske østkyst.<br />

Turen tager 30-40 minutter, og<br />

pludselig dukker Atlanterhavet op<br />

bag den største af sanddynerne. <strong>De</strong>t<br />

er højvande, så chaufføren må dreje<br />

Dodge-bussen helt ud i bølgerne, inden<br />

han kan svinge rundt om pynten og<br />

køre ind og sætte os af på byens torv.<br />

cabo Polonia - byen bag<br />

sandet<br />

Vi mærker straks en hel speciel<br />

atmosfære over Cabo Polonia. Gaderne<br />

er som sandkasser, og alle huse er<br />

små træhytter malet i stærke farver.<br />

Vegetationen er siv og grønt græs, hvor<br />

køer, heste og høns går roligt rundt<br />

og hygger sig - selv midt i byen. Med<br />

det brusende hav lige ved døren kan<br />

naturen næsten minde om Færøerne<br />

eller måske nordby bakker på Samsø?<br />

og så er der en tydelig hippie-stemning<br />

over byen. Alle går afslappet klædt, og<br />

de fleste beboere bestyrer små caféer,<br />

butikker med kunsthåndværk eller små<br />

skæve skure, der tjener som hostels<br />

for et stigende antal turister. Fra<br />

den lille købmand hører vi gyngende<br />

reggaemusik drøne ud af højtalerne,<br />

og ved et lille spisested kan vi købe<br />

økologiske empanadas og hjemmelavet<br />

chokoladekage.<br />

Vi sætter os, og får en sludder med<br />

ejeren, der fortæller at byen bebos af<br />

kunsthåndværkere, malere, forfattere<br />

og folk der bare foretrækker at leve<br />

simpelt. byen har ingen elektricitet,<br />

samler regnvand i tanke og må bringe<br />

gasflasker og al øvrig proviant ind med<br />

de ombyggede køretøjer, som er eneste<br />

vej ind og ud af Cabo. Men folk er glade<br />

og tilfredse, for det simple og enkle liv<br />

er lige dét, folk vil ha'....<br />

Vi bruger dagen på at slentre rundt i<br />

byen, besøge et nærliggende fyrtårn<br />

og på at se en af Uruguays store<br />

søløvekolonier. Vi kunne have blevet<br />

her længere, men må tilbage med<br />

sandbussen og hente vores kinesiske<br />

scooter - så vi kan komme tilbage, inden<br />

mørkets frembrud.<br />

<strong>De</strong>t unikke - og det<br />

overraskende<br />

Uruguay er lidt af en ener på mange<br />

måder. <strong>De</strong>t overrasker hele tiden. Man<br />

tror, man er i Sydamerika, og alligevel<br />

er befolkningen, stemningen og naturen<br />

næsten europæisk.<br />

Og netop som man tror, man befinder<br />

sig i Italien, eller i en andalusisk landsby,<br />

så vender billedet pludselig igen, og<br />

man ved bare, at man er i eventyrlige<br />

Sydamerika. Som når man kommer så<br />

tæt på en søløve, at man kan lugte dens<br />

dårlige ånde. eller når man ser grønne<br />

papegøjer sidde på terrassen og nette<br />

sig, eller meterlange firben lunte rundt<br />

i skoven.<br />

Vi ser på store træer, men får at vide,<br />

at det faktisk er buske. ”olmu-træet”<br />

kan vi finde, når man sejler ind gennem<br />

floderne og ind i skoven. <strong>De</strong> store,<br />

krogede buske, som kan nå næsten 20<br />

meter i højden, siges at være op til 500<br />

år gamle og findes kun i Uruguay og<br />

Argentina. når man går rundt mellem<br />

de gamle snoede stammer, føles det<br />

som at befinde sig i en troldeskov eller i<br />

en scene fra Ringenes Herre.<br />

Selv når vi skal spise, bliver vi<br />

overraskede. Ikke bare af de enorme<br />

bøffer, man har for vane at svinge over<br />

disken her, men også langt ude på landet,<br />

i de små afsidesliggende landsbyer, kan<br />

man få positive overraskelser. Som da<br />

vi efter en lang dagstur gennem støvede<br />

landdistrikter ikke kunne finde et eneste<br />

sted at spise, fordi det var uden for<br />

sæsonen, og alting var lukket.<br />

Ved noget, der ligner en gammel<br />

firelænget bondegård, ser vi et skilt,<br />

hvorpå der står ”spisehus”. Stedet ser<br />

lukket ud, men vi tager chancen og<br />

åbner hoveddøren. og ind kommer vi,<br />

til en gammel hacienda i ægte kolonistil.<br />

Vi træder ind i en gårdhave, belagt<br />

med brosten, blomster over det hele<br />

og en gammel brønd i midten. Hele<br />

vejen rundt stod borde og stole, og folk<br />

der sad og spiste. <strong>De</strong>t var charme og<br />

råhygge ved første øjekast.<br />

Vi blev mødt og budt velkommen af<br />

et par unge mennesker, der fortalte,<br />

at de havde købt stedet for et par år<br />

siden som en ruin, og nu forsøgte de<br />

at lave den gamle gård om til hostel og<br />

spisested. Vi spurgte, om køkkenet var<br />

åbent, og det var det. <strong>De</strong>t viste sig, at<br />

den ene af de unge iværksættere var<br />

gourmet-kok, og han tilberedte mad,<br />

der kunne tiltrække gæster.<br />

fakta om uruguay<br />

indbyggere: ca. 3,4 mill.<br />

størrelse: 176.220 km2 (Sydamerikas<br />

næstmindste land - kun Suriname er mindre)<br />

hovedstad: Montevideo 1,3 mill. indb. (også<br />

landets største by)<br />

befolkning: 88% europæisk afstamning<br />

(hovedsageligt italienere)<br />

religion: Hovedsageligt Romersk-Katolsk (men<br />

ca. 1/3-del af befolkning tilhører ingen religion).<br />

regering:Republik (nuværende præsident: Jose<br />

Mujíca, socialist)<br />

møntfød: Peso Uruguayo (1 DKK = 3,43 UYU)<br />

International lufthavn: Montevideo (MVD).<br />

Forbindelser fra hele Sydamerika og Madrid,<br />

Spanien. ellers mange gode forbindelser via<br />

buenos Aires, hvorfra man også kan sejle til<br />

Montevideo.<br />

Således fik vi på dette rustikke, gamle<br />

sted midt ude i ingenting serveret de<br />

lækreste fiske- og pastaretter, man kan<br />

forestille sig. Èn af de overraskende og<br />

positive oplevelser, man får, når man<br />

bevæger sig væk fra turistområderne<br />

og tør prøve sig lidt frem på rejsen.<br />

hasta Pronto - uruguay<br />

Vi er blevet hængende her på kysten, og<br />

tiden er gået. Vi havde egentlig planlagt<br />

at se mere af landet, men tilbage i la<br />

Paloma skete der dét, som jo kan ske,<br />

når man rejser lidt improviseret; vi<br />

valgte at blive hængende et sted.<br />

Vi havde fundet et dejligt sted at bo ved<br />

havet, og vi kunne simpelthen ikke få os<br />

selv til at tage derfra. Afslappede dage<br />

med bøger og gåture, møde med de<br />

søde lokale mennesker, vende tilbage<br />

til det samme spisehus hvor madmor<br />

møder én med genkendelsens smil.<br />

Men der er så meget, vi slet ikke har<br />

fået set. bare her på kysten kunne jeg<br />

sagtens have brugt et par uger mere. og<br />

så er der hele det indre Uruguay. Ind til<br />

skovene og det grønne bakkelandskab.<br />

<strong>De</strong> små landsbyer og de termiske<br />

bade. Grænselandet op mod brasilien.<br />

<strong>De</strong>t rige fugleliv. og alle gauchoerne<br />

med deres kvæg og heste. <strong>De</strong>n gamle<br />

smukke koloniby Colonia. Uruguay er et<br />

lille land, men det smager af mere.<br />

Men i det mindste kan jeg nu sige, at jeg<br />

har vist vejen for Thordrup og morfar<br />

Alfred....helt til Montevideo...!<br />

Sand, strand og sol over det østlige Uruguay


Mit hjerte hang fast i det<br />

sydlige Afrika<br />

TeksT og foTo: JØrgen assenhoLT<br />

bitch og bjerre var 2 personer som i<br />

min barndom rejste rundt med film fra<br />

fjerne kulturer på danske folkeskoler.<br />

<strong>De</strong>t lagde kimen til en enorm interesse<br />

for fjerne og primitive kulturer i den<br />

store verden. Men at følge i fodsporet af<br />

de gamle eventyrere – var en umulighed<br />

– dengang i 50-erne.<br />

ePoKe 1:<br />

I 70-erne indbød DUF (Dansk Ungdoms<br />

Fællesråd) til en 3 ugers studietur<br />

til Ghana. Valget af Ghana skyldtes<br />

at Ghana var første land der blev<br />

selvstændigt. lidt af et kulturchok at<br />

komme dertil – støjende – farverigt –<br />

men utroligt åbne og venlige mennesker.<br />

Vi blev splittet op i tre små grupper<br />

efter eget valg – der så selvstændigt<br />

skulle rejse rundt. Jeg valgte den mest<br />

primitive og længste af turene som<br />

via Kumasi – Tamale – bragte os op til<br />

burkino Faso – som er et af Afrikas mest<br />

isolerede og fattigste lande. Vi deltog<br />

i praktiske workshops til gavn for de<br />

enkelte landsbyer. Arbejdsfællesskabet<br />

med de lokale gjorde et dybt indtryk på<br />

mig.<br />

Vi mødte lokale høvdinge undervejs og<br />

sluttede af i hovedstaden Accra – hvor<br />

vi sammen med ghanesiske unge var<br />

inviteret til et lille party hos præsidenten<br />

privat. <strong>De</strong>t specielle ved hans bolig<br />

var at det var en gammel dansk borg<br />

fra den tid danskerne var aktive på<br />

”Guldkysten” med bl.a. afskibning af<br />

slaver til Dansk Vestindien. borgen<br />

hedder Christiansborg – velbevaret<br />

med mange danske symboler. (borgen<br />

kaldes i dag også osu Castle og er ikke<br />

længere residens for landets præsident,<br />

red.).<br />

opholdet skærpede specielt min<br />

interesse for Afrika – kunne godt tænke<br />

mig at opholde mig i kulturen i længere<br />

tid og derved komme tættere ind på<br />

livet af afrikanere.<br />

ePoKe 2<br />

5 år senere i begyndelsen af 80-erne fik<br />

jeg bevilget 3 års orlov fra mit lærerjob<br />

på en efterskole for at kunne tage til<br />

Afrika – nærmere bestemt botswana<br />

i det sydlige Afrika som domineres<br />

af den store Kalahariørken hvor<br />

buskmændene holdt til. Skulle være<br />

lærer på et lærerseminarium i landets<br />

næststørste by Francistown (ca. 35.000<br />

indb.) og havde forberedt mig hjemme<br />

fra i det pensum jeg skulle undervise i i<br />

matematik.<br />

overraskelsen var stor da jeg ved<br />

ankomsten fik at vide at planerne var<br />

lavet om. normalt blev de frivillige<br />

placerede i byer med en rimelig<br />

boligstandard. Man havde besluttet at<br />

lave et forsøg med at placere én helt ude<br />

i bushen uden vand og el – og det blev<br />

så mig. <strong>De</strong>t var i den yderste landsby<br />

mod øst – ikke langt fra grænserne til<br />

Zimbabwe og Sydafrika.<br />

Jeg var først på kursus i stammesproget<br />

– Setswana – et ret svært sprog<br />

sammenlignet med Swahili – som jeg<br />

undervejs havde stødt på i Tanzania<br />

hvor MS har sin modtagelseslejr for<br />

Afrika. Skulle undervise på en fattig<br />

privatskole – hvor halvdelen af eleverne<br />

blev undervist under træer udendørs –<br />

da der ikke var penge til lokaler til alle.<br />

Jeg skulle dels føre de ældste elever op<br />

til eksamen, dels undervise de lærere<br />

der ikke var uddannede. Matematik var<br />

det fag der havde den absolut laveste<br />

rate af beståede elever, og dumpede<br />

man i matematik dumpede man i det<br />

hele – lidt af et hårdt skolesystem.<br />

Undervisningen foregik på engelsk.<br />

Sammen med en amerikaner var jeg<br />

eneste ”blegansigt” i lokalsamfundet.<br />

Min nabo var viceforstanderen – som<br />

var flygtning fra Sydafrika – og jeg blev<br />

hurtigt en del af deres familie og levede<br />

med i deres glæder og sorger – og blev<br />

hurtig vænnet til at deres ”snack” om<br />

aftenen ved bålet var tørrede larver.<br />

Jeg havde samme bolig som de lokale<br />

lærere – 2 rum uden dør imellem – uden<br />

vand og el, og et lille primitivt WC med<br />

blik omkring var vi 50 mennesker der<br />

var fælles om. Var kun et problem når<br />

der var omgangssyge – så måtte man<br />

sætte sig bag en lille busk.<br />

<strong>De</strong>r var godt 50 elever i klasserne. Ved<br />

siden af mit job på skolen sagde jeg ja<br />

til at hjælpe med primitiv matematik i<br />

den nærliggende håndværksbrigade –<br />

her foregik undervisningen udenfor min<br />

hytte. Min eneste lyskilde i hytten var<br />

stearinlys, og det gav lidt øjenproblemer,<br />

og desuden smeltede stearinlysene ofte<br />

i den værste varme – der var bliktag på<br />

hytten.<br />

Senere fik jeg bevilget en gaslampe<br />

– som gav et godt lys men forøgede<br />

varmen i hytten som i forvejen var<br />

høj. Vi havde en del slanger (black<br />

mamba + spyttende cobra) + masser af<br />

skorpioner så man følte sig aldrig alene.<br />

Var hjemmefra også sportslærer – så<br />

via penge jeg fik sendt ned fra mine 3<br />

sportsklubber i Danmark fik jeg lavet<br />

et lille primitivt stadion hvor eleverne<br />

ryddede et område for tornebuske.<br />

Metalstængerne til fodboldmål var ikke<br />

lige store så der var en forskel på 1<br />

meter i bredden på de to mål – men pyt<br />

– man skiftede jo side halvvejs.<br />

<strong>De</strong>t primitive stadion betød at vi brød<br />

isolationen lidt, idet vi nu kunne deltage<br />

i turneringer med naboskoler (op til 100<br />

km væk). Så blev eleverne stuvet på<br />

en lastbil i 3 lag og overnattede på den<br />

skole de skulle møde – her gik man ikke<br />

så meget op i køresikkerhed.<br />

50 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 51


Jeg kom selvsagt tæt ind på de lokales<br />

hverdag og deres kultur. <strong>De</strong> fleste var<br />

meget fattige, og tre års tørke gjorde<br />

det bestemt ikke bedre – alligevel<br />

mødte jeg glade mennesker – med<br />

nemt til smil. Utroligt gæstfrie og<br />

med et familiemønster og indbyrdes<br />

hjælpsomhed som vi herhjemme kunne<br />

lære meget af.<br />

<strong>De</strong>t slog mig ved tilbagekomsten til<br />

Danmark at vi er et rigtigt ”brokkesamfund”<br />

– trods vores store velstand.<br />

Jeg fik ændret syn på utrolig mange<br />

ting ved at bo der i tre år – detvar hårdt<br />

psykisk at bo i så fremmedartet kultur<br />

men det kastede oplevelser for livet af<br />

sig.<br />

Kunne ikke få visum til apartheid-styret<br />

i Sydafrika – tror de vidste at jeg i min<br />

omgangskreds havde mange flytgninge<br />

fra Sydafrika. Mod nord var Zimbabwe<br />

lige blevet selvstændig med Mugabe<br />

som den store befrier. Var deroppe for<br />

at fejre deres 1-årsdag i bulawayo –<br />

hvor der på det lokale stadion var vild<br />

eufori da Mugabe blev hyldet.<br />

Besøgte Zimbabwe flere gange – det var<br />

et rigt land. beskæmmende at se i dag –<br />

hvor Mugabe har kørt landet helt i sænk<br />

gennem nepotisme og korruption og det<br />

står i skærende kontrast til Sydafrika.<br />

Var virkelig svært at forlade den varme<br />

kultur efter 3 år – og de efterfølgende<br />

mange år var jeg meget ude og holde<br />

foredrag.<br />

52 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />

ePoKe 3<br />

nåede desværre ikke at besøge<br />

Sydafrika grundet apartheidstyret. et<br />

år efter systemets afskaffelse i 1994<br />

var jeg så heldig at være med i en<br />

lille delegation fra DGI (Stor Dansk<br />

Folkelig Idrætsorganisation) – som i<br />

apartheidtiden plejede humanitære<br />

forbindelser til AnC.<br />

Soweto blev valgt som sted fordi det var<br />

her at AnC’s mest markante skikkelser<br />

boede (Mandela m.fl.) Soweto er en<br />

slum-township af værste kaliber med<br />

over 2 mio på de ca. 65 km2 og ligger<br />

udenfor Johannesburg. <strong>De</strong>t var her<br />

apartheidstyret viste sit grusomme<br />

ansigt mest i form af mange dræbte –<br />

billedet af den dræbte skoleelev Hector<br />

Petersen gik verden rundt.<br />

Vores base var et slags ”medborgerhus”<br />

som blev drevet af kirken og indeholdt<br />

et lille hostel + undervisningslokaler.<br />

Under opholdet mødtes vi med et bredt<br />

spektrum af myndighedspersoner<br />

(vicepræsidenten Thabo Mbeki – som<br />

blev præsident efter Mandela – ministre<br />

– borgmesteren i Johannesburg +<br />

sportsorganisationer).<br />

<strong>De</strong>t mest interessante skete dog<br />

udenfor det store officielle program.<br />

Medborgerhuset var hegnet ind med<br />

et højt jerngitter og der sporadiske<br />

skudsalver når det var mørkt som<br />

mindede os om at det nok var klogt<br />

at holde sig indenfor det beskyttende<br />

gitter om aftenen.<br />

<strong>De</strong>r foregik mange ting på centret – der<br />

var mange tiltag for at få unge væk<br />

fra den store kriminalitet i den fattige<br />

slumtownship. <strong>De</strong>r var dramagrupper<br />

– danse-grupper – trommegrupper –<br />

kurser i syning + maskinskrivning m.fl.<br />

listede rundt og lyttede og så på.<br />

Med stor begejstring blev jeg budt<br />

indenfor, og det var et utroligt<br />

engagement fra både undervisere og<br />

elever der blev udvist. Specielt blev<br />

jeg imponeret over de to undervisere i<br />

tromning som var utrolig karismatiske.<br />

Aftalte med dem at jeg ville arbejde med<br />

planer om kulturbesøg i Danmark når<br />

jeg kom hjem.<br />

I Danmark sad jeg på daværende<br />

tidspunkt i ”<strong>De</strong>t Internationale Udvalg”<br />

i såvel DGI som i efterskoleforeningen.<br />

Allerede året efter lykkedes det<br />

i efterskoleregi at bringe de to<br />

undervisere rundt på danske efterskoler<br />

i 3 måneder – 1 uge hvert sted – hvor<br />

de holdt foredrag, underviste og<br />

debatterede med eleverne. <strong>De</strong>t blev en<br />

bragende succes som jeg gentog året<br />

efter. Måtte sige nej til mange skoler.<br />

<strong>De</strong>t var chokerende for skolernes elever<br />

at erfare hvad de to havde oplevet i<br />

Soweto under apartheidtiden.<br />

<strong>De</strong>res besøg i Danmark fik også positiv<br />

indflydelse på Medborgerhuset i Soweto.<br />

<strong>De</strong> mange avisartikler fra Danmark fik en<br />

del donorer til at støtte aktivitetshusets<br />

mange aktiviteter. Sidste tre måneders<br />

besøg i Danmark omfattede en<br />

kombineret danse- og trommegruppe på<br />

i alt 6 personer. <strong>De</strong> havde lavet et show<br />

som var utroligt professionelt. <strong>De</strong> to<br />

undervisere har sidenhen været i mange<br />

lande som gæstelærere.<br />

efter tre års besøg i Danmark var der<br />

mange lærere og forstandere på danske<br />

efterskoler som var interesseret i at se<br />

de forhold de kom fra. Så jeg besluttede<br />

at lave en studietur derned.<br />

Her skal man lige tænke på at<br />

Soweto besøges af turistbusser fra<br />

Johannesburg som kører til de berømte<br />

steder (Mandelas hus – Hector Petersen<br />

Memorial o.lign.) og så ellers tilbage til<br />

Johannesburg igen. Turens base blev<br />

meget naturligt medborgerhuset.<br />

Valgte at rejse med en lille gruppe<br />

af hensyn til sikkerheden. om dagen<br />

blev gruppen delt op i to da vi brugte<br />

det lokale minibussystem, og mine to<br />

sowetodrenge var en slags bodyguards<br />

for de to grupper. <strong>De</strong>n ene var fra Zulustammen,<br />

og han formidlede besøg hos<br />

den lokale Zulu-høvding og derved blev<br />

det muligt at besøge den fattigste del af<br />

slummen.<br />

Vi besøgte en børnehave – en slags privat<br />

hospice for Aids-ramte (var i mange<br />

år tabubelagt i Sydafrika) – små lokale<br />

steder for kunsthåndværk – en stor<br />

friluftsgudstjeneste med flere tusinde<br />

mennesker, hvor prædikanten bragte<br />

menneskemassen i vild ekstase, og hvor<br />

fællessangen gjorde et dybt indtryk.<br />

Havde besluttet mig for at lave et 24-timers<br />

”homestay” hvor deltagerne 2 og 2 skulle<br />

overnatte hos fattige familier. <strong>De</strong>ltagerne<br />

var lidt betænkelige ved at forlade vores<br />

sikre base om natten. Men alle besluttede<br />

sig til sidst at deltage. <strong>De</strong>t skulle vise sig<br />

at være den største oplevelse på turen.<br />

I det hele taget blev det en tur ingen<br />

af deltagerne vil glemme. Sidste aften<br />

lavede vi en stor afskedsfest hvor<br />

værtsfamilierne også deltog. <strong>De</strong>t blev en<br />

uforglemmelig aften hvor vi skiftedes til<br />

at synge for hinanden – heldigvis havde vi<br />

forberedt os godt inden.<br />

<strong>De</strong>t der nok imponerede de lokale mest<br />

var at det var alle ”blegansigterne” som<br />

efter spisning stod ude i køkkenet og<br />

vaskede op – det havde de aldrig oplevet<br />

før.<br />

IKKe SÆRT AT MIT HJeRTe HÆnGeR<br />

FAST I <strong>De</strong>T SYDlIGe AFRIKA.<br />

netop denne sommer blev Soweto kendt<br />

igen – åbningskampen ved VM i fodbold<br />

fandt sted på det nybyggede Stadium i<br />

Soweto – som står i skærende kontrast til<br />

townshippens slum.<br />

Apartheidsystemets fald har skabt en stor<br />

veluddannet sort middelklasse. Mange<br />

har valgt at blive i Soweto – så i dag<br />

ligger flotte villaer side om side med små<br />

faldefærdige huse. en tikkende bombe er<br />

der, nemlig de mange fattige der stadig<br />

lever i slum og med en udsigtsløs fremtid<br />

– det bliver helt sikkert Sydafrikas største<br />

udfordring.<br />

80% af befolkningen i SA er sorte. 40% af<br />

befolkningen er under fattigdomsgrænsen<br />

– fortrinsvis sorte. Men en del hvide føler<br />

sig efterhånden pressede. Tidligere var<br />

deres hudfarve et sikkert adgangskort<br />

til et job. nu er dette ”sikkerhedsnet”<br />

trukket væk.<br />

<strong>De</strong>t har ellers været imponerende at se<br />

hvordan ”Regnbuenationens” forskellige<br />

racer lever rimelig fredeligt side om side.<br />

Her har Mandela haft sin store betydning –<br />

med Mugabe i Zimbabwe som sit grimme<br />

modstykke.<br />

Har efterhånden besøgt det sydlige Afrika<br />

9-10 gange og kan varmt anbefale at<br />

kombinere Sydafrika med namibia og<br />

botswana. Cape-området i SA er bare<br />

helt fantastik med Garden Route (fra<br />

Capetown til Port Elizabeth) som et MUST.<br />

Namibia rummer verden flotteste ørken<br />

(den røde ørken) + et rigt dyreliv i nord.<br />

både SA og namibia har en fantastisk<br />

infra-struktur der gør det nemt og sikkert<br />

at komme rundt. <strong>De</strong>suden er det utrolig<br />

billigt at leje bil i begge lande. Som<br />

dansker gør det jo heller ikke noget at SA<br />

byder på fantastiske bøffer og store vine<br />

– til billige penge.


Namibia - Kontrasternes land<br />

TeksT: mai nygård<br />

next stop namibia<br />

<strong>De</strong>t er Påskefredag og jeg er klar til<br />

nye eventyr. Min rejsefælle Heather<br />

er allerede ankommet, vinterbleg og<br />

forventningsfuld fra Danmark. Jeg<br />

kunne næsten ikke vente med at komme<br />

afsted og sætte mine ben i namibia,<br />

kontrasternes land.<br />

Allerede på turen fra lufthavnen til<br />

hovedstaden Windhoek fornemmer<br />

du, at du er i Afrika. Her er smukt og<br />

grønt da regntiden kun lige er ved at<br />

være slut. namibia er ellers det tørreste<br />

land i det sydlige Afrika med store<br />

ørkenområder og barsk natur, hvor kun<br />

de dyr der tilpasser sig overlever. Her<br />

bor kun ca 2 mio. mennesker på et areal<br />

svarende til to gange Sverige, så her er<br />

masser af plads.<br />

Heather møder mig på Tamboti<br />

guesthouse. eftersom jeg ankommer en<br />

dag forsinket, tager vi direkte til Hertz<br />

for at hente vores bil, som viser sig at<br />

være en mega 4WD Ford Ranger, som<br />

vi skal gå hen at blive rigtig begejstrede<br />

for på vores færden på de namibiske<br />

sand- og grusveje.<br />

etosha national Park<br />

Vi har 4.5 time til at nå etosha, som er<br />

namibia’s mest kendte nationalpark,<br />

for de lukker gaten til parken for natten<br />

ved solnedgang. På de lange lige veje<br />

hvor horisonten og vejen går i eet<br />

bliver foden lidt blytung på speederen…<br />

Heldigvis når vi gennem gaten, og kører<br />

ind i vores camp lige før lukketid.<br />

<strong>De</strong> første tre dage overnatter vi i etosha<br />

på okakuijo lodge, og vores rutine<br />

bliver hurtigt at gå i seng kl. ni og stå<br />

op kl fem, for at være første bil ude af<br />

gaten og spotte det altid morgenfriske<br />

dyreliv. Duggen hænger stadig i luften,<br />

og her dufter så herligt af morgen og<br />

savanne, at man gerne bytter det<br />

smukke afrikanske morgengry med en<br />

time ekstra i sengen.<br />

efter at have mødt antiloper, giraffer,<br />

zebraer, strudse og masser af smukke<br />

fugle runder vi ved 9-tiden igen lodgen<br />

til morgenmad og en lille slapper inden<br />

vi begiver os ud igen om eftermiddagen<br />

for at jagte løver og elefanter.<br />

løverne skuffer os ikke, og allerede<br />

næste aften får vi underholdning på<br />

første række fra to hanner der rivaliserer<br />

om den samme hunløve. næste morgen<br />

tjekker vi samme sted igen, og denne<br />

gang er der endda ekstra action for<br />

den heldige hanløve foran de snurrende<br />

kameraer. Vi ser også næsehorn, men<br />

elefanterne er som sunket i jorden –<br />

lider vi mon af elefantitis?<br />

Solnedgangene i etosha er fantastiske<br />

– den afrikanske himmel er så stor og<br />

betagende at man ikke kunne ønske at<br />

være noget andet sted. efter et ildrødt<br />

farveorgie sænker mørket sig for at give<br />

plads til natten med Mælkevejen som en<br />

fakta om<br />

turen<br />

namibia er sydafrikanernes<br />

foretrukne feriedestination.<br />

Vi havde et lille sydafrikansk<br />

boutique-rejsebureau, blue<br />

elephant, til at hjælpe os<br />

med at booke overnatninger<br />

og organisere en 4WD og<br />

kørselsvejledning til en 12 dages<br />

safari og adventuretur.<br />

namibia regnes for et meget<br />

sikkert land at rejse i på egen<br />

hånd. <strong>De</strong>t officielle sprog er<br />

engelsk, men namibia’s historie<br />

som tidligere tysk koloni og<br />

senere under sydafrikansk<br />

administration (indtil 1990) er<br />

stadig meget tydelig.<br />

Vi overnattede 2-3 nætter hvert<br />

sted, og afstanden mellem hver<br />

destination var typisk 350-400<br />

km primært på gode grusveje.<br />

<strong>De</strong>r er venstrekørsel ligesom i<br />

Sydafrika, men det er nemt at<br />

køre selv. budgettet for turen<br />

var ca 1000 lokale dollars per<br />

dag/person, svarende til ca 750<br />

kr.<br />

Vi var afsted i april, som er<br />

deres sensommer. Man kan<br />

besøge namibia hele året, men<br />

de fleste vil nok foretrække den<br />

tørreste årstid (maj-oktober)<br />

hvor dyrene samles ved<br />

vandhullerne. namibia kan med<br />

fordel kombineres med en rejse<br />

til Sydafrika, hvis man har flere<br />

uger.<br />

stor lysende vej, trukket henover den<br />

tætpakkede stjernehimmel.<br />

Allerede efter den første dag her, har<br />

man glemt alt om blackberry’en og<br />

hverdagens forpligtelser – det kommer<br />

helt banalt mere til at handle om<br />

hvor der sidst er spottet elefanter og<br />

leoparder, og hvilke nye dyr vi vil se. Ved<br />

sengetid er Heather allermest optaget<br />

af om der er langhårede edderkopper<br />

under sengen! Med myggenet omkring<br />

hele himmelsengen er der dog intet<br />

at bekymre sig om i vores fine lille<br />

afrikanske lodgeværelse.<br />

Palmwag<br />

efter at have hævet kontanter i outjo<br />

(ATM’s er tilsyneladende ligeså sjældne<br />

som elefanter) og fyldt tanken op med<br />

diesel i en lille by, Kanmanjab, er der<br />

endnu 120 km grusvej før vi når til<br />

Palmwag, som er næste stop. Vi kører<br />

derudad og nyder ensomheden på vejen<br />

med intet andet end bølgende bakker<br />

og storslåede bjergkamme. <strong>De</strong>r er røde<br />

stenformationer spættet med grønne<br />

farvepletter af hårdføre buske og træer,<br />

og gyldne græstotter, der skinner i<br />

solen.<br />

og dog er vi ikke helt alene... et par<br />

giraffer dukker op i vejkanten, og<br />

smukke oryxantiloper (Gemsbok)<br />

betragter os nysgerrigt. Pludseligt råber<br />

Heather SToooP, bremsen hviner, og<br />

der står han så – enlig og smuk med<br />

blafrende ører på bjergsiden – vi har set<br />

en sjælden ørkenelefant!<br />

Palmwag er et kæmpe privat ejet<br />

naturområde, der strækker sig ud til<br />

Skeleton Coast. næste morgen på<br />

vores safaritur fortæller Stephanus,<br />

vores lokale guide, os mere om<br />

området og dyrene. Han fortæller bla.<br />

at oryxantilopen med de lange lige horn<br />

er på landets våbenskjold og at den<br />

symboliserer namibia – smuk, stolt og<br />

hårdfør, med evnen at tilpasse sig det<br />

barske klima. Man må sige han har<br />

ret. <strong>De</strong>n er et meget repræsentativt<br />

nationaldyr for et land, som vi allerde<br />

nu har oplevet som fantastisk smukt og<br />

fyldt af kontraster.<br />

efter vores off-road morgen-drive<br />

slapper vi af ved poolen på Palmwag, der<br />

er en fin lille kvalitetslodge hvor ejeren<br />

og overhovedet fra områdets lokale<br />

etniske gruppe sludrer med gæsterne.<br />

Vi er i ualmindeligt dejlige omgivelser,<br />

56 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 57


personalet er tip top, forplejningen<br />

super, og vi nyder et glas kølig Savanna<br />

cider på terassen før solen går ned<br />

over den palmeklædte horisont. Selv<br />

de sydafrikanske vine er til min store<br />

glæde udvalgt med omhu, og jeg får et<br />

glas topklasse Cabernet Sauvignon til<br />

vores fine middag.<br />

“Husk skoene“... siger Stella, vores<br />

værtinde med de fine afrikanske<br />

fletninger, da vi bliver vist omkring på<br />

området, hvor sjove ørkentilpassede<br />

og multifarvede gekkoer piler rundt.<br />

Senere bliver vi mindet om det gode<br />

råd. en sort mambaslange har bevæget<br />

sig ind ved poolbaren og bliver gennet<br />

ud af personalet med en kost, mens vi<br />

kigger til på behørig afstand – parat til<br />

at hoppe i sikkerhed på den nærmeste<br />

stol.<br />

swakopmund<br />

Vi ankommer til næste destination,<br />

kystbyen Swakopmund, namibia’s<br />

foretrukne ferie- og legeplads, efter<br />

en lang køretur gennem flad ørken.<br />

Swakopmund ligger ved havet i et syret<br />

ørkenlandskab med kæmpe sandklitter<br />

og måneagtige formationer. Stedet<br />

er kendt for adventure-aktiviteter<br />

såsom sandboarding, quadbiking,<br />

faldskærmsudspring og har også et rigt<br />

marineliv som tiltrækker lystfiskere.<br />

Swakop er også stedet hvor man kan<br />

nyde en god seafood-middag og se<br />

solen gå ned med et par kølige Savanna<br />

eller en god flaske vin. Tæt ved ligger<br />

nabobyen Walvis bay som er kendt for<br />

flamingoer og pelikaner. Og så var det i<br />

øvrigt her på det lokale hospital at brad<br />

Pitt og Angelina Jolie valgte at føde<br />

deres datter.<br />

Vi beslutter os for at tage på en ridetur,<br />

og for at prøve sandboarding. 62 km/t<br />

58 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />

er ret hurtigt når man ligger på et<br />

masonitbræt på vej ned ad en stejl<br />

sandklit! Adrenalinen pumper rundt i<br />

blodet på første klit, men vi er hurtigt<br />

totalt solgt på konceptet, selvom det<br />

kræver gode ben at gå op på toppen igen<br />

til næste adrenalinrush. Hvis man kan<br />

snowboarde, så er der også mulighed<br />

for at teste evnerne i sandklitterne.<br />

<strong>De</strong>sert camp<br />

når man først har lært at udtale stedets<br />

navn og vænnet sig til at termometeret<br />

sniger sig op på 40 C midt på dagen,<br />

så er er vores <strong>De</strong>sert Camp ved<br />

Sossusvlei et klart hit. Midt i naturen<br />

sover vi under et kanvastelt på et muret<br />

fundament med eget bad og toilet samt<br />

mini-feltkøkken. Vores 4WD er også<br />

perfekt, da vi kan komme længere ind i<br />

Soussusvlei-området på sandvejene, og<br />

vi får trænet vores evner i at køre 4WD.<br />

omkring Sossusvlei kan selv<br />

amatørfotografen få postkortbilleder.<br />

landskabet er fascinerende smukt og<br />

kontrastfuldt. Vi står igen tidligt op<br />

for at få det flotteste lys på de røde<br />

sandformationer og når at klatre op<br />

langs kanten af de 150-200 m høje<br />

sandklitter inden solen bliver for stærk.<br />

belønningen overstiger langt indsatsen i<br />

det dybe sand. et af højdepunkterne er<br />

<strong>De</strong>ad vlei som er en rund udtørret “pan“<br />

med døde trær, hvoraf nogle er mere<br />

end 500 år gamle. <strong>De</strong> står ensomt som<br />

mørke skygger i den lyse pan omgivet af<br />

kæmpe røde sandklitter. Sossusvlei er<br />

det mest turistede sted vi har besøgt på<br />

vores tur, og vi skal lige vænne os til at<br />

der også er turistbusser og at priserne<br />

er noget højere end i resten af namibia.<br />

<strong>De</strong>n anden aften bestiller vi take-away<br />

fra en lokal lodge leveret til vores desert<br />

camp, og på slaget ankommer lækker<br />

salat og fire kuduantilopebøffer, som<br />

vi dog må konstatere vi selv skal grille!<br />

Spejdergenet må findes frem, og en<br />

printet business plan må ofres for at få<br />

gang i det afrikanske bål, så vi kan nyde<br />

vores gourmetmiddag i bålets skær.<br />

Men hold op hvor det smager sammen<br />

med rødvinen og endnu en storslået<br />

stjernehimmel. næste aften gentager vi<br />

succesen med elandantilopebøffer, der<br />

er helt suveræne.<br />

Ørkenkuller<br />

Vi har fået lidt ørkenkuller da vi sidste<br />

dag vender næsen retur mod Windhoek,<br />

hvor vi overnatter den sidste nat på<br />

Tamboti Guesthouse. lidt mærkeligt<br />

pludselig at være tilbage i civilisationen<br />

med trafik og lyskryds, men det er<br />

nok godt at vi langsomt vænner os til<br />

hverdagen, da Windhoek ikke ligefrem<br />

kan betegnes som en storby! Faktisk<br />

er her ikke engang McDonalds eller<br />

Starbucks, hvilket er ganske befriende,<br />

og vi finder en hyggelig cafe ved det<br />

lokale crafts center. Så kan vi også få<br />

shoppet lidt lokale souvenirs med hjem.<br />

<strong>De</strong>t er med blandede følelser at vi<br />

pakker sammen og gør klar til at rejse<br />

hjem. namibia har været et fantastisk<br />

bekendtskab som vi klart kan anbefale<br />

som feriedestination – specielt hvis man<br />

er til storslået natur og har mod på at<br />

køre selv.<br />

tema nordamerika<br />

En tur rundt i et hårdt land<br />

- Newfoundland og Labrador<br />

følg med bertel rundt i newfoundland og<br />

labrador i det herrens år 1979.<br />

TeksT og foTo: berTeL krisTensen<br />

(18.7.) Mens vi endnu befinder os over<br />

åbent hav, påbegyndes indflyvningen,<br />

og skiltet med ”fasten seat belts”<br />

tændes. efter et stykke tid dukker sorte<br />

granskove frem af regnskyerne, et<br />

jernbanespor og en række telefonpæle,<br />

igen grå moseflader med sorte,<br />

pindeagtige graner, og endelig en<br />

metalblank, regnvåd landingsbane. Vi er<br />

landet i Gander internationale lufthavn,<br />

i sin tid anlagt på det sted, hvor der er<br />

kortest fra Amerika til europa, dengang<br />

da flytrafikken ligesom trækfuglene<br />

søgte de kortest mulige ruter over åbent<br />

hav. På begge sider er landingsbanen<br />

omgivet af en mur af graner , kun brudt<br />

af lysninger med flammende rødviolette<br />

gederams, et syn, der skal følge os<br />

de næste uger undervejs gennem<br />

newfoundland og labrador.<br />

Endnu to timers flyvning, og vi befinder<br />

os i Goose bay, labrador, en anden af<br />

de lufthavne, over hvilke tusinder af<br />

tons amerikansk militær udrustning<br />

blev transporteret til europa under<br />

anden verdenskrig.<br />

Happy Valley er navnet på labradors<br />

hovedstad. efter at luftbasen, 11<br />

kilometer derfra, har mistet sin<br />

strategiske betydning, og et par<br />

savværker har barberet omgivelserne<br />

for skovvækst i det omfang, det var<br />

økonomisk lønsomt, og derefter drejet<br />

nøglen om, har det lille bysamfund<br />

måttet kæmpe for sin eksistens. Små<br />

spinkle birketræer er ved at generobre<br />

de sandede skovrydninger med de små<br />

afskallede træhuse, samtidig med, at<br />

hærskarer af sultne myg og små sorte<br />

fluer synes at have erklæret krig på<br />

skovens vegne mod de mennesker, der<br />

ved en fejltagelse har slået sig ned her.<br />

overalt ser man også her bevoksninger<br />

af gederams eller ildurter, som de<br />

er kommet til at hedde i den danske<br />

oversættelse af ”Ringenes Herre”.<br />

Fireweed hedder de her, fordi de dækker<br />

den bare skovbund som et rødviolet<br />

tæppe året efter en skovbrand.<br />

ellers er det gamle kendinge fra den<br />

nordskandinaviske nåleskov, som man<br />

træffer på i skovbunden. Cornus suecica,<br />

hønsebær, med sine hvide blomster og<br />

den lille yndefulde linnaea borealis,<br />

opkaldt efter den svenske botaniker<br />

Carl von linné, grundlæggeren af den<br />

botaniske videnskab og systemet med<br />

slægter og arter. <strong>De</strong>t skal have været<br />

hans yndlingsblomst.<br />

(20.7.) Fredag aften vågner<br />

byens to-tre hoteller op til liv og<br />

aktivitet, når boremandskaberne fra<br />

olieefterforskningsfelterne ud for<br />

labrador-kysten kommer til byen for<br />

at holde weekend. Spøgelsesbyens<br />

jordveje støver ørkenagtigt i den varme<br />

aften, men i baren er der liv og glade<br />

dage, alt hvad et off-shore borehold på<br />

landlov kan ønske sig, er tilsyneladende<br />

til rådighed.<br />

(21.7.) Lørdag middag kommer<br />

indianerne fra northwest River, 40<br />

kilometer borte, til byen i en lejet<br />

pick-up for at købe øl til weekenden.


(22.7.) Søndag morgen klokken otte<br />

afgår motorskibet ”bonavista” fra<br />

savværkskajen i Goose bay med gods<br />

og passagerer til labrador-kystens<br />

nordlige bygder. Hele søndagen sejler<br />

vi gennem den 200 kilometer lange<br />

fjord, der fører ind til Goose bay. <strong>De</strong>t<br />

er blikstille med bagende sol. om<br />

eftermiddagen anløber vi Rigolet, der<br />

skal være verdens sydligste bygd beboet<br />

af inuitter. Stedet ligger sydligere<br />

end Danmarks sydligste punkt, men<br />

træhusene mellem de mørke graner<br />

leder tankerne hen på nordnorge.<br />

efter snævringen ved Rigolet åbner<br />

farvandet sig. Inden for en time bliver<br />

det bidende koldt, og mod aften er vi<br />

ude i det åbne hav. Herfra kan man sejle<br />

mod syd til Cartwright, Charlottetown<br />

og Mary`s Harbour, fiskerlejer, hvis<br />

befolkning er efterkommere af<br />

newfoundlandske fiskere, der oprindelig<br />

kun opholdt sig på disse ugæstfrie<br />

steder i to-tre sommermåneder for at<br />

fiske torsk og behandle fangsten. Men<br />

selv her kan der virke indbydende, når<br />

de store hvide træhuse ligger omgivet<br />

af saftgrønne enge med et væld af gule<br />

smørblomster og blå iris.<br />

Ved solnedgang ankrer vi op ud for<br />

Indian Harbour, en af den sydlige<br />

kyststræknings mange såkaldte<br />

sommerstationer, én eller to hytter på<br />

et øde og nøgent skær, hvor en håndfuld<br />

mænd tilbringer nogle sommeruger for<br />

at være nær de gode fangstpladser for<br />

torsk, så længe trækket langs kysten<br />

varer, selv om torskefiskeriet også her,<br />

som så mange andre steder, er gået<br />

tilbage.<br />

(23.7.) Mandag morgen er vi på vej<br />

nordover. <strong>De</strong>t er gråvejr, koldt og<br />

blæsende. Vi er ankret op ud for Cape<br />

Harrison, hvor en anden sommerstation<br />

er beliggende. Øverst på en fjeldknude<br />

ligger der ligesom ved Indian Harbour<br />

resterne af en radarvarslingsstation,<br />

som udviklingen har gjort overflødig.<br />

Tilbage er kun rustne stålskeletter<br />

og en betonskal af en bygning, hvor<br />

vinduesåbningerne glor som tomme<br />

øjenhuler ud i det grå forblæste øde.<br />

<strong>De</strong>t kræver ikke megen anstrengelse<br />

at forestille sig stedet i en hylende<br />

snestorm og 25 graders frost.<br />

<strong>De</strong>t meste af dagen sejler vi udenskærs,<br />

og båden ruller en del. Senere skal<br />

det vise sig, at det kun er på denne<br />

strækning, at søen mærkes, eller<br />

også er vi heldige. nu og da ses<br />

kæmpemæssige drivende isfjelde mod<br />

nordøst ude i ”the iceberg alley”. <strong>De</strong>t er<br />

i dette havområde, at olieefterforskning<br />

finder sted, med hvad dette indebærer<br />

af risiko for et sårbart havmiljø.<br />

Midt på eftermiddagen lyder<br />

skibssirenen, og bygden Makkovik<br />

dukker frem bag et næs. Her som i<br />

Rigolet er der fyldt med mennesker<br />

på anløbsbroen, da båden lægger<br />

til, og endnu flere, mørklødede og<br />

sorthårede beboere strømmer til.<br />

Mange er tosprogede, og hvem, der er<br />

efterkommere af labradors oprindelige<br />

befolkning, og hvem, der nedstammer<br />

fra ”settlers”, fiskerfamilier sydfra, kan<br />

være svært at afgøre i denne bygd,<br />

hvor det almindeligste familienavn er<br />

Andersen – efter en norsk immigrant,<br />

der sammen sin kone, der var fra<br />

labrador, var blandt de første, der<br />

bosatte sig på dette sted for godt<br />

hundrede år siden. Slæder beregnet<br />

til hundeforspand fortæller, at man er<br />

i inuit-kulturens område, og i centeret<br />

for kunsthåndværk, som der bliver tid<br />

til at besøge, ses et udvalg af handsker<br />

og kamikker af sælskind, knapper af<br />

rensdyrtak, samt udskårne arbejder af<br />

træ og fedtsten.<br />

Hen på aftenen anløber vi bygden<br />

Postville inderst i en lang smal fjord<br />

med skovbevoksede skråninger, et<br />

landskab helt forskelligt fra den ydre<br />

kyst med dens nøgne klipper og<br />

spredte snedriver. Tilsyneladende er<br />

størsteparten af de små 200 indbyggere<br />

mødt frem på kajen, og mens børnene<br />

myldrer op og ned ad landgangen,<br />

kommer nogle af de voksne om bord og<br />

sætter sig i salonen, nogen drikker en<br />

kop kaffe, mens de i nogle timer suger<br />

indtryk af den verden, der kommer til<br />

udefra. <strong>De</strong> sidste går i land, da sirenen<br />

ved et-tiden lyder til afgang. Mens<br />

flammende nordlys konkurrerer med<br />

den lyse nordhimmel om at gøre nat til<br />

dag, sejler vi ud gennem en spejlblank<br />

fjord.<br />

(24.7.) Tirsdag morgen. Ankomst til<br />

Hopedale i strålende sol. et mylder af<br />

børn og hunde mellem kulørte træhuse<br />

og glatte runde klipper. Fiskeredskaber,<br />

cykler, snescootere og hundeslæder<br />

flyder rundtom. I Hopedale eksisterer<br />

der – ligesom i Makkovik – en forening til<br />

hundeslædekørselens fremme. Hundene<br />

ser nærmest ud som grønlandske<br />

slædehunde. <strong>De</strong>r ses ikke en eneste<br />

labrador-hund.<br />

Stedet er grundlagt i 1782 af missionærer<br />

fra den tyske brødremenighed, der<br />

kom herover fra Grønland, og byens<br />

mest fremtrædende bygning er<br />

brødremenighedens kirke med klokken<br />

anbragt midt på tagryggen ligesom på<br />

den gamle kirke i Qaqortoq/Julianehåb.<br />

Ved fem-tiden når vi Davis Inlet, en<br />

bygd, hvis befolkning så godt som<br />

udelukkende er indianere af naskaupistammen.<br />

Før rensdyrjagten begyndte at<br />

svigte, kom indianerne kun sjældent ud<br />

til kysten. nu bor næsten hele stammen<br />

størstedelen af året langs bygdens ene<br />

gade med de to rækker ramponerede<br />

træhuse mellem graner og gederams.<br />

Så snart landgangen er sat, stimler en<br />

flok brunøjede unger om bord for at lege<br />

tagfat op og ned ad kahytstrapperne.<br />

Foran toiletterne har der dannet sig en<br />

lang kø af børn, der ikke skal gå glip af<br />

de forlystelser, en mindre passagerbåd<br />

kan byde på, om det så blot er et ægte<br />

vandskyllende toilet.<br />

”bonavista” tuder til afgang, og<br />

børnene farer ned ad landgangen.<br />

Snart forsvinder bygden bag granerne,<br />

el-værkets motorstøj dør væk, og forude<br />

ligger igen det åbne hav med spredte<br />

klippeskær belyst af aftensolen. nogle<br />

børn, som er med fra Hopedale, sidder<br />

i salonen og spiller kort om penge. en af<br />

drengene, som er blevet blanket af, får<br />

gratis sodavand af de andre på resten af<br />

turen.<br />

(25.7.) Onsdag morgen i gråvejr og<br />

støvregn ankommer vi til rutens<br />

endestation nain, som er den største<br />

af bygderne og samtidig den nordligste<br />

bygd, der er beboet året rundt. Af de fire<br />

større bygder, der tidligere lå længere<br />

nordpå, blev den sidste, Hebron, opgivet<br />

i efteråret 1959, og befolkningen blev<br />

flyttet til Nain. Her er Hebron nu navnet<br />

på den bydel, hvor de blev bosat, uden at<br />

de føler noget større tilhørsforhold til det<br />

nye sted af den grund. Med sine kun 900<br />

indbyggere har byen sin rigelige andel af<br />

misbrugsproblemer og andre problemer,<br />

som har ramt samfund af oprindelige<br />

folk mange steder i verden.<br />

op ad formiddagen skærer solen<br />

gennem støvregnen og skinner på vådt<br />

græs, grantræer og hvide huse med<br />

sommerblomster foran. Sværme af myg<br />

kaster sig over endagsturisterne, der<br />

under de fire timers ophold søger tilflugt,<br />

dels i byens lille interessante museum,<br />

dels i kunsthåndværkscenteret og<br />

dels i brødremenighedens hvidmalede<br />

trækirke.<br />

Ved middagstid sættes kursen igen<br />

sydpå. Snart er vi igen omgivet af<br />

sneplettede klippeøer, bevoksede med<br />

multebærheder. om aftenen Davis Inlet.<br />

(26.7.) Torsdag har vi forladt Hopedale<br />

tidligt om morgenen. Postville og Makkovik<br />

genser vi i løbet af dagen i silende regn.<br />

lige før solen forsvinder under horisonten,<br />

dukker den frem i en smal stribe klar<br />

himmel og får et isfjeld tæt ved os til at<br />

glitre og gløde som et eventyrslot mod<br />

den blysorte regnhimmel.<br />

Meget sent på aftenen lyder skibssirenen<br />

ud i det tomme, sorte, regntunge øde.<br />

Maskinen stilner, mens båden ruller i<br />

søen, igen og igen lyder den melankolske<br />

tuden. langt om længe høres motorlarm<br />

ude i mørket, og projektørerne indfanger<br />

en lille åben motorbåd med tre mand om<br />

bord. landgangen hejses ned, to mand i<br />

gule plasticfrakker forlader motorbåden,<br />

og to andre stiger ned i den lille båd, der<br />

igen forsvinder i mørket på vej ind til<br />

Cape Harrison, hvor nye folk nu er klar til<br />

at tage nogle ugers ensom og ensformig<br />

tørn med fiskeriet fra en lille og forblæst<br />

sommerstation<br />

(27.7.) Fredag middag anløber vi igen<br />

Rigolet, og resten af dagen sejler vi i<br />

strålende sol ind gennem den langstrakte<br />

fjord til Goose bay. <strong>De</strong> yderste skær,<br />

isfjeldene og snedriverne ligger igen<br />

bagude.<br />

18.-27.juli<br />

labrador.<br />

1979, newfoundland og<br />

60 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 61


klub info<br />

Formandens beretning<br />

- Richard Mortensen stuen, Århus Universitet.<br />

Richard Mortensen var en dansk<br />

kunstner af de allerstørste, med speciale<br />

i abstrakt billedkunst. Richard’ billeder<br />

er farverige og med et stort og varieret<br />

indhold – lige fra enkle små streger til<br />

fuldstændig kaos. Personligt synes jeg,<br />

at malerierne udstråler passion og at<br />

de har et stort indhold – som det store<br />

univers. Passion for det, som han er i<br />

gang med at udføre. Passion for livet,<br />

passion for omgivelserne, passion for<br />

kunstnerens glæde ved sit forehavende.<br />

og når man betragter malerierne<br />

kan man ikke bliver overrasket<br />

over, at Richards ambition med sine<br />

kunstværker var, ”at skabe en syntese<br />

mellem sansning og tanke, mellem form<br />

og ånd”.<br />

Parallellen mellem Richard’ malerier og<br />

de berejstes rejseliv er slående…<br />

Rejser er noget individuelt. Som<br />

berejste har vi hver vores måde at<br />

rejse på og hvert vores formål med<br />

rejserne. nogle tager ud for at arbejde<br />

– evt. for at hjælpe andre, som er i<br />

nødlidende situation – andre tager af<br />

sted for at opleve verden, mens atter<br />

andre drager udenlands for at opdage<br />

sig selv. Men fællesnævneren for alle<br />

berejste er, at vi alle tager ud for at få<br />

verden ind under huden. Undervejs på<br />

rejsen sanser vi ting – oplever ting –<br />

som vi over tid tænker og spekulerer<br />

over. Via refleksioner kommer rejserne<br />

ind i sjælen, hvor oplevelserne og<br />

indtryk ligger og spirer og over tid<br />

tager form og udvikler sig til et større<br />

formål – måske hele livet, vil nogle<br />

mene. Ånden i os selv. Alle vores små<br />

rejser bidrager til, at vi bliver mere<br />

helstøbte som mennesker.<br />

Så når Richard har ambitionen om<br />

at skabe syntesen mellem sansning<br />

og tanke, mellem form og ånd i sine<br />

malerier, så mener jeg, at vi som<br />

berejste - via vores rejser - skaber<br />

selv samme syntese. Syntesen mellem<br />

sansning og tanke, mellem form<br />

og ånd. Richards stue her på Århus<br />

Universitet synes derfor som værende<br />

det helt perfekte sted til at afholde DbK<br />

Generalforsamling og julefrokost i.<br />

Set med berejste briller har året<br />

været et herligt år. <strong>De</strong>t kan godt<br />

være, at finanskrisen stadig raser med<br />

orkanstyrke, men det er egentlig ikke<br />

noget, som vi som klub har mærket så<br />

meget til – skønt en del medlemmer<br />

desværre har været nødt til at skrue ned<br />

for rejseaktiviteten.<br />

For bestyrelsens vedkommende var der<br />

ved forrige Generalforsamling genvalg<br />

hele vejen rundt, hvilket betød, at vi<br />

kunne fortsætte vores opgaveløsningen<br />

som hidtidigt. Vi behøvede ikke engang<br />

at have en konstituering, idet alle blot<br />

bibeholdte sine ansvarsområder.<br />

Arbejdsmoralen og samarbejdet i<br />

bestyrelsen er rigtig god, hvilket<br />

betyder, at arbejdsopgaverne bliver løst<br />

”af sig selv”, og der er overskud til at<br />

iværksætte selvstændige projekter ude<br />

over den almindelige drift.<br />

Drift:<br />

I år er der afholdt 24 møder (mod 23<br />

sidste år) med i alt 146 forskellige<br />

medlemmer (149 sidste år) (svarende<br />

til 42% (50% sidste år)). <strong>De</strong>t<br />

gennemsnitlige deltagerantal var 19 pr.<br />

møde (samme som sidste år). I år var<br />

Per Danielsen den mest aktive (med<br />

hele 13 møder!) – det er rigtig godt<br />

gået Per. <strong>De</strong> næste 3 (ewa, Helle Munk<br />

og Søren Fodgaard) har hver været til<br />

9 møder.<br />

Toastmastrene – Per og linaa – lægger<br />

et stort stykke arbejde i, at vi hver<br />

måned kan mødes i hhv. øst og vest. en<br />

stor tak til jer, for jeres store arbejde.<br />

DBK weekenden i år foregik dels i Århus<br />

med middag i byen og ølsmagning i<br />

nabolokalerne i Universitetsbaren, dels<br />

med en rotur fra Ry til Silkeborg via<br />

camping tæt ved Himmelbjerget. Vejret<br />

var helt i top, humøret var fantastisk –<br />

en helt igennem verdensklassetur. en<br />

stor tak til linaa og Fiil for at arrangere<br />

denne fortræffelige weekend.<br />

<strong>Klub</strong>ture har der også været lidt af<br />

i år, hvor hovedsageligt Øst-timor<br />

turen, arrangeret af lone Friis larsen,<br />

var ekstraordinær, men også Penguin<br />

Travel’ tur til libyen var speciel. en<br />

stor tak lone for at arrangere turen til<br />

Østtimor.<br />

Antallet af medlemmer er gået fra 325<br />

aktive til 347, hvilket er en stigning på:<br />

7 %. På passivsiden er vi gået fra 197 til<br />

225, hvilket er en stigning på 14 %. erik<br />

Futtrup knokler på med at få alle de nye<br />

medlemmer indlemmet i klubben – en<br />

stor tak for det.<br />

Igen i år præsterer Globen på et<br />

imponerende niveau, takket være<br />

en flok entusiastiske skribenter og<br />

fotografer, en dygtig redaktør og en<br />

meget kreativ grafiker. En stor tak til<br />

skribenterne, til Anja og til Jimmi, samt<br />

til de korrekturlæsere: Per Allan, Gerner,<br />

Pia Andersen og Michael nyholm, der<br />

har været over bladet i løbet af året,<br />

samt til Jacob Gowland, som har støttet<br />

Jimmi fra tid til anden.<br />

Projekter:<br />

I foråret blev der udskrevet en<br />

konkurrence om et slogan til the/<br />

kaffekrus og tegning til T-shirt. Vinderne<br />

af begge konkurrencer er blevet fundet,<br />

men endnu ikke afsløret. Produktionen<br />

af krus og T-shirts er blevet udskudt til<br />

foråret, grundet at der vil blive designet<br />

et nyt klublogo. Mere info følger.<br />

Scanning af Globen ved Claus<br />

Søndergaard har ført til, at alle vores<br />

gamle beretninger og historier nu er at<br />

finde på nettet. Stor til at Claus og Niels<br />

for det store arbejde. opfordringen<br />

herfra skal lyde, at I kigger i de gamle<br />

Globen og nyhedsbrevet – der er mange<br />

underholdende artikler og beretninger.<br />

Årets altoverskyggende projekt har<br />

været: ”DbK strategier – formulering<br />

og implementering (ny hjemmeside)”.<br />

<strong>De</strong>tte vil jeg komme nærmere ind på<br />

senere i aften, og jeg vil her nøjes<br />

med at nævne, at projektet kører<br />

planmæssigt fremad. Jeg vil dog lige<br />

benytte lejligheden til en særlig tak til<br />

Mette lundorf og Jacob Gowland for<br />

at have været med til at udfærdige<br />

konceptet for den nye hjemmeside,<br />

samt tak til Jens Tidemann, Kira leisau,<br />

Helle Munk og Ib Stejlborg, samt erik<br />

Futtrup og niels Iversen, for at være<br />

med i den projektgruppe, som skal få<br />

hjemmesiden op at køre.<br />

medlemmer:<br />

D. 12. januar var der et altødelæggende<br />

jordskælv på Haiti, 25 km. fra<br />

hovedstaden, hvilket havde katastrofale<br />

konsekvenser for lokalbefolkningen. et<br />

par uger herefter tog Jens Poul Madsen<br />

til Haiti med Rød Kors for at hjælpe de<br />

lokale med at komme oven på igen.<br />

Her bidrag han med at uddele tømmer,<br />

presenninger og værktøj til mindre<br />

lejre på 500 – 1000 familier, men også<br />

organiseringen af en større lejr og<br />

transporten af folk dertil, var noget af<br />

det, som Jens Poul opleve undervejs.<br />

lidt senere på året, nemlig d. 27.<br />

februar, ramte et jordskælv Chile. Ca.<br />

200 km. fra epic centeret vågnede<br />

Henrik Frier ved 0330 tiden ved at<br />

huset gyngede og svajede – det var helt<br />

klart et jordskælv. 800 omkom denne<br />

skæbnesvanger nat og de efterfølgende<br />

dage. Henrik forsøgte at rejse penge til<br />

Chile og i det hele taget havde han hele<br />

katastrofen inde på det nærmeste af<br />

sit liv med bekymringer om venner og<br />

familie, som var nærmere epik centeret.<br />

Alle Henriks bekendtskaber slap dog<br />

med forskrækkelsen<br />

Rasmus Krath fik sin film: På rejse med<br />

kamera og Kalashnikov (Krath møder<br />

Somalia’ pirater) i DR2. Herudover har<br />

han afholdt så mange foredrag om<br />

filmen og rejserne, at de mest garvede<br />

foredragsholdere i DbK er dybt, dybt<br />

misundelig. <strong>De</strong>t er rigtig godt gået<br />

Rasmus!!<br />

I år har vi desværre måtte sige farvel<br />

til medlem nr. 010 Michael Mini, kun 51<br />

år gammel. Michael har været med i<br />

klubben lige siden starten, og igennem<br />

hele sit medlemskab har han været<br />

aktiv med sit gode humør. Æret være<br />

hans minde.<br />

2011:<br />

D. 30. maj 2011 fylder klubben officielt<br />

15 år. <strong>De</strong>tte markeres med:<br />

• 17-19/6. DbK Weekend, hvor vi<br />

mødes nogenlunde centralt i Danmark,<br />

nemlig på Skarø, lige vest for Tåsinge.<br />

• Globen juni øges med 2.000<br />

eksemplarer<br />

• ny hjemmeside – i luften d. 1. juli.<br />

<strong>De</strong>t er tidligere meldt ud, at der vil<br />

blive stablet en fotogruppe på benene.<br />

<strong>De</strong>tte har desværre ikke været muligt<br />

af praktiske grunde, men nu skulle<br />

den være god nok… Primo 2011 vil<br />

fotogruppen blive etableret.<br />

tak til…<br />

12 medlemmer hjalp til med Øksnehallen<br />

ultimo oktober. en stor tak for indsatsen.<br />

Specielt tak til Søren Fodgaard for at<br />

have organiseret messen for DbK.<br />

endelig skal der lyde en stor tak<br />

til Iversen for at varetage vores<br />

hjemmeside (og for at være en del<br />

af den nye side), Gerner for at være<br />

næstformand og sponsoransvarlig,<br />

Søren Fodgaard, Jakob Øster og nikolaj<br />

Witte for øvrig bestyrelsesarbejde.<br />

Til hele bestyrelsen: tak for et godt<br />

samarbejde i 2010.<br />

Til allersidst vil jeg bringe en opfordring<br />

til jer alle: tilmeld jer PBS!!! <strong>De</strong>t vil lette<br />

administrationen helt utrolig meget,<br />

så hvis du vil hjælpe klubben bare en<br />

lille smule, og samtidig selv slippe for<br />

at skulle på netbank eller posthuset for<br />

at betale dit kontingent, så tilmeld dig<br />

PBS. På forhånd tak :-)<br />

lars Munk, Formand<br />

62 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 63


klub info<br />

Nye medlemmer<br />

531 tina thrysøe<br />

Mit første store eventyr var i 1993 i Israel. <strong>De</strong>t blev til 6 måneder i kibbutz plus to måneders rundrejse i<br />

egypten og Sinai-halvøen. Siden da har jeg rejst i 50 lande, både store og små rejser. Mine store rejser:<br />

1997 - 4 måneder rundrejse i Asien; 2005 - 1 års jordomrejse; 2007 - 8 måneder udstationering i Peru<br />

og derefter 4 måneder rundrejse i Sydamerika; 2009 - 7 måneder rundrejse i Asien: 2010 - 1 måneder<br />

MC-tur i USA på Harley fra kyst til kyst, i alt 6800 km. Jeg regner med at næste rejse går tilbage til<br />

Sydamerika i 2011.<br />

532 nicklas Krogstrup<br />

Min mor er englænder og jeg er opdraget 100% tosproget. Min engelske familie er nu flyttet til USA<br />

(Colorado). Min tosprogede baggrund har bevirket, at jeg altid har haft et ”internationalt udsyn”, hvilket<br />

også har farvet mine studier i statskundskab. Mine første store selvstændige ture gik til USA for at<br />

besøge familien. efter gymnasiet studerede jeg et år i brisbane i Australien, og bagefter rejste jeg<br />

rundt i Australien, Malaysia samt USA på vejen hjem. Herefter har jeg taget længere backpackerture i<br />

sommerferien - til Pyrenæerne, Mellemamerika, Sydøastasien og Sydamerika. Jeg har desuden studeret i<br />

Montana, USA, i et halvt år samt lavet feltarbejde til mit speciale i Kenya.<br />

533 Kit rasmussen<br />

Jeg har altid elsket at tage på eventyr, både ved at rejse i fantasien og ved at rejse i verden. nu<br />

kombinerer jeg de to typer rejser ved at skrive børnebøger. Halvdelen af fornøjelsen ved at skrive er min<br />

egen, men jeg håber også at pirke til børnenes eventyrlyst, så de selv får lyst til at opleve verden. Jeg<br />

har set meget af verden takket være mine berejste forældre. Min store forkærlighed er steder med en<br />

spændende forhistorie og helst en ruin eller to, så jeg kan føle mig som Indiana Jones, men storby-rejser<br />

er heller ikke af vejen. og hvis en rejse kan kombinere storby med spændende ruiner … så er det perfekt.<br />

534 cathie jean crosby hansen<br />

Mine forældre er globetrottere og trodsede den udbredte holdning om, at man ikke kan rejse med børn.<br />

Udover Australien og New Zealand (min mors fødeland) har mine forældre venner i Canada, England,<br />

Spanien og Tyskland, som jeg har besøgt på egen hånd. Jeg rejste alene første gang som 17-årig til<br />

Canada i en sommerferie. Jeg har tilbragt lang tid flere steder for at få indtryk af lokale kulturer og<br />

lære sprog. Jeg har arbejdet i new Zealand, Guatemala, nicaragua og Peru, og jeg har læst i Frankrig,<br />

Argentina og Australien. Jeg har tilbragt 1½ år i latinamerika, bl.a. med volontørarbejde i slumområder.<br />

Jeg er uddannet cand.scient.pol. og ansat i <strong>De</strong>loitte, hvor jeg arbejder med social- og sundhedsområdet.<br />

535 Daniel riis nielsen<br />

Jeg er 28 år og studerer film. Min første egentlige rejse var efter gymnasiet til Israel i kibbutz, efterfulgt<br />

af rundrejse i Ægypten. Siden da har jeg været på tre større ture i nord-, Mellem- og Sydamerika, jeg har<br />

boet i barcelona i 3 måneder og 1½ måned i Argentina og brasilien. <strong>De</strong>rudover har jeg været på mange<br />

tougers-ture til diverse destinationer, og jeg var rundt i europa i sommeren 2010. I september 2010 er<br />

jeg flyttet til Kina, hvor min kæreste har fået job, og min plan er at rejse så meget som muligt, da jeg<br />

mangler at besøge mange dele af Asien (og Afrika). Jeg vil formentlig tage hjem med den transibiriske<br />

jernbane for at opleve Mongoliet og Rusland.<br />

536 henrik fastergaard<br />

Jeg er vestjyde, født i 1966 og bosat i Holstebro, hvor jeg som ingeniør arbejder med vandløb og<br />

vådområder. Cykelferier er min foretrukne rejseform, fordi den højner oplevelsen af natur og kultur. Jeg<br />

har været på længere cykelrejser i Afrika, i Sydamerika, fra Canada til Panama, i Tyrkiet og på balkan.<br />

Jeg har også rejst med rygsæk i Sydamerika, Mellemøsten, Afrika og Indien/nepal, men cyklingen er og<br />

bliver nummer et. Med de ”langsomme” rejser er det også sagt, at jeg står af, når det gælder landetælleri.<br />

<strong>De</strong>rfor har jeg i mange år har været tilfreds med at være passivt medlem, men med udsigt til bedre at<br />

kunne tage del i klubbens liv er jeg nu blevet aktivt medlem.<br />

Billede i baggrund: Grand Canyon af Erik Bennike<br />

537 torben b. hansen<br />

På min første rejse med mine forældre er vi i Kiel som værtsby for den olympiske sejlsport i 1972.<br />

Siden da har jeg bl.a. været på cykeltur over Alperne, vandretur i Grand Canyon, gåtur på den<br />

Kinesiske mur, frygt i USSR, et britisk Hong Kong, gastronomiske oplevelser i Indien, tango på<br />

toppede brosten i buenos Aires, myntete og vandpibe i Kuwait, samt etiopien med smil. Alt dette<br />

mens jeg tænker – ”Hvor er jeg som menneske dog privilegeret”! <strong>De</strong>r er fortsat lande som jeg<br />

mangler at besøge, og øverst på listen er Australien, med et Sydney Harbour bridge Climb.<br />

538 tommy bækdalhus<br />

Med en far der var engelsk soldat i Kenya og siden levede som fanger på Grønland, var min<br />

interesse for rejser måske medfødt. Efter endt militærtid fik jeg arbejde i et canadisk firma som<br />

sælger og levede i den periode bl.a. 4 år i Finland, i The Smoky Mountains i USA, Luxembourg,<br />

Tyskland og Norge. I dag driver jeg et konsulentfirma der laver såvel salgstræning som<br />

undervisning i min store lidenskab: Tech-dykning. Som salgstræner har jeg ca. 15 udenlandsrejser<br />

om året som giver mig indsigt i andre landes (arbejds-)kulturer, men sjældent levner tid til<br />

sightseeing. Mine ferier tilbringes mest under havoverfladen, og min passion for dykning har ført<br />

mig til egypten, Kroatien, Gibraltar, Spanien, Island og Mozambique.<br />

539 rebecca langhorn<br />

Da jeg var 12 var jeg på min første rigtige rejse - på turne med et kor. 24 dage i Argentina,<br />

brasilien og Paraguay var en stor og øjen-åbnende oplevelse. Siden har musik og rejser været<br />

mine største interesser. Med kor har jeg besøgt 11 lande på 4 kontinenter - foruden Grønland og<br />

Færøerne. Vi blev ofte indkvarteret privat og lærte derigennem landets kultur at kende. Vi mødte<br />

kor fra hele verden og lærte som små at snakke med alle og at vise respekt. Særligt spændende<br />

var en rejse til brasilien i forbindelse med Dronningens statsbesøg i 1999, hvor 16 piger fra<br />

Danmarks Radios Pigekor sang ved officielle begivenheder. Naturoplevelser er vigtige for mig – jeg<br />

er uddannet dyrlæge og oplever en stor glæde ved at se dyreliv.<br />

540 Peter holm jørgensen<br />

Jeg mødte verden uden for europa som 20 årig da jeg kørte på motorcykel alene rundt om<br />

Middelhavet, i alt 18.000 km, og det blev grundlaget for overland rejsen som min foretrukne. I<br />

1991 var jeg i Indien og mødte en tosset nordmand med en bus. Han havde kun et øje og ikke<br />

noget kørekort, men vi fik en enestående tur hjem gennem stammeområderne i Vestpakistan,<br />

en enkelt ildebrand i bussen i Iran og videre gennem Tyrkiet. I 2005/2006 kørte jeg på min hidtil<br />

længste rejse 33.000 km gennem Europa og 13 vestafrikanske lande (og hjem igen) i en 20 år<br />

gammel Toyota landcruiser i løbet af 8 måneder. Jeg er i mit civile liv selvstændig tømrer/snedker,<br />

gift med nima og far til Albert fra 2010 og Yasmine fra 2008.<br />

541 salka Wollesen breum<br />

Jeg hedder Salka, er født i 1991 og har rejst hele mit liv. <strong>De</strong>t startede da jeg var 12 dage gammel<br />

og mine forældre og jeg flyttede til Spanien. Siden da har jeg også boet i Italien og Singapore.<br />

Jeg elsker at rejse, og det er altid fedt at komme nye steder hen og udforske anderledes kulturer,<br />

smage ny mad og ellers nyde at være væk fra det normale liv i Danmark. Jeg har både rejst meget<br />

med familien, men har også rejst alene, bl.a. i Grønland, england og Israel.<br />

542 gunnar olesen<br />

Født rejse- og samfundsinteresseret. Studieophold (statskundskab) i Mexico i 1974 og dyrket<br />

østlandene før de blev åbne. Første lange livskapitel (1979-93) mest som NGOer, ulandsoplysningskonsulent<br />

i Fn-forbundet, juniorekspert i Fn og koordinator af internationalt<br />

hjælpearbejde i Røde Kors, herunder under jordskælvet i Armenien og børnehjemmene i<br />

Rumænien. næste lange kapitel fra 1994 og frem mest som konsulent med speciale i udviklings-<br />

og østbistand samt evalueringer deraf for Danida, EU m.fl. Kortere og længere opgaver med<br />

tilknyttede ferier i ca 60 lande og territorier på fem kontinenter. <strong>De</strong>suden skrevet en del bøger,<br />

samt indlæg til pressen om internationale forhold.


klub info<br />

Kontaktpersoner<br />

66 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />

Lars K. Munk<br />

Formand for <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />

Ansvarlig for klubben og<br />

bestyrelsesarbejdet<br />

Tlf. 40 89 46 67<br />

munkens@gmail.com<br />

Gerner Thomsen<br />

Næstformand, bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for sponsorer, PR og<br />

berejstblog<br />

Tlf. 32 59 60 95<br />

annoncer@berejst.dk<br />

Per Danielsen<br />

Toastmaster, bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for klubarrangementer<br />

øst for Storebælt<br />

Tlf. 33 13 56 18<br />

toastmaster-east@berejst.dk<br />

Jakob Linaa<br />

Toastmaster, bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for klubarrangementer<br />

vest for Storebælt<br />

Tlf. 20 86 77 77<br />

toastmaster-west@berejst.dk<br />

Erik Futtrup<br />

Kasserer, medlemskoordinator,<br />

bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for regnskab og nye medlemmer<br />

Tlf. 76 42 05 26<br />

kasserer@berejst.dk / nytmedlem@berejst.dk<br />

Maria Malbeck Sørensen<br />

Medlemskoordinator in spe,<br />

Bestyrelsesmedlem<br />

Tlf. 25 48 87 45<br />

mms.75@hotmail.com<br />

Niels Iversen<br />

Webmaster<br />

Ansvarlig for adresseændringer,<br />

landeregistrering og berejst.dk<br />

Tlf. 86 28 18 56<br />

webmaster@berejst.dk<br />

Mette Lunddorf<br />

Ny hjemmeside mm,<br />

Bestyrelsesmedlem<br />

Tlf. 61 55 56 34<br />

mlundorf@hotmail.com<br />

Jimmi Kim Persson<br />

Globen redaktør<br />

Ansvarlig for udgivelsen af bladet.<br />

Tlf. 22 50 60 48<br />

redaktorgloben@gmail.com<br />

Jacob Gowland Jørgensen<br />

Medredaktør Globen, bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for dele af bladet<br />

Tlf. 42 79 68 62<br />

jacob.gowland.jorgensen@gmail.com<br />

Søren Fodgaard<br />

Medredaktør Globen,<br />

bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for dele af bladet<br />

Tlf. 35 39 27 33<br />

sf@skovforeningen.dk<br />

Per Allan Jensen<br />

Medredaktør Globen<br />

Ansvarlig for statistik og korrektur<br />

Tlf. 38 10 10 78<br />

Per.Allan.Jensen@sdk.sas.com<br />

Anja Povlsen<br />

Grafiker<br />

Ansvarlig for layout af Globen<br />

Tlf. 24 65 55 22<br />

apovlsen@yahoo.dk<br />

32 lande<br />

54 cykelrejser<br />

363 vandreferier<br />

76 turledere ...og dig!<br />

Tanzania, Kilimanjaro<br />

Darjeeling, Sikkim og Bhutan www.kiplingtravel.dk<br />

En rejse til Darjeelings temarker, Sikkims klostre<br />

Jhaldaparas næsehorn - og selvfølgelig Bhutan -<br />

verdens sidste Shangri La.<br />

16 dage, fra 24.980,-<br />

Afrejse: 12/4 (udsolgt), 17/4, 6/10<br />

Kerala, Western Ghats & strand<br />

Sydindien i skønne Kerala med Cochin og<br />

Western Ghats med Munnar og Periyar, det<br />

berømte Backwaters og stranden ved Kovalam er<br />

ganske enkelt fantastisk.<br />

Daglig afrejse 7/1-30/4, få pladser.<br />

13 dags skræddersyet rejse, fra 14.580,-<br />

Mexico, Guatemala og Belize<br />

Maya ruten med Chichen Itza, Uxmal, Palenque<br />

og Tikal til koloniidyl i Meridas hjerte, jungle og<br />

vandfald og caribiske bølger med uformel rastafaristemning<br />

på Caye Caulker i Belize. Et brag af<br />

en kulturrejse! Daglig afrejse 7/1-30/4, få pladser.<br />

15 dags skræddersyet rejse, fra 14.580,-<br />

Tlf: 47 16 12 20 - www.kiplingtravel.dk<br />

www.topas.dk<br />

Tanzania og Zanzibar<br />

Safari i verdensklasse - til Tanzanias flotteste<br />

nationalparker, Serengeti, Lake Manyara og<br />

Ngorongoro - afsluttende med badeferie på<br />

vidunderlige Zanzibar.<br />

Daglig afrejse året rundt.<br />

SUPERTILBUD: 14 dage fra 18.980,


eturadresse: <strong>De</strong> berejstes <strong>Klub</strong>, c/o café globen, turesensgade 2b, 1368 København K<br />

Bhutan – Tordendragens land<br />

Eventyrrejse gennem det østlige Bhutan<br />

<strong>De</strong> mægtige Himalayabjerge har beskyttet Bhutan, og efterladt<br />

kongedømmet uberørt af resten af verden. Vi møder den enestående<br />

kultur, som tidløse billeder fra fortiden, med et venligt<br />

og imødekommende folk, med dets borge, utallige gamle<br />

templer, klostre og stupaer spredt i det smukke landskab. Her<br />

er brændende smørlys, spindende bedemøller og mumlen af<br />

mantras (bønner). Vi oplever to af Bhutans festivaler til ære for<br />

Guru Padmasambhava.<br />

Intet sted i Himalaya er naturen mere rig og varieret end i Bhutan.<br />

13 dage • 24.900 kr • 4. til 16. oktober.<br />

EVENTYR I ASIEN<br />

Laos og Vietnam<br />

Rundrejse blandt farverige minoriteter i Indokinas højland<br />

<strong>De</strong>nne helt unikke rejse giver os mulighed for at opleve sjældent<br />

besøgte minoritetslandsbyer, hvor lokale traditioner og oprindelig<br />

kultur er bevaret. Vi besøger markeder, hvor minoriteter fra<br />

de omkringliggende bjerglandsbyer kommer for at handle tøj,<br />

grøntsager, kød og kvæg. Vi kører gennem bjergrige landskaber,<br />

sejler mellem Halongbugtens mange kalkstensformationer og<br />

ad oder omgivet af jungle og huler. Vi oplever også de hyggelige<br />

byer Hanoi og Luang Prabang samt <strong>De</strong>n Gyldne Trekant i<br />

Thailand.<br />

20 dage • 25.600 kr • 28. februar til 19. marts<br />

Indonesien<br />

Unik kultur på Sulawesi og fortidsøgler på Komodo Øerne<br />

Sulawesi har en af Indonesiens mest spændende kulturer, der<br />

kæmpes hårdt for at bevare. Vi besøger Toraja folket, der er<br />

kendte for de mange ceremonier i forbindelse med begravelser<br />

og de mange menneskelignende gurer på små balkoner foran<br />

gravene på klippesiderne.<br />

Vi sejler med båd til de smukke Komodo og Rinca Øer, hvor vi er<br />

på vandreture for at opleve de imponerende varaner og andet<br />

spændende dyre- og fugleliv. Rejsen afsluttes i Balis kulturelle<br />

hovedstad Ubud samt den smukke østkyst ved Candidasa.<br />

16 dage • 24.900 kr • 7. til 22. maj.<br />

Over Himalaya til Ladakh<br />

Ekspeditionstur til Lille Tibet<br />

Med streg under ordet ”ekspedition”, køres hele vejen fra <strong>De</strong>lhi til<br />

Ladakh i det nordligste Indien. Ladakh har et fantastisk landskab,<br />

øde bjergpas og udsigt til de højeste tinder. Blandingen af Himalayas<br />

bjerge og den ældgamle buddhistiske kultur gør oplevelsen<br />

total. Undervejs er vi forbi Dalai Lamas hjem i Dharamsala og<br />

<strong>De</strong>t Gyldne Tempel i Amritsar i Punjab. Vi besøger også Agra og<br />

ser fantastiske Taj Mahal. En rejse hvor du oplever buddhisme,<br />

sikhisme og hinduisme samt en fantastisk natur.<br />

19 dage • 19.000 kr • 13. til 31. juli<br />

Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!