Analyse af uddannelsesbehov inden for automatik og procesteknisk ...

More documents

Recommendations

Info

Under alle omstændigheder vil denne uddannelsesmæssige problemstilling være vigtig for maskinbyggerne både nu og i fremtiden. Kravene til den faglige spændevidde vil være store, og grundlaget for at ændre på sin kompetenceprofil vil være basiskurser og videregående kurser inden for det automatiktekniske område. I nogle tilfælde vil et supplerende uddannelsesbevis som automatiktekniker være relevant, og i andre tilfælde er det tilstrækkeligt f.eks. at følge rækken af PLC-kurser. Efteruddannelsesbehov på et højere niveau Det er en gennemgående opfattelse i de besøgte maskinbygningsvirksomheder, at de kurser, der udbydes som efteruddannelse under AMU ikke imødekommer de behov for efteruddannelse, de faglærte automatikmedarbejdere har. Citat: ” Med hensyn til efteruddannelse så kan vi ikke finde kurser i AMU, som vi kan bruge til vore automatikteknikere. De automatikfolk, vi har, de er meget dygtige. Det er dem, der bygger maskinerne. Det er også dem, der tager til f.eks. Kina, Billund, Nordborg eller Mexico og stiller maskinerne op. De suger viden til sig alle mulige steder fra. Hvis de skal på efteruddannelse i det tekniske, så skal det være på et højt niveau. Ellers har det ingen relevans. Vores leverandører Festo, Omron, Siemens kommer med messebusser og præsenterer det sidste nye og holder også kurser for os. Det er en væsentlig efteruddannelse for os.” Problemstillingen svarer nøje til den der findes i produktionsvirksomhedernes vedligeholdelsesafdelinger. Citat: ”Vi bruger efteruddannelsessystemet og er positiv overfor at sende vore folk på kurser. Det er nogle meget erfarne medarbejdere, og de har efterhånden taget de kurser, der er f.eks. inden for PLC. Der er ikke rigtig noget, der svarer til det niveau, de har i dag. De har den faglige viden, de har brug for i det daglige arbejde. Der kommer jo hele tiden nye tekniske løsninger på maskinerne, men det lærer de selv undervejs. Schneider Electric kører også kurser i virksomheden.” Leverandørerne spiller en stigende rolle i efteruddannelsen af de faglærte automatikfolk. Derudover er der også meget erfaringsudveksling og videndeling i arbejdet mellem mange forskellige faggrupper, hvor rammen kan være et projekt eller et projekteringsforløb, der fører frem til udvikling af nye maskiner. 6.5 Konklusioner og anbefalinger Uddannelsesbehovene hos automatikmedarbejderne i maskinbygningsvirksomhederne er på mange områder de samme, som findes i produktionsvirksomhedernes vedligeholdelsesafdelinger. Maskinbyggerne udvikler og installerer højteknologiske maskiner og udstyr i både store, små og mellemstore virksomheder og hjælper dermed disse virksomheder til at kunne klare sig i den globale konkurrence. De problemstillinger, som produktionsvirksomhederne stræber efter at løse, bliver derfor hurtigt til en konkret efterspørgsel i maskinbyggerbranchen. 58
Det anbefales: Den overordnede arbejdsorganisering er bestemt af det forhold, at maskiner og anlæg bygges på baggrund af en projekteringsproces. De besøgte maskinbygningsvirksomheder anvender ikke det supplerende uddannelsesbevis, men ser perspektiver i det. Det er en gennemgående opfattelse i de besøgte maskinbygningsvirksomheder, at de kurser, der udbydes som efteruddannelse under AMU, ikke imødekommer de behov for efteruddannelse, de faglærte automatikmedarbejdere har. Leverandørerne spiller en stigende rolle i efteruddannelsen af de faglærte automatikfolk. At tage højde for maskinbyggernes særlige uddannelsesbehov i forhold til maskindirektivet. Derudover vil maskinbygningsvirksomhedernes uddannelsesbehov kunne tilgodeses igennem de anbefalinger, der er givet i forbindelse med fremstillingsvirksomhedernes vedligeholdelsesafdelinger i det foregående hovedkapitel. 59
Page 1 and 2:
E R A E rh v e rv s p æ d a g o g
Page 3 and 4:
7 Det elektromekaniske område …
Page 5 and 6:
Linak, Nordborg Lego, Billund Poul
Page 7 and 8: somhederne. Kubixs (2) tre jobprofi
Page 9 and 10: Disse tre kategoriseringer af tekno
Page 11 and 12: Alle faglærte inden for industrien
Page 13 and 14: Velfærdsteknologi er: ”Teknologi
Page 15 and 16: af patienter. LINAK aktuatorerne bl
Page 17 and 18: hed ændrer sig i modsætning til t
Page 19 and 20: 4 Robot- og automationsteknologi I
Page 21 and 22: montage i elektronikindustrien? Sp
Page 23 and 24: Håndtering og pakning Håndterings
Page 25 and 26: Parametre af betydning for denne ty
Page 27 and 28: Parametre af betydning for denne ty
Page 29 and 30: Kategori 5 - Forskningsprojekter 2
Page 31 and 32: de at levere servicen på selve rob
Page 33 and 34: det er i høj grad også et anligge
Page 35 and 36: Det anbefales: også i forbindelse
Page 37 and 38: 5 Reparation og vedligehold på pro
Page 39 and 40: sensorer, aktuatorer, servosystemer
Page 41 and 42: Enterprise Ressource Planning (ERP)
Page 43 and 44: Citat: ”Her i virksomheden har ma
Page 45 and 46: Citat: ”Vi bruger efteruddannelse
Page 47 and 48: sådan at den faglige bredde opreth
Page 49 and 50: skiller vi ad og renser - hvis ikke
Page 51 and 52: munikation”. En forankring af dis
Page 53 and 54: Det anbefales: Selvom der er meget
Page 55 and 56: ikke noget hydraulik. Til gengæld
Page 57: men der er forskel på, hvordan de
Page 61 and 62: Vikling er dog stadig et vigtigt ar
Page 63 and 64: niker af den gamle skole, giver sto
Page 65 and 66: 8 Service på vindenergianlæg Serv
Page 67 and 68: 8.2 Teknologiske udviklingstræk -
Page 69 and 70: I de svenske modeller for vindenerg
Page 71 and 72: vigtigt at efteruddannelsen også i
Page 73 and 74: De forskellige måder som udbuddet
Page 75 and 76: Servicetekniker vindenergianlæg He
Page 77 and 78: Det er en generel vurdering, at erh
Page 79 and 80: gisk opdatering maskinsikkerhed”.
Page 81: Anvendt litteratur 1. New Insight:
show all

Analyse af uddannelsesbehov inden for automatik og procesteknisk ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?