Fuld rapport uden bilag, 107 s. - Sundhedsstyrelsen

samme gælder kvinder, som har været i længerevarende behandling med kræftlægemidlet
Tamoxifen, idet dette præparat har en stimulerende effekt på livmoderslimhinden.
Risikoen for at udvikle kræft i livmoderslimhinden kan være arvelig, og kvinder med
arvelig nonpolypøs tyk- og endetarmskræft (HNPCC) har en øget livstidsrisiko for livmoderkræft.
2.1.3 Biologi
De østrogenrelaterede kræftformer i livmoderslimhinden udgør lidt mere end 90 %.
Østrogenet stimulerer slimhinden i livmoderen til at vokse, og på et tidspunkt bliver
slimhinden så kraftig, at kvinden får blødning fra skeden. Dette symptom er alarmerende
for de fleste kvinder efter overgangsalderen og bevirker som regel hurtig lægekontakt.
Kræft i livmoderen opdages derfor ofte på et tidligt tidspunkt, hvor overlevelseschancerne
er gode.
Nogle få procent af kræftformerne i livmoderen udvikles uafhængigt af østrogen. Disse
kræftformer er mere ondartede end den almindelige livmoderkræft og kan have spredt
sig uden for livmoderen allerede på tidspunktet for operation.
I ca. 5 % af livmoderkræfttilfældene udvikles kræften fra slimhindens støtteceller eller
fra selve livmodermusklen. Disse kræftformer (sarkomer) nødvendiggør ofte en udvidet
operation, og overlevelsen er dårligere end for den almindelige livmoderkræft.
2.1.4 Forløb
Livmoderkræft kan vokse ned i livmoderhalsen og i skeden eller gennem livmodermusklen
og ud i det nærliggende fedtvæv. Kræftcellerne kan også sprede sig til lymfeknuderne
i det lille bækken, langs legemspulsåren og via blodbanen til lungerne eller
andre organer. Spredningen af sygdommen sker ofte forholdsvis lang tid efter de første
symptomer i form af blødning fra skeden.
2.1.5 Stadieinddeling og behandling
Livmoderkræft inddeles ifølge internationale regler (The International Federation of
Gynecology and Obstetrics, FIGO) i fire hovedstadier:
■ I stadium I er kræftcellerne begrænset til livmoderen. Behandlingen er almindelig
fjernelse af livmoderen, æggestokkene og æggelederne. I nogle tilfælde (dyb nedvækst
i livmodermusklen eller lavt differentierede tumorer) fjernes også lymfeknuder
i det lille bækken. I sjældne tilfælde er det nødvendigt med efterbehandling i
form af kemoterapi med eller uden stråleterapi.
■ I stadium II vokser kræftcellerne ned i livmoderhalsen, og her er det nødvendigt
med en udvidet fjernelse af livmoderen (radikal hysterektomi) samt fjernelse af
æggestokke, begge æggeledere og lymfeknuder i det lille bækken. Stadium
II-sygdommen er ofte skjult indtil den endelige mikroskopi efter operation for formodet
stadium I-sygdom. Såfremt der ikke er foretaget udvidet fjernelse af livmoderen,
vil man normalt tilbyde efterbehandling i form af kemoterapi, eventuelt
efterfulgt af stråleterapi.
■ I stadium III er kræftcellerne vokset uden for livmoderen eller har spredt sig til skeden
eller lymfeknuderne i det lille bækken. Behandlingen af stadium III-sygdom
kan være individuel, men vil ofte bestå af en operation, hvor man fjerner livmoderen,
begge æggestokke og æggeledere. En eventuel efterbehandling afhænger af hvor
meget kræftcellerne har spredt sig og behandlingen kan bestå af kemoterapi, eventuelt
efterfulgt af stråleterapi.
36 Kontrolforløb for gynækologiske kræftpatienter