BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

At hygiejnebegrebet på dette tidspunkt indeholdt tydelige sociale elementer og betød
meget andet og mere end blot renlighed, vidner kongressens program om. Emner som
arbejderboliger, byggelovgivning, kloakering og vandforsyning skulle på kongressen
debatteres på lige linje med emner som opvarmning af kirker, spædbørnsdødelighed,
fødevarer, brændevin og sundhedsforhold i skibe. Kongressen havde ikke et videnskabeligt
sigte. Formålet var i stedet at opnå ”Klarhed og Enighed” 238 om, hvorledes man skulle
forholde sig til hygiejniske problemstillinger, for derved at udbrede kendskabet til dem og
fremme dem politisk. Hornemann formulerede det således i sin åbningstale til kongressen:
”Vi vide meget vel, at större Forsamlinger, som denne, ikke levere noget strengt
videnskabeligt Udbytte; det er Noget, der ikke kan fordres og ikke præsteres. Hvad der
derimod kan udrettes her, det er, at man kan paavirke Opinionen, den almindelige Mening, og
at man kan paavirke Administrationen”. 239 Hornemann fremhævede desuden, at formålet med
kongressen også var at etablere et forum, hvor ”Forsvarerne af de hygiejniske Reformer”
kunne mødes med og diskutere med sine modstandere – dem der ”have beskyldt os for
Overdrivelse og for at forlange Hovedkulds Forandringer”. Hygiejnikerne håbede, at
konfrontationen ville overbevise sidstnævnte om nytten af de hygiejniske reformer. 240
Med det tredobbelte formål at opnå enighed om, udbrede kendskabet til, samt at konfrontere
den hygiejniske sag med sine modstanderes argumenter, var der dog indbudt en bred vifte af
fagfolk til kongressen. 241 Der var i alt 534 norske, svenske og danske deltagere, heraf var 203
læger, 105 embedsmænd, 37 videnskabsmænd, 30 ”Handlende”, 20 fabrikater, 18 godsejere,
17 ”Militaire”, 17 farmaceuter, fem ”Geistlige” og en ubestemt restgruppe på 28 ”Andre”.
Den københavnske hygiejnebevægelse var selvfølgelig stærkt repræsenteret på kongressen og
markerede ofte sine synspunkter i debatterne. Udover Emil Hornemann og C. E. Fenger
deltog også politidirektør Cosmos Bræstrup, der var en kendt fortaler for hygiejniske
reformer 242 , professor og polytekniker C. G. Hummel, vandinspektør L. A. Colding,
ingeniørerne English og Hansen 243 , stadslæge B. A. Hoppe, lægen og borgerrepræsentanten,
Edward Dahlerup, brolægningsinspektør P. M. Lindberg, lægerne Carl Levy, P. A. Schleisner,
238
Den hygiejniske Congres i København Juli 1858. København 1858. s. 22
239
ibid. s. 27
240
ibid. s. 28
241
ibid. s. 23
242
KBF, Mødet den 12te Februar 1855 s. 41: Her appellerede Bræstup f.eks. for igen at tage det faldne
kloakspørgsmål op til fornyet behandling.
243
KBF, Mødet den 4de Februar 1854, s. 187. KBF, Mødet den 12te Februar 1855, s. 252, 274, 278: English og
Hansen præsenterede i 1854 et udkast til et kloaksystem for kommunalstyrelsen, som dog afviste den.
59