BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
tallet. 380 Formålet med Arbejdernes Bygge<strong>for</strong>ening var at opføre toetagers småhuse med<br />
henblik på selveje <strong>for</strong> medlemmerne. Finansieringen <strong>for</strong>egik ved, at medlemmerne indskød et<br />
ugentligt bidrag i en række år, hvorpå der blev stiftet lån til at bygge huse, som medlemmerne<br />
efter en årrække kunne erhverve uden udbetaling og på billigere vilkår end normalt. Desværre<br />
var efterspørgslen større end udbuddet, så det blev bestemt at der skulle trækkes lod om de<br />
færdigbyggede huse blandt medlemmerne. Husene blev herefter bortloddet til de heldige med<br />
løfte om skøde efter 10 år. Arbejdernes Bygge<strong>for</strong>ening opførte igennem de næste 40 år 1500<br />
arbejderhuse <strong>for</strong>skellige steder i byens udkant, bla. de i dag så eftertragtede huse<br />
”Kartoffelrækkerne” mellem Øster Søgade og Farimagsgade ved Søerne i København. 381<br />
Frederik Ferdinand Ulrik (1818-1917) praktiserede som læge i Hobro 1842-1854 og i<br />
Tønder fra 1854-1864, hvorefter han udvistes af de tyske myndigheder efter den Slesvigske<br />
krig. Derefter bosatte han sig i København og virkede som læge i årene 1866-1890. I<br />
hovedstaden blev Ulrik hurtigt engageret i hygiejnebevægelsens arbejde. 382 Arbejdet med at<br />
besvare en prisopgave udsat af finansministeriet i 1865 383 førte ham på sporet af den<br />
ovennævnte waliser Robert Owen og dennes indsats med at oprette kooperative<br />
arbejderbygge<strong>for</strong>eninger i Skotland. 384 I sit arbejde som distriktslæge på Christianshavn fik<br />
Ulrik desuden et førstehåndskendskab til arbejderklassens kummerlige bolig<strong>for</strong>hold. På<br />
baggrund af disse erfaringer satte Ulrik sig <strong>for</strong> at hjælpe de københavnske arbejdere med at<br />
danne en bygge<strong>for</strong>ening, hvilket han <strong>for</strong>talte om i et <strong>for</strong>edrag den 25. oktober 1865 i<br />
Arbeider<strong>for</strong>eningen af 1860. 385 I <strong>for</strong>edraget beklagede Ulrik sig over arbejderklassens<br />
”Mangel paa Sammenhold, paa Samarbeide og Fællesaand” i Danmark sammenlignet med<br />
udlandet, hvor engelske, tyske og franske arbejdere dannede egne kooperative brugs- og<br />
bygge<strong>for</strong>eninger. For at drive sagen frem i praksis hængte Ulrik et trykt eksemplar af<br />
<strong>for</strong>edraget op i Burmeister & Wains værksteder 386 , og efter <strong>for</strong>handling med repræsentanter<br />
<strong>for</strong> virksomhedens arbejdere blev der den 20. november 1865 afholdt et møde, i øvrigt under<br />
ledelse af den allestedsnærværende Emil Hornemann, hvorefter de tilstedeværende arbejdere<br />
380<br />
Jensen 1984. s. 119.<br />
381<br />
Lützen 1998 s. 182ff<br />
382<br />
Bricka 1894<br />
383<br />
Lützen 1998 s. 181: Emnet lød: ”Om Syge- og Alderdoms<strong>for</strong>sørgelseskassers Nytte og Vigtighed”<br />
384<br />
Bricka 1894<br />
385<br />
Ulrik, F. F.: ”Om Smaafolks Selvhjælp og Samarbeide i andre Lande”. I: Blad <strong>for</strong> Arbeider<strong>for</strong>eningen af<br />
1860. (43), 28. okt. 1865.<br />
386<br />
Olsen, Olaf (red.): Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie. Bd. 11, København 1990. s. 181f: Byens<br />
største virksomhed i midten af 1800-tallet var Orlogsværfet med knap 500 medarbejdere. Burmeister og Wain<br />
var Købehavns næststørste virksomhed med 211 medarbejdere i 1855.<br />
92
Change language