NordAmerikA - De Berejstes Klub

”Undskyld, De kunne vel ikke
fortælle mig vejen til Montevideo..?”
Min morfar Alfred havde engang en
konservesfabrik på Samsø. Han var
lidt af en verdensmand og tog ofte
helt til Jylland for at opkøbe grønt hos
bønderne og for at etablere kontakter
med det lokale forretningsliv.
På rejsen til Jylland var han ofte i selskab
med Thordrup, som også var samsing
og handlende i hårshampo og andre
sæbeprodukter. De var begge lidt af
nogle charmører og verdensmænd, der
godt kunne lide god mad og ikke mindst
en lille én. når de så havde spist en god
portion flæskesteg på en af kongens
færger og havde drukket rigeligt dertil
- satte de hinanden godt i stævne. De
var begge velklædte i habit og med blød
hat, og sammen kørte de i Alfreds store
Ford mod nye horisonter. Jeg tror nok,
de havde mere sjov og spas, end de rent
faktisk gjorde noget ved forretningerne.
Men hvor om alting er, så går denne
historie på, at Thordrup og Alfred skulle
til Herning. Da de kører igennem en lille
landsby, standser Alfred Ford´en ved et
lyskryds, og Thordrup ruller vinduet ned,
stikker hovedet ud og spørger en lille
ældre dame, der passerer på fortorvet:
”Undskyld frue, men De kunne vel ikke
fortælle os vejen til Montevideo..?”
Dette var i tressernes Danmark og var,
dengang, nok tæt på at være lidt uden
for gængs etikette. Historien om, hvor
meget der blev grinet, både i Herning
og på Samsø, har været fortalt mere
end flere gange ved middagsborde
rundt omkring i familien. Men lige siden
jeg hørte historien første gang, har
Montevideo og Uruguay altid ligget på
ønske-rejselisten.
montevideo
Montevideo er fantastisk at besøge.
Den er gammel, smuk og original.
også noget forfalden. Den sidste tids
økonomiske kriser har været hård ved
landet Uruguay, og man kan tydeligt se,
historien om et lille land i det
østlige sydamerika, der har så
meget at byde på - og så lige et
smut rundt om samsø...
TeksT & foTo: henrik frier hansen
at folk ikke har meget at rutte med, når
man rejser rundt i landet.
Montevideo med dens gamle bygninger
og gamle biler kan næsten minde
om Havana på Cuba. Majestætisk og
imponerende, men også noget slidt
i kanten. Men for mig er det smukt,
jeg elsker at opleve de efterhånden
sjældne steder, der ikke er befængt
med moderne indkøbscentre,
amerikanske burgerbarer og glimtende
konsumhelvede.
Her i byen er det små gamle butikker
med hvert deres udvalg, caféer med
gamle mahogni-diske, hvor der sælges
dejlig stærk og velsmagende kaffe,
flotte teatre, der stadig emmer af
storhedstid, små spisesteder, der
serverer lækre 'chivitos'. byen er nok
gammel, men 'Ciudad Vieja' - den gamle
bydel - er næsten et museums-stykke.
Skønt at vandre rundt i en svunden tid.
'el Puerto' - havnen - er en oplevelse
værd, ikke mindst det gamle marked,
der er fyldt med små spisesteder, hvor
maden tilberedes over åben grill, og
hvor man både kan se og ikke mindst
dufte de store saftige bøffer.
Der er præsidentvalg i Uruguay en
af dagene, og overalt i byen ser man
forsamlinger af byboere, der diskuterer,
holder møder, taler og protesterer.
Det er tydeligt, at folk er politisk
interesseret, og jeg har sjældent set
en så meget engagement i forbindelse
med et præsidentvalg, et fredeligt
engagement, vel at mærke. Det giver et
behageligt liv i gaderne.
næsten samtidigt spiller Uruguay
fodboldkamp mod Costa Rica. Det er
den sidste kamp, der skal afgøre, om
Uruguay skal deltage ved næste års
VM. Pludselig, i halvanden time, ligger
gaderne øde hen. Alle er samlet på
caféer eller sidder hjemme i de TV-blå
stuer. byen går fuldstændig død.
Indtil der scores.....og et jubelskrig
gennemstrømmer byen. Uruguay
vinder, og stikket bliver sat i igen. byen
vågner, og der bliver festet igennem
med råb og skrig, dyttende og tudende
biler, og lykkelige uruguayanere løber,
kører og danser rundt med store hvide
og lyseblå nationalflag.
[Uruguay blev senere nr. 4 ved VM, så
det var jo godt, de vandt. Red.]
Socialist-kandidaten vinder
præsidentvalget, de blå-hvide vinder
fodbolden - og det er i et sus af rus, vi
nu tager ud mod kysten.
atlanterhavet
Uruguays Atlanterhavskyst er nok den
mest charmerende kyststrækning, jeg
har oplevet. og så er den så varieret.
På trods af mange anbefalinger, skipper
De fortryllede og krogede Olmu-buske
Fiskerbåde på standen i Cabo Polonia
vi resort-byen Punta del este og vælger
en lille by på kortet: la Paloma. Vi vil
jo have fred og ro, og ikke glitter og
glamour. Måske er det en fejl, men
nogle gange må mange bare vælge og
prioritere på en rejse.
Vi hopper på en bus på den flotte
busterminal i hovedstaden og sætter
kursen mod kysten. bussen er
behagelig. Fyldt med folk, der sludrer,
og to chauffører, der skiftes til at køre og
servicere under køreturen. Der standses
overalt, nye passagerer samles op i små
landsbyer - og stemningen i bussen er
bare behagelig og rar.
Hovedstadens boulevarder og høje huse
afløses ret hurtigt af et grønt og frodigt
landskab.
Der er noget originalt ved det her sted.
Ikke så meget påduttet og plastisk
fantastisk. Uruguay virker som et
originalt sted, et sted hvor folk bare
46 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December 2010 47