Analyse af uddannelsesbehov inden for automatik og procesteknisk ...

Mekanikere, smede, industriteknikere arbejder også som automatikteknikere
efter at have taget en større mængde efteruddannelseskurser. Der er en del af
de besøgte virksomheder, som tilbyder et forløb, der fører frem til erhvervelse af
det supplerende uddannelsesbevis som automatiktekniker. Både virksomhederne
og de pågældende medarbejdere er meget tilfredse med denne mulighed for
opkvalificering. I nogle tilfælde kan det være en bedre løsning for virksomheden
end ansættelse af en automatiktekniker.
En baggrund som faglært smed kan i nogle tilfælde være vigtig for at kunne
afkode og forstå de processer som robotten gennemfører f.eks. inden for svejsning.
Hvis man arbejder med svejserobotter, så kan en smed antageligt se andre
løsningsmuligheder end en automatiktekniker uden smedetekniske baggrund.
De automatiktekniske kompetencer er imidlertid nødvendig for at kunne
udføre såvel programmeringen som opstilling og reparation- og vedligeholdelse
af udstyret.
Under opbygning af prototyper eller særligt kundetilpassede anlæg er det også
en fordel at have flere faggrupper repræsenteret, der samtidig har gode automatiktekniske
kompetencer. En gruppe af faglærte med forskellige faglig baggrund
har samlet set en meget stor domæneteknologiske viden og kunnen. Dette
skaber i sig selv mange handlemuligheder og dermed et innovativt potentiale.
Innovation handler bl.a. om at kunne koble forskellige domæneteknologier på ny
måder set i relation til at løse en bestemt opgave f.eks. en særlig vanskelig kundetilpasset
robotløsning.
I andre tilfælde udvikler automatikteknikere sig til specialister inden for f.eks.
programmering, styrings- og reguleringssystemer og bestemte robotfabrikater.
De arbejdsdelingsmæssige snit i automatikteknikernes arbejdsopgaver udfolder
sig på mange forskellige måder i de besøgte virksomheder. I alle tilfælde er det
teknologisk begrundet set i forhold til virksomhedens produkter og ydelser. Derfor
er det nødvendigt at analysere robot- og automationsteknologien nærmere
med henblik på at udvikle efteruddannelseskurser og uddannelsesstrukturer, der
afspejler den variation af arbejdsopgaver, som automatikteknikere varetager i
virksomhederne.
4.2 Robotteknologi som teknologiske løsninger
I flere af interviewene peges der på, at en robot jo ”bare” er en komponent i et
større produktionsanlæg. Dette kunne give anledning til at se robotter som domæneteknologi.
Det er der imidlertid ikke tale om. En robot er i sig selv en teknologisk
løsning, som samtidig har en fleksibilitet, der gør det muligt at indgå
som et element i en større og mere sammensat teknologiske løsninger f.eks. et
produktionsanlæg. Når en robot er installeret og programmeret, så kan den i sig
selv udføre f.eks. håndteringsopgaver.
At robotten i sig selv er en teknologisk løsning fører også til, at det er relevant
at uddanne sig specifikt i at arbejde med robotter. Robotteknologi er dermed
relevant som genstand for efteruddannelse, men også f.eks. specialefag i automatikuddannelsen.
Både i forbindelse med virksomhedsbesøgene og under workshoppen på Center
for Robotteknologi blev der diskuteret, hvad man egentlig skal forstå ved en
robot til forskel fra f.eks. automatiske pick-and-place maskiner til komponent-
20