Analyse af uddannelsesbehov inden for automatik og procesteknisk ...

8.3 Uddannelsesbehov - service på vindenergianlæg
Den 9. Oktober 2012 blev der afholdt en workshop på Siemens Windpower i
Brande. Temaet var: Udvikling af et efteruddannelsesprogram for faglærtes service
på vindenergianlæg både onshore og offshore. Deltagere var Svend Jensen,
ERA – tillidsrepræsentanter på serviceområdet fra Vestas og Siemens – medarbejdere,
ledere på serviceområdet fra Vestas og Siemens samt HRmedarbejdere
fra begge virksomheder. Konklusionerne på workshoppen kan
sammenfattes på følgende måde:
Uddannelsen til vindenergitekniker skal indgå i uddannelsen til automatiktekniker.
Den model, der skal arbejdes videre med, er at bygge et antal
valgfri specialfag inden for vindenergi på uddannelsen til automatikmontør
(trin 1). En begrundelse for denne løsning er, at der ikke er behov
for, at alle vindenergiteknikere har en fuld uddannelse som automatiktekniker.
Der skal udvikles en uddannelsesstruktur i AMU, som gør det muligt at
uddanne sig til vindenergitekniker via efteruddannelse i form af kortere
kurser. En begrundelse for dette er, at der findes mange faglærte, der
ikke er automatikuddannede i vindmølleservicebranchen. Disse medarbejdere
kan så via efteruddannelse tilegne sig et trin 1 i uddannelsen til
automatiktekniker samtidig med, at de realkompetencer og virksomhedskurser
samt evt. leverandørkurser, de har i forvejen, kan godskrives.
Under udvikling af denne uddannelsesstruktur er det vigtigt også at
medtænke det supplerende uddannelsesbevis som automatiktekniker.
Det skal undersøges nærmere hvordan og i hvor stort omfang de nødvendige
sikkerhedskurser under den nye GWO-standard rettet mod arbejdet
i møllerne både onshore og offshore kan udvikles under AMU.
Engelsk er meget vigtig at få løftet som arbejdssprog. Vindenergibranchen
er en international branche, og arbejdssproget er engelsk. Service
på vindenergianlæg foregår i høj grad i udlandet.
I forbindelse med udvikling af en uddannelsesstruktur af AMU-kurser der
skal danne grundlag for uddannelsen til vindenergitekniker bør man inddrage
og vurdere indhold og opbygning af en svensk 2-årig uddannelse
til vindenergitekniker, der udbydes på flere ”Yrkeshögskoler”. Disse uddannelser
er ”godkendt” af Vestas og indeholder også sikkerhedskurser
vedrørende arbejdet i højden.
For at kvalificere arbejdet med udvikling af uddannelsesstrukturen for vindenergitekniker
er det nødvendigt at inddrage flere end Vestas og Siemens. Det er
vigtigt for begge virksomheder, at uddannelsesforløbet får en bred anerkendelse
i vindenergibranchen. DONG og Vattenfall er oplagte, men de uafhængige servicevirksomheder
skal også inddrages. En eller to workshops med et gennemarbejdet
oplæg, der bygger på afdækningen af uddannelsesbehovene hos Vestas
og Siemens vil antageligt skabe det nødvendige grundlag for udvikling af uddannelsesmål
og uddannelsesstruktur.
68