BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Et af hygiejnebevægelsens væsentligste indsatsområder var netop boligområdet. Medicinsk-statistiske undersøgelser dokumenterede også til fulde, hvorledes dødelighed og sygdom stod i et ligefremt forhold til befolkningstæthed og usunde boligforhold, og talrige sociale studier pegede alle på betydningen af ordentlige og renlige boligforhold. For at dæmme op for denne negative udvikling tog hygiejnebevægelsen initiativ til flere forskellige velgørende eller filantropiske byggerier. Her var formålet ikke at sikre husejerne størst mulige lejeindtægter som i spekulationsbyggeriet, men at højne boligstandarden og sundhedstilstanden for den arbejdende klasse. Det filantropiske byggeri fik stor betydning i byplanmæssig henseende. F.eks. var Lægeforeningens Boliger, som var en kvartersdannelse anlagt uden gennemgående trafik og med tanker om lys og luft, i realiteten en foregribelse af byplanmæssige ideer fra 1900-tallet. 274 Men det filantropiske byggeri er dog alligevel at betragte som isolerede eksempler på byplanmæssig nytænkning. Til trods for hygiejnebevægelsens anstrengelser fik det filantropiske byggeri i København dog aldrig sådant et omfang i 1800-tallet anden halvdel, at det kunne opsuge den hastigt tiltagende befolkning. Til stadighed havde under 10 % af arbejderne mulighed for at få en lejlighed i dette byggeri. Langt de fleste måtte tage til takke med en bolig på det almindelige boligmarked i form af spekulationsbyggeriets mange trange lejekaserner, som byggedes i perioden. 275 4.2. Den hygiejniske diskurs - hygiejnebevægelsens kritik og reformforslag I de følgende afsnit vil jeg nærmere analysere hvorledes, hygiejnebevægelsen i perioden ca. 1850-1865 forsøgte at cementere den hygiejniske diskurs i den offentlige debat om arbejdernes boligforhold. Herunder er det formålet at se nærmere på hvorledes hygiejnikerne i-tale-sætter arbejderslummens negative konsekvenser, for derved at fremme konkrete politiske tiltag i form af reformer med et hygiejnisk sigte. Centrale emner bliver, foruden det filantropiske byggeri, hovedstadens bygningslovgivning samt hygiejnebevægelsens overordnede visioner om byens fremtidige plan. Det er vigtigt at pointere, at hygiejnebevægelsen ikke blot nøjedes med at tale om arbejderboliger. Hygiejnikerne 274 Villadsen, Villads: ”Byens huse – byens plan”. I: Lund, Haakon (red.) Danmarks arkitektur. København 1979. s. 38 275 Hyldtoft 1980 s. 83 69
involverede sig også i stor stil i praksis indenfor området som initiativtagere til konkrete byggerier. 4.2.1. Arbejderslummen i-tale-sættes En af de første til at gøre offentligheden kendt med arbejderklassens miserable boligforhold var præsten C.H. Visby (1801-1871). Visby var kapellan og senere sognepræst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn 1830-1854. Dette sogn var på den tid et af hovedstadens mest overbefolkede og uhumske kvarterer, og Visby var den lokale præst for mange forhutlede og elendige eksistenser i nabolaget, som levede i yderste fattigdom. Det var nok dette meget konkrete møde med forarmelsen, der var udslagsgivende for Visbys mange filantropiske og gøremål udover præstegerningen: Som initiativtager til filantropisk arbejderboligbyggeri og mange andre private velgørende foretagender som sikrede mad, medicin og sygehjælp til fattigfolket. Visby så det som sin mission at gøre det bedre borgerskab opmærksom på de fattige og deres vilkår i København for derigennem at anspore sine standsfæller til at støtte op om sagen. Pastor Visby blev i 1848 valgt til Den Grundlovsgivende Rigsforsamling, og hermed udbredte hygiejnebevægelsen sit netværk og sin agitation til et landspolitisk niveau. 276 Visby publicerede artiklen ”Nogle Bemærkninger om de Fattige i Kjøbenhavn” i Fædrelandet d. 24-25. oktober 1845. 277 Heri skildrede han ud fra sine egne oplevelser de fattiges boliger for avisens læsere. Arbejderboligerne bestod ifølge Visby i reglen af ”et eneste, lidet, lavt og smudsigt Værelse, stundom med Adgang til et fælles Køkken (…) Ruderne er tidt itu og tilklistrere med Papir eller tilstoppede med Pjalter.” Visby fandt, at der i de fattiges trange boliger generelt herskede ”Den Største Urenlighed” og ”en qvælende, høist usund Atmosphære.” Visby gav herefter sine bud på, hvorledes borgerskabet bedst kunne hjælpe de fattige ud af armodet. Det vigtigste var, at rammerne kom i orden, så: ”der aabnes den Fattige lejlighed til at erholde en sundere og bedre Bolig. (…) ”Den større Orden og Renlighed, som derved kan ventes tilvejebragt, vil allerede være en sand Velgjerning for de Fattige”. 278 Rene, hygiejniske og billige boliger for de fattige, mente Visby, ville højne 276 Bricka 1894 277 Fædrelandet, fredag d. 24. & lørdag d. 25. oktober 1845 278 Andre bud var f.eks. at oprette bespisningsanstalter, give økonomiske bidrag til de fattiges husleje, skaffe de fattige flere arbejdspladser, og endelig at oplyse de fattige om borgerskabets gode protestantiske dyder. 70
Page 1 and 2:
BYENS PLAN O G H Y G I E J N I S K
Page 3 and 4:
4.1. Boligsituationen i København
Page 5 and 6:
vil studere hygiejnebevægelsens ag
Page 7 and 8:
1.3. Operationalisering Jeg har del
Page 9 and 10:
for 1800-tallets hygiejniske reform
Page 11 and 12:
tilstrækkeligt i dybden, der i øv
Page 13 and 14:
Berlingske Tidende, hvor hygiejnedi
Page 15 and 16:
historisk tid. Diskursen inkluderer
Page 17 and 18:
epidemier. 38 Produktionen af sandh
Page 19 and 20: I Europa afvikledes det absolutisti
Page 21 and 22: enige om vigtigheden i at skabe ord
Page 23 and 24: Efter tidligere tiders krisetilstan
Page 25 and 26: Grubesystemet var næsten eneherske
Page 27 and 28: iværksatte foranstaltninger såsom
Page 29 and 30: 3.2.2. ”en meget Skiden Bye” By
Page 31 and 32: det især på natrenovationsområde
Page 33 and 34: Hornemann skrift ”Om adskillige M
Page 35 and 36: Morillier og konstitueret brolægni
Page 37 and 38: I lyset af truslens alvor ”nu da
Page 39 and 40: Kjöbenhavn” 136 , som blev publi
Page 41 and 42: ubehagelig Lugt og Smag, som forkla
Page 43 and 44: Sundhedscommissions Virksomhed.”
Page 45 and 46: Hvidt, direktør i Nationalbanken o
Page 47 and 48: Algreen-Ussing tog derefter ikke tr
Page 49 and 50: Schleisner udgav den 22. november 1
Page 51 and 52: Det stod nu Borgerrepræsentanterne
Page 53 and 54: afviste den 7. februar 1854 kloakke
Page 55 and 56: afgørende byplanmæssige initiativ
Page 57 and 58: 3.2.13. ”Forbud - uden Kloaker, e
Page 59 and 60: nøjes med et forbud, selvom et så
Page 61 and 62: Frederik Trier, Andreas Sommer, Fra
Page 63 and 64: Det fuldstændige kloaksystem kom s
Page 65 and 66: fremmede egne politiske og økonomi
Page 67 and 68: I 1852 blev lægen P. A. Schleisner
Page 69: hovedstaden med godt 84.000 mennesk
Page 73 and 74: tilbage fra Værtshuslivet”. Ydre
Page 75 and 76: nye byggelov, mente han, skulle nø
Page 77 and 78: spekulationsbyggeriet til, at det v
Page 79 and 80: Men Hornemann og resten af hygiejne
Page 81 and 82: og dels fordi man ville undgå at k
Page 83 and 84: kræfter. Hvis kommunen gik ind og
Page 85 and 86: Fornedrelse (…) end at give Arbej
Page 87 and 88: Det beskrevne kvarter bestod af den
Page 89 and 90: arbejderbyggeforeninger praktisered
Page 91 and 92: forskelligt alt efter, om arealerne
Page 93 and 94: tallet. 380 Formålet med Arbejdern
Page 95 and 96: plan og regulering fra det offentli
Page 97 and 98: sammenhæng var den hygiejniske. Hy
Page 99 and 100: dagsordenen i debatten om Københav
Page 101 and 102: English Summary This paper aims at
Page 103 and 104: Frankenau, Rasmus: Det offentlige S
Page 105 and 106: Fædrelandet 14.10. 1857 Fædreland
Page 107 and 108: Jensen, Hanne Lene: ”Det københa
Page 109 and 110: Bilag: Personregister Aird, John (1
Page 111 and 112: vandforsyningssystem med kloakker f
show all

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?