Download page 1-56 PDF (6 MB) - Out & About

Beiruts livsglæde og festkultur
Libanons hovedstad, BEIruT, har alt hvad shoppegenet, maven og underlivet begærer.
Også for homoseksuelle, selv om det er ulovligt. Men det stopper ikke nogen.
rEJSEr: BEIruT
Af Jens-Arne Sørensen
”HI! kIFak? Ça Va?” Med de fire ord
udtalt i samme sætning, bydes man
velkommen overalt i Beirut – på engelsk,
arabisk og fransk. Og det siger
alt om Beirut.
Byen er kosmopolitisk og meget
moderne. Men med rod i mange kulturer,
som stadig kæmper indædt for
at overbevise vesteuropæere om, at
Beirut ikke længere er ruiner, ufred
eller farligt. Faktisk sluttede borgerkrigen
i 1990.
LIBanOn Har FÅET sin selvbevidsthed
tilbage. Melankolien og sorgerne
er lagt væk − men ikke glemt.
Her hersker en vild bling blingkultur
af forbrug, luksusbutikker,
femstjernede hoteller og en bilpark
24 ouT&aBouT · Januar 2011
af Rolls-Royces, Maseratier og Ferrarier.
Bemærkelsesværdig mange
libanesere er velhavende og storforbrugere
af luksus.
Men de sociale uligheder viser sig
hele tiden. Små drenge tigger eller
sælger tyggegummi, og overalt
er der hårdtarbejdende folk med
skævslidte hæle og bedaget tøj.
Dog er der ingen gadekriminalitet,
og man føler sig tryg overalt.
MELLEMØSTEnS ParIS er blevet det
helt store trækplaster for beboere i de
strengt muslimske Golfstater. Forståeligt
er Libanon en magnet, da det er
grønt, frodigt og med sandstrande
samt bjerge med skipister 40 minutters
kørsel fra Beiruts centrum.
Alt det, der trak europæerne til
Beirut i de sorgløse 60’ere og 70’ere,
suger Golfstaternes borgere til sig
uden blusel: Den liberale indstilling
til livets glæder – alkohol, røg og kødelige
fornøjelser.
Alle kan leje en møbleret lejlighed
uden at være gift, more sig på vildt
dyre supernatklubber med ukrainske
og russiske ’champagneværtinder’
− eller give den gas på byens to
bøssediskoteker.
HOMOSCEnEn er Beiruts adelsmærke
som en liberal by i et land, hvor
homoseksualitet officielt er forbudt.
60 procent af befolkningen er muslimer
og 40 procent kristne, men de
færreste libanesere er så ortodokse,
at det gør noget. Som min nære libanesiske
ven siger: ”Jo, jeg spiser både
bacon og skinke, drikker vodka og går
i seng med mænd. Så meget muslim
er jeg!”
Hans far, som han bor hjemme
hos, og hans tre gifte storebrødre
ved dog absolut ingenting om hans