NordAmerikA - De Berejstes Klub

deberejstesklub.dk

NordAmerikA - De Berejstes Klub

December 2010 / nr. 42

Globen

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n

Japan

i børnehøjde

Guide til

Buenos Aires

På vulkaner

i Italien

Naturoplevelser

fra Canada,

Alaska og

Labrador

Tema:

NordAmerikA


Udstyr til alle der

deler facinationen af,

hvad der ligger rundt

om det næste hjørne!

Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat 15%. Gps Gps Gps og og

kano/kajak er er er er er undtaget fra fra fra fra fra

rabatordningen. Medlemskort

med med billede skal fremvises.

www.friluftsland.dk

KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4

ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30

AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50

2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24

22

artiKler

6 Temaopslag: Fem fede steder i

Nordamerika

af Morten Frederiksen & Jimmi Kim Persson

Hvis du ikke lige ved, hvor du skal tage hen i

Nordamerika, er her et par bud.

8 Canada: I de store søers land

af Jakob Linaa Jensen

Følg med Jacob rundt om Lake Superior i

Nordamerika

12 Japan: Hello Japan – hjemme hos Kitty

af Heidi Korsgaard

Heidis datter får lov til at møde sit idol, og

vi hører om, hvordan det er at rejse med

børn i Japan

16 Alaska: Alaska 71,17 grader nord –

ishelvedets forgård

af Anette Lillevang Kristiansen

USA’s sidste rest af ’wild west’ findes her i

den nordlige ødemark

20 Albanien: Hvad fan... laver man i

Albanien?

af Jacob V. la Cour

Det er spørgsmålet, man får svar på i denne

artikel, der også spår Albanien som et

muligt fremtidigt turistmål

22 Caribien: Med kurs mod Den Fede

Jomfru

af Jakob Øster

En malende beskrivelse af fordele og

ulemper ved at tage på et ægte amerikanerkrydstogtskib

28 Eritrea: Pizza og Macchiato på Afrikas

Horn

af Theis Sølling

En beretning om Eritreas unikke blanding af

Mellemøsten og 50’ernes Italien

28

32 Et land en by: Choccinq

af Eva Marie Hein

Denne gang får vi gode råd om noget så

specielt som et vestkinesisk vækstcenter

34 Argentina: En guide til Buenos Aires

af Jacob Gowland Jørgensen

Jacob har udarbejdet en insiderguide til

Buenos Aires og vil næste gang følge den op

med en insiderguide til Argentina

38 Italien: Tag med til Stromboli, den

glemte vulkanø...

af Henning Andersen

En opfordring til at besøge en af Europas

mest oversete naturoplevelser

46 Uruguay: ”Undskyld, De kunne vel ikke

fortælle mig vejen til Montevideo..?”

af Henrik Frier Hansen

Historien om et lille land i det østlige

Sydamerika, der har så meget at byde på -

og så lige et smut rundt om Samsø...

50 Ghana, Sydafrika, Soweto og Botswana:

Mit hjerte hang fast i det sydlige Afrika

af Jørgen Assenholt

De sidste 40 år har Jørgen været draget

mod det sydlige Afrika

56 Namibia: NAMIBIA – Kontrasternes land

af Mai Nygaard

Roadtrip i Namibia

59 Labrador: En tur rundt i et hårdt land -

Newfoundland og Labrador.

af Bertel Kristensen

Tag en tur tilbage i tiden til 1979 med Bertel

og oplev et barskt område

Klubben

4 Leder

5 Næste Tema

Næste tema er ”Verdens Kulturarv” – vi

håber I sidder med rigtigt mange gode

historier at fortælle om den.

15 Forsidekandidater

Se de flotte fotos, der var med i

opløbet om at komme på forsiden.

27 Bedste postkort:

Se vinderen af det bedste indsendte

postkort.

27 Skribentkonkurrencen

Se, hvem der har vundet dette års

skribentkonkurrence.

Et lille hint: Personen har deltaget i

konkurrencen mere end én gang

41 Konkurrencen

Vi har til dette nummer modtaget utrolig

mange konkurrenceartikler om ”en

usædvanlig flyvetur”

55 Folkersenprisen

Se hvem der har modtaget dette års

Folkersenpris

62 Formandens beretning

Lars beretter, hvordan 2010 er gået for De

Berejstes Klub

64 Nye medlemmer

Se de nye ansigter i klubben

66 Klubbens kontaktpersoner

56

GLOBEN nr. 42 / December 2010 3


Rejsemagasin fra De Berejstes Klub

Redaktion:

Redaktion: Jimmi Kim Persson (ansv.),

Anja Povlsen, Jacob Gowland

Jørgensen, Gerner Thomsen, Per Allan

Jensen og Søren Fodgaard.

Adresser s. 66

Indsendelse:

Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til:

globen@berejst.dk

Tekst / fotos:

Medlemmer af De Berejstes Klub

Forsidefoto:

I nærheden af Monument Valley

Af Erik Bennike

Scan af billeder: Per Danielsen

Tryk:

Scanprint

Jens Juuls Vej 2

DK-8260 Viby J

Oplag: 600

ISSN: 1603-1458

Deadline til næste nummer:

5. februar 2011

Tema: Verdens kulturarv

Annoncer:

annoncer@berejst.dk

Medlemskab:

www.berejst.dk

Formand:

Lars Munk, adresse s. 66

De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt

stof og alle meninger, der kommer til udtryk i

bladet, er derfor skribentens synspunkter og

deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller

klubbens øvrige medlemmer.

Alle rettigheder til de enkelte artikler og

fotografier forbeholdes de respektive forfattere

og fotografer og indholdet må ikke

videreformidles eller sælges uden ophavsmandens

godkendelse deraf.

intro redaktørens forord næste tema Verdens kulturarV

Nordamerika

- og resten af verden

Vi byder velkommen til et nummer fyldt med gode historier fra alle kontinenter.

Mens sneen vælter ned over Danmark er det dejligt at tage fat i det nye Globen og

drømme sig væk til varme steder som Caribien, namibia og eritrea sammen med

Jakob Øster, Mai nygaard og Theis Sølling.

er man helt vild med sne og kulde er der også mulighed for at høre om Anette

Kristiansens tur til USA’s nordligste by, Point barrow. eller følge med Jakob linaa

Jensen på en tur til de store søer i Canada.

Hvis det er gode råd der mangler har Jacob Gowland lavet en guide til buenos Aires

og Henning Andersen en guide til en af europas mest oversete naturoplevelser.

Der har til dette nummer ikke været indsendt så mange temaartikler, hvilket blot

betyder at det er blevet et mere globalt nummer, hvilket jo er glimrende.

Allerede nu vil jeg gerne opfordre alle til, at lægge hovederne i blød for at tænke på

jeres yndlingssteder. Til juni udkommer nemlig Globen nemlig i et større sidetal og

et større oplag, idet vi fejrer De berejstes Klubs 15 års jubilæum. Derfor har vi valgt

at fokusere på medlemmernes yndlingssteder og skal bruge jeres bedste historier.

Til sidst vil jeg gerne takke alle de frivillige, som har knoklet med bladet. Herunder

vil jeg gerne byde Anja, vores grafiker, velkommen tilbage fra barsel.

Venlig hilsen

Jimmi Kim Persson

Verdens kulturarv

TeksT: Jimmi kim Persson

næste tema nærmest råber til alle fotografer, natur- og historieinteresserede om at komme på banen. I martsnummeret af

Globen skal vi på en unik tur til Jordens mest interessante og bevaringsværdige steder. Internt i klubben er der godt gang i

Unesco-konkurrencen, og nu vil vi så gerne høre nogle af historierne om jeres rejser til disse smukke, mytiske og forfaldne

steder.

Verdenskulturarven består af alt fra vandingsanlæg og isbræer til templer og savanner. Skulle du have en godt fortalt historie

fra et kulturarvssted, der endnu ikke er på Unescos liste – men burde være det – så kom bare frem med den også. Det er

således tilladt at lege med temaet. Det kan også være en del af verdens kulturarv, som ikke er geografisk som fx sprog, skikke

eller noget helt tredje.

Vi opfordrer både etablerede og nye skribenter/fotografer til at formidle jeres oplevelser. Redaktionen hjælper med både

sparring, korrektur og opsætning, så tøv ikke. Men send en mail til redaktorgloben@gmail.com hurtigst muligt for at høre om

der er plads til artiklen, og helst inden du går i gang med at skrive eller finde billeder.

husk, at deadline for de færdige artikler er d. 5. februar 2011.

Kommende temaer

juni 2011: jubilæumsnummer:

medlemmernes yndlingssteder (deadline 5. maj)

september 2011: rundt om middelhavet (deadline 5. august)

Fotos: Wikipidia

Fotos: Google og Anja Povlsen

December 2011: ekstreme rejseoplevelser (deadline 5. november)

4 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 5


tema nordamerika

3 højdepunkter i USA,

ét i Canada samt ét i Mexico

harpers ferry

Harpers Ferry, i West Virginia, kan ved først øjekast virke

som lidt af en masseturismedestination, hvilket det også

er. Men det skal man ikke lade sig afskrække af, stedet er

klart et besøg værd.

Først og fremmest er Harpers Ferry kendt som stedet,

hvor John brown sammen med en gruppe på tyve mand

(deriblandt flere sorte) angreb den lokale garnison og

dermed var med til at smide brænde på det bål, der skulle

føre til den amerikanske borgerkrig. netop borgerkrigen

er et hovedtema, når man besøger byen. På grund af dens

strategiske placering blev der udkæmpet adskillige slag

med udgangspunkt i byen, der skiftede side flere gang i

løbet af krigen.

når man er færdig med at se den historiske by, følger den

obligatoriske og smukke tur langs floden op til punktet,

hvor de tre stater Maryland, Virginia og West Virginia

mødes. efter at man har fået overstået den ”normale” del

af besøget i Harpers Ferry, er det tid til den sjove del. Der

er et selskab, der udlejer ”inner tubes”, hvor man bliver

placeret et godt stykke oppe ad floden og så driver ned

ad floden tilbage til Harpers Ferry. Der er rimelig tryk på

floden, så det er ret sjovt, men dog ikke mere tryk på

end at man sagtens kan nyde en ”six-pack” på vejen. En

perfekt måde at afslutte et besøg i Harpers Ferry på.

Kobberkløften i mexico

Her kan den tog- og naturinteresserede få en på opleveren. Der kører tog fra

los Mochis på Stillehavskysten 655 kilometer til Chihuahua. Under hele turen

er der storslået natur lige uden for vinduet.

Hele området består af tyve kløfter, som udgør et areal fire gange så stort

som Grand Canyon. Jernbanen løber henholdsvis i bunden af kløften, op ad

siderne på bjergene og over utallige smukke broer igennem landskabet. Hele

Kobberkløften er del af en naturpark og er derfor rig på vild natur.

Der er mulighed for at stå af undervejs og overnatte i en af Mexicos mest

afsondrede indianerlandsbyer. Dette er muligheden for at se et af de skønneste

naturområder i Mexico, som masseturismen ikke rigtig har opdaget endnu.

Quebec city

nordamerikas frankofone hovedstad er placeret i meget naturskønne omgivelser

langs Saint Lawrence floden. Quebec City regnes for at være den ældste –

ikke spanske – permanente koloni i nordamerika, så der er i nordamerikansk

målestok tale om en ældgammel by. byen er meget smuk, med masser af gamle

bygninger, der ligger i harmoni med bygninger af nyere dato.

Man kan let bruge timer på at gå rundt i byen og nyde dens atmosfære. når

man synes man har travet nok rundt, er der masser af fine restauranter - det

kulinariske niveau i Quebec City er enestående. Når man er færdig med middagen

er udvalget af barer og andre former for natteliv ligeledes stort. Det bedste er,

at prisniveauet er ganske fornuftigt sammenlignet med andre nordamerikanske

storbyer. Får man lyst til at komme ud og opleve den storslåede canadiske natur,

er der masser af muligheder lige omkring Quebec City.

samuel adams bryggeriet

er man bare tilnærmelsesvis ølfan og

tilfældigvis i nærheden af boston, så bør

man sætte et besøg på Samuel Adams

bryggeriet på ”must do” listen. en tur

på Samuel Adams er alt det en tur på

Carlsberg var i gamle dage – man kommer

ud i de rigtige produktionshaller og får lov

til at stikke hovedet ind i et kar og få sig

en ”snuseoplevelse”, såvel som mulighed

for at tage nærmere bestik af råvarerne,

før de bliver lavet til gudedrik.

Som kronen på værket afsluttes turen med

en tur i baren, hvor man får rig mulighed for

at smage de gamle Sam-kendinge, såvel

som mulige fremtidige Sam-produkter. De

bruger dette som en slags ”fokus gruppe”,

hvor folk bliver bedt om at svare på et par

spørgsmål om de øl, der bliver serveret,

og de bruger faktisk svarene, når de

vurderer, om en af deres nyskabelser skal

introduceres til markedet.

når man efter et pilgrimsbesøg på Samuel

Adams igen bevæger sig ud i den herlige

by boston, ser byen endnu bedre ud og er

endnu mere indbydende end før besøget.

Hvis man har fået smag for mere, ja så er

der jo heldigvis masser af dejlige steder

i boston, hvor de serverer gudedrikkene

fra Sam Adams.

fantastiske virginia

Staten Virginia bliver desværre overset af rigtig mange der besøger USA, hvilket er synd og

skam, da Virginia er en fantastisk destination. Indenfor et relativt begrænset geografisk område

er der mulighed for at vandre i nogle fantastiske bjergområder og få enestående naturoplevelser.

Hvis man mere er til det historiske, er der i Virginia masser af smukke byer og bygninger.

endvidere har Virginia været ”vært” for nogle af de afgørende slag i den amerikanske borgerkrig,

så staten er et overflødighedshorn af oplevelser for den historisk interesserede.

er man mere til det søde liv tilbyder Virginia dejlige strande, hvor man kan bade, surfe, dykke

og bare leve strandlivet på lækre barer og restauranter langs kysten. Mad og vin er et af

Virginias varemærker, og et besøg på en af de mange vingårde er en herlig måde at få udvidet

sit kendskab til vin og vinproduktion. efter et besøg på en vingård kan man smutte ind på en af

de mange restauranter, der serverer mad med udgangspunkt i lokalt producerede råvarer (ofte

økologiske og altid af meget høj kvalitet).

Der er masser af fantastiske steder at besøge i Virginia, men et par højdepunkter inkluderer:

Arlington national Cemetery, blue Ridge Mountains, Charlottesville, Cumberland Gap national

Historic Park, Fredericksburg and Fredericksburg National Battlefield Parks, Monticello,

Mount Vernon, natural bridge, Shenandoah national Park, Shenandoah Valley, Skyline Drive,

Winchester.

6 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 7


tema nordamerika

I de store søers land

nybyggere, bjørne, pelsjægere, skibskatastrofer og en status af Peter Plys!

De store søer har det hele! tag med jakob linaa jensen rundt om verdens

største ferskvandsområde, der byder på skønne oplevelser, sommer og

vinter….

TeksT og foTo: Jakob Linaa Jensen

Stort billede: Isfiskere på Lake Superior udenfor Munising

Billede forrige side til venstre: Torontos skyline i solnedgangen

Billede forrige side til højre: Peter Plys hilser på i White River

Billede nedenfor: Sort bjørn i vejkanten

Billede nederst: The Antlers: dyreelskernes mareridt

Billede øverst til højre: Endnu et lukket fyrtårn langs søen

Billede nederst til højre: Lake Superior i skumringen

De Store Søer har en mytisk klang for mange. Tanken går til nybyggere,

skovhuggere, laura Ingalls Wilder’s bøger om livet i de store skove

(før de flyttede i det Lille Hus på Prærien) og måske også til enorme

morgenmåltider med pandekager, bacon og tonsvis af ahornsirup?

De har kaldt på mine forestillinger, siden jeg var barn, og da jeg for

nogle år siden boede et halvt år i Minnesota, var der rig anledning til at

udforske området. Det blev gjort på to store ture, første gang i påsken

syd om Superior og ned langs lake Michigan sammen med min mor,

anden gang i juni nord om Superior, over til Toronto og niagara Falls og

tilbage gennem Pennsylvania, ohio og Wisconsin.

De store søer er store

Lake Superior er verdens største sø målt i overfladeareal, men både

bajkal og Victoria rummer mere vand, fordi de er dybere. (og så til

nørderne: Det Kaspiske Hav er ikke en sø, for den består af brakvand).

De store søer består ud over lake Superior af lake Michigan, lake Huron,

lake ontario og lake erie. Der er selvfølgelig mange andre mindre søer

(defineret som værende mindre end et område svarende til Sjælland!).

Søerne er tilsammen så store, at det skaber deres eget kystklima, og i

en tid før jernbaner og motorveje var de essentielle i det tidlige USA's

og Canada’s udvikling, fordi de kunne anvendes til fragt af tømmer,

pelsværk og jern. Mange legender er knyttet til søerne om heroiske

opdagelsesrejsende, slag mod og med indianere og dramatiske

skibsforlis.


Overblik over de store søer

Således lastet med forestillinger og

forventninger starter jeg en kold morgen

før påske fra Minneapolis. Med i bilen er

min mor, der er taget fra Danmark for

at besøge sin eneste søn og undslippe

sin runde fødselsdag derhjemme! Det

er sidst i marts, og alt er sneklædt

eller frossent, for i nordstaterne varer

vinteren længe, ganske som i laura

Ingalls Wilder’s berømte bøger.

Første glimt af lake Superior får vi i

Duluth, en ret kedelig by, der minder en

del om Hvide Sande på en dårlig dag.

både museet og fyrtårnet var lukket,

ganske som de er det resten af vejen

rundt om søerne.

Heroppe er tingene lukket om vinteren,

for hvem kan dog finde på at køre rundt,

når søerne er frosset til og der ligger

to meter sne langs vejkanten? I stedet

spiser vi frokost på en restaurant, hvor

vi får bekræftet, at den lokale mode

minder om den i Twin Peaks: ternede

skjorter, rødternede jakker, solide

støvler.

Fra Duluth går det langs lake Superior

ind i det nordlige Wisconsin, hvor

vi overnatter i Bayfield med udsigt

over søen. næste dag er vejret blevet

dårligere, så vi holder et minimum

af stop, mens vi kører gennem det

nordlige Wisconsins uendelige skove.

Ind imellem er der små byer, der ikke

har ændret sig væsentligt, siden de

første nybyggere kom.

landskaber og søer er overalt

gennemfrosne og svarer fuldstændigt

til drengebøgernes fremstillinger af

vildmarken i det nordlige Amerika. Man

kan næsten høre ulvene kalde!

På grænsen til Michigan ligger byen

Ironwood, i dag et kedeligt sted præget

af industrielt forfald, men for 100 år

siden var den et vigtigt knudepunkt

i jernindustrien med mange miner

placeret omkring byen. Mest kendt

i dag er den 16 meter høje statue

af stammelederen Hiawatha, kaldet

”verdens højeste indianer”. only in

America!

Marquette er en langt hyggeligere

by, hvor vi overnatter og får en

fremragende ørred på en lokal

fiskerestaurant. Deres øl trodser enhver

beskrivelse: ahornsmag, blåbærsmag,

valnøddesmag…. Det er kun det faktum,

at jeg er chauffør, der redder mig fra en

frugtforgiftning.

ulvene kommer

Næste dag er vejret atter flot. Da vi

tager en afstikker fra vejen for at se på

nogle klippeformationer ved Pictured

Rocks, indtræffer turens dramatiske

højdepunkt. Halvvejs inde i skoven

ender den ryddede vej, og jeg kører

uhjælpeligt fast i sneen. Jeg efterlader

min mor i bilen og vandrer et par

kilometer ad den frosne vej.

er det ulve, jeg aner lyden af i det

fjerne? Herovre er det ret usædvanligt

med fodgængere, så den første bil,

jeg møder, stopper. Den viser sig

at indeholde en flink familie med

firehjulstræk og slæbetov, så det tager

ikke lang tid at få os fri. Sådan er USA

også, fuldt af flinke og hjælpsomme

mennesker.

Hovedvejen er nu også ganske vinterlig.

På begge sider ligger to meter høje

snebunker, og min stakkels bil bliver

maltrakteret af sne og isklumper på

selve vejen. Der er fuldt af snescootere,

for det er 31. marts, sidste dag hvor

det er tilladt at køre i snescooter på

hovedvejene, og der skal brændes

benzin af!

Alle er tilsyneladende ude denne sene

vinterdag. Isfiskere har rejst små skure

og telte ude på den frosne sø. Det er vist

også sidste udkald, før forårstøvejret

sætter ind.

Dyreelskernes skræk

Efter mange flere kilometer og mange

smukke, frosne vandfald og lukkede

fyrtårne når vi frem til Sault Sainte

Marie, der ikke blot er grænseby mellem

USA og Canada, men også skiller lake

Superior fra resten af søsystemet.

Vi er blevet anbefalet at spise på ”The

Antler”, en legendarisk restaurant

totalt fyldt med udstoppede dyr. Det

ville have glædet enhver jæger, men

formentlig givet formanden for Dyrenes

Beskyttelse en blodprop! Maden fejler

ingenting og bliver kun afbrudt af

pludselige hornlyde, klokker og sirener

og andre underlige uventede lyde! I

sandhed en speciel spiseoplevelse.

Herfra går det sydpå ned langs lake

Michigan. efterhånden som vi kommer

sydpå, bliver det langt varmere, og

nede ved Indiana i søens sydlige ende

er det nærmest forår. Derfor er det

en stor skuffelse at komme tilbage

til Minneapolis, hvor der ligger 30

centimeter sne i min indkørsel.

nord om superior – og ind i

civilisationen!

Det er blevet sommer. De frosne

søer og hvide landskaber er afløst af

grønne enge med markblomster og

alle sommerens dufte. Min gode ven

Mikkel er kommet på besøg, og det er

vores plan at tage turen nord om lake

Superior og fortsætte over til bl.a.

Toronto og niagara Falls.

Turen op gennem det nordligste

Minnesota er flot. Her ligger Split Rock

lighthouse, ét af Minnesotas vartegn.

Det ligger med flotte udsigter ud over

søen, og en fyrmester i originalt antræk

fra 30erne viser os rundt i fyrtårnet og

den gamle fyrmesterbolig. I nærheden

ligger Gooseberry Falls, som er en

ganske imponerende samling vandfald.

Videre nordpå bliver landskabet ny

ren skov. Grænsen til Canada ligger

i en dyb slugt ved Pigeon River, og en

sød kvindelig grænsebetjent byder os

velkommen til Canada. Jeg drager et

lettelsens suk.

Selv om jeg holder meget af USA,

er jeg klar til at komme væk efter

fem måneder, og i Canada mærker

man omgående, man er kommet til

civilisationen. Afstande er i kilometer,

og om aftenen i Thunder bay får jeg min

første ordentlige pizza i nordamerika,

med laks og kirsebær og meget andet.

Som Mikkel bemærker, er det eneste,

den mangler, en stjernekaster!

næste morgen er vejret atter strålende.

Vi kører østpå ud til Mount McKay,

hvorfra der er en flot udsigt over bugten

ved Thunder bay og ud over Superior.

Ved halvøen Sleeping Giant lidt derfra

er der meget flotte klippeformationer,

og skoven er næsten urtidig. en

dukkert i den kolde sø svaler godt i

sommervarmen, temperaturen nærmer

sig de 25 grader!

Vi havde regnet med at se vilde dyr, men

vi havde ikke forestillet os at se dem i

vejkanten. Flere gange stopper vi for at

se på sorte bjørne, elge og bævere med

deres karakteristiske huler.

Særligt spændende er en Grizzlybjørnemor

med unger, som vi sidder

og kigger på et stykke tid, forsvarligt

lukket inde i bilen. en bjørnemor er ikke

at spøge med, ingen tvivl om at hun

både kan løbe fra os og flænse os med

de skarpe kløer. Men søde er de at se

på.

Turen videre østpå byder på endnu

vildere landskaber. Quimet Canyon

er en kløft, der skærer sig gennem

landskabet i en dybde af 100 meter.

I bunden er der et vildnis af skove og

floder, og de væltede træer ligner små

tændstikker.

nipigon bay er en lang fjord, som skærer

sig ind i landet nord for søen, og her er

den ene flotte udsigt efter den anden.

Ind i mellem ligger små bjælkehytter

eller større paladser, der alle ville kunne

udgøre udmærkede sommerhuse, hvis

ikke de lå så langt væk.

Ørred med udsigt

Vores opmærksomhed fanges af et skilt

langs vejen: ”Rossport Inn – authentic

19th century acoomodation”. nu skal

man passe på med ordet ”autentisk” i

nordamerika, men vi kører nærmere for

at kigge på det.

Stedet viser sig at være lidt af en

perle. Kroen ligger i en nedlagt

jernbanestation, resterne af sporet kan

stadig skimtes udenfor. Vi er solgt på

stedet og bliver indlogeret i et værelse

af i går med gamle møbler, vaskefade

og bad på gangen.

Vi når lige præcist middagen, nøddestegt

ørred ”a la Hemingway” serveret med

gode canadiske specialøl, som vi nyder,

mens mørket falder på. næste morgen

får vi den store canadiske morgenmad

med æg, bacon, pandekager og masser

af ahornsirup. Sikken et sted!

byerne længere østpå ligner mere og

mere de rene nybyggersteder. De eneste

butikker er bjælkehytter med blandede

landhandler, hvor man kan købe alt fra

klatregrej til David Crocket-huer.

Midt i den søvnige landsby White River

ser vi pludseligt en statue af ingen

ringere end Peter Plys. Historien er,

at en canadisk soldat her anskaffede

en bjørn, som han senere tog med til

england. Her inspirerede den A.A. Milne

til at skrive de berømte børnebøger.

Intet er for lille til at lave en turistfælde

ud af det, og stedet er forsynet med en

hæslig souvenirbutik.

Den ene gode udsigt afløses af den

anden. Man kunne køre i uger her uden

at blive træt af det. Men mørket falder

på, og vi indlogerer os på et tarveligt

motel i Montreal River Harbour, hvor

eneste gæst er en sølle lastbilchauffør,

der sidder ved bardisken og krænger

sit elendige liv ud til alle, der ikke gider

høre på det.

Jeg går i stedet en tur i skumringen,

udstyret med to sten. Instruktionen er

at slå dem sammen over hovedet, hvis

man møder en bjørn. Det skulle efter

sigende skræmme dem væk. Stenene

når dog ikke at blive brugt.

verdensbyen toronto

Vi kører nu langs Superiors østlige bred

og har kursen rettet mod Toronto. efter

den landlige idyl er det overvældende

at komme til denne kosmopolitiske

storby. Vartegnet er Cn Tower, på

daværende tidspunkt verdens højeste

bygningsværk, så det er jo næsten et

must at spise i panoramarestauranten

øverst oppe. Maden er lækker, prisen

derefter og udsigten fantastisk, mens

vi roterer til panoramaer over hele byen

og lake ontario.

Toronto byder også på fine kunstmuseer,

gode restauranter og en meget

international stemning. et særligt

højdepunkt for mig er verdens eneste

ishockeymuseum med pokaler, udstyr

og alt om den berømte nordamerikanske

ligas historie.

og så er der sushi i lange baner. Dét

kan de virkelig i Canada, med en perfekt

blanding af asiatiske indvandrere og

friske fisk.

”the newly wed and the

nearly dead”

efter en tur vest og syd om lake

ontario når vi frem til endemålet for

selve turen langs søerne, niagara Falls.

Amerikanerne kalder det ”the place for

the newly wed and the nearly dead”, og

sikkert er det, at der er mange nygifte,

ligesom de talrige busser fyldt med

pensionister med rollatorer, stokke og

krykker bekræfter denne forestilling.

Stedet giver virkelig mening til bogen

”1000 steder du skal se, før du dør”.

Selve vandfaldene fejler dog ikke noget,

og vist er de da imponerende, selv om

de blegner i forhold til f.eks. Iguazu (i

Brasilien/Argentina). Over den modsatte

bred på den amerikanske side hænger

en luftballon påtrykt ”I love n.Y.”, som

en påmindelse om, at vi er på vej tilbage

til USA.

På den anden side af floden kører vi

ind i new York State, der sjovt nok går

helt herover. Hermed har vi også forladt

De Store Søer, og turen kan fortsætte

videre syd og vestpå. Men søerne har

sat deres præg, og der går et stykke

tid, før vi kan spise pandekager og

ahornsirup igen!

10 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 11


– se Kitty! Der er Kitty, mor.

Øjnene og hænderne bevæger sig

begejstret på Amy-emilie, da vi træder

ind i Sanrio Puroland, som er Hello Kittys

hjem – et stort treetagers forlystelsesslot

i en fjern forstad til Tokyo.

– Mere Kitty, mor, se, mere Kitty,

fortsætter hun, da vi kigger rundt i

den store foyer, mens jeg forsøger at

finde garderoben, hvor vi skal aflevere

klapvognen.

De næste fem minutter kører Kittynavnet

i ring, og der bliver peget i ét

væk. Men så går det pludselig op for

min knap toårige datter, at det hele er

Kitty. Helt bogstaveligt. Kitty-katten

pryder nemlig både vægge, gulvtæpper,

isvafler, juicekartoner og barnestole

– sågar sushien har form som det

verdensberømte kattehoved.

Jeg takker mig selv for, at vi holdt ud

på den halvanden times togtur med

flere togskift herud. Da jeg opdagede,

vi skulle ende på en station, som end

ikke var markeret på bykortet, havde jeg

nær droppet projektet. Med Tokyos 12

millioner indbyggere indikerer det en vis

afstand, men nu er vi her, og det vrimler

med Hello Kitty-forlystelser, små teatre,

biografer og store shows.

Fra slottets inderste brager musik ud

af højtalerne. Japanske børn er linet

op i snorlige rækker foran showscenen,

men Amy-emilie, som ud over mig er

den eneste lyshårede på hele slottet, er

nu mest tryg ved at sidde på mit skød.

Ind suser de kendte tegneseriefigurer i

kæmpe størrelser.

børnene sidder tryllebundne, mens et par

fædre rundt om mig sover! At japanerne

arbejder ekstremt meget er kendt, men

der skal noget af et søvnunderskud til at

falde i søvn på et hårdt gulv i buddhastilling

med en dunkende bas i ørerne.

Amy-emilie elsker hvert minut. Det

samme gør jeg. Disneys store shows er

intet sammenlignet med Kittys Happy

birthday Show. I mørket kan jeg ikke

lade være med at smile. Hele Japanturen

begyndte nemlig på min egen

fødselsdag.

Hello Japan

– hjemme hos Kitty

I en forstad til Tokyo bor selveste

Hello Kitty. Her tager hun begejstret

imod alle sine gæster, præcis som Japan

smilende byder børnefamilier fra nær

og fjern velkommen. I Japan kan store

og små synge karaoke i private saloner,

klappe guldfisk og spise den lækreste

sushi. Engang var en Japan-rejse en dyr

fornøjelse, i dag er prisniveauet lavere

end herhjemme. Tag med …

TeksT: Heidi korsgaard, skriveværksTedeT

FoTo: Heidi korsgaard og eric Lin

mødre på langtur

nogle måneder tidligere er resterne af

min internationale mødregruppe samlet

til min fødselsdag, da en siger:

– Vi skal til Japan, vil I ikke med? Det er

bare 12 dage.

– Til Japan? er det ikke dyrt, svarer jeg og

mindes en ven, der engang har spenderet

ligeså meget på én uge i Japan, som han

har levet for i over to måneder i Kina.

– Flybilletterne koster kun 4.000 kr., hvis

I bestiller inden søndag midnat på nettet.

Og så skal vi nok finde billige hoteller,

lyder de gode argumenter videre.

Det er fredag eftermiddag. Drømmen

er plantet, og de følgende dage er den

insisterende som en toårig. Rejsen er

bare et par klik væk, og under dække af

at være en fødselsdagsgave til mig selv

stryger ordrebekræftelsen frejdigt ind i

mailboksen, og vi kan se frem til at skulle

på tur med et vennepar og deres datter.

Hoteller bliver som lovet booket – eller

rettere overnatninger på såkaldte

børnerejsen til

japan

Det bedste:

• Hello Kittys store forlystelsesslot var så

gennemført, at vi overgav os til

både shows og forlystelser.

De japanske haver var skønne oaser

med flotte træer, små vandløb og

meget store guldfisk – haverne lå

både i forlængelse af husene og ved

templerne, så der var altid et åndehul.

De mange 100 yen-butikker – den

japanske udgave af Tiger, men med

meget bedre varer. Her gjorde vi

virkelig gode fund og købte brugbare

souvenirer med hjem samt alle gaverne

til næste års pakkekalender.

• Japanernes hygiejnestandard ligger

klasser over den danske, så den

næsten obligatoriske feriemave på

en Asien-tur var der ingen af os, der

mærkede noget til på trods af, at vi

slubrede alle de japanske lækkerier

i os uden forbehold.

Det værste:

• Mange japanerne bærer hvide masker,

og det kan virke lidt skræmmende i

gadebilledet.

• Man kommer let til at føle sig som

en gris, når man kører i tog og

giver sine børn frugt og snacks, for

japanerne snacker ikke. Det er utroligt

svært at finde skraldespande, så man

ender tit med lommerne fulde af

appelsinskræller og lignende.

• Myldretiden i undergrundsbanen i Tokyo

er ikke sjov. Det er umuligt at

få en klapvogn presset ind.

• Frugt er svært at finde og dyrt, men kig

i de store supermarkeder, hvor

priserne er ok.

• At vi skulle hjem igen …

så let er det:

• Hold øje med SAS' priser. Der er ofte

kampagnepriser på den direkte tur

København-Tokyo. en returbillet til

kampagnepris ligger på omkring

4.000 kr. per person. børn under to år

rejser gratis.

• book hoteller hjemmefra – i Japan

møder du ikke bare op. Prisen på et

værelse på et hyggeligt gæstehus er

omkring 400 kr. per nat.

• Vil du rundt i landet, kan du med fordel

købe Japan Rail Pass og rejse

ubegrænset i en periode på f.eks. 1, 2

eller 3 uger. Små børn rejser

gratis. en uges pas koster ca. 1.700 kr.

12 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 13


yokans, gæstehuse, hvor rum er

indrettet på traditionel japansk vis. Men

derudover er det bare at vente, for man

skal hverken have vaccinationer eller

visum til Japan.

Da dagen oprinder, og de omkring 11

timer i flyet er tilbagelagt, åbner jeg for

alvor fødselsdagsgaven ...

smuk fastfood og sko

Vi lander i Tokyo, men tager direkte fra

lufthavnen med hurtigtoget Shinkansen,

der kan køre op mod 285 km/t, til

den hellige by, Kyoto. Toget kører på

sekundet og er effektivt som sit ry. Vi

skyder igennem det bjergrige landskab,

der folder sig ud i en blanding af sirlige

templer, smukke rismarker og ahorntræer

med blade i varme farver.

Vi er udstyret med et utal af lækkerier

i smukke æsker pakket ind i flerfarvet

gavepapir. Fastfood i Japan er en æstetisk

nydelse, og prisen på omkring 20-30 kr.

for en stor boks med nok til mor og barn

er tillokkende. Amy-emilie kaster sig med

stor appetit ud i de japanske lækkerier,

selv de mere ubestemmelige af slagsen.

Vi leger med spisepindene og bliver mere

ferme til at styre dem, efterhånden som

vi nærmer os Kyoto.

Den gamle kejserby, der var hovedstad

i over 1.000 år, skal efter sigende være

en af Japans smukkeste byer. Det vidner

turen til vores ryokan om. Det gamle

Japan med små templer, bonsaitræer

og fine detaljer ses her tydeligere end

Samsung- og Toyota-skilte. Smukt er

også værelset, der bliver enden på den

lange rejse fra Danmark.

bambusmåtter udgør gulvtæppet og

tapetet, og det lave bord, de børnevenlige

stole, tekopperne og tedåsen forvandler

Amy-emilie hurtigt til et teselskab for

sine bamser ved bordet, mens personalet

giver mig en udførlig instruktion i

skoetikette. Ikke alene skal vi stille vores

sko og tage et par slippers på, inden vi

går ind i selve huset. Vi skal også skifte

til andre slippers, før vi går på toilettet,

så der er en mindre skobutik spredt rundt

på gangene.

Derefter lærer jeg at rede en japansk

seng. Den venlige japaner åbner skabet

i vores lille entre, der rummer både

madrasser, sengetøj, køleskab og

safeboks! De tunge madrasser viser sig at

være super praktiske, for Amy-emilie kan

14 GLOBEN nr. 42 / December 2010

til enhver tid bare falde om på dem, og

det bliver benyttet de efterfølgende dage,

når vi kommer hjem efter et tætpakket

program.

Guldfisk og plasticmad

Vi besøger smukke templer med Golden

Temple som klar favorit. Her er guldfiskene

i de omkringliggende søer så store, at

Amy-emilie og rejseveninden, erika, kan

røre dem. Her er også en bambusskov,

hvor pigerne kan løbe, og flere fontæner,

hvor de pjasker med vand i små skåle.

At besøge templer i Japan er befriende,

fordi der er så store børnevenlige haver

omkring.

når sulten melder sig, står tjenere altid

klar med sjove børnetallerkener og bestik,

og uden at kende ret mange japanske

ord får vi let bestilt, fordi japanerne

altid udstiller de retter, man kan få, på

tallerkener i vinduet. Ikke rigtig mad, men

plasticmad a la den i et legekøkken. Selv

den grønne dusk på toppen af en suppe

eller ketchuppen til kartoflerne bliver nøje

vist, så vi får præcis det, vi peger på.

tilbage i tokyo

efter en uge i det afstressende Kyoto

venter Tokyo. Vi besøger den gigantiske

legetøjsbutik Kiddy Land, der har flere

etager, end vi har energi. energi mangler

der dog ikke, da vi senere lejer en privat

karaokesalon, og Amy-emilie styrer

mikrofonen i en mor-barn-duet til AbbAs

Dancing Queen.

De private former med små rum med eget

tv, mikrofoner og roomservice tiltaler os

alle, og vi får serveret små varme retter

og synger os igennem en lang række hits,

indtil telefonen på væggen ringer og gør

opmærksom på, at der er fem minutter

tilbage af vores tid. Skuffelsen er tydelig

hos de små, men så kan jeg lokke med,

at turens højdepunkt er kommet. næste

morgen skal vi af sted til Kittys hus.

På toilet med Kitty

efter det imponerende fødselsdagsshow,

vi indleder med, stiller vi os op i

køen til Kittys private gemakker.

Indenfor er alt lyserødt og totalt tøset!

badeværelset med Kitty-badekar og

bruser, rejseværelset med kuffert og

garderobe, det opdækkede køkken og det

imponerende bibliotek suger Amy-emilie

til sig med samme appetit som den Kittysushi-barnemenu,

hun kort forinden har

sat til livs.

Da vi når til den store himmelseng, flår

hun skoene af, for nu skal der hoppes.

Sammen med tre japanske piger hviner

hun fra den bløde madras, inden jeg siger,

at vi også skal nå at hilse på selveste

Kitty. Men det møde, hvor vi helt alene

kommer i audiens hos katten, er ikke et

hit. Amy-emilie gemmer sig i mit hår og

vil bare ud til den store Kitty-sportsvogn

udenfor. Kitty forsøger ellers med sine

bedste børnetrick, men Amy-emilie

vil end ikke røre katten, så jeg smiler

undskyldende og stryger ud til bilen.

lige inden lukketid ser vi showet, believe,

hvor figurerne kommer ned fra det

stjernefunklende loft i liner, svinger sig

over flere etager og kører vinkende rundt

i kæmpe kareter. Jeg kigger på klokken og

iler over til bådene, der fører os igennem

et eventyrunivers, inden højtalerne

annoncerer, at slottet lukker. Dagen har

kostet mindre end en dag i Tivoli, men

den har skrevet sig ind i evigheden.

Mens vi tjekker ud fra hotellet næste

morgen, spørger receptionisten, hvordan

der var i Hello Kitty-land. Jeg er i gang

med at fortælle, da hun sender mig et

drillende blik og siger, der er noget, hun

skal vise mig.

– Jamen, det er jo Hello Kitty det hele,

udbryder jeg og lyder som Amy-emilie,

da vi ankom til Kitty-land.

– Ja, næste gang du kommer, må du sidde

her og varme dig, svarer hun og henviser

til det japanske toilet, der ligesom de

fleste andre steder er stort og udstyret

med et kontrolpanel, der gør det muligt

at få varme i toiletsædet, skylle efter

med masserende vandstråler og udsende

forskellige lyde, så man kan skjule sine

egne.

Kitty-mætte sidder vi lidt efter i toget mod

lufthavnen, hvor jeg fra vinduerne kan

se, at bladene på ahorntræerne er blevet

endnu smukkere. efterårsmånederne

og foråret, hvor alle kirsebærtræerne

springer ud, er de to bedste tider at

besøge Japan på. Vi har stadig den sidste

årstid til gode.

I lufthavnen ser jeg en plakat med de

smukke lyserøde træer. Da ved jeg med

sikkerhed, at vi skal tilbage. Der er også

et par forlystelser i Kitty-land, vi ikke

nåede at prøve …

FORSIDEKANDIDATER

billedet på forsiden er udvalgt blandt de indsendte billeder fra nordamerika. her på siden

kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløbet.

December 2010 / nr. 42

Globen

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n

December 2010 / nr. 42

Globen

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n

1. 2.

3.

December 2010 / nr. 42

Globen

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n

December 2010 / nr. 42

Globen

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n

4. 5.

6.

December 2010 / nr. 42

Globen

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n

December 2010 / nr. 42

Globen

r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n

1. jonas på the bliss natklub på norwegian Pearl, jakob Øster

2. hvalkæbeport mod Det arktiske hav, anette Kristiansen

3. monument valley, erik bennike

4. Patriotisk malet livreddertårn i south beach, miami, jakob Øster

5. Isfiskere udenfor Muniseng, Jakob Linaa Jensen

6. route 66, erik bennike


tema nordamerika

Alaska 71,17 grader nord

- ishelvedets forgård

TeksT og foTo: aneTTe LiLLevang krisTiansen

Den lille Inupiat-bosættelse barrow

i det nordlige Alaska er en af verdens

alleryderste endestationer og forposten

til nordpolens ismasser. I 2007 satte

jeg mig for at føje et nyt nordligt punkt

til min liste og det skulle være stort,

vildt og øde! Så jeg besluttede mig for,

at besøge landsbyen ved Det Arktiske

Hav som er den nordligste bebyggelse

i nordamerika. Det blev mit første

møde med polaregnenes ødemark

og både midnatssolen og den barske

vildhed gjorde et usletteligt indtryk på

mig. Samtidig blev jeg overrasket over

hvilket interessant persongalleri den lille

by rummede. Hvem havde for eksempel

lige forventet at møde mexicanske

senoritas sammen med isbjørnene ved

verdens ende?

”Do you have a returnticket?” spørg

taxichaufføren bekymret, da vi kører

ud af Fairbanks mod lufthavnen. Han

rynker brynene og iagttager mig med

faderlig mine, som om han er ved at

sende sin datter til verdens ende. Det er

heller ikke helt løgn. Det er juni 2007 og

jeg har planlagt at tilføje et nyt nordligt

punkt på min liste. Det nordligste har

indtil nu været oslo. egentlig skulle

jeg have været til Svalbard, men da

16 GLOBEN nr. 42 / December 2010

jeg opdager, at billetten til Alaska kun

er et par tusind kroner dyrere vælger

jeg turen til Anchorage. Jeg bruger

først tiden omkring Fairbanks, ser bl.a.

den berømte Alaska pipeline og får

smagt mit livs første rensdyrstuvning.

Men jeg kan mærke, at de nordlige

polaregne har et fast greb i mig og på

turistkontoret booker jeg en billet til

et lille udsted der hedder barrow. Det

koster en formue at flyve dertil, og der

findes ingen hoteller til under 100 USD

pr. nat, men jeg er fast besluttet. Det

er min første rejse i det arktiske, så jeg

ved ikke helt hvad jeg skal forvente.

Taxichaufføren er den anden jeg har

mødt, der ser underligt på mig. Jeg

har været over 24 timer undervejs til

Anchorage over Atlanta og Seattle. Da

jeg sidder i flyet mod Seattle, spørger

en ung fyr interesseret, hvor jeg skal

hen. ”Jeg skal til Alaska” svarer jeg

kækt og straks er det som om manden

mister al farve i ansigtet. Allerede dér

går det op for mig, at mit forehavende

åbenbart ikke er helt almindeligt – i

hvert fald ikke set med den jævne

amerikaners øjne. Jeg fornemmer

hurtigt, at folk simpelthen syntes jeg er

bindegal. De anser Alaska for verdens

ende, og et sted man kun forvilder sig

En hvalfangerbåd på slæde – jeg er kommet til

Inupiatternes land!

hen, hvis man enten ikke er rigtig klog,

eller virkelig er i alvorlig økonomisk

knibe. (olieindustrien i Alaska betaler

en god hyre, men vil til gengæld kun se

mænd med hår på brystet). Åbenbart

er det fjerne nord også verdens røvhul,

hvis du spørger en person bosiddende i

det centrale Alaska. Der er ingen tvivl

om, at denne taxichauffør mener det

alvorligt – ér jeg nu i stand til at komme

tilbage til civilisationen? ”Der sker ikke

en skid i Barrow!” lader han mig vide, da

jeg slæber min rygsæk hen til check-in

skranken. Jeg smiler bare lidt ved mig

selv, for deres reaktion har nøjagtig den

modsatte effekt på mig, den skærper

blot min umættelige nysgerrighed og

eventyrlyst.

slædehunde og bilvrag

Flyets hvinende motorer falder

langsomt til ro og ud gennem vinduet

mødes jeg af et umådeligt øde og barsk

landskab. Turen har varet et par timer,

og har taget mig hen over store vidder

med tilfrosne søer og et landskab der er

goldt og uspoleret. Det ligner noget fra

en fremtidsfilm og en lille bitte snert af

usikkerhed strejfer mig – er det virkelig

så vildt som taxichaufføren antydede?

overdrev han ikke bare en lille smule?

Men der er ingen vej tilbage – jeg er på

vej mod verdens absolutte ende og det

kildre frydefuldt i maven. Eventyr! Yes!

Kulden svider i næseborene og virker

næsten elektrisk, da jeg stiger ud af

maskinen. Der fejer en krystalklar kold

vind hen over landingsbanen og det er en

komplet anden oplevelse end de gange,

hvor jeg er stået ud af flyet et tropehedt

eksotisk sted. Der slår den ramme varme

vind mig i møde, her får jeg nærmest et

skarpt svirp med en pisk. Skarpheden

gør næsten ondt i halsen, for selvom det

er højsommer og der er en klar solrig

himmel, så er temperaturen stadig

kun et par grader over frysepunktet

og luften er isnende. Wauw tænker

jeg, det er så sandelig anderledes

end alt jeg nogensinde har prøvet. et

skilt indikerer, at jeg er landet i USAs

nordligste bosættelse, 71,17 grader

nordlig og 4215 miles fra Danmark.

Jeg træder ud af ankomsthallen og ud

i et helt særegent samfund, en verden

for sig. Ankomsthallen er flankeret af

uldne slædehunde, advarselskilte mod

isbjørne, små butikker med dyreskind

Sælskind hænger til tørre i den kolde vind ved

Det Arktiske hav.

Den smukke hvalkæbeport ud mod Det Arktiske Hav – et

symbol på en gammel fanger - og eskimokultur.

og gamle bilvrag i vejkanten. Mit hotel

ligger i gåafstand lige overfor lufthavnen

og mit første indtryk af stedet er, at her

er der i hvert fald ikke brug for hverken

taxier eller bybusser.

Jeg har booket fire nætter på

hundrede-dollar-hotellet, der viser sig

at være et lille træhus. Der er både

mørklægningsgardiner og satellit-tv

med adskillige kanaler, så helt udenfor

lands lov og ret er jeg trods alt ikke

landet. når jeg ankommer til et nyt

sted kan jeg godt lide, at tage en lille

inspektionstur rundt i nærmiljøet for

at se hvad der foregår, så jeg smider

rygsækken og går på opdagelse. Det

første der slår mig, da jeg går ned af

hovedgaden, er hvor vanvittigt stille

der er. Roen brydes kun nu og da af

en traktor med tilhørende vandtank,

der spreder vand ud på jordvejene

for at binde støvet. Der bor ca. 4500

indbyggere på denne lille isolerede plet,

og de kan køre lige så langt de vil - ud

i intetheden. omgivelserne præges af

mos, gult afsvedet græs og sparsom

vegetation og få skridt ude af byen,

er der store endeløse og langstrakte

vidder. Der er højt til himlen og så fladt,

at jeg med lethed kan se flere kilometer

væk.

langs vejen ligger stillestående

smeltevandslaguner med snavsede

snedriver, der endnu ikke forsvundet

trods sommerens højere temperatur. en

tung rørledning følger vejens krumning

- her er det umuligt at grave i jorden

pga. permanent frost. byen består af to

mindre dele med en stor smeltevandssø

imellem. Det tager vel omkring en halv

times tid at gå fra den ene ende af byen

til den anden. Udkanten af begge bydele

ligger klods op af Det Arktiske Hav,

der er frosset til flere kilometer ude i

horisonten. Jeg går ned på stranden,

som er gråt groft sand. I stedet for en

brænding ligger isen i tykke isflager.

Farverne er intense, himlen klar blå

og isen skinnende hvid. Ved stranden

opdager jeg – hvad der vist må siges

at være byens vartegn - en port rejst

af hvalkæber der skuer udover det

kolde hav. Der hænger sælskind på en

tørresnor og hvalfangerbåde er slæbt

4215 miles til Danmark – så er man kommet hjemmefra!

En blandet landhandel af hundeslæder og

skrammel som man ikke kan komme af med.


på land – alt sammen symbolet på

ældgammel fangerkultur og inupiattradition.

Kontrastfyldt trøstesløshed

Som dagene går begynder jeg at finde

barrow ganske charmerende på sin

helt egen facon. Den lille flække minder

allermest om en afsides beliggende

grønlandsk bygd med huse af træ og

slædehunde, der rusker aggressivt i

lænkerne og gør vildt når man nærmer

sig. Men byen er også en gammel

begravelsesplads for udtjente biler og

skrot, der aldrig forgår i det knastørre

klima. Det er enten umuligt eller for

dyrt at skaffe det af vejen, så brugt

materiel efterlades, og bevares for evigt

i den lave luftfugtighed. Det hele giver

indtryk af en eller anden kontrastfyldt

trøstesløshed. På den ene side, kan

man ikke lade være med at falde for den

ekstreme stilhed og brutale skønhed.

På den anden side har byen en svag

undertone af at være en depressionens

sump med forfald og håbløshed. Der

er sådan et vagt strejf af en trøstesløs

ensformighed. et dovent Stars and

Stripes klasker mod flagstangen ved

et af træhusene, og jeg går rundt på

byens lille kirkegård med forfrosne

afskallede gravsten, der vidner om et

opslidende liv i kulden og mørket. Her

finder de døde hvile i permafrosten med

plastikblomster til minde og frit udsyn

over ishavet. et liv med sommer uden

nat og vinter uden dag - fuldkomment

i naturens vold. Det står klart for selv

den hårdeste sjæl, at mennesker kun

er små i forhold til naturens luner på

disse kanter. barrow er samtidig et

kontrastfyldt forsøg på en mellemting

mellem et supereffektivt USA og en

totalt tilbagelænet eskimokultur, hvor

den moderne verden møder noget

ældgammelt og traditionelt.

Mens jeg går rundt i byen, kommer jeg

til at tænke på min storebror. Han tog

til Thulebasen i 1984 for at arbejde,

da jeg var 10 – 12 år gammel. Jeg var

vant til, at han altid var et eller andet

sted henne, og mens jeg trasker rundt

i egne tanker på jordvejene, forstår

jeg pludselig hvad det var, der trak

i ham – udover den fede løn. Der må

skulle en moden ro til, for at holde disse

breddegrader ud i flere år i træk. Jeg

forstår knapt, hvordan han udholdt syv

år i det allernordligste Grønland. Det

forudsætter et specielt temperament

og stærk vilje, men jeg forstår godt

18 GLOBEN nr. 42 / December 2010

hans passion for polaregne – naturen er

fantastisk smuk og rough – og virkelig

skåret helt ind til benet.

Alene at kunne rumme kulden og

mørket i vintermånederne må kræve

sin mand, og når man så oven i købet

er isoleret i et lille bitte samfund, må

det virkelig kræve nogle ofre for ikke

at blive komplet desperat. Jeg får

rigeligt tid og rum til at tænke mange

dybsindige tanker, mens jeg vandrer

rundt i den lille by, og føler jeg kommer

ind til noget virkeligt essentielt, en

ægte væren og en stor følelse af frihed.

ens hjerne bliver ganske enkelt tømt

for tanker, og der er ingen tvivl om,

at det er god mentalhygiejne for en

stresset europæer at opholde sig i disse

uvejsomme egne, hvor tiden synes at

have stået stille i årtier. byen kører i

sit eget tempo, og begrebet tid er en

naturbunden relativ størrelse. Jeg føler

stilheden som ren helse, men kunne

man bo her i en længere periode?

Jeg er måske lidt tilbøjelig til at give

taxichaufføren ret efterhånden – det er

nok meget godt at jeg har en returbillet.

barrow er mit hjem

I løbet af tiden i barrow begynder

jeg at snakke med de indfødte og på

byens turistkontor i en hotelreception,

støder jeg på en ung kvinde, der

er født og opvokset i byen. Fuld af

beundring spørger jeg ind til hendes

liv på dette lille udsted. Hun har rejst

som backpacker i europa efter endt

skolegang, men længtes så smerteligt

tilbage til sin hjemby, hvor hun nu er

glad for sit arbejde på hotellet. ”barrow

er mit hjem” fortæller hun med en

særlig varme i stemmen og kunne slet

ikke forestille sig at bo andre steder.

Det er svært at sætte sig ind i, at nogen

kan betragte isolationen ved verdens

ende som sit hjem. Jeg bliver nok lige

lidt eftertænksom ved den udmelding

og forlader hende med en helt klar

overbevisning om, at man skal være

født her, for at forstå det helt ind i

hjertet. Dagen efter har jeg meldt mig

på en midnatstur ud på tundraen for

at se isbjørne og Point barrow – det

nordligste punkt i nordamerika, der

ligger et par timers kørsel udenfor selve

byen. Guiden fra Tundratours er midt

i trediverne, og bor i et omhyggeligt

isoleret hus af bølgeplader på tundraen

med sin familie. Han fremviser stolt sit

hjem og lader os vide, at han også er

glad for at bo hvor han bor. Imponerende

hvor mennesket kan finde på at

bosætte sig, tænker jeg og så oven i

købet se ud til at trives. Vi kører forbi

militære radaranlæg og vejrstationer

og en isnende blæst fyger over de

gigantiske ødemarksstrækninger.

Kulden får næsten luften til at knitre,

da vi klokken ca. 3 om natten når

ud til stedet, hvor vi skal forsøge

at få et glimt af isbjørnene. De har

gravet et hvalkadaver ned i sandet

for at tiltrække dyrene og vi spejder

koncentreret. Jeg falder i snak med

canadiske Jennifer, der er i Alaska

på ferie inden hun og hendes mand

rejser til Tyskland for at arbejde på

en amerikansk militærbase. Vi ryster

begge af kulde, men betages alligevel

over det bjergtagende natursceneri,

der udspiller sig i denne arktiske

nat. om dagen er lyset meget

gennemtrængende, men om natten er

midnatssolen blød, klar og gyldenrød

med en helt speciel glød. I dette

guddommelige lys er det svært at

forestille sig det uigennemtrængelige

vintermørke 24 timer i døgnet 9 – 10

måneder om året. Vi leder grundigt

efter isbjørnene, men isen ligger øde

hen i pudderblødt solskin. Jennifer

fortæller, at hun kender en kvinde,

som er skolelærer i barrow og som

hun siger, så er livet på ingen måder

lutter idyl her. Som det ses ofte med

grønlænderne i Danmark har den

indfødte eskimobefolkning i barrow

det svært. Arbejdspladserne er

begrænsede, deres kultur er på vej til

at forsvinde og mange reagerer med

sociale problemer og alkoholmisbrug.

Andre igen har det svært med mørket

i vintermånederne, som er skyld i en

høj rate af depressioner og selvmord.

Så min fornemmelse af et sted med

mange menneskelige tragedier er

ikke helt forkert. Det får mig dog

ikke til at skifte mening om naturen,

der er tårefremkaldende smuk og

fredfyldt på en morgen som denne.

Jeg slentrer alene hjem til hotellet

kl. 4.30 og horisonten ligger badet

i et sælsomt lys, mens bosættelsen

fremtræder ensom og tavs som en

nøgen spøgelsesby.

sprøde tortillas og hede

senoritas

Selvom eskimokulturen præger det

nordlige Alaska, så finder jeg snart

ud af at befolkningen i barrow også er

et fascinerende multietnisk blend fra

hele USA og resten af verden. byen

har trods sin afsides beliggenhed

tiltrukket alskens lykkejægere i

tidens løb og mange fremmede har

bosat sig i det gådefulde nord. et

af de mere eksotiske indslag og

iøjnefaldende oplevelser i byen

er mexicanerrestauranten Pepe’s

north of the border. Stedet har

til huse i noget, der minder om

en gammel militærbarak. Da jeg

træder ind i restauranten mødes

jeg af et charmerende broget og

surrealistisk syn af mørklødede

senoritas og loftbjælker dekoreret

med ranker af tørrede chilipebre.

Kulørte crepepapirs-guirlander

blander sig med vægmalerier af

spanske kolonibygninger i stærke

farver, der øjeblikkeligt sender

tankerne på langfart mod mere lune

breddegrader. Det er som at gå

ind i en helt anden verden – et lille

stykke hedt og temperamentsfuldt

latinamerika små 50 meter fra et

iskoldt hav. Rygende hedt og sensuelt

kontra isnende kulde - en ultimative

kontrast som to yderpunkter af

verden. Jeg får serveret rygende

varme tortillas og en lerskål med

stærk dip på mexicanske duge i

klare farver, og bagefter får jeg

udleveret et flot Polarcirkelcertifikat

med underskrift og et billede af

hvalkæbeporten. Jeg er nu på livstid

medlem af den eksklusive skare, der

har passeret polarcirklen i The Great

State of Alaska.

Da jeg få dage senere går ud til

flyet, kaster jeg et sidste blik ud over

den øde tundra – et sted der har

efterladt et usletteligt spor i mit sind.

Jeg er kommet til at holde af denne

lille besynderlige flække med dens

pudsige personligheder og indslag,

og så har jeg forelsket mig dybt i

de vide horisonter. Jeg ønskede mig

virkelig noget barsk vildhed, og det

fik jeg. Jeg søgte efter et sted helt

derude, hvor man kan høre hvad

man selv tænker – og det fandt jeg.

Der var magiske øjeblikke og jeg

indrømmer gerne, at jeg efterlod

et stykke af min sjæl i Alaska, og

aldrig blev helt den samme igen efter

oplevelsen. Følelsen af, at få lov til at

vende tilbage til naturen i sin reneste

form var helt unik.

Billede i baggrund: Midnatssolen er fantastisk

midt om natten i Nordamerikas nordligste by.

Billede nedenfor: Point Barrow – det absolut

nordligste punkt i Nordamerika - stedet ligger

et par kilometer udenfor selve byen.

Billede nederst: Jeg bruger den første tid i

Alaska til bl.a. at se den næsten 2000 km lange

olierørledning – Alaska Pipeline.


Hvad fan… laver

man i Albanien?

navnet albanien

fremkalder

billeder for det

indre øje hos de

fleste. Billeder af

udtjente ladaer,

der kæmper sig

frem over hullede

veje; små gamle

koner i slidt tøj og

med tørklæde om

håret, der går og

hakker ukrudt på

en stenet mark;

rækker af triste

betonbyggerier;

det regner –

og det hele er i

sort/hvid. men

det er langt fra

sandheden!

TeksT og foTo:

Jacob v. La cour

Billede øverst: Hele Albaniens historie

i ét billede, fra middelalderhelten

Skanderbeg til det nye højhus

European Trade Center.

Da mine kolleger bemærkede ordet ’Albanien’ i min kalender

i bededagsferien fremkaldte det mange spørgsmål: ’Hvad

i alverden skal I der?’. Det er jo heller ikke et sted, man

hører alt for mange rejse hen, men det er faktisk synd.

Albanien har seriøst brug for nogle bedre PR-folk. De kunne

for eksempel starte med at oprette hjemmesiden www.

Albaniahasit.al – for der er virkelig meget at komme efter.

Det første indtryk, der møder den besøgende, er en splinterny

topmoderne lufthavn fra 2006. Den ligger ca. halv

times kørsel fra Tirana, og turen derind går med taxa til

en fast forudbetalt pris. Der er motorvej. Vejen passerer

gennem industriområder med rækkevis af billboards og

nyopførte forretningsdomiciler som ved indkørslen til en

hvilken som helst sydeuropæisk by. Inde i selve Tirana

begynder husene naturligvis at blive lidt ældre og lidt

mere slidte, men der er stadig forholdsvis pænt.

Der findes tre store moderne 4-5 stjernede hoteller

i Tirana. Det bedst placerede er det gamle Tirana

International – en 15-etagers betonbygning lige på

den centrale plads, bygget af det kommunistiske

regime fra 1974-1984 som et prestigeprojekt. Det er

imidlertid nyistandsat og af international standard

– og med en helt fantastisk udsigt over pladsen og

dens virvar af trafik.

en masse historie på et lille sted

På pladsen kan man med et enkelt blik fange hele

Albaniens historie. I midten står en kæmpe rytterstatue

af Albaniens nationalhelt Skanderbeg, som i

1400-tallet ad flere omgange forsvarede Albanien

(og ifølge albanerne hele Europa) mod tyrkisk

invasion.

Billede 1: Endestationen for tovbanen på Dajti-bjerget samt det

splinternye hotel med roterende bar på øverste etage.

Billede 2: En række af Hoxhas beton-forsvarsbunkere på en mark

langs hovedvejen til Berat.

Billede 3: Torvet i Berat, med den kristne kirke på den ene side og

moskeen på den anden, set fra borgen på bjergtoppen.

Billede 4: Det imponerende museum for Skanderbeg, bygget blandt

ruinerne af hans borg i Kruja.

Tyrkerne – eller det

osmanniske Imperium –

vandt dog til sidst (5 år

efter Skanderbeg var død

af malaria), og lige over for

rytterstatuen står byens

ældste moské fra 1700tallet.

Rundt om pladsens ene

ende står to flotte nyrenoverede

okkerfarvede paladser,

bygget i starten af 1900-tallet,

da landet var kontrolleret af

Italien.

I den modsatte ende står

flere bombastiske betonkolosser

og vidner om landets

kommunistiske tid fra 1945-92.

I et hjørne af pladsen leder en

trappe op til en tom piedestal –

her stod en 10 meter høj statue

af den kommunistiske diktator

Enver Hoxha [udtales hodja]. Den

blev væltet efter regimeskiftet i

1992. og endelig lidt fra pladsen

knejser dét, der om kort tid bliver

byens højeste bygning på omkring

40 etager – det nye european

Trade Center.

Hovedgaden gennem Tirana er en

flot allé med flere store bygninger,

der illustrerer de forskellige perioder

i landets historie. en af de mest

markante er den såkaldte Pyramide

– der dog mere ligner en nedstyrtet

UFo – bygget til at huse et museum

for Hoxha (og designet af hans

datter og svigersøn), men som nu

ligger forladt, efter i nogle år at have

fungeret som diskotek. Der er også

flere parker, butikker, restauranter og

springvand. en dejlig spadseretur på

lidt over en kilometer, til Mother Teresa

Aquare i den anden ende – ved byens

universitet.

På en bakke over byen ligger en heltekirkegård

for 900 partisaner, der kæmpede

under krigen, og der står en pompøs

(kommunistisk) statue – Mother Albania

– med en fantastisk udsigt over byen.

udsigtspunktet på Dajtibjerget

Et oplagt udflugtsmål fra Tirana er det

nærliggende 1600 meter høje bjerg Dajti,

hvor en topmoderne fem km lang svævebane

fører op. Herfra er udsigten endnu

mere imponerende – luften er klar og ren

(men selve Tirana virkede dog heller ikke

voldsomt forurenet).

Her kan man både nyde en bid mad på en

hyggelig restaurant, der lige så godt kunne

have ligget på en bjergtop i Schweiz, eller

bo på det nyåbnede hotel beliggende i et

lille aluminiumsbeklædt tårn, der mest af alt

ligner et kontroltårn i en moderne lufthavn.

En lidt længere udflugt fra Tirana kunne

føre til den nærmeste havneby Dürres,

cirka 45 minuntters kørsel væk. Hertil leder

endnu en motorvej, der flankeres for hver

kilometer af funklende nye benzinstationer.

bilerne på vejene er i øvrigt overvejende

tyske – og 25-30 % er Mercedes.

Vi spurgte vores guide om, hvad Albanien

eksporterer og fik svaret: ”Intet”.

Spørgsmålet om, hvordan landet så får

fremmed valuta til at betale bilimporten,

lader vi bare stå et øjeblik.

Dürres er en stor vigtig havneby – ikke

videre hyggelig – og syd derfor ligger en

af landets længste strande på cirka 10 km,

med en lige så lang række af (formentlige)

billige hoteller. Det er nok ikke lige dette,

der vil tiltrække vestlige turister, da vandet

her er ret forurenet, men vores guide

fortalte, at der i den sydlige ende af landet

er store områder med skønne bugter og

uspolerede strande med krystalklart vand.

middelalderbyen berat

Fra Dürres kan man fortsætte sydpå og

ind i landet til middelalderbyen berat. Den

blev som den eneste skånet under kulturrevolutionen

i 60’erne. Den er bevaret som

museumsby i sin oprindelige osmanniske

udformning, med skinnende hvide huse

med mørkebrunt bindingsværk. Alt var så

flot holdt, at det så ud som om, det var

helt nyopført – selvom det stammer fra det

18.-19. århundrede.

På toppen af et lille bjerg ligger den ældste

del af byen omkranset af en bymur og

beskyttet af en borg – fra hvis vagttårne

helt ude på den yderste klippeafsats der

var en helt overnaturlig flot udsigt over

dalen og til det 2400 meter høje snedækkede

Tomorri-bjerg.

Kvaliteten af vejene varierer meget. Visse

veje er udmærkede, men indimellem

kommer der stykker, hvor man bliver i tvivl

om, hvorvidt der er asfalteret eller ej, og

der kan være store huller midt på vejene,

så man skal køre forsigtigt – hvis man

overhovedet tør køre selv.

Dertil kommer at mængden af vejskilte

ikke helt når europæisk standard, og at

lokalbefolkningen ikke taler engelsk. Først i

midten af 90’erne begyndte man at undervise

i engelsk i skolerne - så det er svært at

spørge om vej.

bunkerne

landskabet man kører igennem er ret

fladt – et frodigt landbrugsland med en

god fed jord, hvor der ser ud til at kunne

dyrkes alverdens grøntsager. Rundt

omkring i landskabet ser man endnu et af

Hoxhas bidrag til den albanske arkitektur –

massevis af betonbunkere.

Hoxha var bange for invasion fra de

omkringliggende lande, og for at kunne

forsvare landet planlagde han et landsdækkende

system af forsvarsbunkere – én til

hver indbygger i landet! Meningen var så

at befolkningen i tilfælde af invasion skulle

gribe til våben og forsvare sig fra disse

bunkere.

Mindst 70.000 nåede at blive bygget, og de

ligger over alt i landskabet: På marker, på

bakkeskråninger, midt i landsbyerne osv.

De er umådelig solide, og derfor stort set

umulige at fjerne.

På vejen til lufthavnen fra Tirana kan man

lige nå at besøge en anden middelalderby:

Kruja. Det var Skanderbegs tilholdssted,

og han forsvarede sin by og sin borg imod

fem tyrkiske angreb. Selve borgen er der

ikke meget tilbage af, men der er opført

et fantastisk museum – en helt ny borg –

med riddersale, tårnværelser og kamre,

spækket med billeder, byster, statuer,

bøger og breve af og om Skanderbeg.

Det er alvorligt ment, selvom det for en

europæer minder lidt om noget, der kunne

stå i Disneyland. også fra denne borg var

der en storslået udsigt over bjerge til den

ene side og det frodige marklandskab til

den anden.

På grund af vejenes mange steder lidt

tvivlsomme kvalitet og ret meget trafik,

er aktionsradius på dagsture fra Tirana

begrænset. Der er en lang række seværdigheder

i den sydlige del af landet, som

man kun kan besøge, hvis man overnatter

i nærheden, f.eks. de romerske ruinbyer

Appolonia og butrint og kystområderne

langs det Ioniske hav. Vi så også reklamer

for white water rafting og andre aktiviteter.

Så ét er sikkert: Albanien kunne sagtens

blive et velbesøgt turistmål i fremtiden –

der er masser at se.

20 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 21


Med kurs mod

Stort billede: ”The Pearl” for anker ved Great Stirrup Cay, Bahamas. Et

reggaeband, to bådfulde mad og tretusinde mennesker blev sejlet ind

på stranden og så var der fest.

Lille billede til venstre: Norwegian Pearl stævner ud fra Miami. På

soldækket spillede afrobandet op til fest i tide og utide, mens folk

solede sig foran vandrutschebanen (som havde en politisk korrekt

hældning på noget nær nul grader)

Lille billede til højre: Familien Felk Øster langs rælingen af det 300

meter lange skib på vej mod aftenbuffeten i Garden Café.

22 GLOBEN nr. 42 / December 2010

Den Fede Jomfru

feeling hot hot hot. tag med jakob

og charlotte og deres to små børn,

når de ombord på norwegian Pearl

stævner ud fra miami og sætter

kursen mod Den fede jomfru, der

befinder sig et eller andet sted midt

ude i caribien. hør om hoppende

hvaler, ufattelig luksus og få at

vide, hvad der sker, hvis man ikke

når med ombord før ”the Pearl”

sejler videre.

TeksT og foTo: Jakob ØsTer

”Feeling hot hot hot! - Party people

all around me feeling hot hot hot!”,

skrålede den glade afroforsanger med

de kridhvide tænder oppe fra sin lige så

hvide pavillon. Under den brændende

sol på den åbne del af dæk 12 gloede

vi lamslåede ud over forsamlingen.

Trivelige krydstogtturister luftede deres

anseelige bare maver i talrige solsenge

spredt rundt om ”The Tahitian Pool”,

mens filippinske tjenere i spraglede

hawaiiskjorter forsynede dem med

farvestrålende ”welcome aboard drinks”.

Midt i det hele dansede et par svedige og

aldrende bikiniklædte amerikanerdamer

småplørede rundt på det lille dansegulv

foran pavillonen, mens de fornøjede

skrålede med på ”feeling hot hot hot!”.

Rundt om det hele stod endeløse

rækker af caféborde og tilhørende

ekstra brede stole. Hver en plet i solen

var optaget af olieindsmurte kroppe,

og hver en caféstol syntes bemægtiget

af en bedaget hvid amerikaner med

et smil som et dollargrin. Musikken

fra afrobandet bragede ud over

soldækket fra voluminøse højttalere

og umuliggjorde næsten al indbyrdes

kommunikation. Sveden drev, støjen var

infernalsk, og folk var pakket tættere

end dyrene i en kinesisk zoologisk have.

Hverken vores to utålmodige børn i hver

deres klapvogn eller vores egne sultne

maver gjorde situationen meget lettere.

Det eneste ledige bord befandt sig lige

under den snoede gule vandrutsjebane,

og det var formentlig kun ledigt,

fordi det lignede et sted, hvor man

ville blive gennemblødt så snart den

næste barnenumse pløjede sig vej ned

gennem forlystelsen. ”Me mind on fire -

Me soul on fire - Party people all around

me - Feeling HOT HOT HOT!”, brægede

afromanden, mens jeg overvejede de

mulige konsekvenser af at strangulere

ham med min ene sok.

the magic city

Gennem kæmpe plexiglasplader, der

skulle forhindre at folk faldt overbord,

skuede vi ind over Miami, som vores

enorme skude, der lød navnet norwegian

Pearl, endnu ikke havde forladt. langt

under os skar den opdæmmede,

palmeflankerede MacArthur Causeway

sig igennem den krystalblå biscayne

bay og tilbød de unge, rige og smukke

fra fastlandet let adgang ud til den

mondæne Miami beach-halvø. Røde

Mustanger, sorte Audier og en enkelt

Ferrari cruisede forbi på den hævede

vej. bag vejen tronede paradisøen

Star Island sig op, og vi kunne skimte

et par knaldhytter til omkring 40

millioner dollar stykket, som tilhørte

Julio Iglesias, Gloria estafan, Shaquille

o’neal og Simon Cowell.

Knap tre tusinde turister og

ellevehundrede besætningsmedlemmer

kunne skibet rumme. Kort tid før

afsejlingen, hvor vi ligesom alle

andre ventede på at få adgang til

vores kahyt, føltes det som om at

alle ombordværende befandt sig her

på det varme soldæk, hvor afroman

insisterede på at blive ved med at gøre

opmærksom på netop det faktum, som

vel de færreste efterhånden kunne

være i tvivl om.

freestyle cruising

Rederiet, der var ansvarlige for vores

strabadser, hed norwegian Cruise

line, og vi havde valgt dem, fordi

de havde billige børnebilletter og

havde reklameret med noget, der hed

”Freestyle Cruising”. Freestyle betød

ingen faste spisetider, ingen formelle

middage og ingen tvungen dresscode.

Åbenbart betød det også et åbningsbal

med store drinks, høj musik og

overgearet grisefeststemning.

”Welcome aboard, folks”, skrattede det

pludselig med syngende skandinavisk

dialekt ud over højttalerne. Kaptajnen

var en lun svensk lurendrejer, der hed

lars. For en uge siden havde han stået

og skovlet store snedriver foran sit hus

hjemme i Småland, fortalte han. nu

lovede han 25 grader og sol den næste

uge og tilføjede: ”Jeg skal ikke blande mig

i hvilken form for beskyttelse I benytter

i andre af livets forhold her ombord, men

jeg vil anbefale jer, når solen skinner at

påføre jer rigeligt med solcreme”.

om bord på norwegian Pearl

Vores kahyt var i den billigste kategori

på hele skibet. Helt nede på dæk 5 lige

over tjenestefolkenes kahytter og kun

et par dæk over maskinrummet lå den

klemt inde midtskibs blandt dens talløse

naboer. Der var høje træpaneler, tykke

tæpper og kunst på væggene. Men

sammenlignet med resten af skibet

var det røven af fjerde division. Tolv

kvadratmeter, uden så meget som et

koøje, på hvilke det på besynderlig vis

lykkedes os at stoppe såvel vores 75

kilos bagage, os selv, vores to unger og

deres to klapvogne ind.

Det var ellers ikke fordi, det skortede

på mere luksuriøse overnatningstilbud

ombord. oppe på dæk 14 kunne

man for eksempel leje sig en 400

kvadratmeter stor Garden Villa, såfremt

man syntes, at man havde gjort sig

fortjent til tre badeværelser, tre

soveværelser, en enorm stue udstyret

med panoramavinduer og piano, tre

private solterrasser, et privat udendørs

boblebad og en privat butler, der

(hvordan helvede han så bar sig ad

med det) stod til rådighed alle døgnets

24 timer. Dér kunne man så sidde i sin

kahyt, der fyldte lige så meget som 33

monkey class-kahytter, og æde kaviar,

mens man ydede sit eksorbitante

bidrag til at skaffe vind i sejlene til den

verdensøkonomi, der samtidig var ved

at skylle ud i kloakken

Ud over luxussuiter med privat alt

muligt bød skibet på 16 restauranter,

13 barer og lounger, klatrevæg,

bowling, tennisbane, fitnesscenter,

børnehave – og i stævnen (fordelt

over tre dæk) havde man klemt et

”broadway Stardust Theater” ind,

hvor op til 1042 passagerer kunne

fornøje sig med daglige varietéshows.

enhver bekvemmelighed man kunne

forestille sig, og enhver aktivitet, man

kunne drømme om at deltage i, kunne

man med stor sandsynlighed finde et

sted på skibet. om man ville spille sin

formue op på kasinoet, ryge cigarer i en

champagnebar eller blive gift i et kapel,

kunne det selvfølgelig lade sig gøre

ombord på ”The Pearl”.

Fattigrøve som os, der ikke

havde budgetteret med at ekstra

bekvemmeligheder, eller ”amenities”

som besætningen kaldte alt det, der

kostede en masse penge, var henvist

til en af de fem gratisrestauranter.

Kunne man nøjes med dem, undlod

man at drikke spiritus og sodavand

og holdt man sig fra arrangerede

udflugter, ansigtsbehandlinger, kasino

og kaviar kunne man gå fra borde uden

at have brugt en krone udover det,

man havde betalt for billetten. Dog

fraregnet de obligatoriske drikkepenge,

som blev automatisk opkrævet og

meget sympatisk blev fordelt ligeligt

blandt både de synlige tjenere og

alle opvaskere, lokumsrenserne og

kartoffelskrællerne, der arbejdede i det

skjulte.


Ocean Drive, South Beach Miami. De unge, rige og smukke drikker kæmpecocktails i barerne

mens Ferrarier og Lamborghinier cruiser op og ned ad gaden.

happy happy. Washy Washy.

”Happy happy. Washy washy!” gentog

den smilende filippinerpige uafladeligt.

Ved indgangen til “Garden Café”, skibets

største buffetrestaurant, stod hun hver

dag otte timer og afsprittede hænderne

på de gæster, der var på vej ind i

restauranten. Hver eneste gang med et

smittende humør som om at rengøring

af hænder var det mest eventyrlige, hun

havde prøvet i hele sit liv. overskud.

længere inde i restauranten hang en

plakat, hvor der stod, at hvis du fik

dårlig mave, skulle du ringe efter en

læge, der gratis ville undersøge dig,

og derefter sætte dig i karantæne i to

dage i din kahyt. ”Karantæne” – min

bare røv! Fandeme om vi skulle sidde

to dage og glo nede i vores hummer,

hvis vi fik dårlig mave af skibets egen

mad. Først forgifter vi dem og bagefter

spærrer vi dem inde, var angiveligt ”The

Pearls” valgte strategi for at minimere

smittespredning. lur mig om ikke folk

med selv det mindste anløb til diarré

holdt kæft af frygt for at blive spærret

inde.

en enorm buffet

Da vi havde fået monteret vores afkom

i højstole, pakket dem ind i forklæder

og sikret os, at alt der kunne hærges

var uden for rækkevidde, satte vi kurs

mod buffeten. Restauranten var af

en sådan størrelse, at der fra vores

afsidesliggende bord var en vandretur

på omkring fem minutter for at nå

frem til den forjættede buffet. Indiske,

italienske, asiatiske og amerikanske

retter sloges om pladsen på buffeten,

der var lang som en munkerække i

Myanmar. Mens amerikanere i alle

størrelser - mange af dem bevæbnet

med en genopfyldelig ”pepsi branded

souvenir cup”, der gav adgang til

sodavand i uindskrænkede mængder så

længe cruiset varede - ragede kylling,

softice og pølser til sig i lange baner,

prøvede vi at danne os et overblik over

madhavet. Kokke med fine, hvide huer

stod rundt omkring og lavede friske

omeletter med fyld efter folks eget

valg, bagte pandekager eller kogte

pastaretter med folks valg blandt seks

forskellige slags pasta og med en af seks

forskellige saucer. Det tog let ti minutter

at vælge, hvad man skulle have, og tit

endte vi med at komme tilbage til vores

bord med et grådigt sammensurium

af delikatesser, der overhovedet ikke

passede sammen. For vores børn var

det et slaraffenland, og var man til sund

mad var der desuden masser af frugt,

salater og brød at vælge i mellem. Mest

foruroligende var dessertudvalget og

gæsternes ubeskedne forbrug heraf.

Ved vores nabobord sad et ægtepar

der gav associationer om tvangsfodret

anguskvæg. efter et anseeligt måltid

slog angusfruen lige et smut op forbi

den tredive meter lange kagebuffet

og returnere med et udvalg af fem

forskellige slags kager.

Samme nat gik der kun kort tid fra jeg

vågnede med mavesmerter, til jeg var

i gang med at sprøjtemale toilettet.

Farven var brun. Jeg undlod at hidkalde

doktormanden og undlod ligeledes at

informere restauranten om, at deres

ellers lækre mad havde sendt mig til

tælling. Dagen efter var jeg frisk igen,

men da var det Charlottes tur. På vores

tv i kahytten fortalte Cnn os lidt for

apropos, at et krydstogtskib dagen

Fritgående leguan i Coral World på St. Thomas. Absolut ikke

bange for mennesker og man kunne komme helt tæt på.

forinden var returneret til Miami fordi

800 passagerer ud af 1700 havde fået

diarré. Vi bad til, at de to skibe ikke

havde brugt samme cateringfirma.

Den Dominikanske republik

”Stadig klokken 10. Hold øje klokken

10. Den har været nede i over tyve

minutter”, skrattede Kim bedalls

stemme i megafonen på øverste dæk

af fartøjet, der lød navnet Victoria II.

Den lille båd med plads til omkring 60

passagerer skvulpede hidsigt op og ned,

når de store bølger rullede ud gennem

Samanábugten og ud i Atlanterhavet

her langs den nordlige kyst af den

Dominikanske Republik. Flere sad blege

og så tomt ud i luften med brækposer

i hænderne. Alle der var i stand til det

fulgte instruksen fra vores turleder,

marinebiologen Kim, og havde deres

telelinser rettet mod punktet foran

i skibets venstre side. Alligevel kom

det bag på de fleste, da havoverfladen

pludselig blev brudt og en femten

meter lang Megaptera novaeangliae

(bedre kendt som pukkelhval) pludselig

strøg i vejret foran snuderne på os. et

forsvindende øjeblik, som de færreste

kunne nå at forevige, hang det knudrede

pattedyr i luften for sekundet efter at

lande på ryggen i et kæmpe plask.

Men hvordan hulen kommer man

overhovedet på hvaltur, når man har

to helt små unger med på slæb, hvoraf

den største normalt kaster op, bare hun

kommer en tur med storebæltsfærgen?

Vores plan var at afsætte vores datter,

Ava på 3 år, i skibets børnehave og tage

vores lillebitte knægt, Jonas på otte

måneder, med om bord og afstemme

Djævlefugl poserer i Everglades National Park. Fuglen hedder

egentlig Anhinga, men kaldes både djævle- og slangefugl.

tidspunktet med hans middagslur.

Men for at komme i børnehave skulle

Ava være stor nok til at forstå, når

der på engelsk blev spurgt om, man

skulle på toilettet, og derefter skulle

hun selv være i stand til at gå derud

og besørge. ”Vi må ikke gå med ud

på toilettet. Faktisk må vi slet ikke

være i nærheden af børnene, når de

ikke har noget tøj på”, sagde en af de

unge fyre, der arbejdede i børnehaven.

”US parental health regulations, sir”,

tilføjede han. nå, sagde jeg. ”Men

hvad gør i så i børnehaverne i USA?”,

spurgte jeg. ”Det er noget andet, der

har personalet tilladelse, sir”, svarede

han. Javel, så. Men så skaf da for hulen

sådan en forpulet tilladelse, tænkte

jeg. ellers kan man vel ikke drive en

børnehave. ”nå, men vores datter kan

godt selv gå på toilettet” sagde jeg, og

håbede, jeg havde ret. ”Men hvis hun

tisser i bukserne, og vi har givet jer

noget skiftetøj, kan I vel give hende tørt

tøj på?”. ”Sorry, sir, det er også mod

reglerne. Hvis noget sådant sker, og vi

ikke kan få fat i jer, ringer vi efter en

sygeplejerske, som kommer og skifter

jeres datter. Det koster 200 dollars, sir”.

Javel ja. Tusind dask for at skifte en ble.

Tak for kaffe. Sateme en god forretning.

Hvad skal man med en børnehave, når

de ikke må passe ens unge, når man vil

ud at se hvaler og derved i øvrigt befri

hende fra at blive søsyg? Der var ikke

andet for, end at vi måtte slæbe Ava

med på turen og prøve at proppe en

søsygepille i hende.

legesyge hvaler

Vores næste udfordring var, at

”norwegian Pearl” først ankom til den

Legesyg pukkelhval boltrer sig i det lune vand

i Bahia de Samana ud for Den Dominikanske

Republik. I parringssæsonen (januar til marts)

gør hvalerne kur til hinanden, bl.a. ved at slå med

halerne i vandet.

Dominikanske Republik klokken 10 og

vores lokalt opererede hvaltur startede

klokken 10.45. Masser af tid, troede vi

godt nok, men hvad vi ikke vidste var, at

vi, og cirka tretusinde andre, først lige

skulle sejles ind til land i ”tenders”, som

de sjove små shuttlebåde kaldtes. og

hvad værre var, så viste det sig, at den

første halve time blev brugt på at sejle

folk, der havde været så elskværdige at

købe en af rederiet egne ture af sted.

Heldigvis fik vi arrangeret det sådan,

at vi kom ombord på ”tender no. 1”.

Klokken 10.40 var vi i land. Vi spurtede

med vores to klapvogne foran os langs

kajen og nåede lige akkurat vores

hvalbåd.

Fire en halv time iagttog vi talrige hvaler

fra den vippende båd. legesyge boltrede

de sig omkring båden; dykkede ned,

slog med halerne, viftede med finnerne

og ved to lejligheder brød en omtrent

36 tons tung pukkelhval overfladen i

et hop. Vores børn var vi svineheldige

med. Tre en halv time sov de bedøvet

af middagstræthed og søsygemedicin,

og derefter kiggede de på hvaler og

delfiner den sidste time, hvor søen ikke

var så hård.

Patriotisk malet livreddertårn i håbets og

drømmenes land. South Beach, Miami.

fakta om

norwegian

Pearl

• Panamax dimensioner: 294

meter langt, 33 meter

bredt, dvs er bygget til lige

netop at kunne gå igennem

Panamakanalen med 30 cm.

frigang på hver side.

• Tonnage 93.502 tons

(Tonnagen er vægten af det

vand skibet fortrænger når

det flyder).

• bygget i Tyskland,

indregistreret i nassau,

bahamas

• Ét besætningsmedlem er

fuldtidsansat kun til at skifte

elpærer

• brandalarmer er næsten altid

forårsaget af at folk (som

regel kvinder) går i bad og

ikke vil have damp på

spejlet og derfor åbner døren

til badeværelset.

• Skibet er inddelt i 7 brandsikre

zoner, der kan sikres, så

eventuel ild ikke kan brede sig.

• Skibet kan sejle videre med

vand i to (og formentlig også

tre) opslusede sektioner

• I hård sø skydes otte meter

lange stabiliseringsplader

ud fra bunden af skibet

for at minimere bådens

sideværtsrullende bevægelser.

• olieforbrug pr. uge: 800 tons

svarende til 200 liter pr.

passager (200 liter olie kan

varme et gennemsnitligt

dansk parcelhus op cirka tyve

dage om vinteren)

24 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 25


great stirrup cay, bahamas

Vores bahamas stop havde vi imødeset

med blandede forventninger. Great

Stirrup Cay er en lillebitte ø som

norwegian Cruise line har købt. Øen

er ubeboet, og udover at være på

stranden er der absolut intet at foretage

sig. Ikke noget optimalt udgangspunkt

for at danne sig et indtryk af hverken

bahamas eller lokalbefolkningen.

På rekordtid blev sværmen af tre tusinde

turister parret med tre tusinde gratis

strandstole i den idylliske lille bugt.

et par tenders ankom proppet med

mad og snart var en overdådig, gratis

grillbuffet etableret. Afrobandet iførte

sig hawaiiskjorter og blomsterkranse

og spillede blid reggaemusik. Til

tonerne af ”buffalo soldier” spillede folk

beachvolley, og børnene rutsjede ned

ad en gigantisk oppustelig rutsjebane.

Der var dømt stranddag. Poul Folkersen

ville sikkert have vendt sig i sin grav.

Men faktisk var det fedt. Stranden var

perfekt; blødt hvidt sand, ingen strøm

eller bølger og det var let at bunde i

det klare, varme vand. Der var ingen

irriterende strandsælgere og absolut

intet andet at foretage sig end at nyde

stranden, livet og maden.

jomfruøerne

To dagsrejser med skib væk fra Miami

lå Jomfruøerne. Vi traskede med vores

klapvogne gennem Charlotte Amalie på

St. Thomas med de danske gadenavne.

Gennem Dronningens Gade, der

fortsatte ud i Kronprinsens Gade, op

ad den stejle Trompeter Gade. Videre

af Regierings Gade og op mod piraten

blackbeards slot ad Kommandant

Gade, mens vi prøvede at komme i

tanke om, hvad vi havde lært i skolen

om stedet. Muséet i Haagensen House

kunne hjælpe hukommelsen lidt på vej.

Det fortalte om slaveoprøret i 1848,

der startede på St. Croix. Slaverne

fik deres frihed, men fortsatte med at

arbejde under kummerlige forhold. og

om salget af øerne til amerikanerne

i 1917, der blandt andet kom i stand,

fordi amerikanerne var bange for at

øerne skulle falde på tyske hænder, hvis

tyskerne valgte at invadere Danmark i

første verdenskrig.

På nær tre passagerer sejlede vi med

”The Pearl” videre til den engelske

jomfru- og sejlerø Tortola. ”Dette skib

sejler til tiden”, sagde kaptajnen i

højttaleren, og så var det bare ærgerligt

for de tre mand, der var kommet for sent

til afgangen i Charlotte Amalie. Især

taget i betragtning af, at de formentlig

hverken havde medbragt deres pas

eller ret meget bagage. Heldigvis er

der dog ikke langt mellem de forskellige

Jomfruøer, så de tog selv en lokal færge

til Tortola og kom med ombord dér.

Den fede jomfru

”Welcome to Virgin Gorda” stod der på

skiltet. Velkommen til Den Fede Jomfru.

et navn, som Columbus i sin tid gav

Tortolas naboø, fordi han syntes, at

den lignede en tilbagelænet, voluminøs

kvinde. omgivet af amerikanere,

som tilsvarende var af en betragtelig

størrelse, og enkelte af dem muligvis

tillige jomfruer, stavrede jeg i gåsegang

gennem Virgin Gordas ”baths” med

”Giant boulders”; et smalt grottesystem

med havvand og klipper, der leder frem

til en strand. Det var stort set umuligt

at komme hverken frem eller tilbage,

så mange mennesker var forsamlet i

grotterne. Jeg havde taget en lille lokal

monsterbølger og krydstogtskibe

Monsterbølger (på engelsk ”rogue waves” eller ”freak waves”) er bølger, der

kan forekomme ud af det blå. Typisk opstår de kun på store havdybder. De er

umulige at forudse, kan blive op til omkring 30 meter høje og er typisk mange

gange højere end de omkringliggende bølger. De er yderst sjældne, men når de

opstår, udgør de en trussel mod selv de største fartøjer som krydstogtsskibe og

supertankere. I april 2005 blev norwegian Dawn - norwegian Pearls søsterskib -

ramt af en serie på tre monsterbølger hver på omkring 21 meter. Fire personer

blev såret. To kahytter på niende og tiende dæk fik smadret deres vinduer og

blev fyldt med vand. Tæpper og møbler blev ødelagt i 61 kahytter.

I marts 2010 blev krydstogtskibet MS louis Majesty ramt af en serie af tre

monsterbølger hver på omkring otte meter i det relativt lille og lukkede

Middelhav. To passagerer blev dræbt af flyvende glasstykker i en af skibets

lounges.

Det er ikke muligt hverken at forudse eller forberede sig på monsterbølger.

færge fra Tortola og var nu ankommet

samtidig med alle de organiserede ture

fra krydstogtskibet, og kunne godt have

været dem alle foruden. Især på det

tidspunkt, da en hasarderet overhaling

langs en glat klippe sendte mig på

røven i havvandet. Det kostede mig en

mobiltelefon, en ipod, et vådt pas og 42

våde dollars. Fra Den Fede Jomfru, det

punkt på ruten der lå længst fra Miami,

satte vi kursen hjemad.

Konklusion

Var det en succes? Var det pengene

værd? Ville vi gøre det igen? Ja, for

fanden! Indrømmet, det var både opulent,

kommercielt og nærmest umuligt at nå at

komme ind på livet af de lokale eller nå

ordentligt ind til øernes sjæl. Men det var

en let måde at rejse med børn og samtidig

få muligheden for at besøge nogle smukke

øer, man ellers ikke lige ville komme forbi.

Alt var særdeles velorganiseret, og på

trods af lejlighedsvise pubertære drikkedanselege

og høj musik på soldækket, var

der for det meste fredeligt og rart ombord

på båden. Maden var - vores udfordringer

til trods - sublim. Serviceniveauet var

latterligt højt og svarede til dét på de

allerbedste hoteller. Så ja, det var alle

pengene værd. er man til opvartning,

luksus, god mad, flotte strande,

roomservice og et væld af underholdning,

så er et krydstogt i en billig monkeyclass

kahyt uforlignelig værdi for pengene. og

hvem er ikke til det?

Varmt vand, blødt sand, blåt vand. Der var optimale

småbørnsbadebetingelser på Great Stirrup Cay,

Bahamas.

Praktiske

oplysninger

bookning af krydstogt: Expedia.

com (ikke expedia.dk) har en fin

oversigtside over krydstogter,

hvor man kan sammenligne de

forskellige selskaber, destinationer

og priser. Desværre kan det være

umuligt at betale for sit krydstogt

via expedia.com da det kræver en

amerikansk postadresse at få lov

at betale rejsen med kreditkort.

I stedet bookede og betalte vi for

krydstogtet via rederiets egen

hjemmeside www.ncl.com, hvor

en sådan begrænsning heldigvis

ikke fandtes. Vær opmærksom på,

at det oftest er billigere at booke

via amerikanske .com sites end

europæiske .eu eller .dk sites.

Vi betalte totalt knap 2.000$ for

7 nætters cruise for 2 voksne og

2 børn i indvendig kahyt. Dertil

kom i alt 250$ i obligatoriske

drikkepenge (12$ pr person over

2 år pr dag), der fordeles ligeligt

blandt alle servicemedarbejdere

(undtagen dem der arbejder på

barer og i skibets kasino)

fly: Vi fløj med Lufthansa til

Miami. Ud via Frankfurt og hjem

via Düsseldorf. Pris ca. 3.500 kr.

pr voksen i alt 10.000 kroner for 2

voksne, et barn og et spædbarn.

Vi bookede gennem et rejsebureau

for at kunne reservere vores

billetter, indtil vi havde bestilt

vores krydstogt, og for at kunne

få hjælp til at reservere bassinet

(babyseng).

hotel i miami: Hoteller er dyre i

South beach Miami i højsæsonen

januar - marts. Det billigste vi

kunne finde var Tropics Hotel.

Det kostede 600 kroner pr. nat

for et stort værelse med 3 senge.

Hotellet har swimmingpool,

køkken, fælles udendørs

spiseområde, gratis internet og

superb beliggenhed på Collins

Avenue.

billeje i miami: Vi havde lejet

bil hjemmefra for tiden før

krydstogtet via expedia.dk. For

fem dage i Miami gav vi kun 900

kroner for en Dodge Caliber med

forsikring og ubegrænset antal

kilometer. Til gengæld kostede leje

af to autostole og en obligatorisk

tankfuld benzin ved afhentning

yderligere kr. 1.100. en GPS er en

ret god ting at have når man kører

i Miami. Parkering i South beach

Miami koster 100 kr. pr døgn i de

fleste centrale parkeringshuse.

bedste indsendte postkort

i sidste kvartal

Kære Berejste.

Jeg kan nu fejre en slags jubilæum her i Monaco

(nyt land), hvor jeg er sammen med familien. Siden

jeg startede i DBK i 2006 har jeg nu besøgt 100

lande, heraf 24 nye lande. Der er dog stadigvæk

et stykke op til “100-klubben” fra de 71 lande jeg

har nu, med Monaco som sidste skud på stammen.

For statistik freaks, så har jeg fløjet 706.365 km

med 299 flystarter på 6 kontinenter, 0 territorier

og krydset Ækvator 15 gange i DBK regi. Jo, det er

dejligt at rejse!

PS: Monaco er flot. Vi har plantet farmor og mormor

på en café foran casinoet, og imens vi vil traske

Formel 1 banen rundt. Vi håber på at damerne ikke

har taget stokkene på nakken, og smuttet ind i

casinoet for at spille alle pengene op, inden vi er

tilbage. Det er også i dag min ældste datter Maria

har rundet 30 lande, og hun er nu klar som nyt

medlem i DBK. Claus Søndergaard

vindere DbKs

skribentkonkurrence 2010

nr navn Præmie Værdi

1 Arne Runge Friluftsland Kr. 3000

2 Jesper Grønkjær Viktors Farmor Kr. 2000

3 Kenneth Hvolbøl Penguin Kr. 1500

4 Christer lænkholm Penguin Kr. 1500

5 Kenneth Sorento Friluftsland Kr. 500

Jakob Øster Friluftsland Kr. 500

7 Michael nyholm

Anette Kristensen

9 Jytte Christensen

Claus Qvist Jessen

26 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 27


Pizza og Macchiato på Afrikas Horn

en beretning om eritreas unikke blanding af mellemøsten og 50’ernes italien

TeksT og foTo:Theis sØLLing

Her betaler man i Nakfa! Ordene er

Tedros’. Vi sidder på Cafe Roma og

spiser pizza i Afrikas højest-beliggende

hovedstad, Asmara. De omkringliggende

Art Deco bygninger her på Harnet

Avenue i eritreas hjerte får dog mere

en til at tænke på Rom. Det samme gør

den fantastiske kaffe - duften af frisk

brændte bønner og ingefær bringer dog

hurtigt en tilbage til Afrika eller måske

nærmere til Yemen, der kun ligger et

stenkast væk over Rødehavet. eritrea

er en sand smeltedigel af kulturer med

ni etniske grupper, der spænder fra

Rashida ørkennomaderne i Dankaliaørkenen

til de oldkristne Tigrinjaer med

de afsidesliggende klostre i højlandet.

Tedros’ landcruiser skal sørge for,

at vi kommer rundt i hjørnerne af

det fantastiske land, der udover en

kulturrigdom og nationalstolthed

uden lige byder på natur af Grand

Canyonske dimensioner og glemte

historiske mindesmærker a la Knossos.

nationalstoltheden kommer fra årtiers

selvstændighedskamp mod en etiopisk

overmagt. Det var i nakfa et af de

store slag blev slået, og byen har givet

eritreas valuta navn. Det er derfor

Tedros fremhæver den. nu er der

fred og ingen fare - det slår os med

det samme, at eritrea er et land med

massivt rejsepotentiale!

28 GLOBEN nr. 42 / December 2010

harnet avenue: italien

møder afrika

Mens vi sidder og taler med Tedros

om ruten rundt i landet glider livet

langsomt forbi. Mændene er i habit, og

kvinderne har hvide tunikaer på. nogle

har et koptisk kors tatoveret i panden.

Der er en mærkelig ro over Asmaras

hovedåre, det er næsten som om tiden

går langsommere her end andre

steder. Trafik er der ikke meget

af, det skyldes nok at benzinen er

dyr og rationeret - 30 kr. literen.

eritrea har ikke hård valuta til at

købe olie for, der produceres ikke

meget, der kan eksporteres. På

papiret er landet derfor blandt

verdens fattigste, men det virker

ikke som om folk er i knæ, og

det er ikke fordi Harnet Avenue

oser af fattigdom. Fra hvor vi sidder

han man se over i Asmaras vestlige del,

hvor de store italienske villaer stråler

om kap med den evigt blå himmel og

bourgonvillaerne, der omgiver dem. På

nogle af vores utallige ture rundt i den

bakkede hovedstad slår det os, at den

materielle fattigdom, der nok alligevel

hersker, er afbalanceret af en massiv

kulturel rigdom og venlighed; overalt

bliver man mødt af spraglede markeder,

koptiske kirker og smukke moskéer i én

fredelig harmoni. Man afbrydes kun af

begejstrede nysgerrige børneflokke i

grønne uniformer på vej til skole eller

af venlige kvinder, der inviterer ind

for at vise bryllupsforberedelser eller

ølbrygning frem.

midt i det hele er byens

pulserende hjertehøjdepunkt,

det ugentlige mandagsmarked,

hvor folk kommer fra de

omkringliggende lerklinede

hytter for at handle med

blandt andet kameler.

genbrugsmarked – fra

nødhjælpstønder til koptiske

kors

Det eneste sted man for alvor

mærker, at man er i den nedre ende

af tredjeverdenslandenes rangstige, er

når man bevæger sig ud i den østlige

ende af Asmara. Her bliver asfalten

afløst af jordvej, og der er her man

finder Medebar genbrugsmarkedet med

alt hvad en jernhandlers hjerte kan

begære. Der er alt fra metaltønder,

der tidligere har indeholdt nødhjælp fra

UScare eller Fn, til indmaden af gamle

paraplyer. Det kan alt sammen bruges.

Hvis ikke til koptiske kors så til ovne eller

gryder. brug-og-smid-væk-kulturen er

ikke kommet til eritrea endnu. Det kan

anbefales at gå derud en tidlig søndag

morgen, da vejen går forbi et hav af

kirker, som alle er proppede til randen

af folk i hvide tunikaer, som alle messer

og synger, så man næsten tror at man

er kommet i himmerige. Stemningen

af Asmaras fantastiske orden i kaos er

for alvor ved at gå os i blodet, og nu

er planen for rundrejsen lagt. næste

skridt er at søge tilladelse til at forlade

Asmara. Det er nemlig ikke alle der får

lov til det, faktisk er det utroligt svært

for andre end lige netop turister at få lov

til det. Det er en af de ting, der har givet

eritrea tilnavnet ”Afrikas nordkorea”.

Udover rejsetilladelsen er det også

nødvendigt med tilladelser til at besøge

de afsidesliggende klostre i eritreas

højland og oldtidsminderne i landets

sydlige del. Det kan lyde besværligt,

men indhentning af tilladelserne er

faktisk en del af oplevelsen, og besøget

på patriarkens kontor er bestemt et

highlight, hvis man vælger at tage det

som en del af hele Afrika-konceptet.

mod vest til tigrinyaernes

klostre i Keren

Det går nedad mod Keren, som er

eritreas næststørste by. Tedros peger

på landcruiserens højdemåler. Vi er

væk fra Asmara og kører igennem

landskaber med store klippeblokke på

frodige bakkedrag. Det har regnet -

et ægte tropisk monsunskyl. Det gør

luften helt klar, og Keren dukker op

forude på et plateau mellem bjergene.

Det er svært at tro, at Keren er

landets næststørste by, den er lille og

overskuelig med en harmonisk blanding

af kirker og moskéer. Man får et godt

overblik fra det ægyptiske fort, som

ligger på en bakke lidt fra centrum.

Midt i det hele er byens pulserende

hjertehøjdepunkt, det ugentlige

mandagsmarked, hvor folk kommer fra

de omkringliggende lerklinede hytter

for at handle med blandt andet kameler.

Udover kamelerne er sølv en vigtig

handelsvare i Keren, hvor de fleste af

eritreas sølvsmykker produceres. Folk i

bazaren er usædvanlig venlige, og der

mulighed for en god handel over en kop

te med nogle af bilèn-kvinderne, fra en

af de særligt farverigt klædte klaner her

i det vestlige eritrea.


På off-road pilgrimsfærd til

Debra sina klostret

Vi får ikke tilladelse til tage videre til

grænselandet mod etiopien. I stedet

kører vi af den Fn-sponsorerede

”hovedvej” ud i de øde og

ufremkommelige bjergegne mellem

Keren og Asmara - kendt for de

mystiske og afsidesliggende oldkristne

klostre. et skilt med de oldkristne

aramæiske skrifttegn viser vej igennem

en lille landsby, som er sidste tegn på

civilisation, inden vi bevæger os ud på

noget, der dårligt kan kaldes en vej. Det

er smukt og meget øde på vej til Debra

Sina. De store tilsyneladende løsrevne

klipper afløser store kaktus og ukendte

buske med røde blomster. efter femten

kilometer og to timer står vi for foden

af den forrevne top, hvor Jomfru Maria

efter sigende søgte tilflugt på vej til

egypten. Det er lidt af en omvej, så det

gælder om at være stærk i troen - men

stedet er magisk, så hvorfor ikke. Vi

tager den sidste halve times vandring op

igennem bevoksningen i stiv arm, der er

god udsigt på vej og lavlandet folder sig

ud for vores fødder med sine kaktus og

små søer. På toppen ligger der en stor

kirke udført i sten fra de store blokke,

der ligger overalt i landskabet. Vi bliver

budt velkommen af en munk med sort

dragt samt gul kappe og hat, og munken

fortæller, at kirken er bygget af den

etiopiske kejser Haile Selassie over den

hule, hvor den hellige Jomfru skulle have

boet. Inde i kirken er der meget atypiske

ikoner. en blanding af traditionelle

katolske stilarter, afrikanske rytmer

og flammehav af røde nuancer. Vi får

lov at gå med lige til hulens indgang.

Derefter er der te i køkkenet, hvor vi får

et indblik i munkenes liv - den står på

bøn første gang kl. 04:30. Vi bestemmer

os for at forsætte turen sydpå, den

stemningsfyldte beliggenhed til trods er

munkelivet vist ikke noget for os.

natur af grand canyonske

dimensioner og glemte

historiske mindesmærker

ala Knossos

Adi Keyh ligger 200 kilometer syd for

Keren og noget højere end Asmara i

næsten 3000 meters højde. Det er en

by, der ligger for foden af en række

dramatiske kløfter og midt i et af det

store afrikanske oldtidsriger, Qouhaitu.

Styret af Axumkulturen og født af den

vigtige tilgang til det Røde Hav. Der

ligger et overraskende lækkert hotel

i Adi Keyh - et godt udgangspunkt for

et besøg til Qouhaitu. Oldtidsbyen er

anslået kun udgravet en procent, og det

er ikke nemt at finde til området, men

Tedros klarede skærene ved at spørge

sig frem hos de tropper, der ligger i lejr

i bushen. Vi er nu kun 25 kilometer fra

den etiopiske grænse. efter en tur op

ad en bjergvej, der kun lige er stor nok

til landcruiseren, finder vi Ismail - eller

rettere han finder os. Han arbejder for

nationalmuseet i Asmara og er tydeligt

ophidset over, at vi ikke stoppede i

Saphira, byen med den grønne moské!

Den havde vi altså desværre ikke

bemærket som en by, forklarede vores

chauffører. Vi endte med at falde godt

i hak med Ismail. Han viste os rundt

i det store område som Qouhaito

dækker, og havde det ikke været for

ham havde vi aldrig fundet Mariam

Wakinos tempel eller det ægyptiske

gravkammer, som begge står der i den

tynde luft med deres søjler og sære

inskriptioner, som ingen kan forklare,

og vidner om tidligere tiders storhed.

lige i nærheden tager Ismail os hen til

turens absolutte højdepunkt, en kløft

med et lodret fald på 800 meter lige ned

til de kaffebeplantede skråninger og

kamelvejen til Rødehavet, som vi kan se

glitre i det fjerne. Fra kanten af kløften

går der en lille sti ned for de frygtløse.

For enden er der endnu en overraskelse

i form af hulemalerier, der forestiller

de vilde dyr, der strejfede omkring i

de eritreanske bjerge i en fjern glemt

fortid. eritrea er i sandhed en gemt

juvel.

sol, strand, øde øer og det

varmeste sted på jorden

efter en seriøs bumpetur rundt i

afkrogene af eritrea hungrer vi efter at

se rødehavskysten. Varmt klart vand og

hvidt sand, der får topresorts længere

mod nord i Ægypten til at ligne brøndby

Strand. Sidegevinsten er så også, at

i eritrea er strandene tomme og de

omkringliggende Dahlak øer ubeboede

for de flestes vedkommende. Vi kører

nedad. Man skal fra omkring 2600 meter

til havoverfladen på 90 stejle kilometer.

Temperaturen stiger mens vi bevæger

os mod målet i Massawa. byen kunne for

så vidt lige så godt have ligget i Yemen

eller et andet sted i Mellemøsten.

Der er kun 25 kilometer til den

arabiske halvø fra eritreas kyst, og de

Eritreanske Afar-fiskere har pløjet de 25

kilometer siden tidernes morgen og har

taget de kulinariske, arkitektoniske og

genetiske særpræg med sig. Massawa

er med sine snævre kringlede gader og

krummelurefyldte hvide huse vitterligt

et sted, hvor man føler sig hensat til

1001 nats eventyr. Der er mange små

steder, hvor man kan sætte sig og

få en fiskekebab eller en hel fisk fra

tandoriovnen. Maden er i top, og vi

finder for første gang siden Asmara is til

den yngste turdeltager på seks år.

Den geografiske beliggenhed gør

Massawa til et af de suverænt varmeste

steder på jorden, og havvandet har

næsten kropstemperatur. Det er et

perfekt sted til en badeferie. Den bedste

strand hedder Gorgussum og ligger ti

kilometer uden for Massawa. På vejen

derud kan man stoppe ind hos Rashidanomaderne,

der bor i telte op langs

kysten til grænsen med Sudan. De laver

et hårdt liv i det barske ørkenlandskab i

Dankalia ørkenen, og det er en god ide

eventuelt at med bringe små gaver i

form af købmandsvarer.

eritreas isolation betyder også,

at koralrevene ud fra kysten er

fuldstændigt uberørte og at dykning er

i absolut verdensklasse. Det er muligt

chartre en båd til Dahlak øgruppen ud

for Massawa. Dahlak består at omkring

900 øer, hvoraf de fleste er ubeboede

og resten har små fiskerlandsbyer, der

bebos af Afar klanen. Mange af øerne

bærer historiske vidnesbyrd om de

arabiske søfarere, der fra tid til anden

har beboet dem. Der er ingen faciliteter

på Dahlakøerne, så man bor enten på en

båd eller på stranden under den tropiske

stjernehimmel. Det er rasende dyrt at

nå Dahlakøerne, men turen derud er

en oplevelse af pionertypen. Som at

besøge en hvid plet på landkortet. Dem

er der mange af i Eritrea, og vi fik set

ting i dette mellemøstlige, afrikanske,

italienske land, som har sat spor i os for

evigt.

GLOBEN nr. 42 / December 2010 31


et land - en by

5 tips til Chongqing

Operaen i Chongqing, samt en af byens mange broer

chongqing er

besøg nan

stor, meget

shan og nyd

1 stor, det 2 udsigten over 3

er verdens

største municipalitet

med 32 mill.

indbyggere. heldigvis

er det ganske billigt at

køre med taxa, 8rmb

for de første 3km,

så undgå de lokale

busser og farlige

motorcykeltaxaer.

Du kan endda køre

i taxa med god

samvittighed, da de

kører på naturgas.

vær dog opmærksom

på at der kl. 16 er

vagtskifte, hvorfor det

der er umuligt at finde

en taxa.

chongqings

jie fang bei halvø.

Det koster ca. 30rmb

fra centrum i taxa,

og 20rmb i entré,

men det er det værd.

Denne slags citylights

er slet ikke

hvad man forventer at

se i det vestlige Kina.

vær dog opmærksom

på at lysene på

bygningerne bliver

slukket kl. 22, for at

spare strøm, så kom

inden da.

lær at sige

”bu la!”

(ikke stærkt)

inden du går

ud for at få noget

at spise; chongqing

er kendt for sin

hot pot, som er

ekstremt stærk. om

sommeren kommer

temperaturen i

chongqing op over

40 grader, hvorfor

kroppen skal svede

ekstra meget, og

derfor spiser man

meget stærke

retter. vær også

opmærksom på de

små peberkorn i

maden, der lammer

munden let.

af eva hein

4

skulle du

komme i

problemer,

eller have

lyst til at høre lidt

mere om businessmulighederne

i

denne boomende

storby, besøg

da Det Danske

Konsulat og

handelskontor og

hør mere. adressen

er metropolitan

tower, 31/f#1,

68 Zou rong

road, Yu Zhong

District. Konsulatet

varetager de

danske interesser i

vest-Kina.

5

besøg

chongqing

urban

Planning

center (1 chaodong

road, Yu Zhong

District) og se hvordan

det er planlagt at

byen skal udvikle sig

frem til 2020, samt

hvilke simple rødder

byen kommer fra.

chongqing blev i 1997

udnævnt til spydspids

i regeringens ”go-

West”-politik, og

siden da er byen

bare eksploderet.

museet har lukket om

mandagen.

9 tips til Kina

Chengde

Chengde, nord for Beijing, var Qingkejsernes

sommerresidens

”Fuglereden”

Det olympiske Stadium, også kaldet

”Fuglereden” et af de nye sights i

bejing

Jiu Zhai Gou

Stort naturreservat i Sichuan berømt

for det flotte sceneri

Den Kinesiske Mur

Muren kan besøges mange steder,

sigt dog efter Huang Hua Cheng

Gobi-Ørkenen

en lille bid af Gobi-Ørkenen besøgs

let fra baotou i Indre Mongoliet

Den Lille Havfrue

Expo i Shanghai er netop lukket,

men den kinesiske pavillon kan til

stadighed besøges

Di Tan (Jordens Tempel)

Kinesiske udendørsaktiviteter i

pavillion ved Di Tan (Jordens Tempel)

Huang Long

lille naturreservat i det nordlige

Sichuan, kendt for de turkise vandfald

Tian Tan (Himlens Tempel)

Et af de flotteste og mest

farvestrålende templer i beijing, altid

et besøg værd

32 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 33


Insiderguide til

Buenos Aires

efter at have besøgt argentina seks

gange i løbet af de seneste seks år er jeg

nu ved at få styr på den fascinerende og

ret uoverskuelige samling af kvarterer og

mennesker kaldet buenos aires, ba. og

selvom byen er kolossal med sine 10 mio.

mennesker, kan du måske ikke engang

finde den på den GPS, du har taget

med, for de lokale kalder den som regel

”capital federal” eller bare ”cf”...

TeksT: Jacob gowLand JØrgensen

foTo: Jacob gowLand JØrgensen m.fL.

Her er derfor en insiderguide om byen og en fotosafari om det noget

nær perfekte rejseland, den ligger i. Det er altsammen baseret på

viden fra egne rejser, fra andre berejste og fra en stribe venner i

buenos Aires, der kender byen som deres egen bukselomme.

Den bedste måde at rejse

buenos Aires er en enorm by med mange mennesker samlet på lidt

plads, og samtidig er Argentina verdens 8. største land. Det er også

et land med store indkomstforskelle og med et tydeligt sydeuropæisk

præg på service og kvalitet. Det er et udpræget servicesamfund, hvor

alle former for praktisk hjælp kan fås billigt.

Det betyder, at:

Det tager rigtig lang tid at køre rundt i landet på egen hånd.

Brug de mange indenrigsfly til at se noget, prioritér hvad du vil se

og kombiner eventuelt med langtursbusserne, som er ren luksus

• Vejret er altid godt et eller andet sted i landet, og møgfugtigt et

andet sted!

• I buenos Aires bør man i den grad afholde sig fra at køre selv pga.

trafikkulturen og dårligt skiltede, ensrettede veje; det er hurtigt at

komme frem med taxa og metro

Det kan være billigere at leje en bil med chaffør (en remis) end at

leje bil selv eller tage en bus

Det kan være bedre – og billigere – at få fx et lokalt rejseburau

til at arrangere en tur end at gøre det selv, fordi de har mange

lokale kunder og derfor gode aftaler med hoteller. en tur til Iquazu

nationalparken fra Buenos Aires fx.

• Med andre ord: At gøre det hele selv er ikke altid bedst og billigst i

det her land. nyd det faktum og få mere ud af din ferie ved at

overlade noget af arbejdet til de lokale guider, chaffører, kokke

osv. Skulle du blive syg kan du også få lægen til at komme til

hotellet!

De bedste steder at bo

Det, der oftest snyder ved buenos Aires er, at

man tror der er et centrum. Det er der også,

faktisk mindst en 5-6 stykker, og de er langt

fra lige interessante set fra en rejsendes

synspunkt.

Ved det oprindelige centrum, Microcentro, har

du parlamentet, obelisken og en lang gågade,

og her ville jeg personligt ikke overnatte.

Det er lidt en blanding af en turistfælde og et

kontorområde, og der er derfor ret affolket her

om aftenen.

På kanten af området er der nogle enorme veje

med trafik døgnet rundt (bl.a. verdens bredeste

boulevard). Argentinerne har et andet forhold

til støj, så et hostel kan godt ligge lige ud til

det vi ville kalde en motorvej. Det nærmeste

man kan sammenligne området med, er nok

det oprindelige centrum i en amerikansk storby,

hvor der nok er liv om dagen, men sjældent om

aftenen.

et andet klassisk centrum er San Telmo, som

ligger umiddelbart syd for Microcentro. Det er

her tangoen siges at stamme fra, og hvor man

finder nogle flotte pladser og brostensbelagte

gader.

San Telmo er som microcentro et must at

besøge, men placeringen ned til havnekvarteret

la boca gør det desværre til et lidt mere råt

kvarter end de romantiske billeder, der oftest

vises derfra. San Telmo og la boca er på mange

måder bA's svar på Vesterbro og nordvest i

København, bare i fattigere udgaver.

Der er andre områder som er langt mere

interessante. Alle ligger i overskuelig afstand til

attraktionerne i Microcentro, og har derudover

en masse charme og muligheder i sig selv:

Recoleta, Palermo, Viejo/Soho og Puerto

Madero.

Udvalget af overnatningsmuligheder er enormt,

så der er frit slag. Hvis man skal bo i byen mere

end bare 3-4 dage og er nogle stykker, kan det

godt betale sig at leje en lejlighed, som findes

i alle størrelser og prisklasser. Det er også en

enkel måde at se mere til det liv som de lokale

lever.

Af anbefalelsesværdige hostels og hoteller kan

nævnes ”HI Hostels Suites Palermo” i Palermo

Viejo, ”Juncal Palace Hotel” på grænsen mellem

Recoleta og barrio norte og designerhotellet

”Vitrum” i Palermo Hollywood (spørg efter

rabat). Kig dig godt for inden du booker, for der

er stor forskel på priser på sammenlignelige

hoteller og nogle af dem ligger på/op til store

veje.

Recoleta er BA classic på den gode måde. Her finder

du den berømte kirkegård, og ikke mindst en mængde

fantastiske restauranter, flotte bygninger, designcentre

og luft og lys.

barrio norte, der støder op til, er lidt mere beskeden,

men stadig meget hyggeligt, og her har du til gengæld

en masse brugbare butikker på Santa Fe og få turister.

Disse barrios – kvarterer – minder mest om indre og

ydre Østerbro i København, også ifht. grønne områder

og placeringen i byen.

en forholdsvis ny mulighed er Puerto Madero tæt på

Microcentro. bydelen er et gammelt havneområde med

varehuse, der er blevet restaureret og tilbygget – ikke

helt ulig langelinje i København i stil og placering. Det

ligger nemt for hele byen og der er masser af gode

restauranter der, men er omvendt også noget affolket

om aftenen.

Palermo Viejo er bA, som bA så ud engang, og mit eget

yndlingskvarter. Den del der ligger omkring den centale plads,

Plaza Serrano/ Plaza Cortázar, kaldes også Palermo Soho, hvilket

er meget rammende. Det er her du finder de sjoveste, mærkeligste

og billigste butikker – og de mest trendy hoteller – og her går

mange lokale går ud for at spise eller gå i byen. Det er på én gang

storby og landsby, trendy og jordtrillende, fredeligt og brusende.

Her ligger også restaurantgaden Cabrera, som er buenos Aires når

det er bedst og mest originalt.

Det bette nabokvarter Palermo Hollywood har mere kant og er

mere rodet, men er absolut også en mulighed. Det er her du finder

en masse outlets, hvor fx outletudgaven af læderbutikken ”Prüne”

nær krydset Gurruchaga/loyola bør få enhver kvinde til at gå

shop-amok.

Yves Saint laurent til herrerne ligger tæt på Cordoba-gaden. Ved

siden af disse to kvarterer ligger det fashionable område Palermo

med parker og ambassader. I København ville Palermo Viejo nok

svare til områderne omkring Studiestræde, Sankt Hans Torv og

Christianshavn (dog uden vandet).

når du vælger hvor du skal bo, er det også værd at huske, at det

er meget billigt og nemt at komme rundt. Der er en hær af taxaer

(med fungerende taxametre), som sjældent vil koste dig over 20

kr. at køre i, og en metro med billetter til et par kroner. Så find

hellere et sted, hvor du har lyst til at være både dag og aften, og

snup en taxa af og til.

34 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 35


gode steder at spise i

buenos aires

Det nemme svar på spørgsmålet om

hvor man skal spise i BA er: Overalt!

Det er decideret svært at finde dårlig

mad, og det er da heller ikke en

tilfældighed, at bA er på Tripadvisors

liste ”Top-10 Food & wine destinations

in the world”, med en klar 1. plads i

Syd- og Mellemamerika. Til gengæld

er det oftest billigt og kommer i store

portioner. Så hvis tjeneren siger, at I er

ved at bestille for meget mad, har han

garanteret ret.

Her kommer dog nogle staldtips til,

hvordan du får endnu mere ud af det

gastronomiske paradis, så du også får

prøvet nogle af de lokale specialiteter.

Ko: Find en parilla, og bekend dig til

livet som kødæder. For det bliver svært

at finde et bedre udvalg end her. Lomo

(mørbrad), Bife de chorizo (entrecote)

og Ojo de Bife (rib-eye) stegt a punto

(medium) er sikre vindere med batatas

(søde kartofler) eller zapallo (græskar)

til. Portionerne er som regel ret store.

Skal du prøve noget nyt så prøv

chinchulines (indvolde) eller deres

forskellige chorizos og morcillas

(pølser), som ofte er fremragende, og

husk at spise chimichurri til – det er en

kold krydderdressing, der som regel

følger med.

Man kan også være heldig at finde lam fra

Patagonien og vildt fra Andesbjergene.

Anbefalede bøfpaladser er las lilas i

Puero Madero (dyrt), sen frokost på

Cabrera og Cabrera norte i Palermo

Viejo (mellem) og La Caballeriza i

Palermo Hollywood og andre steder

i byen (billigt). Alle tre steder kan du

også få andre typer mad.

empanadas: De lokale spiser store

mængder af empanadas, som er dej

med forskelligt slags snask i, som så

er bagt eller stegt. Humito og carne

picante er to af de oprindelige slags fra

Salta, hvor de stammer fra. Spis dem

fx på billige og hyggelige La Pena Del

Colorado i Palermo, hvor der også er

folkeretten locro og livemusik.

Pasta: Det italienske køkken lever i

bedste velgående i bA, og sPkal du

prøve noget ekstraordinært så bestil

”Sorrentinos”, en slags kæmperavioli,

som bl.a. kan fås på den kendte

restaurant lola lige overfor Recoleta

kirkegården – på lola kan man også

sidde udenfor og nyde byen.

Dessert: Argentinerne elsker meget

søde sager, men prøv en vigilante med

dulce de batata, der er lavet på friskost

og søde kartofler. Det holder og det er

ikke alt for tungt eller sødt. Derudover

er der nok verdens bedste is på næsten

hvert gadehjørne, prøv en sød dulce de

leche hvis du vil ”go local”. Min egen

favorit er maracuya.

Drikkelse: Det er nemt at finde en god

vin, fordi udvalget af kvalitetsvine er

rigtig stort, priserne er lave og de blander

oftest ikke druetyperne. Så hvis du er

til kraftig vin er en Malbec lige i øjet, og

en Merlot er et sikkert hit, hvis du er til

mindre kraftig rødvin. Prøv en argentinsk

chablis hvis du vil overraskes positivt.

Det er svært at finde andet end lokal

vin, og specielt chilensk vin er ikkeeksisterende.

Men vi drikker jo heller

ikke svensk øl i Danmark...

Prøv den grønne the, maté, på en

restaurant, og skal du have noget

afkølende og tørstslukkende, så er det

svært at slå ”Terma patagonica” blandet

med lidt vand – kig efter plastikflaskerne

i en kiosk eller i et supermarked.

På in-stedet ”Ølsen” (det hedder det

faktisk) i Palermo Hollywood kan du

få god øl og vodka, og det endda i et

hyggeligt hus med have til.

her kan du få hjælp

Her er to oplagte hjælpere, som

vil kunne gøre din rejse lidt mere

spændende - eller lidt billigere –

end du sandsynligvis ville kunne

gøre selv. og det endda på

engelsk:

www.argentinaescapes.com (Super

service, og kan klare de fleste

budgetter undtagen helt lavbudget)

www.hitravel.com.ar (større

turarrangør, kun lavbudget)

vil du vide mere?

Så kig fx på tre berejstes

hjemmesider: www.sopax.dk,

www.futtrup.name og www.linaa.

net hvor Søren Padborg, erik

Futtrup og Jakob linaa fortæller

om deres fine ture til Argentina i

år.

ellers er du velkomme til at

skrive til mig på jacob.gowland.

jorgensen@gmail.com

På www.berejst.dk > beretninger er

der også guld at hente.

Det mest interessante at se

Der er masser at opleve ved at følge de turistruter, som guidebøgerne viser.

Udover klassikerne i Microcentro og Palermo Viejo er mine favoritsteder i byen kunstmuseet

Malba, Plaza Dorrego i San Telmo, Designcenter Recoleta (bagsiden af kirkegården),

Avear-gaden samt Tigre og deltaet lige nord for byen. et af de billeder man oftest ser fra

bA er de farvede huse i la boca, hvilket for mig er den eneste reelle turistfælde i byen.

Det kan være spændende at se det store stadion, men resten er og bliver et farverigt flop.

Så det bedste råd er at tage vandreskoene på, for så ser man bare mere, og fx kan man

tage på gratis guidede vandreture i byen.

et alternativ er sightseeing på cykel med bike Tours eller måske en tur i den særlige kirke,

hvor idolet Maradona og fodbolden tilbedes? eller en tur i en religiøs temapark (Tierra

Santa = Det hellige land)?

Det vigtigste er dog at komme ud og mærke pulsen på byen. Tag til tangoshow i San

Telmo (El viejo almacen fx) selv om du ikke er til tango, gå på restaurant kl. 22 når de

lokale kommer, find noget livemusik (bl.a. ved River stadion) og opsøg de lokale på det

bedste spanglish du nu kan, og de vil overvælde dig med viden og gæstfrihed.

Har du børn med så er den zoo, der ligger i byen, ikke så meget værd, men der ligger en flot

dyrepark kaldet Temaiken lige udenfor byen, og der kører bus direkte dertil fra centrum. Smart.

anbefalesværdige restauranter

Her er en række restauranter, som alle er højt anbefalet af mine venner i byen

• ”Siga la vaca”, mange steder i byen: billig buffet-restaurant med mange af de klassiske retter.

• ”El Quartito”, Recoleta: Meget lokal med no-nonsense pizzaer og empanadas af bedste skuffe.

• ”Happening”, Puerto Madero: Klassisk mad og topmoderne design

• ”lelè de Troya”, Palermo Viejo: Klassisk mad i moderne udgaver

• ”osaka”, Palermo Hollywood: Peru møder Japan, halv-dyrt og topkvalitet

• ”Guidos bar”, Palermo: Italiensk uden menu – hvis du kan leve med at blive overrasket

• ”Nemo”, Palermo: Fiskerestaurant i centrum, hvilket der ikke er mange af. Prøv også fiskerestauranterne i Tigre

og i deltaet nord for byen.

36 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 37


Tag

med til

Stromboli den

glemte vulkanø...

Stromboli er og bliver europas mest

aktive vulkan – endda mere end etna,

der har stjålet opmærksomheden fra

Stromboli. Men heldigvis er Stromboli

ved at blive genopdaget bl.a. af

turisterne ved at der er hydrofoilbåde,

som lægger til ved øen – ti i perioden fra

maj til oktober.

Stromboli er ikke overrendt af turister

og står under Unescos beskyttelse. Man

vil bl.a. ikke have ret mange hoteller på

øen, og derfor besøges den generelt

kun på korte endagsudflugter.

lava, aske og slagger

Med 10 - 20 minutters mellemrum

slynges glødende lavablokke og slagger

op i luften. om dagen ligner det

røde røgskyer - om natten et ildrødt

festfyrværkeri.

Lavaen er trægtflydende, og der kan

forekomme korte lavastrømme, men

for det meste slynges materialet ud

som småsten, lavabomber og aske.

Denne vulkans hyppige, mindre udbrud

har givet navn til Stromboliansk

vulkanvirksomhed – altså svag men

næsten konstant vulkansk aktivitet med

udslyngning af lava i form af sten, aske

og lavabomber med korte intervaller.

Enkelte lavastrømme flyder engang

imellem ned ad Sciara del Fuoco

("Ildvejen") på vulkanøens nordflanke,

fordi krateråbningen her er lav og åben.

Udbruddene er engang imellem – men

heldigvis sjældent – eksplosive, som i

1930, i 1971 og igen i år 2002.

Vulkanøen har opført sig på denne måde

i de sidste 5000 år. I oldtiden blev den

kaldt "Middelhavets fyrtårn" på grund

af de talrige udbrud. om natten kunne

man på forbisejlende skibe se de røde

lavafontæner, og så vidste man, at

man var ved Stromboli i havet nord for

Sicilien.

smedeguden

Stromboli er dannet for mange millioner

år siden ved underskydning af den

Afrikanske Kontinentalplade ind under

Italien fra syd og øst. Stromboli er fra

havbunden ca. 3000 meter, men fra

havets overflade 926 meter høj.

navnet Stromboli kommer af det

græske ord Strongyle og betyder den

runde. Grækerne mente, at deres ildog

smedegud Hefaistos havde et ekstra

værksted under Stromboli, hvor han

arbejdede ihærdigt sammen med de

Lavaen flyder ned igennem "Ildvejen" på

Strombolis nordflanken. Jeg har selv taget det,

da Stromboli var i et kraftigere udbrud i 2002.

enøjede kykloper. lavastenene som

udslyngedes måtte være de gnister,

der føg, når guden og hans hjælpere

bearbejdede det glødende jern og

brugte blæsebælgen i det underjordiske

værksted.

bestigning i 1971

I 1971 besøgte jeg for første gang

Stromboli. Jeg var rejseleder på Sicilien

og fik mulighed for at holde fri i tre

dage. Dengang var der ikke – som i

dag – hydrofoilbåde fra hverken Sicilien

eller napoli - man kunne tage et mindre

passagerskib fra Siciliens nordkyst

direkte til Stromboli.

omsider dukkede den kegleformede

vulkanø op af havet. en røgsøjle steg

op fra toppen, og med 5 – 10 minutters

mellemrum blev den forvandlet til en

rødglødende flamme. Der var ikke

rigtigt hoteller på øen dengang, og jeg

indkvarterede mig derfor privat hos

en fiskerfamilie, hvor jeg fik et stort

værelse med en kæmpe jernseng.

Det begyndte at regne hen under

aften, og det haglede også. Jeg følte en

forventningsfuld spænding i kroppen.

Jeg havde nemlig besluttet at bestige

Stromboli alene kl. 4 næste morgen.

Billede øverst: Strombolis udbrud set om dagen.

Billede nederst til venstre: Strombolis tre kratere

set ovenfra i luften fra en helikopter.

Billede nederst til højre: Ildsøjlerne er et pragtfuldt

skue i mørke og om natten.

stromboli er en af de

syv lipariske Øer. man

kalder dem også de

eoliske Øer, da der tit

er meget stormfuldt

og blæsende vejr

omkring øerne. De

gamle grækere påstod,

at vindguden aeolis

boede her, hvilket også

fortælles i beretningen

om odysseus.

TeksT og foTo: henning andersen

Mine værtsfolk vækkede mig, og jeg

havde bestilt en madpakke og vand, som

jeg fik med. De advarede mig kraftigt

mod at gå ned i selve krateret, hvilket er

strengt forbudt i dag, hvor man desuden

skal have en fører med, uanset om man

er alene eller i en gruppe.

Jeg begyndte opstigningen af den 926

meter høje vulkankegle. De første

300 meter kunne jeg følge en sti. Så

begyndte underlaget at blive blødere,

og det gik langsommere.

Så med et hørte jeg det: en buldren fra

vulkanens indre. Spændingen drev mig

videre op mod toppen. Det tog ca. 2

timer.

Jeg stod og kiggede ned i den store

grydeformede kraterdal. Helt alene

med det Tyrrenske Hav som selve øens

moderskød. nede i selve den brede

kraterdal var der tre mindre rygende

krateråbninger omtrent 100 meter fra

hvor jeg stod.

Jeg satte mig ned, og med minutters

mellemrum lyd der en underjordisk

brusende buldren. Pludselig blev luften

hedere. Høje springvand af ild og

glødende lavasten blev slynget 200 - 300

meter i vejret, og de nærmeste faldt ned

20 - 30 meter fra hvor jeg sad, mens

skyer af svovldampe kom bølgende

over mod mig. Jeg sad her i over en

time, mens mine drengefantasier blev

til virkelighed i disse øjeblikke.

rejsen til jordens indre

Det var her den italienske digter Gisoue

Carducci i det 19. århundrede påstod,

at goterkongen Theoderik skulle være

set forsvinde ned i vulkanens flammer,

klamrende sig til sin sorte ustyrlige

hest.

orangeagtige røde skær kunne skimtes

gennem røgskyerne. Jeg må indrømme,

at det må have været svært for

Theoderik at få sin hest op ad Strombolis

stejle løse askeskråninger, og hvorfor

skulle han dog også derop.

Det var også igennem Strombolis

ildkratere, at Jules Verne lod sine

brave videnskabsmænd i sin bog

”Rejsen til jordens indre” komme

ud fra Jordens indre, selvom det er

den mest urealistiske af Jules Vernes

fremtidsromaner.

Andre har beskrevet Stromboli som en

gammel højt snorkende hidsig mand.

Den kan jeg bedre gå med til.

38 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 39


Strombolis konstante udbrudscyklus har givet navn

til den strombolianske vulkantype

H.C. Andersen beskrev levende

vulkanøen, da han sejlede forbi øen i

midten af 1800-tallet. ”nu er det nat,

skibsdrengen kalder, vågn op, vågn

op, Stromboli flammer. Kom dog og se.

Indhyllede i kapper står vi ved rælingen

forude, vi ser i den mørke nat over havet

raketter, røde, grønne, blå, der vælter

frem som flammer, det er Stromboli,

den brændende ø, der engang steg

op fra havdybet. Det er etnas barn,

hun dukkede med sine søstre op fra

havdybet, udenfor moderlandet”.

stromboli i dag

Stromboli er faktisk mere aktiv end etna

men står til dels i skyggen af denne.

Det synes jeg er synd, fordi Stromboli

ligger på en mere ufarbar vej langt ude

i havet.

I december år 2002 havde Stromboli

et kraftigere udbrud, der skabte en

mindre tsunami-bølge i Middelhavet.

Pyroklastiske askeskyer sendtes som

en bølge gennem ”Il Scara del Fuocco”

– Ildvejen – en lavakøft på nordflanken

og ud i havets bølger. Mængder af

sten og aske haglede ned over husene

i Stromboli, men heldigvis omkom der

ingen mennesker.

Øens to kirker og vejaltre er bevis på,

at vulkanen bestemmer og hersker

over øen. Det er også det indtryk man

får af vulkanøen, når man ser Roberto

Rosselinis berømte film ”Stromboli” fra

1949 med Ingrid bergman i hovedrollen,

en hed kærlighedshistorie, der kun kan

ende ulykkeligt.

Øen er et smukt, isoleret, nådeløst

sted, hvor folk lever spartansk og med

vulkanen og havet som konstante trusler

ca. 70 kilometer nord for Sicilien. Der

findes ikke vand på øen, så det bliver

importeret fra fastlandet. befolkningen

har i århundreder ernæret sig ved

fiskeri.

Øens ældste husker endnu Ingrid

Bergmanns ophold på øen, da filmen

blev indspillet. Cafeen ”Club Ingrid”

ligger på torvepladsen.

”Jeg har boet her i hele mit liv, og jeg

vil ikke flytte andre steder hen”, siger

Turid Hatlen, en af øens 500 beboere.

”Selvom vulkanen rører på sig, har den

ikke gjort noget alvorligt i min tid”.

Der er ikke rigtige biler på Stromboli, da

gaderne er for snævre. Trehjulede vogne

og knallerter er transportmidlerne. Der

er ikke gadebelysning om aftenen, man

har jo vulkanen med den røde ild til at

lyse op.

"Man skal se tre udbrud, hvoraf det

tredje betyder, at man skal vende

tilbage til Stromboli igen”.

Ingrid Bergman indspillede

filme Stromboli oig gjorde øen

verdensberømt i 1949.

med DbK til stromboli

Jeg vil gerne tilbage til Stromboli igen. Helst med De berejste Klubs medlemmer

og gerne onsdag den 11. maj kl. 16 om eftermiddagen. Vi mødes i Klub Ingrid

på torvepladsen i selve byen Stromboli. Jeg giver champagne til alle.

Så kan vi bestige vulkanen om natten med fører, hvilket jo er lovpligtig nu. Maj

måned er en fantastisk tid at tage til Stromboli i.

Der er skibsforbindelser til Stromboli fra henholdsvis napoli – Tropea i

Calabrien og så fra Milazzo på Siciliens nordkyst. De nye færgetider fra 2011

er endnu ikke kommet.

Skal man have et udbytterigt ophold på Stromboli, så skal man helst bruge to

fulde døgn, inklusiv ankomstdagen. Den første nat falder man til på øen, og

næste eftermiddag, eventuelt kl. 18, bestiger man vulkanen på den natlige

udflugt, der varer til om morgenen.

Vi kan også besøge Vulkaninstituttet og se de instrumenter de bruger til at

holde øje med vulkanen. Det er ganske interessant og gratis. Det skal jeg så

arrangere.

Der er flere oplysninger om overnatningsmuligheder på Stromboli på:

www.stromboliadventures.it og www.giardinosegretobb.it

Jeg håber at se så mange af jer som muligt.

konkurrence usædVanlig flyVetur

1. pladsen går til:

Når

Døden

flyver

med

af cLaus sØndergaard,

medLem nr. 321

Natflyet LH 565, den 5. december 2007

fra lagos, nigeria til Frankfurt. en lille

time efter start blev maden serveret.

efter indtagelse af måltidet sad jeg

og blundede lidt. en måske 2 timer

senere skulle jeg på toilettet. lyset

var slukket, og kun et par læselamper

var tændt rundt omkring. Da jeg gik

ud fra toilettet hørte jeg et bump bag

døren. Det var mørkt, og jeg kunne

kun se et par ben udenfor døren. Mine

øjne havde endnu ikke vænnet sig til

mørket, og da jeg prøvede at se efter

hvem benene tilhørte, kunne jeg kun

se det hvide i øjnene på en sort mand,

der lå på gulvet. Jeg klappede ham lidt

på kinderne og spurgte: ”Are you oK

mister?” – der kom ikke noget svar. Jeg

prøvede at rejse manden op på benene,

men de var som gele, og jeg kunne kun

høre en dyb rallen. Med det samme var

jeg klar over, at den var helt gal. Jeg

nåede at tænke på, ikke at skabe panik

i flyet og gik med meget hurtige skridt

ned bag i flyet, for at fortælle personalet

om manden. Stewardesserne smed

alt, hvad de havde i hænderne og i

løbet af få øjeblikke, var de i gang med

hjertemassage og genoplivningsforsøg.

De arbejdede målrettet, og forsøgte

med alle midler at genoplive manden.

I løbet af et kort øjeblik var kaptajnen

ved mikrofonen, og spurgte om der var

en læge tilstede blandt passagerne.

Det var der desværre ikke. Jeg véd

ikke, hvor lang tid de arbejdede med

manden, men på et tidspunkt kunne jeg

skimte, at de lagde et tæppe over ham,

og så var jeg godt klar over hvad der

var sket. Det var en meget surrealistisk

oplevelse, at sidde dér med viden om, at

der lå en død mand i køkkenet. De fleste

andre passagerer anede ikke hvad der

var sket – de blundede bare videre.

Efter et par timers flyvning, var

kaptajnen igen ved mikrofonen, for at

underrette alle om, hvad der var sket.

efter landing i Frankfurt ville vi blive

parkeret i en afkrog af lufthavnen.

Ingen måtte forlade flyet, før læger og

politi kunne konstatere, at der ikke var

tale om en forbrydelse.

Da jeg antageligvis nok har været den

sidste, som har set manden i live, blev

jeg afhørt af det tyske politi. Alt foregik

meget roligt. Da flyet var tømt, blev jeg

inviteret ud i cockpittet og fik talt med

kaptajnen og stewardesserne om min

oplevelse af sagen. Selv med mange

års tjeneste bag sig, så havde ingen før

oplevet noget lignende. Det er heldigvis

yderst sjældent, at der er dødsfald på

et fly.

Takket være lufthansas effektivitet,

blev min bagage pillet ud af flyet, og

jeg blev kørt direkte ud til maskinen til

København – uden forsinkelse. De kan

deres kram, når det gælder.

efterfølgende har jeg ikke hørt noget

som helst fra hverken myndigheder eller

lufthansa. Må den døde hvile i fred.

40 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 41


En mindeværdig oplevelse

med Aeroflot

af aneTTe LiLLevang krisTiansen

Da jeg for år tilbage skulle rejse til

Indien ringede jeg til rejsebureauet. Jeg

husker endnu samtalen som ret spøjs,

for det første fyren spurgte mig om var

“ok snakker vi Aeroflot eller snakker vi

ikke Aeroflot?”

Der var stort set ikke den ting jeg ikke

havde hørt om det flyselskab, lige fra

fulde piloter og elendige fly til mangelfuld

service, men tit havde jeg overvejet,

om det virkelig var så slemt. Men for

mig var der ikke andet at gøre end at

afprøve det. Desuden var en rejse til

bombay latterlig billig med russerne, så

jeg hoppede kækt på en Aeroflot-billet.

Og hvilken oplevelse!

Jeg mødte op i Kastrup lufthavn en kold

februardag, og gennem de store ruder

fik jeg et glimt af flyet, som så ganske

velholdt og tilforladeligt ud. Jeg havde

godt nok hørt rygter om, at det var

indenrigsflyene, der var i dårligst stand,

hvorimod udenrigsflyene jo blev checket

og skulle leve op til internationale

standarder.

Flyveturen til Moskva gik fint, flyet

var også pænt indvendig og servicen

var helt ok. Vi landede i snefygning

i den russiske hovedstad – men i god

behold. Nu var jeg spændt på flyet til

bombay, men det samme skete. Pænt

fly, udmærket service, rolig flyvning og

landing uden problemer.

nu kunne jeg med god samvittighed

fortælle folk, at Aeroflot var et fornuftigt

selskab, og at de onde rygter var helt

overdrevne.

fra new Delhi til moskva

På hjemrejsen skulle jeg flyve fra New

Delhi til Moskva - en strækning på 7

timer – og her skulle jeg få den sande

Aeroflot-sjæl at føle. Vi blev gennet ud

i maskinen, som jeg ved første øjekast

syntes så underligt stor og ufiks ud.

Sikkerhedsbælterne var rustne og

svære at spænde, og bagagerummene

hang faretruende skæve og truede

med at skvatte ned hvert øjeblik. Flyet

mindede om et gammelt militærfly, der

lige havde fået et hurtigt makeover, og

det lignede absolut ikke et fly, der var

født som passagerfly.

Vi kom i luften, og fra start var der

voldsom turbulens, flyet rystede og

bragede, og sommetider virkede det som

om det knirkede i sammenføjningerne.

Så gik personalet i gang med at dele

mad ud, rystelserne blev værre og

værre, de væltede rundt, maden fløj

ud til alle sider, og til sidst opgav de at

arbejde. Det føltes som om en stor hånd

ruskede i flyet.

På et tidspunkt lyder pilotens susende

og skrattende stemme i højtaleren. Han

taler engelsk med russisk accent. Jeg

anstrenger mig for at fange hans ord,

men stemmen drukner i støj. Det lyder

som om han siger, at vi skal nødlande.

Jeg ser ud af vinduet. Så vidt jeg kan

regne ud må vi være over ørkenområder

i Pakistan, og der er absolut intet

at se ud over sanddyner og enkelte

sandstensklipper. Skal vi nødlande der?

Flyet bliver kastet rundt i luften, og

mange passagerer ligger ned, nogle

kaster op og atter andre sidder med

skrækken malet i ansigtet. Mange

tanker passerer gennem min hjerne.

Skal jeg dø nu?

Jeg holder krampagtigt om armlænet og

tænker, at hvis det er nu jeg skal dø,

så er det nu! Jeg er underligt afklaret,

og hvis det er her er slutningen, så har

jeg i hvert fald levet intenst mens jeg

var her.

På en eller anden måde kommer vi

gennem hjemturen og lander uden

problemer i Moskva. Jeg har lige

overlevet mit livs værste flyvetur og

føler mig mere levende end nogensinde,

da jeg træder ind i den kedelige grå

lufthavnsbygning.

Flyet mod Kastrup er straks af bedre

kvalitet, og lettet sætter jeg fødderne

på dansk jord. Jeg har nu fået syn for

sagen! Aeroflot kan selvfølgelig ikke

gøre for turbulens, men de gamle slidte

fly på ruter ud af Europa og åbenbart

også ud af Indien er en realitet.

Jeg har aldrig fløjet med Aeroflot siden

og føler mig heller ikke videre fristet

til at gøre det igen. Jeg fastholder dog

stadig, at jeg ikke vil lytte til rygter,

men afprøve tingene selv, men jeg

ville nok have været ked af at ligge ude

i Pakistans ørken og rode rundt i et

flyvrag i atomer - hvis vi overhovedet

havde overlevet. Men som rejsende

er man jo nødt til at tro på, at højere

magter holder hånden over en.

Pantanal i marts

af eLsebeTh finnick

Til højre i det store mudderlandskab er

en lastbil efterladt med kraftig slagside.

Vandet trænger ind i førerrummet. Til

venstre står en 4-hjulstrækker, der har

givet op. også vi sidder uhjælpeligt fast

og må ud i mudderet til myggene.

efter seks timer når vi Ponta Pará/ Pedro

Juan de Cabellero. Den ene side af byens

eneste vej er i brasilien, den anden i

Paraguay. Ponta Pará er lammende. Det

virker som et af de sværeste steder at

komme fra, når man nu engang er der.

Efter flere dage i en hængekøje i regnen

begynder jeg at blive ret desperat. Jeg

skal møde den nye danske direktør i São

Paulo om få dage. Han er kommet til

brasilien med det ene formål, at jeg skal

introducere ham til selskabet og derpå

overlevere forretningen.

Så finder en ud af, at jeg har en gammel

elektrisk hårtørrer, som jeg ikke

har deklareret ved ankomst til dette

mærkelige toldfrie område. Vi begiver

os til fods ned til politistationen. Min

hårtørrer bliver noteret i politiets bøger,

og det nye bekendtskab fejres med en

kop kaffe.

Politiet oplyser, at der om to dage

sandsynligvis afgår en postflyver til

São Paulo fra Presidente

Prudente, der ligger

ca. 500 km østpå.

beredskabskorpset kunne

nok finde ud af at tage mig

med i retning af Presidente

Prudente, hvis jeg har mod

på at forsøge den mulighed.

Uden garanti selvfølgelig.

Jeg begiver mig igen ud i

mudderlandskabet. Denne

gang i en bil med kæmpehjul

med kæder på. også den

forsøger mudderet at holde

på, men vi vinder kampen.

stjernerne

Den lille maskine letter

fra Presidente Prudente i

sydlig retning kl. 21 med tre

mand ombord, førstepiloten

og mig i cockpittet,

andenpiloten læser dagens

avis bagved i lastrummet.

Vi flyver lige ind i den

klare stjernehimmel. Alle

bånd bliver frigjort, og

jeg bliver omfavnet af en

tryghed og grænseløshed. Tyngden og

magtesløsheden vendes til svævende

frihed. Saint-Exupéry kunne ikke have

oplevet en mere vidunderlig nat.

Stjernerne smiler til mig. ”Vi har været

her hele tiden. Du har bare ikke kunnet

se os.” også piloten smiler til mig, da

han ser mig slippe jorden og suge alle

stjernerne ind. De bliver ved at komme

fra alle sider, indtil jeg synes jeg kender

dem, og der kommer ro over tankerne.

efter noget tid i den levende nat

begynder jeg at skelne en buket af

lys på jorden og en række lamper, der

markerer en lille landingsbane. Flyet

lander uden bump på et kort stykke

faststampet jord. Jeg undres over, at

der er så mange mennesker samlet her

midt om natten. er der nogen, der skal

med os eller kommer der snart et andet

fly. Hvad venter de på?

Andenpiloten Marco smiler og siger,

at det er os, der er så vigtige. De to

ugentlige postflyvere er højdepunkterne

for byens beboere. Det vil ingen gå glip

af. Mens han går ind med posten, går

førstepiloten - Alberto - og jeg ud ad

landingsbanen for at strække benene,

mens han tager sig en cigaret.

Stjernerne fortryller endnu mere, når

man også kan føle dem og den milde

nat. Jeg kan se på Alberto, at han heller

aldrig bliver træt af dem. Jeg takker

ham for at have taget mig med. Han

betragter mig lidt og smiler tilbage.

I næste by er der endnu flere mennesker,

der venter på os, selv om det er tæt på

midnat. Denne gang går jeg med Marco

og nyder folks spænding ved postens

ankomst. Der bliver udvekslet nyheder,

og Marco går ind og får frisk kaffe på

kanden.

efter de første byer bliver postsækken

overladt til mig. Jeg bliver mødt som

en sand messias, og jeg nyder hvert

sekund. er der post til dem? Jeg smiler

igen – ”måske”.

I londrina, der er vort sydligste punkt,

gør vi et længere ophold. Vi bliver

inviteret ind på lufthavnschefens kontor

til kaffe, og piloterne får tid til en cigar.

lufthavnschefen spørger interesseret,

hvad der får mig til at krydse brasilien

på denne måde i zigzag midt om

natten i stedet for at tage en lige rute.

Jeg fortæller om Ponta Pará og mine

problemer med at komme væk derfra.

Han ler, så overskægget hopper. ”não

consegue”. Det kan man ikke. Der

sidder man fast.

Tilbage til flyet, nu med kurs østpå.

natten er stadig mild, meget mørk og

med sin helt særegne stjernebelagte

personlighed. en ny stjernebestrøet

tur, en ny by med forventningsfulde

mennesker. Det er svært ikke at føle sig

meget lykkelig og let om hjertet.

Men den fantastiske nat får en ende. et

eller andet sted oppe i stjernerne tror

jeg, Saint-Exupéry vinker farvel til os,

da dagen begynder at komme.

Klokken 8 næste morgen ankommer vi

til Congonhas lufthavnen i São Paulo.

nu skal de vise den mærkelige dansker,

at brasilianerne også kan være præcise,

hvis de skal. De får lufthavnspolitiet til

at eskortere mig til mit hotel og vente,

mens jeg gør mig klar.

Kort før kl. 9.00, der var det aftalte

tidspunkt, kan jeg sige goddag til såvel

den brasilianske stab som den danske

direktør. en varm tanke går til Marco,

Alberto og stjernerne.

42 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 43


Flykaprer over Equador

af karen hammer

December 1975 var jeg og 15 andre fra

Verdensnaturfonden på en 4 ugers tur

til Andesbjergene og Galapagosøerne.

Rejsen havde været planlagt i flere

år, og var to gange blevet udsat, da

der var uoverensstemmelse mellem

den daværende regering og det

militærstyrede flyselskabs behov for en

øget indtægt.

I København var man bekymret

for reservationen af billetterne fra

Guayaquil til Galapagosøerne, men nu

syntes alt at være i orden.

Vi tilbragte 2 spændende dage i Quito,

hvor de tunge regnskyer hang nede

om tårnet på den klassiske spanske

domkirke , og vi tog på en daglang

udflugt højt op i Andesbjergene nær

vulkanen Cotopaxi.

Det var smukt og klart vejr, den morgen

vi fløj sydpå mod Guayaquil. Jeg nød

at se Amazonskoven oppefra med de

mange forskellige grønne og skriggule

træer, inden vi drejede ud over havet

og kom tæt ind over Guayaquils

fattigkvarter med hundreder af små

hytter på pæle ude i flodmundingen.

I lufthavnen blev vi anmodet om at

forlade flyet og gå ind i transithallen,

men fordi vejret var så pragtfuldt og

der var mange forskellige fugle at kigge

på, blev halvdelen af gruppen ude på

pladsen nær det ret lille fly.

Kort efter blev vi klar over, at der var

noget galt. Man prøvede at køre vores

bagage væk, men det fik overlærer

Rasmus fra lyngby stoppet ved at true

med sin store dolk; det var før den

nutidige terroristskræk.

Da vores billetter ikke gav os ret til at

rejse videre, slukkede flyets besætning

for airconditionen, og bad os tage vores

håndbagage og stige ud. I vores lille

gruppe var der flere, der udmærket

forstod spansk, men lige i disse øjeblikke

var der pludselig ingen, der fattede et

kuk af, hvad der blev sagt. Vi smilede

venligt, og satte os ind på vores pladser.

en halv time senere kom 2

militærpersoner med hunde og

maskingeværer for at eskortere os ud,

men vi fattede stadigvæk ikke, hvad de

ville. Vi blev siddende, og de kunne jo

dårligt begynde at skyde på europæiske

passagerer, især da der ville være

vidner til et eventuelt overgreb.

Udover os var der nemlig en ældre

amerikansk dame, der skulle videre til

Påskeøen og en kvinde med 2 børn, der

skulle besøge sin mand, der var forsker

på Galapagos. Deres billetter var i

orden.

Det blev efterhånden lidt varmt inde

i flyet, så vi forgreb os på køkkenets

juicemaskiner, og var temmelig høje af

spændingen, ville vi klare den — eller

? Vi jokede med, at vi følte os som

flykaprere, hvilket fik den ældre dame

op på mærkerne: ”Jeg er sandelig ikke

en flykaprer!” – udbrød hun meget

fornærmet.

Militærpersoner kom forbi engang

imellem - uden at forsøge yderligere

trusler. Tiden gik, og vi spekulerede

over, hvad vores leder, botanikeren

ole Hamann, mon foretog sig inde i

transithallen.

Han berettede senere, at uden vores

passive modstand, ville han aldrig have

kunnet klare at overbevise generalerne i

Quito om vores ret til at besøge Darwinforsøgstationen,

som delvis blev betalt

af os - dvs Verdensnaturfonden

Nu blev flyselskabet nødt til, at bekoste

en luksus overnatning i Guayaquil til

de 16 amerikanske turister, som havde

bestukket sig til vores pladser. De ville

blive fløjet videre i en militærmaskine

næste dag.

Tre timer efter landingen kom de

øvrige fra vores gruppe atter op i flyet,

flypersonalet tændte for airconditionen

og indtog deres pladser. Med adrenalinen

pumpende rundt i kroppen oplevede jeg,

at flyet lettede og fløj væk fra fastlandet

udover Stillehavet mod det forjættede

mål - Galapagosøerne.

Vi havde vundet!

næste

konkurrence

Da jeg blev berømt

er du nogensinde blevet berømt?

Det kan være alt lige fra

verdensberømt til berømt på en

lokal beværtning i Sydspanien.

eksempelvis gjorde du noget sjovt/

mærkeligt, mens du var på rejse,

som betød at du kom i den lokale

avis og blev genkendt på gader

og stræder. Måske var du bare

den eneste hvide mand på en ø i

Stillehavet, så alle på øen havde

hørt om dig før du mødte dem. eller

du reddede et lille barn og blev den

lokale helt.

Hvor mange mennesker du var

berømt for er ikke så vigtigt som at

du har en god historie at fortælle.

Så vil vi nemlig gerne høre den.

bedste artikel vælges alene på

baggrund af tekst, men send meget

gerne ét billede med, der kan

illustrere artiklen. Artikler må max.

fylde 4.000 tegn.

Præmie: ”Politikens, turen går til

(eget valg)” eller gavekort til Cafe

Globen på 250 kr.

På afveje til lufthavnen

af rasmus veJersØe gregersen

De kører som død og ødelæggelse og

uden hjelm. Høns og hunde spæner for

livet. Det tørre støv hvirvles op og bæres

af den lette brise fra havet, over de små

skæve bambushegn og ind i folks haver.

Midt gennem en landsby bliver den

hullede grusvej afløst af asfalt i rimelig

dårlig stand, og turen bliver bestemt

ikke mere kedelig.

Motorcyklens baghjul rammer en kant

ved et hul i vejen. Det er mere end

det gamle dæk kan holde til. efter få

hundrede meter må min chauffør og

jeg sagtne farten og standse helt op,

mens vi ser min kæreste elsa og hendes

chauffør forsvinde videre ud af vejen,

dreje mod højre og forsvinde ind i

junglen.

Vi er ud for Sulawesi, Indonesien, på

den lille ø Wangiwangi, i det ørige hvor

Pippi langstrømpes far er konge. Vi

brugte tre dage på at komme hertil, og

vi har ikke set andre turister undervejs.

nu har vi været her i fem dage, og

det har været pragtfuldt. Alligevel har

vi valgt, at det nu var tid til at vende

tilbage til The beaten Track, og se lidt

mere af det Sulawesi har at byde på.

Denne historie finder sted på en støvet

landevej mellem byen Wanci og øens

lufthavn.

nu er jeg og min chauffør, som jeg – på

grund af sproglige barrierer – ikke rigtig

kan få til at kaste lys over situationen,

på vej til fods ud ad den støvede

landevej. Det virker som om vi er 100 år

væk fra alting, og til min forundring er vi

drejet til venstre ud over markerne, der

hvor elsa og hendes chauffør er drejet

til højre ind i junglen.

Jeg ved, at der var ca. 30 km til

lufthavnen, da vi startede. Vi har kørt

ca. i tre kvarter, så jeg formoder der

er, ja – under 30 km tilbage?? Flytider

er ikke noget man tager så nøje her, og

min chauffør virker rolig, så mon ikke vi

nok skal nå det.

Det næste der møder os er for mig

meget mærkeligt. Det ser ikke ud til,

at min chauffør ser noget underligt

i det, men her ude midt i ingenting,

krydser vi noget der mest minder om

en 6 sporet motorvej. Så vidt jeg ved,

er der ikke meget andet på denne ø end

den by vi kommer fra, som ligger bag

os, og så lufthavnen, som jeg formoder

ligger foran os. nu går der pludselig en

motorvej på tværs af det hele.

Vejen er tom. Her er ikke en bil, her er

faktisk ikke nogen som helst ud over os.

Det er en meget mærkelig fornemmelse.

Vi går som Palle alene i verden, bare os

to, ud ad denne brede motorvej. Her er

ikke et øje. Her er helt stille.

efter et kvarters tid, hvor vi har gået

og smilet lidt til hinanden i den bagende

middagssol, hører vi pludselig motorstøj

bag os. Det er elsas chauffør, der er

vendt alene tilbage for at finde os.

Det forvirrer mig lidt, at han kommer

kørende bagfra. Det får mig til at tro, at

vi måske alligevel er gået den forkerte

vej. Hvor er Elsa?!

Lufthavnen. I den lille bygning skulle vi registreres

ved 3 forskellige skranker for at komme med flyet

og alligevel missede vi selve betalingen og kom med

flyet gratis.

elsas chauffør kan heldigvis lidt engelsk,

og kan fortælle at han har sat elsa af

ude ved lufthavnen, og er kommet

tilbage for at køre mig det sidste stykke

vej derud. Vi er tilsyneladende ikke gået

forkert. Da jeg er kommet op på hans

motorcykel og rygsækken er læsset,

fortsætter vi ud ad den brede vej.

Gennem motorstøjen forsøger jeg at

spørge lidt til hvor vi er, og hvor vi skal

hen. Jeg har lidt svært ved at få hele

navigationen til at gå op og brikkerne til

at falde på plads.

Jeg spørger ham, hvor langt der er

tilbage til lufthavnen. Han vender sig

stolt og en smule slingrende, peger

skråt ind til højre og råber ”over there

sir”.

nu begynder brikkerne at falde på

plads. Det er godt nok en meget lille

lufthavnsbygning, men man kan godt

se, at det er en lufthavnsbygning.

Det ligner faktisk bagsiden af en

lufthavnsbygning, den side der vender

ud mod landingsbanen, og nu når jeg

tænker mig om, ligner den brede vej

vi drejede ind på for godt en halv time

siden måske i virkeligheden mere en

landingsbane.

Der går en del tanker gennem hovedet

på en, når man pludselig opdager,

at man har rendt rundt ude på en

landingsbane i omkring en halv time

uden at vide det. Jeg ved ikke meget om

flytrafik, men efter at have tænkt over

det vil jeg mene at vi nok skulle kunne

nå at springe i grøften, uden først at få

en tur gennem en jetmotor.

Jeg tror faktisk også, at vi ville slippe

uden den helt store skideballe fra

lufthavnspersonalet. Sådan er det, når

man kommer ud på landet i Indonesien.

Det kan jeg faktisk godt lide. Men lige

da det gik op for mig og min vestlige

tankegang, blev jeg nok en smule bleg.

44 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 45


”Undskyld, De kunne vel ikke

fortælle mig vejen til Montevideo..?”

Min morfar Alfred havde engang en

konservesfabrik på Samsø. Han var

lidt af en verdensmand og tog ofte

helt til Jylland for at opkøbe grønt hos

bønderne og for at etablere kontakter

med det lokale forretningsliv.

På rejsen til Jylland var han ofte i selskab

med Thordrup, som også var samsing

og handlende i hårshampo og andre

sæbeprodukter. De var begge lidt af

nogle charmører og verdensmænd, der

godt kunne lide god mad og ikke mindst

en lille én. når de så havde spist en god

portion flæskesteg på en af kongens

færger og havde drukket rigeligt dertil

- satte de hinanden godt i stævne. De

var begge velklædte i habit og med blød

hat, og sammen kørte de i Alfreds store

Ford mod nye horisonter. Jeg tror nok,

de havde mere sjov og spas, end de rent

faktisk gjorde noget ved forretningerne.

Men hvor om alting er, så går denne

historie på, at Thordrup og Alfred skulle

til Herning. Da de kører igennem en lille

landsby, standser Alfred Ford´en ved et

lyskryds, og Thordrup ruller vinduet ned,

stikker hovedet ud og spørger en lille

ældre dame, der passerer på fortorvet:

”Undskyld frue, men De kunne vel ikke

fortælle os vejen til Montevideo..?”

Dette var i tressernes Danmark og var,

dengang, nok tæt på at være lidt uden

for gængs etikette. Historien om, hvor

meget der blev grinet, både i Herning

og på Samsø, har været fortalt mere

end flere gange ved middagsborde

rundt omkring i familien. Men lige siden

jeg hørte historien første gang, har

Montevideo og Uruguay altid ligget på

ønske-rejselisten.

montevideo

Montevideo er fantastisk at besøge.

Den er gammel, smuk og original.

også noget forfalden. Den sidste tids

økonomiske kriser har været hård ved

landet Uruguay, og man kan tydeligt se,

historien om et lille land i det

østlige sydamerika, der har så

meget at byde på - og så lige et

smut rundt om samsø...

TeksT & foTo: henrik frier hansen

at folk ikke har meget at rutte med, når

man rejser rundt i landet.

Montevideo med dens gamle bygninger

og gamle biler kan næsten minde

om Havana på Cuba. Majestætisk og

imponerende, men også noget slidt

i kanten. Men for mig er det smukt,

jeg elsker at opleve de efterhånden

sjældne steder, der ikke er befængt

med moderne indkøbscentre,

amerikanske burgerbarer og glimtende

konsumhelvede.

Her i byen er det små gamle butikker

med hvert deres udvalg, caféer med

gamle mahogni-diske, hvor der sælges

dejlig stærk og velsmagende kaffe,

flotte teatre, der stadig emmer af

storhedstid, små spisesteder, der

serverer lækre 'chivitos'. byen er nok

gammel, men 'Ciudad Vieja' - den gamle

bydel - er næsten et museums-stykke.

Skønt at vandre rundt i en svunden tid.

'el Puerto' - havnen - er en oplevelse

værd, ikke mindst det gamle marked,

der er fyldt med små spisesteder, hvor

maden tilberedes over åben grill, og

hvor man både kan se og ikke mindst

dufte de store saftige bøffer.

Der er præsidentvalg i Uruguay en

af dagene, og overalt i byen ser man

forsamlinger af byboere, der diskuterer,

holder møder, taler og protesterer.

Det er tydeligt, at folk er politisk

interesseret, og jeg har sjældent set

en så meget engagement i forbindelse

med et præsidentvalg, et fredeligt

engagement, vel at mærke. Det giver et

behageligt liv i gaderne.

næsten samtidigt spiller Uruguay

fodboldkamp mod Costa Rica. Det er

den sidste kamp, der skal afgøre, om

Uruguay skal deltage ved næste års

VM. Pludselig, i halvanden time, ligger

gaderne øde hen. Alle er samlet på

caféer eller sidder hjemme i de TV-blå

stuer. byen går fuldstændig død.

Indtil der scores.....og et jubelskrig

gennemstrømmer byen. Uruguay

vinder, og stikket bliver sat i igen. byen

vågner, og der bliver festet igennem

med råb og skrig, dyttende og tudende

biler, og lykkelige uruguayanere løber,

kører og danser rundt med store hvide

og lyseblå nationalflag.

[Uruguay blev senere nr. 4 ved VM, så

det var jo godt, de vandt. Red.]

Socialist-kandidaten vinder

præsidentvalget, de blå-hvide vinder

fodbolden - og det er i et sus af rus, vi

nu tager ud mod kysten.

atlanterhavet

Uruguays Atlanterhavskyst er nok den

mest charmerende kyststrækning, jeg

har oplevet. og så er den så varieret.

På trods af mange anbefalinger, skipper

De fortryllede og krogede Olmu-buske

Fiskerbåde på standen i Cabo Polonia

vi resort-byen Punta del este og vælger

en lille by på kortet: la Paloma. Vi vil

jo have fred og ro, og ikke glitter og

glamour. Måske er det en fejl, men

nogle gange må mange bare vælge og

prioritere på en rejse.

Vi hopper på en bus på den flotte

busterminal i hovedstaden og sætter

kursen mod kysten. bussen er

behagelig. Fyldt med folk, der sludrer,

og to chauffører, der skiftes til at køre og

servicere under køreturen. Der standses

overalt, nye passagerer samles op i små

landsbyer - og stemningen i bussen er

bare behagelig og rar.

Hovedstadens boulevarder og høje huse

afløses ret hurtigt af et grønt og frodigt

landskab.

Der er noget originalt ved det her sted.

Ikke så meget påduttet og plastisk

fantastisk. Uruguay virker som et

originalt sted, et sted hvor folk bare

46 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 47


Bussen til Cabo Polonia er en sekshjulstrukket Dodge fra 1943 Foto 2: Fred, ro og støvede gader i La Paloma

er som folk er. De lokale er nysgerrige

over for de besøgende. De er dannede

og høflige og behandler os godt.

og så er de vidende. et par hyggelige

tømrer-svende spiser frokost i et lille

lokalt spisehus, og vi falder i snak.

De kender til Danmark og spørger til,

hvordan det går med Christiania.

la Paloma viser sig at være en mindre

badeby, med sandede fyrretræslunde

i baghaven og store brede strande ud

mod det brusende Atlanterhav. lave

huse og sand i gaderne. Heldigvis er

vi her uden for sæsonen, og landsbyen

emmer af doven ro og fred.

Det samme gør de andre små landsbyer,

der ligger som perler på en snor op langs

kysten; la Aguada, Costa Azul, Valizas

og Aguas Dulces. De to tømrer havde

meget sigende sat deres pegefingre op

foran munden og sagt til os: ”Schhhh

- de her små steder er stadig lidt af

en hemmelighed...I må ikke fortælle

verden om os....”

transportmidler af den sjove

slags

Vi lejer en scooter og kører nordpå

langs kysten. og selv om scooteren

både er lille og kinesisk bygget, så går

det strygende med vind i håret og det

grønne sceneri, der suser forbi. Pludselig

er vi forvandlet til et par 'easy Riders',

der brøler afsted ud mod friheden mod

nye eventyr. Sådan, stemningen er sat,

og humøret er i top.

48 GLOBEN nr. 42 / December 2010

Grønne bakker og gule kornmarker. Det

ligner jo næsten Samsø, det her. Men det

er det ikke, for pludselig dukker der en

palmelund op. Så en gammel Chevrolet

fra halvtredserne med vaskeægte 'mate'drikkende

Gaucho. I skovene flyver

eksotiske fugle, og på stranden vrimler

det med søløver og hvaler i sæsonen.

Vi når til Cabo Polonia: et lille

landsbysamfund ved havet, som efter

sigende skulle huse en masse gamle

hippier og kunstnere. Dem må vi ud og

se.

Men for at nå frem til landsbyen, må vi

stille vores tohjulede og hoppe op i en

specialbygget bus, der kan køre helt frem

til byen. Cabo Polonia ligger nemlig gemt

bag flere kilometer af store sanddyner, og

den eneste måde man kan komme frem

på, er ved hjælp af store firehjulstrukne

køretøjer. De fleste busser er gamle,

aflagte militærkøretøjer, hvor man sidder

på ladet på bænke eller i gamle stole.

Vi får plads i en ældgammel Dodge

6x6 militærlastbil, hvor vi, stuvet

sammen på ladet med andre rejsende,

bliver transporteret gennem de store

sandklitter. op og ned gennem klitterne

ad snoede hjulspor, ind igennem skoven

og ud mod havet. Den gamle Dodge

arbejder sig gennem sandet, så man

høre alle 8 cylindere synge.

Det er en rigtig drengerøvs-tur, dét

her”, siger min kone, men jeg kan se,

hun selv nyder det med et stort grin om

munden. Jeg selv synes, at det er det

rene 'Wild West' dét her, og begynder at

tænke på, om jeg mon ikke skulle slå

mig ned som buschauffør her på den

uruguayanske østkyst.

Turen tager 30-40 minutter, og

pludselig dukker Atlanterhavet op

bag den største af sanddynerne. Det

er højvande, så chaufføren må dreje

Dodge-bussen helt ud i bølgerne, inden

han kan svinge rundt om pynten og

køre ind og sætte os af på byens torv.

cabo Polonia - byen bag

sandet

Vi mærker straks en hel speciel

atmosfære over Cabo Polonia. Gaderne

er som sandkasser, og alle huse er

små træhytter malet i stærke farver.

Vegetationen er siv og grønt græs, hvor

køer, heste og høns går roligt rundt

og hygger sig - selv midt i byen. Med

det brusende hav lige ved døren kan

naturen næsten minde om Færøerne

eller måske nordby bakker på Samsø?

og så er der en tydelig hippie-stemning

over byen. Alle går afslappet klædt, og

de fleste beboere bestyrer små caféer,

butikker med kunsthåndværk eller små

skæve skure, der tjener som hostels

for et stigende antal turister. Fra

den lille købmand hører vi gyngende

reggaemusik drøne ud af højtalerne,

og ved et lille spisested kan vi købe

økologiske empanadas og hjemmelavet

chokoladekage.

Vi sætter os, og får en sludder med

ejeren, der fortæller at byen bebos af

kunsthåndværkere, malere, forfattere

og folk der bare foretrækker at leve

simpelt. byen har ingen elektricitet,

samler regnvand i tanke og må bringe

gasflasker og al øvrig proviant ind med

de ombyggede køretøjer, som er eneste

vej ind og ud af Cabo. Men folk er glade

og tilfredse, for det simple og enkle liv

er lige dét, folk vil ha'....

Vi bruger dagen på at slentre rundt i

byen, besøge et nærliggende fyrtårn

og på at se en af Uruguays store

søløvekolonier. Vi kunne have blevet

her længere, men må tilbage med

sandbussen og hente vores kinesiske

scooter - så vi kan komme tilbage, inden

mørkets frembrud.

Det unikke - og det

overraskende

Uruguay er lidt af en ener på mange

måder. Det overrasker hele tiden. Man

tror, man er i Sydamerika, og alligevel

er befolkningen, stemningen og naturen

næsten europæisk.

Og netop som man tror, man befinder

sig i Italien, eller i en andalusisk landsby,

så vender billedet pludselig igen, og

man ved bare, at man er i eventyrlige

Sydamerika. Som når man kommer så

tæt på en søløve, at man kan lugte dens

dårlige ånde. eller når man ser grønne

papegøjer sidde på terrassen og nette

sig, eller meterlange firben lunte rundt

i skoven.

Vi ser på store træer, men får at vide,

at det faktisk er buske. ”olmu-træet”

kan vi finde, når man sejler ind gennem

floderne og ind i skoven. De store,

krogede buske, som kan nå næsten 20

meter i højden, siges at være op til 500

år gamle og findes kun i Uruguay og

Argentina. når man går rundt mellem

de gamle snoede stammer, føles det

som at befinde sig i en troldeskov eller i

en scene fra Ringenes Herre.

Selv når vi skal spise, bliver vi

overraskede. Ikke bare af de enorme

bøffer, man har for vane at svinge over

disken her, men også langt ude på landet,

i de små afsidesliggende landsbyer, kan

man få positive overraskelser. Som da

vi efter en lang dagstur gennem støvede

landdistrikter ikke kunne finde et eneste

sted at spise, fordi det var uden for

sæsonen, og alting var lukket.

Ved noget, der ligner en gammel

firelænget bondegård, ser vi et skilt,

hvorpå der står ”spisehus”. Stedet ser

lukket ud, men vi tager chancen og

åbner hoveddøren. og ind kommer vi,

til en gammel hacienda i ægte kolonistil.

Vi træder ind i en gårdhave, belagt

med brosten, blomster over det hele

og en gammel brønd i midten. Hele

vejen rundt stod borde og stole, og folk

der sad og spiste. Det var charme og

råhygge ved første øjekast.

Vi blev mødt og budt velkommen af

et par unge mennesker, der fortalte,

at de havde købt stedet for et par år

siden som en ruin, og nu forsøgte de

at lave den gamle gård om til hostel og

spisested. Vi spurgte, om køkkenet var

åbent, og det var det. Det viste sig, at

den ene af de unge iværksættere var

gourmet-kok, og han tilberedte mad,

der kunne tiltrække gæster.

fakta om uruguay

indbyggere: ca. 3,4 mill.

størrelse: 176.220 km2 (Sydamerikas

næstmindste land - kun Suriname er mindre)

hovedstad: Montevideo 1,3 mill. indb. (også

landets største by)

befolkning: 88% europæisk afstamning

(hovedsageligt italienere)

religion: Hovedsageligt Romersk-Katolsk (men

ca. 1/3-del af befolkning tilhører ingen religion).

regering:Republik (nuværende præsident: Jose

Mujíca, socialist)

møntfød: Peso Uruguayo (1 DKK = 3,43 UYU)

International lufthavn: Montevideo (MVD).

Forbindelser fra hele Sydamerika og Madrid,

Spanien. ellers mange gode forbindelser via

buenos Aires, hvorfra man også kan sejle til

Montevideo.

Således fik vi på dette rustikke, gamle

sted midt ude i ingenting serveret de

lækreste fiske- og pastaretter, man kan

forestille sig. Èn af de overraskende og

positive oplevelser, man får, når man

bevæger sig væk fra turistområderne

og tør prøve sig lidt frem på rejsen.

hasta Pronto - uruguay

Vi er blevet hængende her på kysten, og

tiden er gået. Vi havde egentlig planlagt

at se mere af landet, men tilbage i la

Paloma skete der dét, som jo kan ske,

når man rejser lidt improviseret; vi

valgte at blive hængende et sted.

Vi havde fundet et dejligt sted at bo ved

havet, og vi kunne simpelthen ikke få os

selv til at tage derfra. Afslappede dage

med bøger og gåture, møde med de

søde lokale mennesker, vende tilbage

til det samme spisehus hvor madmor

møder én med genkendelsens smil.

Men der er så meget, vi slet ikke har

fået set. bare her på kysten kunne jeg

sagtens have brugt et par uger mere. og

så er der hele det indre Uruguay. Ind til

skovene og det grønne bakkelandskab.

De små landsbyer og de termiske

bade. Grænselandet op mod brasilien.

Det rige fugleliv. og alle gauchoerne

med deres kvæg og heste. Den gamle

smukke koloniby Colonia. Uruguay er et

lille land, men det smager af mere.

Men i det mindste kan jeg nu sige, at jeg

har vist vejen for Thordrup og morfar

Alfred....helt til Montevideo...!

Sand, strand og sol over det østlige Uruguay


Mit hjerte hang fast i det

sydlige Afrika

TeksT og foTo: JØrgen assenhoLT

bitch og bjerre var 2 personer som i

min barndom rejste rundt med film fra

fjerne kulturer på danske folkeskoler.

Det lagde kimen til en enorm interesse

for fjerne og primitive kulturer i den

store verden. Men at følge i fodsporet af

de gamle eventyrere – var en umulighed

– dengang i 50-erne.

ePoKe 1:

I 70-erne indbød DUF (Dansk Ungdoms

Fællesråd) til en 3 ugers studietur

til Ghana. Valget af Ghana skyldtes

at Ghana var første land der blev

selvstændigt. lidt af et kulturchok at

komme dertil – støjende – farverigt –

men utroligt åbne og venlige mennesker.

Vi blev splittet op i tre små grupper

efter eget valg – der så selvstændigt

skulle rejse rundt. Jeg valgte den mest

primitive og længste af turene som

via Kumasi – Tamale – bragte os op til

burkino Faso – som er et af Afrikas mest

isolerede og fattigste lande. Vi deltog

i praktiske workshops til gavn for de

enkelte landsbyer. Arbejdsfællesskabet

med de lokale gjorde et dybt indtryk på

mig.

Vi mødte lokale høvdinge undervejs og

sluttede af i hovedstaden Accra – hvor

vi sammen med ghanesiske unge var

inviteret til et lille party hos præsidenten

privat. Det specielle ved hans bolig

var at det var en gammel dansk borg

fra den tid danskerne var aktive på

”Guldkysten” med bl.a. afskibning af

slaver til Dansk Vestindien. borgen

hedder Christiansborg – velbevaret

med mange danske symboler. (borgen

kaldes i dag også osu Castle og er ikke

længere residens for landets præsident,

red.).

opholdet skærpede specielt min

interesse for Afrika – kunne godt tænke

mig at opholde mig i kulturen i længere

tid og derved komme tættere ind på

livet af afrikanere.

ePoKe 2

5 år senere i begyndelsen af 80-erne fik

jeg bevilget 3 års orlov fra mit lærerjob

på en efterskole for at kunne tage til

Afrika – nærmere bestemt botswana

i det sydlige Afrika som domineres

af den store Kalahariørken hvor

buskmændene holdt til. Skulle være

lærer på et lærerseminarium i landets

næststørste by Francistown (ca. 35.000

indb.) og havde forberedt mig hjemme

fra i det pensum jeg skulle undervise i i

matematik.

overraskelsen var stor da jeg ved

ankomsten fik at vide at planerne var

lavet om. normalt blev de frivillige

placerede i byer med en rimelig

boligstandard. Man havde besluttet at

lave et forsøg med at placere én helt ude

i bushen uden vand og el – og det blev

så mig. Det var i den yderste landsby

mod øst – ikke langt fra grænserne til

Zimbabwe og Sydafrika.

Jeg var først på kursus i stammesproget

– Setswana – et ret svært sprog

sammenlignet med Swahili – som jeg

undervejs havde stødt på i Tanzania

hvor MS har sin modtagelseslejr for

Afrika. Skulle undervise på en fattig

privatskole – hvor halvdelen af eleverne

blev undervist under træer udendørs –

da der ikke var penge til lokaler til alle.

Jeg skulle dels føre de ældste elever op

til eksamen, dels undervise de lærere

der ikke var uddannede. Matematik var

det fag der havde den absolut laveste

rate af beståede elever, og dumpede

man i matematik dumpede man i det

hele – lidt af et hårdt skolesystem.

Undervisningen foregik på engelsk.

Sammen med en amerikaner var jeg

eneste ”blegansigt” i lokalsamfundet.

Min nabo var viceforstanderen – som

var flygtning fra Sydafrika – og jeg blev

hurtigt en del af deres familie og levede

med i deres glæder og sorger – og blev

hurtig vænnet til at deres ”snack” om

aftenen ved bålet var tørrede larver.

Jeg havde samme bolig som de lokale

lærere – 2 rum uden dør imellem – uden

vand og el, og et lille primitivt WC med

blik omkring var vi 50 mennesker der

var fælles om. Var kun et problem når

der var omgangssyge – så måtte man

sætte sig bag en lille busk.

Der var godt 50 elever i klasserne. Ved

siden af mit job på skolen sagde jeg ja

til at hjælpe med primitiv matematik i

den nærliggende håndværksbrigade –

her foregik undervisningen udenfor min

hytte. Min eneste lyskilde i hytten var

stearinlys, og det gav lidt øjenproblemer,

og desuden smeltede stearinlysene ofte

i den værste varme – der var bliktag på

hytten.

Senere fik jeg bevilget en gaslampe

– som gav et godt lys men forøgede

varmen i hytten som i forvejen var

høj. Vi havde en del slanger (black

mamba + spyttende cobra) + masser af

skorpioner så man følte sig aldrig alene.

Var hjemmefra også sportslærer – så

via penge jeg fik sendt ned fra mine 3

sportsklubber i Danmark fik jeg lavet

et lille primitivt stadion hvor eleverne

ryddede et område for tornebuske.

Metalstængerne til fodboldmål var ikke

lige store så der var en forskel på 1

meter i bredden på de to mål – men pyt

– man skiftede jo side halvvejs.

Det primitive stadion betød at vi brød

isolationen lidt, idet vi nu kunne deltage

i turneringer med naboskoler (op til 100

km væk). Så blev eleverne stuvet på

en lastbil i 3 lag og overnattede på den

skole de skulle møde – her gik man ikke

så meget op i køresikkerhed.

50 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 51


Jeg kom selvsagt tæt ind på de lokales

hverdag og deres kultur. De fleste var

meget fattige, og tre års tørke gjorde

det bestemt ikke bedre – alligevel

mødte jeg glade mennesker – med

nemt til smil. Utroligt gæstfrie og

med et familiemønster og indbyrdes

hjælpsomhed som vi herhjemme kunne

lære meget af.

Det slog mig ved tilbagekomsten til

Danmark at vi er et rigtigt ”brokkesamfund”

– trods vores store velstand.

Jeg fik ændret syn på utrolig mange

ting ved at bo der i tre år – detvar hårdt

psykisk at bo i så fremmedartet kultur

men det kastede oplevelser for livet af

sig.

Kunne ikke få visum til apartheid-styret

i Sydafrika – tror de vidste at jeg i min

omgangskreds havde mange flytgninge

fra Sydafrika. Mod nord var Zimbabwe

lige blevet selvstændig med Mugabe

som den store befrier. Var deroppe for

at fejre deres 1-årsdag i bulawayo –

hvor der på det lokale stadion var vild

eufori da Mugabe blev hyldet.

Besøgte Zimbabwe flere gange – det var

et rigt land. beskæmmende at se i dag –

hvor Mugabe har kørt landet helt i sænk

gennem nepotisme og korruption og det

står i skærende kontrast til Sydafrika.

Var virkelig svært at forlade den varme

kultur efter 3 år – og de efterfølgende

mange år var jeg meget ude og holde

foredrag.

52 GLOBEN nr. 42 / December 2010

ePoKe 3

nåede desværre ikke at besøge

Sydafrika grundet apartheidstyret. et

år efter systemets afskaffelse i 1994

var jeg så heldig at være med i en

lille delegation fra DGI (Stor Dansk

Folkelig Idrætsorganisation) – som i

apartheidtiden plejede humanitære

forbindelser til AnC.

Soweto blev valgt som sted fordi det var

her at AnC’s mest markante skikkelser

boede (Mandela m.fl.) Soweto er en

slum-township af værste kaliber med

over 2 mio på de ca. 65 km2 og ligger

udenfor Johannesburg. Det var her

apartheidstyret viste sit grusomme

ansigt mest i form af mange dræbte –

billedet af den dræbte skoleelev Hector

Petersen gik verden rundt.

Vores base var et slags ”medborgerhus”

som blev drevet af kirken og indeholdt

et lille hostel + undervisningslokaler.

Under opholdet mødtes vi med et bredt

spektrum af myndighedspersoner

(vicepræsidenten Thabo Mbeki – som

blev præsident efter Mandela – ministre

– borgmesteren i Johannesburg +

sportsorganisationer).

Det mest interessante skete dog

udenfor det store officielle program.

Medborgerhuset var hegnet ind med

et højt jerngitter og der sporadiske

skudsalver når det var mørkt som

mindede os om at det nok var klogt

at holde sig indenfor det beskyttende

gitter om aftenen.

Der foregik mange ting på centret – der

var mange tiltag for at få unge væk

fra den store kriminalitet i den fattige

slumtownship. Der var dramagrupper

– danse-grupper – trommegrupper –

kurser i syning + maskinskrivning m.fl.

listede rundt og lyttede og så på.

Med stor begejstring blev jeg budt

indenfor, og det var et utroligt

engagement fra både undervisere og

elever der blev udvist. Specielt blev

jeg imponeret over de to undervisere i

tromning som var utrolig karismatiske.

Aftalte med dem at jeg ville arbejde med

planer om kulturbesøg i Danmark når

jeg kom hjem.

I Danmark sad jeg på daværende

tidspunkt i ”Det Internationale Udvalg”

i såvel DGI som i efterskoleforeningen.

Allerede året efter lykkedes det

i efterskoleregi at bringe de to

undervisere rundt på danske efterskoler

i 3 måneder – 1 uge hvert sted – hvor

de holdt foredrag, underviste og

debatterede med eleverne. Det blev en

bragende succes som jeg gentog året

efter. Måtte sige nej til mange skoler.

Det var chokerende for skolernes elever

at erfare hvad de to havde oplevet i

Soweto under apartheidtiden.

Deres besøg i Danmark fik også positiv

indflydelse på Medborgerhuset i Soweto.

De mange avisartikler fra Danmark fik en

del donorer til at støtte aktivitetshusets

mange aktiviteter. Sidste tre måneders

besøg i Danmark omfattede en

kombineret danse- og trommegruppe på

i alt 6 personer. De havde lavet et show

som var utroligt professionelt. De to

undervisere har sidenhen været i mange

lande som gæstelærere.

efter tre års besøg i Danmark var der

mange lærere og forstandere på danske

efterskoler som var interesseret i at se

de forhold de kom fra. Så jeg besluttede

at lave en studietur derned.

Her skal man lige tænke på at

Soweto besøges af turistbusser fra

Johannesburg som kører til de berømte

steder (Mandelas hus – Hector Petersen

Memorial o.lign.) og så ellers tilbage til

Johannesburg igen. Turens base blev

meget naturligt medborgerhuset.

Valgte at rejse med en lille gruppe

af hensyn til sikkerheden. om dagen

blev gruppen delt op i to da vi brugte

det lokale minibussystem, og mine to

sowetodrenge var en slags bodyguards

for de to grupper. Den ene var fra Zulustammen,

og han formidlede besøg hos

den lokale Zulu-høvding og derved blev

det muligt at besøge den fattigste del af

slummen.

Vi besøgte en børnehave – en slags privat

hospice for Aids-ramte (var i mange

år tabubelagt i Sydafrika) – små lokale

steder for kunsthåndværk – en stor

friluftsgudstjeneste med flere tusinde

mennesker, hvor prædikanten bragte

menneskemassen i vild ekstase, og hvor

fællessangen gjorde et dybt indtryk.

Havde besluttet mig for at lave et 24-timers

”homestay” hvor deltagerne 2 og 2 skulle

overnatte hos fattige familier. Deltagerne

var lidt betænkelige ved at forlade vores

sikre base om natten. Men alle besluttede

sig til sidst at deltage. Det skulle vise sig

at være den største oplevelse på turen.

I det hele taget blev det en tur ingen

af deltagerne vil glemme. Sidste aften

lavede vi en stor afskedsfest hvor

værtsfamilierne også deltog. Det blev en

uforglemmelig aften hvor vi skiftedes til

at synge for hinanden – heldigvis havde vi

forberedt os godt inden.

Det der nok imponerede de lokale mest

var at det var alle ”blegansigterne” som

efter spisning stod ude i køkkenet og

vaskede op – det havde de aldrig oplevet

før.

IKKe SÆRT AT MIT HJeRTe HÆnGeR

FAST I DeT SYDlIGe AFRIKA.

netop denne sommer blev Soweto kendt

igen – åbningskampen ved VM i fodbold

fandt sted på det nybyggede Stadium i

Soweto – som står i skærende kontrast til

townshippens slum.

Apartheidsystemets fald har skabt en stor

veluddannet sort middelklasse. Mange

har valgt at blive i Soweto – så i dag

ligger flotte villaer side om side med små

faldefærdige huse. en tikkende bombe er

der, nemlig de mange fattige der stadig

lever i slum og med en udsigtsløs fremtid

– det bliver helt sikkert Sydafrikas største

udfordring.

80% af befolkningen i SA er sorte. 40% af

befolkningen er under fattigdomsgrænsen

– fortrinsvis sorte. Men en del hvide føler

sig efterhånden pressede. Tidligere var

deres hudfarve et sikkert adgangskort

til et job. nu er dette ”sikkerhedsnet”

trukket væk.

Det har ellers været imponerende at se

hvordan ”Regnbuenationens” forskellige

racer lever rimelig fredeligt side om side.

Her har Mandela haft sin store betydning –

med Mugabe i Zimbabwe som sit grimme

modstykke.

Har efterhånden besøgt det sydlige Afrika

9-10 gange og kan varmt anbefale at

kombinere Sydafrika med namibia og

botswana. Cape-området i SA er bare

helt fantastik med Garden Route (fra

Capetown til Port Elizabeth) som et MUST.

Namibia rummer verden flotteste ørken

(den røde ørken) + et rigt dyreliv i nord.

både SA og namibia har en fantastisk

infra-struktur der gør det nemt og sikkert

at komme rundt. Desuden er det utrolig

billigt at leje bil i begge lande. Som

dansker gør det jo heller ikke noget at SA

byder på fantastiske bøffer og store vine

– til billige penge.


Namibia - Kontrasternes land

TeksT: mai nygård

next stop namibia

Det er Påskefredag og jeg er klar til

nye eventyr. Min rejsefælle Heather

er allerede ankommet, vinterbleg og

forventningsfuld fra Danmark. Jeg

kunne næsten ikke vente med at komme

afsted og sætte mine ben i namibia,

kontrasternes land.

Allerede på turen fra lufthavnen til

hovedstaden Windhoek fornemmer

du, at du er i Afrika. Her er smukt og

grønt da regntiden kun lige er ved at

være slut. namibia er ellers det tørreste

land i det sydlige Afrika med store

ørkenområder og barsk natur, hvor kun

de dyr der tilpasser sig overlever. Her

bor kun ca 2 mio. mennesker på et areal

svarende til to gange Sverige, så her er

masser af plads.

Heather møder mig på Tamboti

guesthouse. eftersom jeg ankommer en

dag forsinket, tager vi direkte til Hertz

for at hente vores bil, som viser sig at

være en mega 4WD Ford Ranger, som

vi skal gå hen at blive rigtig begejstrede

for på vores færden på de namibiske

sand- og grusveje.

etosha national Park

Vi har 4.5 time til at nå etosha, som er

namibia’s mest kendte nationalpark,

for de lukker gaten til parken for natten

ved solnedgang. På de lange lige veje

hvor horisonten og vejen går i eet

bliver foden lidt blytung på speederen…

Heldigvis når vi gennem gaten, og kører

ind i vores camp lige før lukketid.

De første tre dage overnatter vi i etosha

på okakuijo lodge, og vores rutine

bliver hurtigt at gå i seng kl. ni og stå

op kl fem, for at være første bil ude af

gaten og spotte det altid morgenfriske

dyreliv. Duggen hænger stadig i luften,

og her dufter så herligt af morgen og

savanne, at man gerne bytter det

smukke afrikanske morgengry med en

time ekstra i sengen.

efter at have mødt antiloper, giraffer,

zebraer, strudse og masser af smukke

fugle runder vi ved 9-tiden igen lodgen

til morgenmad og en lille slapper inden

vi begiver os ud igen om eftermiddagen

for at jagte løver og elefanter.

løverne skuffer os ikke, og allerede

næste aften får vi underholdning på

første række fra to hanner der rivaliserer

om den samme hunløve. næste morgen

tjekker vi samme sted igen, og denne

gang er der endda ekstra action for

den heldige hanløve foran de snurrende

kameraer. Vi ser også næsehorn, men

elefanterne er som sunket i jorden –

lider vi mon af elefantitis?

Solnedgangene i etosha er fantastiske

– den afrikanske himmel er så stor og

betagende at man ikke kunne ønske at

være noget andet sted. efter et ildrødt

farveorgie sænker mørket sig for at give

plads til natten med Mælkevejen som en

fakta om

turen

namibia er sydafrikanernes

foretrukne feriedestination.

Vi havde et lille sydafrikansk

boutique-rejsebureau, blue

elephant, til at hjælpe os

med at booke overnatninger

og organisere en 4WD og

kørselsvejledning til en 12 dages

safari og adventuretur.

namibia regnes for et meget

sikkert land at rejse i på egen

hånd. Det officielle sprog er

engelsk, men namibia’s historie

som tidligere tysk koloni og

senere under sydafrikansk

administration (indtil 1990) er

stadig meget tydelig.

Vi overnattede 2-3 nætter hvert

sted, og afstanden mellem hver

destination var typisk 350-400

km primært på gode grusveje.

Der er venstrekørsel ligesom i

Sydafrika, men det er nemt at

køre selv. budgettet for turen

var ca 1000 lokale dollars per

dag/person, svarende til ca 750

kr.

Vi var afsted i april, som er

deres sensommer. Man kan

besøge namibia hele året, men

de fleste vil nok foretrække den

tørreste årstid (maj-oktober)

hvor dyrene samles ved

vandhullerne. namibia kan med

fordel kombineres med en rejse

til Sydafrika, hvis man har flere

uger.

stor lysende vej, trukket henover den

tætpakkede stjernehimmel.

Allerede efter den første dag her, har

man glemt alt om blackberry’en og

hverdagens forpligtelser – det kommer

helt banalt mere til at handle om

hvor der sidst er spottet elefanter og

leoparder, og hvilke nye dyr vi vil se. Ved

sengetid er Heather allermest optaget

af om der er langhårede edderkopper

under sengen! Med myggenet omkring

hele himmelsengen er der dog intet

at bekymre sig om i vores fine lille

afrikanske lodgeværelse.

Palmwag

efter at have hævet kontanter i outjo

(ATM’s er tilsyneladende ligeså sjældne

som elefanter) og fyldt tanken op med

diesel i en lille by, Kanmanjab, er der

endnu 120 km grusvej før vi når til

Palmwag, som er næste stop. Vi kører

derudad og nyder ensomheden på vejen

med intet andet end bølgende bakker

og storslåede bjergkamme. Der er røde

stenformationer spættet med grønne

farvepletter af hårdføre buske og træer,

og gyldne græstotter, der skinner i

solen.

og dog er vi ikke helt alene... et par

giraffer dukker op i vejkanten, og

smukke oryxantiloper (Gemsbok)

betragter os nysgerrigt. Pludseligt råber

Heather SToooP, bremsen hviner, og

der står han så – enlig og smuk med

blafrende ører på bjergsiden – vi har set

en sjælden ørkenelefant!

Palmwag er et kæmpe privat ejet

naturområde, der strækker sig ud til

Skeleton Coast. næste morgen på

vores safaritur fortæller Stephanus,

vores lokale guide, os mere om

området og dyrene. Han fortæller bla.

at oryxantilopen med de lange lige horn

er på landets våbenskjold og at den

symboliserer namibia – smuk, stolt og

hårdfør, med evnen at tilpasse sig det

barske klima. Man må sige han har

ret. Den er et meget repræsentativt

nationaldyr for et land, som vi allerde

nu har oplevet som fantastisk smukt og

fyldt af kontraster.

efter vores off-road morgen-drive

slapper vi af ved poolen på Palmwag, der

er en fin lille kvalitetslodge hvor ejeren

og overhovedet fra områdets lokale

etniske gruppe sludrer med gæsterne.

Vi er i ualmindeligt dejlige omgivelser,

56 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 57


personalet er tip top, forplejningen

super, og vi nyder et glas kølig Savanna

cider på terassen før solen går ned

over den palmeklædte horisont. Selv

de sydafrikanske vine er til min store

glæde udvalgt med omhu, og jeg får et

glas topklasse Cabernet Sauvignon til

vores fine middag.

“Husk skoene“... siger Stella, vores

værtinde med de fine afrikanske

fletninger, da vi bliver vist omkring på

området, hvor sjove ørkentilpassede

og multifarvede gekkoer piler rundt.

Senere bliver vi mindet om det gode

råd. en sort mambaslange har bevæget

sig ind ved poolbaren og bliver gennet

ud af personalet med en kost, mens vi

kigger til på behørig afstand – parat til

at hoppe i sikkerhed på den nærmeste

stol.

swakopmund

Vi ankommer til næste destination,

kystbyen Swakopmund, namibia’s

foretrukne ferie- og legeplads, efter

en lang køretur gennem flad ørken.

Swakopmund ligger ved havet i et syret

ørkenlandskab med kæmpe sandklitter

og måneagtige formationer. Stedet

er kendt for adventure-aktiviteter

såsom sandboarding, quadbiking,

faldskærmsudspring og har også et rigt

marineliv som tiltrækker lystfiskere.

Swakop er også stedet hvor man kan

nyde en god seafood-middag og se

solen gå ned med et par kølige Savanna

eller en god flaske vin. Tæt ved ligger

nabobyen Walvis bay som er kendt for

flamingoer og pelikaner. Og så var det i

øvrigt her på det lokale hospital at brad

Pitt og Angelina Jolie valgte at føde

deres datter.

Vi beslutter os for at tage på en ridetur,

og for at prøve sandboarding. 62 km/t

58 GLOBEN nr. 42 / December 2010

er ret hurtigt når man ligger på et

masonitbræt på vej ned ad en stejl

sandklit! Adrenalinen pumper rundt i

blodet på første klit, men vi er hurtigt

totalt solgt på konceptet, selvom det

kræver gode ben at gå op på toppen igen

til næste adrenalinrush. Hvis man kan

snowboarde, så er der også mulighed

for at teste evnerne i sandklitterne.

Desert camp

når man først har lært at udtale stedets

navn og vænnet sig til at termometeret

sniger sig op på 40 C midt på dagen,

så er er vores Desert Camp ved

Sossusvlei et klart hit. Midt i naturen

sover vi under et kanvastelt på et muret

fundament med eget bad og toilet samt

mini-feltkøkken. Vores 4WD er også

perfekt, da vi kan komme længere ind i

Soussusvlei-området på sandvejene, og

vi får trænet vores evner i at køre 4WD.

omkring Sossusvlei kan selv

amatørfotografen få postkortbilleder.

landskabet er fascinerende smukt og

kontrastfuldt. Vi står igen tidligt op

for at få det flotteste lys på de røde

sandformationer og når at klatre op

langs kanten af de 150-200 m høje

sandklitter inden solen bliver for stærk.

belønningen overstiger langt indsatsen i

det dybe sand. et af højdepunkterne er

Dead vlei som er en rund udtørret “pan“

med døde trær, hvoraf nogle er mere

end 500 år gamle. De står ensomt som

mørke skygger i den lyse pan omgivet af

kæmpe røde sandklitter. Sossusvlei er

det mest turistede sted vi har besøgt på

vores tur, og vi skal lige vænne os til at

der også er turistbusser og at priserne

er noget højere end i resten af namibia.

Den anden aften bestiller vi take-away

fra en lokal lodge leveret til vores desert

camp, og på slaget ankommer lækker

salat og fire kuduantilopebøffer, som

vi dog må konstatere vi selv skal grille!

Spejdergenet må findes frem, og en

printet business plan må ofres for at få

gang i det afrikanske bål, så vi kan nyde

vores gourmetmiddag i bålets skær.

Men hold op hvor det smager sammen

med rødvinen og endnu en storslået

stjernehimmel. næste aften gentager vi

succesen med elandantilopebøffer, der

er helt suveræne.

Ørkenkuller

Vi har fået lidt ørkenkuller da vi sidste

dag vender næsen retur mod Windhoek,

hvor vi overnatter den sidste nat på

Tamboti Guesthouse. lidt mærkeligt

pludselig at være tilbage i civilisationen

med trafik og lyskryds, men det er

nok godt at vi langsomt vænner os til

hverdagen, da Windhoek ikke ligefrem

kan betegnes som en storby! Faktisk

er her ikke engang McDonalds eller

Starbucks, hvilket er ganske befriende,

og vi finder en hyggelig cafe ved det

lokale crafts center. Så kan vi også få

shoppet lidt lokale souvenirs med hjem.

Det er med blandede følelser at vi

pakker sammen og gør klar til at rejse

hjem. namibia har været et fantastisk

bekendtskab som vi klart kan anbefale

som feriedestination – specielt hvis man

er til storslået natur og har mod på at

køre selv.

tema nordamerika

En tur rundt i et hårdt land

- Newfoundland og Labrador

følg med bertel rundt i newfoundland og

labrador i det herrens år 1979.

TeksT og foTo: berTeL krisTensen

(18.7.) Mens vi endnu befinder os over

åbent hav, påbegyndes indflyvningen,

og skiltet med ”fasten seat belts”

tændes. efter et stykke tid dukker sorte

granskove frem af regnskyerne, et

jernbanespor og en række telefonpæle,

igen grå moseflader med sorte,

pindeagtige graner, og endelig en

metalblank, regnvåd landingsbane. Vi er

landet i Gander internationale lufthavn,

i sin tid anlagt på det sted, hvor der er

kortest fra Amerika til europa, dengang

da flytrafikken ligesom trækfuglene

søgte de kortest mulige ruter over åbent

hav. På begge sider er landingsbanen

omgivet af en mur af graner , kun brudt

af lysninger med flammende rødviolette

gederams, et syn, der skal følge os

de næste uger undervejs gennem

newfoundland og labrador.

Endnu to timers flyvning, og vi befinder

os i Goose bay, labrador, en anden af

de lufthavne, over hvilke tusinder af

tons amerikansk militær udrustning

blev transporteret til europa under

anden verdenskrig.

Happy Valley er navnet på labradors

hovedstad. efter at luftbasen, 11

kilometer derfra, har mistet sin

strategiske betydning, og et par

savværker har barberet omgivelserne

for skovvækst i det omfang, det var

økonomisk lønsomt, og derefter drejet

nøglen om, har det lille bysamfund

måttet kæmpe for sin eksistens. Små

spinkle birketræer er ved at generobre

de sandede skovrydninger med de små

afskallede træhuse, samtidig med, at

hærskarer af sultne myg og små sorte

fluer synes at have erklæret krig på

skovens vegne mod de mennesker, der

ved en fejltagelse har slået sig ned her.

overalt ser man også her bevoksninger

af gederams eller ildurter, som de

er kommet til at hedde i den danske

oversættelse af ”Ringenes Herre”.

Fireweed hedder de her, fordi de dækker

den bare skovbund som et rødviolet

tæppe året efter en skovbrand.

ellers er det gamle kendinge fra den

nordskandinaviske nåleskov, som man

træffer på i skovbunden. Cornus suecica,

hønsebær, med sine hvide blomster og

den lille yndefulde linnaea borealis,

opkaldt efter den svenske botaniker

Carl von linné, grundlæggeren af den

botaniske videnskab og systemet med

slægter og arter. Det skal have været

hans yndlingsblomst.

(20.7.) Fredag aften vågner

byens to-tre hoteller op til liv og

aktivitet, når boremandskaberne fra

olieefterforskningsfelterne ud for

labrador-kysten kommer til byen for

at holde weekend. Spøgelsesbyens

jordveje støver ørkenagtigt i den varme

aften, men i baren er der liv og glade

dage, alt hvad et off-shore borehold på

landlov kan ønske sig, er tilsyneladende

til rådighed.

(21.7.) Lørdag middag kommer

indianerne fra northwest River, 40

kilometer borte, til byen i en lejet

pick-up for at købe øl til weekenden.


(22.7.) Søndag morgen klokken otte

afgår motorskibet ”bonavista” fra

savværkskajen i Goose bay med gods

og passagerer til labrador-kystens

nordlige bygder. Hele søndagen sejler

vi gennem den 200 kilometer lange

fjord, der fører ind til Goose bay. Det

er blikstille med bagende sol. om

eftermiddagen anløber vi Rigolet, der

skal være verdens sydligste bygd beboet

af inuitter. Stedet ligger sydligere

end Danmarks sydligste punkt, men

træhusene mellem de mørke graner

leder tankerne hen på nordnorge.

efter snævringen ved Rigolet åbner

farvandet sig. Inden for en time bliver

det bidende koldt, og mod aften er vi

ude i det åbne hav. Herfra kan man sejle

mod syd til Cartwright, Charlottetown

og Mary`s Harbour, fiskerlejer, hvis

befolkning er efterkommere af

newfoundlandske fiskere, der oprindelig

kun opholdt sig på disse ugæstfrie

steder i to-tre sommermåneder for at

fiske torsk og behandle fangsten. Men

selv her kan der virke indbydende, når

de store hvide træhuse ligger omgivet

af saftgrønne enge med et væld af gule

smørblomster og blå iris.

Ved solnedgang ankrer vi op ud for

Indian Harbour, en af den sydlige

kyststræknings mange såkaldte

sommerstationer, én eller to hytter på

et øde og nøgent skær, hvor en håndfuld

mænd tilbringer nogle sommeruger for

at være nær de gode fangstpladser for

torsk, så længe trækket langs kysten

varer, selv om torskefiskeriet også her,

som så mange andre steder, er gået

tilbage.

(23.7.) Mandag morgen er vi på vej

nordover. Det er gråvejr, koldt og

blæsende. Vi er ankret op ud for Cape

Harrison, hvor en anden sommerstation

er beliggende. Øverst på en fjeldknude

ligger der ligesom ved Indian Harbour

resterne af en radarvarslingsstation,

som udviklingen har gjort overflødig.

Tilbage er kun rustne stålskeletter

og en betonskal af en bygning, hvor

vinduesåbningerne glor som tomme

øjenhuler ud i det grå forblæste øde.

Det kræver ikke megen anstrengelse

at forestille sig stedet i en hylende

snestorm og 25 graders frost.

Det meste af dagen sejler vi udenskærs,

og båden ruller en del. Senere skal

det vise sig, at det kun er på denne

strækning, at søen mærkes, eller

også er vi heldige. nu og da ses

kæmpemæssige drivende isfjelde mod

nordøst ude i ”the iceberg alley”. Det er

i dette havområde, at olieefterforskning

finder sted, med hvad dette indebærer

af risiko for et sårbart havmiljø.

Midt på eftermiddagen lyder

skibssirenen, og bygden Makkovik

dukker frem bag et næs. Her som i

Rigolet er der fyldt med mennesker

på anløbsbroen, da båden lægger

til, og endnu flere, mørklødede og

sorthårede beboere strømmer til.

Mange er tosprogede, og hvem, der er

efterkommere af labradors oprindelige

befolkning, og hvem, der nedstammer

fra ”settlers”, fiskerfamilier sydfra, kan

være svært at afgøre i denne bygd,

hvor det almindeligste familienavn er

Andersen – efter en norsk immigrant,

der sammen sin kone, der var fra

labrador, var blandt de første, der

bosatte sig på dette sted for godt

hundrede år siden. Slæder beregnet

til hundeforspand fortæller, at man er

i inuit-kulturens område, og i centeret

for kunsthåndværk, som der bliver tid

til at besøge, ses et udvalg af handsker

og kamikker af sælskind, knapper af

rensdyrtak, samt udskårne arbejder af

træ og fedtsten.

Hen på aftenen anløber vi bygden

Postville inderst i en lang smal fjord

med skovbevoksede skråninger, et

landskab helt forskelligt fra den ydre

kyst med dens nøgne klipper og

spredte snedriver. Tilsyneladende er

størsteparten af de små 200 indbyggere

mødt frem på kajen, og mens børnene

myldrer op og ned ad landgangen,

kommer nogle af de voksne om bord og

sætter sig i salonen, nogen drikker en

kop kaffe, mens de i nogle timer suger

indtryk af den verden, der kommer til

udefra. De sidste går i land, da sirenen

ved et-tiden lyder til afgang. Mens

flammende nordlys konkurrerer med

den lyse nordhimmel om at gøre nat til

dag, sejler vi ud gennem en spejlblank

fjord.

(24.7.) Tirsdag morgen. Ankomst til

Hopedale i strålende sol. et mylder af

børn og hunde mellem kulørte træhuse

og glatte runde klipper. Fiskeredskaber,

cykler, snescootere og hundeslæder

flyder rundtom. I Hopedale eksisterer

der – ligesom i Makkovik – en forening til

hundeslædekørselens fremme. Hundene

ser nærmest ud som grønlandske

slædehunde. Der ses ikke en eneste

labrador-hund.

Stedet er grundlagt i 1782 af missionærer

fra den tyske brødremenighed, der

kom herover fra Grønland, og byens

mest fremtrædende bygning er

brødremenighedens kirke med klokken

anbragt midt på tagryggen ligesom på

den gamle kirke i Qaqortoq/Julianehåb.

Ved fem-tiden når vi Davis Inlet, en

bygd, hvis befolkning så godt som

udelukkende er indianere af naskaupistammen.

Før rensdyrjagten begyndte at

svigte, kom indianerne kun sjældent ud

til kysten. nu bor næsten hele stammen

størstedelen af året langs bygdens ene

gade med de to rækker ramponerede

træhuse mellem graner og gederams.

Så snart landgangen er sat, stimler en

flok brunøjede unger om bord for at lege

tagfat op og ned ad kahytstrapperne.

Foran toiletterne har der dannet sig en

lang kø af børn, der ikke skal gå glip af

de forlystelser, en mindre passagerbåd

kan byde på, om det så blot er et ægte

vandskyllende toilet.

”bonavista” tuder til afgang, og

børnene farer ned ad landgangen.

Snart forsvinder bygden bag granerne,

el-værkets motorstøj dør væk, og forude

ligger igen det åbne hav med spredte

klippeskær belyst af aftensolen. nogle

børn, som er med fra Hopedale, sidder

i salonen og spiller kort om penge. en af

drengene, som er blevet blanket af, får

gratis sodavand af de andre på resten af

turen.

(25.7.) Onsdag morgen i gråvejr og

støvregn ankommer vi til rutens

endestation nain, som er den største

af bygderne og samtidig den nordligste

bygd, der er beboet året rundt. Af de fire

større bygder, der tidligere lå længere

nordpå, blev den sidste, Hebron, opgivet

i efteråret 1959, og befolkningen blev

flyttet til Nain. Her er Hebron nu navnet

på den bydel, hvor de blev bosat, uden at

de føler noget større tilhørsforhold til det

nye sted af den grund. Med sine kun 900

indbyggere har byen sin rigelige andel af

misbrugsproblemer og andre problemer,

som har ramt samfund af oprindelige

folk mange steder i verden.

op ad formiddagen skærer solen

gennem støvregnen og skinner på vådt

græs, grantræer og hvide huse med

sommerblomster foran. Sværme af myg

kaster sig over endagsturisterne, der

under de fire timers ophold søger tilflugt,

dels i byens lille interessante museum,

dels i kunsthåndværkscenteret og

dels i brødremenighedens hvidmalede

trækirke.

Ved middagstid sættes kursen igen

sydpå. Snart er vi igen omgivet af

sneplettede klippeøer, bevoksede med

multebærheder. om aftenen Davis Inlet.

(26.7.) Torsdag har vi forladt Hopedale

tidligt om morgenen. Postville og Makkovik

genser vi i løbet af dagen i silende regn.

lige før solen forsvinder under horisonten,

dukker den frem i en smal stribe klar

himmel og får et isfjeld tæt ved os til at

glitre og gløde som et eventyrslot mod

den blysorte regnhimmel.

Meget sent på aftenen lyder skibssirenen

ud i det tomme, sorte, regntunge øde.

Maskinen stilner, mens båden ruller i

søen, igen og igen lyder den melankolske

tuden. langt om længe høres motorlarm

ude i mørket, og projektørerne indfanger

en lille åben motorbåd med tre mand om

bord. landgangen hejses ned, to mand i

gule plasticfrakker forlader motorbåden,

og to andre stiger ned i den lille båd, der

igen forsvinder i mørket på vej ind til

Cape Harrison, hvor nye folk nu er klar til

at tage nogle ugers ensom og ensformig

tørn med fiskeriet fra en lille og forblæst

sommerstation

(27.7.) Fredag middag anløber vi igen

Rigolet, og resten af dagen sejler vi i

strålende sol ind gennem den langstrakte

fjord til Goose bay. De yderste skær,

isfjeldene og snedriverne ligger igen

bagude.

18.-27.juli

labrador.

1979, newfoundland og

60 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 61


klub info

Formandens beretning

- Richard Mortensen stuen, Århus Universitet.

Richard Mortensen var en dansk

kunstner af de allerstørste, med speciale

i abstrakt billedkunst. Richard’ billeder

er farverige og med et stort og varieret

indhold – lige fra enkle små streger til

fuldstændig kaos. Personligt synes jeg,

at malerierne udstråler passion og at

de har et stort indhold – som det store

univers. Passion for det, som han er i

gang med at udføre. Passion for livet,

passion for omgivelserne, passion for

kunstnerens glæde ved sit forehavende.

og når man betragter malerierne

kan man ikke bliver overrasket

over, at Richards ambition med sine

kunstværker var, ”at skabe en syntese

mellem sansning og tanke, mellem form

og ånd”.

Parallellen mellem Richard’ malerier og

de berejstes rejseliv er slående…

Rejser er noget individuelt. Som

berejste har vi hver vores måde at

rejse på og hvert vores formål med

rejserne. nogle tager ud for at arbejde

– evt. for at hjælpe andre, som er i

nødlidende situation – andre tager af

sted for at opleve verden, mens atter

andre drager udenlands for at opdage

sig selv. Men fællesnævneren for alle

berejste er, at vi alle tager ud for at få

verden ind under huden. Undervejs på

rejsen sanser vi ting – oplever ting –

som vi over tid tænker og spekulerer

over. Via refleksioner kommer rejserne

ind i sjælen, hvor oplevelserne og

indtryk ligger og spirer og over tid

tager form og udvikler sig til et større

formål – måske hele livet, vil nogle

mene. Ånden i os selv. Alle vores små

rejser bidrager til, at vi bliver mere

helstøbte som mennesker.

Så når Richard har ambitionen om

at skabe syntesen mellem sansning

og tanke, mellem form og ånd i sine

malerier, så mener jeg, at vi som

berejste - via vores rejser - skaber

selv samme syntese. Syntesen mellem

sansning og tanke, mellem form

og ånd. Richards stue her på Århus

Universitet synes derfor som værende

det helt perfekte sted til at afholde DbK

Generalforsamling og julefrokost i.

Set med berejste briller har året

været et herligt år. Det kan godt

være, at finanskrisen stadig raser med

orkanstyrke, men det er egentlig ikke

noget, som vi som klub har mærket så

meget til – skønt en del medlemmer

desværre har været nødt til at skrue ned

for rejseaktiviteten.

For bestyrelsens vedkommende var der

ved forrige Generalforsamling genvalg

hele vejen rundt, hvilket betød, at vi

kunne fortsætte vores opgaveløsningen

som hidtidigt. Vi behøvede ikke engang

at have en konstituering, idet alle blot

bibeholdte sine ansvarsområder.

Arbejdsmoralen og samarbejdet i

bestyrelsen er rigtig god, hvilket

betyder, at arbejdsopgaverne bliver løst

”af sig selv”, og der er overskud til at

iværksætte selvstændige projekter ude

over den almindelige drift.

Drift:

I år er der afholdt 24 møder (mod 23

sidste år) med i alt 146 forskellige

medlemmer (149 sidste år) (svarende

til 42% (50% sidste år)). Det

gennemsnitlige deltagerantal var 19 pr.

møde (samme som sidste år). I år var

Per Danielsen den mest aktive (med

hele 13 møder!) – det er rigtig godt

gået Per. De næste 3 (ewa, Helle Munk

og Søren Fodgaard) har hver været til

9 møder.

Toastmastrene – Per og linaa – lægger

et stort stykke arbejde i, at vi hver

måned kan mødes i hhv. øst og vest. en

stor tak til jer, for jeres store arbejde.

DBK weekenden i år foregik dels i Århus

med middag i byen og ølsmagning i

nabolokalerne i Universitetsbaren, dels

med en rotur fra Ry til Silkeborg via

camping tæt ved Himmelbjerget. Vejret

var helt i top, humøret var fantastisk –

en helt igennem verdensklassetur. en

stor tak til linaa og Fiil for at arrangere

denne fortræffelige weekend.

Klubture har der også været lidt af

i år, hvor hovedsageligt Øst-timor

turen, arrangeret af lone Friis larsen,

var ekstraordinær, men også Penguin

Travel’ tur til libyen var speciel. en

stor tak lone for at arrangere turen til

Østtimor.

Antallet af medlemmer er gået fra 325

aktive til 347, hvilket er en stigning på:

7 %. På passivsiden er vi gået fra 197 til

225, hvilket er en stigning på 14 %. erik

Futtrup knokler på med at få alle de nye

medlemmer indlemmet i klubben – en

stor tak for det.

Igen i år præsterer Globen på et

imponerende niveau, takket være

en flok entusiastiske skribenter og

fotografer, en dygtig redaktør og en

meget kreativ grafiker. En stor tak til

skribenterne, til Anja og til Jimmi, samt

til de korrekturlæsere: Per Allan, Gerner,

Pia Andersen og Michael nyholm, der

har været over bladet i løbet af året,

samt til Jacob Gowland, som har støttet

Jimmi fra tid til anden.

Projekter:

I foråret blev der udskrevet en

konkurrence om et slogan til the/

kaffekrus og tegning til T-shirt. Vinderne

af begge konkurrencer er blevet fundet,

men endnu ikke afsløret. Produktionen

af krus og T-shirts er blevet udskudt til

foråret, grundet at der vil blive designet

et nyt klublogo. Mere info følger.

Scanning af Globen ved Claus

Søndergaard har ført til, at alle vores

gamle beretninger og historier nu er at

finde på nettet. Stor til at Claus og Niels

for det store arbejde. opfordringen

herfra skal lyde, at I kigger i de gamle

Globen og nyhedsbrevet – der er mange

underholdende artikler og beretninger.

Årets altoverskyggende projekt har

været: ”DbK strategier – formulering

og implementering (ny hjemmeside)”.

Dette vil jeg komme nærmere ind på

senere i aften, og jeg vil her nøjes

med at nævne, at projektet kører

planmæssigt fremad. Jeg vil dog lige

benytte lejligheden til en særlig tak til

Mette lundorf og Jacob Gowland for

at have været med til at udfærdige

konceptet for den nye hjemmeside,

samt tak til Jens Tidemann, Kira leisau,

Helle Munk og Ib Stejlborg, samt erik

Futtrup og niels Iversen, for at være

med i den projektgruppe, som skal få

hjemmesiden op at køre.

medlemmer:

D. 12. januar var der et altødelæggende

jordskælv på Haiti, 25 km. fra

hovedstaden, hvilket havde katastrofale

konsekvenser for lokalbefolkningen. et

par uger herefter tog Jens Poul Madsen

til Haiti med Rød Kors for at hjælpe de

lokale med at komme oven på igen.

Her bidrag han med at uddele tømmer,

presenninger og værktøj til mindre

lejre på 500 – 1000 familier, men også

organiseringen af en større lejr og

transporten af folk dertil, var noget af

det, som Jens Poul opleve undervejs.

lidt senere på året, nemlig d. 27.

februar, ramte et jordskælv Chile. Ca.

200 km. fra epic centeret vågnede

Henrik Frier ved 0330 tiden ved at

huset gyngede og svajede – det var helt

klart et jordskælv. 800 omkom denne

skæbnesvanger nat og de efterfølgende

dage. Henrik forsøgte at rejse penge til

Chile og i det hele taget havde han hele

katastrofen inde på det nærmeste af

sit liv med bekymringer om venner og

familie, som var nærmere epik centeret.

Alle Henriks bekendtskaber slap dog

med forskrækkelsen

Rasmus Krath fik sin film: På rejse med

kamera og Kalashnikov (Krath møder

Somalia’ pirater) i DR2. Herudover har

han afholdt så mange foredrag om

filmen og rejserne, at de mest garvede

foredragsholdere i DbK er dybt, dybt

misundelig. Det er rigtig godt gået

Rasmus!!

I år har vi desværre måtte sige farvel

til medlem nr. 010 Michael Mini, kun 51

år gammel. Michael har været med i

klubben lige siden starten, og igennem

hele sit medlemskab har han været

aktiv med sit gode humør. Æret være

hans minde.

2011:

D. 30. maj 2011 fylder klubben officielt

15 år. Dette markeres med:

• 17-19/6. DbK Weekend, hvor vi

mødes nogenlunde centralt i Danmark,

nemlig på Skarø, lige vest for Tåsinge.

• Globen juni øges med 2.000

eksemplarer

• ny hjemmeside – i luften d. 1. juli.

Det er tidligere meldt ud, at der vil

blive stablet en fotogruppe på benene.

Dette har desværre ikke været muligt

af praktiske grunde, men nu skulle

den være god nok… Primo 2011 vil

fotogruppen blive etableret.

tak til…

12 medlemmer hjalp til med Øksnehallen

ultimo oktober. en stor tak for indsatsen.

Specielt tak til Søren Fodgaard for at

have organiseret messen for DbK.

endelig skal der lyde en stor tak

til Iversen for at varetage vores

hjemmeside (og for at være en del

af den nye side), Gerner for at være

næstformand og sponsoransvarlig,

Søren Fodgaard, Jakob Øster og nikolaj

Witte for øvrig bestyrelsesarbejde.

Til hele bestyrelsen: tak for et godt

samarbejde i 2010.

Til allersidst vil jeg bringe en opfordring

til jer alle: tilmeld jer PBS!!! Det vil lette

administrationen helt utrolig meget,

så hvis du vil hjælpe klubben bare en

lille smule, og samtidig selv slippe for

at skulle på netbank eller posthuset for

at betale dit kontingent, så tilmeld dig

PBS. På forhånd tak :-)

lars Munk, Formand

62 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 63


klub info

Nye medlemmer

531 tina thrysøe

Mit første store eventyr var i 1993 i Israel. Det blev til 6 måneder i kibbutz plus to måneders rundrejse i

egypten og Sinai-halvøen. Siden da har jeg rejst i 50 lande, både store og små rejser. Mine store rejser:

1997 - 4 måneder rundrejse i Asien; 2005 - 1 års jordomrejse; 2007 - 8 måneder udstationering i Peru

og derefter 4 måneder rundrejse i Sydamerika; 2009 - 7 måneder rundrejse i Asien: 2010 - 1 måneder

MC-tur i USA på Harley fra kyst til kyst, i alt 6800 km. Jeg regner med at næste rejse går tilbage til

Sydamerika i 2011.

532 nicklas Krogstrup

Min mor er englænder og jeg er opdraget 100% tosproget. Min engelske familie er nu flyttet til USA

(Colorado). Min tosprogede baggrund har bevirket, at jeg altid har haft et ”internationalt udsyn”, hvilket

også har farvet mine studier i statskundskab. Mine første store selvstændige ture gik til USA for at

besøge familien. efter gymnasiet studerede jeg et år i brisbane i Australien, og bagefter rejste jeg

rundt i Australien, Malaysia samt USA på vejen hjem. Herefter har jeg taget længere backpackerture i

sommerferien - til Pyrenæerne, Mellemamerika, Sydøastasien og Sydamerika. Jeg har desuden studeret i

Montana, USA, i et halvt år samt lavet feltarbejde til mit speciale i Kenya.

533 Kit rasmussen

Jeg har altid elsket at tage på eventyr, både ved at rejse i fantasien og ved at rejse i verden. nu

kombinerer jeg de to typer rejser ved at skrive børnebøger. Halvdelen af fornøjelsen ved at skrive er min

egen, men jeg håber også at pirke til børnenes eventyrlyst, så de selv får lyst til at opleve verden. Jeg

har set meget af verden takket være mine berejste forældre. Min store forkærlighed er steder med en

spændende forhistorie og helst en ruin eller to, så jeg kan føle mig som Indiana Jones, men storby-rejser

er heller ikke af vejen. og hvis en rejse kan kombinere storby med spændende ruiner … så er det perfekt.

534 cathie jean crosby hansen

Mine forældre er globetrottere og trodsede den udbredte holdning om, at man ikke kan rejse med børn.

Udover Australien og New Zealand (min mors fødeland) har mine forældre venner i Canada, England,

Spanien og Tyskland, som jeg har besøgt på egen hånd. Jeg rejste alene første gang som 17-årig til

Canada i en sommerferie. Jeg har tilbragt lang tid flere steder for at få indtryk af lokale kulturer og

lære sprog. Jeg har arbejdet i new Zealand, Guatemala, nicaragua og Peru, og jeg har læst i Frankrig,

Argentina og Australien. Jeg har tilbragt 1½ år i latinamerika, bl.a. med volontørarbejde i slumområder.

Jeg er uddannet cand.scient.pol. og ansat i Deloitte, hvor jeg arbejder med social- og sundhedsområdet.

535 Daniel riis nielsen

Jeg er 28 år og studerer film. Min første egentlige rejse var efter gymnasiet til Israel i kibbutz, efterfulgt

af rundrejse i Ægypten. Siden da har jeg været på tre større ture i nord-, Mellem- og Sydamerika, jeg har

boet i barcelona i 3 måneder og 1½ måned i Argentina og brasilien. Derudover har jeg været på mange

tougers-ture til diverse destinationer, og jeg var rundt i europa i sommeren 2010. I september 2010 er

jeg flyttet til Kina, hvor min kæreste har fået job, og min plan er at rejse så meget som muligt, da jeg

mangler at besøge mange dele af Asien (og Afrika). Jeg vil formentlig tage hjem med den transibiriske

jernbane for at opleve Mongoliet og Rusland.

536 henrik fastergaard

Jeg er vestjyde, født i 1966 og bosat i Holstebro, hvor jeg som ingeniør arbejder med vandløb og

vådområder. Cykelferier er min foretrukne rejseform, fordi den højner oplevelsen af natur og kultur. Jeg

har været på længere cykelrejser i Afrika, i Sydamerika, fra Canada til Panama, i Tyrkiet og på balkan.

Jeg har også rejst med rygsæk i Sydamerika, Mellemøsten, Afrika og Indien/nepal, men cyklingen er og

bliver nummer et. Med de ”langsomme” rejser er det også sagt, at jeg står af, når det gælder landetælleri.

Derfor har jeg i mange år har været tilfreds med at være passivt medlem, men med udsigt til bedre at

kunne tage del i klubbens liv er jeg nu blevet aktivt medlem.

Billede i baggrund: Grand Canyon af Erik Bennike

537 torben b. hansen

På min første rejse med mine forældre er vi i Kiel som værtsby for den olympiske sejlsport i 1972.

Siden da har jeg bl.a. været på cykeltur over Alperne, vandretur i Grand Canyon, gåtur på den

Kinesiske mur, frygt i USSR, et britisk Hong Kong, gastronomiske oplevelser i Indien, tango på

toppede brosten i buenos Aires, myntete og vandpibe i Kuwait, samt etiopien med smil. Alt dette

mens jeg tænker – ”Hvor er jeg som menneske dog privilegeret”! Der er fortsat lande som jeg

mangler at besøge, og øverst på listen er Australien, med et Sydney Harbour bridge Climb.

538 tommy bækdalhus

Med en far der var engelsk soldat i Kenya og siden levede som fanger på Grønland, var min

interesse for rejser måske medfødt. Efter endt militærtid fik jeg arbejde i et canadisk firma som

sælger og levede i den periode bl.a. 4 år i Finland, i The Smoky Mountains i USA, Luxembourg,

Tyskland og Norge. I dag driver jeg et konsulentfirma der laver såvel salgstræning som

undervisning i min store lidenskab: Tech-dykning. Som salgstræner har jeg ca. 15 udenlandsrejser

om året som giver mig indsigt i andre landes (arbejds-)kulturer, men sjældent levner tid til

sightseeing. Mine ferier tilbringes mest under havoverfladen, og min passion for dykning har ført

mig til egypten, Kroatien, Gibraltar, Spanien, Island og Mozambique.

539 rebecca langhorn

Da jeg var 12 var jeg på min første rigtige rejse - på turne med et kor. 24 dage i Argentina,

brasilien og Paraguay var en stor og øjen-åbnende oplevelse. Siden har musik og rejser været

mine største interesser. Med kor har jeg besøgt 11 lande på 4 kontinenter - foruden Grønland og

Færøerne. Vi blev ofte indkvarteret privat og lærte derigennem landets kultur at kende. Vi mødte

kor fra hele verden og lærte som små at snakke med alle og at vise respekt. Særligt spændende

var en rejse til brasilien i forbindelse med Dronningens statsbesøg i 1999, hvor 16 piger fra

Danmarks Radios Pigekor sang ved officielle begivenheder. Naturoplevelser er vigtige for mig – jeg

er uddannet dyrlæge og oplever en stor glæde ved at se dyreliv.

540 Peter holm jørgensen

Jeg mødte verden uden for europa som 20 årig da jeg kørte på motorcykel alene rundt om

Middelhavet, i alt 18.000 km, og det blev grundlaget for overland rejsen som min foretrukne. I

1991 var jeg i Indien og mødte en tosset nordmand med en bus. Han havde kun et øje og ikke

noget kørekort, men vi fik en enestående tur hjem gennem stammeområderne i Vestpakistan,

en enkelt ildebrand i bussen i Iran og videre gennem Tyrkiet. I 2005/2006 kørte jeg på min hidtil

længste rejse 33.000 km gennem Europa og 13 vestafrikanske lande (og hjem igen) i en 20 år

gammel Toyota landcruiser i løbet af 8 måneder. Jeg er i mit civile liv selvstændig tømrer/snedker,

gift med nima og far til Albert fra 2010 og Yasmine fra 2008.

541 salka Wollesen breum

Jeg hedder Salka, er født i 1991 og har rejst hele mit liv. Det startede da jeg var 12 dage gammel

og mine forældre og jeg flyttede til Spanien. Siden da har jeg også boet i Italien og Singapore.

Jeg elsker at rejse, og det er altid fedt at komme nye steder hen og udforske anderledes kulturer,

smage ny mad og ellers nyde at være væk fra det normale liv i Danmark. Jeg har både rejst meget

med familien, men har også rejst alene, bl.a. i Grønland, england og Israel.

542 gunnar olesen

Født rejse- og samfundsinteresseret. Studieophold (statskundskab) i Mexico i 1974 og dyrket

østlandene før de blev åbne. Første lange livskapitel (1979-93) mest som NGOer, ulandsoplysningskonsulent

i Fn-forbundet, juniorekspert i Fn og koordinator af internationalt

hjælpearbejde i Røde Kors, herunder under jordskælvet i Armenien og børnehjemmene i

Rumænien. næste lange kapitel fra 1994 og frem mest som konsulent med speciale i udviklings-

og østbistand samt evalueringer deraf for Danida, EU m.fl. Kortere og længere opgaver med

tilknyttede ferier i ca 60 lande og territorier på fem kontinenter. Desuden skrevet en del bøger,

samt indlæg til pressen om internationale forhold.


klub info

Kontaktpersoner

66 GLOBEN nr. 42 / December 2010

Lars K. Munk

Formand for De Berejstes Klub

Ansvarlig for klubben og

bestyrelsesarbejdet

Tlf. 40 89 46 67

munkens@gmail.com

Gerner Thomsen

Næstformand, bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for sponsorer, PR og

berejstblog

Tlf. 32 59 60 95

annoncer@berejst.dk

Per Danielsen

Toastmaster, bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for klubarrangementer

øst for Storebælt

Tlf. 33 13 56 18

toastmaster-east@berejst.dk

Jakob Linaa

Toastmaster, bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for klubarrangementer

vest for Storebælt

Tlf. 20 86 77 77

toastmaster-west@berejst.dk

Erik Futtrup

Kasserer, medlemskoordinator,

bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for regnskab og nye medlemmer

Tlf. 76 42 05 26

kasserer@berejst.dk / nytmedlem@berejst.dk

Maria Malbeck Sørensen

Medlemskoordinator in spe,

Bestyrelsesmedlem

Tlf. 25 48 87 45

mms.75@hotmail.com

Niels Iversen

Webmaster

Ansvarlig for adresseændringer,

landeregistrering og berejst.dk

Tlf. 86 28 18 56

webmaster@berejst.dk

Mette Lunddorf

Ny hjemmeside mm,

Bestyrelsesmedlem

Tlf. 61 55 56 34

mlundorf@hotmail.com

Jimmi Kim Persson

Globen redaktør

Ansvarlig for udgivelsen af bladet.

Tlf. 22 50 60 48

redaktorgloben@gmail.com

Jacob Gowland Jørgensen

Medredaktør Globen, bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for dele af bladet

Tlf. 42 79 68 62

jacob.gowland.jorgensen@gmail.com

Søren Fodgaard

Medredaktør Globen,

bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for dele af bladet

Tlf. 35 39 27 33

sf@skovforeningen.dk

Per Allan Jensen

Medredaktør Globen

Ansvarlig for statistik og korrektur

Tlf. 38 10 10 78

Per.Allan.Jensen@sdk.sas.com

Anja Povlsen

Grafiker

Ansvarlig for layout af Globen

Tlf. 24 65 55 22

apovlsen@yahoo.dk

32 lande

54 cykelrejser

363 vandreferier

76 turledere ...og dig!

Tanzania, Kilimanjaro

Darjeeling, Sikkim og Bhutan www.kiplingtravel.dk

En rejse til Darjeelings temarker, Sikkims klostre

Jhaldaparas næsehorn - og selvfølgelig Bhutan -

verdens sidste Shangri La.

16 dage, fra 24.980,-

Afrejse: 12/4 (udsolgt), 17/4, 6/10

Kerala, Western Ghats & strand

Sydindien i skønne Kerala med Cochin og

Western Ghats med Munnar og Periyar, det

berømte Backwaters og stranden ved Kovalam er

ganske enkelt fantastisk.

Daglig afrejse 7/1-30/4, få pladser.

13 dags skræddersyet rejse, fra 14.580,-

Mexico, Guatemala og Belize

Maya ruten med Chichen Itza, Uxmal, Palenque

og Tikal til koloniidyl i Meridas hjerte, jungle og

vandfald og caribiske bølger med uformel rastafaristemning

på Caye Caulker i Belize. Et brag af

en kulturrejse! Daglig afrejse 7/1-30/4, få pladser.

15 dags skræddersyet rejse, fra 14.580,-

Tlf: 47 16 12 20 - www.kiplingtravel.dk

www.topas.dk

Tanzania og Zanzibar

Safari i verdensklasse - til Tanzanias flotteste

nationalparker, Serengeti, Lake Manyara og

Ngorongoro - afsluttende med badeferie på

vidunderlige Zanzibar.

Daglig afrejse året rundt.

SUPERTILBUD: 14 dage fra 18.980,


eturadresse: De berejstes Klub, c/o café globen, turesensgade 2b, 1368 København K

Bhutan – Tordendragens land

Eventyrrejse gennem det østlige Bhutan

De mægtige Himalayabjerge har beskyttet Bhutan, og efterladt

kongedømmet uberørt af resten af verden. Vi møder den enestående

kultur, som tidløse billeder fra fortiden, med et venligt

og imødekommende folk, med dets borge, utallige gamle

templer, klostre og stupaer spredt i det smukke landskab. Her

er brændende smørlys, spindende bedemøller og mumlen af

mantras (bønner). Vi oplever to af Bhutans festivaler til ære for

Guru Padmasambhava.

Intet sted i Himalaya er naturen mere rig og varieret end i Bhutan.

13 dage • 24.900 kr • 4. til 16. oktober.

EVENTYR I ASIEN

Laos og Vietnam

Rundrejse blandt farverige minoriteter i Indokinas højland

Denne helt unikke rejse giver os mulighed for at opleve sjældent

besøgte minoritetslandsbyer, hvor lokale traditioner og oprindelig

kultur er bevaret. Vi besøger markeder, hvor minoriteter fra

de omkringliggende bjerglandsbyer kommer for at handle tøj,

grøntsager, kød og kvæg. Vi kører gennem bjergrige landskaber,

sejler mellem Halongbugtens mange kalkstensformationer og

ad oder omgivet af jungle og huler. Vi oplever også de hyggelige

byer Hanoi og Luang Prabang samt Den Gyldne Trekant i

Thailand.

20 dage • 25.600 kr • 28. februar til 19. marts

Indonesien

Unik kultur på Sulawesi og fortidsøgler på Komodo Øerne

Sulawesi har en af Indonesiens mest spændende kulturer, der

kæmpes hårdt for at bevare. Vi besøger Toraja folket, der er

kendte for de mange ceremonier i forbindelse med begravelser

og de mange menneskelignende gurer på små balkoner foran

gravene på klippesiderne.

Vi sejler med båd til de smukke Komodo og Rinca Øer, hvor vi er

på vandreture for at opleve de imponerende varaner og andet

spændende dyre- og fugleliv. Rejsen afsluttes i Balis kulturelle

hovedstad Ubud samt den smukke østkyst ved Candidasa.

16 dage • 24.900 kr • 7. til 22. maj.

Over Himalaya til Ladakh

Ekspeditionstur til Lille Tibet

Med streg under ordet ”ekspedition”, køres hele vejen fra Delhi til

Ladakh i det nordligste Indien. Ladakh har et fantastisk landskab,

øde bjergpas og udsigt til de højeste tinder. Blandingen af Himalayas

bjerge og den ældgamle buddhistiske kultur gør oplevelsen

total. Undervejs er vi forbi Dalai Lamas hjem i Dharamsala og

Det Gyldne Tempel i Amritsar i Punjab. Vi besøger også Agra og

ser fantastiske Taj Mahal. En rejse hvor du oplever buddhisme,

sikhisme og hinduisme samt en fantastisk natur.

19 dage • 19.000 kr • 13. til 31. juli

Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

More magazines by this user
Similar magazines