Analyse af uddannelsesbehov inden for automatik og procesteknisk ...

Flere nævner i de besøgte virksomheder, at basiskompetencerne er utilstrækkelige
hos flere, der stræber efter at erhverve sig det supplerende uddannelsesbevis.
Det betyder, at udbyttet af de obligatoriske kurser bliver for dårligt. Der er
f.eks. stor forskel på de kompetencer, en smed og en mekaniker har inden for
strømområdet. Derfor er det hensigtsmæssigt, at der er grundlæggende kurser i
en basispakke forud for den obligatoriske kursuspakke. De grundlæggende kurser
bør afspejle kompetenceniveauet for automatikmontøren.
10 Opsamling
Formålet med opsamlingen er at skabe et overblik ved i punktform at opridse de
vigtigste konklusioner og de udviklingsopgaver, som analysearbejdet som helhed
giver anledning til.
Konklusioner:
Der er ikke i dag grundlag for udvikling af nye efteruddannelseskurser
specifikt rettet mod velfærdsteknologi. En række af de eksisterende kurser
inden for automatikområdet kan anvendes i forbindelse med service
og vedligehold på anlæg og apparater, der anvendes til sundheds- og
velfærdsmæssige formål.
Alle de besøgte virksomheder (maskinbygger, fremstillingsvirksomheder)
var af den opfattelse, at der er et behov for en række basale robotkurser,
der introducerer vedligeholdelsesteknikerne i robotteknologi. I
forlængelse af de basale kurser er der desuden behov for robotkurser på
et højt niveau, der fokuserer på implementering (integration) af robotter
i produktionen, forskellige serviceopgaver, test og reparation samt indkøring
efter havari.
*************************************************************
En gunstig sammensætning af teams inden for reparation og vedligehold
involverer en meget sammensat konstellation af metalfaglige og elfaglige
kompetencer på tværs af flere faglige uddannelser.
Automatikteknikerne er typisk den største faggruppe i vedligeholdelsesafdelingerne.
Det ser de fleste vedligeholdelsesledere som det optimale.
Selvom der er meget stor tilfredshed med, at det supplerende uddannelsesbevis
findes som en mulighed, så vurderer vedligeholdelsesafdelingerne,
at det kan gøres endnu bedre. Det supplerende uddannelsesbevis
er en del af industriens overenskomst, hvor det mellem DI og Dansk Metal
er aftalt, at der kan udstedes et supplerende uddannelsesbevis til
personer, som opfylder betingelserne for dette.
De faglærte automatikteknikere anvender ikke AMU som efteruddannelse
i særlig høj grad. Årsagen til dette er, at det faglige niveau anses for
at være for lavt. Den samme problemstilling rammer også de erfarne tillærte
med supplerende uddannelsesbevis.
76