NordAmerikA - De Berejstes Klub
NordAmerikA - De Berejstes Klub
NordAmerikA - De Berejstes Klub
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />
Globen<br />
r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />
- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />
Japan<br />
i børnehøjde<br />
Guide til<br />
Buenos Aires<br />
På vulkaner<br />
i Italien<br />
Naturoplevelser<br />
fra Canada,<br />
Alaska og<br />
Labrador<br />
Tema:<br />
<strong>NordAmerikA</strong>
Udstyr til alle der<br />
deler facinationen af,<br />
hvad der ligger rundt<br />
om det næste hjørne!<br />
Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat 15%. Gps Gps Gps og og<br />
kano/kajak er er er er er undtaget fra fra fra fra fra<br />
rabatordningen. Medlemskort<br />
med med billede skal fremvises.<br />
www.friluftsland.dk<br />
KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4<br />
ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30<br />
AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50<br />
2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24<br />
22<br />
artiKler<br />
6 Temaopslag: Fem fede steder i<br />
Nordamerika<br />
af Morten Frederiksen & Jimmi Kim Persson<br />
Hvis du ikke lige ved, hvor du skal tage hen i<br />
Nordamerika, er her et par bud.<br />
8 Canada: I de store søers land<br />
af Jakob Linaa Jensen<br />
Følg med Jacob rundt om Lake Superior i<br />
Nordamerika<br />
12 Japan: Hello Japan – hjemme hos Kitty<br />
af Heidi Korsgaard<br />
Heidis datter får lov til at møde sit idol, og<br />
vi hører om, hvordan det er at rejse med<br />
børn i Japan<br />
16 Alaska: Alaska 71,17 grader nord –<br />
ishelvedets forgård<br />
af Anette Lillevang Kristiansen<br />
USA’s sidste rest af ’wild west’ findes her i<br />
den nordlige ødemark<br />
20 Albanien: Hvad fan... laver man i<br />
Albanien?<br />
af Jacob V. la Cour<br />
<strong>De</strong>t er spørgsmålet, man får svar på i denne<br />
artikel, der også spår Albanien som et<br />
muligt fremtidigt turistmål<br />
22 Caribien: Med kurs mod <strong>De</strong>n Fede<br />
Jomfru<br />
af Jakob Øster<br />
En malende beskrivelse af fordele og<br />
ulemper ved at tage på et ægte amerikanerkrydstogtskib<br />
28 Eritrea: Pizza og Macchiato på Afrikas<br />
Horn<br />
af Theis Sølling<br />
En beretning om Eritreas unikke blanding af<br />
Mellemøsten og 50’ernes Italien<br />
28<br />
32 Et land en by: Choccinq<br />
af Eva Marie Hein<br />
<strong>De</strong>nne gang får vi gode råd om noget så<br />
specielt som et vestkinesisk vækstcenter<br />
34 Argentina: En guide til Buenos Aires<br />
af Jacob Gowland Jørgensen<br />
Jacob har udarbejdet en insiderguide til<br />
Buenos Aires og vil næste gang følge den op<br />
med en insiderguide til Argentina<br />
38 Italien: Tag med til Stromboli, den<br />
glemte vulkanø...<br />
af Henning Andersen<br />
En opfordring til at besøge en af Europas<br />
mest oversete naturoplevelser<br />
46 Uruguay: ”Undskyld, <strong>De</strong> kunne vel ikke<br />
fortælle mig vejen til Montevideo..?”<br />
af Henrik Frier Hansen<br />
Historien om et lille land i det østlige<br />
Sydamerika, der har så meget at byde på -<br />
og så lige et smut rundt om Samsø...<br />
50 Ghana, Sydafrika, Soweto og Botswana:<br />
Mit hjerte hang fast i det sydlige Afrika<br />
af Jørgen Assenholt<br />
<strong>De</strong> sidste 40 år har Jørgen været draget<br />
mod det sydlige Afrika<br />
56 Namibia: NAMIBIA – Kontrasternes land<br />
af Mai Nygaard<br />
Roadtrip i Namibia<br />
59 Labrador: En tur rundt i et hårdt land -<br />
Newfoundland og Labrador.<br />
af Bertel Kristensen<br />
Tag en tur tilbage i tiden til 1979 med Bertel<br />
og oplev et barskt område<br />
<strong>Klub</strong>ben<br />
4 Leder<br />
5 Næste Tema<br />
Næste tema er ”Verdens Kulturarv” – vi<br />
håber I sidder med rigtigt mange gode<br />
historier at fortælle om den.<br />
15 Forsidekandidater<br />
Se de flotte fotos, der var med i<br />
opløbet om at komme på forsiden.<br />
27 Bedste postkort:<br />
Se vinderen af det bedste indsendte<br />
postkort.<br />
27 Skribentkonkurrencen<br />
Se, hvem der har vundet dette års<br />
skribentkonkurrence.<br />
Et lille hint: Personen har deltaget i<br />
konkurrencen mere end én gang<br />
41 Konkurrencen<br />
Vi har til dette nummer modtaget utrolig<br />
mange konkurrenceartikler om ”en<br />
usædvanlig flyvetur”<br />
55 Folkersenprisen<br />
Se hvem der har modtaget dette års<br />
Folkersenpris<br />
62 Formandens beretning<br />
Lars beretter, hvordan 2010 er gået for <strong>De</strong><br />
<strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />
64 Nye medlemmer<br />
Se de nye ansigter i klubben<br />
66 <strong>Klub</strong>bens kontaktpersoner<br />
56<br />
GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 3
Rejsemagasin fra <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />
Redaktion:<br />
Redaktion: Jimmi Kim Persson (ansv.),<br />
Anja Povlsen, Jacob Gowland<br />
Jørgensen, Gerner Thomsen, Per Allan<br />
Jensen og Søren Fodgaard.<br />
Adresser s. 66<br />
Indsendelse:<br />
Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til:<br />
globen@berejst.dk<br />
Tekst / fotos:<br />
Medlemmer af <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />
Forsidefoto:<br />
I nærheden af Monument Valley<br />
Af Erik Bennike<br />
Scan af billeder: Per Danielsen<br />
Tryk:<br />
Scanprint<br />
Jens Juuls Vej 2<br />
DK-8260 Viby J<br />
Oplag: 600<br />
ISSN: 1603-1458<br />
<strong>De</strong>adline til næste nummer:<br />
5. februar 2011<br />
Tema: Verdens kulturarv<br />
Annoncer:<br />
annoncer@berejst.dk<br />
Medlemskab:<br />
www.berejst.dk<br />
Formand:<br />
Lars Munk, adresse s. 66<br />
<strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong> er en upolitisk forening. Alt<br />
stof og alle meninger, der kommer til udtryk i<br />
bladet, er derfor skribentens synspunkter og<br />
deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller<br />
klubbens øvrige medlemmer.<br />
Alle rettigheder til de enkelte artikler og<br />
fotografier forbeholdes de respektive forfattere<br />
og fotografer og indholdet må ikke<br />
videreformidles eller sælges uden ophavsmandens<br />
godkendelse deraf.<br />
intro redaktørens forord næste tema Verdens kulturarV<br />
Nordamerika<br />
- og resten af verden<br />
Vi byder velkommen til et nummer fyldt med gode historier fra alle kontinenter.<br />
Mens sneen vælter ned over Danmark er det dejligt at tage fat i det nye Globen og<br />
drømme sig væk til varme steder som Caribien, namibia og eritrea sammen med<br />
Jakob Øster, Mai nygaard og Theis Sølling.<br />
er man helt vild med sne og kulde er der også mulighed for at høre om Anette<br />
Kristiansens tur til USA’s nordligste by, Point barrow. eller følge med Jakob linaa<br />
Jensen på en tur til de store søer i Canada.<br />
Hvis det er gode råd der mangler har Jacob Gowland lavet en guide til buenos Aires<br />
og Henning Andersen en guide til en af europas mest oversete naturoplevelser.<br />
<strong>De</strong>r har til dette nummer ikke været indsendt så mange temaartikler, hvilket blot<br />
betyder at det er blevet et mere globalt nummer, hvilket jo er glimrende.<br />
Allerede nu vil jeg gerne opfordre alle til, at lægge hovederne i blød for at tænke på<br />
jeres yndlingssteder. Til juni udkommer nemlig Globen nemlig i et større sidetal og<br />
et større oplag, idet vi fejrer <strong>De</strong> berejstes <strong>Klub</strong>s 15 års jubilæum. <strong>De</strong>rfor har vi valgt<br />
at fokusere på medlemmernes yndlingssteder og skal bruge jeres bedste historier.<br />
Til sidst vil jeg gerne takke alle de frivillige, som har knoklet med bladet. Herunder<br />
vil jeg gerne byde Anja, vores grafiker, velkommen tilbage fra barsel.<br />
Venlig hilsen<br />
Jimmi Kim Persson<br />
Verdens kulturarv<br />
TeksT: Jimmi kim Persson<br />
næste tema nærmest råber til alle fotografer, natur- og historieinteresserede om at komme på banen. I martsnummeret af<br />
Globen skal vi på en unik tur til Jordens mest interessante og bevaringsværdige steder. Internt i klubben er der godt gang i<br />
Unesco-konkurrencen, og nu vil vi så gerne høre nogle af historierne om jeres rejser til disse smukke, mytiske og forfaldne<br />
steder.<br />
Verdenskulturarven består af alt fra vandingsanlæg og isbræer til templer og savanner. Skulle du have en godt fortalt historie<br />
fra et kulturarvssted, der endnu ikke er på Unescos liste – men burde være det – så kom bare frem med den også. <strong>De</strong>t er<br />
således tilladt at lege med temaet. <strong>De</strong>t kan også være en del af verdens kulturarv, som ikke er geografisk som fx sprog, skikke<br />
eller noget helt tredje.<br />
Vi opfordrer både etablerede og nye skribenter/fotografer til at formidle jeres oplevelser. Redaktionen hjælper med både<br />
sparring, korrektur og opsætning, så tøv ikke. Men send en mail til redaktorgloben@gmail.com hurtigst muligt for at høre om<br />
der er plads til artiklen, og helst inden du går i gang med at skrive eller finde billeder.<br />
husk, at deadline for de færdige artikler er d. 5. februar 2011.<br />
Kommende temaer<br />
juni 2011: jubilæumsnummer:<br />
medlemmernes yndlingssteder (deadline 5. maj)<br />
september 2011: rundt om middelhavet (deadline 5. august)<br />
Fotos: Wikipidia<br />
Fotos: Google og Anja Povlsen<br />
<strong>De</strong>cember 2011: ekstreme rejseoplevelser (deadline 5. november)<br />
4 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 5
tema nordamerika<br />
3 højdepunkter i USA,<br />
ét i Canada samt ét i Mexico<br />
harpers ferry<br />
Harpers Ferry, i West Virginia, kan ved først øjekast virke<br />
som lidt af en masseturismedestination, hvilket det også<br />
er. Men det skal man ikke lade sig afskrække af, stedet er<br />
klart et besøg værd.<br />
Først og fremmest er Harpers Ferry kendt som stedet,<br />
hvor John brown sammen med en gruppe på tyve mand<br />
(deriblandt flere sorte) angreb den lokale garnison og<br />
dermed var med til at smide brænde på det bål, der skulle<br />
føre til den amerikanske borgerkrig. netop borgerkrigen<br />
er et hovedtema, når man besøger byen. På grund af dens<br />
strategiske placering blev der udkæmpet adskillige slag<br />
med udgangspunkt i byen, der skiftede side flere gang i<br />
løbet af krigen.<br />
når man er færdig med at se den historiske by, følger den<br />
obligatoriske og smukke tur langs floden op til punktet,<br />
hvor de tre stater Maryland, Virginia og West Virginia<br />
mødes. efter at man har fået overstået den ”normale” del<br />
af besøget i Harpers Ferry, er det tid til den sjove del. <strong>De</strong>r<br />
er et selskab, der udlejer ”inner tubes”, hvor man bliver<br />
placeret et godt stykke oppe ad floden og så driver ned<br />
ad floden tilbage til Harpers Ferry. <strong>De</strong>r er rimelig tryk på<br />
floden, så det er ret sjovt, men dog ikke mere tryk på<br />
end at man sagtens kan nyde en ”six-pack” på vejen. En<br />
perfekt måde at afslutte et besøg i Harpers Ferry på.<br />
Kobberkløften i mexico<br />
Her kan den tog- og naturinteresserede få en på opleveren. <strong>De</strong>r kører tog fra<br />
los Mochis på Stillehavskysten 655 kilometer til Chihuahua. Under hele turen<br />
er der storslået natur lige uden for vinduet.<br />
Hele området består af tyve kløfter, som udgør et areal fire gange så stort<br />
som Grand Canyon. Jernbanen løber henholdsvis i bunden af kløften, op ad<br />
siderne på bjergene og over utallige smukke broer igennem landskabet. Hele<br />
Kobberkløften er del af en naturpark og er derfor rig på vild natur.<br />
<strong>De</strong>r er mulighed for at stå af undervejs og overnatte i en af Mexicos mest<br />
afsondrede indianerlandsbyer. <strong>De</strong>tte er muligheden for at se et af de skønneste<br />
naturområder i Mexico, som masseturismen ikke rigtig har opdaget endnu.<br />
Quebec city<br />
nordamerikas frankofone hovedstad er placeret i meget naturskønne omgivelser<br />
langs Saint Lawrence floden. Quebec City regnes for at være den ældste –<br />
ikke spanske – permanente koloni i nordamerika, så der er i nordamerikansk<br />
målestok tale om en ældgammel by. byen er meget smuk, med masser af gamle<br />
bygninger, der ligger i harmoni med bygninger af nyere dato.<br />
Man kan let bruge timer på at gå rundt i byen og nyde dens atmosfære. når<br />
man synes man har travet nok rundt, er der masser af fine restauranter - det<br />
kulinariske niveau i Quebec City er enestående. Når man er færdig med middagen<br />
er udvalget af barer og andre former for natteliv ligeledes stort. <strong>De</strong>t bedste er,<br />
at prisniveauet er ganske fornuftigt sammenlignet med andre nordamerikanske<br />
storbyer. Får man lyst til at komme ud og opleve den storslåede canadiske natur,<br />
er der masser af muligheder lige omkring Quebec City.<br />
samuel adams bryggeriet<br />
er man bare tilnærmelsesvis ølfan og<br />
tilfældigvis i nærheden af boston, så bør<br />
man sætte et besøg på Samuel Adams<br />
bryggeriet på ”must do” listen. en tur<br />
på Samuel Adams er alt det en tur på<br />
Carlsberg var i gamle dage – man kommer<br />
ud i de rigtige produktionshaller og får lov<br />
til at stikke hovedet ind i et kar og få sig<br />
en ”snuseoplevelse”, såvel som mulighed<br />
for at tage nærmere bestik af råvarerne,<br />
før de bliver lavet til gudedrik.<br />
Som kronen på værket afsluttes turen med<br />
en tur i baren, hvor man får rig mulighed for<br />
at smage de gamle Sam-kendinge, såvel<br />
som mulige fremtidige Sam-produkter. <strong>De</strong><br />
bruger dette som en slags ”fokus gruppe”,<br />
hvor folk bliver bedt om at svare på et par<br />
spørgsmål om de øl, der bliver serveret,<br />
og de bruger faktisk svarene, når de<br />
vurderer, om en af deres nyskabelser skal<br />
introduceres til markedet.<br />
når man efter et pilgrimsbesøg på Samuel<br />
Adams igen bevæger sig ud i den herlige<br />
by boston, ser byen endnu bedre ud og er<br />
endnu mere indbydende end før besøget.<br />
Hvis man har fået smag for mere, ja så er<br />
der jo heldigvis masser af dejlige steder<br />
i boston, hvor de serverer gudedrikkene<br />
fra Sam Adams.<br />
fantastiske virginia<br />
Staten Virginia bliver desværre overset af rigtig mange der besøger USA, hvilket er synd og<br />
skam, da Virginia er en fantastisk destination. Indenfor et relativt begrænset geografisk område<br />
er der mulighed for at vandre i nogle fantastiske bjergområder og få enestående naturoplevelser.<br />
Hvis man mere er til det historiske, er der i Virginia masser af smukke byer og bygninger.<br />
endvidere har Virginia været ”vært” for nogle af de afgørende slag i den amerikanske borgerkrig,<br />
så staten er et overflødighedshorn af oplevelser for den historisk interesserede.<br />
er man mere til det søde liv tilbyder Virginia dejlige strande, hvor man kan bade, surfe, dykke<br />
og bare leve strandlivet på lækre barer og restauranter langs kysten. Mad og vin er et af<br />
Virginias varemærker, og et besøg på en af de mange vingårde er en herlig måde at få udvidet<br />
sit kendskab til vin og vinproduktion. efter et besøg på en vingård kan man smutte ind på en af<br />
de mange restauranter, der serverer mad med udgangspunkt i lokalt producerede råvarer (ofte<br />
økologiske og altid af meget høj kvalitet).<br />
<strong>De</strong>r er masser af fantastiske steder at besøge i Virginia, men et par højdepunkter inkluderer:<br />
Arlington national Cemetery, blue Ridge Mountains, Charlottesville, Cumberland Gap national<br />
Historic Park, Fredericksburg and Fredericksburg National Battlefield Parks, Monticello,<br />
Mount Vernon, natural bridge, Shenandoah national Park, Shenandoah Valley, Skyline Drive,<br />
Winchester.<br />
6 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 7
tema nordamerika<br />
I de store søers land<br />
nybyggere, bjørne, pelsjægere, skibskatastrofer og en status af Peter Plys!<br />
<strong>De</strong> store søer har det hele! tag med jakob linaa jensen rundt om verdens<br />
største ferskvandsområde, der byder på skønne oplevelser, sommer og<br />
vinter….<br />
TeksT og foTo: Jakob Linaa Jensen<br />
Stort billede: Isfiskere på Lake Superior udenfor Munising<br />
Billede forrige side til venstre: Torontos skyline i solnedgangen<br />
Billede forrige side til højre: Peter Plys hilser på i White River<br />
Billede nedenfor: Sort bjørn i vejkanten<br />
Billede nederst: The Antlers: dyreelskernes mareridt<br />
Billede øverst til højre: Endnu et lukket fyrtårn langs søen<br />
Billede nederst til højre: Lake Superior i skumringen<br />
<strong>De</strong> Store Søer har en mytisk klang for mange. Tanken går til nybyggere,<br />
skovhuggere, laura Ingalls Wilder’s bøger om livet i de store skove<br />
(før de flyttede i det Lille Hus på Prærien) og måske også til enorme<br />
morgenmåltider med pandekager, bacon og tonsvis af ahornsirup?<br />
<strong>De</strong> har kaldt på mine forestillinger, siden jeg var barn, og da jeg for<br />
nogle år siden boede et halvt år i Minnesota, var der rig anledning til at<br />
udforske området. <strong>De</strong>t blev gjort på to store ture, første gang i påsken<br />
syd om Superior og ned langs lake Michigan sammen med min mor,<br />
anden gang i juni nord om Superior, over til Toronto og niagara Falls og<br />
tilbage gennem Pennsylvania, ohio og Wisconsin.<br />
<strong>De</strong> store søer er store<br />
Lake Superior er verdens største sø målt i overfladeareal, men både<br />
bajkal og Victoria rummer mere vand, fordi de er dybere. (og så til<br />
nørderne: <strong>De</strong>t Kaspiske Hav er ikke en sø, for den består af brakvand).<br />
<strong>De</strong> store søer består ud over lake Superior af lake Michigan, lake Huron,<br />
lake ontario og lake erie. <strong>De</strong>r er selvfølgelig mange andre mindre søer<br />
(defineret som værende mindre end et område svarende til Sjælland!).<br />
Søerne er tilsammen så store, at det skaber deres eget kystklima, og i<br />
en tid før jernbaner og motorveje var de essentielle i det tidlige USA's<br />
og Canada’s udvikling, fordi de kunne anvendes til fragt af tømmer,<br />
pelsværk og jern. Mange legender er knyttet til søerne om heroiske<br />
opdagelsesrejsende, slag mod og med indianere og dramatiske<br />
skibsforlis.
Overblik over de store søer<br />
Således lastet med forestillinger og<br />
forventninger starter jeg en kold morgen<br />
før påske fra Minneapolis. Med i bilen er<br />
min mor, der er taget fra Danmark for<br />
at besøge sin eneste søn og undslippe<br />
sin runde fødselsdag derhjemme! <strong>De</strong>t<br />
er sidst i marts, og alt er sneklædt<br />
eller frossent, for i nordstaterne varer<br />
vinteren længe, ganske som i laura<br />
Ingalls Wilder’s berømte bøger.<br />
Første glimt af lake Superior får vi i<br />
Duluth, en ret kedelig by, der minder en<br />
del om Hvide Sande på en dårlig dag.<br />
både museet og fyrtårnet var lukket,<br />
ganske som de er det resten af vejen<br />
rundt om søerne.<br />
Heroppe er tingene lukket om vinteren,<br />
for hvem kan dog finde på at køre rundt,<br />
når søerne er frosset til og der ligger<br />
to meter sne langs vejkanten? I stedet<br />
spiser vi frokost på en restaurant, hvor<br />
vi får bekræftet, at den lokale mode<br />
minder om den i Twin Peaks: ternede<br />
skjorter, rødternede jakker, solide<br />
støvler.<br />
Fra Duluth går det langs lake Superior<br />
ind i det nordlige Wisconsin, hvor<br />
vi overnatter i Bayfield med udsigt<br />
over søen. næste dag er vejret blevet<br />
dårligere, så vi holder et minimum<br />
af stop, mens vi kører gennem det<br />
nordlige Wisconsins uendelige skove.<br />
Ind imellem er der små byer, der ikke<br />
har ændret sig væsentligt, siden de<br />
første nybyggere kom.<br />
landskaber og søer er overalt<br />
gennemfrosne og svarer fuldstændigt<br />
til drengebøgernes fremstillinger af<br />
vildmarken i det nordlige Amerika. Man<br />
kan næsten høre ulvene kalde!<br />
På grænsen til Michigan ligger byen<br />
Ironwood, i dag et kedeligt sted præget<br />
af industrielt forfald, men for 100 år<br />
siden var den et vigtigt knudepunkt<br />
i jernindustrien med mange miner<br />
placeret omkring byen. Mest kendt<br />
i dag er den 16 meter høje statue<br />
af stammelederen Hiawatha, kaldet<br />
”verdens højeste indianer”. only in<br />
America!<br />
Marquette er en langt hyggeligere<br />
by, hvor vi overnatter og får en<br />
fremragende ørred på en lokal<br />
fiskerestaurant. <strong>De</strong>res øl trodser enhver<br />
beskrivelse: ahornsmag, blåbærsmag,<br />
valnøddesmag…. <strong>De</strong>t er kun det faktum,<br />
at jeg er chauffør, der redder mig fra en<br />
frugtforgiftning.<br />
ulvene kommer<br />
Næste dag er vejret atter flot. Da vi<br />
tager en afstikker fra vejen for at se på<br />
nogle klippeformationer ved Pictured<br />
Rocks, indtræffer turens dramatiske<br />
højdepunkt. Halvvejs inde i skoven<br />
ender den ryddede vej, og jeg kører<br />
uhjælpeligt fast i sneen. Jeg efterlader<br />
min mor i bilen og vandrer et par<br />
kilometer ad den frosne vej.<br />
er det ulve, jeg aner lyden af i det<br />
fjerne? Herovre er det ret usædvanligt<br />
med fodgængere, så den første bil,<br />
jeg møder, stopper. <strong>De</strong>n viser sig<br />
at indeholde en flink familie med<br />
firehjulstræk og slæbetov, så det tager<br />
ikke lang tid at få os fri. Sådan er USA<br />
også, fuldt af flinke og hjælpsomme<br />
mennesker.<br />
Hovedvejen er nu også ganske vinterlig.<br />
På begge sider ligger to meter høje<br />
snebunker, og min stakkels bil bliver<br />
maltrakteret af sne og isklumper på<br />
selve vejen. <strong>De</strong>r er fuldt af snescootere,<br />
for det er 31. marts, sidste dag hvor<br />
det er tilladt at køre i snescooter på<br />
hovedvejene, og der skal brændes<br />
benzin af!<br />
Alle er tilsyneladende ude denne sene<br />
vinterdag. Isfiskere har rejst små skure<br />
og telte ude på den frosne sø. <strong>De</strong>t er vist<br />
også sidste udkald, før forårstøvejret<br />
sætter ind.<br />
Dyreelskernes skræk<br />
Efter mange flere kilometer og mange<br />
smukke, frosne vandfald og lukkede<br />
fyrtårne når vi frem til Sault Sainte<br />
Marie, der ikke blot er grænseby mellem<br />
USA og Canada, men også skiller lake<br />
Superior fra resten af søsystemet.<br />
Vi er blevet anbefalet at spise på ”The<br />
Antler”, en legendarisk restaurant<br />
totalt fyldt med udstoppede dyr. <strong>De</strong>t<br />
ville have glædet enhver jæger, men<br />
formentlig givet formanden for Dyrenes<br />
Beskyttelse en blodprop! Maden fejler<br />
ingenting og bliver kun afbrudt af<br />
pludselige hornlyde, klokker og sirener<br />
og andre underlige uventede lyde! I<br />
sandhed en speciel spiseoplevelse.<br />
Herfra går det sydpå ned langs lake<br />
Michigan. efterhånden som vi kommer<br />
sydpå, bliver det langt varmere, og<br />
nede ved Indiana i søens sydlige ende<br />
er det nærmest forår. <strong>De</strong>rfor er det<br />
en stor skuffelse at komme tilbage<br />
til Minneapolis, hvor der ligger 30<br />
centimeter sne i min indkørsel.<br />
nord om superior – og ind i<br />
civilisationen!<br />
<strong>De</strong>t er blevet sommer. <strong>De</strong> frosne<br />
søer og hvide landskaber er afløst af<br />
grønne enge med markblomster og<br />
alle sommerens dufte. Min gode ven<br />
Mikkel er kommet på besøg, og det er<br />
vores plan at tage turen nord om lake<br />
Superior og fortsætte over til bl.a.<br />
Toronto og niagara Falls.<br />
Turen op gennem det nordligste<br />
Minnesota er flot. Her ligger Split Rock<br />
lighthouse, ét af Minnesotas vartegn.<br />
<strong>De</strong>t ligger med flotte udsigter ud over<br />
søen, og en fyrmester i originalt antræk<br />
fra 30erne viser os rundt i fyrtårnet og<br />
den gamle fyrmesterbolig. I nærheden<br />
ligger Gooseberry Falls, som er en<br />
ganske imponerende samling vandfald.<br />
Videre nordpå bliver landskabet ny<br />
ren skov. Grænsen til Canada ligger<br />
i en dyb slugt ved Pigeon River, og en<br />
sød kvindelig grænsebetjent byder os<br />
velkommen til Canada. Jeg drager et<br />
lettelsens suk.<br />
Selv om jeg holder meget af USA,<br />
er jeg klar til at komme væk efter<br />
fem måneder, og i Canada mærker<br />
man omgående, man er kommet til<br />
civilisationen. Afstande er i kilometer,<br />
og om aftenen i Thunder bay får jeg min<br />
første ordentlige pizza i nordamerika,<br />
med laks og kirsebær og meget andet.<br />
Som Mikkel bemærker, er det eneste,<br />
den mangler, en stjernekaster!<br />
næste morgen er vejret atter strålende.<br />
Vi kører østpå ud til Mount McKay,<br />
hvorfra der er en flot udsigt over bugten<br />
ved Thunder bay og ud over Superior.<br />
Ved halvøen Sleeping Giant lidt derfra<br />
er der meget flotte klippeformationer,<br />
og skoven er næsten urtidig. en<br />
dukkert i den kolde sø svaler godt i<br />
sommervarmen, temperaturen nærmer<br />
sig de 25 grader!<br />
Vi havde regnet med at se vilde dyr, men<br />
vi havde ikke forestillet os at se dem i<br />
vejkanten. Flere gange stopper vi for at<br />
se på sorte bjørne, elge og bævere med<br />
deres karakteristiske huler.<br />
Særligt spændende er en Grizzlybjørnemor<br />
med unger, som vi sidder<br />
og kigger på et stykke tid, forsvarligt<br />
lukket inde i bilen. en bjørnemor er ikke<br />
at spøge med, ingen tvivl om at hun<br />
både kan løbe fra os og flænse os med<br />
de skarpe kløer. Men søde er de at se<br />
på.<br />
Turen videre østpå byder på endnu<br />
vildere landskaber. Quimet Canyon<br />
er en kløft, der skærer sig gennem<br />
landskabet i en dybde af 100 meter.<br />
I bunden er der et vildnis af skove og<br />
floder, og de væltede træer ligner små<br />
tændstikker.<br />
nipigon bay er en lang fjord, som skærer<br />
sig ind i landet nord for søen, og her er<br />
den ene flotte udsigt efter den anden.<br />
Ind i mellem ligger små bjælkehytter<br />
eller større paladser, der alle ville kunne<br />
udgøre udmærkede sommerhuse, hvis<br />
ikke de lå så langt væk.<br />
Ørred med udsigt<br />
Vores opmærksomhed fanges af et skilt<br />
langs vejen: ”Rossport Inn – authentic<br />
19th century acoomodation”. nu skal<br />
man passe på med ordet ”autentisk” i<br />
nordamerika, men vi kører nærmere for<br />
at kigge på det.<br />
Stedet viser sig at være lidt af en<br />
perle. Kroen ligger i en nedlagt<br />
jernbanestation, resterne af sporet kan<br />
stadig skimtes udenfor. Vi er solgt på<br />
stedet og bliver indlogeret i et værelse<br />
af i går med gamle møbler, vaskefade<br />
og bad på gangen.<br />
Vi når lige præcist middagen, nøddestegt<br />
ørred ”a la Hemingway” serveret med<br />
gode canadiske specialøl, som vi nyder,<br />
mens mørket falder på. næste morgen<br />
får vi den store canadiske morgenmad<br />
med æg, bacon, pandekager og masser<br />
af ahornsirup. Sikken et sted!<br />
byerne længere østpå ligner mere og<br />
mere de rene nybyggersteder. <strong>De</strong> eneste<br />
butikker er bjælkehytter med blandede<br />
landhandler, hvor man kan købe alt fra<br />
klatregrej til David Crocket-huer.<br />
Midt i den søvnige landsby White River<br />
ser vi pludseligt en statue af ingen<br />
ringere end Peter Plys. Historien er,<br />
at en canadisk soldat her anskaffede<br />
en bjørn, som han senere tog med til<br />
england. Her inspirerede den A.A. Milne<br />
til at skrive de berømte børnebøger.<br />
Intet er for lille til at lave en turistfælde<br />
ud af det, og stedet er forsynet med en<br />
hæslig souvenirbutik.<br />
<strong>De</strong>n ene gode udsigt afløses af den<br />
anden. Man kunne køre i uger her uden<br />
at blive træt af det. Men mørket falder<br />
på, og vi indlogerer os på et tarveligt<br />
motel i Montreal River Harbour, hvor<br />
eneste gæst er en sølle lastbilchauffør,<br />
der sidder ved bardisken og krænger<br />
sit elendige liv ud til alle, der ikke gider<br />
høre på det.<br />
Jeg går i stedet en tur i skumringen,<br />
udstyret med to sten. Instruktionen er<br />
at slå dem sammen over hovedet, hvis<br />
man møder en bjørn. <strong>De</strong>t skulle efter<br />
sigende skræmme dem væk. Stenene<br />
når dog ikke at blive brugt.<br />
verdensbyen toronto<br />
Vi kører nu langs Superiors østlige bred<br />
og har kursen rettet mod Toronto. efter<br />
den landlige idyl er det overvældende<br />
at komme til denne kosmopolitiske<br />
storby. Vartegnet er Cn Tower, på<br />
daværende tidspunkt verdens højeste<br />
bygningsværk, så det er jo næsten et<br />
must at spise i panoramarestauranten<br />
øverst oppe. Maden er lækker, prisen<br />
derefter og udsigten fantastisk, mens<br />
vi roterer til panoramaer over hele byen<br />
og lake ontario.<br />
Toronto byder også på fine kunstmuseer,<br />
gode restauranter og en meget<br />
international stemning. et særligt<br />
højdepunkt for mig er verdens eneste<br />
ishockeymuseum med pokaler, udstyr<br />
og alt om den berømte nordamerikanske<br />
ligas historie.<br />
og så er der sushi i lange baner. Dét<br />
kan de virkelig i Canada, med en perfekt<br />
blanding af asiatiske indvandrere og<br />
friske fisk.<br />
”the newly wed and the<br />
nearly dead”<br />
efter en tur vest og syd om lake<br />
ontario når vi frem til endemålet for<br />
selve turen langs søerne, niagara Falls.<br />
Amerikanerne kalder det ”the place for<br />
the newly wed and the nearly dead”, og<br />
sikkert er det, at der er mange nygifte,<br />
ligesom de talrige busser fyldt med<br />
pensionister med rollatorer, stokke og<br />
krykker bekræfter denne forestilling.<br />
Stedet giver virkelig mening til bogen<br />
”1000 steder du skal se, før du dør”.<br />
Selve vandfaldene fejler dog ikke noget,<br />
og vist er de da imponerende, selv om<br />
de blegner i forhold til f.eks. Iguazu (i<br />
Brasilien/Argentina). Over den modsatte<br />
bred på den amerikanske side hænger<br />
en luftballon påtrykt ”I love n.Y.”, som<br />
en påmindelse om, at vi er på vej tilbage<br />
til USA.<br />
På den anden side af floden kører vi<br />
ind i new York State, der sjovt nok går<br />
helt herover. Hermed har vi også forladt<br />
<strong>De</strong> Store Søer, og turen kan fortsætte<br />
videre syd og vestpå. Men søerne har<br />
sat deres præg, og der går et stykke<br />
tid, før vi kan spise pandekager og<br />
ahornsirup igen!<br />
10 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 11
– se Kitty! <strong>De</strong>r er Kitty, mor.<br />
Øjnene og hænderne bevæger sig<br />
begejstret på Amy-emilie, da vi træder<br />
ind i Sanrio Puroland, som er Hello Kittys<br />
hjem – et stort treetagers forlystelsesslot<br />
i en fjern forstad til Tokyo.<br />
– Mere Kitty, mor, se, mere Kitty,<br />
fortsætter hun, da vi kigger rundt i<br />
den store foyer, mens jeg forsøger at<br />
finde garderoben, hvor vi skal aflevere<br />
klapvognen.<br />
<strong>De</strong> næste fem minutter kører Kittynavnet<br />
i ring, og der bliver peget i ét<br />
væk. Men så går det pludselig op for<br />
min knap toårige datter, at det hele er<br />
Kitty. Helt bogstaveligt. Kitty-katten<br />
pryder nemlig både vægge, gulvtæpper,<br />
isvafler, juicekartoner og barnestole<br />
– sågar sushien har form som det<br />
verdensberømte kattehoved.<br />
Jeg takker mig selv for, at vi holdt ud<br />
på den halvanden times togtur med<br />
flere togskift herud. Da jeg opdagede,<br />
vi skulle ende på en station, som end<br />
ikke var markeret på bykortet, havde jeg<br />
nær droppet projektet. Med Tokyos 12<br />
millioner indbyggere indikerer det en vis<br />
afstand, men nu er vi her, og det vrimler<br />
med Hello Kitty-forlystelser, små teatre,<br />
biografer og store shows.<br />
Fra slottets inderste brager musik ud<br />
af højtalerne. Japanske børn er linet<br />
op i snorlige rækker foran showscenen,<br />
men Amy-emilie, som ud over mig er<br />
den eneste lyshårede på hele slottet, er<br />
nu mest tryg ved at sidde på mit skød.<br />
Ind suser de kendte tegneseriefigurer i<br />
kæmpe størrelser.<br />
børnene sidder tryllebundne, mens et par<br />
fædre rundt om mig sover! At japanerne<br />
arbejder ekstremt meget er kendt, men<br />
der skal noget af et søvnunderskud til at<br />
falde i søvn på et hårdt gulv i buddhastilling<br />
med en dunkende bas i ørerne.<br />
Amy-emilie elsker hvert minut. <strong>De</strong>t<br />
samme gør jeg. Disneys store shows er<br />
intet sammenlignet med Kittys Happy<br />
birthday Show. I mørket kan jeg ikke<br />
lade være med at smile. Hele Japanturen<br />
begyndte nemlig på min egen<br />
fødselsdag.<br />
Hello Japan<br />
– hjemme hos Kitty<br />
I en forstad til Tokyo bor selveste<br />
Hello Kitty. Her tager hun begejstret<br />
imod alle sine gæster, præcis som Japan<br />
smilende byder børnefamilier fra nær<br />
og fjern velkommen. I Japan kan store<br />
og små synge karaoke i private saloner,<br />
klappe guldfisk og spise den lækreste<br />
sushi. Engang var en Japan-rejse en dyr<br />
fornøjelse, i dag er prisniveauet lavere<br />
end herhjemme. Tag med …<br />
TeksT: Heidi korsgaard, skriveværksTedeT<br />
FoTo: Heidi korsgaard og eric Lin<br />
mødre på langtur<br />
nogle måneder tidligere er resterne af<br />
min internationale mødregruppe samlet<br />
til min fødselsdag, da en siger:<br />
– Vi skal til Japan, vil I ikke med? <strong>De</strong>t er<br />
bare 12 dage.<br />
– Til Japan? er det ikke dyrt, svarer jeg og<br />
mindes en ven, der engang har spenderet<br />
ligeså meget på én uge i Japan, som han<br />
har levet for i over to måneder i Kina.<br />
– Flybilletterne koster kun 4.000 kr., hvis<br />
I bestiller inden søndag midnat på nettet.<br />
Og så skal vi nok finde billige hoteller,<br />
lyder de gode argumenter videre.<br />
<strong>De</strong>t er fredag eftermiddag. Drømmen<br />
er plantet, og de følgende dage er den<br />
insisterende som en toårig. Rejsen er<br />
bare et par klik væk, og under dække af<br />
at være en fødselsdagsgave til mig selv<br />
stryger ordrebekræftelsen frejdigt ind i<br />
mailboksen, og vi kan se frem til at skulle<br />
på tur med et vennepar og deres datter.<br />
Hoteller bliver som lovet booket – eller<br />
rettere overnatninger på såkaldte<br />
børnerejsen til<br />
japan<br />
<strong>De</strong>t bedste:<br />
• Hello Kittys store forlystelsesslot var så<br />
gennemført, at vi overgav os til<br />
både shows og forlystelser.<br />
• <strong>De</strong> japanske haver var skønne oaser<br />
med flotte træer, små vandløb og<br />
meget store guldfisk – haverne lå<br />
både i forlængelse af husene og ved<br />
templerne, så der var altid et åndehul.<br />
• <strong>De</strong> mange 100 yen-butikker – den<br />
japanske udgave af Tiger, men med<br />
meget bedre varer. Her gjorde vi<br />
virkelig gode fund og købte brugbare<br />
souvenirer med hjem samt alle gaverne<br />
til næste års pakkekalender.<br />
• Japanernes hygiejnestandard ligger<br />
klasser over den danske, så den<br />
næsten obligatoriske feriemave på<br />
en Asien-tur var der ingen af os, der<br />
mærkede noget til på trods af, at vi<br />
slubrede alle de japanske lækkerier<br />
i os uden forbehold.<br />
<strong>De</strong>t værste:<br />
• Mange japanerne bærer hvide masker,<br />
og det kan virke lidt skræmmende i<br />
gadebilledet.<br />
• Man kommer let til at føle sig som<br />
en gris, når man kører i tog og<br />
giver sine børn frugt og snacks, for<br />
japanerne snacker ikke. <strong>De</strong>t er utroligt<br />
svært at finde skraldespande, så man<br />
ender tit med lommerne fulde af<br />
appelsinskræller og lignende.<br />
• Myldretiden i undergrundsbanen i Tokyo<br />
er ikke sjov. <strong>De</strong>t er umuligt at<br />
få en klapvogn presset ind.<br />
• Frugt er svært at finde og dyrt, men kig<br />
i de store supermarkeder, hvor<br />
priserne er ok.<br />
• At vi skulle hjem igen …<br />
så let er det:<br />
• Hold øje med SAS' priser. <strong>De</strong>r er ofte<br />
kampagnepriser på den direkte tur<br />
København-Tokyo. en returbillet til<br />
kampagnepris ligger på omkring<br />
4.000 kr. per person. børn under to år<br />
rejser gratis.<br />
• book hoteller hjemmefra – i Japan<br />
møder du ikke bare op. Prisen på et<br />
værelse på et hyggeligt gæstehus er<br />
omkring 400 kr. per nat.<br />
• Vil du rundt i landet, kan du med fordel<br />
købe Japan Rail Pass og rejse<br />
ubegrænset i en periode på f.eks. 1, 2<br />
eller 3 uger. Små børn rejser<br />
gratis. en uges pas koster ca. 1.700 kr.<br />
12 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 13
yokans, gæstehuse, hvor rum er<br />
indrettet på traditionel japansk vis. Men<br />
derudover er det bare at vente, for man<br />
skal hverken have vaccinationer eller<br />
visum til Japan.<br />
Da dagen oprinder, og de omkring 11<br />
timer i flyet er tilbagelagt, åbner jeg for<br />
alvor fødselsdagsgaven ...<br />
smuk fastfood og sko<br />
Vi lander i Tokyo, men tager direkte fra<br />
lufthavnen med hurtigtoget Shinkansen,<br />
der kan køre op mod 285 km/t, til<br />
den hellige by, Kyoto. Toget kører på<br />
sekundet og er effektivt som sit ry. Vi<br />
skyder igennem det bjergrige landskab,<br />
der folder sig ud i en blanding af sirlige<br />
templer, smukke rismarker og ahorntræer<br />
med blade i varme farver.<br />
Vi er udstyret med et utal af lækkerier<br />
i smukke æsker pakket ind i flerfarvet<br />
gavepapir. Fastfood i Japan er en æstetisk<br />
nydelse, og prisen på omkring 20-30 kr.<br />
for en stor boks med nok til mor og barn<br />
er tillokkende. Amy-emilie kaster sig med<br />
stor appetit ud i de japanske lækkerier,<br />
selv de mere ubestemmelige af slagsen.<br />
Vi leger med spisepindene og bliver mere<br />
ferme til at styre dem, efterhånden som<br />
vi nærmer os Kyoto.<br />
<strong>De</strong>n gamle kejserby, der var hovedstad<br />
i over 1.000 år, skal efter sigende være<br />
en af Japans smukkeste byer. <strong>De</strong>t vidner<br />
turen til vores ryokan om. <strong>De</strong>t gamle<br />
Japan med små templer, bonsaitræer<br />
og fine detaljer ses her tydeligere end<br />
Samsung- og Toyota-skilte. Smukt er<br />
også værelset, der bliver enden på den<br />
lange rejse fra Danmark.<br />
bambusmåtter udgør gulvtæppet og<br />
tapetet, og det lave bord, de børnevenlige<br />
stole, tekopperne og tedåsen forvandler<br />
Amy-emilie hurtigt til et teselskab for<br />
sine bamser ved bordet, mens personalet<br />
giver mig en udførlig instruktion i<br />
skoetikette. Ikke alene skal vi stille vores<br />
sko og tage et par slippers på, inden vi<br />
går ind i selve huset. Vi skal også skifte<br />
til andre slippers, før vi går på toilettet,<br />
så der er en mindre skobutik spredt rundt<br />
på gangene.<br />
<strong>De</strong>refter lærer jeg at rede en japansk<br />
seng. <strong>De</strong>n venlige japaner åbner skabet<br />
i vores lille entre, der rummer både<br />
madrasser, sengetøj, køleskab og<br />
safeboks! <strong>De</strong> tunge madrasser viser sig at<br />
være super praktiske, for Amy-emilie kan<br />
14 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />
til enhver tid bare falde om på dem, og<br />
det bliver benyttet de efterfølgende dage,<br />
når vi kommer hjem efter et tætpakket<br />
program.<br />
Guldfisk og plasticmad<br />
Vi besøger smukke templer med Golden<br />
Temple som klar favorit. Her er guldfiskene<br />
i de omkringliggende søer så store, at<br />
Amy-emilie og rejseveninden, erika, kan<br />
røre dem. Her er også en bambusskov,<br />
hvor pigerne kan løbe, og flere fontæner,<br />
hvor de pjasker med vand i små skåle.<br />
At besøge templer i Japan er befriende,<br />
fordi der er så store børnevenlige haver<br />
omkring.<br />
når sulten melder sig, står tjenere altid<br />
klar med sjove børnetallerkener og bestik,<br />
og uden at kende ret mange japanske<br />
ord får vi let bestilt, fordi japanerne<br />
altid udstiller de retter, man kan få, på<br />
tallerkener i vinduet. Ikke rigtig mad, men<br />
plasticmad a la den i et legekøkken. Selv<br />
den grønne dusk på toppen af en suppe<br />
eller ketchuppen til kartoflerne bliver nøje<br />
vist, så vi får præcis det, vi peger på.<br />
tilbage i tokyo<br />
efter en uge i det afstressende Kyoto<br />
venter Tokyo. Vi besøger den gigantiske<br />
legetøjsbutik Kiddy Land, der har flere<br />
etager, end vi har energi. energi mangler<br />
der dog ikke, da vi senere lejer en privat<br />
karaokesalon, og Amy-emilie styrer<br />
mikrofonen i en mor-barn-duet til AbbAs<br />
Dancing Queen.<br />
<strong>De</strong> private former med små rum med eget<br />
tv, mikrofoner og roomservice tiltaler os<br />
alle, og vi får serveret små varme retter<br />
og synger os igennem en lang række hits,<br />
indtil telefonen på væggen ringer og gør<br />
opmærksom på, at der er fem minutter<br />
tilbage af vores tid. Skuffelsen er tydelig<br />
hos de små, men så kan jeg lokke med,<br />
at turens højdepunkt er kommet. næste<br />
morgen skal vi af sted til Kittys hus.<br />
På toilet med Kitty<br />
efter det imponerende fødselsdagsshow,<br />
vi indleder med, stiller vi os op i<br />
køen til Kittys private gemakker.<br />
Indenfor er alt lyserødt og totalt tøset!<br />
badeværelset med Kitty-badekar og<br />
bruser, rejseværelset med kuffert og<br />
garderobe, det opdækkede køkken og det<br />
imponerende bibliotek suger Amy-emilie<br />
til sig med samme appetit som den Kittysushi-barnemenu,<br />
hun kort forinden har<br />
sat til livs.<br />
Da vi når til den store himmelseng, flår<br />
hun skoene af, for nu skal der hoppes.<br />
Sammen med tre japanske piger hviner<br />
hun fra den bløde madras, inden jeg siger,<br />
at vi også skal nå at hilse på selveste<br />
Kitty. Men det møde, hvor vi helt alene<br />
kommer i audiens hos katten, er ikke et<br />
hit. Amy-emilie gemmer sig i mit hår og<br />
vil bare ud til den store Kitty-sportsvogn<br />
udenfor. Kitty forsøger ellers med sine<br />
bedste børnetrick, men Amy-emilie<br />
vil end ikke røre katten, så jeg smiler<br />
undskyldende og stryger ud til bilen.<br />
lige inden lukketid ser vi showet, believe,<br />
hvor figurerne kommer ned fra det<br />
stjernefunklende loft i liner, svinger sig<br />
over flere etager og kører vinkende rundt<br />
i kæmpe kareter. Jeg kigger på klokken og<br />
iler over til bådene, der fører os igennem<br />
et eventyrunivers, inden højtalerne<br />
annoncerer, at slottet lukker. Dagen har<br />
kostet mindre end en dag i Tivoli, men<br />
den har skrevet sig ind i evigheden.<br />
Mens vi tjekker ud fra hotellet næste<br />
morgen, spørger receptionisten, hvordan<br />
der var i Hello Kitty-land. Jeg er i gang<br />
med at fortælle, da hun sender mig et<br />
drillende blik og siger, der er noget, hun<br />
skal vise mig.<br />
– Jamen, det er jo Hello Kitty det hele,<br />
udbryder jeg og lyder som Amy-emilie,<br />
da vi ankom til Kitty-land.<br />
– Ja, næste gang du kommer, må du sidde<br />
her og varme dig, svarer hun og henviser<br />
til det japanske toilet, der ligesom de<br />
fleste andre steder er stort og udstyret<br />
med et kontrolpanel, der gør det muligt<br />
at få varme i toiletsædet, skylle efter<br />
med masserende vandstråler og udsende<br />
forskellige lyde, så man kan skjule sine<br />
egne.<br />
Kitty-mætte sidder vi lidt efter i toget mod<br />
lufthavnen, hvor jeg fra vinduerne kan<br />
se, at bladene på ahorntræerne er blevet<br />
endnu smukkere. efterårsmånederne<br />
og foråret, hvor alle kirsebærtræerne<br />
springer ud, er de to bedste tider at<br />
besøge Japan på. Vi har stadig den sidste<br />
årstid til gode.<br />
I lufthavnen ser jeg en plakat med de<br />
smukke lyserøde træer. Da ved jeg med<br />
sikkerhed, at vi skal tilbage. <strong>De</strong>r er også<br />
et par forlystelser i Kitty-land, vi ikke<br />
nåede at prøve …<br />
FORSIDEKANDIDATER<br />
billedet på forsiden er udvalgt blandt de indsendte billeder fra nordamerika. her på siden<br />
kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløbet.<br />
<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />
Globen<br />
r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />
- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />
<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />
Globen<br />
r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />
- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />
1. 2.<br />
3.<br />
<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />
Globen<br />
r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />
- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />
<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />
Globen<br />
r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />
- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />
4. 5.<br />
6.<br />
<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />
Globen<br />
r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />
- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />
<strong>De</strong>cember 2010 / nr. 42<br />
Globen<br />
r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b<br />
- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n<br />
1. jonas på the bliss natklub på norwegian Pearl, jakob Øster<br />
2. hvalkæbeport mod <strong>De</strong>t arktiske hav, anette Kristiansen<br />
3. monument valley, erik bennike<br />
4. Patriotisk malet livreddertårn i south beach, miami, jakob Øster<br />
5. Isfiskere udenfor Muniseng, Jakob Linaa Jensen<br />
6. route 66, erik bennike
tema nordamerika<br />
Alaska 71,17 grader nord<br />
- ishelvedets forgård<br />
TeksT og foTo: aneTTe LiLLevang krisTiansen<br />
<strong>De</strong>n lille Inupiat-bosættelse barrow<br />
i det nordlige Alaska er en af verdens<br />
alleryderste endestationer og forposten<br />
til nordpolens ismasser. I 2007 satte<br />
jeg mig for at føje et nyt nordligt punkt<br />
til min liste og det skulle være stort,<br />
vildt og øde! Så jeg besluttede mig for,<br />
at besøge landsbyen ved <strong>De</strong>t Arktiske<br />
Hav som er den nordligste bebyggelse<br />
i nordamerika. <strong>De</strong>t blev mit første<br />
møde med polaregnenes ødemark<br />
og både midnatssolen og den barske<br />
vildhed gjorde et usletteligt indtryk på<br />
mig. Samtidig blev jeg overrasket over<br />
hvilket interessant persongalleri den lille<br />
by rummede. Hvem havde for eksempel<br />
lige forventet at møde mexicanske<br />
senoritas sammen med isbjørnene ved<br />
verdens ende?<br />
”Do you have a returnticket?” spørg<br />
taxichaufføren bekymret, da vi kører<br />
ud af Fairbanks mod lufthavnen. Han<br />
rynker brynene og iagttager mig med<br />
faderlig mine, som om han er ved at<br />
sende sin datter til verdens ende. <strong>De</strong>t er<br />
heller ikke helt løgn. <strong>De</strong>t er juni 2007 og<br />
jeg har planlagt at tilføje et nyt nordligt<br />
punkt på min liste. <strong>De</strong>t nordligste har<br />
indtil nu været oslo. egentlig skulle<br />
jeg have været til Svalbard, men da<br />
16 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />
jeg opdager, at billetten til Alaska kun<br />
er et par tusind kroner dyrere vælger<br />
jeg turen til Anchorage. Jeg bruger<br />
først tiden omkring Fairbanks, ser bl.a.<br />
den berømte Alaska pipeline og får<br />
smagt mit livs første rensdyrstuvning.<br />
Men jeg kan mærke, at de nordlige<br />
polaregne har et fast greb i mig og på<br />
turistkontoret booker jeg en billet til<br />
et lille udsted der hedder barrow. <strong>De</strong>t<br />
koster en formue at flyve dertil, og der<br />
findes ingen hoteller til under 100 USD<br />
pr. nat, men jeg er fast besluttet. <strong>De</strong>t<br />
er min første rejse i det arktiske, så jeg<br />
ved ikke helt hvad jeg skal forvente.<br />
Taxichaufføren er den anden jeg har<br />
mødt, der ser underligt på mig. Jeg<br />
har været over 24 timer undervejs til<br />
Anchorage over Atlanta og Seattle. Da<br />
jeg sidder i flyet mod Seattle, spørger<br />
en ung fyr interesseret, hvor jeg skal<br />
hen. ”Jeg skal til Alaska” svarer jeg<br />
kækt og straks er det som om manden<br />
mister al farve i ansigtet. Allerede dér<br />
går det op for mig, at mit forehavende<br />
åbenbart ikke er helt almindeligt – i<br />
hvert fald ikke set med den jævne<br />
amerikaners øjne. Jeg fornemmer<br />
hurtigt, at folk simpelthen syntes jeg er<br />
bindegal. <strong>De</strong> anser Alaska for verdens<br />
ende, og et sted man kun forvilder sig<br />
En hvalfangerbåd på slæde – jeg er kommet til<br />
Inupiatternes land!<br />
hen, hvis man enten ikke er rigtig klog,<br />
eller virkelig er i alvorlig økonomisk<br />
knibe. (olieindustrien i Alaska betaler<br />
en god hyre, men vil til gengæld kun se<br />
mænd med hår på brystet). Åbenbart<br />
er det fjerne nord også verdens røvhul,<br />
hvis du spørger en person bosiddende i<br />
det centrale Alaska. <strong>De</strong>r er ingen tvivl<br />
om, at denne taxichauffør mener det<br />
alvorligt – ér jeg nu i stand til at komme<br />
tilbage til civilisationen? ”<strong>De</strong>r sker ikke<br />
en skid i Barrow!” lader han mig vide, da<br />
jeg slæber min rygsæk hen til check-in<br />
skranken. Jeg smiler bare lidt ved mig<br />
selv, for deres reaktion har nøjagtig den<br />
modsatte effekt på mig, den skærper<br />
blot min umættelige nysgerrighed og<br />
eventyrlyst.<br />
slædehunde og bilvrag<br />
Flyets hvinende motorer falder<br />
langsomt til ro og ud gennem vinduet<br />
mødes jeg af et umådeligt øde og barsk<br />
landskab. Turen har varet et par timer,<br />
og har taget mig hen over store vidder<br />
med tilfrosne søer og et landskab der er<br />
goldt og uspoleret. <strong>De</strong>t ligner noget fra<br />
en fremtidsfilm og en lille bitte snert af<br />
usikkerhed strejfer mig – er det virkelig<br />
så vildt som taxichaufføren antydede?<br />
overdrev han ikke bare en lille smule?<br />
Men der er ingen vej tilbage – jeg er på<br />
vej mod verdens absolutte ende og det<br />
kildre frydefuldt i maven. Eventyr! Yes!<br />
Kulden svider i næseborene og virker<br />
næsten elektrisk, da jeg stiger ud af<br />
maskinen. <strong>De</strong>r fejer en krystalklar kold<br />
vind hen over landingsbanen og det er en<br />
komplet anden oplevelse end de gange,<br />
hvor jeg er stået ud af flyet et tropehedt<br />
eksotisk sted. <strong>De</strong>r slår den ramme varme<br />
vind mig i møde, her får jeg nærmest et<br />
skarpt svirp med en pisk. Skarpheden<br />
gør næsten ondt i halsen, for selvom det<br />
er højsommer og der er en klar solrig<br />
himmel, så er temperaturen stadig<br />
kun et par grader over frysepunktet<br />
og luften er isnende. Wauw tænker<br />
jeg, det er så sandelig anderledes<br />
end alt jeg nogensinde har prøvet. et<br />
skilt indikerer, at jeg er landet i USAs<br />
nordligste bosættelse, 71,17 grader<br />
nordlig og 4215 miles fra Danmark.<br />
Jeg træder ud af ankomsthallen og ud<br />
i et helt særegent samfund, en verden<br />
for sig. Ankomsthallen er flankeret af<br />
uldne slædehunde, advarselskilte mod<br />
isbjørne, små butikker med dyreskind<br />
Sælskind hænger til tørre i den kolde vind ved<br />
<strong>De</strong>t Arktiske hav.<br />
<strong>De</strong>n smukke hvalkæbeport ud mod <strong>De</strong>t Arktiske Hav – et<br />
symbol på en gammel fanger - og eskimokultur.<br />
og gamle bilvrag i vejkanten. Mit hotel<br />
ligger i gåafstand lige overfor lufthavnen<br />
og mit første indtryk af stedet er, at her<br />
er der i hvert fald ikke brug for hverken<br />
taxier eller bybusser.<br />
Jeg har booket fire nætter på<br />
hundrede-dollar-hotellet, der viser sig<br />
at være et lille træhus. <strong>De</strong>r er både<br />
mørklægningsgardiner og satellit-tv<br />
med adskillige kanaler, så helt udenfor<br />
lands lov og ret er jeg trods alt ikke<br />
landet. når jeg ankommer til et nyt<br />
sted kan jeg godt lide, at tage en lille<br />
inspektionstur rundt i nærmiljøet for<br />
at se hvad der foregår, så jeg smider<br />
rygsækken og går på opdagelse. <strong>De</strong>t<br />
første der slår mig, da jeg går ned af<br />
hovedgaden, er hvor vanvittigt stille<br />
der er. Roen brydes kun nu og da af<br />
en traktor med tilhørende vandtank,<br />
der spreder vand ud på jordvejene<br />
for at binde støvet. <strong>De</strong>r bor ca. 4500<br />
indbyggere på denne lille isolerede plet,<br />
og de kan køre lige så langt de vil - ud<br />
i intetheden. omgivelserne præges af<br />
mos, gult afsvedet græs og sparsom<br />
vegetation og få skridt ude af byen,<br />
er der store endeløse og langstrakte<br />
vidder. <strong>De</strong>r er højt til himlen og så fladt,<br />
at jeg med lethed kan se flere kilometer<br />
væk.<br />
langs vejen ligger stillestående<br />
smeltevandslaguner med snavsede<br />
snedriver, der endnu ikke forsvundet<br />
trods sommerens højere temperatur. en<br />
tung rørledning følger vejens krumning<br />
- her er det umuligt at grave i jorden<br />
pga. permanent frost. byen består af to<br />
mindre dele med en stor smeltevandssø<br />
imellem. <strong>De</strong>t tager vel omkring en halv<br />
times tid at gå fra den ene ende af byen<br />
til den anden. Udkanten af begge bydele<br />
ligger klods op af <strong>De</strong>t Arktiske Hav,<br />
der er frosset til flere kilometer ude i<br />
horisonten. Jeg går ned på stranden,<br />
som er gråt groft sand. I stedet for en<br />
brænding ligger isen i tykke isflager.<br />
Farverne er intense, himlen klar blå<br />
og isen skinnende hvid. Ved stranden<br />
opdager jeg – hvad der vist må siges<br />
at være byens vartegn - en port rejst<br />
af hvalkæber der skuer udover det<br />
kolde hav. <strong>De</strong>r hænger sælskind på en<br />
tørresnor og hvalfangerbåde er slæbt<br />
4215 miles til Danmark – så er man kommet hjemmefra!<br />
En blandet landhandel af hundeslæder og<br />
skrammel som man ikke kan komme af med.
på land – alt sammen symbolet på<br />
ældgammel fangerkultur og inupiattradition.<br />
Kontrastfyldt trøstesløshed<br />
Som dagene går begynder jeg at finde<br />
barrow ganske charmerende på sin<br />
helt egen facon. <strong>De</strong>n lille flække minder<br />
allermest om en afsides beliggende<br />
grønlandsk bygd med huse af træ og<br />
slædehunde, der rusker aggressivt i<br />
lænkerne og gør vildt når man nærmer<br />
sig. Men byen er også en gammel<br />
begravelsesplads for udtjente biler og<br />
skrot, der aldrig forgår i det knastørre<br />
klima. <strong>De</strong>t er enten umuligt eller for<br />
dyrt at skaffe det af vejen, så brugt<br />
materiel efterlades, og bevares for evigt<br />
i den lave luftfugtighed. <strong>De</strong>t hele giver<br />
indtryk af en eller anden kontrastfyldt<br />
trøstesløshed. På den ene side, kan<br />
man ikke lade være med at falde for den<br />
ekstreme stilhed og brutale skønhed.<br />
På den anden side har byen en svag<br />
undertone af at være en depressionens<br />
sump med forfald og håbløshed. <strong>De</strong>r<br />
er sådan et vagt strejf af en trøstesløs<br />
ensformighed. et dovent Stars and<br />
Stripes klasker mod flagstangen ved<br />
et af træhusene, og jeg går rundt på<br />
byens lille kirkegård med forfrosne<br />
afskallede gravsten, der vidner om et<br />
opslidende liv i kulden og mørket. Her<br />
finder de døde hvile i permafrosten med<br />
plastikblomster til minde og frit udsyn<br />
over ishavet. et liv med sommer uden<br />
nat og vinter uden dag - fuldkomment<br />
i naturens vold. <strong>De</strong>t står klart for selv<br />
den hårdeste sjæl, at mennesker kun<br />
er små i forhold til naturens luner på<br />
disse kanter. barrow er samtidig et<br />
kontrastfyldt forsøg på en mellemting<br />
mellem et supereffektivt USA og en<br />
totalt tilbagelænet eskimokultur, hvor<br />
den moderne verden møder noget<br />
ældgammelt og traditionelt.<br />
Mens jeg går rundt i byen, kommer jeg<br />
til at tænke på min storebror. Han tog<br />
til Thulebasen i 1984 for at arbejde,<br />
da jeg var 10 – 12 år gammel. Jeg var<br />
vant til, at han altid var et eller andet<br />
sted henne, og mens jeg trasker rundt<br />
i egne tanker på jordvejene, forstår<br />
jeg pludselig hvad det var, der trak<br />
i ham – udover den fede løn. <strong>De</strong>r må<br />
skulle en moden ro til, for at holde disse<br />
breddegrader ud i flere år i træk. Jeg<br />
forstår knapt, hvordan han udholdt syv<br />
år i det allernordligste Grønland. <strong>De</strong>t<br />
forudsætter et specielt temperament<br />
og stærk vilje, men jeg forstår godt<br />
18 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />
hans passion for polaregne – naturen er<br />
fantastisk smuk og rough – og virkelig<br />
skåret helt ind til benet.<br />
Alene at kunne rumme kulden og<br />
mørket i vintermånederne må kræve<br />
sin mand, og når man så oven i købet<br />
er isoleret i et lille bitte samfund, må<br />
det virkelig kræve nogle ofre for ikke<br />
at blive komplet desperat. Jeg får<br />
rigeligt tid og rum til at tænke mange<br />
dybsindige tanker, mens jeg vandrer<br />
rundt i den lille by, og føler jeg kommer<br />
ind til noget virkeligt essentielt, en<br />
ægte væren og en stor følelse af frihed.<br />
ens hjerne bliver ganske enkelt tømt<br />
for tanker, og der er ingen tvivl om,<br />
at det er god mentalhygiejne for en<br />
stresset europæer at opholde sig i disse<br />
uvejsomme egne, hvor tiden synes at<br />
have stået stille i årtier. byen kører i<br />
sit eget tempo, og begrebet tid er en<br />
naturbunden relativ størrelse. Jeg føler<br />
stilheden som ren helse, men kunne<br />
man bo her i en længere periode?<br />
Jeg er måske lidt tilbøjelig til at give<br />
taxichaufføren ret efterhånden – det er<br />
nok meget godt at jeg har en returbillet.<br />
barrow er mit hjem<br />
I løbet af tiden i barrow begynder<br />
jeg at snakke med de indfødte og på<br />
byens turistkontor i en hotelreception,<br />
støder jeg på en ung kvinde, der<br />
er født og opvokset i byen. Fuld af<br />
beundring spørger jeg ind til hendes<br />
liv på dette lille udsted. Hun har rejst<br />
som backpacker i europa efter endt<br />
skolegang, men længtes så smerteligt<br />
tilbage til sin hjemby, hvor hun nu er<br />
glad for sit arbejde på hotellet. ”barrow<br />
er mit hjem” fortæller hun med en<br />
særlig varme i stemmen og kunne slet<br />
ikke forestille sig at bo andre steder.<br />
<strong>De</strong>t er svært at sætte sig ind i, at nogen<br />
kan betragte isolationen ved verdens<br />
ende som sit hjem. Jeg bliver nok lige<br />
lidt eftertænksom ved den udmelding<br />
og forlader hende med en helt klar<br />
overbevisning om, at man skal være<br />
født her, for at forstå det helt ind i<br />
hjertet. Dagen efter har jeg meldt mig<br />
på en midnatstur ud på tundraen for<br />
at se isbjørne og Point barrow – det<br />
nordligste punkt i nordamerika, der<br />
ligger et par timers kørsel udenfor selve<br />
byen. Guiden fra Tundratours er midt<br />
i trediverne, og bor i et omhyggeligt<br />
isoleret hus af bølgeplader på tundraen<br />
med sin familie. Han fremviser stolt sit<br />
hjem og lader os vide, at han også er<br />
glad for at bo hvor han bor. Imponerende<br />
hvor mennesket kan finde på at<br />
bosætte sig, tænker jeg og så oven i<br />
købet se ud til at trives. Vi kører forbi<br />
militære radaranlæg og vejrstationer<br />
og en isnende blæst fyger over de<br />
gigantiske ødemarksstrækninger.<br />
Kulden får næsten luften til at knitre,<br />
da vi klokken ca. 3 om natten når<br />
ud til stedet, hvor vi skal forsøge<br />
at få et glimt af isbjørnene. <strong>De</strong> har<br />
gravet et hvalkadaver ned i sandet<br />
for at tiltrække dyrene og vi spejder<br />
koncentreret. Jeg falder i snak med<br />
canadiske Jennifer, der er i Alaska<br />
på ferie inden hun og hendes mand<br />
rejser til Tyskland for at arbejde på<br />
en amerikansk militærbase. Vi ryster<br />
begge af kulde, men betages alligevel<br />
over det bjergtagende natursceneri,<br />
der udspiller sig i denne arktiske<br />
nat. om dagen er lyset meget<br />
gennemtrængende, men om natten er<br />
midnatssolen blød, klar og gyldenrød<br />
med en helt speciel glød. I dette<br />
guddommelige lys er det svært at<br />
forestille sig det uigennemtrængelige<br />
vintermørke 24 timer i døgnet 9 – 10<br />
måneder om året. Vi leder grundigt<br />
efter isbjørnene, men isen ligger øde<br />
hen i pudderblødt solskin. Jennifer<br />
fortæller, at hun kender en kvinde,<br />
som er skolelærer i barrow og som<br />
hun siger, så er livet på ingen måder<br />
lutter idyl her. Som det ses ofte med<br />
grønlænderne i Danmark har den<br />
indfødte eskimobefolkning i barrow<br />
det svært. Arbejdspladserne er<br />
begrænsede, deres kultur er på vej til<br />
at forsvinde og mange reagerer med<br />
sociale problemer og alkoholmisbrug.<br />
Andre igen har det svært med mørket<br />
i vintermånederne, som er skyld i en<br />
høj rate af depressioner og selvmord.<br />
Så min fornemmelse af et sted med<br />
mange menneskelige tragedier er<br />
ikke helt forkert. <strong>De</strong>t får mig dog<br />
ikke til at skifte mening om naturen,<br />
der er tårefremkaldende smuk og<br />
fredfyldt på en morgen som denne.<br />
Jeg slentrer alene hjem til hotellet<br />
kl. 4.30 og horisonten ligger badet<br />
i et sælsomt lys, mens bosættelsen<br />
fremtræder ensom og tavs som en<br />
nøgen spøgelsesby.<br />
sprøde tortillas og hede<br />
senoritas<br />
Selvom eskimokulturen præger det<br />
nordlige Alaska, så finder jeg snart<br />
ud af at befolkningen i barrow også er<br />
et fascinerende multietnisk blend fra<br />
hele USA og resten af verden. byen<br />
har trods sin afsides beliggenhed<br />
tiltrukket alskens lykkejægere i<br />
tidens løb og mange fremmede har<br />
bosat sig i det gådefulde nord. et<br />
af de mere eksotiske indslag og<br />
iøjnefaldende oplevelser i byen<br />
er mexicanerrestauranten Pepe’s<br />
north of the border. Stedet har<br />
til huse i noget, der minder om<br />
en gammel militærbarak. Da jeg<br />
træder ind i restauranten mødes<br />
jeg af et charmerende broget og<br />
surrealistisk syn af mørklødede<br />
senoritas og loftbjælker dekoreret<br />
med ranker af tørrede chilipebre.<br />
Kulørte crepepapirs-guirlander<br />
blander sig med vægmalerier af<br />
spanske kolonibygninger i stærke<br />
farver, der øjeblikkeligt sender<br />
tankerne på langfart mod mere lune<br />
breddegrader. <strong>De</strong>t er som at gå<br />
ind i en helt anden verden – et lille<br />
stykke hedt og temperamentsfuldt<br />
latinamerika små 50 meter fra et<br />
iskoldt hav. Rygende hedt og sensuelt<br />
kontra isnende kulde - en ultimative<br />
kontrast som to yderpunkter af<br />
verden. Jeg får serveret rygende<br />
varme tortillas og en lerskål med<br />
stærk dip på mexicanske duge i<br />
klare farver, og bagefter får jeg<br />
udleveret et flot Polarcirkelcertifikat<br />
med underskrift og et billede af<br />
hvalkæbeporten. Jeg er nu på livstid<br />
medlem af den eksklusive skare, der<br />
har passeret polarcirklen i The Great<br />
State of Alaska.<br />
Da jeg få dage senere går ud til<br />
flyet, kaster jeg et sidste blik ud over<br />
den øde tundra – et sted der har<br />
efterladt et usletteligt spor i mit sind.<br />
Jeg er kommet til at holde af denne<br />
lille besynderlige flække med dens<br />
pudsige personligheder og indslag,<br />
og så har jeg forelsket mig dybt i<br />
de vide horisonter. Jeg ønskede mig<br />
virkelig noget barsk vildhed, og det<br />
fik jeg. Jeg søgte efter et sted helt<br />
derude, hvor man kan høre hvad<br />
man selv tænker – og det fandt jeg.<br />
<strong>De</strong>r var magiske øjeblikke og jeg<br />
indrømmer gerne, at jeg efterlod<br />
et stykke af min sjæl i Alaska, og<br />
aldrig blev helt den samme igen efter<br />
oplevelsen. Følelsen af, at få lov til at<br />
vende tilbage til naturen i sin reneste<br />
form var helt unik.<br />
Billede i baggrund: Midnatssolen er fantastisk<br />
midt om natten i Nordamerikas nordligste by.<br />
Billede nedenfor: Point Barrow – det absolut<br />
nordligste punkt i Nordamerika - stedet ligger<br />
et par kilometer udenfor selve byen.<br />
Billede nederst: Jeg bruger den første tid i<br />
Alaska til bl.a. at se den næsten 2000 km lange<br />
olierørledning – Alaska Pipeline.
Hvad fan… laver<br />
man i Albanien?<br />
navnet albanien<br />
fremkalder<br />
billeder for det<br />
indre øje hos de<br />
fleste. Billeder af<br />
udtjente ladaer,<br />
der kæmper sig<br />
frem over hullede<br />
veje; små gamle<br />
koner i slidt tøj og<br />
med tørklæde om<br />
håret, der går og<br />
hakker ukrudt på<br />
en stenet mark;<br />
rækker af triste<br />
betonbyggerier;<br />
det regner –<br />
og det hele er i<br />
sort/hvid. men<br />
det er langt fra<br />
sandheden!<br />
TeksT og foTo:<br />
Jacob v. La cour<br />
Billede øverst: Hele Albaniens historie<br />
i ét billede, fra middelalderhelten<br />
Skanderbeg til det nye højhus<br />
European Trade Center.<br />
Da mine kolleger bemærkede ordet ’Albanien’ i min kalender<br />
i bededagsferien fremkaldte det mange spørgsmål: ’Hvad<br />
i alverden skal I der?’. <strong>De</strong>t er jo heller ikke et sted, man<br />
hører alt for mange rejse hen, men det er faktisk synd.<br />
Albanien har seriøst brug for nogle bedre PR-folk. <strong>De</strong> kunne<br />
for eksempel starte med at oprette hjemmesiden www.<br />
Albaniahasit.al – for der er virkelig meget at komme efter.<br />
<strong>De</strong>t første indtryk, der møder den besøgende, er en splinterny<br />
topmoderne lufthavn fra 2006. <strong>De</strong>n ligger ca. halv<br />
times kørsel fra Tirana, og turen derind går med taxa til<br />
en fast forudbetalt pris. <strong>De</strong>r er motorvej. Vejen passerer<br />
gennem industriområder med rækkevis af billboards og<br />
nyopførte forretningsdomiciler som ved indkørslen til en<br />
hvilken som helst sydeuropæisk by. Inde i selve Tirana<br />
begynder husene naturligvis at blive lidt ældre og lidt<br />
mere slidte, men der er stadig forholdsvis pænt.<br />
<strong>De</strong>r findes tre store moderne 4-5 stjernede hoteller<br />
i Tirana. <strong>De</strong>t bedst placerede er det gamle Tirana<br />
International – en 15-etagers betonbygning lige på<br />
den centrale plads, bygget af det kommunistiske<br />
regime fra 1974-1984 som et prestigeprojekt. <strong>De</strong>t er<br />
imidlertid nyistandsat og af international standard<br />
– og med en helt fantastisk udsigt over pladsen og<br />
dens virvar af trafik.<br />
en masse historie på et lille sted<br />
På pladsen kan man med et enkelt blik fange hele<br />
Albaniens historie. I midten står en kæmpe rytterstatue<br />
af Albaniens nationalhelt Skanderbeg, som i<br />
1400-tallet ad flere omgange forsvarede Albanien<br />
(og ifølge albanerne hele Europa) mod tyrkisk<br />
invasion.<br />
Billede 1: Endestationen for tovbanen på Dajti-bjerget samt det<br />
splinternye hotel med roterende bar på øverste etage.<br />
Billede 2: En række af Hoxhas beton-forsvarsbunkere på en mark<br />
langs hovedvejen til Berat.<br />
Billede 3: Torvet i Berat, med den kristne kirke på den ene side og<br />
moskeen på den anden, set fra borgen på bjergtoppen.<br />
Billede 4: <strong>De</strong>t imponerende museum for Skanderbeg, bygget blandt<br />
ruinerne af hans borg i Kruja.<br />
Tyrkerne – eller det<br />
osmanniske Imperium –<br />
vandt dog til sidst (5 år<br />
efter Skanderbeg var død<br />
af malaria), og lige over for<br />
rytterstatuen står byens<br />
ældste moské fra 1700tallet.<br />
Rundt om pladsens ene<br />
ende står to flotte nyrenoverede<br />
okkerfarvede paladser,<br />
bygget i starten af 1900-tallet,<br />
da landet var kontrolleret af<br />
Italien.<br />
I den modsatte ende står<br />
flere bombastiske betonkolosser<br />
og vidner om landets<br />
kommunistiske tid fra 1945-92.<br />
I et hjørne af pladsen leder en<br />
trappe op til en tom piedestal –<br />
her stod en 10 meter høj statue<br />
af den kommunistiske diktator<br />
Enver Hoxha [udtales hodja]. <strong>De</strong>n<br />
blev væltet efter regimeskiftet i<br />
1992. og endelig lidt fra pladsen<br />
knejser dét, der om kort tid bliver<br />
byens højeste bygning på omkring<br />
40 etager – det nye european<br />
Trade Center.<br />
Hovedgaden gennem Tirana er en<br />
flot allé med flere store bygninger,<br />
der illustrerer de forskellige perioder<br />
i landets historie. en af de mest<br />
markante er den såkaldte Pyramide<br />
– der dog mere ligner en nedstyrtet<br />
UFo – bygget til at huse et museum<br />
for Hoxha (og designet af hans<br />
datter og svigersøn), men som nu<br />
ligger forladt, efter i nogle år at have<br />
fungeret som diskotek. <strong>De</strong>r er også<br />
flere parker, butikker, restauranter og<br />
springvand. en dejlig spadseretur på<br />
lidt over en kilometer, til Mother Teresa<br />
Aquare i den anden ende – ved byens<br />
universitet.<br />
På en bakke over byen ligger en heltekirkegård<br />
for 900 partisaner, der kæmpede<br />
under krigen, og der står en pompøs<br />
(kommunistisk) statue – Mother Albania<br />
– med en fantastisk udsigt over byen.<br />
udsigtspunktet på Dajtibjerget<br />
Et oplagt udflugtsmål fra Tirana er det<br />
nærliggende 1600 meter høje bjerg Dajti,<br />
hvor en topmoderne fem km lang svævebane<br />
fører op. Herfra er udsigten endnu<br />
mere imponerende – luften er klar og ren<br />
(men selve Tirana virkede dog heller ikke<br />
voldsomt forurenet).<br />
Her kan man både nyde en bid mad på en<br />
hyggelig restaurant, der lige så godt kunne<br />
have ligget på en bjergtop i Schweiz, eller<br />
bo på det nyåbnede hotel beliggende i et<br />
lille aluminiumsbeklædt tårn, der mest af alt<br />
ligner et kontroltårn i en moderne lufthavn.<br />
En lidt længere udflugt fra Tirana kunne<br />
føre til den nærmeste havneby Dürres,<br />
cirka 45 minuntters kørsel væk. Hertil leder<br />
endnu en motorvej, der flankeres for hver<br />
kilometer af funklende nye benzinstationer.<br />
bilerne på vejene er i øvrigt overvejende<br />
tyske – og 25-30 % er Mercedes.<br />
Vi spurgte vores guide om, hvad Albanien<br />
eksporterer og fik svaret: ”Intet”.<br />
Spørgsmålet om, hvordan landet så får<br />
fremmed valuta til at betale bilimporten,<br />
lader vi bare stå et øjeblik.<br />
Dürres er en stor vigtig havneby – ikke<br />
videre hyggelig – og syd derfor ligger en<br />
af landets længste strande på cirka 10 km,<br />
med en lige så lang række af (formentlige)<br />
billige hoteller. <strong>De</strong>t er nok ikke lige dette,<br />
der vil tiltrække vestlige turister, da vandet<br />
her er ret forurenet, men vores guide<br />
fortalte, at der i den sydlige ende af landet<br />
er store områder med skønne bugter og<br />
uspolerede strande med krystalklart vand.<br />
middelalderbyen berat<br />
Fra Dürres kan man fortsætte sydpå og<br />
ind i landet til middelalderbyen berat. <strong>De</strong>n<br />
blev som den eneste skånet under kulturrevolutionen<br />
i 60’erne. <strong>De</strong>n er bevaret som<br />
museumsby i sin oprindelige osmanniske<br />
udformning, med skinnende hvide huse<br />
med mørkebrunt bindingsværk. Alt var så<br />
flot holdt, at det så ud som om, det var<br />
helt nyopført – selvom det stammer fra det<br />
18.-19. århundrede.<br />
På toppen af et lille bjerg ligger den ældste<br />
del af byen omkranset af en bymur og<br />
beskyttet af en borg – fra hvis vagttårne<br />
helt ude på den yderste klippeafsats der<br />
var en helt overnaturlig flot udsigt over<br />
dalen og til det 2400 meter høje snedækkede<br />
Tomorri-bjerg.<br />
Kvaliteten af vejene varierer meget. Visse<br />
veje er udmærkede, men indimellem<br />
kommer der stykker, hvor man bliver i tvivl<br />
om, hvorvidt der er asfalteret eller ej, og<br />
der kan være store huller midt på vejene,<br />
så man skal køre forsigtigt – hvis man<br />
overhovedet tør køre selv.<br />
<strong>De</strong>rtil kommer at mængden af vejskilte<br />
ikke helt når europæisk standard, og at<br />
lokalbefolkningen ikke taler engelsk. Først i<br />
midten af 90’erne begyndte man at undervise<br />
i engelsk i skolerne - så det er svært at<br />
spørge om vej.<br />
bunkerne<br />
landskabet man kører igennem er ret<br />
fladt – et frodigt landbrugsland med en<br />
god fed jord, hvor der ser ud til at kunne<br />
dyrkes alverdens grøntsager. Rundt<br />
omkring i landskabet ser man endnu et af<br />
Hoxhas bidrag til den albanske arkitektur –<br />
massevis af betonbunkere.<br />
Hoxha var bange for invasion fra de<br />
omkringliggende lande, og for at kunne<br />
forsvare landet planlagde han et landsdækkende<br />
system af forsvarsbunkere – én til<br />
hver indbygger i landet! Meningen var så<br />
at befolkningen i tilfælde af invasion skulle<br />
gribe til våben og forsvare sig fra disse<br />
bunkere.<br />
Mindst 70.000 nåede at blive bygget, og de<br />
ligger over alt i landskabet: På marker, på<br />
bakkeskråninger, midt i landsbyerne osv.<br />
<strong>De</strong> er umådelig solide, og derfor stort set<br />
umulige at fjerne.<br />
På vejen til lufthavnen fra Tirana kan man<br />
lige nå at besøge en anden middelalderby:<br />
Kruja. <strong>De</strong>t var Skanderbegs tilholdssted,<br />
og han forsvarede sin by og sin borg imod<br />
fem tyrkiske angreb. Selve borgen er der<br />
ikke meget tilbage af, men der er opført<br />
et fantastisk museum – en helt ny borg –<br />
med riddersale, tårnværelser og kamre,<br />
spækket med billeder, byster, statuer,<br />
bøger og breve af og om Skanderbeg.<br />
<strong>De</strong>t er alvorligt ment, selvom det for en<br />
europæer minder lidt om noget, der kunne<br />
stå i Disneyland. også fra denne borg var<br />
der en storslået udsigt over bjerge til den<br />
ene side og det frodige marklandskab til<br />
den anden.<br />
På grund af vejenes mange steder lidt<br />
tvivlsomme kvalitet og ret meget trafik,<br />
er aktionsradius på dagsture fra Tirana<br />
begrænset. <strong>De</strong>r er en lang række seværdigheder<br />
i den sydlige del af landet, som<br />
man kun kan besøge, hvis man overnatter<br />
i nærheden, f.eks. de romerske ruinbyer<br />
Appolonia og butrint og kystområderne<br />
langs det Ioniske hav. Vi så også reklamer<br />
for white water rafting og andre aktiviteter.<br />
Så ét er sikkert: Albanien kunne sagtens<br />
blive et velbesøgt turistmål i fremtiden –<br />
der er masser at se.<br />
20 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 21
Med kurs mod<br />
Stort billede: ”The Pearl” for anker ved Great Stirrup Cay, Bahamas. Et<br />
reggaeband, to bådfulde mad og tretusinde mennesker blev sejlet ind<br />
på stranden og så var der fest.<br />
Lille billede til venstre: Norwegian Pearl stævner ud fra Miami. På<br />
soldækket spillede afrobandet op til fest i tide og utide, mens folk<br />
solede sig foran vandrutschebanen (som havde en politisk korrekt<br />
hældning på noget nær nul grader)<br />
Lille billede til højre: Familien Felk Øster langs rælingen af det 300<br />
meter lange skib på vej mod aftenbuffeten i Garden Café.<br />
22 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />
<strong>De</strong>n Fede Jomfru<br />
feeling hot hot hot. tag med jakob<br />
og charlotte og deres to små børn,<br />
når de ombord på norwegian Pearl<br />
stævner ud fra miami og sætter<br />
kursen mod <strong>De</strong>n fede jomfru, der<br />
befinder sig et eller andet sted midt<br />
ude i caribien. hør om hoppende<br />
hvaler, ufattelig luksus og få at<br />
vide, hvad der sker, hvis man ikke<br />
når med ombord før ”the Pearl”<br />
sejler videre.<br />
TeksT og foTo: Jakob ØsTer<br />
”Feeling hot hot hot! - Party people<br />
all around me feeling hot hot hot!”,<br />
skrålede den glade afroforsanger med<br />
de kridhvide tænder oppe fra sin lige så<br />
hvide pavillon. Under den brændende<br />
sol på den åbne del af dæk 12 gloede<br />
vi lamslåede ud over forsamlingen.<br />
Trivelige krydstogtturister luftede deres<br />
anseelige bare maver i talrige solsenge<br />
spredt rundt om ”The Tahitian Pool”,<br />
mens filippinske tjenere i spraglede<br />
hawaiiskjorter forsynede dem med<br />
farvestrålende ”welcome aboard drinks”.<br />
Midt i det hele dansede et par svedige og<br />
aldrende bikiniklædte amerikanerdamer<br />
småplørede rundt på det lille dansegulv<br />
foran pavillonen, mens de fornøjede<br />
skrålede med på ”feeling hot hot hot!”.<br />
Rundt om det hele stod endeløse<br />
rækker af caféborde og tilhørende<br />
ekstra brede stole. Hver en plet i solen<br />
var optaget af olieindsmurte kroppe,<br />
og hver en caféstol syntes bemægtiget<br />
af en bedaget hvid amerikaner med<br />
et smil som et dollargrin. Musikken<br />
fra afrobandet bragede ud over<br />
soldækket fra voluminøse højttalere<br />
og umuliggjorde næsten al indbyrdes<br />
kommunikation. Sveden drev, støjen var<br />
infernalsk, og folk var pakket tættere<br />
end dyrene i en kinesisk zoologisk have.<br />
Hverken vores to utålmodige børn i hver<br />
deres klapvogn eller vores egne sultne<br />
maver gjorde situationen meget lettere.<br />
<strong>De</strong>t eneste ledige bord befandt sig lige<br />
under den snoede gule vandrutsjebane,<br />
og det var formentlig kun ledigt,<br />
fordi det lignede et sted, hvor man<br />
ville blive gennemblødt så snart den<br />
næste barnenumse pløjede sig vej ned<br />
gennem forlystelsen. ”Me mind on fire -<br />
Me soul on fire - Party people all around<br />
me - Feeling HOT HOT HOT!”, brægede<br />
afromanden, mens jeg overvejede de<br />
mulige konsekvenser af at strangulere<br />
ham med min ene sok.<br />
the magic city<br />
Gennem kæmpe plexiglasplader, der<br />
skulle forhindre at folk faldt overbord,<br />
skuede vi ind over Miami, som vores<br />
enorme skude, der lød navnet norwegian<br />
Pearl, endnu ikke havde forladt. langt<br />
under os skar den opdæmmede,<br />
palmeflankerede MacArthur Causeway<br />
sig igennem den krystalblå biscayne<br />
bay og tilbød de unge, rige og smukke<br />
fra fastlandet let adgang ud til den<br />
mondæne Miami beach-halvø. Røde<br />
Mustanger, sorte Audier og en enkelt<br />
Ferrari cruisede forbi på den hævede<br />
vej. bag vejen tronede paradisøen<br />
Star Island sig op, og vi kunne skimte<br />
et par knaldhytter til omkring 40<br />
millioner dollar stykket, som tilhørte<br />
Julio Iglesias, Gloria estafan, Shaquille<br />
o’neal og Simon Cowell.<br />
Knap tre tusinde turister og<br />
ellevehundrede besætningsmedlemmer<br />
kunne skibet rumme. Kort tid før<br />
afsejlingen, hvor vi ligesom alle<br />
andre ventede på at få adgang til<br />
vores kahyt, føltes det som om at<br />
alle ombordværende befandt sig her<br />
på det varme soldæk, hvor afroman<br />
insisterede på at blive ved med at gøre<br />
opmærksom på netop det faktum, som<br />
vel de færreste efterhånden kunne<br />
være i tvivl om.<br />
freestyle cruising<br />
Rederiet, der var ansvarlige for vores<br />
strabadser, hed norwegian Cruise<br />
line, og vi havde valgt dem, fordi<br />
de havde billige børnebilletter og<br />
havde reklameret med noget, der hed<br />
”Freestyle Cruising”. Freestyle betød<br />
ingen faste spisetider, ingen formelle<br />
middage og ingen tvungen dresscode.<br />
Åbenbart betød det også et åbningsbal<br />
med store drinks, høj musik og<br />
overgearet grisefeststemning.<br />
”Welcome aboard, folks”, skrattede det<br />
pludselig med syngende skandinavisk<br />
dialekt ud over højttalerne. Kaptajnen<br />
var en lun svensk lurendrejer, der hed<br />
lars. For en uge siden havde han stået<br />
og skovlet store snedriver foran sit hus<br />
hjemme i Småland, fortalte han. nu<br />
lovede han 25 grader og sol den næste<br />
uge og tilføjede: ”Jeg skal ikke blande mig<br />
i hvilken form for beskyttelse I benytter<br />
i andre af livets forhold her ombord, men<br />
jeg vil anbefale jer, når solen skinner at<br />
påføre jer rigeligt med solcreme”.<br />
om bord på norwegian Pearl<br />
Vores kahyt var i den billigste kategori<br />
på hele skibet. Helt nede på dæk 5 lige<br />
over tjenestefolkenes kahytter og kun<br />
et par dæk over maskinrummet lå den<br />
klemt inde midtskibs blandt dens talløse<br />
naboer. <strong>De</strong>r var høje træpaneler, tykke<br />
tæpper og kunst på væggene. Men<br />
sammenlignet med resten af skibet<br />
var det røven af fjerde division. Tolv<br />
kvadratmeter, uden så meget som et<br />
koøje, på hvilke det på besynderlig vis<br />
lykkedes os at stoppe såvel vores 75<br />
kilos bagage, os selv, vores to unger og<br />
deres to klapvogne ind.<br />
<strong>De</strong>t var ellers ikke fordi, det skortede<br />
på mere luksuriøse overnatningstilbud<br />
ombord. oppe på dæk 14 kunne<br />
man for eksempel leje sig en 400<br />
kvadratmeter stor Garden Villa, såfremt<br />
man syntes, at man havde gjort sig<br />
fortjent til tre badeværelser, tre<br />
soveværelser, en enorm stue udstyret<br />
med panoramavinduer og piano, tre<br />
private solterrasser, et privat udendørs<br />
boblebad og en privat butler, der<br />
(hvordan helvede han så bar sig ad<br />
med det) stod til rådighed alle døgnets<br />
24 timer. Dér kunne man så sidde i sin<br />
kahyt, der fyldte lige så meget som 33<br />
monkey class-kahytter, og æde kaviar,<br />
mens man ydede sit eksorbitante<br />
bidrag til at skaffe vind i sejlene til den<br />
verdensøkonomi, der samtidig var ved<br />
at skylle ud i kloakken<br />
Ud over luxussuiter med privat alt<br />
muligt bød skibet på 16 restauranter,<br />
13 barer og lounger, klatrevæg,<br />
bowling, tennisbane, fitnesscenter,<br />
børnehave – og i stævnen (fordelt<br />
over tre dæk) havde man klemt et<br />
”broadway Stardust Theater” ind,<br />
hvor op til 1042 passagerer kunne<br />
fornøje sig med daglige varietéshows.<br />
enhver bekvemmelighed man kunne<br />
forestille sig, og enhver aktivitet, man<br />
kunne drømme om at deltage i, kunne<br />
man med stor sandsynlighed finde et<br />
sted på skibet. om man ville spille sin<br />
formue op på kasinoet, ryge cigarer i en<br />
champagnebar eller blive gift i et kapel,<br />
kunne det selvfølgelig lade sig gøre<br />
ombord på ”The Pearl”.<br />
Fattigrøve som os, der ikke<br />
havde budgetteret med at ekstra<br />
bekvemmeligheder, eller ”amenities”<br />
som besætningen kaldte alt det, der<br />
kostede en masse penge, var henvist<br />
til en af de fem gratisrestauranter.<br />
Kunne man nøjes med dem, undlod<br />
man at drikke spiritus og sodavand<br />
og holdt man sig fra arrangerede<br />
udflugter, ansigtsbehandlinger, kasino<br />
og kaviar kunne man gå fra borde uden<br />
at have brugt en krone udover det,<br />
man havde betalt for billetten. Dog<br />
fraregnet de obligatoriske drikkepenge,<br />
som blev automatisk opkrævet og<br />
meget sympatisk blev fordelt ligeligt<br />
blandt både de synlige tjenere og<br />
alle opvaskere, lokumsrenserne og<br />
kartoffelskrællerne, der arbejdede i det<br />
skjulte.
Ocean Drive, South Beach Miami. <strong>De</strong> unge, rige og smukke drikker kæmpecocktails i barerne<br />
mens Ferrarier og Lamborghinier cruiser op og ned ad gaden.<br />
happy happy. Washy Washy.<br />
”Happy happy. Washy washy!” gentog<br />
den smilende filippinerpige uafladeligt.<br />
Ved indgangen til “Garden Café”, skibets<br />
største buffetrestaurant, stod hun hver<br />
dag otte timer og afsprittede hænderne<br />
på de gæster, der var på vej ind i<br />
restauranten. Hver eneste gang med et<br />
smittende humør som om at rengøring<br />
af hænder var det mest eventyrlige, hun<br />
havde prøvet i hele sit liv. overskud.<br />
længere inde i restauranten hang en<br />
plakat, hvor der stod, at hvis du fik<br />
dårlig mave, skulle du ringe efter en<br />
læge, der gratis ville undersøge dig,<br />
og derefter sætte dig i karantæne i to<br />
dage i din kahyt. ”Karantæne” – min<br />
bare røv! Fandeme om vi skulle sidde<br />
to dage og glo nede i vores hummer,<br />
hvis vi fik dårlig mave af skibets egen<br />
mad. Først forgifter vi dem og bagefter<br />
spærrer vi dem inde, var angiveligt ”The<br />
Pearls” valgte strategi for at minimere<br />
smittespredning. lur mig om ikke folk<br />
med selv det mindste anløb til diarré<br />
holdt kæft af frygt for at blive spærret<br />
inde.<br />
en enorm buffet<br />
Da vi havde fået monteret vores afkom<br />
i højstole, pakket dem ind i forklæder<br />
og sikret os, at alt der kunne hærges<br />
var uden for rækkevidde, satte vi kurs<br />
mod buffeten. Restauranten var af<br />
en sådan størrelse, at der fra vores<br />
afsidesliggende bord var en vandretur<br />
på omkring fem minutter for at nå<br />
frem til den forjættede buffet. Indiske,<br />
italienske, asiatiske og amerikanske<br />
retter sloges om pladsen på buffeten,<br />
der var lang som en munkerække i<br />
Myanmar. Mens amerikanere i alle<br />
størrelser - mange af dem bevæbnet<br />
med en genopfyldelig ”pepsi branded<br />
souvenir cup”, der gav adgang til<br />
sodavand i uindskrænkede mængder så<br />
længe cruiset varede - ragede kylling,<br />
softice og pølser til sig i lange baner,<br />
prøvede vi at danne os et overblik over<br />
madhavet. Kokke med fine, hvide huer<br />
stod rundt omkring og lavede friske<br />
omeletter med fyld efter folks eget<br />
valg, bagte pandekager eller kogte<br />
pastaretter med folks valg blandt seks<br />
forskellige slags pasta og med en af seks<br />
forskellige saucer. <strong>De</strong>t tog let ti minutter<br />
at vælge, hvad man skulle have, og tit<br />
endte vi med at komme tilbage til vores<br />
bord med et grådigt sammensurium<br />
af delikatesser, der overhovedet ikke<br />
passede sammen. For vores børn var<br />
det et slaraffenland, og var man til sund<br />
mad var der desuden masser af frugt,<br />
salater og brød at vælge i mellem. Mest<br />
foruroligende var dessertudvalget og<br />
gæsternes ubeskedne forbrug heraf.<br />
Ved vores nabobord sad et ægtepar<br />
der gav associationer om tvangsfodret<br />
anguskvæg. efter et anseeligt måltid<br />
slog angusfruen lige et smut op forbi<br />
den tredive meter lange kagebuffet<br />
og returnere med et udvalg af fem<br />
forskellige slags kager.<br />
Samme nat gik der kun kort tid fra jeg<br />
vågnede med mavesmerter, til jeg var<br />
i gang med at sprøjtemale toilettet.<br />
Farven var brun. Jeg undlod at hidkalde<br />
doktormanden og undlod ligeledes at<br />
informere restauranten om, at deres<br />
ellers lækre mad havde sendt mig til<br />
tælling. Dagen efter var jeg frisk igen,<br />
men da var det Charlottes tur. På vores<br />
tv i kahytten fortalte Cnn os lidt for<br />
apropos, at et krydstogtskib dagen<br />
Fritgående leguan i Coral World på St. Thomas. Absolut ikke<br />
bange for mennesker og man kunne komme helt tæt på.<br />
forinden var returneret til Miami fordi<br />
800 passagerer ud af 1700 havde fået<br />
diarré. Vi bad til, at de to skibe ikke<br />
havde brugt samme cateringfirma.<br />
<strong>De</strong>n Dominikanske republik<br />
”Stadig klokken 10. Hold øje klokken<br />
10. <strong>De</strong>n har været nede i over tyve<br />
minutter”, skrattede Kim bedalls<br />
stemme i megafonen på øverste dæk<br />
af fartøjet, der lød navnet Victoria II.<br />
<strong>De</strong>n lille båd med plads til omkring 60<br />
passagerer skvulpede hidsigt op og ned,<br />
når de store bølger rullede ud gennem<br />
Samanábugten og ud i Atlanterhavet<br />
her langs den nordlige kyst af den<br />
Dominikanske Republik. Flere sad blege<br />
og så tomt ud i luften med brækposer<br />
i hænderne. Alle der var i stand til det<br />
fulgte instruksen fra vores turleder,<br />
marinebiologen Kim, og havde deres<br />
telelinser rettet mod punktet foran<br />
i skibets venstre side. Alligevel kom<br />
det bag på de fleste, da havoverfladen<br />
pludselig blev brudt og en femten<br />
meter lang Megaptera novaeangliae<br />
(bedre kendt som pukkelhval) pludselig<br />
strøg i vejret foran snuderne på os. et<br />
forsvindende øjeblik, som de færreste<br />
kunne nå at forevige, hang det knudrede<br />
pattedyr i luften for sekundet efter at<br />
lande på ryggen i et kæmpe plask.<br />
Men hvordan hulen kommer man<br />
overhovedet på hvaltur, når man har<br />
to helt små unger med på slæb, hvoraf<br />
den største normalt kaster op, bare hun<br />
kommer en tur med storebæltsfærgen?<br />
Vores plan var at afsætte vores datter,<br />
Ava på 3 år, i skibets børnehave og tage<br />
vores lillebitte knægt, Jonas på otte<br />
måneder, med om bord og afstemme<br />
Djævlefugl poserer i Everglades National Park. Fuglen hedder<br />
egentlig Anhinga, men kaldes både djævle- og slangefugl.<br />
tidspunktet med hans middagslur.<br />
Men for at komme i børnehave skulle<br />
Ava være stor nok til at forstå, når<br />
der på engelsk blev spurgt om, man<br />
skulle på toilettet, og derefter skulle<br />
hun selv være i stand til at gå derud<br />
og besørge. ”Vi må ikke gå med ud<br />
på toilettet. Faktisk må vi slet ikke<br />
være i nærheden af børnene, når de<br />
ikke har noget tøj på”, sagde en af de<br />
unge fyre, der arbejdede i børnehaven.<br />
”US parental health regulations, sir”,<br />
tilføjede han. nå, sagde jeg. ”Men<br />
hvad gør i så i børnehaverne i USA?”,<br />
spurgte jeg. ”<strong>De</strong>t er noget andet, der<br />
har personalet tilladelse, sir”, svarede<br />
han. Javel, så. Men så skaf da for hulen<br />
sådan en forpulet tilladelse, tænkte<br />
jeg. ellers kan man vel ikke drive en<br />
børnehave. ”nå, men vores datter kan<br />
godt selv gå på toilettet” sagde jeg, og<br />
håbede, jeg havde ret. ”Men hvis hun<br />
tisser i bukserne, og vi har givet jer<br />
noget skiftetøj, kan I vel give hende tørt<br />
tøj på?”. ”Sorry, sir, det er også mod<br />
reglerne. Hvis noget sådant sker, og vi<br />
ikke kan få fat i jer, ringer vi efter en<br />
sygeplejerske, som kommer og skifter<br />
jeres datter. <strong>De</strong>t koster 200 dollars, sir”.<br />
Javel ja. Tusind dask for at skifte en ble.<br />
Tak for kaffe. Sateme en god forretning.<br />
Hvad skal man med en børnehave, når<br />
de ikke må passe ens unge, når man vil<br />
ud at se hvaler og derved i øvrigt befri<br />
hende fra at blive søsyg? <strong>De</strong>r var ikke<br />
andet for, end at vi måtte slæbe Ava<br />
med på turen og prøve at proppe en<br />
søsygepille i hende.<br />
legesyge hvaler<br />
Vores næste udfordring var, at<br />
”norwegian Pearl” først ankom til den<br />
Legesyg pukkelhval boltrer sig i det lune vand<br />
i Bahia de Samana ud for <strong>De</strong>n Dominikanske<br />
Republik. I parringssæsonen (januar til marts)<br />
gør hvalerne kur til hinanden, bl.a. ved at slå med<br />
halerne i vandet.<br />
Dominikanske Republik klokken 10 og<br />
vores lokalt opererede hvaltur startede<br />
klokken 10.45. Masser af tid, troede vi<br />
godt nok, men hvad vi ikke vidste var, at<br />
vi, og cirka tretusinde andre, først lige<br />
skulle sejles ind til land i ”tenders”, som<br />
de sjove små shuttlebåde kaldtes. og<br />
hvad værre var, så viste det sig, at den<br />
første halve time blev brugt på at sejle<br />
folk, der havde været så elskværdige at<br />
købe en af rederiet egne ture af sted.<br />
Heldigvis fik vi arrangeret det sådan,<br />
at vi kom ombord på ”tender no. 1”.<br />
Klokken 10.40 var vi i land. Vi spurtede<br />
med vores to klapvogne foran os langs<br />
kajen og nåede lige akkurat vores<br />
hvalbåd.<br />
Fire en halv time iagttog vi talrige hvaler<br />
fra den vippende båd. legesyge boltrede<br />
de sig omkring båden; dykkede ned,<br />
slog med halerne, viftede med finnerne<br />
og ved to lejligheder brød en omtrent<br />
36 tons tung pukkelhval overfladen i<br />
et hop. Vores børn var vi svineheldige<br />
med. Tre en halv time sov de bedøvet<br />
af middagstræthed og søsygemedicin,<br />
og derefter kiggede de på hvaler og<br />
delfiner den sidste time, hvor søen ikke<br />
var så hård.<br />
Patriotisk malet livreddertårn i håbets og<br />
drømmenes land. South Beach, Miami.<br />
fakta om<br />
norwegian<br />
Pearl<br />
• Panamax dimensioner: 294<br />
meter langt, 33 meter<br />
bredt, dvs er bygget til lige<br />
netop at kunne gå igennem<br />
Panamakanalen med 30 cm.<br />
frigang på hver side.<br />
• Tonnage 93.502 tons<br />
(Tonnagen er vægten af det<br />
vand skibet fortrænger når<br />
det flyder).<br />
• bygget i Tyskland,<br />
indregistreret i nassau,<br />
bahamas<br />
• Ét besætningsmedlem er<br />
fuldtidsansat kun til at skifte<br />
elpærer<br />
• brandalarmer er næsten altid<br />
forårsaget af at folk (som<br />
regel kvinder) går i bad og<br />
ikke vil have damp på<br />
spejlet og derfor åbner døren<br />
til badeværelset.<br />
• Skibet er inddelt i 7 brandsikre<br />
zoner, der kan sikres, så<br />
eventuel ild ikke kan brede sig.<br />
• Skibet kan sejle videre med<br />
vand i to (og formentlig også<br />
tre) opslusede sektioner<br />
• I hård sø skydes otte meter<br />
lange stabiliseringsplader<br />
ud fra bunden af skibet<br />
for at minimere bådens<br />
sideværtsrullende bevægelser.<br />
• olieforbrug pr. uge: 800 tons<br />
svarende til 200 liter pr.<br />
passager (200 liter olie kan<br />
varme et gennemsnitligt<br />
dansk parcelhus op cirka tyve<br />
dage om vinteren)<br />
24 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 25
great stirrup cay, bahamas<br />
Vores bahamas stop havde vi imødeset<br />
med blandede forventninger. Great<br />
Stirrup Cay er en lillebitte ø som<br />
norwegian Cruise line har købt. Øen<br />
er ubeboet, og udover at være på<br />
stranden er der absolut intet at foretage<br />
sig. Ikke noget optimalt udgangspunkt<br />
for at danne sig et indtryk af hverken<br />
bahamas eller lokalbefolkningen.<br />
På rekordtid blev sværmen af tre tusinde<br />
turister parret med tre tusinde gratis<br />
strandstole i den idylliske lille bugt.<br />
et par tenders ankom proppet med<br />
mad og snart var en overdådig, gratis<br />
grillbuffet etableret. Afrobandet iførte<br />
sig hawaiiskjorter og blomsterkranse<br />
og spillede blid reggaemusik. Til<br />
tonerne af ”buffalo soldier” spillede folk<br />
beachvolley, og børnene rutsjede ned<br />
ad en gigantisk oppustelig rutsjebane.<br />
<strong>De</strong>r var dømt stranddag. Poul Folkersen<br />
ville sikkert have vendt sig i sin grav.<br />
Men faktisk var det fedt. Stranden var<br />
perfekt; blødt hvidt sand, ingen strøm<br />
eller bølger og det var let at bunde i<br />
det klare, varme vand. <strong>De</strong>r var ingen<br />
irriterende strandsælgere og absolut<br />
intet andet at foretage sig end at nyde<br />
stranden, livet og maden.<br />
jomfruøerne<br />
To dagsrejser med skib væk fra Miami<br />
lå Jomfruøerne. Vi traskede med vores<br />
klapvogne gennem Charlotte Amalie på<br />
St. Thomas med de danske gadenavne.<br />
Gennem Dronningens Gade, der<br />
fortsatte ud i Kronprinsens Gade, op<br />
ad den stejle Trompeter Gade. Videre<br />
af Regierings Gade og op mod piraten<br />
blackbeards slot ad Kommandant<br />
Gade, mens vi prøvede at komme i<br />
tanke om, hvad vi havde lært i skolen<br />
om stedet. Muséet i Haagensen House<br />
kunne hjælpe hukommelsen lidt på vej.<br />
<strong>De</strong>t fortalte om slaveoprøret i 1848,<br />
der startede på St. Croix. Slaverne<br />
fik deres frihed, men fortsatte med at<br />
arbejde under kummerlige forhold. og<br />
om salget af øerne til amerikanerne<br />
i 1917, der blandt andet kom i stand,<br />
fordi amerikanerne var bange for at<br />
øerne skulle falde på tyske hænder, hvis<br />
tyskerne valgte at invadere Danmark i<br />
første verdenskrig.<br />
På nær tre passagerer sejlede vi med<br />
”The Pearl” videre til den engelske<br />
jomfru- og sejlerø Tortola. ”<strong>De</strong>tte skib<br />
sejler til tiden”, sagde kaptajnen i<br />
højttaleren, og så var det bare ærgerligt<br />
for de tre mand, der var kommet for sent<br />
til afgangen i Charlotte Amalie. Især<br />
taget i betragtning af, at de formentlig<br />
hverken havde medbragt deres pas<br />
eller ret meget bagage. Heldigvis er<br />
der dog ikke langt mellem de forskellige<br />
Jomfruøer, så de tog selv en lokal færge<br />
til Tortola og kom med ombord dér.<br />
<strong>De</strong>n fede jomfru<br />
”Welcome to Virgin Gorda” stod der på<br />
skiltet. Velkommen til <strong>De</strong>n Fede Jomfru.<br />
et navn, som Columbus i sin tid gav<br />
Tortolas naboø, fordi han syntes, at<br />
den lignede en tilbagelænet, voluminøs<br />
kvinde. omgivet af amerikanere,<br />
som tilsvarende var af en betragtelig<br />
størrelse, og enkelte af dem muligvis<br />
tillige jomfruer, stavrede jeg i gåsegang<br />
gennem Virgin Gordas ”baths” med<br />
”Giant boulders”; et smalt grottesystem<br />
med havvand og klipper, der leder frem<br />
til en strand. <strong>De</strong>t var stort set umuligt<br />
at komme hverken frem eller tilbage,<br />
så mange mennesker var forsamlet i<br />
grotterne. Jeg havde taget en lille lokal<br />
monsterbølger og krydstogtskibe<br />
Monsterbølger (på engelsk ”rogue waves” eller ”freak waves”) er bølger, der<br />
kan forekomme ud af det blå. Typisk opstår de kun på store havdybder. <strong>De</strong> er<br />
umulige at forudse, kan blive op til omkring 30 meter høje og er typisk mange<br />
gange højere end de omkringliggende bølger. <strong>De</strong> er yderst sjældne, men når de<br />
opstår, udgør de en trussel mod selv de største fartøjer som krydstogtsskibe og<br />
supertankere. I april 2005 blev norwegian Dawn - norwegian Pearls søsterskib -<br />
ramt af en serie på tre monsterbølger hver på omkring 21 meter. Fire personer<br />
blev såret. To kahytter på niende og tiende dæk fik smadret deres vinduer og<br />
blev fyldt med vand. Tæpper og møbler blev ødelagt i 61 kahytter.<br />
I marts 2010 blev krydstogtskibet MS louis Majesty ramt af en serie af tre<br />
monsterbølger hver på omkring otte meter i det relativt lille og lukkede<br />
Middelhav. To passagerer blev dræbt af flyvende glasstykker i en af skibets<br />
lounges.<br />
<strong>De</strong>t er ikke muligt hverken at forudse eller forberede sig på monsterbølger.<br />
færge fra Tortola og var nu ankommet<br />
samtidig med alle de organiserede ture<br />
fra krydstogtskibet, og kunne godt have<br />
været dem alle foruden. Især på det<br />
tidspunkt, da en hasarderet overhaling<br />
langs en glat klippe sendte mig på<br />
røven i havvandet. <strong>De</strong>t kostede mig en<br />
mobiltelefon, en ipod, et vådt pas og 42<br />
våde dollars. Fra <strong>De</strong>n Fede Jomfru, det<br />
punkt på ruten der lå længst fra Miami,<br />
satte vi kursen hjemad.<br />
Konklusion<br />
Var det en succes? Var det pengene<br />
værd? Ville vi gøre det igen? Ja, for<br />
fanden! Indrømmet, det var både opulent,<br />
kommercielt og nærmest umuligt at nå at<br />
komme ind på livet af de lokale eller nå<br />
ordentligt ind til øernes sjæl. Men det var<br />
en let måde at rejse med børn og samtidig<br />
få muligheden for at besøge nogle smukke<br />
øer, man ellers ikke lige ville komme forbi.<br />
Alt var særdeles velorganiseret, og på<br />
trods af lejlighedsvise pubertære drikkedanselege<br />
og høj musik på soldækket, var<br />
der for det meste fredeligt og rart ombord<br />
på båden. Maden var - vores udfordringer<br />
til trods - sublim. Serviceniveauet var<br />
latterligt højt og svarede til dét på de<br />
allerbedste hoteller. Så ja, det var alle<br />
pengene værd. er man til opvartning,<br />
luksus, god mad, flotte strande,<br />
roomservice og et væld af underholdning,<br />
så er et krydstogt i en billig monkeyclass<br />
kahyt uforlignelig værdi for pengene. og<br />
hvem er ikke til det?<br />
Varmt vand, blødt sand, blåt vand. <strong>De</strong>r var optimale<br />
småbørnsbadebetingelser på Great Stirrup Cay,<br />
Bahamas.<br />
Praktiske<br />
oplysninger<br />
bookning af krydstogt: Expedia.<br />
com (ikke expedia.dk) har en fin<br />
oversigtside over krydstogter,<br />
hvor man kan sammenligne de<br />
forskellige selskaber, destinationer<br />
og priser. <strong>De</strong>sværre kan det være<br />
umuligt at betale for sit krydstogt<br />
via expedia.com da det kræver en<br />
amerikansk postadresse at få lov<br />
at betale rejsen med kreditkort.<br />
I stedet bookede og betalte vi for<br />
krydstogtet via rederiets egen<br />
hjemmeside www.ncl.com, hvor<br />
en sådan begrænsning heldigvis<br />
ikke fandtes. Vær opmærksom på,<br />
at det oftest er billigere at booke<br />
via amerikanske .com sites end<br />
europæiske .eu eller .dk sites.<br />
Vi betalte totalt knap 2.000$ for<br />
7 nætters cruise for 2 voksne og<br />
2 børn i indvendig kahyt. <strong>De</strong>rtil<br />
kom i alt 250$ i obligatoriske<br />
drikkepenge (12$ pr person over<br />
2 år pr dag), der fordeles ligeligt<br />
blandt alle servicemedarbejdere<br />
(undtagen dem der arbejder på<br />
barer og i skibets kasino)<br />
fly: Vi fløj med Lufthansa til<br />
Miami. Ud via Frankfurt og hjem<br />
via Düsseldorf. Pris ca. 3.500 kr.<br />
pr voksen i alt 10.000 kroner for 2<br />
voksne, et barn og et spædbarn.<br />
Vi bookede gennem et rejsebureau<br />
for at kunne reservere vores<br />
billetter, indtil vi havde bestilt<br />
vores krydstogt, og for at kunne<br />
få hjælp til at reservere bassinet<br />
(babyseng).<br />
hotel i miami: Hoteller er dyre i<br />
South beach Miami i højsæsonen<br />
januar - marts. <strong>De</strong>t billigste vi<br />
kunne finde var Tropics Hotel.<br />
<strong>De</strong>t kostede 600 kroner pr. nat<br />
for et stort værelse med 3 senge.<br />
Hotellet har swimmingpool,<br />
køkken, fælles udendørs<br />
spiseområde, gratis internet og<br />
superb beliggenhed på Collins<br />
Avenue.<br />
billeje i miami: Vi havde lejet<br />
bil hjemmefra for tiden før<br />
krydstogtet via expedia.dk. For<br />
fem dage i Miami gav vi kun 900<br />
kroner for en Dodge Caliber med<br />
forsikring og ubegrænset antal<br />
kilometer. Til gengæld kostede leje<br />
af to autostole og en obligatorisk<br />
tankfuld benzin ved afhentning<br />
yderligere kr. 1.100. en GPS er en<br />
ret god ting at have når man kører<br />
i Miami. Parkering i South beach<br />
Miami koster 100 kr. pr døgn i de<br />
fleste centrale parkeringshuse.<br />
bedste indsendte postkort<br />
i sidste kvartal<br />
Kære Berejste.<br />
Jeg kan nu fejre en slags jubilæum her i Monaco<br />
(nyt land), hvor jeg er sammen med familien. Siden<br />
jeg startede i DBK i 2006 har jeg nu besøgt 100<br />
lande, heraf 24 nye lande. <strong>De</strong>r er dog stadigvæk<br />
et stykke op til “100-klubben” fra de 71 lande jeg<br />
har nu, med Monaco som sidste skud på stammen.<br />
For statistik freaks, så har jeg fløjet 706.365 km<br />
med 299 flystarter på 6 kontinenter, 0 territorier<br />
og krydset Ækvator 15 gange i DBK regi. Jo, det er<br />
dejligt at rejse!<br />
PS: Monaco er flot. Vi har plantet farmor og mormor<br />
på en café foran casinoet, og imens vi vil traske<br />
Formel 1 banen rundt. Vi håber på at damerne ikke<br />
har taget stokkene på nakken, og smuttet ind i<br />
casinoet for at spille alle pengene op, inden vi er<br />
tilbage. <strong>De</strong>t er også i dag min ældste datter Maria<br />
har rundet 30 lande, og hun er nu klar som nyt<br />
medlem i DBK. Claus Søndergaard<br />
vindere DbKs<br />
skribentkonkurrence 2010<br />
nr navn Præmie Værdi<br />
1 Arne Runge Friluftsland Kr. 3000<br />
2 Jesper Grønkjær Viktors Farmor Kr. 2000<br />
3 Kenneth Hvolbøl Penguin Kr. 1500<br />
4 Christer lænkholm Penguin Kr. 1500<br />
5 Kenneth Sorento Friluftsland Kr. 500<br />
Jakob Øster Friluftsland Kr. 500<br />
7 Michael nyholm<br />
Anette Kristensen<br />
9 Jytte Christensen<br />
Claus Qvist Jessen<br />
26 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 27
Pizza og Macchiato på Afrikas Horn<br />
en beretning om eritreas unikke blanding af mellemøsten og 50’ernes italien<br />
TeksT og foTo:Theis sØLLing<br />
Her betaler man i Nakfa! Ordene er<br />
Tedros’. Vi sidder på Cafe Roma og<br />
spiser pizza i Afrikas højest-beliggende<br />
hovedstad, Asmara. <strong>De</strong> omkringliggende<br />
Art <strong>De</strong>co bygninger her på Harnet<br />
Avenue i eritreas hjerte får dog mere<br />
en til at tænke på Rom. <strong>De</strong>t samme gør<br />
den fantastiske kaffe - duften af frisk<br />
brændte bønner og ingefær bringer dog<br />
hurtigt en tilbage til Afrika eller måske<br />
nærmere til Yemen, der kun ligger et<br />
stenkast væk over Rødehavet. eritrea<br />
er en sand smeltedigel af kulturer med<br />
ni etniske grupper, der spænder fra<br />
Rashida ørkennomaderne i Dankaliaørkenen<br />
til de oldkristne Tigrinjaer med<br />
de afsidesliggende klostre i højlandet.<br />
Tedros’ landcruiser skal sørge for,<br />
at vi kommer rundt i hjørnerne af<br />
det fantastiske land, der udover en<br />
kulturrigdom og nationalstolthed<br />
uden lige byder på natur af Grand<br />
Canyonske dimensioner og glemte<br />
historiske mindesmærker a la Knossos.<br />
nationalstoltheden kommer fra årtiers<br />
selvstændighedskamp mod en etiopisk<br />
overmagt. <strong>De</strong>t var i nakfa et af de<br />
store slag blev slået, og byen har givet<br />
eritreas valuta navn. <strong>De</strong>t er derfor<br />
Tedros fremhæver den. nu er der<br />
fred og ingen fare - det slår os med<br />
det samme, at eritrea er et land med<br />
massivt rejsepotentiale!<br />
28 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />
harnet avenue: italien<br />
møder afrika<br />
Mens vi sidder og taler med Tedros<br />
om ruten rundt i landet glider livet<br />
langsomt forbi. Mændene er i habit, og<br />
kvinderne har hvide tunikaer på. nogle<br />
har et koptisk kors tatoveret i panden.<br />
<strong>De</strong>r er en mærkelig ro over Asmaras<br />
hovedåre, det er næsten som om tiden<br />
går langsommere her end andre<br />
steder. Trafik er der ikke meget<br />
af, det skyldes nok at benzinen er<br />
dyr og rationeret - 30 kr. literen.<br />
eritrea har ikke hård valuta til at<br />
købe olie for, der produceres ikke<br />
meget, der kan eksporteres. På<br />
papiret er landet derfor blandt<br />
verdens fattigste, men det virker<br />
ikke som om folk er i knæ, og<br />
det er ikke fordi Harnet Avenue<br />
oser af fattigdom. Fra hvor vi sidder<br />
han man se over i Asmaras vestlige del,<br />
hvor de store italienske villaer stråler<br />
om kap med den evigt blå himmel og<br />
bourgonvillaerne, der omgiver dem. På<br />
nogle af vores utallige ture rundt i den<br />
bakkede hovedstad slår det os, at den<br />
materielle fattigdom, der nok alligevel<br />
hersker, er afbalanceret af en massiv<br />
kulturel rigdom og venlighed; overalt<br />
bliver man mødt af spraglede markeder,<br />
koptiske kirker og smukke moskéer i én<br />
fredelig harmoni. Man afbrydes kun af<br />
begejstrede nysgerrige børneflokke i<br />
grønne uniformer på vej til skole eller<br />
af venlige kvinder, der inviterer ind<br />
for at vise bryllupsforberedelser eller<br />
ølbrygning frem.<br />
midt i det hele er byens<br />
pulserende hjertehøjdepunkt,<br />
det ugentlige mandagsmarked,<br />
hvor folk kommer fra de<br />
omkringliggende lerklinede<br />
hytter for at handle med<br />
blandt andet kameler.<br />
genbrugsmarked – fra<br />
nødhjælpstønder til koptiske<br />
kors<br />
<strong>De</strong>t eneste sted man for alvor<br />
mærker, at man er i den nedre ende<br />
af tredjeverdenslandenes rangstige, er<br />
når man bevæger sig ud i den østlige<br />
ende af Asmara. Her bliver asfalten<br />
afløst af jordvej, og der er her man<br />
finder Medebar genbrugsmarkedet med<br />
alt hvad en jernhandlers hjerte kan<br />
begære. <strong>De</strong>r er alt fra metaltønder,<br />
der tidligere har indeholdt nødhjælp fra<br />
UScare eller Fn, til indmaden af gamle<br />
paraplyer. <strong>De</strong>t kan alt sammen bruges.<br />
Hvis ikke til koptiske kors så til ovne eller<br />
gryder. brug-og-smid-væk-kulturen er<br />
ikke kommet til eritrea endnu. <strong>De</strong>t kan<br />
anbefales at gå derud en tidlig søndag<br />
morgen, da vejen går forbi et hav af<br />
kirker, som alle er proppede til randen<br />
af folk i hvide tunikaer, som alle messer<br />
og synger, så man næsten tror at man<br />
er kommet i himmerige. Stemningen<br />
af Asmaras fantastiske orden i kaos er<br />
for alvor ved at gå os i blodet, og nu<br />
er planen for rundrejsen lagt. næste<br />
skridt er at søge tilladelse til at forlade<br />
Asmara. <strong>De</strong>t er nemlig ikke alle der får<br />
lov til det, faktisk er det utroligt svært<br />
for andre end lige netop turister at få lov<br />
til det. <strong>De</strong>t er en af de ting, der har givet<br />
eritrea tilnavnet ”Afrikas nordkorea”.<br />
Udover rejsetilladelsen er det også<br />
nødvendigt med tilladelser til at besøge<br />
de afsidesliggende klostre i eritreas<br />
højland og oldtidsminderne i landets<br />
sydlige del. <strong>De</strong>t kan lyde besværligt,<br />
men indhentning af tilladelserne er<br />
faktisk en del af oplevelsen, og besøget<br />
på patriarkens kontor er bestemt et<br />
highlight, hvis man vælger at tage det<br />
som en del af hele Afrika-konceptet.<br />
mod vest til tigrinyaernes<br />
klostre i Keren<br />
<strong>De</strong>t går nedad mod Keren, som er<br />
eritreas næststørste by. Tedros peger<br />
på landcruiserens højdemåler. Vi er<br />
væk fra Asmara og kører igennem<br />
landskaber med store klippeblokke på<br />
frodige bakkedrag. <strong>De</strong>t har regnet -<br />
et ægte tropisk monsunskyl. <strong>De</strong>t gør<br />
luften helt klar, og Keren dukker op<br />
forude på et plateau mellem bjergene.<br />
<strong>De</strong>t er svært at tro, at Keren er<br />
landets næststørste by, den er lille og<br />
overskuelig med en harmonisk blanding<br />
af kirker og moskéer. Man får et godt<br />
overblik fra det ægyptiske fort, som<br />
ligger på en bakke lidt fra centrum.<br />
Midt i det hele er byens pulserende<br />
hjertehøjdepunkt, det ugentlige<br />
mandagsmarked, hvor folk kommer fra<br />
de omkringliggende lerklinede hytter<br />
for at handle med blandt andet kameler.<br />
Udover kamelerne er sølv en vigtig<br />
handelsvare i Keren, hvor de fleste af<br />
eritreas sølvsmykker produceres. Folk i<br />
bazaren er usædvanlig venlige, og der<br />
mulighed for en god handel over en kop<br />
te med nogle af bilèn-kvinderne, fra en<br />
af de særligt farverigt klædte klaner her<br />
i det vestlige eritrea.
På off-road pilgrimsfærd til<br />
<strong>De</strong>bra sina klostret<br />
Vi får ikke tilladelse til tage videre til<br />
grænselandet mod etiopien. I stedet<br />
kører vi af den Fn-sponsorerede<br />
”hovedvej” ud i de øde og<br />
ufremkommelige bjergegne mellem<br />
Keren og Asmara - kendt for de<br />
mystiske og afsidesliggende oldkristne<br />
klostre. et skilt med de oldkristne<br />
aramæiske skrifttegn viser vej igennem<br />
en lille landsby, som er sidste tegn på<br />
civilisation, inden vi bevæger os ud på<br />
noget, der dårligt kan kaldes en vej. <strong>De</strong>t<br />
er smukt og meget øde på vej til <strong>De</strong>bra<br />
Sina. <strong>De</strong> store tilsyneladende løsrevne<br />
klipper afløser store kaktus og ukendte<br />
buske med røde blomster. efter femten<br />
kilometer og to timer står vi for foden<br />
af den forrevne top, hvor Jomfru Maria<br />
efter sigende søgte tilflugt på vej til<br />
egypten. <strong>De</strong>t er lidt af en omvej, så det<br />
gælder om at være stærk i troen - men<br />
stedet er magisk, så hvorfor ikke. Vi<br />
tager den sidste halve times vandring op<br />
igennem bevoksningen i stiv arm, der er<br />
god udsigt på vej og lavlandet folder sig<br />
ud for vores fødder med sine kaktus og<br />
små søer. På toppen ligger der en stor<br />
kirke udført i sten fra de store blokke,<br />
der ligger overalt i landskabet. Vi bliver<br />
budt velkommen af en munk med sort<br />
dragt samt gul kappe og hat, og munken<br />
fortæller, at kirken er bygget af den<br />
etiopiske kejser Haile Selassie over den<br />
hule, hvor den hellige Jomfru skulle have<br />
boet. Inde i kirken er der meget atypiske<br />
ikoner. en blanding af traditionelle<br />
katolske stilarter, afrikanske rytmer<br />
og flammehav af røde nuancer. Vi får<br />
lov at gå med lige til hulens indgang.<br />
<strong>De</strong>refter er der te i køkkenet, hvor vi får<br />
et indblik i munkenes liv - den står på<br />
bøn første gang kl. 04:30. Vi bestemmer<br />
os for at forsætte turen sydpå, den<br />
stemningsfyldte beliggenhed til trods er<br />
munkelivet vist ikke noget for os.<br />
natur af grand canyonske<br />
dimensioner og glemte<br />
historiske mindesmærker<br />
ala Knossos<br />
Adi Keyh ligger 200 kilometer syd for<br />
Keren og noget højere end Asmara i<br />
næsten 3000 meters højde. <strong>De</strong>t er en<br />
by, der ligger for foden af en række<br />
dramatiske kløfter og midt i et af det<br />
store afrikanske oldtidsriger, Qouhaitu.<br />
Styret af Axumkulturen og født af den<br />
vigtige tilgang til det Røde Hav. <strong>De</strong>r<br />
ligger et overraskende lækkert hotel<br />
i Adi Keyh - et godt udgangspunkt for<br />
et besøg til Qouhaitu. Oldtidsbyen er<br />
anslået kun udgravet en procent, og det<br />
er ikke nemt at finde til området, men<br />
Tedros klarede skærene ved at spørge<br />
sig frem hos de tropper, der ligger i lejr<br />
i bushen. Vi er nu kun 25 kilometer fra<br />
den etiopiske grænse. efter en tur op<br />
ad en bjergvej, der kun lige er stor nok<br />
til landcruiseren, finder vi Ismail - eller<br />
rettere han finder os. Han arbejder for<br />
nationalmuseet i Asmara og er tydeligt<br />
ophidset over, at vi ikke stoppede i<br />
Saphira, byen med den grønne moské!<br />
<strong>De</strong>n havde vi altså desværre ikke<br />
bemærket som en by, forklarede vores<br />
chauffører. Vi endte med at falde godt<br />
i hak med Ismail. Han viste os rundt<br />
i det store område som Qouhaito<br />
dækker, og havde det ikke været for<br />
ham havde vi aldrig fundet Mariam<br />
Wakinos tempel eller det ægyptiske<br />
gravkammer, som begge står der i den<br />
tynde luft med deres søjler og sære<br />
inskriptioner, som ingen kan forklare,<br />
og vidner om tidligere tiders storhed.<br />
lige i nærheden tager Ismail os hen til<br />
turens absolutte højdepunkt, en kløft<br />
med et lodret fald på 800 meter lige ned<br />
til de kaffebeplantede skråninger og<br />
kamelvejen til Rødehavet, som vi kan se<br />
glitre i det fjerne. Fra kanten af kløften<br />
går der en lille sti ned for de frygtløse.<br />
For enden er der endnu en overraskelse<br />
i form af hulemalerier, der forestiller<br />
de vilde dyr, der strejfede omkring i<br />
de eritreanske bjerge i en fjern glemt<br />
fortid. eritrea er i sandhed en gemt<br />
juvel.<br />
sol, strand, øde øer og det<br />
varmeste sted på jorden<br />
efter en seriøs bumpetur rundt i<br />
afkrogene af eritrea hungrer vi efter at<br />
se rødehavskysten. Varmt klart vand og<br />
hvidt sand, der får topresorts længere<br />
mod nord i Ægypten til at ligne brøndby<br />
Strand. Sidegevinsten er så også, at<br />
i eritrea er strandene tomme og de<br />
omkringliggende Dahlak øer ubeboede<br />
for de flestes vedkommende. Vi kører<br />
nedad. Man skal fra omkring 2600 meter<br />
til havoverfladen på 90 stejle kilometer.<br />
Temperaturen stiger mens vi bevæger<br />
os mod målet i Massawa. byen kunne for<br />
så vidt lige så godt have ligget i Yemen<br />
eller et andet sted i Mellemøsten.<br />
<strong>De</strong>r er kun 25 kilometer til den<br />
arabiske halvø fra eritreas kyst, og de<br />
Eritreanske Afar-fiskere har pløjet de 25<br />
kilometer siden tidernes morgen og har<br />
taget de kulinariske, arkitektoniske og<br />
genetiske særpræg med sig. Massawa<br />
er med sine snævre kringlede gader og<br />
krummelurefyldte hvide huse vitterligt<br />
et sted, hvor man føler sig hensat til<br />
1001 nats eventyr. <strong>De</strong>r er mange små<br />
steder, hvor man kan sætte sig og<br />
få en fiskekebab eller en hel fisk fra<br />
tandoriovnen. Maden er i top, og vi<br />
finder for første gang siden Asmara is til<br />
den yngste turdeltager på seks år.<br />
<strong>De</strong>n geografiske beliggenhed gør<br />
Massawa til et af de suverænt varmeste<br />
steder på jorden, og havvandet har<br />
næsten kropstemperatur. <strong>De</strong>t er et<br />
perfekt sted til en badeferie. <strong>De</strong>n bedste<br />
strand hedder Gorgussum og ligger ti<br />
kilometer uden for Massawa. På vejen<br />
derud kan man stoppe ind hos Rashidanomaderne,<br />
der bor i telte op langs<br />
kysten til grænsen med Sudan. <strong>De</strong> laver<br />
et hårdt liv i det barske ørkenlandskab i<br />
Dankalia ørkenen, og det er en god ide<br />
eventuelt at med bringe små gaver i<br />
form af købmandsvarer.<br />
eritreas isolation betyder også,<br />
at koralrevene ud fra kysten er<br />
fuldstændigt uberørte og at dykning er<br />
i absolut verdensklasse. <strong>De</strong>t er muligt<br />
chartre en båd til Dahlak øgruppen ud<br />
for Massawa. Dahlak består at omkring<br />
900 øer, hvoraf de fleste er ubeboede<br />
og resten har små fiskerlandsbyer, der<br />
bebos af Afar klanen. Mange af øerne<br />
bærer historiske vidnesbyrd om de<br />
arabiske søfarere, der fra tid til anden<br />
har beboet dem. <strong>De</strong>r er ingen faciliteter<br />
på Dahlakøerne, så man bor enten på en<br />
båd eller på stranden under den tropiske<br />
stjernehimmel. <strong>De</strong>t er rasende dyrt at<br />
nå Dahlakøerne, men turen derud er<br />
en oplevelse af pionertypen. Som at<br />
besøge en hvid plet på landkortet. <strong>De</strong>m<br />
er der mange af i Eritrea, og vi fik set<br />
ting i dette mellemøstlige, afrikanske,<br />
italienske land, som har sat spor i os for<br />
evigt.<br />
GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 31
et land - en by<br />
5 tips til Chongqing<br />
Operaen i Chongqing, samt en af byens mange broer<br />
chongqing er<br />
besøg nan<br />
stor, meget<br />
shan og nyd<br />
1 stor, det 2 udsigten over 3<br />
er verdens<br />
største municipalitet<br />
med 32 mill.<br />
indbyggere. heldigvis<br />
er det ganske billigt at<br />
køre med taxa, 8rmb<br />
for de første 3km,<br />
så undgå de lokale<br />
busser og farlige<br />
motorcykeltaxaer.<br />
Du kan endda køre<br />
i taxa med god<br />
samvittighed, da de<br />
kører på naturgas.<br />
vær dog opmærksom<br />
på at der kl. 16 er<br />
vagtskifte, hvorfor det<br />
der er umuligt at finde<br />
en taxa.<br />
chongqings<br />
jie fang bei halvø.<br />
<strong>De</strong>t koster ca. 30rmb<br />
fra centrum i taxa,<br />
og 20rmb i entré,<br />
men det er det værd.<br />
<strong>De</strong>nne slags citylights<br />
er slet ikke<br />
hvad man forventer at<br />
se i det vestlige Kina.<br />
vær dog opmærksom<br />
på at lysene på<br />
bygningerne bliver<br />
slukket kl. 22, for at<br />
spare strøm, så kom<br />
inden da.<br />
lær at sige<br />
”bu la!”<br />
(ikke stærkt)<br />
inden du går<br />
ud for at få noget<br />
at spise; chongqing<br />
er kendt for sin<br />
hot pot, som er<br />
ekstremt stærk. om<br />
sommeren kommer<br />
temperaturen i<br />
chongqing op over<br />
40 grader, hvorfor<br />
kroppen skal svede<br />
ekstra meget, og<br />
derfor spiser man<br />
meget stærke<br />
retter. vær også<br />
opmærksom på de<br />
små peberkorn i<br />
maden, der lammer<br />
munden let.<br />
af eva hein<br />
4<br />
skulle du<br />
komme i<br />
problemer,<br />
eller have<br />
lyst til at høre lidt<br />
mere om businessmulighederne<br />
i<br />
denne boomende<br />
storby, besøg<br />
da <strong>De</strong>t Danske<br />
Konsulat og<br />
handelskontor og<br />
hør mere. adressen<br />
er metropolitan<br />
tower, 31/f#1,<br />
68 Zou rong<br />
road, Yu Zhong<br />
District. Konsulatet<br />
varetager de<br />
danske interesser i<br />
vest-Kina.<br />
5<br />
besøg<br />
chongqing<br />
urban<br />
Planning<br />
center (1 chaodong<br />
road, Yu Zhong<br />
District) og se hvordan<br />
det er planlagt at<br />
byen skal udvikle sig<br />
frem til 2020, samt<br />
hvilke simple rødder<br />
byen kommer fra.<br />
chongqing blev i 1997<br />
udnævnt til spydspids<br />
i regeringens ”go-<br />
West”-politik, og<br />
siden da er byen<br />
bare eksploderet.<br />
museet har lukket om<br />
mandagen.<br />
9 tips til Kina<br />
Chengde<br />
Chengde, nord for Beijing, var Qingkejsernes<br />
sommerresidens<br />
”Fuglereden”<br />
<strong>De</strong>t olympiske Stadium, også kaldet<br />
”Fuglereden” et af de nye sights i<br />
bejing<br />
Jiu Zhai Gou<br />
Stort naturreservat i Sichuan berømt<br />
for det flotte sceneri<br />
<strong>De</strong>n Kinesiske Mur<br />
Muren kan besøges mange steder,<br />
sigt dog efter Huang Hua Cheng<br />
Gobi-Ørkenen<br />
en lille bid af Gobi-Ørkenen besøgs<br />
let fra baotou i Indre Mongoliet<br />
<strong>De</strong>n Lille Havfrue<br />
Expo i Shanghai er netop lukket,<br />
men den kinesiske pavillon kan til<br />
stadighed besøges<br />
Di Tan (Jordens Tempel)<br />
Kinesiske udendørsaktiviteter i<br />
pavillion ved Di Tan (Jordens Tempel)<br />
Huang Long<br />
lille naturreservat i det nordlige<br />
Sichuan, kendt for de turkise vandfald<br />
Tian Tan (Himlens Tempel)<br />
Et af de flotteste og mest<br />
farvestrålende templer i beijing, altid<br />
et besøg værd<br />
32 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 33
Insiderguide til<br />
Buenos Aires<br />
efter at have besøgt argentina seks<br />
gange i løbet af de seneste seks år er jeg<br />
nu ved at få styr på den fascinerende og<br />
ret uoverskuelige samling af kvarterer og<br />
mennesker kaldet buenos aires, ba. og<br />
selvom byen er kolossal med sine 10 mio.<br />
mennesker, kan du måske ikke engang<br />
finde den på den GPS, du har taget<br />
med, for de lokale kalder den som regel<br />
”capital federal” eller bare ”cf”...<br />
TeksT: Jacob gowLand JØrgensen<br />
foTo: Jacob gowLand JØrgensen m.fL.<br />
Her er derfor en insiderguide om byen og en fotosafari om det noget<br />
nær perfekte rejseland, den ligger i. <strong>De</strong>t er altsammen baseret på<br />
viden fra egne rejser, fra andre berejste og fra en stribe venner i<br />
buenos Aires, der kender byen som deres egen bukselomme.<br />
<strong>De</strong>n bedste måde at rejse<br />
buenos Aires er en enorm by med mange mennesker samlet på lidt<br />
plads, og samtidig er Argentina verdens 8. største land. <strong>De</strong>t er også<br />
et land med store indkomstforskelle og med et tydeligt sydeuropæisk<br />
præg på service og kvalitet. <strong>De</strong>t er et udpræget servicesamfund, hvor<br />
alle former for praktisk hjælp kan fås billigt.<br />
<strong>De</strong>t betyder, at:<br />
• <strong>De</strong>t tager rigtig lang tid at køre rundt i landet på egen hånd.<br />
Brug de mange indenrigsfly til at se noget, prioritér hvad du vil se<br />
og kombiner eventuelt med langtursbusserne, som er ren luksus<br />
• Vejret er altid godt et eller andet sted i landet, og møgfugtigt et<br />
andet sted!<br />
• I buenos Aires bør man i den grad afholde sig fra at køre selv pga.<br />
trafikkulturen og dårligt skiltede, ensrettede veje; det er hurtigt at<br />
komme frem med taxa og metro<br />
• <strong>De</strong>t kan være billigere at leje en bil med chaffør (en remis) end at<br />
leje bil selv eller tage en bus<br />
• <strong>De</strong>t kan være bedre – og billigere – at få fx et lokalt rejseburau<br />
til at arrangere en tur end at gøre det selv, fordi de har mange<br />
lokale kunder og derfor gode aftaler med hoteller. en tur til Iquazu<br />
nationalparken fra Buenos Aires fx.<br />
• Med andre ord: At gøre det hele selv er ikke altid bedst og billigst i<br />
det her land. nyd det faktum og få mere ud af din ferie ved at<br />
overlade noget af arbejdet til de lokale guider, chaffører, kokke<br />
osv. Skulle du blive syg kan du også få lægen til at komme til<br />
hotellet!<br />
<strong>De</strong> bedste steder at bo<br />
<strong>De</strong>t, der oftest snyder ved buenos Aires er, at<br />
man tror der er et centrum. <strong>De</strong>t er der også,<br />
faktisk mindst en 5-6 stykker, og de er langt<br />
fra lige interessante set fra en rejsendes<br />
synspunkt.<br />
Ved det oprindelige centrum, Microcentro, har<br />
du parlamentet, obelisken og en lang gågade,<br />
og her ville jeg personligt ikke overnatte.<br />
<strong>De</strong>t er lidt en blanding af en turistfælde og et<br />
kontorområde, og der er derfor ret affolket her<br />
om aftenen.<br />
På kanten af området er der nogle enorme veje<br />
med trafik døgnet rundt (bl.a. verdens bredeste<br />
boulevard). Argentinerne har et andet forhold<br />
til støj, så et hostel kan godt ligge lige ud til<br />
det vi ville kalde en motorvej. <strong>De</strong>t nærmeste<br />
man kan sammenligne området med, er nok<br />
det oprindelige centrum i en amerikansk storby,<br />
hvor der nok er liv om dagen, men sjældent om<br />
aftenen.<br />
et andet klassisk centrum er San Telmo, som<br />
ligger umiddelbart syd for Microcentro. <strong>De</strong>t er<br />
her tangoen siges at stamme fra, og hvor man<br />
finder nogle flotte pladser og brostensbelagte<br />
gader.<br />
San Telmo er som microcentro et must at<br />
besøge, men placeringen ned til havnekvarteret<br />
la boca gør det desværre til et lidt mere råt<br />
kvarter end de romantiske billeder, der oftest<br />
vises derfra. San Telmo og la boca er på mange<br />
måder bA's svar på Vesterbro og nordvest i<br />
København, bare i fattigere udgaver.<br />
<strong>De</strong>r er andre områder som er langt mere<br />
interessante. Alle ligger i overskuelig afstand til<br />
attraktionerne i Microcentro, og har derudover<br />
en masse charme og muligheder i sig selv:<br />
Recoleta, Palermo, Viejo/Soho og Puerto<br />
Madero.<br />
Udvalget af overnatningsmuligheder er enormt,<br />
så der er frit slag. Hvis man skal bo i byen mere<br />
end bare 3-4 dage og er nogle stykker, kan det<br />
godt betale sig at leje en lejlighed, som findes<br />
i alle størrelser og prisklasser. <strong>De</strong>t er også en<br />
enkel måde at se mere til det liv som de lokale<br />
lever.<br />
Af anbefalelsesværdige hostels og hoteller kan<br />
nævnes ”HI Hostels Suites Palermo” i Palermo<br />
Viejo, ”Juncal Palace Hotel” på grænsen mellem<br />
Recoleta og barrio norte og designerhotellet<br />
”Vitrum” i Palermo Hollywood (spørg efter<br />
rabat). Kig dig godt for inden du booker, for der<br />
er stor forskel på priser på sammenlignelige<br />
hoteller og nogle af dem ligger på/op til store<br />
veje.<br />
Recoleta er BA classic på den gode måde. Her finder<br />
du den berømte kirkegård, og ikke mindst en mængde<br />
fantastiske restauranter, flotte bygninger, designcentre<br />
og luft og lys.<br />
barrio norte, der støder op til, er lidt mere beskeden,<br />
men stadig meget hyggeligt, og her har du til gengæld<br />
en masse brugbare butikker på Santa Fe og få turister.<br />
Disse barrios – kvarterer – minder mest om indre og<br />
ydre Østerbro i København, også ifht. grønne områder<br />
og placeringen i byen.<br />
en forholdsvis ny mulighed er Puerto Madero tæt på<br />
Microcentro. bydelen er et gammelt havneområde med<br />
varehuse, der er blevet restaureret og tilbygget – ikke<br />
helt ulig langelinje i København i stil og placering. <strong>De</strong>t<br />
ligger nemt for hele byen og der er masser af gode<br />
restauranter der, men er omvendt også noget affolket<br />
om aftenen.<br />
Palermo Viejo er bA, som bA så ud engang, og mit eget<br />
yndlingskvarter. <strong>De</strong>n del der ligger omkring den centale plads,<br />
Plaza Serrano/ Plaza Cortázar, kaldes også Palermo Soho, hvilket<br />
er meget rammende. <strong>De</strong>t er her du finder de sjoveste, mærkeligste<br />
og billigste butikker – og de mest trendy hoteller – og her går<br />
mange lokale går ud for at spise eller gå i byen. <strong>De</strong>t er på én gang<br />
storby og landsby, trendy og jordtrillende, fredeligt og brusende.<br />
Her ligger også restaurantgaden Cabrera, som er buenos Aires når<br />
det er bedst og mest originalt.<br />
<strong>De</strong>t bette nabokvarter Palermo Hollywood har mere kant og er<br />
mere rodet, men er absolut også en mulighed. <strong>De</strong>t er her du finder<br />
en masse outlets, hvor fx outletudgaven af læderbutikken ”Prüne”<br />
nær krydset Gurruchaga/loyola bør få enhver kvinde til at gå<br />
shop-amok.<br />
Yves Saint laurent til herrerne ligger tæt på Cordoba-gaden. Ved<br />
siden af disse to kvarterer ligger det fashionable område Palermo<br />
med parker og ambassader. I København ville Palermo Viejo nok<br />
svare til områderne omkring Studiestræde, Sankt Hans Torv og<br />
Christianshavn (dog uden vandet).<br />
når du vælger hvor du skal bo, er det også værd at huske, at det<br />
er meget billigt og nemt at komme rundt. <strong>De</strong>r er en hær af taxaer<br />
(med fungerende taxametre), som sjældent vil koste dig over 20<br />
kr. at køre i, og en metro med billetter til et par kroner. Så find<br />
hellere et sted, hvor du har lyst til at være både dag og aften, og<br />
snup en taxa af og til.<br />
34 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 35
gode steder at spise i<br />
buenos aires<br />
<strong>De</strong>t nemme svar på spørgsmålet om<br />
hvor man skal spise i BA er: Overalt!<br />
<strong>De</strong>t er decideret svært at finde dårlig<br />
mad, og det er da heller ikke en<br />
tilfældighed, at bA er på Tripadvisors<br />
liste ”Top-10 Food & wine destinations<br />
in the world”, med en klar 1. plads i<br />
Syd- og Mellemamerika. Til gengæld<br />
er det oftest billigt og kommer i store<br />
portioner. Så hvis tjeneren siger, at I er<br />
ved at bestille for meget mad, har han<br />
garanteret ret.<br />
Her kommer dog nogle staldtips til,<br />
hvordan du får endnu mere ud af det<br />
gastronomiske paradis, så du også får<br />
prøvet nogle af de lokale specialiteter.<br />
Ko: Find en parilla, og bekend dig til<br />
livet som kødæder. For det bliver svært<br />
at finde et bedre udvalg end her. Lomo<br />
(mørbrad), Bife de chorizo (entrecote)<br />
og Ojo de Bife (rib-eye) stegt a punto<br />
(medium) er sikre vindere med batatas<br />
(søde kartofler) eller zapallo (græskar)<br />
til. Portionerne er som regel ret store.<br />
Skal du prøve noget nyt så prøv<br />
chinchulines (indvolde) eller deres<br />
forskellige chorizos og morcillas<br />
(pølser), som ofte er fremragende, og<br />
husk at spise chimichurri til – det er en<br />
kold krydderdressing, der som regel<br />
følger med.<br />
Man kan også være heldig at finde lam fra<br />
Patagonien og vildt fra Andesbjergene.<br />
Anbefalede bøfpaladser er las lilas i<br />
Puero Madero (dyrt), sen frokost på<br />
Cabrera og Cabrera norte i Palermo<br />
Viejo (mellem) og La Caballeriza i<br />
Palermo Hollywood og andre steder<br />
i byen (billigt). Alle tre steder kan du<br />
også få andre typer mad.<br />
empanadas: <strong>De</strong> lokale spiser store<br />
mængder af empanadas, som er dej<br />
med forskelligt slags snask i, som så<br />
er bagt eller stegt. Humito og carne<br />
picante er to af de oprindelige slags fra<br />
Salta, hvor de stammer fra. Spis dem<br />
fx på billige og hyggelige La Pena <strong>De</strong>l<br />
Colorado i Palermo, hvor der også er<br />
folkeretten locro og livemusik.<br />
Pasta: <strong>De</strong>t italienske køkken lever i<br />
bedste velgående i bA, og sPkal du<br />
prøve noget ekstraordinært så bestil<br />
”Sorrentinos”, en slags kæmperavioli,<br />
som bl.a. kan fås på den kendte<br />
restaurant lola lige overfor Recoleta<br />
kirkegården – på lola kan man også<br />
sidde udenfor og nyde byen.<br />
<strong>De</strong>ssert: Argentinerne elsker meget<br />
søde sager, men prøv en vigilante med<br />
dulce de batata, der er lavet på friskost<br />
og søde kartofler. <strong>De</strong>t holder og det er<br />
ikke alt for tungt eller sødt. <strong>De</strong>rudover<br />
er der nok verdens bedste is på næsten<br />
hvert gadehjørne, prøv en sød dulce de<br />
leche hvis du vil ”go local”. Min egen<br />
favorit er maracuya.<br />
Drikkelse: <strong>De</strong>t er nemt at finde en god<br />
vin, fordi udvalget af kvalitetsvine er<br />
rigtig stort, priserne er lave og de blander<br />
oftest ikke druetyperne. Så hvis du er<br />
til kraftig vin er en Malbec lige i øjet, og<br />
en Merlot er et sikkert hit, hvis du er til<br />
mindre kraftig rødvin. Prøv en argentinsk<br />
chablis hvis du vil overraskes positivt.<br />
<strong>De</strong>t er svært at finde andet end lokal<br />
vin, og specielt chilensk vin er ikkeeksisterende.<br />
Men vi drikker jo heller<br />
ikke svensk øl i Danmark...<br />
Prøv den grønne the, maté, på en<br />
restaurant, og skal du have noget<br />
afkølende og tørstslukkende, så er det<br />
svært at slå ”Terma patagonica” blandet<br />
med lidt vand – kig efter plastikflaskerne<br />
i en kiosk eller i et supermarked.<br />
På in-stedet ”Ølsen” (det hedder det<br />
faktisk) i Palermo Hollywood kan du<br />
få god øl og vodka, og det endda i et<br />
hyggeligt hus med have til.<br />
her kan du få hjælp<br />
Her er to oplagte hjælpere, som<br />
vil kunne gøre din rejse lidt mere<br />
spændende - eller lidt billigere –<br />
end du sandsynligvis ville kunne<br />
gøre selv. og det endda på<br />
engelsk:<br />
www.argentinaescapes.com (Super<br />
service, og kan klare de fleste<br />
budgetter undtagen helt lavbudget)<br />
www.hitravel.com.ar (større<br />
turarrangør, kun lavbudget)<br />
vil du vide mere?<br />
Så kig fx på tre berejstes<br />
hjemmesider: www.sopax.dk,<br />
www.futtrup.name og www.linaa.<br />
net hvor Søren Padborg, erik<br />
Futtrup og Jakob linaa fortæller<br />
om deres fine ture til Argentina i<br />
år.<br />
ellers er du velkomme til at<br />
skrive til mig på jacob.gowland.<br />
jorgensen@gmail.com<br />
På www.berejst.dk > beretninger er<br />
der også guld at hente.<br />
<strong>De</strong>t mest interessante at se<br />
<strong>De</strong>r er masser at opleve ved at følge de turistruter, som guidebøgerne viser.<br />
Udover klassikerne i Microcentro og Palermo Viejo er mine favoritsteder i byen kunstmuseet<br />
Malba, Plaza Dorrego i San Telmo, <strong>De</strong>signcenter Recoleta (bagsiden af kirkegården),<br />
Avear-gaden samt Tigre og deltaet lige nord for byen. et af de billeder man oftest ser fra<br />
bA er de farvede huse i la boca, hvilket for mig er den eneste reelle turistfælde i byen.<br />
<strong>De</strong>t kan være spændende at se det store stadion, men resten er og bliver et farverigt flop.<br />
Så det bedste råd er at tage vandreskoene på, for så ser man bare mere, og fx kan man<br />
tage på gratis guidede vandreture i byen.<br />
et alternativ er sightseeing på cykel med bike Tours eller måske en tur i den særlige kirke,<br />
hvor idolet Maradona og fodbolden tilbedes? eller en tur i en religiøs temapark (Tierra<br />
Santa = <strong>De</strong>t hellige land)?<br />
<strong>De</strong>t vigtigste er dog at komme ud og mærke pulsen på byen. Tag til tangoshow i San<br />
Telmo (El viejo almacen fx) selv om du ikke er til tango, gå på restaurant kl. 22 når de<br />
lokale kommer, find noget livemusik (bl.a. ved River stadion) og opsøg de lokale på det<br />
bedste spanglish du nu kan, og de vil overvælde dig med viden og gæstfrihed.<br />
Har du børn med så er den zoo, der ligger i byen, ikke så meget værd, men der ligger en flot<br />
dyrepark kaldet Temaiken lige udenfor byen, og der kører bus direkte dertil fra centrum. Smart.<br />
anbefalesværdige restauranter<br />
Her er en række restauranter, som alle er højt anbefalet af mine venner i byen<br />
• ”Siga la vaca”, mange steder i byen: billig buffet-restaurant med mange af de klassiske retter.<br />
• ”El Quartito”, Recoleta: Meget lokal med no-nonsense pizzaer og empanadas af bedste skuffe.<br />
• ”Happening”, Puerto Madero: Klassisk mad og topmoderne design<br />
• ”lelè de Troya”, Palermo Viejo: Klassisk mad i moderne udgaver<br />
• ”osaka”, Palermo Hollywood: Peru møder Japan, halv-dyrt og topkvalitet<br />
• ”Guidos bar”, Palermo: Italiensk uden menu – hvis du kan leve med at blive overrasket<br />
• ”Nemo”, Palermo: Fiskerestaurant i centrum, hvilket der ikke er mange af. Prøv også fiskerestauranterne i Tigre<br />
og i deltaet nord for byen.<br />
36 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 37
Tag<br />
med til<br />
Stromboli den<br />
glemte vulkanø...<br />
Stromboli er og bliver europas mest<br />
aktive vulkan – endda mere end etna,<br />
der har stjålet opmærksomheden fra<br />
Stromboli. Men heldigvis er Stromboli<br />
ved at blive genopdaget bl.a. af<br />
turisterne ved at der er hydrofoilbåde,<br />
som lægger til ved øen – ti i perioden fra<br />
maj til oktober.<br />
Stromboli er ikke overrendt af turister<br />
og står under Unescos beskyttelse. Man<br />
vil bl.a. ikke have ret mange hoteller på<br />
øen, og derfor besøges den generelt<br />
kun på korte endagsudflugter.<br />
lava, aske og slagger<br />
Med 10 - 20 minutters mellemrum<br />
slynges glødende lavablokke og slagger<br />
op i luften. om dagen ligner det<br />
røde røgskyer - om natten et ildrødt<br />
festfyrværkeri.<br />
Lavaen er trægtflydende, og der kan<br />
forekomme korte lavastrømme, men<br />
for det meste slynges materialet ud<br />
som småsten, lavabomber og aske.<br />
<strong>De</strong>nne vulkans hyppige, mindre udbrud<br />
har givet navn til Stromboliansk<br />
vulkanvirksomhed – altså svag men<br />
næsten konstant vulkansk aktivitet med<br />
udslyngning af lava i form af sten, aske<br />
og lavabomber med korte intervaller.<br />
Enkelte lavastrømme flyder engang<br />
imellem ned ad Sciara del Fuoco<br />
("Ildvejen") på vulkanøens nordflanke,<br />
fordi krateråbningen her er lav og åben.<br />
Udbruddene er engang imellem – men<br />
heldigvis sjældent – eksplosive, som i<br />
1930, i 1971 og igen i år 2002.<br />
Vulkanøen har opført sig på denne måde<br />
i de sidste 5000 år. I oldtiden blev den<br />
kaldt "Middelhavets fyrtårn" på grund<br />
af de talrige udbrud. om natten kunne<br />
man på forbisejlende skibe se de røde<br />
lavafontæner, og så vidste man, at<br />
man var ved Stromboli i havet nord for<br />
Sicilien.<br />
smedeguden<br />
Stromboli er dannet for mange millioner<br />
år siden ved underskydning af den<br />
Afrikanske Kontinentalplade ind under<br />
Italien fra syd og øst. Stromboli er fra<br />
havbunden ca. 3000 meter, men fra<br />
havets overflade 926 meter høj.<br />
navnet Stromboli kommer af det<br />
græske ord Strongyle og betyder den<br />
runde. Grækerne mente, at deres ildog<br />
smedegud Hefaistos havde et ekstra<br />
værksted under Stromboli, hvor han<br />
arbejdede ihærdigt sammen med de<br />
Lavaen flyder ned igennem "Ildvejen" på<br />
Strombolis nordflanken. Jeg har selv taget det,<br />
da Stromboli var i et kraftigere udbrud i 2002.<br />
enøjede kykloper. lavastenene som<br />
udslyngedes måtte være de gnister,<br />
der føg, når guden og hans hjælpere<br />
bearbejdede det glødende jern og<br />
brugte blæsebælgen i det underjordiske<br />
værksted.<br />
bestigning i 1971<br />
I 1971 besøgte jeg for første gang<br />
Stromboli. Jeg var rejseleder på Sicilien<br />
og fik mulighed for at holde fri i tre<br />
dage. <strong>De</strong>ngang var der ikke – som i<br />
dag – hydrofoilbåde fra hverken Sicilien<br />
eller napoli - man kunne tage et mindre<br />
passagerskib fra Siciliens nordkyst<br />
direkte til Stromboli.<br />
omsider dukkede den kegleformede<br />
vulkanø op af havet. en røgsøjle steg<br />
op fra toppen, og med 5 – 10 minutters<br />
mellemrum blev den forvandlet til en<br />
rødglødende flamme. <strong>De</strong>r var ikke<br />
rigtigt hoteller på øen dengang, og jeg<br />
indkvarterede mig derfor privat hos<br />
en fiskerfamilie, hvor jeg fik et stort<br />
værelse med en kæmpe jernseng.<br />
<strong>De</strong>t begyndte at regne hen under<br />
aften, og det haglede også. Jeg følte en<br />
forventningsfuld spænding i kroppen.<br />
Jeg havde nemlig besluttet at bestige<br />
Stromboli alene kl. 4 næste morgen.<br />
Billede øverst: Strombolis udbrud set om dagen.<br />
Billede nederst til venstre: Strombolis tre kratere<br />
set ovenfra i luften fra en helikopter.<br />
Billede nederst til højre: Ildsøjlerne er et pragtfuldt<br />
skue i mørke og om natten.<br />
stromboli er en af de<br />
syv lipariske Øer. man<br />
kalder dem også de<br />
eoliske Øer, da der tit<br />
er meget stormfuldt<br />
og blæsende vejr<br />
omkring øerne. <strong>De</strong><br />
gamle grækere påstod,<br />
at vindguden aeolis<br />
boede her, hvilket også<br />
fortælles i beretningen<br />
om odysseus.<br />
TeksT og foTo: henning andersen<br />
Mine værtsfolk vækkede mig, og jeg<br />
havde bestilt en madpakke og vand, som<br />
jeg fik med. <strong>De</strong> advarede mig kraftigt<br />
mod at gå ned i selve krateret, hvilket er<br />
strengt forbudt i dag, hvor man desuden<br />
skal have en fører med, uanset om man<br />
er alene eller i en gruppe.<br />
Jeg begyndte opstigningen af den 926<br />
meter høje vulkankegle. <strong>De</strong> første<br />
300 meter kunne jeg følge en sti. Så<br />
begyndte underlaget at blive blødere,<br />
og det gik langsommere.<br />
Så med et hørte jeg det: en buldren fra<br />
vulkanens indre. Spændingen drev mig<br />
videre op mod toppen. <strong>De</strong>t tog ca. 2<br />
timer.<br />
Jeg stod og kiggede ned i den store<br />
grydeformede kraterdal. Helt alene<br />
med det Tyrrenske Hav som selve øens<br />
moderskød. nede i selve den brede<br />
kraterdal var der tre mindre rygende<br />
krateråbninger omtrent 100 meter fra<br />
hvor jeg stod.<br />
Jeg satte mig ned, og med minutters<br />
mellemrum lyd der en underjordisk<br />
brusende buldren. Pludselig blev luften<br />
hedere. Høje springvand af ild og<br />
glødende lavasten blev slynget 200 - 300<br />
meter i vejret, og de nærmeste faldt ned<br />
20 - 30 meter fra hvor jeg sad, mens<br />
skyer af svovldampe kom bølgende<br />
over mod mig. Jeg sad her i over en<br />
time, mens mine drengefantasier blev<br />
til virkelighed i disse øjeblikke.<br />
rejsen til jordens indre<br />
<strong>De</strong>t var her den italienske digter Gisoue<br />
Carducci i det 19. århundrede påstod,<br />
at goterkongen Theoderik skulle være<br />
set forsvinde ned i vulkanens flammer,<br />
klamrende sig til sin sorte ustyrlige<br />
hest.<br />
orangeagtige røde skær kunne skimtes<br />
gennem røgskyerne. Jeg må indrømme,<br />
at det må have været svært for<br />
Theoderik at få sin hest op ad Strombolis<br />
stejle løse askeskråninger, og hvorfor<br />
skulle han dog også derop.<br />
<strong>De</strong>t var også igennem Strombolis<br />
ildkratere, at Jules Verne lod sine<br />
brave videnskabsmænd i sin bog<br />
”Rejsen til jordens indre” komme<br />
ud fra Jordens indre, selvom det er<br />
den mest urealistiske af Jules Vernes<br />
fremtidsromaner.<br />
Andre har beskrevet Stromboli som en<br />
gammel højt snorkende hidsig mand.<br />
<strong>De</strong>n kan jeg bedre gå med til.<br />
38 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 39
Strombolis konstante udbrudscyklus har givet navn<br />
til den strombolianske vulkantype<br />
H.C. Andersen beskrev levende<br />
vulkanøen, da han sejlede forbi øen i<br />
midten af 1800-tallet. ”nu er det nat,<br />
skibsdrengen kalder, vågn op, vågn<br />
op, Stromboli flammer. Kom dog og se.<br />
Indhyllede i kapper står vi ved rælingen<br />
forude, vi ser i den mørke nat over havet<br />
raketter, røde, grønne, blå, der vælter<br />
frem som flammer, det er Stromboli,<br />
den brændende ø, der engang steg<br />
op fra havdybet. <strong>De</strong>t er etnas barn,<br />
hun dukkede med sine søstre op fra<br />
havdybet, udenfor moderlandet”.<br />
stromboli i dag<br />
Stromboli er faktisk mere aktiv end etna<br />
men står til dels i skyggen af denne.<br />
<strong>De</strong>t synes jeg er synd, fordi Stromboli<br />
ligger på en mere ufarbar vej langt ude<br />
i havet.<br />
I december år 2002 havde Stromboli<br />
et kraftigere udbrud, der skabte en<br />
mindre tsunami-bølge i Middelhavet.<br />
Pyroklastiske askeskyer sendtes som<br />
en bølge gennem ”Il Scara del Fuocco”<br />
– Ildvejen – en lavakøft på nordflanken<br />
og ud i havets bølger. Mængder af<br />
sten og aske haglede ned over husene<br />
i Stromboli, men heldigvis omkom der<br />
ingen mennesker.<br />
Øens to kirker og vejaltre er bevis på,<br />
at vulkanen bestemmer og hersker<br />
over øen. <strong>De</strong>t er også det indtryk man<br />
får af vulkanøen, når man ser Roberto<br />
Rosselinis berømte film ”Stromboli” fra<br />
1949 med Ingrid bergman i hovedrollen,<br />
en hed kærlighedshistorie, der kun kan<br />
ende ulykkeligt.<br />
Øen er et smukt, isoleret, nådeløst<br />
sted, hvor folk lever spartansk og med<br />
vulkanen og havet som konstante trusler<br />
ca. 70 kilometer nord for Sicilien. <strong>De</strong>r<br />
findes ikke vand på øen, så det bliver<br />
importeret fra fastlandet. befolkningen<br />
har i århundreder ernæret sig ved<br />
fiskeri.<br />
Øens ældste husker endnu Ingrid<br />
Bergmanns ophold på øen, da filmen<br />
blev indspillet. Cafeen ”Club Ingrid”<br />
ligger på torvepladsen.<br />
”Jeg har boet her i hele mit liv, og jeg<br />
vil ikke flytte andre steder hen”, siger<br />
Turid Hatlen, en af øens 500 beboere.<br />
”Selvom vulkanen rører på sig, har den<br />
ikke gjort noget alvorligt i min tid”.<br />
<strong>De</strong>r er ikke rigtige biler på Stromboli, da<br />
gaderne er for snævre. Trehjulede vogne<br />
og knallerter er transportmidlerne. <strong>De</strong>r<br />
er ikke gadebelysning om aftenen, man<br />
har jo vulkanen med den røde ild til at<br />
lyse op.<br />
"Man skal se tre udbrud, hvoraf det<br />
tredje betyder, at man skal vende<br />
tilbage til Stromboli igen”.<br />
Ingrid Bergman indspillede<br />
filme Stromboli oig gjorde øen<br />
verdensberømt i 1949.<br />
med DbK til stromboli<br />
Jeg vil gerne tilbage til Stromboli igen. Helst med <strong>De</strong> berejste <strong>Klub</strong>s medlemmer<br />
og gerne onsdag den 11. maj kl. 16 om eftermiddagen. Vi mødes i <strong>Klub</strong> Ingrid<br />
på torvepladsen i selve byen Stromboli. Jeg giver champagne til alle.<br />
Så kan vi bestige vulkanen om natten med fører, hvilket jo er lovpligtig nu. Maj<br />
måned er en fantastisk tid at tage til Stromboli i.<br />
<strong>De</strong>r er skibsforbindelser til Stromboli fra henholdsvis napoli – Tropea i<br />
Calabrien og så fra Milazzo på Siciliens nordkyst. <strong>De</strong> nye færgetider fra 2011<br />
er endnu ikke kommet.<br />
Skal man have et udbytterigt ophold på Stromboli, så skal man helst bruge to<br />
fulde døgn, inklusiv ankomstdagen. <strong>De</strong>n første nat falder man til på øen, og<br />
næste eftermiddag, eventuelt kl. 18, bestiger man vulkanen på den natlige<br />
udflugt, der varer til om morgenen.<br />
Vi kan også besøge Vulkaninstituttet og se de instrumenter de bruger til at<br />
holde øje med vulkanen. <strong>De</strong>t er ganske interessant og gratis. <strong>De</strong>t skal jeg så<br />
arrangere.<br />
<strong>De</strong>r er flere oplysninger om overnatningsmuligheder på Stromboli på:<br />
www.stromboliadventures.it og www.giardinosegretobb.it<br />
Jeg håber at se så mange af jer som muligt.<br />
konkurrence usædVanlig flyVetur<br />
1. pladsen går til:<br />
Når<br />
Døden<br />
flyver<br />
med<br />
af cLaus sØndergaard,<br />
medLem nr. 321<br />
Natflyet LH 565, den 5. december 2007<br />
fra lagos, nigeria til Frankfurt. en lille<br />
time efter start blev maden serveret.<br />
efter indtagelse af måltidet sad jeg<br />
og blundede lidt. en måske 2 timer<br />
senere skulle jeg på toilettet. lyset<br />
var slukket, og kun et par læselamper<br />
var tændt rundt omkring. Da jeg gik<br />
ud fra toilettet hørte jeg et bump bag<br />
døren. <strong>De</strong>t var mørkt, og jeg kunne<br />
kun se et par ben udenfor døren. Mine<br />
øjne havde endnu ikke vænnet sig til<br />
mørket, og da jeg prøvede at se efter<br />
hvem benene tilhørte, kunne jeg kun<br />
se det hvide i øjnene på en sort mand,<br />
der lå på gulvet. Jeg klappede ham lidt<br />
på kinderne og spurgte: ”Are you oK<br />
mister?” – der kom ikke noget svar. Jeg<br />
prøvede at rejse manden op på benene,<br />
men de var som gele, og jeg kunne kun<br />
høre en dyb rallen. Med det samme var<br />
jeg klar over, at den var helt gal. Jeg<br />
nåede at tænke på, ikke at skabe panik<br />
i flyet og gik med meget hurtige skridt<br />
ned bag i flyet, for at fortælle personalet<br />
om manden. Stewardesserne smed<br />
alt, hvad de havde i hænderne og i<br />
løbet af få øjeblikke, var de i gang med<br />
hjertemassage og genoplivningsforsøg.<br />
<strong>De</strong> arbejdede målrettet, og forsøgte<br />
med alle midler at genoplive manden.<br />
I løbet af et kort øjeblik var kaptajnen<br />
ved mikrofonen, og spurgte om der var<br />
en læge tilstede blandt passagerne.<br />
<strong>De</strong>t var der desværre ikke. Jeg véd<br />
ikke, hvor lang tid de arbejdede med<br />
manden, men på et tidspunkt kunne jeg<br />
skimte, at de lagde et tæppe over ham,<br />
og så var jeg godt klar over hvad der<br />
var sket. <strong>De</strong>t var en meget surrealistisk<br />
oplevelse, at sidde dér med viden om, at<br />
der lå en død mand i køkkenet. <strong>De</strong> fleste<br />
andre passagerer anede ikke hvad der<br />
var sket – de blundede bare videre.<br />
Efter et par timers flyvning, var<br />
kaptajnen igen ved mikrofonen, for at<br />
underrette alle om, hvad der var sket.<br />
efter landing i Frankfurt ville vi blive<br />
parkeret i en afkrog af lufthavnen.<br />
Ingen måtte forlade flyet, før læger og<br />
politi kunne konstatere, at der ikke var<br />
tale om en forbrydelse.<br />
Da jeg antageligvis nok har været den<br />
sidste, som har set manden i live, blev<br />
jeg afhørt af det tyske politi. Alt foregik<br />
meget roligt. Da flyet var tømt, blev jeg<br />
inviteret ud i cockpittet og fik talt med<br />
kaptajnen og stewardesserne om min<br />
oplevelse af sagen. Selv med mange<br />
års tjeneste bag sig, så havde ingen før<br />
oplevet noget lignende. <strong>De</strong>t er heldigvis<br />
yderst sjældent, at der er dødsfald på<br />
et fly.<br />
Takket være lufthansas effektivitet,<br />
blev min bagage pillet ud af flyet, og<br />
jeg blev kørt direkte ud til maskinen til<br />
København – uden forsinkelse. <strong>De</strong> kan<br />
deres kram, når det gælder.<br />
efterfølgende har jeg ikke hørt noget<br />
som helst fra hverken myndigheder eller<br />
lufthansa. Må den døde hvile i fred.<br />
40 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 41
En mindeværdig oplevelse<br />
med Aeroflot<br />
af aneTTe LiLLevang krisTiansen<br />
Da jeg for år tilbage skulle rejse til<br />
Indien ringede jeg til rejsebureauet. Jeg<br />
husker endnu samtalen som ret spøjs,<br />
for det første fyren spurgte mig om var<br />
“ok snakker vi Aeroflot eller snakker vi<br />
ikke Aeroflot?”<br />
<strong>De</strong>r var stort set ikke den ting jeg ikke<br />
havde hørt om det flyselskab, lige fra<br />
fulde piloter og elendige fly til mangelfuld<br />
service, men tit havde jeg overvejet,<br />
om det virkelig var så slemt. Men for<br />
mig var der ikke andet at gøre end at<br />
afprøve det. <strong>De</strong>suden var en rejse til<br />
bombay latterlig billig med russerne, så<br />
jeg hoppede kækt på en Aeroflot-billet.<br />
Og hvilken oplevelse!<br />
Jeg mødte op i Kastrup lufthavn en kold<br />
februardag, og gennem de store ruder<br />
fik jeg et glimt af flyet, som så ganske<br />
velholdt og tilforladeligt ud. Jeg havde<br />
godt nok hørt rygter om, at det var<br />
indenrigsflyene, der var i dårligst stand,<br />
hvorimod udenrigsflyene jo blev checket<br />
og skulle leve op til internationale<br />
standarder.<br />
Flyveturen til Moskva gik fint, flyet<br />
var også pænt indvendig og servicen<br />
var helt ok. Vi landede i snefygning<br />
i den russiske hovedstad – men i god<br />
behold. Nu var jeg spændt på flyet til<br />
bombay, men det samme skete. Pænt<br />
fly, udmærket service, rolig flyvning og<br />
landing uden problemer.<br />
nu kunne jeg med god samvittighed<br />
fortælle folk, at Aeroflot var et fornuftigt<br />
selskab, og at de onde rygter var helt<br />
overdrevne.<br />
fra new <strong>De</strong>lhi til moskva<br />
På hjemrejsen skulle jeg flyve fra New<br />
<strong>De</strong>lhi til Moskva - en strækning på 7<br />
timer – og her skulle jeg få den sande<br />
Aeroflot-sjæl at føle. Vi blev gennet ud<br />
i maskinen, som jeg ved første øjekast<br />
syntes så underligt stor og ufiks ud.<br />
Sikkerhedsbælterne var rustne og<br />
svære at spænde, og bagagerummene<br />
hang faretruende skæve og truede<br />
med at skvatte ned hvert øjeblik. Flyet<br />
mindede om et gammelt militærfly, der<br />
lige havde fået et hurtigt makeover, og<br />
det lignede absolut ikke et fly, der var<br />
født som passagerfly.<br />
Vi kom i luften, og fra start var der<br />
voldsom turbulens, flyet rystede og<br />
bragede, og sommetider virkede det som<br />
om det knirkede i sammenføjningerne.<br />
Så gik personalet i gang med at dele<br />
mad ud, rystelserne blev værre og<br />
værre, de væltede rundt, maden fløj<br />
ud til alle sider, og til sidst opgav de at<br />
arbejde. <strong>De</strong>t føltes som om en stor hånd<br />
ruskede i flyet.<br />
På et tidspunkt lyder pilotens susende<br />
og skrattende stemme i højtaleren. Han<br />
taler engelsk med russisk accent. Jeg<br />
anstrenger mig for at fange hans ord,<br />
men stemmen drukner i støj. <strong>De</strong>t lyder<br />
som om han siger, at vi skal nødlande.<br />
Jeg ser ud af vinduet. Så vidt jeg kan<br />
regne ud må vi være over ørkenområder<br />
i Pakistan, og der er absolut intet<br />
at se ud over sanddyner og enkelte<br />
sandstensklipper. Skal vi nødlande der?<br />
Flyet bliver kastet rundt i luften, og<br />
mange passagerer ligger ned, nogle<br />
kaster op og atter andre sidder med<br />
skrækken malet i ansigtet. Mange<br />
tanker passerer gennem min hjerne.<br />
Skal jeg dø nu?<br />
Jeg holder krampagtigt om armlænet og<br />
tænker, at hvis det er nu jeg skal dø,<br />
så er det nu! Jeg er underligt afklaret,<br />
og hvis det er her er slutningen, så har<br />
jeg i hvert fald levet intenst mens jeg<br />
var her.<br />
På en eller anden måde kommer vi<br />
gennem hjemturen og lander uden<br />
problemer i Moskva. Jeg har lige<br />
overlevet mit livs værste flyvetur og<br />
føler mig mere levende end nogensinde,<br />
da jeg træder ind i den kedelige grå<br />
lufthavnsbygning.<br />
Flyet mod Kastrup er straks af bedre<br />
kvalitet, og lettet sætter jeg fødderne<br />
på dansk jord. Jeg har nu fået syn for<br />
sagen! Aeroflot kan selvfølgelig ikke<br />
gøre for turbulens, men de gamle slidte<br />
fly på ruter ud af Europa og åbenbart<br />
også ud af Indien er en realitet.<br />
Jeg har aldrig fløjet med Aeroflot siden<br />
og føler mig heller ikke videre fristet<br />
til at gøre det igen. Jeg fastholder dog<br />
stadig, at jeg ikke vil lytte til rygter,<br />
men afprøve tingene selv, men jeg<br />
ville nok have været ked af at ligge ude<br />
i Pakistans ørken og rode rundt i et<br />
flyvrag i atomer - hvis vi overhovedet<br />
havde overlevet. Men som rejsende<br />
er man jo nødt til at tro på, at højere<br />
magter holder hånden over en.<br />
Pantanal i marts<br />
af eLsebeTh finnick<br />
Til højre i det store mudderlandskab er<br />
en lastbil efterladt med kraftig slagside.<br />
Vandet trænger ind i førerrummet. Til<br />
venstre står en 4-hjulstrækker, der har<br />
givet op. også vi sidder uhjælpeligt fast<br />
og må ud i mudderet til myggene.<br />
efter seks timer når vi Ponta Pará/ Pedro<br />
Juan de Cabellero. <strong>De</strong>n ene side af byens<br />
eneste vej er i brasilien, den anden i<br />
Paraguay. Ponta Pará er lammende. <strong>De</strong>t<br />
virker som et af de sværeste steder at<br />
komme fra, når man nu engang er der.<br />
Efter flere dage i en hængekøje i regnen<br />
begynder jeg at blive ret desperat. Jeg<br />
skal møde den nye danske direktør i São<br />
Paulo om få dage. Han er kommet til<br />
brasilien med det ene formål, at jeg skal<br />
introducere ham til selskabet og derpå<br />
overlevere forretningen.<br />
Så finder en ud af, at jeg har en gammel<br />
elektrisk hårtørrer, som jeg ikke<br />
har deklareret ved ankomst til dette<br />
mærkelige toldfrie område. Vi begiver<br />
os til fods ned til politistationen. Min<br />
hårtørrer bliver noteret i politiets bøger,<br />
og det nye bekendtskab fejres med en<br />
kop kaffe.<br />
Politiet oplyser, at der om to dage<br />
sandsynligvis afgår en postflyver til<br />
São Paulo fra Presidente<br />
Prudente, der ligger<br />
ca. 500 km østpå.<br />
beredskabskorpset kunne<br />
nok finde ud af at tage mig<br />
med i retning af Presidente<br />
Prudente, hvis jeg har mod<br />
på at forsøge den mulighed.<br />
Uden garanti selvfølgelig.<br />
Jeg begiver mig igen ud i<br />
mudderlandskabet. <strong>De</strong>nne<br />
gang i en bil med kæmpehjul<br />
med kæder på. også den<br />
forsøger mudderet at holde<br />
på, men vi vinder kampen.<br />
stjernerne<br />
<strong>De</strong>n lille maskine letter<br />
fra Presidente Prudente i<br />
sydlig retning kl. 21 med tre<br />
mand ombord, førstepiloten<br />
og mig i cockpittet,<br />
andenpiloten læser dagens<br />
avis bagved i lastrummet.<br />
Vi flyver lige ind i den<br />
klare stjernehimmel. Alle<br />
bånd bliver frigjort, og<br />
jeg bliver omfavnet af en<br />
tryghed og grænseløshed. Tyngden og<br />
magtesløsheden vendes til svævende<br />
frihed. Saint-Exupéry kunne ikke have<br />
oplevet en mere vidunderlig nat.<br />
Stjernerne smiler til mig. ”Vi har været<br />
her hele tiden. Du har bare ikke kunnet<br />
se os.” også piloten smiler til mig, da<br />
han ser mig slippe jorden og suge alle<br />
stjernerne ind. <strong>De</strong> bliver ved at komme<br />
fra alle sider, indtil jeg synes jeg kender<br />
dem, og der kommer ro over tankerne.<br />
efter noget tid i den levende nat<br />
begynder jeg at skelne en buket af<br />
lys på jorden og en række lamper, der<br />
markerer en lille landingsbane. Flyet<br />
lander uden bump på et kort stykke<br />
faststampet jord. Jeg undres over, at<br />
der er så mange mennesker samlet her<br />
midt om natten. er der nogen, der skal<br />
med os eller kommer der snart et andet<br />
fly. Hvad venter de på?<br />
Andenpiloten Marco smiler og siger,<br />
at det er os, der er så vigtige. <strong>De</strong> to<br />
ugentlige postflyvere er højdepunkterne<br />
for byens beboere. <strong>De</strong>t vil ingen gå glip<br />
af. Mens han går ind med posten, går<br />
førstepiloten - Alberto - og jeg ud ad<br />
landingsbanen for at strække benene,<br />
mens han tager sig en cigaret.<br />
Stjernerne fortryller endnu mere, når<br />
man også kan føle dem og den milde<br />
nat. Jeg kan se på Alberto, at han heller<br />
aldrig bliver træt af dem. Jeg takker<br />
ham for at have taget mig med. Han<br />
betragter mig lidt og smiler tilbage.<br />
I næste by er der endnu flere mennesker,<br />
der venter på os, selv om det er tæt på<br />
midnat. <strong>De</strong>nne gang går jeg med Marco<br />
og nyder folks spænding ved postens<br />
ankomst. <strong>De</strong>r bliver udvekslet nyheder,<br />
og Marco går ind og får frisk kaffe på<br />
kanden.<br />
efter de første byer bliver postsækken<br />
overladt til mig. Jeg bliver mødt som<br />
en sand messias, og jeg nyder hvert<br />
sekund. er der post til dem? Jeg smiler<br />
igen – ”måske”.<br />
I londrina, der er vort sydligste punkt,<br />
gør vi et længere ophold. Vi bliver<br />
inviteret ind på lufthavnschefens kontor<br />
til kaffe, og piloterne får tid til en cigar.<br />
lufthavnschefen spørger interesseret,<br />
hvad der får mig til at krydse brasilien<br />
på denne måde i zigzag midt om<br />
natten i stedet for at tage en lige rute.<br />
Jeg fortæller om Ponta Pará og mine<br />
problemer med at komme væk derfra.<br />
Han ler, så overskægget hopper. ”não<br />
consegue”. <strong>De</strong>t kan man ikke. <strong>De</strong>r<br />
sidder man fast.<br />
Tilbage til flyet, nu med kurs østpå.<br />
natten er stadig mild, meget mørk og<br />
med sin helt særegne stjernebelagte<br />
personlighed. en ny stjernebestrøet<br />
tur, en ny by med forventningsfulde<br />
mennesker. <strong>De</strong>t er svært ikke at føle sig<br />
meget lykkelig og let om hjertet.<br />
Men den fantastiske nat får en ende. et<br />
eller andet sted oppe i stjernerne tror<br />
jeg, Saint-Exupéry vinker farvel til os,<br />
da dagen begynder at komme.<br />
Klokken 8 næste morgen ankommer vi<br />
til Congonhas lufthavnen i São Paulo.<br />
nu skal de vise den mærkelige dansker,<br />
at brasilianerne også kan være præcise,<br />
hvis de skal. <strong>De</strong> får lufthavnspolitiet til<br />
at eskortere mig til mit hotel og vente,<br />
mens jeg gør mig klar.<br />
Kort før kl. 9.00, der var det aftalte<br />
tidspunkt, kan jeg sige goddag til såvel<br />
den brasilianske stab som den danske<br />
direktør. en varm tanke går til Marco,<br />
Alberto og stjernerne.<br />
42 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 43
Flykaprer over Equador<br />
af karen hammer<br />
<strong>De</strong>cember 1975 var jeg og 15 andre fra<br />
Verdensnaturfonden på en 4 ugers tur<br />
til Andesbjergene og Galapagosøerne.<br />
Rejsen havde været planlagt i flere<br />
år, og var to gange blevet udsat, da<br />
der var uoverensstemmelse mellem<br />
den daværende regering og det<br />
militærstyrede flyselskabs behov for en<br />
øget indtægt.<br />
I København var man bekymret<br />
for reservationen af billetterne fra<br />
Guayaquil til Galapagosøerne, men nu<br />
syntes alt at være i orden.<br />
Vi tilbragte 2 spændende dage i Quito,<br />
hvor de tunge regnskyer hang nede<br />
om tårnet på den klassiske spanske<br />
domkirke , og vi tog på en daglang<br />
udflugt højt op i Andesbjergene nær<br />
vulkanen Cotopaxi.<br />
<strong>De</strong>t var smukt og klart vejr, den morgen<br />
vi fløj sydpå mod Guayaquil. Jeg nød<br />
at se Amazonskoven oppefra med de<br />
mange forskellige grønne og skriggule<br />
træer, inden vi drejede ud over havet<br />
og kom tæt ind over Guayaquils<br />
fattigkvarter med hundreder af små<br />
hytter på pæle ude i flodmundingen.<br />
I lufthavnen blev vi anmodet om at<br />
forlade flyet og gå ind i transithallen,<br />
men fordi vejret var så pragtfuldt og<br />
der var mange forskellige fugle at kigge<br />
på, blev halvdelen af gruppen ude på<br />
pladsen nær det ret lille fly.<br />
Kort efter blev vi klar over, at der var<br />
noget galt. Man prøvede at køre vores<br />
bagage væk, men det fik overlærer<br />
Rasmus fra lyngby stoppet ved at true<br />
med sin store dolk; det var før den<br />
nutidige terroristskræk.<br />
Da vores billetter ikke gav os ret til at<br />
rejse videre, slukkede flyets besætning<br />
for airconditionen, og bad os tage vores<br />
håndbagage og stige ud. I vores lille<br />
gruppe var der flere, der udmærket<br />
forstod spansk, men lige i disse øjeblikke<br />
var der pludselig ingen, der fattede et<br />
kuk af, hvad der blev sagt. Vi smilede<br />
venligt, og satte os ind på vores pladser.<br />
en halv time senere kom 2<br />
militærpersoner med hunde og<br />
maskingeværer for at eskortere os ud,<br />
men vi fattede stadigvæk ikke, hvad de<br />
ville. Vi blev siddende, og de kunne jo<br />
dårligt begynde at skyde på europæiske<br />
passagerer, især da der ville være<br />
vidner til et eventuelt overgreb.<br />
Udover os var der nemlig en ældre<br />
amerikansk dame, der skulle videre til<br />
Påskeøen og en kvinde med 2 børn, der<br />
skulle besøge sin mand, der var forsker<br />
på Galapagos. <strong>De</strong>res billetter var i<br />
orden.<br />
<strong>De</strong>t blev efterhånden lidt varmt inde<br />
i flyet, så vi forgreb os på køkkenets<br />
juicemaskiner, og var temmelig høje af<br />
spændingen, ville vi klare den — eller<br />
? Vi jokede med, at vi følte os som<br />
flykaprere, hvilket fik den ældre dame<br />
op på mærkerne: ”Jeg er sandelig ikke<br />
en flykaprer!” – udbrød hun meget<br />
fornærmet.<br />
Militærpersoner kom forbi engang<br />
imellem - uden at forsøge yderligere<br />
trusler. Tiden gik, og vi spekulerede<br />
over, hvad vores leder, botanikeren<br />
ole Hamann, mon foretog sig inde i<br />
transithallen.<br />
Han berettede senere, at uden vores<br />
passive modstand, ville han aldrig have<br />
kunnet klare at overbevise generalerne i<br />
Quito om vores ret til at besøge Darwinforsøgstationen,<br />
som delvis blev betalt<br />
af os - dvs Verdensnaturfonden<br />
Nu blev flyselskabet nødt til, at bekoste<br />
en luksus overnatning i Guayaquil til<br />
de 16 amerikanske turister, som havde<br />
bestukket sig til vores pladser. <strong>De</strong> ville<br />
blive fløjet videre i en militærmaskine<br />
næste dag.<br />
Tre timer efter landingen kom de<br />
øvrige fra vores gruppe atter op i flyet,<br />
flypersonalet tændte for airconditionen<br />
og indtog deres pladser. Med adrenalinen<br />
pumpende rundt i kroppen oplevede jeg,<br />
at flyet lettede og fløj væk fra fastlandet<br />
udover Stillehavet mod det forjættede<br />
mål - Galapagosøerne.<br />
Vi havde vundet!<br />
næste<br />
konkurrence<br />
Da jeg blev berømt<br />
er du nogensinde blevet berømt?<br />
<strong>De</strong>t kan være alt lige fra<br />
verdensberømt til berømt på en<br />
lokal beværtning i Sydspanien.<br />
eksempelvis gjorde du noget sjovt/<br />
mærkeligt, mens du var på rejse,<br />
som betød at du kom i den lokale<br />
avis og blev genkendt på gader<br />
og stræder. Måske var du bare<br />
den eneste hvide mand på en ø i<br />
Stillehavet, så alle på øen havde<br />
hørt om dig før du mødte dem. eller<br />
du reddede et lille barn og blev den<br />
lokale helt.<br />
Hvor mange mennesker du var<br />
berømt for er ikke så vigtigt som at<br />
du har en god historie at fortælle.<br />
Så vil vi nemlig gerne høre den.<br />
bedste artikel vælges alene på<br />
baggrund af tekst, men send meget<br />
gerne ét billede med, der kan<br />
illustrere artiklen. Artikler må max.<br />
fylde 4.000 tegn.<br />
Præmie: ”Politikens, turen går til<br />
(eget valg)” eller gavekort til Cafe<br />
Globen på 250 kr.<br />
På afveje til lufthavnen<br />
af rasmus veJersØe gregersen<br />
<strong>De</strong> kører som død og ødelæggelse og<br />
uden hjelm. Høns og hunde spæner for<br />
livet. <strong>De</strong>t tørre støv hvirvles op og bæres<br />
af den lette brise fra havet, over de små<br />
skæve bambushegn og ind i folks haver.<br />
Midt gennem en landsby bliver den<br />
hullede grusvej afløst af asfalt i rimelig<br />
dårlig stand, og turen bliver bestemt<br />
ikke mere kedelig.<br />
Motorcyklens baghjul rammer en kant<br />
ved et hul i vejen. <strong>De</strong>t er mere end<br />
det gamle dæk kan holde til. efter få<br />
hundrede meter må min chauffør og<br />
jeg sagtne farten og standse helt op,<br />
mens vi ser min kæreste elsa og hendes<br />
chauffør forsvinde videre ud af vejen,<br />
dreje mod højre og forsvinde ind i<br />
junglen.<br />
Vi er ud for Sulawesi, Indonesien, på<br />
den lille ø Wangiwangi, i det ørige hvor<br />
Pippi langstrømpes far er konge. Vi<br />
brugte tre dage på at komme hertil, og<br />
vi har ikke set andre turister undervejs.<br />
nu har vi været her i fem dage, og<br />
det har været pragtfuldt. Alligevel har<br />
vi valgt, at det nu var tid til at vende<br />
tilbage til The beaten Track, og se lidt<br />
mere af det Sulawesi har at byde på.<br />
<strong>De</strong>nne historie finder sted på en støvet<br />
landevej mellem byen Wanci og øens<br />
lufthavn.<br />
nu er jeg og min chauffør, som jeg – på<br />
grund af sproglige barrierer – ikke rigtig<br />
kan få til at kaste lys over situationen,<br />
på vej til fods ud ad den støvede<br />
landevej. <strong>De</strong>t virker som om vi er 100 år<br />
væk fra alting, og til min forundring er vi<br />
drejet til venstre ud over markerne, der<br />
hvor elsa og hendes chauffør er drejet<br />
til højre ind i junglen.<br />
Jeg ved, at der var ca. 30 km til<br />
lufthavnen, da vi startede. Vi har kørt<br />
ca. i tre kvarter, så jeg formoder der<br />
er, ja – under 30 km tilbage?? Flytider<br />
er ikke noget man tager så nøje her, og<br />
min chauffør virker rolig, så mon ikke vi<br />
nok skal nå det.<br />
<strong>De</strong>t næste der møder os er for mig<br />
meget mærkeligt. <strong>De</strong>t ser ikke ud til,<br />
at min chauffør ser noget underligt<br />
i det, men her ude midt i ingenting,<br />
krydser vi noget der mest minder om<br />
en 6 sporet motorvej. Så vidt jeg ved,<br />
er der ikke meget andet på denne ø end<br />
den by vi kommer fra, som ligger bag<br />
os, og så lufthavnen, som jeg formoder<br />
ligger foran os. nu går der pludselig en<br />
motorvej på tværs af det hele.<br />
Vejen er tom. Her er ikke en bil, her er<br />
faktisk ikke nogen som helst ud over os.<br />
<strong>De</strong>t er en meget mærkelig fornemmelse.<br />
Vi går som Palle alene i verden, bare os<br />
to, ud ad denne brede motorvej. Her er<br />
ikke et øje. Her er helt stille.<br />
efter et kvarters tid, hvor vi har gået<br />
og smilet lidt til hinanden i den bagende<br />
middagssol, hører vi pludselig motorstøj<br />
bag os. <strong>De</strong>t er elsas chauffør, der er<br />
vendt alene tilbage for at finde os.<br />
<strong>De</strong>t forvirrer mig lidt, at han kommer<br />
kørende bagfra. <strong>De</strong>t får mig til at tro, at<br />
vi måske alligevel er gået den forkerte<br />
vej. Hvor er Elsa?!<br />
Lufthavnen. I den lille bygning skulle vi registreres<br />
ved 3 forskellige skranker for at komme med flyet<br />
og alligevel missede vi selve betalingen og kom med<br />
flyet gratis.<br />
elsas chauffør kan heldigvis lidt engelsk,<br />
og kan fortælle at han har sat elsa af<br />
ude ved lufthavnen, og er kommet<br />
tilbage for at køre mig det sidste stykke<br />
vej derud. Vi er tilsyneladende ikke gået<br />
forkert. Da jeg er kommet op på hans<br />
motorcykel og rygsækken er læsset,<br />
fortsætter vi ud ad den brede vej.<br />
Gennem motorstøjen forsøger jeg at<br />
spørge lidt til hvor vi er, og hvor vi skal<br />
hen. Jeg har lidt svært ved at få hele<br />
navigationen til at gå op og brikkerne til<br />
at falde på plads.<br />
Jeg spørger ham, hvor langt der er<br />
tilbage til lufthavnen. Han vender sig<br />
stolt og en smule slingrende, peger<br />
skråt ind til højre og råber ”over there<br />
sir”.<br />
nu begynder brikkerne at falde på<br />
plads. <strong>De</strong>t er godt nok en meget lille<br />
lufthavnsbygning, men man kan godt<br />
se, at det er en lufthavnsbygning.<br />
<strong>De</strong>t ligner faktisk bagsiden af en<br />
lufthavnsbygning, den side der vender<br />
ud mod landingsbanen, og nu når jeg<br />
tænker mig om, ligner den brede vej<br />
vi drejede ind på for godt en halv time<br />
siden måske i virkeligheden mere en<br />
landingsbane.<br />
<strong>De</strong>r går en del tanker gennem hovedet<br />
på en, når man pludselig opdager,<br />
at man har rendt rundt ude på en<br />
landingsbane i omkring en halv time<br />
uden at vide det. Jeg ved ikke meget om<br />
flytrafik, men efter at have tænkt over<br />
det vil jeg mene at vi nok skulle kunne<br />
nå at springe i grøften, uden først at få<br />
en tur gennem en jetmotor.<br />
Jeg tror faktisk også, at vi ville slippe<br />
uden den helt store skideballe fra<br />
lufthavnspersonalet. Sådan er det, når<br />
man kommer ud på landet i Indonesien.<br />
<strong>De</strong>t kan jeg faktisk godt lide. Men lige<br />
da det gik op for mig og min vestlige<br />
tankegang, blev jeg nok en smule bleg.<br />
44 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 45
”Undskyld, <strong>De</strong> kunne vel ikke<br />
fortælle mig vejen til Montevideo..?”<br />
Min morfar Alfred havde engang en<br />
konservesfabrik på Samsø. Han var<br />
lidt af en verdensmand og tog ofte<br />
helt til Jylland for at opkøbe grønt hos<br />
bønderne og for at etablere kontakter<br />
med det lokale forretningsliv.<br />
På rejsen til Jylland var han ofte i selskab<br />
med Thordrup, som også var samsing<br />
og handlende i hårshampo og andre<br />
sæbeprodukter. <strong>De</strong> var begge lidt af<br />
nogle charmører og verdensmænd, der<br />
godt kunne lide god mad og ikke mindst<br />
en lille én. når de så havde spist en god<br />
portion flæskesteg på en af kongens<br />
færger og havde drukket rigeligt dertil<br />
- satte de hinanden godt i stævne. <strong>De</strong><br />
var begge velklædte i habit og med blød<br />
hat, og sammen kørte de i Alfreds store<br />
Ford mod nye horisonter. Jeg tror nok,<br />
de havde mere sjov og spas, end de rent<br />
faktisk gjorde noget ved forretningerne.<br />
Men hvor om alting er, så går denne<br />
historie på, at Thordrup og Alfred skulle<br />
til Herning. Da de kører igennem en lille<br />
landsby, standser Alfred Ford´en ved et<br />
lyskryds, og Thordrup ruller vinduet ned,<br />
stikker hovedet ud og spørger en lille<br />
ældre dame, der passerer på fortorvet:<br />
”Undskyld frue, men <strong>De</strong> kunne vel ikke<br />
fortælle os vejen til Montevideo..?”<br />
<strong>De</strong>tte var i tressernes Danmark og var,<br />
dengang, nok tæt på at være lidt uden<br />
for gængs etikette. Historien om, hvor<br />
meget der blev grinet, både i Herning<br />
og på Samsø, har været fortalt mere<br />
end flere gange ved middagsborde<br />
rundt omkring i familien. Men lige siden<br />
jeg hørte historien første gang, har<br />
Montevideo og Uruguay altid ligget på<br />
ønske-rejselisten.<br />
montevideo<br />
Montevideo er fantastisk at besøge.<br />
<strong>De</strong>n er gammel, smuk og original.<br />
også noget forfalden. <strong>De</strong>n sidste tids<br />
økonomiske kriser har været hård ved<br />
landet Uruguay, og man kan tydeligt se,<br />
historien om et lille land i det<br />
østlige sydamerika, der har så<br />
meget at byde på - og så lige et<br />
smut rundt om samsø...<br />
TeksT & foTo: henrik frier hansen<br />
at folk ikke har meget at rutte med, når<br />
man rejser rundt i landet.<br />
Montevideo med dens gamle bygninger<br />
og gamle biler kan næsten minde<br />
om Havana på Cuba. Majestætisk og<br />
imponerende, men også noget slidt<br />
i kanten. Men for mig er det smukt,<br />
jeg elsker at opleve de efterhånden<br />
sjældne steder, der ikke er befængt<br />
med moderne indkøbscentre,<br />
amerikanske burgerbarer og glimtende<br />
konsumhelvede.<br />
Her i byen er det små gamle butikker<br />
med hvert deres udvalg, caféer med<br />
gamle mahogni-diske, hvor der sælges<br />
dejlig stærk og velsmagende kaffe,<br />
flotte teatre, der stadig emmer af<br />
storhedstid, små spisesteder, der<br />
serverer lækre 'chivitos'. byen er nok<br />
gammel, men 'Ciudad Vieja' - den gamle<br />
bydel - er næsten et museums-stykke.<br />
Skønt at vandre rundt i en svunden tid.<br />
'el Puerto' - havnen - er en oplevelse<br />
værd, ikke mindst det gamle marked,<br />
der er fyldt med små spisesteder, hvor<br />
maden tilberedes over åben grill, og<br />
hvor man både kan se og ikke mindst<br />
dufte de store saftige bøffer.<br />
<strong>De</strong>r er præsidentvalg i Uruguay en<br />
af dagene, og overalt i byen ser man<br />
forsamlinger af byboere, der diskuterer,<br />
holder møder, taler og protesterer.<br />
<strong>De</strong>t er tydeligt, at folk er politisk<br />
interesseret, og jeg har sjældent set<br />
en så meget engagement i forbindelse<br />
med et præsidentvalg, et fredeligt<br />
engagement, vel at mærke. <strong>De</strong>t giver et<br />
behageligt liv i gaderne.<br />
næsten samtidigt spiller Uruguay<br />
fodboldkamp mod Costa Rica. <strong>De</strong>t er<br />
den sidste kamp, der skal afgøre, om<br />
Uruguay skal deltage ved næste års<br />
VM. Pludselig, i halvanden time, ligger<br />
gaderne øde hen. Alle er samlet på<br />
caféer eller sidder hjemme i de TV-blå<br />
stuer. byen går fuldstændig død.<br />
Indtil der scores.....og et jubelskrig<br />
gennemstrømmer byen. Uruguay<br />
vinder, og stikket bliver sat i igen. byen<br />
vågner, og der bliver festet igennem<br />
med råb og skrig, dyttende og tudende<br />
biler, og lykkelige uruguayanere løber,<br />
kører og danser rundt med store hvide<br />
og lyseblå nationalflag.<br />
[Uruguay blev senere nr. 4 ved VM, så<br />
det var jo godt, de vandt. Red.]<br />
Socialist-kandidaten vinder<br />
præsidentvalget, de blå-hvide vinder<br />
fodbolden - og det er i et sus af rus, vi<br />
nu tager ud mod kysten.<br />
atlanterhavet<br />
Uruguays Atlanterhavskyst er nok den<br />
mest charmerende kyststrækning, jeg<br />
har oplevet. og så er den så varieret.<br />
På trods af mange anbefalinger, skipper<br />
<strong>De</strong> fortryllede og krogede Olmu-buske<br />
Fiskerbåde på standen i Cabo Polonia<br />
vi resort-byen Punta del este og vælger<br />
en lille by på kortet: la Paloma. Vi vil<br />
jo have fred og ro, og ikke glitter og<br />
glamour. Måske er det en fejl, men<br />
nogle gange må mange bare vælge og<br />
prioritere på en rejse.<br />
Vi hopper på en bus på den flotte<br />
busterminal i hovedstaden og sætter<br />
kursen mod kysten. bussen er<br />
behagelig. Fyldt med folk, der sludrer,<br />
og to chauffører, der skiftes til at køre og<br />
servicere under køreturen. <strong>De</strong>r standses<br />
overalt, nye passagerer samles op i små<br />
landsbyer - og stemningen i bussen er<br />
bare behagelig og rar.<br />
Hovedstadens boulevarder og høje huse<br />
afløses ret hurtigt af et grønt og frodigt<br />
landskab.<br />
<strong>De</strong>r er noget originalt ved det her sted.<br />
Ikke så meget påduttet og plastisk<br />
fantastisk. Uruguay virker som et<br />
originalt sted, et sted hvor folk bare<br />
46 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 47
Bussen til Cabo Polonia er en sekshjulstrukket Dodge fra 1943 Foto 2: Fred, ro og støvede gader i La Paloma<br />
er som folk er. <strong>De</strong> lokale er nysgerrige<br />
over for de besøgende. <strong>De</strong> er dannede<br />
og høflige og behandler os godt.<br />
og så er de vidende. et par hyggelige<br />
tømrer-svende spiser frokost i et lille<br />
lokalt spisehus, og vi falder i snak.<br />
<strong>De</strong> kender til Danmark og spørger til,<br />
hvordan det går med Christiania.<br />
la Paloma viser sig at være en mindre<br />
badeby, med sandede fyrretræslunde<br />
i baghaven og store brede strande ud<br />
mod det brusende Atlanterhav. lave<br />
huse og sand i gaderne. Heldigvis er<br />
vi her uden for sæsonen, og landsbyen<br />
emmer af doven ro og fred.<br />
<strong>De</strong>t samme gør de andre små landsbyer,<br />
der ligger som perler på en snor op langs<br />
kysten; la Aguada, Costa Azul, Valizas<br />
og Aguas Dulces. <strong>De</strong> to tømrer havde<br />
meget sigende sat deres pegefingre op<br />
foran munden og sagt til os: ”Schhhh<br />
- de her små steder er stadig lidt af<br />
en hemmelighed...I må ikke fortælle<br />
verden om os....”<br />
transportmidler af den sjove<br />
slags<br />
Vi lejer en scooter og kører nordpå<br />
langs kysten. og selv om scooteren<br />
både er lille og kinesisk bygget, så går<br />
det strygende med vind i håret og det<br />
grønne sceneri, der suser forbi. Pludselig<br />
er vi forvandlet til et par 'easy Riders',<br />
der brøler afsted ud mod friheden mod<br />
nye eventyr. Sådan, stemningen er sat,<br />
og humøret er i top.<br />
48 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />
Grønne bakker og gule kornmarker. <strong>De</strong>t<br />
ligner jo næsten Samsø, det her. Men det<br />
er det ikke, for pludselig dukker der en<br />
palmelund op. Så en gammel Chevrolet<br />
fra halvtredserne med vaskeægte 'mate'drikkende<br />
Gaucho. I skovene flyver<br />
eksotiske fugle, og på stranden vrimler<br />
det med søløver og hvaler i sæsonen.<br />
Vi når til Cabo Polonia: et lille<br />
landsbysamfund ved havet, som efter<br />
sigende skulle huse en masse gamle<br />
hippier og kunstnere. <strong>De</strong>m må vi ud og<br />
se.<br />
Men for at nå frem til landsbyen, må vi<br />
stille vores tohjulede og hoppe op i en<br />
specialbygget bus, der kan køre helt frem<br />
til byen. Cabo Polonia ligger nemlig gemt<br />
bag flere kilometer af store sanddyner, og<br />
den eneste måde man kan komme frem<br />
på, er ved hjælp af store firehjulstrukne<br />
køretøjer. <strong>De</strong> fleste busser er gamle,<br />
aflagte militærkøretøjer, hvor man sidder<br />
på ladet på bænke eller i gamle stole.<br />
Vi får plads i en ældgammel Dodge<br />
6x6 militærlastbil, hvor vi, stuvet<br />
sammen på ladet med andre rejsende,<br />
bliver transporteret gennem de store<br />
sandklitter. op og ned gennem klitterne<br />
ad snoede hjulspor, ind igennem skoven<br />
og ud mod havet. <strong>De</strong>n gamle Dodge<br />
arbejder sig gennem sandet, så man<br />
høre alle 8 cylindere synge.<br />
”<strong>De</strong>t er en rigtig drengerøvs-tur, dét<br />
her”, siger min kone, men jeg kan se,<br />
hun selv nyder det med et stort grin om<br />
munden. Jeg selv synes, at det er det<br />
rene 'Wild West' dét her, og begynder at<br />
tænke på, om jeg mon ikke skulle slå<br />
mig ned som buschauffør her på den<br />
uruguayanske østkyst.<br />
Turen tager 30-40 minutter, og<br />
pludselig dukker Atlanterhavet op<br />
bag den største af sanddynerne. <strong>De</strong>t<br />
er højvande, så chaufføren må dreje<br />
Dodge-bussen helt ud i bølgerne, inden<br />
han kan svinge rundt om pynten og<br />
køre ind og sætte os af på byens torv.<br />
cabo Polonia - byen bag<br />
sandet<br />
Vi mærker straks en hel speciel<br />
atmosfære over Cabo Polonia. Gaderne<br />
er som sandkasser, og alle huse er<br />
små træhytter malet i stærke farver.<br />
Vegetationen er siv og grønt græs, hvor<br />
køer, heste og høns går roligt rundt<br />
og hygger sig - selv midt i byen. Med<br />
det brusende hav lige ved døren kan<br />
naturen næsten minde om Færøerne<br />
eller måske nordby bakker på Samsø?<br />
og så er der en tydelig hippie-stemning<br />
over byen. Alle går afslappet klædt, og<br />
de fleste beboere bestyrer små caféer,<br />
butikker med kunsthåndværk eller små<br />
skæve skure, der tjener som hostels<br />
for et stigende antal turister. Fra<br />
den lille købmand hører vi gyngende<br />
reggaemusik drøne ud af højtalerne,<br />
og ved et lille spisested kan vi købe<br />
økologiske empanadas og hjemmelavet<br />
chokoladekage.<br />
Vi sætter os, og får en sludder med<br />
ejeren, der fortæller at byen bebos af<br />
kunsthåndværkere, malere, forfattere<br />
og folk der bare foretrækker at leve<br />
simpelt. byen har ingen elektricitet,<br />
samler regnvand i tanke og må bringe<br />
gasflasker og al øvrig proviant ind med<br />
de ombyggede køretøjer, som er eneste<br />
vej ind og ud af Cabo. Men folk er glade<br />
og tilfredse, for det simple og enkle liv<br />
er lige dét, folk vil ha'....<br />
Vi bruger dagen på at slentre rundt i<br />
byen, besøge et nærliggende fyrtårn<br />
og på at se en af Uruguays store<br />
søløvekolonier. Vi kunne have blevet<br />
her længere, men må tilbage med<br />
sandbussen og hente vores kinesiske<br />
scooter - så vi kan komme tilbage, inden<br />
mørkets frembrud.<br />
<strong>De</strong>t unikke - og det<br />
overraskende<br />
Uruguay er lidt af en ener på mange<br />
måder. <strong>De</strong>t overrasker hele tiden. Man<br />
tror, man er i Sydamerika, og alligevel<br />
er befolkningen, stemningen og naturen<br />
næsten europæisk.<br />
Og netop som man tror, man befinder<br />
sig i Italien, eller i en andalusisk landsby,<br />
så vender billedet pludselig igen, og<br />
man ved bare, at man er i eventyrlige<br />
Sydamerika. Som når man kommer så<br />
tæt på en søløve, at man kan lugte dens<br />
dårlige ånde. eller når man ser grønne<br />
papegøjer sidde på terrassen og nette<br />
sig, eller meterlange firben lunte rundt<br />
i skoven.<br />
Vi ser på store træer, men får at vide,<br />
at det faktisk er buske. ”olmu-træet”<br />
kan vi finde, når man sejler ind gennem<br />
floderne og ind i skoven. <strong>De</strong> store,<br />
krogede buske, som kan nå næsten 20<br />
meter i højden, siges at være op til 500<br />
år gamle og findes kun i Uruguay og<br />
Argentina. når man går rundt mellem<br />
de gamle snoede stammer, føles det<br />
som at befinde sig i en troldeskov eller i<br />
en scene fra Ringenes Herre.<br />
Selv når vi skal spise, bliver vi<br />
overraskede. Ikke bare af de enorme<br />
bøffer, man har for vane at svinge over<br />
disken her, men også langt ude på landet,<br />
i de små afsidesliggende landsbyer, kan<br />
man få positive overraskelser. Som da<br />
vi efter en lang dagstur gennem støvede<br />
landdistrikter ikke kunne finde et eneste<br />
sted at spise, fordi det var uden for<br />
sæsonen, og alting var lukket.<br />
Ved noget, der ligner en gammel<br />
firelænget bondegård, ser vi et skilt,<br />
hvorpå der står ”spisehus”. Stedet ser<br />
lukket ud, men vi tager chancen og<br />
åbner hoveddøren. og ind kommer vi,<br />
til en gammel hacienda i ægte kolonistil.<br />
Vi træder ind i en gårdhave, belagt<br />
med brosten, blomster over det hele<br />
og en gammel brønd i midten. Hele<br />
vejen rundt stod borde og stole, og folk<br />
der sad og spiste. <strong>De</strong>t var charme og<br />
råhygge ved første øjekast.<br />
Vi blev mødt og budt velkommen af<br />
et par unge mennesker, der fortalte,<br />
at de havde købt stedet for et par år<br />
siden som en ruin, og nu forsøgte de<br />
at lave den gamle gård om til hostel og<br />
spisested. Vi spurgte, om køkkenet var<br />
åbent, og det var det. <strong>De</strong>t viste sig, at<br />
den ene af de unge iværksættere var<br />
gourmet-kok, og han tilberedte mad,<br />
der kunne tiltrække gæster.<br />
fakta om uruguay<br />
indbyggere: ca. 3,4 mill.<br />
størrelse: 176.220 km2 (Sydamerikas<br />
næstmindste land - kun Suriname er mindre)<br />
hovedstad: Montevideo 1,3 mill. indb. (også<br />
landets største by)<br />
befolkning: 88% europæisk afstamning<br />
(hovedsageligt italienere)<br />
religion: Hovedsageligt Romersk-Katolsk (men<br />
ca. 1/3-del af befolkning tilhører ingen religion).<br />
regering:Republik (nuværende præsident: Jose<br />
Mujíca, socialist)<br />
møntfød: Peso Uruguayo (1 DKK = 3,43 UYU)<br />
International lufthavn: Montevideo (MVD).<br />
Forbindelser fra hele Sydamerika og Madrid,<br />
Spanien. ellers mange gode forbindelser via<br />
buenos Aires, hvorfra man også kan sejle til<br />
Montevideo.<br />
Således fik vi på dette rustikke, gamle<br />
sted midt ude i ingenting serveret de<br />
lækreste fiske- og pastaretter, man kan<br />
forestille sig. Èn af de overraskende og<br />
positive oplevelser, man får, når man<br />
bevæger sig væk fra turistområderne<br />
og tør prøve sig lidt frem på rejsen.<br />
hasta Pronto - uruguay<br />
Vi er blevet hængende her på kysten, og<br />
tiden er gået. Vi havde egentlig planlagt<br />
at se mere af landet, men tilbage i la<br />
Paloma skete der dét, som jo kan ske,<br />
når man rejser lidt improviseret; vi<br />
valgte at blive hængende et sted.<br />
Vi havde fundet et dejligt sted at bo ved<br />
havet, og vi kunne simpelthen ikke få os<br />
selv til at tage derfra. Afslappede dage<br />
med bøger og gåture, møde med de<br />
søde lokale mennesker, vende tilbage<br />
til det samme spisehus hvor madmor<br />
møder én med genkendelsens smil.<br />
Men der er så meget, vi slet ikke har<br />
fået set. bare her på kysten kunne jeg<br />
sagtens have brugt et par uger mere. og<br />
så er der hele det indre Uruguay. Ind til<br />
skovene og det grønne bakkelandskab.<br />
<strong>De</strong> små landsbyer og de termiske<br />
bade. Grænselandet op mod brasilien.<br />
<strong>De</strong>t rige fugleliv. og alle gauchoerne<br />
med deres kvæg og heste. <strong>De</strong>n gamle<br />
smukke koloniby Colonia. Uruguay er et<br />
lille land, men det smager af mere.<br />
Men i det mindste kan jeg nu sige, at jeg<br />
har vist vejen for Thordrup og morfar<br />
Alfred....helt til Montevideo...!<br />
Sand, strand og sol over det østlige Uruguay
Mit hjerte hang fast i det<br />
sydlige Afrika<br />
TeksT og foTo: JØrgen assenhoLT<br />
bitch og bjerre var 2 personer som i<br />
min barndom rejste rundt med film fra<br />
fjerne kulturer på danske folkeskoler.<br />
<strong>De</strong>t lagde kimen til en enorm interesse<br />
for fjerne og primitive kulturer i den<br />
store verden. Men at følge i fodsporet af<br />
de gamle eventyrere – var en umulighed<br />
– dengang i 50-erne.<br />
ePoKe 1:<br />
I 70-erne indbød DUF (Dansk Ungdoms<br />
Fællesråd) til en 3 ugers studietur<br />
til Ghana. Valget af Ghana skyldtes<br />
at Ghana var første land der blev<br />
selvstændigt. lidt af et kulturchok at<br />
komme dertil – støjende – farverigt –<br />
men utroligt åbne og venlige mennesker.<br />
Vi blev splittet op i tre små grupper<br />
efter eget valg – der så selvstændigt<br />
skulle rejse rundt. Jeg valgte den mest<br />
primitive og længste af turene som<br />
via Kumasi – Tamale – bragte os op til<br />
burkino Faso – som er et af Afrikas mest<br />
isolerede og fattigste lande. Vi deltog<br />
i praktiske workshops til gavn for de<br />
enkelte landsbyer. Arbejdsfællesskabet<br />
med de lokale gjorde et dybt indtryk på<br />
mig.<br />
Vi mødte lokale høvdinge undervejs og<br />
sluttede af i hovedstaden Accra – hvor<br />
vi sammen med ghanesiske unge var<br />
inviteret til et lille party hos præsidenten<br />
privat. <strong>De</strong>t specielle ved hans bolig<br />
var at det var en gammel dansk borg<br />
fra den tid danskerne var aktive på<br />
”Guldkysten” med bl.a. afskibning af<br />
slaver til Dansk Vestindien. borgen<br />
hedder Christiansborg – velbevaret<br />
med mange danske symboler. (borgen<br />
kaldes i dag også osu Castle og er ikke<br />
længere residens for landets præsident,<br />
red.).<br />
opholdet skærpede specielt min<br />
interesse for Afrika – kunne godt tænke<br />
mig at opholde mig i kulturen i længere<br />
tid og derved komme tættere ind på<br />
livet af afrikanere.<br />
ePoKe 2<br />
5 år senere i begyndelsen af 80-erne fik<br />
jeg bevilget 3 års orlov fra mit lærerjob<br />
på en efterskole for at kunne tage til<br />
Afrika – nærmere bestemt botswana<br />
i det sydlige Afrika som domineres<br />
af den store Kalahariørken hvor<br />
buskmændene holdt til. Skulle være<br />
lærer på et lærerseminarium i landets<br />
næststørste by Francistown (ca. 35.000<br />
indb.) og havde forberedt mig hjemme<br />
fra i det pensum jeg skulle undervise i i<br />
matematik.<br />
overraskelsen var stor da jeg ved<br />
ankomsten fik at vide at planerne var<br />
lavet om. normalt blev de frivillige<br />
placerede i byer med en rimelig<br />
boligstandard. Man havde besluttet at<br />
lave et forsøg med at placere én helt ude<br />
i bushen uden vand og el – og det blev<br />
så mig. <strong>De</strong>t var i den yderste landsby<br />
mod øst – ikke langt fra grænserne til<br />
Zimbabwe og Sydafrika.<br />
Jeg var først på kursus i stammesproget<br />
– Setswana – et ret svært sprog<br />
sammenlignet med Swahili – som jeg<br />
undervejs havde stødt på i Tanzania<br />
hvor MS har sin modtagelseslejr for<br />
Afrika. Skulle undervise på en fattig<br />
privatskole – hvor halvdelen af eleverne<br />
blev undervist under træer udendørs –<br />
da der ikke var penge til lokaler til alle.<br />
Jeg skulle dels føre de ældste elever op<br />
til eksamen, dels undervise de lærere<br />
der ikke var uddannede. Matematik var<br />
det fag der havde den absolut laveste<br />
rate af beståede elever, og dumpede<br />
man i matematik dumpede man i det<br />
hele – lidt af et hårdt skolesystem.<br />
Undervisningen foregik på engelsk.<br />
Sammen med en amerikaner var jeg<br />
eneste ”blegansigt” i lokalsamfundet.<br />
Min nabo var viceforstanderen – som<br />
var flygtning fra Sydafrika – og jeg blev<br />
hurtigt en del af deres familie og levede<br />
med i deres glæder og sorger – og blev<br />
hurtig vænnet til at deres ”snack” om<br />
aftenen ved bålet var tørrede larver.<br />
Jeg havde samme bolig som de lokale<br />
lærere – 2 rum uden dør imellem – uden<br />
vand og el, og et lille primitivt WC med<br />
blik omkring var vi 50 mennesker der<br />
var fælles om. Var kun et problem når<br />
der var omgangssyge – så måtte man<br />
sætte sig bag en lille busk.<br />
<strong>De</strong>r var godt 50 elever i klasserne. Ved<br />
siden af mit job på skolen sagde jeg ja<br />
til at hjælpe med primitiv matematik i<br />
den nærliggende håndværksbrigade –<br />
her foregik undervisningen udenfor min<br />
hytte. Min eneste lyskilde i hytten var<br />
stearinlys, og det gav lidt øjenproblemer,<br />
og desuden smeltede stearinlysene ofte<br />
i den værste varme – der var bliktag på<br />
hytten.<br />
Senere fik jeg bevilget en gaslampe<br />
– som gav et godt lys men forøgede<br />
varmen i hytten som i forvejen var<br />
høj. Vi havde en del slanger (black<br />
mamba + spyttende cobra) + masser af<br />
skorpioner så man følte sig aldrig alene.<br />
Var hjemmefra også sportslærer – så<br />
via penge jeg fik sendt ned fra mine 3<br />
sportsklubber i Danmark fik jeg lavet<br />
et lille primitivt stadion hvor eleverne<br />
ryddede et område for tornebuske.<br />
Metalstængerne til fodboldmål var ikke<br />
lige store så der var en forskel på 1<br />
meter i bredden på de to mål – men pyt<br />
– man skiftede jo side halvvejs.<br />
<strong>De</strong>t primitive stadion betød at vi brød<br />
isolationen lidt, idet vi nu kunne deltage<br />
i turneringer med naboskoler (op til 100<br />
km væk). Så blev eleverne stuvet på<br />
en lastbil i 3 lag og overnattede på den<br />
skole de skulle møde – her gik man ikke<br />
så meget op i køresikkerhed.<br />
50 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 51
Jeg kom selvsagt tæt ind på de lokales<br />
hverdag og deres kultur. <strong>De</strong> fleste var<br />
meget fattige, og tre års tørke gjorde<br />
det bestemt ikke bedre – alligevel<br />
mødte jeg glade mennesker – med<br />
nemt til smil. Utroligt gæstfrie og<br />
med et familiemønster og indbyrdes<br />
hjælpsomhed som vi herhjemme kunne<br />
lære meget af.<br />
<strong>De</strong>t slog mig ved tilbagekomsten til<br />
Danmark at vi er et rigtigt ”brokkesamfund”<br />
– trods vores store velstand.<br />
Jeg fik ændret syn på utrolig mange<br />
ting ved at bo der i tre år – detvar hårdt<br />
psykisk at bo i så fremmedartet kultur<br />
men det kastede oplevelser for livet af<br />
sig.<br />
Kunne ikke få visum til apartheid-styret<br />
i Sydafrika – tror de vidste at jeg i min<br />
omgangskreds havde mange flytgninge<br />
fra Sydafrika. Mod nord var Zimbabwe<br />
lige blevet selvstændig med Mugabe<br />
som den store befrier. Var deroppe for<br />
at fejre deres 1-årsdag i bulawayo –<br />
hvor der på det lokale stadion var vild<br />
eufori da Mugabe blev hyldet.<br />
Besøgte Zimbabwe flere gange – det var<br />
et rigt land. beskæmmende at se i dag –<br />
hvor Mugabe har kørt landet helt i sænk<br />
gennem nepotisme og korruption og det<br />
står i skærende kontrast til Sydafrika.<br />
Var virkelig svært at forlade den varme<br />
kultur efter 3 år – og de efterfølgende<br />
mange år var jeg meget ude og holde<br />
foredrag.<br />
52 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />
ePoKe 3<br />
nåede desværre ikke at besøge<br />
Sydafrika grundet apartheidstyret. et<br />
år efter systemets afskaffelse i 1994<br />
var jeg så heldig at være med i en<br />
lille delegation fra DGI (Stor Dansk<br />
Folkelig Idrætsorganisation) – som i<br />
apartheidtiden plejede humanitære<br />
forbindelser til AnC.<br />
Soweto blev valgt som sted fordi det var<br />
her at AnC’s mest markante skikkelser<br />
boede (Mandela m.fl.) Soweto er en<br />
slum-township af værste kaliber med<br />
over 2 mio på de ca. 65 km2 og ligger<br />
udenfor Johannesburg. <strong>De</strong>t var her<br />
apartheidstyret viste sit grusomme<br />
ansigt mest i form af mange dræbte –<br />
billedet af den dræbte skoleelev Hector<br />
Petersen gik verden rundt.<br />
Vores base var et slags ”medborgerhus”<br />
som blev drevet af kirken og indeholdt<br />
et lille hostel + undervisningslokaler.<br />
Under opholdet mødtes vi med et bredt<br />
spektrum af myndighedspersoner<br />
(vicepræsidenten Thabo Mbeki – som<br />
blev præsident efter Mandela – ministre<br />
– borgmesteren i Johannesburg +<br />
sportsorganisationer).<br />
<strong>De</strong>t mest interessante skete dog<br />
udenfor det store officielle program.<br />
Medborgerhuset var hegnet ind med<br />
et højt jerngitter og der sporadiske<br />
skudsalver når det var mørkt som<br />
mindede os om at det nok var klogt<br />
at holde sig indenfor det beskyttende<br />
gitter om aftenen.<br />
<strong>De</strong>r foregik mange ting på centret – der<br />
var mange tiltag for at få unge væk<br />
fra den store kriminalitet i den fattige<br />
slumtownship. <strong>De</strong>r var dramagrupper<br />
– danse-grupper – trommegrupper –<br />
kurser i syning + maskinskrivning m.fl.<br />
listede rundt og lyttede og så på.<br />
Med stor begejstring blev jeg budt<br />
indenfor, og det var et utroligt<br />
engagement fra både undervisere og<br />
elever der blev udvist. Specielt blev<br />
jeg imponeret over de to undervisere i<br />
tromning som var utrolig karismatiske.<br />
Aftalte med dem at jeg ville arbejde med<br />
planer om kulturbesøg i Danmark når<br />
jeg kom hjem.<br />
I Danmark sad jeg på daværende<br />
tidspunkt i ”<strong>De</strong>t Internationale Udvalg”<br />
i såvel DGI som i efterskoleforeningen.<br />
Allerede året efter lykkedes det<br />
i efterskoleregi at bringe de to<br />
undervisere rundt på danske efterskoler<br />
i 3 måneder – 1 uge hvert sted – hvor<br />
de holdt foredrag, underviste og<br />
debatterede med eleverne. <strong>De</strong>t blev en<br />
bragende succes som jeg gentog året<br />
efter. Måtte sige nej til mange skoler.<br />
<strong>De</strong>t var chokerende for skolernes elever<br />
at erfare hvad de to havde oplevet i<br />
Soweto under apartheidtiden.<br />
<strong>De</strong>res besøg i Danmark fik også positiv<br />
indflydelse på Medborgerhuset i Soweto.<br />
<strong>De</strong> mange avisartikler fra Danmark fik en<br />
del donorer til at støtte aktivitetshusets<br />
mange aktiviteter. Sidste tre måneders<br />
besøg i Danmark omfattede en<br />
kombineret danse- og trommegruppe på<br />
i alt 6 personer. <strong>De</strong> havde lavet et show<br />
som var utroligt professionelt. <strong>De</strong> to<br />
undervisere har sidenhen været i mange<br />
lande som gæstelærere.<br />
efter tre års besøg i Danmark var der<br />
mange lærere og forstandere på danske<br />
efterskoler som var interesseret i at se<br />
de forhold de kom fra. Så jeg besluttede<br />
at lave en studietur derned.<br />
Her skal man lige tænke på at<br />
Soweto besøges af turistbusser fra<br />
Johannesburg som kører til de berømte<br />
steder (Mandelas hus – Hector Petersen<br />
Memorial o.lign.) og så ellers tilbage til<br />
Johannesburg igen. Turens base blev<br />
meget naturligt medborgerhuset.<br />
Valgte at rejse med en lille gruppe<br />
af hensyn til sikkerheden. om dagen<br />
blev gruppen delt op i to da vi brugte<br />
det lokale minibussystem, og mine to<br />
sowetodrenge var en slags bodyguards<br />
for de to grupper. <strong>De</strong>n ene var fra Zulustammen,<br />
og han formidlede besøg hos<br />
den lokale Zulu-høvding og derved blev<br />
det muligt at besøge den fattigste del af<br />
slummen.<br />
Vi besøgte en børnehave – en slags privat<br />
hospice for Aids-ramte (var i mange<br />
år tabubelagt i Sydafrika) – små lokale<br />
steder for kunsthåndværk – en stor<br />
friluftsgudstjeneste med flere tusinde<br />
mennesker, hvor prædikanten bragte<br />
menneskemassen i vild ekstase, og hvor<br />
fællessangen gjorde et dybt indtryk.<br />
Havde besluttet mig for at lave et 24-timers<br />
”homestay” hvor deltagerne 2 og 2 skulle<br />
overnatte hos fattige familier. <strong>De</strong>ltagerne<br />
var lidt betænkelige ved at forlade vores<br />
sikre base om natten. Men alle besluttede<br />
sig til sidst at deltage. <strong>De</strong>t skulle vise sig<br />
at være den største oplevelse på turen.<br />
I det hele taget blev det en tur ingen<br />
af deltagerne vil glemme. Sidste aften<br />
lavede vi en stor afskedsfest hvor<br />
værtsfamilierne også deltog. <strong>De</strong>t blev en<br />
uforglemmelig aften hvor vi skiftedes til<br />
at synge for hinanden – heldigvis havde vi<br />
forberedt os godt inden.<br />
<strong>De</strong>t der nok imponerede de lokale mest<br />
var at det var alle ”blegansigterne” som<br />
efter spisning stod ude i køkkenet og<br />
vaskede op – det havde de aldrig oplevet<br />
før.<br />
IKKe SÆRT AT MIT HJeRTe HÆnGeR<br />
FAST I <strong>De</strong>T SYDlIGe AFRIKA.<br />
netop denne sommer blev Soweto kendt<br />
igen – åbningskampen ved VM i fodbold<br />
fandt sted på det nybyggede Stadium i<br />
Soweto – som står i skærende kontrast til<br />
townshippens slum.<br />
Apartheidsystemets fald har skabt en stor<br />
veluddannet sort middelklasse. Mange<br />
har valgt at blive i Soweto – så i dag<br />
ligger flotte villaer side om side med små<br />
faldefærdige huse. en tikkende bombe er<br />
der, nemlig de mange fattige der stadig<br />
lever i slum og med en udsigtsløs fremtid<br />
– det bliver helt sikkert Sydafrikas største<br />
udfordring.<br />
80% af befolkningen i SA er sorte. 40% af<br />
befolkningen er under fattigdomsgrænsen<br />
– fortrinsvis sorte. Men en del hvide føler<br />
sig efterhånden pressede. Tidligere var<br />
deres hudfarve et sikkert adgangskort<br />
til et job. nu er dette ”sikkerhedsnet”<br />
trukket væk.<br />
<strong>De</strong>t har ellers været imponerende at se<br />
hvordan ”Regnbuenationens” forskellige<br />
racer lever rimelig fredeligt side om side.<br />
Her har Mandela haft sin store betydning –<br />
med Mugabe i Zimbabwe som sit grimme<br />
modstykke.<br />
Har efterhånden besøgt det sydlige Afrika<br />
9-10 gange og kan varmt anbefale at<br />
kombinere Sydafrika med namibia og<br />
botswana. Cape-området i SA er bare<br />
helt fantastik med Garden Route (fra<br />
Capetown til Port Elizabeth) som et MUST.<br />
Namibia rummer verden flotteste ørken<br />
(den røde ørken) + et rigt dyreliv i nord.<br />
både SA og namibia har en fantastisk<br />
infra-struktur der gør det nemt og sikkert<br />
at komme rundt. <strong>De</strong>suden er det utrolig<br />
billigt at leje bil i begge lande. Som<br />
dansker gør det jo heller ikke noget at SA<br />
byder på fantastiske bøffer og store vine<br />
– til billige penge.
Namibia - Kontrasternes land<br />
TeksT: mai nygård<br />
next stop namibia<br />
<strong>De</strong>t er Påskefredag og jeg er klar til<br />
nye eventyr. Min rejsefælle Heather<br />
er allerede ankommet, vinterbleg og<br />
forventningsfuld fra Danmark. Jeg<br />
kunne næsten ikke vente med at komme<br />
afsted og sætte mine ben i namibia,<br />
kontrasternes land.<br />
Allerede på turen fra lufthavnen til<br />
hovedstaden Windhoek fornemmer<br />
du, at du er i Afrika. Her er smukt og<br />
grønt da regntiden kun lige er ved at<br />
være slut. namibia er ellers det tørreste<br />
land i det sydlige Afrika med store<br />
ørkenområder og barsk natur, hvor kun<br />
de dyr der tilpasser sig overlever. Her<br />
bor kun ca 2 mio. mennesker på et areal<br />
svarende til to gange Sverige, så her er<br />
masser af plads.<br />
Heather møder mig på Tamboti<br />
guesthouse. eftersom jeg ankommer en<br />
dag forsinket, tager vi direkte til Hertz<br />
for at hente vores bil, som viser sig at<br />
være en mega 4WD Ford Ranger, som<br />
vi skal gå hen at blive rigtig begejstrede<br />
for på vores færden på de namibiske<br />
sand- og grusveje.<br />
etosha national Park<br />
Vi har 4.5 time til at nå etosha, som er<br />
namibia’s mest kendte nationalpark,<br />
for de lukker gaten til parken for natten<br />
ved solnedgang. På de lange lige veje<br />
hvor horisonten og vejen går i eet<br />
bliver foden lidt blytung på speederen…<br />
Heldigvis når vi gennem gaten, og kører<br />
ind i vores camp lige før lukketid.<br />
<strong>De</strong> første tre dage overnatter vi i etosha<br />
på okakuijo lodge, og vores rutine<br />
bliver hurtigt at gå i seng kl. ni og stå<br />
op kl fem, for at være første bil ude af<br />
gaten og spotte det altid morgenfriske<br />
dyreliv. Duggen hænger stadig i luften,<br />
og her dufter så herligt af morgen og<br />
savanne, at man gerne bytter det<br />
smukke afrikanske morgengry med en<br />
time ekstra i sengen.<br />
efter at have mødt antiloper, giraffer,<br />
zebraer, strudse og masser af smukke<br />
fugle runder vi ved 9-tiden igen lodgen<br />
til morgenmad og en lille slapper inden<br />
vi begiver os ud igen om eftermiddagen<br />
for at jagte løver og elefanter.<br />
løverne skuffer os ikke, og allerede<br />
næste aften får vi underholdning på<br />
første række fra to hanner der rivaliserer<br />
om den samme hunløve. næste morgen<br />
tjekker vi samme sted igen, og denne<br />
gang er der endda ekstra action for<br />
den heldige hanløve foran de snurrende<br />
kameraer. Vi ser også næsehorn, men<br />
elefanterne er som sunket i jorden –<br />
lider vi mon af elefantitis?<br />
Solnedgangene i etosha er fantastiske<br />
– den afrikanske himmel er så stor og<br />
betagende at man ikke kunne ønske at<br />
være noget andet sted. efter et ildrødt<br />
farveorgie sænker mørket sig for at give<br />
plads til natten med Mælkevejen som en<br />
fakta om<br />
turen<br />
namibia er sydafrikanernes<br />
foretrukne feriedestination.<br />
Vi havde et lille sydafrikansk<br />
boutique-rejsebureau, blue<br />
elephant, til at hjælpe os<br />
med at booke overnatninger<br />
og organisere en 4WD og<br />
kørselsvejledning til en 12 dages<br />
safari og adventuretur.<br />
namibia regnes for et meget<br />
sikkert land at rejse i på egen<br />
hånd. <strong>De</strong>t officielle sprog er<br />
engelsk, men namibia’s historie<br />
som tidligere tysk koloni og<br />
senere under sydafrikansk<br />
administration (indtil 1990) er<br />
stadig meget tydelig.<br />
Vi overnattede 2-3 nætter hvert<br />
sted, og afstanden mellem hver<br />
destination var typisk 350-400<br />
km primært på gode grusveje.<br />
<strong>De</strong>r er venstrekørsel ligesom i<br />
Sydafrika, men det er nemt at<br />
køre selv. budgettet for turen<br />
var ca 1000 lokale dollars per<br />
dag/person, svarende til ca 750<br />
kr.<br />
Vi var afsted i april, som er<br />
deres sensommer. Man kan<br />
besøge namibia hele året, men<br />
de fleste vil nok foretrække den<br />
tørreste årstid (maj-oktober)<br />
hvor dyrene samles ved<br />
vandhullerne. namibia kan med<br />
fordel kombineres med en rejse<br />
til Sydafrika, hvis man har flere<br />
uger.<br />
stor lysende vej, trukket henover den<br />
tætpakkede stjernehimmel.<br />
Allerede efter den første dag her, har<br />
man glemt alt om blackberry’en og<br />
hverdagens forpligtelser – det kommer<br />
helt banalt mere til at handle om<br />
hvor der sidst er spottet elefanter og<br />
leoparder, og hvilke nye dyr vi vil se. Ved<br />
sengetid er Heather allermest optaget<br />
af om der er langhårede edderkopper<br />
under sengen! Med myggenet omkring<br />
hele himmelsengen er der dog intet<br />
at bekymre sig om i vores fine lille<br />
afrikanske lodgeværelse.<br />
Palmwag<br />
efter at have hævet kontanter i outjo<br />
(ATM’s er tilsyneladende ligeså sjældne<br />
som elefanter) og fyldt tanken op med<br />
diesel i en lille by, Kanmanjab, er der<br />
endnu 120 km grusvej før vi når til<br />
Palmwag, som er næste stop. Vi kører<br />
derudad og nyder ensomheden på vejen<br />
med intet andet end bølgende bakker<br />
og storslåede bjergkamme. <strong>De</strong>r er røde<br />
stenformationer spættet med grønne<br />
farvepletter af hårdføre buske og træer,<br />
og gyldne græstotter, der skinner i<br />
solen.<br />
og dog er vi ikke helt alene... et par<br />
giraffer dukker op i vejkanten, og<br />
smukke oryxantiloper (Gemsbok)<br />
betragter os nysgerrigt. Pludseligt råber<br />
Heather SToooP, bremsen hviner, og<br />
der står han så – enlig og smuk med<br />
blafrende ører på bjergsiden – vi har set<br />
en sjælden ørkenelefant!<br />
Palmwag er et kæmpe privat ejet<br />
naturområde, der strækker sig ud til<br />
Skeleton Coast. næste morgen på<br />
vores safaritur fortæller Stephanus,<br />
vores lokale guide, os mere om<br />
området og dyrene. Han fortæller bla.<br />
at oryxantilopen med de lange lige horn<br />
er på landets våbenskjold og at den<br />
symboliserer namibia – smuk, stolt og<br />
hårdfør, med evnen at tilpasse sig det<br />
barske klima. Man må sige han har<br />
ret. <strong>De</strong>n er et meget repræsentativt<br />
nationaldyr for et land, som vi allerde<br />
nu har oplevet som fantastisk smukt og<br />
fyldt af kontraster.<br />
efter vores off-road morgen-drive<br />
slapper vi af ved poolen på Palmwag, der<br />
er en fin lille kvalitetslodge hvor ejeren<br />
og overhovedet fra områdets lokale<br />
etniske gruppe sludrer med gæsterne.<br />
Vi er i ualmindeligt dejlige omgivelser,<br />
56 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 57
personalet er tip top, forplejningen<br />
super, og vi nyder et glas kølig Savanna<br />
cider på terassen før solen går ned<br />
over den palmeklædte horisont. Selv<br />
de sydafrikanske vine er til min store<br />
glæde udvalgt med omhu, og jeg får et<br />
glas topklasse Cabernet Sauvignon til<br />
vores fine middag.<br />
“Husk skoene“... siger Stella, vores<br />
værtinde med de fine afrikanske<br />
fletninger, da vi bliver vist omkring på<br />
området, hvor sjove ørkentilpassede<br />
og multifarvede gekkoer piler rundt.<br />
Senere bliver vi mindet om det gode<br />
råd. en sort mambaslange har bevæget<br />
sig ind ved poolbaren og bliver gennet<br />
ud af personalet med en kost, mens vi<br />
kigger til på behørig afstand – parat til<br />
at hoppe i sikkerhed på den nærmeste<br />
stol.<br />
swakopmund<br />
Vi ankommer til næste destination,<br />
kystbyen Swakopmund, namibia’s<br />
foretrukne ferie- og legeplads, efter<br />
en lang køretur gennem flad ørken.<br />
Swakopmund ligger ved havet i et syret<br />
ørkenlandskab med kæmpe sandklitter<br />
og måneagtige formationer. Stedet<br />
er kendt for adventure-aktiviteter<br />
såsom sandboarding, quadbiking,<br />
faldskærmsudspring og har også et rigt<br />
marineliv som tiltrækker lystfiskere.<br />
Swakop er også stedet hvor man kan<br />
nyde en god seafood-middag og se<br />
solen gå ned med et par kølige Savanna<br />
eller en god flaske vin. Tæt ved ligger<br />
nabobyen Walvis bay som er kendt for<br />
flamingoer og pelikaner. Og så var det i<br />
øvrigt her på det lokale hospital at brad<br />
Pitt og Angelina Jolie valgte at føde<br />
deres datter.<br />
Vi beslutter os for at tage på en ridetur,<br />
og for at prøve sandboarding. 62 km/t<br />
58 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />
er ret hurtigt når man ligger på et<br />
masonitbræt på vej ned ad en stejl<br />
sandklit! Adrenalinen pumper rundt i<br />
blodet på første klit, men vi er hurtigt<br />
totalt solgt på konceptet, selvom det<br />
kræver gode ben at gå op på toppen igen<br />
til næste adrenalinrush. Hvis man kan<br />
snowboarde, så er der også mulighed<br />
for at teste evnerne i sandklitterne.<br />
<strong>De</strong>sert camp<br />
når man først har lært at udtale stedets<br />
navn og vænnet sig til at termometeret<br />
sniger sig op på 40 C midt på dagen,<br />
så er er vores <strong>De</strong>sert Camp ved<br />
Sossusvlei et klart hit. Midt i naturen<br />
sover vi under et kanvastelt på et muret<br />
fundament med eget bad og toilet samt<br />
mini-feltkøkken. Vores 4WD er også<br />
perfekt, da vi kan komme længere ind i<br />
Soussusvlei-området på sandvejene, og<br />
vi får trænet vores evner i at køre 4WD.<br />
omkring Sossusvlei kan selv<br />
amatørfotografen få postkortbilleder.<br />
landskabet er fascinerende smukt og<br />
kontrastfuldt. Vi står igen tidligt op<br />
for at få det flotteste lys på de røde<br />
sandformationer og når at klatre op<br />
langs kanten af de 150-200 m høje<br />
sandklitter inden solen bliver for stærk.<br />
belønningen overstiger langt indsatsen i<br />
det dybe sand. et af højdepunkterne er<br />
<strong>De</strong>ad vlei som er en rund udtørret “pan“<br />
med døde trær, hvoraf nogle er mere<br />
end 500 år gamle. <strong>De</strong> står ensomt som<br />
mørke skygger i den lyse pan omgivet af<br />
kæmpe røde sandklitter. Sossusvlei er<br />
det mest turistede sted vi har besøgt på<br />
vores tur, og vi skal lige vænne os til at<br />
der også er turistbusser og at priserne<br />
er noget højere end i resten af namibia.<br />
<strong>De</strong>n anden aften bestiller vi take-away<br />
fra en lokal lodge leveret til vores desert<br />
camp, og på slaget ankommer lækker<br />
salat og fire kuduantilopebøffer, som<br />
vi dog må konstatere vi selv skal grille!<br />
Spejdergenet må findes frem, og en<br />
printet business plan må ofres for at få<br />
gang i det afrikanske bål, så vi kan nyde<br />
vores gourmetmiddag i bålets skær.<br />
Men hold op hvor det smager sammen<br />
med rødvinen og endnu en storslået<br />
stjernehimmel. næste aften gentager vi<br />
succesen med elandantilopebøffer, der<br />
er helt suveræne.<br />
Ørkenkuller<br />
Vi har fået lidt ørkenkuller da vi sidste<br />
dag vender næsen retur mod Windhoek,<br />
hvor vi overnatter den sidste nat på<br />
Tamboti Guesthouse. lidt mærkeligt<br />
pludselig at være tilbage i civilisationen<br />
med trafik og lyskryds, men det er<br />
nok godt at vi langsomt vænner os til<br />
hverdagen, da Windhoek ikke ligefrem<br />
kan betegnes som en storby! Faktisk<br />
er her ikke engang McDonalds eller<br />
Starbucks, hvilket er ganske befriende,<br />
og vi finder en hyggelig cafe ved det<br />
lokale crafts center. Så kan vi også få<br />
shoppet lidt lokale souvenirs med hjem.<br />
<strong>De</strong>t er med blandede følelser at vi<br />
pakker sammen og gør klar til at rejse<br />
hjem. namibia har været et fantastisk<br />
bekendtskab som vi klart kan anbefale<br />
som feriedestination – specielt hvis man<br />
er til storslået natur og har mod på at<br />
køre selv.<br />
tema nordamerika<br />
En tur rundt i et hårdt land<br />
- Newfoundland og Labrador<br />
følg med bertel rundt i newfoundland og<br />
labrador i det herrens år 1979.<br />
TeksT og foTo: berTeL krisTensen<br />
(18.7.) Mens vi endnu befinder os over<br />
åbent hav, påbegyndes indflyvningen,<br />
og skiltet med ”fasten seat belts”<br />
tændes. efter et stykke tid dukker sorte<br />
granskove frem af regnskyerne, et<br />
jernbanespor og en række telefonpæle,<br />
igen grå moseflader med sorte,<br />
pindeagtige graner, og endelig en<br />
metalblank, regnvåd landingsbane. Vi er<br />
landet i Gander internationale lufthavn,<br />
i sin tid anlagt på det sted, hvor der er<br />
kortest fra Amerika til europa, dengang<br />
da flytrafikken ligesom trækfuglene<br />
søgte de kortest mulige ruter over åbent<br />
hav. På begge sider er landingsbanen<br />
omgivet af en mur af graner , kun brudt<br />
af lysninger med flammende rødviolette<br />
gederams, et syn, der skal følge os<br />
de næste uger undervejs gennem<br />
newfoundland og labrador.<br />
Endnu to timers flyvning, og vi befinder<br />
os i Goose bay, labrador, en anden af<br />
de lufthavne, over hvilke tusinder af<br />
tons amerikansk militær udrustning<br />
blev transporteret til europa under<br />
anden verdenskrig.<br />
Happy Valley er navnet på labradors<br />
hovedstad. efter at luftbasen, 11<br />
kilometer derfra, har mistet sin<br />
strategiske betydning, og et par<br />
savværker har barberet omgivelserne<br />
for skovvækst i det omfang, det var<br />
økonomisk lønsomt, og derefter drejet<br />
nøglen om, har det lille bysamfund<br />
måttet kæmpe for sin eksistens. Små<br />
spinkle birketræer er ved at generobre<br />
de sandede skovrydninger med de små<br />
afskallede træhuse, samtidig med, at<br />
hærskarer af sultne myg og små sorte<br />
fluer synes at have erklæret krig på<br />
skovens vegne mod de mennesker, der<br />
ved en fejltagelse har slået sig ned her.<br />
overalt ser man også her bevoksninger<br />
af gederams eller ildurter, som de<br />
er kommet til at hedde i den danske<br />
oversættelse af ”Ringenes Herre”.<br />
Fireweed hedder de her, fordi de dækker<br />
den bare skovbund som et rødviolet<br />
tæppe året efter en skovbrand.<br />
ellers er det gamle kendinge fra den<br />
nordskandinaviske nåleskov, som man<br />
træffer på i skovbunden. Cornus suecica,<br />
hønsebær, med sine hvide blomster og<br />
den lille yndefulde linnaea borealis,<br />
opkaldt efter den svenske botaniker<br />
Carl von linné, grundlæggeren af den<br />
botaniske videnskab og systemet med<br />
slægter og arter. <strong>De</strong>t skal have været<br />
hans yndlingsblomst.<br />
(20.7.) Fredag aften vågner<br />
byens to-tre hoteller op til liv og<br />
aktivitet, når boremandskaberne fra<br />
olieefterforskningsfelterne ud for<br />
labrador-kysten kommer til byen for<br />
at holde weekend. Spøgelsesbyens<br />
jordveje støver ørkenagtigt i den varme<br />
aften, men i baren er der liv og glade<br />
dage, alt hvad et off-shore borehold på<br />
landlov kan ønske sig, er tilsyneladende<br />
til rådighed.<br />
(21.7.) Lørdag middag kommer<br />
indianerne fra northwest River, 40<br />
kilometer borte, til byen i en lejet<br />
pick-up for at købe øl til weekenden.
(22.7.) Søndag morgen klokken otte<br />
afgår motorskibet ”bonavista” fra<br />
savværkskajen i Goose bay med gods<br />
og passagerer til labrador-kystens<br />
nordlige bygder. Hele søndagen sejler<br />
vi gennem den 200 kilometer lange<br />
fjord, der fører ind til Goose bay. <strong>De</strong>t<br />
er blikstille med bagende sol. om<br />
eftermiddagen anløber vi Rigolet, der<br />
skal være verdens sydligste bygd beboet<br />
af inuitter. Stedet ligger sydligere<br />
end Danmarks sydligste punkt, men<br />
træhusene mellem de mørke graner<br />
leder tankerne hen på nordnorge.<br />
efter snævringen ved Rigolet åbner<br />
farvandet sig. Inden for en time bliver<br />
det bidende koldt, og mod aften er vi<br />
ude i det åbne hav. Herfra kan man sejle<br />
mod syd til Cartwright, Charlottetown<br />
og Mary`s Harbour, fiskerlejer, hvis<br />
befolkning er efterkommere af<br />
newfoundlandske fiskere, der oprindelig<br />
kun opholdt sig på disse ugæstfrie<br />
steder i to-tre sommermåneder for at<br />
fiske torsk og behandle fangsten. Men<br />
selv her kan der virke indbydende, når<br />
de store hvide træhuse ligger omgivet<br />
af saftgrønne enge med et væld af gule<br />
smørblomster og blå iris.<br />
Ved solnedgang ankrer vi op ud for<br />
Indian Harbour, en af den sydlige<br />
kyststræknings mange såkaldte<br />
sommerstationer, én eller to hytter på<br />
et øde og nøgent skær, hvor en håndfuld<br />
mænd tilbringer nogle sommeruger for<br />
at være nær de gode fangstpladser for<br />
torsk, så længe trækket langs kysten<br />
varer, selv om torskefiskeriet også her,<br />
som så mange andre steder, er gået<br />
tilbage.<br />
(23.7.) Mandag morgen er vi på vej<br />
nordover. <strong>De</strong>t er gråvejr, koldt og<br />
blæsende. Vi er ankret op ud for Cape<br />
Harrison, hvor en anden sommerstation<br />
er beliggende. Øverst på en fjeldknude<br />
ligger der ligesom ved Indian Harbour<br />
resterne af en radarvarslingsstation,<br />
som udviklingen har gjort overflødig.<br />
Tilbage er kun rustne stålskeletter<br />
og en betonskal af en bygning, hvor<br />
vinduesåbningerne glor som tomme<br />
øjenhuler ud i det grå forblæste øde.<br />
<strong>De</strong>t kræver ikke megen anstrengelse<br />
at forestille sig stedet i en hylende<br />
snestorm og 25 graders frost.<br />
<strong>De</strong>t meste af dagen sejler vi udenskærs,<br />
og båden ruller en del. Senere skal<br />
det vise sig, at det kun er på denne<br />
strækning, at søen mærkes, eller<br />
også er vi heldige. nu og da ses<br />
kæmpemæssige drivende isfjelde mod<br />
nordøst ude i ”the iceberg alley”. <strong>De</strong>t er<br />
i dette havområde, at olieefterforskning<br />
finder sted, med hvad dette indebærer<br />
af risiko for et sårbart havmiljø.<br />
Midt på eftermiddagen lyder<br />
skibssirenen, og bygden Makkovik<br />
dukker frem bag et næs. Her som i<br />
Rigolet er der fyldt med mennesker<br />
på anløbsbroen, da båden lægger<br />
til, og endnu flere, mørklødede og<br />
sorthårede beboere strømmer til.<br />
Mange er tosprogede, og hvem, der er<br />
efterkommere af labradors oprindelige<br />
befolkning, og hvem, der nedstammer<br />
fra ”settlers”, fiskerfamilier sydfra, kan<br />
være svært at afgøre i denne bygd,<br />
hvor det almindeligste familienavn er<br />
Andersen – efter en norsk immigrant,<br />
der sammen sin kone, der var fra<br />
labrador, var blandt de første, der<br />
bosatte sig på dette sted for godt<br />
hundrede år siden. Slæder beregnet<br />
til hundeforspand fortæller, at man er<br />
i inuit-kulturens område, og i centeret<br />
for kunsthåndværk, som der bliver tid<br />
til at besøge, ses et udvalg af handsker<br />
og kamikker af sælskind, knapper af<br />
rensdyrtak, samt udskårne arbejder af<br />
træ og fedtsten.<br />
Hen på aftenen anløber vi bygden<br />
Postville inderst i en lang smal fjord<br />
med skovbevoksede skråninger, et<br />
landskab helt forskelligt fra den ydre<br />
kyst med dens nøgne klipper og<br />
spredte snedriver. Tilsyneladende er<br />
størsteparten af de små 200 indbyggere<br />
mødt frem på kajen, og mens børnene<br />
myldrer op og ned ad landgangen,<br />
kommer nogle af de voksne om bord og<br />
sætter sig i salonen, nogen drikker en<br />
kop kaffe, mens de i nogle timer suger<br />
indtryk af den verden, der kommer til<br />
udefra. <strong>De</strong> sidste går i land, da sirenen<br />
ved et-tiden lyder til afgang. Mens<br />
flammende nordlys konkurrerer med<br />
den lyse nordhimmel om at gøre nat til<br />
dag, sejler vi ud gennem en spejlblank<br />
fjord.<br />
(24.7.) Tirsdag morgen. Ankomst til<br />
Hopedale i strålende sol. et mylder af<br />
børn og hunde mellem kulørte træhuse<br />
og glatte runde klipper. Fiskeredskaber,<br />
cykler, snescootere og hundeslæder<br />
flyder rundtom. I Hopedale eksisterer<br />
der – ligesom i Makkovik – en forening til<br />
hundeslædekørselens fremme. Hundene<br />
ser nærmest ud som grønlandske<br />
slædehunde. <strong>De</strong>r ses ikke en eneste<br />
labrador-hund.<br />
Stedet er grundlagt i 1782 af missionærer<br />
fra den tyske brødremenighed, der<br />
kom herover fra Grønland, og byens<br />
mest fremtrædende bygning er<br />
brødremenighedens kirke med klokken<br />
anbragt midt på tagryggen ligesom på<br />
den gamle kirke i Qaqortoq/Julianehåb.<br />
Ved fem-tiden når vi Davis Inlet, en<br />
bygd, hvis befolkning så godt som<br />
udelukkende er indianere af naskaupistammen.<br />
Før rensdyrjagten begyndte at<br />
svigte, kom indianerne kun sjældent ud<br />
til kysten. nu bor næsten hele stammen<br />
størstedelen af året langs bygdens ene<br />
gade med de to rækker ramponerede<br />
træhuse mellem graner og gederams.<br />
Så snart landgangen er sat, stimler en<br />
flok brunøjede unger om bord for at lege<br />
tagfat op og ned ad kahytstrapperne.<br />
Foran toiletterne har der dannet sig en<br />
lang kø af børn, der ikke skal gå glip af<br />
de forlystelser, en mindre passagerbåd<br />
kan byde på, om det så blot er et ægte<br />
vandskyllende toilet.<br />
”bonavista” tuder til afgang, og<br />
børnene farer ned ad landgangen.<br />
Snart forsvinder bygden bag granerne,<br />
el-værkets motorstøj dør væk, og forude<br />
ligger igen det åbne hav med spredte<br />
klippeskær belyst af aftensolen. nogle<br />
børn, som er med fra Hopedale, sidder<br />
i salonen og spiller kort om penge. en af<br />
drengene, som er blevet blanket af, får<br />
gratis sodavand af de andre på resten af<br />
turen.<br />
(25.7.) Onsdag morgen i gråvejr og<br />
støvregn ankommer vi til rutens<br />
endestation nain, som er den største<br />
af bygderne og samtidig den nordligste<br />
bygd, der er beboet året rundt. Af de fire<br />
større bygder, der tidligere lå længere<br />
nordpå, blev den sidste, Hebron, opgivet<br />
i efteråret 1959, og befolkningen blev<br />
flyttet til Nain. Her er Hebron nu navnet<br />
på den bydel, hvor de blev bosat, uden at<br />
de føler noget større tilhørsforhold til det<br />
nye sted af den grund. Med sine kun 900<br />
indbyggere har byen sin rigelige andel af<br />
misbrugsproblemer og andre problemer,<br />
som har ramt samfund af oprindelige<br />
folk mange steder i verden.<br />
op ad formiddagen skærer solen<br />
gennem støvregnen og skinner på vådt<br />
græs, grantræer og hvide huse med<br />
sommerblomster foran. Sværme af myg<br />
kaster sig over endagsturisterne, der<br />
under de fire timers ophold søger tilflugt,<br />
dels i byens lille interessante museum,<br />
dels i kunsthåndværkscenteret og<br />
dels i brødremenighedens hvidmalede<br />
trækirke.<br />
Ved middagstid sættes kursen igen<br />
sydpå. Snart er vi igen omgivet af<br />
sneplettede klippeøer, bevoksede med<br />
multebærheder. om aftenen Davis Inlet.<br />
(26.7.) Torsdag har vi forladt Hopedale<br />
tidligt om morgenen. Postville og Makkovik<br />
genser vi i løbet af dagen i silende regn.<br />
lige før solen forsvinder under horisonten,<br />
dukker den frem i en smal stribe klar<br />
himmel og får et isfjeld tæt ved os til at<br />
glitre og gløde som et eventyrslot mod<br />
den blysorte regnhimmel.<br />
Meget sent på aftenen lyder skibssirenen<br />
ud i det tomme, sorte, regntunge øde.<br />
Maskinen stilner, mens båden ruller i<br />
søen, igen og igen lyder den melankolske<br />
tuden. langt om længe høres motorlarm<br />
ude i mørket, og projektørerne indfanger<br />
en lille åben motorbåd med tre mand om<br />
bord. landgangen hejses ned, to mand i<br />
gule plasticfrakker forlader motorbåden,<br />
og to andre stiger ned i den lille båd, der<br />
igen forsvinder i mørket på vej ind til<br />
Cape Harrison, hvor nye folk nu er klar til<br />
at tage nogle ugers ensom og ensformig<br />
tørn med fiskeriet fra en lille og forblæst<br />
sommerstation<br />
(27.7.) Fredag middag anløber vi igen<br />
Rigolet, og resten af dagen sejler vi i<br />
strålende sol ind gennem den langstrakte<br />
fjord til Goose bay. <strong>De</strong> yderste skær,<br />
isfjeldene og snedriverne ligger igen<br />
bagude.<br />
18.-27.juli<br />
labrador.<br />
1979, newfoundland og<br />
60 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 61
klub info<br />
Formandens beretning<br />
- Richard Mortensen stuen, Århus Universitet.<br />
Richard Mortensen var en dansk<br />
kunstner af de allerstørste, med speciale<br />
i abstrakt billedkunst. Richard’ billeder<br />
er farverige og med et stort og varieret<br />
indhold – lige fra enkle små streger til<br />
fuldstændig kaos. Personligt synes jeg,<br />
at malerierne udstråler passion og at<br />
de har et stort indhold – som det store<br />
univers. Passion for det, som han er i<br />
gang med at udføre. Passion for livet,<br />
passion for omgivelserne, passion for<br />
kunstnerens glæde ved sit forehavende.<br />
og når man betragter malerierne<br />
kan man ikke bliver overrasket<br />
over, at Richards ambition med sine<br />
kunstværker var, ”at skabe en syntese<br />
mellem sansning og tanke, mellem form<br />
og ånd”.<br />
Parallellen mellem Richard’ malerier og<br />
de berejstes rejseliv er slående…<br />
Rejser er noget individuelt. Som<br />
berejste har vi hver vores måde at<br />
rejse på og hvert vores formål med<br />
rejserne. nogle tager ud for at arbejde<br />
– evt. for at hjælpe andre, som er i<br />
nødlidende situation – andre tager af<br />
sted for at opleve verden, mens atter<br />
andre drager udenlands for at opdage<br />
sig selv. Men fællesnævneren for alle<br />
berejste er, at vi alle tager ud for at få<br />
verden ind under huden. Undervejs på<br />
rejsen sanser vi ting – oplever ting –<br />
som vi over tid tænker og spekulerer<br />
over. Via refleksioner kommer rejserne<br />
ind i sjælen, hvor oplevelserne og<br />
indtryk ligger og spirer og over tid<br />
tager form og udvikler sig til et større<br />
formål – måske hele livet, vil nogle<br />
mene. Ånden i os selv. Alle vores små<br />
rejser bidrager til, at vi bliver mere<br />
helstøbte som mennesker.<br />
Så når Richard har ambitionen om<br />
at skabe syntesen mellem sansning<br />
og tanke, mellem form og ånd i sine<br />
malerier, så mener jeg, at vi som<br />
berejste - via vores rejser - skaber<br />
selv samme syntese. Syntesen mellem<br />
sansning og tanke, mellem form<br />
og ånd. Richards stue her på Århus<br />
Universitet synes derfor som værende<br />
det helt perfekte sted til at afholde DbK<br />
Generalforsamling og julefrokost i.<br />
Set med berejste briller har året<br />
været et herligt år. <strong>De</strong>t kan godt<br />
være, at finanskrisen stadig raser med<br />
orkanstyrke, men det er egentlig ikke<br />
noget, som vi som klub har mærket så<br />
meget til – skønt en del medlemmer<br />
desværre har været nødt til at skrue ned<br />
for rejseaktiviteten.<br />
For bestyrelsens vedkommende var der<br />
ved forrige Generalforsamling genvalg<br />
hele vejen rundt, hvilket betød, at vi<br />
kunne fortsætte vores opgaveløsningen<br />
som hidtidigt. Vi behøvede ikke engang<br />
at have en konstituering, idet alle blot<br />
bibeholdte sine ansvarsområder.<br />
Arbejdsmoralen og samarbejdet i<br />
bestyrelsen er rigtig god, hvilket<br />
betyder, at arbejdsopgaverne bliver løst<br />
”af sig selv”, og der er overskud til at<br />
iværksætte selvstændige projekter ude<br />
over den almindelige drift.<br />
Drift:<br />
I år er der afholdt 24 møder (mod 23<br />
sidste år) med i alt 146 forskellige<br />
medlemmer (149 sidste år) (svarende<br />
til 42% (50% sidste år)). <strong>De</strong>t<br />
gennemsnitlige deltagerantal var 19 pr.<br />
møde (samme som sidste år). I år var<br />
Per Danielsen den mest aktive (med<br />
hele 13 møder!) – det er rigtig godt<br />
gået Per. <strong>De</strong> næste 3 (ewa, Helle Munk<br />
og Søren Fodgaard) har hver været til<br />
9 møder.<br />
Toastmastrene – Per og linaa – lægger<br />
et stort stykke arbejde i, at vi hver<br />
måned kan mødes i hhv. øst og vest. en<br />
stor tak til jer, for jeres store arbejde.<br />
DBK weekenden i år foregik dels i Århus<br />
med middag i byen og ølsmagning i<br />
nabolokalerne i Universitetsbaren, dels<br />
med en rotur fra Ry til Silkeborg via<br />
camping tæt ved Himmelbjerget. Vejret<br />
var helt i top, humøret var fantastisk –<br />
en helt igennem verdensklassetur. en<br />
stor tak til linaa og Fiil for at arrangere<br />
denne fortræffelige weekend.<br />
<strong>Klub</strong>ture har der også været lidt af<br />
i år, hvor hovedsageligt Øst-timor<br />
turen, arrangeret af lone Friis larsen,<br />
var ekstraordinær, men også Penguin<br />
Travel’ tur til libyen var speciel. en<br />
stor tak lone for at arrangere turen til<br />
Østtimor.<br />
Antallet af medlemmer er gået fra 325<br />
aktive til 347, hvilket er en stigning på:<br />
7 %. På passivsiden er vi gået fra 197 til<br />
225, hvilket er en stigning på 14 %. erik<br />
Futtrup knokler på med at få alle de nye<br />
medlemmer indlemmet i klubben – en<br />
stor tak for det.<br />
Igen i år præsterer Globen på et<br />
imponerende niveau, takket være<br />
en flok entusiastiske skribenter og<br />
fotografer, en dygtig redaktør og en<br />
meget kreativ grafiker. En stor tak til<br />
skribenterne, til Anja og til Jimmi, samt<br />
til de korrekturlæsere: Per Allan, Gerner,<br />
Pia Andersen og Michael nyholm, der<br />
har været over bladet i løbet af året,<br />
samt til Jacob Gowland, som har støttet<br />
Jimmi fra tid til anden.<br />
Projekter:<br />
I foråret blev der udskrevet en<br />
konkurrence om et slogan til the/<br />
kaffekrus og tegning til T-shirt. Vinderne<br />
af begge konkurrencer er blevet fundet,<br />
men endnu ikke afsløret. Produktionen<br />
af krus og T-shirts er blevet udskudt til<br />
foråret, grundet at der vil blive designet<br />
et nyt klublogo. Mere info følger.<br />
Scanning af Globen ved Claus<br />
Søndergaard har ført til, at alle vores<br />
gamle beretninger og historier nu er at<br />
finde på nettet. Stor til at Claus og Niels<br />
for det store arbejde. opfordringen<br />
herfra skal lyde, at I kigger i de gamle<br />
Globen og nyhedsbrevet – der er mange<br />
underholdende artikler og beretninger.<br />
Årets altoverskyggende projekt har<br />
været: ”DbK strategier – formulering<br />
og implementering (ny hjemmeside)”.<br />
<strong>De</strong>tte vil jeg komme nærmere ind på<br />
senere i aften, og jeg vil her nøjes<br />
med at nævne, at projektet kører<br />
planmæssigt fremad. Jeg vil dog lige<br />
benytte lejligheden til en særlig tak til<br />
Mette lundorf og Jacob Gowland for<br />
at have været med til at udfærdige<br />
konceptet for den nye hjemmeside,<br />
samt tak til Jens Tidemann, Kira leisau,<br />
Helle Munk og Ib Stejlborg, samt erik<br />
Futtrup og niels Iversen, for at være<br />
med i den projektgruppe, som skal få<br />
hjemmesiden op at køre.<br />
medlemmer:<br />
D. 12. januar var der et altødelæggende<br />
jordskælv på Haiti, 25 km. fra<br />
hovedstaden, hvilket havde katastrofale<br />
konsekvenser for lokalbefolkningen. et<br />
par uger herefter tog Jens Poul Madsen<br />
til Haiti med Rød Kors for at hjælpe de<br />
lokale med at komme oven på igen.<br />
Her bidrag han med at uddele tømmer,<br />
presenninger og værktøj til mindre<br />
lejre på 500 – 1000 familier, men også<br />
organiseringen af en større lejr og<br />
transporten af folk dertil, var noget af<br />
det, som Jens Poul opleve undervejs.<br />
lidt senere på året, nemlig d. 27.<br />
februar, ramte et jordskælv Chile. Ca.<br />
200 km. fra epic centeret vågnede<br />
Henrik Frier ved 0330 tiden ved at<br />
huset gyngede og svajede – det var helt<br />
klart et jordskælv. 800 omkom denne<br />
skæbnesvanger nat og de efterfølgende<br />
dage. Henrik forsøgte at rejse penge til<br />
Chile og i det hele taget havde han hele<br />
katastrofen inde på det nærmeste af<br />
sit liv med bekymringer om venner og<br />
familie, som var nærmere epik centeret.<br />
Alle Henriks bekendtskaber slap dog<br />
med forskrækkelsen<br />
Rasmus Krath fik sin film: På rejse med<br />
kamera og Kalashnikov (Krath møder<br />
Somalia’ pirater) i DR2. Herudover har<br />
han afholdt så mange foredrag om<br />
filmen og rejserne, at de mest garvede<br />
foredragsholdere i DbK er dybt, dybt<br />
misundelig. <strong>De</strong>t er rigtig godt gået<br />
Rasmus!!<br />
I år har vi desværre måtte sige farvel<br />
til medlem nr. 010 Michael Mini, kun 51<br />
år gammel. Michael har været med i<br />
klubben lige siden starten, og igennem<br />
hele sit medlemskab har han været<br />
aktiv med sit gode humør. Æret være<br />
hans minde.<br />
2011:<br />
D. 30. maj 2011 fylder klubben officielt<br />
15 år. <strong>De</strong>tte markeres med:<br />
• 17-19/6. DbK Weekend, hvor vi<br />
mødes nogenlunde centralt i Danmark,<br />
nemlig på Skarø, lige vest for Tåsinge.<br />
• Globen juni øges med 2.000<br />
eksemplarer<br />
• ny hjemmeside – i luften d. 1. juli.<br />
<strong>De</strong>t er tidligere meldt ud, at der vil<br />
blive stablet en fotogruppe på benene.<br />
<strong>De</strong>tte har desværre ikke været muligt<br />
af praktiske grunde, men nu skulle<br />
den være god nok… Primo 2011 vil<br />
fotogruppen blive etableret.<br />
tak til…<br />
12 medlemmer hjalp til med Øksnehallen<br />
ultimo oktober. en stor tak for indsatsen.<br />
Specielt tak til Søren Fodgaard for at<br />
have organiseret messen for DbK.<br />
endelig skal der lyde en stor tak<br />
til Iversen for at varetage vores<br />
hjemmeside (og for at være en del<br />
af den nye side), Gerner for at være<br />
næstformand og sponsoransvarlig,<br />
Søren Fodgaard, Jakob Øster og nikolaj<br />
Witte for øvrig bestyrelsesarbejde.<br />
Til hele bestyrelsen: tak for et godt<br />
samarbejde i 2010.<br />
Til allersidst vil jeg bringe en opfordring<br />
til jer alle: tilmeld jer PBS!!! <strong>De</strong>t vil lette<br />
administrationen helt utrolig meget,<br />
så hvis du vil hjælpe klubben bare en<br />
lille smule, og samtidig selv slippe for<br />
at skulle på netbank eller posthuset for<br />
at betale dit kontingent, så tilmeld dig<br />
PBS. På forhånd tak :-)<br />
lars Munk, Formand<br />
62 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010 63
klub info<br />
Nye medlemmer<br />
531 tina thrysøe<br />
Mit første store eventyr var i 1993 i Israel. <strong>De</strong>t blev til 6 måneder i kibbutz plus to måneders rundrejse i<br />
egypten og Sinai-halvøen. Siden da har jeg rejst i 50 lande, både store og små rejser. Mine store rejser:<br />
1997 - 4 måneder rundrejse i Asien; 2005 - 1 års jordomrejse; 2007 - 8 måneder udstationering i Peru<br />
og derefter 4 måneder rundrejse i Sydamerika; 2009 - 7 måneder rundrejse i Asien: 2010 - 1 måneder<br />
MC-tur i USA på Harley fra kyst til kyst, i alt 6800 km. Jeg regner med at næste rejse går tilbage til<br />
Sydamerika i 2011.<br />
532 nicklas Krogstrup<br />
Min mor er englænder og jeg er opdraget 100% tosproget. Min engelske familie er nu flyttet til USA<br />
(Colorado). Min tosprogede baggrund har bevirket, at jeg altid har haft et ”internationalt udsyn”, hvilket<br />
også har farvet mine studier i statskundskab. Mine første store selvstændige ture gik til USA for at<br />
besøge familien. efter gymnasiet studerede jeg et år i brisbane i Australien, og bagefter rejste jeg<br />
rundt i Australien, Malaysia samt USA på vejen hjem. Herefter har jeg taget længere backpackerture i<br />
sommerferien - til Pyrenæerne, Mellemamerika, Sydøastasien og Sydamerika. Jeg har desuden studeret i<br />
Montana, USA, i et halvt år samt lavet feltarbejde til mit speciale i Kenya.<br />
533 Kit rasmussen<br />
Jeg har altid elsket at tage på eventyr, både ved at rejse i fantasien og ved at rejse i verden. nu<br />
kombinerer jeg de to typer rejser ved at skrive børnebøger. Halvdelen af fornøjelsen ved at skrive er min<br />
egen, men jeg håber også at pirke til børnenes eventyrlyst, så de selv får lyst til at opleve verden. Jeg<br />
har set meget af verden takket være mine berejste forældre. Min store forkærlighed er steder med en<br />
spændende forhistorie og helst en ruin eller to, så jeg kan føle mig som Indiana Jones, men storby-rejser<br />
er heller ikke af vejen. og hvis en rejse kan kombinere storby med spændende ruiner … så er det perfekt.<br />
534 cathie jean crosby hansen<br />
Mine forældre er globetrottere og trodsede den udbredte holdning om, at man ikke kan rejse med børn.<br />
Udover Australien og New Zealand (min mors fødeland) har mine forældre venner i Canada, England,<br />
Spanien og Tyskland, som jeg har besøgt på egen hånd. Jeg rejste alene første gang som 17-årig til<br />
Canada i en sommerferie. Jeg har tilbragt lang tid flere steder for at få indtryk af lokale kulturer og<br />
lære sprog. Jeg har arbejdet i new Zealand, Guatemala, nicaragua og Peru, og jeg har læst i Frankrig,<br />
Argentina og Australien. Jeg har tilbragt 1½ år i latinamerika, bl.a. med volontørarbejde i slumområder.<br />
Jeg er uddannet cand.scient.pol. og ansat i <strong>De</strong>loitte, hvor jeg arbejder med social- og sundhedsområdet.<br />
535 Daniel riis nielsen<br />
Jeg er 28 år og studerer film. Min første egentlige rejse var efter gymnasiet til Israel i kibbutz, efterfulgt<br />
af rundrejse i Ægypten. Siden da har jeg været på tre større ture i nord-, Mellem- og Sydamerika, jeg har<br />
boet i barcelona i 3 måneder og 1½ måned i Argentina og brasilien. <strong>De</strong>rudover har jeg været på mange<br />
tougers-ture til diverse destinationer, og jeg var rundt i europa i sommeren 2010. I september 2010 er<br />
jeg flyttet til Kina, hvor min kæreste har fået job, og min plan er at rejse så meget som muligt, da jeg<br />
mangler at besøge mange dele af Asien (og Afrika). Jeg vil formentlig tage hjem med den transibiriske<br />
jernbane for at opleve Mongoliet og Rusland.<br />
536 henrik fastergaard<br />
Jeg er vestjyde, født i 1966 og bosat i Holstebro, hvor jeg som ingeniør arbejder med vandløb og<br />
vådområder. Cykelferier er min foretrukne rejseform, fordi den højner oplevelsen af natur og kultur. Jeg<br />
har været på længere cykelrejser i Afrika, i Sydamerika, fra Canada til Panama, i Tyrkiet og på balkan.<br />
Jeg har også rejst med rygsæk i Sydamerika, Mellemøsten, Afrika og Indien/nepal, men cyklingen er og<br />
bliver nummer et. Med de ”langsomme” rejser er det også sagt, at jeg står af, når det gælder landetælleri.<br />
<strong>De</strong>rfor har jeg i mange år har været tilfreds med at være passivt medlem, men med udsigt til bedre at<br />
kunne tage del i klubbens liv er jeg nu blevet aktivt medlem.<br />
Billede i baggrund: Grand Canyon af Erik Bennike<br />
537 torben b. hansen<br />
På min første rejse med mine forældre er vi i Kiel som værtsby for den olympiske sejlsport i 1972.<br />
Siden da har jeg bl.a. været på cykeltur over Alperne, vandretur i Grand Canyon, gåtur på den<br />
Kinesiske mur, frygt i USSR, et britisk Hong Kong, gastronomiske oplevelser i Indien, tango på<br />
toppede brosten i buenos Aires, myntete og vandpibe i Kuwait, samt etiopien med smil. Alt dette<br />
mens jeg tænker – ”Hvor er jeg som menneske dog privilegeret”! <strong>De</strong>r er fortsat lande som jeg<br />
mangler at besøge, og øverst på listen er Australien, med et Sydney Harbour bridge Climb.<br />
538 tommy bækdalhus<br />
Med en far der var engelsk soldat i Kenya og siden levede som fanger på Grønland, var min<br />
interesse for rejser måske medfødt. Efter endt militærtid fik jeg arbejde i et canadisk firma som<br />
sælger og levede i den periode bl.a. 4 år i Finland, i The Smoky Mountains i USA, Luxembourg,<br />
Tyskland og Norge. I dag driver jeg et konsulentfirma der laver såvel salgstræning som<br />
undervisning i min store lidenskab: Tech-dykning. Som salgstræner har jeg ca. 15 udenlandsrejser<br />
om året som giver mig indsigt i andre landes (arbejds-)kulturer, men sjældent levner tid til<br />
sightseeing. Mine ferier tilbringes mest under havoverfladen, og min passion for dykning har ført<br />
mig til egypten, Kroatien, Gibraltar, Spanien, Island og Mozambique.<br />
539 rebecca langhorn<br />
Da jeg var 12 var jeg på min første rigtige rejse - på turne med et kor. 24 dage i Argentina,<br />
brasilien og Paraguay var en stor og øjen-åbnende oplevelse. Siden har musik og rejser været<br />
mine største interesser. Med kor har jeg besøgt 11 lande på 4 kontinenter - foruden Grønland og<br />
Færøerne. Vi blev ofte indkvarteret privat og lærte derigennem landets kultur at kende. Vi mødte<br />
kor fra hele verden og lærte som små at snakke med alle og at vise respekt. Særligt spændende<br />
var en rejse til brasilien i forbindelse med Dronningens statsbesøg i 1999, hvor 16 piger fra<br />
Danmarks Radios Pigekor sang ved officielle begivenheder. Naturoplevelser er vigtige for mig – jeg<br />
er uddannet dyrlæge og oplever en stor glæde ved at se dyreliv.<br />
540 Peter holm jørgensen<br />
Jeg mødte verden uden for europa som 20 årig da jeg kørte på motorcykel alene rundt om<br />
Middelhavet, i alt 18.000 km, og det blev grundlaget for overland rejsen som min foretrukne. I<br />
1991 var jeg i Indien og mødte en tosset nordmand med en bus. Han havde kun et øje og ikke<br />
noget kørekort, men vi fik en enestående tur hjem gennem stammeområderne i Vestpakistan,<br />
en enkelt ildebrand i bussen i Iran og videre gennem Tyrkiet. I 2005/2006 kørte jeg på min hidtil<br />
længste rejse 33.000 km gennem Europa og 13 vestafrikanske lande (og hjem igen) i en 20 år<br />
gammel Toyota landcruiser i løbet af 8 måneder. Jeg er i mit civile liv selvstændig tømrer/snedker,<br />
gift med nima og far til Albert fra 2010 og Yasmine fra 2008.<br />
541 salka Wollesen breum<br />
Jeg hedder Salka, er født i 1991 og har rejst hele mit liv. <strong>De</strong>t startede da jeg var 12 dage gammel<br />
og mine forældre og jeg flyttede til Spanien. Siden da har jeg også boet i Italien og Singapore.<br />
Jeg elsker at rejse, og det er altid fedt at komme nye steder hen og udforske anderledes kulturer,<br />
smage ny mad og ellers nyde at være væk fra det normale liv i Danmark. Jeg har både rejst meget<br />
med familien, men har også rejst alene, bl.a. i Grønland, england og Israel.<br />
542 gunnar olesen<br />
Født rejse- og samfundsinteresseret. Studieophold (statskundskab) i Mexico i 1974 og dyrket<br />
østlandene før de blev åbne. Første lange livskapitel (1979-93) mest som NGOer, ulandsoplysningskonsulent<br />
i Fn-forbundet, juniorekspert i Fn og koordinator af internationalt<br />
hjælpearbejde i Røde Kors, herunder under jordskælvet i Armenien og børnehjemmene i<br />
Rumænien. næste lange kapitel fra 1994 og frem mest som konsulent med speciale i udviklings-<br />
og østbistand samt evalueringer deraf for Danida, EU m.fl. Kortere og længere opgaver med<br />
tilknyttede ferier i ca 60 lande og territorier på fem kontinenter. <strong>De</strong>suden skrevet en del bøger,<br />
samt indlæg til pressen om internationale forhold.
klub info<br />
Kontaktpersoner<br />
66 GLOBEN nr. 42 / <strong>De</strong>cember 2010<br />
Lars K. Munk<br />
Formand for <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />
Ansvarlig for klubben og<br />
bestyrelsesarbejdet<br />
Tlf. 40 89 46 67<br />
munkens@gmail.com<br />
Gerner Thomsen<br />
Næstformand, bestyrelsesmedlem<br />
Ansvarlig for sponsorer, PR og<br />
berejstblog<br />
Tlf. 32 59 60 95<br />
annoncer@berejst.dk<br />
Per Danielsen<br />
Toastmaster, bestyrelsesmedlem<br />
Ansvarlig for klubarrangementer<br />
øst for Storebælt<br />
Tlf. 33 13 56 18<br />
toastmaster-east@berejst.dk<br />
Jakob Linaa<br />
Toastmaster, bestyrelsesmedlem<br />
Ansvarlig for klubarrangementer<br />
vest for Storebælt<br />
Tlf. 20 86 77 77<br />
toastmaster-west@berejst.dk<br />
Erik Futtrup<br />
Kasserer, medlemskoordinator,<br />
bestyrelsesmedlem<br />
Ansvarlig for regnskab og nye medlemmer<br />
Tlf. 76 42 05 26<br />
kasserer@berejst.dk / nytmedlem@berejst.dk<br />
Maria Malbeck Sørensen<br />
Medlemskoordinator in spe,<br />
Bestyrelsesmedlem<br />
Tlf. 25 48 87 45<br />
mms.75@hotmail.com<br />
Niels Iversen<br />
Webmaster<br />
Ansvarlig for adresseændringer,<br />
landeregistrering og berejst.dk<br />
Tlf. 86 28 18 56<br />
webmaster@berejst.dk<br />
Mette Lunddorf<br />
Ny hjemmeside mm,<br />
Bestyrelsesmedlem<br />
Tlf. 61 55 56 34<br />
mlundorf@hotmail.com<br />
Jimmi Kim Persson<br />
Globen redaktør<br />
Ansvarlig for udgivelsen af bladet.<br />
Tlf. 22 50 60 48<br />
redaktorgloben@gmail.com<br />
Jacob Gowland Jørgensen<br />
Medredaktør Globen, bestyrelsesmedlem<br />
Ansvarlig for dele af bladet<br />
Tlf. 42 79 68 62<br />
jacob.gowland.jorgensen@gmail.com<br />
Søren Fodgaard<br />
Medredaktør Globen,<br />
bestyrelsesmedlem<br />
Ansvarlig for dele af bladet<br />
Tlf. 35 39 27 33<br />
sf@skovforeningen.dk<br />
Per Allan Jensen<br />
Medredaktør Globen<br />
Ansvarlig for statistik og korrektur<br />
Tlf. 38 10 10 78<br />
Per.Allan.Jensen@sdk.sas.com<br />
Anja Povlsen<br />
Grafiker<br />
Ansvarlig for layout af Globen<br />
Tlf. 24 65 55 22<br />
apovlsen@yahoo.dk<br />
32 lande<br />
54 cykelrejser<br />
363 vandreferier<br />
76 turledere ...og dig!<br />
Tanzania, Kilimanjaro<br />
Darjeeling, Sikkim og Bhutan www.kiplingtravel.dk<br />
En rejse til Darjeelings temarker, Sikkims klostre<br />
Jhaldaparas næsehorn - og selvfølgelig Bhutan -<br />
verdens sidste Shangri La.<br />
16 dage, fra 24.980,-<br />
Afrejse: 12/4 (udsolgt), 17/4, 6/10<br />
Kerala, Western Ghats & strand<br />
Sydindien i skønne Kerala med Cochin og<br />
Western Ghats med Munnar og Periyar, det<br />
berømte Backwaters og stranden ved Kovalam er<br />
ganske enkelt fantastisk.<br />
Daglig afrejse 7/1-30/4, få pladser.<br />
13 dags skræddersyet rejse, fra 14.580,-<br />
Mexico, Guatemala og Belize<br />
Maya ruten med Chichen Itza, Uxmal, Palenque<br />
og Tikal til koloniidyl i Meridas hjerte, jungle og<br />
vandfald og caribiske bølger med uformel rastafaristemning<br />
på Caye Caulker i Belize. Et brag af<br />
en kulturrejse! Daglig afrejse 7/1-30/4, få pladser.<br />
15 dags skræddersyet rejse, fra 14.580,-<br />
Tlf: 47 16 12 20 - www.kiplingtravel.dk<br />
www.topas.dk<br />
Tanzania og Zanzibar<br />
Safari i verdensklasse - til Tanzanias flotteste<br />
nationalparker, Serengeti, Lake Manyara og<br />
Ngorongoro - afsluttende med badeferie på<br />
vidunderlige Zanzibar.<br />
Daglig afrejse året rundt.<br />
SUPERTILBUD: 14 dage fra 18.980,
eturadresse: <strong>De</strong> berejstes <strong>Klub</strong>, c/o café globen, turesensgade 2b, 1368 København K<br />
Bhutan – Tordendragens land<br />
Eventyrrejse gennem det østlige Bhutan<br />
<strong>De</strong> mægtige Himalayabjerge har beskyttet Bhutan, og efterladt<br />
kongedømmet uberørt af resten af verden. Vi møder den enestående<br />
kultur, som tidløse billeder fra fortiden, med et venligt<br />
og imødekommende folk, med dets borge, utallige gamle<br />
templer, klostre og stupaer spredt i det smukke landskab. Her<br />
er brændende smørlys, spindende bedemøller og mumlen af<br />
mantras (bønner). Vi oplever to af Bhutans festivaler til ære for<br />
Guru Padmasambhava.<br />
Intet sted i Himalaya er naturen mere rig og varieret end i Bhutan.<br />
13 dage • 24.900 kr • 4. til 16. oktober.<br />
EVENTYR I ASIEN<br />
Laos og Vietnam<br />
Rundrejse blandt farverige minoriteter i Indokinas højland<br />
<strong>De</strong>nne helt unikke rejse giver os mulighed for at opleve sjældent<br />
besøgte minoritetslandsbyer, hvor lokale traditioner og oprindelig<br />
kultur er bevaret. Vi besøger markeder, hvor minoriteter fra<br />
de omkringliggende bjerglandsbyer kommer for at handle tøj,<br />
grøntsager, kød og kvæg. Vi kører gennem bjergrige landskaber,<br />
sejler mellem Halongbugtens mange kalkstensformationer og<br />
ad oder omgivet af jungle og huler. Vi oplever også de hyggelige<br />
byer Hanoi og Luang Prabang samt <strong>De</strong>n Gyldne Trekant i<br />
Thailand.<br />
20 dage • 25.600 kr • 28. februar til 19. marts<br />
Indonesien<br />
Unik kultur på Sulawesi og fortidsøgler på Komodo Øerne<br />
Sulawesi har en af Indonesiens mest spændende kulturer, der<br />
kæmpes hårdt for at bevare. Vi besøger Toraja folket, der er<br />
kendte for de mange ceremonier i forbindelse med begravelser<br />
og de mange menneskelignende gurer på små balkoner foran<br />
gravene på klippesiderne.<br />
Vi sejler med båd til de smukke Komodo og Rinca Øer, hvor vi er<br />
på vandreture for at opleve de imponerende varaner og andet<br />
spændende dyre- og fugleliv. Rejsen afsluttes i Balis kulturelle<br />
hovedstad Ubud samt den smukke østkyst ved Candidasa.<br />
16 dage • 24.900 kr • 7. til 22. maj.<br />
Over Himalaya til Ladakh<br />
Ekspeditionstur til Lille Tibet<br />
Med streg under ordet ”ekspedition”, køres hele vejen fra <strong>De</strong>lhi til<br />
Ladakh i det nordligste Indien. Ladakh har et fantastisk landskab,<br />
øde bjergpas og udsigt til de højeste tinder. Blandingen af Himalayas<br />
bjerge og den ældgamle buddhistiske kultur gør oplevelsen<br />
total. Undervejs er vi forbi Dalai Lamas hjem i Dharamsala og<br />
<strong>De</strong>t Gyldne Tempel i Amritsar i Punjab. Vi besøger også Agra og<br />
ser fantastiske Taj Mahal. En rejse hvor du oplever buddhisme,<br />
sikhisme og hinduisme samt en fantastisk natur.<br />
19 dage • 19.000 kr • 13. til 31. juli<br />
Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk