BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

ubehagelig Lugt og Smag, som forklares af de opslemmede og opløste organiske Stoffer, samt
at det over hele Staden, naar Varmen er Stærk, har en ubehagelig høj Varmegrad, saa at det
med rette kan kaldes lunkent, og saaledes mangler den kjølende, forfriskende Virkning, der
maa ønskes ved Drikkevand, medens det det gode Brøndvand, som har denne Egenskab, ikke
er i tilstrækkelig Mængde tilstede til hele Stadens Forsyning”. 147 Dommen over det
københavnske drikkevand var hård. Pumpevandet fra Søerne blev ikke tilstrækkeligt filtreret,
det var beskidt og lugtede mistænkeligt fælt. Byens mange brøndboringer stod også for skud.
I København fandtes ifølge Sommer i alt 447 brønde 148 , som i teorien skulle kunne dække
behovet for koldt og rent vand. Desværre blev hele 166 brønde i undersøgelsen anset for slet
og ret ubrugelige, da de enten var tildækkede, i uorden eller slet og ret ikke til at finde. Af de
resterende funktionsduelige brønde var der mange, som efter undersøgelsens mening havde et
for stort indhold af organiske bestanddele i sig til, at det i hygiejnisk forstand kunne tilrådes at
drikke vandet. Kun 27 københavnske brønde viste sig ifølge undersøgelsen ”at være af bedre
Sort”, hvilket slet ikke rakte til forsyne alle borgere med rent vand. 149
I stedet for fortsat at drikke beskidt sø- og brøndvand foreslog Sommer i stedet ”at have
Øiet henvendt paa Muligheden af at forskaffe Hovedstaden Drikkevand af god Beskaffenhed
og i tilstrækkelig Mængde fra andre Steder af Omegnen, end de hidtil afbenyttede.” 150 Han
ville forsyne københavnerne med friskt og rent vand, ikke ved en forbedring af det gamle
vandforsyningssystem, men ved at lave et helt system for vandforsyningen med kildevand fra
artesiske boringer fra Københavns omegn. Sommers vision var ikke grebet ud af det blå.
Vandvæsenet var allerede i 1831 i samarbejde med videnskabsmænd begyndt med forsøg på
artesiske boringer, hvor der boredes efter kildevand dybt i undergrunden. De første år gav
boringerne intet større resultat. Men med senere boringer i slutningen af 1840’erne fik man
mere succes, og i 1847 havde man en artesisk brønd ved Taastrup-Valby, der gav 12.000 tdr.
vand i døgnet. I 1851 var man nået så vidt med boringer i Harrestrup, at der fra disse tilflød
20.000 tdr. frisk vand dagligt til Damhussøen og derfra videre til København. 151
147 ibid. s. 19
148 ibid. s. 18
149 ibid. s. 18f
150 ibid. s. 22f
151 Christensen 1912 s. 167f
40