BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

historisk tid. Diskursen inkluderer bestemte måder at tale om et emne på, mens andre måder
at tale om samme emne eller objekt ekskluderes og begrænses. 28 Foucault vendte selv
gentagne gange tilbage til analysen af den medicinske diskurs, fordi dens udvikling og
transformation omkring år 1800, som skildret af Foucault i Klinikkens Fødsel 29 , etablerede en
ny videnskabelig diskurs, som fik vidtrækkende betydning også uden for lægevidenskaben.
Ikke mindst i de københavnske debatter omkring hygiejne, sanitære reformer og
byplanlægning i København i midten af 1800-tallet, som er dette speciales emneområde.
Diskursanalysen er en historisk analyse, som lægger vægten på studiet af udsagn, frem for
konkret på ”hvad der skete”. Det primære genstandsfelt for analysen er den offentlige diskurs.
Hvordan der tales om fænomenerne, og hvad der overhovedet var muligt at sige og bringe til
debat i perioden. Konkret vil jeg i denne fremstilling foretage tekstnær genealogisk analyse af
den hygiejniske diskurs, som den er nedfældet i det skriftlige kildemateriale. Herved vil jeg
vise, hvorledes hygiejnikerne sætter den hygiejniske diskurs på dagsordenen i den offentlige
debat og trækker på denne med det formål at fremme reformer politisk. Jeg vil se nærmere på,
hvordan lægerne, ingeniørerne, kemikerne og præsterne i hygiejnebevægelsen i-tale-satte
deres synspunkter i konflikt med divergerende diskurser. Jeg vil undersøge, hvordan
hygiejnikerne producerede og praktiserede konkret magten. Bla. gennem det Foucault kalder
for ”viljen til viden” og ”viljen til sandhed”, hvorved hygiejnikerne forsøgte at opkaste deres
argumenter til ”sandhed”, og derved forsøgte at overtale andre til at mene det samme som
dem selv. F.eks. gjorde hygiejnebevægelsen brug af systematisk at inddrage
naturvidenskabelige argumenter i sin agitation for at fremme den hygiejniske sag. Alliancen
med andre videnskabelige discipliner, og den intense jagt på sandheder og beviser, gav
hygiejnikerne gode muligheder for at overbevise dem, der skulle tage beslutningerne og
bevilge penge til de hygiejniske tiltag, om at disse præventive foranstaltninger nyttede. 30
Jeg er specielt inspireret af Foucaults genealogiske metode til studiet af diskurser. Det er
en diskursanalytisk metode, som han i Talens forfatning 31 og Nietzsche – Genealogien,
historien 32 fra 1971 udviklede med det formål at optimere analysen af diskurser, som han
28
Hall, Stuart: ”The Work of Representation” I: Hall, Stuart (ed.): Representation. Cultural Representation and
Signifying Practices. London 1997. s. 44
29
Foucault, Michel: Klinikkens fødsel. København 2000.
30
Lindegaard 2001 s. 31, 124
31
Foucault, Michel: Talens forfatning. København 2001.
32
Foucault; Michel: ”Nietzsche – Genealogien, historien”. I: Foucault, Michel: Talens forfatning. København
2001.
14