Analyse af uddannelsesbehov inden for automatik og procesteknisk ...

5 Reparation og vedligehold på produktionsanlæg
Fremstillingsvirksomheders vedligeholdelsesafdelinger er et stort arbejdsområde
for automatikteknikere. På f.eks. Legos fabrik i Nordmarken i Billund er der ca.
45 faglærte automatikmedarbejdere, der varetager service, vedligehold og reparationer
på sprøjtestøbemaskiner og andet produktionsudstyr. Derudover er der
også automatikfolk ansat i de eksterne virksomheder, der hyres ind til reparationsopgaver
løbende.
Grundlaget for denne del af analysearbejdet er, ud over desk researchens studier
af produktionsteknologi, interviews og observationer i følgende virksomheder:
Følgende virksomheder er besøgt:
Grundfos, Bjerringbro
Danfoss, Nordborg
Novo Nordisk, Gentofte
Aalborg Portland, Aalborg
Rockwool, Øster Doense
Linak, Nordborg
Lego, Billund
De uddannelsesmæssige problemstillinger i disse virksomheders vedligeholdelsesafdelinger
er forholdsvis homogene. Der er stor ensartethed i de uddannelsesbehov
man har, og baggrunden for udviklingen i uddannelsesbehovene knytter
sig til de samme teknologiske udviklingstræk i virksomhedernes produktion.
Det er et generelt indtryk, at kompleksiteten er voldsom og tiltagende.
Citat: ”Vi har store robotter, der løfter tunge emner, og så har vi små pick and
place maskiner, som løfter og flytter emner, der vejer nogle få gram. Vi har
elektronikmontagemaskiner, som monterer SMD komponenter. Der er bunker af
problemstillinger med gribere, fiksturer og alt muligt. Det er ret overvældende.”
Det bliver i stigende grad vigtigt for automatikteknikere at have et systemmæssigt
overblik over produktionsteknologi som helhed. De enkelte maskiner indgår
i stigende grad i komplekse strukturer, som på mange måder er bestemmende
for, hvordan de fungerer. Det har man i efteruddannelsessystemet ikke i fornødent
omfang taget konsekvensen af. Det er et generel kritikpunkt, at man uddannelsesmæssigt
i for høj grad arbejder med automatik, som stand-alonemaskiner.
Citat: ”Vores oplevelse er, at der mangler noget kompleksitet, der afspejler de
udfordringer, der er i jobbet. Det virker som om, alt er stand-alone-maskiner på
skolen. Der er jo stor forskel på, om du arbejder med en PLC, der styrer en hel
masse ting, eller det blot handler om den enkelte PLCs udgange og indgange.”
Når man ser nærmere på teknologiudviklingen i disse virksomheder, så tegner
der sig nogle tydelige udviklingsbaner i produktionen, som udfordrer vedligeholdelsesafdelingernes
medarbejdere på kompetencerne. Kravene til den systemmæssige
indsigt vokser og komplicerer fejlsøgning og indkøring efter fejlretning
betydelig. På mange områder er automatikteknikerne stærke i domæneteknologierne
(PLC, hydraulik, pneumatik, motorer osv.), men de bliver stærkt udfor-
37