specialiserede kræftafdelinger, som både varetager den første behandling og behandlingen af tilbagefaldet. Lokaliserede tilfælde af æggestokkræft, som ikke har behov for behandling efter operationen, indebærer imidlertid en ringe risiko for tilbagefald, og disse kvinder har næppe behov for kontrol på en højt specialiseret afdeling. Ud fra tankegangen om at tilbyde det mindst specialiserede niveau med en tilstrækkelig faglig kompetence kan fremtidige kontrolforløb for livmoderkræft tænkes varetaget <strong>uden</strong>for de højt specialiserede afdelinger, da langt de fleste kvinder ikke vil have behov for disse afdelingers tilbud. Dog har nogle kvinder med avancerede stadier af livmoderkræft en høj risiko for tilbagefald. Disse kvinder behandles normalt på en onkologisk afdeling og det kan derfor være hensigtsmæssigt hvis de også kontrolleres af onkologer. I en fremtidig tilrettelæggelse af et kontrolforløb må der naturligvis tages hensyn til tilstedeværelsen af den nødvendige kompetence og teknologi. MTV-<strong>rapport</strong>ens resultater peger entydigt på, at kontrol for livmoderkræft og æggestokkræft er lavteknologisk, og kun indebærer gynækologiske undersøgelser som for æggestokkræfts vedkommende suppleres med en ultralydsundersøgelse og en blodprøve. Det kan dog ikke afvises, at lavteknologi kræver høj faglig ekspertise, og MTV-<strong>rapport</strong>en giver ikke svar på, om kontrol for livmoderkræft, hvor der alene anvendes gynækologisk undersøgelse, kan foretages af fx alment praktiserende læger eller praktiserende gynækologer. For livmoderkræfts vedkommende kan det for kvinder med lav tilbagefaldsrisiko overvejes, at erstatte de nuværende, formaliserede kontrolforløb med selvhenvendelse ved symptomer. Det vil kræve en grundig instruktion af kvinden i faresignaler for tilbagefald samt en mulighed for subakut lægeundersøgelse. Selvhenvendelse ved symptomer fokuserer på, at kvinden med stor sandsynlighed er helbredt for sin kræftsygdom. Ansvaret for kontrollen lægges i meget høj grad over på kvinden selv, hvilket bryder med den kulturelle opfattelse, at kontrol er sundhedssystemets opgave. Selvhenvendelse ved symptomer kan være godt for nogle patienter, men er formentlig en kontrolmetode, der vil kræve en høj grad af individuel hensyntagen til patientens ønsker og muligheder. MTV-<strong>rapport</strong>ens økonomiske kapitel peger på at den gennnemsnitlige udgift til kontrolforløb for livmoderkræft og æggestokkræft er relativt høj. Der anvendes 10,9 mio. kr. om året til kontrol alene for disse to kræftformer. Denne udgift vil kunne mindskes ved udfasning af kontrolforløb fra den højt specialiserede enhed til mindre specialiserede enheder og/eller til specialuddannede sygeplejersker, praktiserende gynækologer samt alment praktiserende læger. Hertil kommer, at der nu og i mange år fremover vil mangle lægelige spidskompetencer indenfor kræftområdet. Det er derfor vigtigt, at disse spidskompetencer anvendes, hvor de gør bedst gavn. Livmoderkræft og æggestokkræft er blot to af mange kræftformer. Kræft kan have vidt forskellig placering i kroppen, udbredelse, behandling og overlevelse. Kræft er dermed ikke én sygdom, og MTV-<strong>rapport</strong>ens konklusioner kan ikke ukritisk overføres til andre kræftformer. Denne <strong>rapport</strong> kan dog være et model- og inspirationsgrundlag for andre kræftformer. Det vil være hensigtsmæssigt, at anvende MTV-tankegangen om den evidensbaserede nytteværdi af kontrolforløb belyst ud fra forskellige synsvinkler i planlægningen af fremtidige kontrolforløb på hele kræftområdet. Med udgangspunkt i MTV-<strong>rapport</strong>ens resultater er det nærliggende at spørge, om kontrol er blevet en naturlig forlængelse af behandlingen, dvs. en del af kræftforløbet, der er blevet en vane og en fast del af vores behandlingskultur. Kontrolforløb skal ses på linje med andre interventioner og bør derfor hvile på et videnskabeligt grundlag for at 14 Kontrolforløb for gynækologiske kræftpatienter
kunne retfærdiggøres også, selvom kontrolforløb anvendes til at identificere egnede patienter til videnskabelige undersøgelser. I et system med knappe ressourcer er debat om prioritering et sundhedstegn. Denne MTV-<strong>rapport</strong> beskæftiger sig objektivt med kontrolforløb af livmoderkræft og æggestokkræft, og <strong>rapport</strong>en kan forhåbentlig understøtte en faglig prioriteringsdebat, som fører til, at værdien af kontrolforløb for kræft står mål med anstrengelserne. Kontrolforløb for gynækologiske kræftpatienter 15
- Page 1 and 2: Kontrolforløb for gynæKologisKe K
- Page 3 and 4: indhold Hvad er MTV? 6 Sammenfatnin
- Page 5 and 6: 8 Referencer 100 Bilag, denne versi
- Page 7 and 8: sammenfatning introduktion Hvert å
- Page 9 and 10: I bilag 2a findes de specifikke sø
- Page 11 and 12: forløb, og studier fandt ingen må
- Page 13: Der er generelt flere besøg og fle
- Page 17 and 18: Follow-up usually comprises clinica
- Page 19 and 20: the women with low risk. Neverthele
- Page 21 and 22: cancer), blood tests (ovarian cance
- Page 23 and 24: munication from the physician that
- Page 25 and 26: projektgruppe projektdeltagere fra
- Page 27 and 28: læsevejledning Denne rapport er en
- Page 29 and 30: Negativ prædiktiv værdi sandsynli
- Page 31 and 32: 1 introduktion Hvert år får ca. 1
- Page 33 and 34: Målgruppen for denne MTV er Kræft
- Page 35 and 36: Tabel 2.1 Fakta om livmoderkræft o
- Page 37 and 38: ■ I stadium IV har sygdommen bred
- Page 39 and 40: ■ I stadium IV har kræften spred
- Page 41 and 42: 3.1.1 Livmoderkræft Litteratursøg
- Page 43 and 44: måneder efter tilbagefaldet (20).
- Page 45 and 46: sive program tre tilbagefald med ul
- Page 47 and 48: Symptomatiske (%) Median overlevels
- Page 49 and 50: 3.3.4 Effekt af diagnostiske metode
- Page 51 and 52: 3.3.4.8 MR-skanning Tabel 3.6 angiv
- Page 53 and 54: 4 patient Fokus i patientkapitlet e
- Page 55 and 56: 4.1.2 Fokusgruppeinterview På grun
- Page 57 and 58: mindre flertal blandt kræftpatient
- Page 59 and 60: 4.3 Kræftpatienters oplevelser og
- Page 61 and 62: føler, at man har mulighed for at
- Page 63 and 64: en kræftsygeplejerske i tilfælde
- Page 65 and 66:
gefald giver tryghed, men mange kvi
- Page 67 and 68:
Samtlige 39 gynækologiske og onkol
- Page 69 and 70:
Angivelserne fra spørgeskemaunders
- Page 71 and 72:
Tabel 5.5 Undersøgelser ved mistan
- Page 73 and 74:
Tabel 5.7 Undersøgelser ved mistan
- Page 75 and 76:
5.4 Den faglige baggrund for kontro
- Page 77 and 78:
Tabel 5.8 Eksempler på retningslin
- Page 79 and 80:
Tabel 5.9 Eksempler på retningslin
- Page 81 and 82:
5.5.2 Udstyr Vedrørende udstyr peg
- Page 83 and 84:
5.8.1 Almen praksis Beskrivelsen af
- Page 85 and 86:
Samlet set fremgår det imidlertid,
- Page 87 and 88:
6 økonomi Målet med økonomikapit
- Page 89 and 90:
notat til journalen. Til slut aflev
- Page 91 and 92:
Tabel 6.2 Driftsøkonomiske omkostn
- Page 93 and 94:
æggestokkræft estimeret på baggr
- Page 95 and 96:
Tabel 6.5 Mulige variationer i de s
- Page 97 and 98:
7 samlet vurdering De fleste mennes
- Page 99 and 100:
kunne retfærdiggøres, også selvo
- Page 101 and 102:
15. Berchuck A, Anspach C, Evans AC
- Page 103 and 104:
43. Javitt MC. ACR appropriateness
- Page 105 and 106:
69. Pennery E, Mallet J. A prelimin
- Page 107:
www.sst.dk Sundhedsstyrelsen Monito