BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
plan og regulering fra det offentliges side, og der<strong>for</strong> helt i grund- og byggespekulanternes<br />
vold, blev resultatet der<strong>for</strong> slum fra begyndelsen.<br />
Men der gik på samme tid en bevægelse i modsat retning. I tidsrummet 1850-1865 i-talesatte<br />
hygiejnebevægelsen arbejdernes elendige bolig<strong>for</strong>hold <strong>for</strong> byens borgerskab <strong>for</strong> derved<br />
at fremme hygiejniske boligre<strong>for</strong>mer, lovgivning og planlægning på området. Præsten C. H.<br />
Visby agiterede allerede i 1840’erne <strong>for</strong> det filantropiske byggeri. Hygiejnebevægelsen<br />
nøjedes imidlertid ikke med at tale om det filantropiske byggeri, de virkede også <strong>for</strong> sagen i<br />
praksis. Visby var sammen med lægerne Hornemann, C. E. Fenger m.fl. initiativtager til det<br />
første filantropiske byggeri på Christianshavn, som ikke havde profitmaksimering, men<br />
arbejdernes højere levestandard som mål. Boligfilantropernes motiver med byggeriet var at<br />
udrydde arnesteder <strong>for</strong> sygdomme og epidemier, samt at anspore arbejderne til at leve en mere<br />
anstændig og borgerlig tilværelse, som bedre og nyttigere samfundsborgere, der ikke var til<br />
fare <strong>for</strong> resten af samfundet. På baggrund af koleratidens positive erfaringer med udflytningen<br />
af de smittede fra deres huse stiftede Læge<strong>for</strong>eningen mod Choleraens udbredelse i 1854<br />
Læge<strong>for</strong>eningens Boliger – et tidligt eksempel på byplanlægning af et helt kvarter uden <strong>for</strong><br />
byen, planlagt efter de hygiejniske <strong>for</strong>skrifter om lys og luft mv. Disse boliger blev af<br />
hygiejnebevægelsen igen og igen hevet frem som argument i agitationen <strong>for</strong> det filantropiske<br />
byggeri, pga. boligernes positive effekt på sundhedstilstanden blandt beboerne. Ligeledes<br />
brugte hygiejnikerne naturvidenskabelige argumenter hentet fra fag som statistik og kemi som<br />
argumenter i agitationen <strong>for</strong> det hygiejniske byggeri. Læge<strong>for</strong>eningens Boliger blev i<br />
1860’erne fulgt op af en ny bølge af filantropisk byggeri, som skød op mange steder i<br />
hovedstaden.<br />
Debatten om det filantropiske byggeri var også på dagsordenen på den hygiejniske kongres<br />
i København i 1858. Her blev det i tidens liberale ånd besluttet, at byggeriet var en sag <strong>for</strong> det<br />
private initiativ samt, at det primært var møntet på den arbejdsdygtige del af arbejderklassen.<br />
Det offentlige skulle som hidtil via fattig<strong>for</strong>sorgen tage sig af det egentlige pjalteproletariat,<br />
som ikke kunne <strong>for</strong>sørge sig selv. Velgørenhed lugtede af passiv <strong>for</strong>sørgelse, og det var ikke<br />
en sag <strong>for</strong> det filantropiske projekt.<br />
Velgørenhed var heller ikke lægen F. F. Ulriks <strong>for</strong>sæt, da han i 1865 kickstartede<br />
Arbejdernes Bygge<strong>for</strong>ening. Princippet bag bygge<strong>for</strong>eningerne var hjælp til selvhjælp via<br />
mobilisering af fælles kræfter og kapital. Arbejderne sparede op i <strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> derved ad åre<br />
94
Change language